EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/4-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 431
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 20. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 14. april 2023

Tidspunkt:

Kl. 9:00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 13. april 2023

1. Kommissionens forslag til direktiv om aktieklasser i aktieselskaber, der anmoder om, at

deres aktier optages til handel på et SMV-vækstmarked

Forelæggelse ved erhvervsministeren

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0761

–

Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 383 (kommenteret dagsorden)

EU-note (20222)

–

E 16 (EU-note af 15/3-23)

2. Siden sidst:

a) Orientering om forordningen om et Interoperabelt Europa

Orientering ved erhvervsministeren (på vegne af digitaliserings- og

ligestillingsministeren)

KOM (2022) 0720

–

Bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

3. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 640

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/4-23

Europaudvalget

Referat af 20

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 14. april 2023

Kl. 9:00

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Kim Valen-

tin (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander

Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søn-

dergaard (EL) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

Erhvervsminister Morten Bødskov.

Desuden deltog:

Punkt 1. Kommissionens forslag til direktiv om aktieklasser i aktieselskaber, der

anmoder om, at deres aktier optages til handel på et SMV-vækstmarked

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0761

EU-note (20222)

–

E 16 (EU-note af 15/3-23)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 383 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0761

–

Bilag 3 (samlenotat)

Erhvervsministeren:

Jeg vil forelægge et forhandlingsoplæg for direktivforslaget om aktieklasser i

aktieselskaber, der anmoder om at få deres aktier optaget til handel på et SMV-vækstmarked. Jeg

orienterede jer første gang om forslaget den 24. februar 2023.

Selv om forslaget kun er fra december 2022, forventer vi, at Rådet bliver enige allerede i slutningen

af april 2023.

Baggrunden for forslaget og indhold

Formålet er at øge incitamentet til,

at SMV’er får finansiering på kapitalmarkederne til fremtidig

vækst.

Ifølge Kommissionen er en af de største hindringer,

for at SMV’er søger at skaffe kapital ved at gå

på SMV-vækstmarkeder, at stifteren bliver nødt til at give afkald på sin bestemmende indflydelse

over selskabet. Derfor har de fremsat dette direktiv, der gør det muligt at have forskellige aktieklas-

ser, hvor den ene aktieklasse har flere stemmer end de øvrige klasser. Det er kun tilladt i omtrent

halvdelen af EU’s medlemsstater

i dag.

Direktivet lægger op til, at det kun skal gælde på et meget afgrænset område,

nemlig for SMV’er på

SMV-vækstmarkeder, som er en form for minibørs. Alle andre områder er fortsat overlagt til natio-

nal lovgivning.

Side 641

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/4-23

20. europaudvalgsmøde 14/4 2023

Aktieklasser er ikke en fremmed ting i Danmark. Vi har i dag et velfungerende system for, at man

kan oprette aktieklasser i selskaber, som har tilknyttet forskellige stemmerettigheder. I Danmark

anvendes stemmetunge aktier i mange tilfælde i selskaber, hvor hovedaktionæren er en erhvervs-

drivende fond. Her kan nævnes Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk og Lundbeck.

Sådanne erhvervsdrivende fonde har et meget langsigtet perspektiv og er derudover underlagt

myndighedskrav. Det indebærer bl.a., at fondene som hovedregel ikke stemmer for en ændring af

f.eks. ejerforholdet eller aktiestrukturen i det selskab, hvori fonden er hovedaktionær eller en af ho-

vedaktionærerne.

Denne struktur er udviklet over mange år og er godt forankret i det danske samfund. Her har den

understøttet udviklingen af en sund og konkurrencedygtig industri i Danmark. Derfor er det også

helt centralt, at direktivet ikke medfører negative konsekvenser for vores eksisterende system. Det

gælder særlig de beskyttelsesforanstaltninger, som direktivforslaget indeholder.

I Kommissionens forslag indgår bl.a. oplæg til en udløbsdato på de forskellige stemmerettigheder

–

en såkaldt solnedgangsklausul. Det regulerer vi ikke i Danmark i dag. Det er i stedet op til selska-

berne selv at beslutte.

Derudover har Kommissionens forslag en sikring af, at beslutninger om negative indvirkninger på

menneskerettigheder og miljø ikke kan blokeres. Vi er fra regeringens side selvfølgelig helt enige i,

at man skal undgå negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø. Vi mener dog ikke, at

det giver mening at regulere i relation til aktieklasser.

Det er derfor positivt, at forslaget under forhandlingerne har bevæget sig i en retning, som er i over-

ensstemmelse med den danske tilgang på området. Det er bl.a. ikke blevet et krav at indføre sol-

nedgangsklausuler.

Regeringen

•

lægger stor vægt på, at forslaget ikke medfører negative konsekvenser for eksisterende

nationale systemer, da Danmark allerede har et velfungerende nationalt system med ak-

tieklasser.

lægger stor vægt på, at forslaget ikke medfører krav om at indføre solnedgangsklausuler

eller en begrænsning for, hvor stor forskellen i aktiernes stemmevægt må være.

lægger stor vægt på, at forslaget ikke indeholder en regulering af selskabets interesse.

støtter formålet om at tiltrække kapital fra investorer, samtidig med at nogle aktionærer

–

f.eks. stifteren af aktieselskabet

–

bevarer en bestemmende indflydelse, herunder ved at

selskaber har ret til at indføre aktieklasser.

•

Niels Flemming Hansen:

Forslaget har været hurtigt behandlet, og det har man kunnet se. Man

har også kunnet se på bemærkningerne til forslaget, at der har været mange forskellige holdninger

til det. Min fornemmelse er dog, at det er ved at være landet på et fornuftigt sted.

Alex Ahrendtsen:

Normalt er Dansk Folkeparti meget positiv, når det kommer til det indre marked

og bestemmelser og forordninger i den forbindelse. Men lige her kommer vi altså ikke til at støtte

forhandlingsoplægget, medmindre regeringen vælger at lægge afgørende vægt.

Side 642

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/4-23

20. europaudvalgsmøde 14/4 2023

Vi har også noteret os de meget kritiske indvendinger fra organisationer, der er meget EU-begej-

strede. Gør høringssvarene ikke indtryk på ministeren?

Erhvervsministeren:

Ja, der har været visse kritiske indvendinger til forslaget. Der har været me-

get tæt dialog, og der bliver taget højde for organisationernes indvendinger i forhandlingsoplæg.

Forslaget er ikke vokset i regeringens baghave, og det er som sagt vigtigt, at det ikke kommer til at

få negative konsekvenser for vores danske system. Men overordnet mener vi, at muligheden for

aktieklasser er en god ting, og det har bidraget til en sund virksomhedskultur i Danmark, og vi øn-

sker at gå videre med forhandlingerne.

Kim Valentin:

Tak for, at der er lyttet til høringssvarene. Det er rigtig vigtigt i denne sammenhæng.

Normalt er dette jo et område, der er omfattet af nærhedsprincippet, men mange andre EU-lande

kan ikke finde ud af det med aktieklasser, og derfor er det jo også et spørgsmål om at hjælpe de

andre til at komme et bedre sted hen. Derfor synes jeg også det er fornuftigt, at man ikke lægger

afgørende vægt på noget af det, men derimod blander sig i forhandlingen med de store vægte. Jeg

tror på, at forhandlingsoplægget vil tilfredsstille de fleste indvendinger, der ligger i høringssvarene.

Derfor støtter Venstre forhandlingsoplægget, selv om det er et følsomt område.

Søren Søndergaard:

Jeg synes jo egentlig, at forhandlingsoplægget og dette emne lægger op til

en utrolig interessant politisk økonomisk diskussion om kortsigtede og langsigtede investeringer.

Hvad giver den bedste udvikling af et samfund? Er det en særlig opgave at fremme kortsigtede in-

vesteringer og dermed aktiernes placering? Den diskussion skal jeg nok lade være med at gå læn-

gere ind i, men det er jo klart, hvilken linje regeringen placerer sig på.

Mere alvorligt for Enhedslisten er det imidlertid, at der er et nærhedsproblem. Det bliver rejst af

mange i høringssvarene, men endnu værre er den definition, som man begynder at bruge omkring

nærhedsprincippet. Jeg vil gerne læse op, hvad der står om nærhedsprincippet i samlenotatet

–

altså hvorfor forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet:

»Europa-Kommissionen anfører, at det er usandsynligt, at medlemsstater, som i øjeblikket

ikke tillader aktieklasser, ensidigt og uden eksterne incitamenter vil ændre deres regler i

den nærmeste fremtid, medmindre der træffes foranstaltninger på EU-plan. Dette skyldes i

vid udstrækning historiske årsager«

–

»modstand fra interessenter i disse lande«

Det er en højst mærkværdig begrundelse for, at forslaget ikke er omfattet af nærhedsprincippet.

Det har faktisk intet med nærhedsprincippet at gøre. Nærhedsprincippet er jo ikke, at man skal ind-

føre enhver ting, man ikke kan forvente, at lande selv vil gå med til. Og det værste set ud fra En-

hedslistens synspunkt er, at regeringen tilslutter sig den fortolkning i notatet. Det skriver man jo.

Man deler Kommissionens vurdering, det står på side 6. Det synes jeg sådan set er alvorligt, fordi

så er nærhedsprincippet væk. Enhedslisten kan ikke støtte forhandlingsoplægget, og jeg vil opfor-

dre regeringen til at gå tilbage til den oprindelige udgave af nærhedsprincippet, som det er formule-

ret i EU-traktaten (TEU) artikel 5, stk. 3.

Er det korrekt forstået, at forslaget vil fjerne EU-landes mulighed for i fremtiden at beslutte ikke at

tillade stemmeretsdifferentierede aktier?

Erhvervsministeren:

Regeringen støtter selvfølgelig Kommissionens vurderings af, at nærheds-

princippet er overholdt. Jeg har fuld respekt for udvalget og den europæiske diskussion, men det er

Side 643

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/4-23

20. europaudvalgsmøde 14/4 2023

måske lige en tand for meget at sige, at det minder om en underløbning af nærhedsprincippet. Det

synes jeg ikke, al den stund at det trods alt er et relativt begrænset område, vi taler om her. Det er

inddæmmet, og der er som sagt tale om et meget begrænset initiativ.

Karin Liltorp:

Nogle af høringssvarene er meget kritiske. Nogle fremførte risikoen for, at forslaget

vil komplicere reglerne unødigt og ikke have den tilsigtede virkning. Det synes jeg man skal tage til

efterretning. Det tror jeg faktisk også, at regeringen har gjort. Dansk Industri foreslår meget prag-

matisk, at man kun skal lade forslaget gælde for de lande, der ikke allerede har implementeret

disse muligheder. Det har Danmark jo i princippet allerede. Hvordan ser ministeren på det? Er der

mulighed for, at man kan implementere det på den måde? Eller er der en mulighed for, at man kan

lande forslaget, uden at det får ekstra bureaukratiske udfordringer for Danmark?

Erhvervsministeren:

Det er jo det, som vi lægger stor vægt på i forhandlingsoplægget, nemlig at

forslaget ikke medfører negative konsekvenser for eksisterende nationale systemer, og Danmark

har jo allerede har et velfungerende nationalt system for aktieklasser. Det er den dialog, vi har haft

med erhvervsorganisationerne, som har betydet, at vi her lægger stor vægt på det.

Karin Liltorp:

Moderaterne støtter forhandlingsoplægget, men er det en realistisk måde at lande

det på?

Erhvervsministeren:

Det er positivt, at forslaget nu ligger på en måde, som ikke grundlæggende

vil ændre det danske system. Det er trods alt et skridt fra det scenarie, man frygtede i det pågæl-

dende høringssvar. Det er udgangspunktet, og så går vi ind i forhandlingerne med den betoning,

som ligger til grund for forhandlingsoplægget.

Alexander Ryle:

I Liberal Alliance mener vi, at man stadig godt kan sige til EU, når de skal holde

fingrene væk fra noget, og det her mener vi, at EU ikke skal blande sig i. Vi mener, at forslaget

blander sig unødigt i medlemsstaters nationale selskabsretlige traditioner for aktieklasser, og vi me-

ner, at Kommissionens argumentation for nødvendigheden af direktivet er tynd og spekulativ. Hvis

selskaber mener, at de selskabsretlige regler i en anden medlemsstat er gunstigere, har selska-

berne allerede i dag ret til omdannelse til en anden medlemsstat i EU. Det er derfor svært at se lo-

gikken i, at der er tale om et grænseoverskridende problem, som kræver fælles EU-regulering, og

derfor kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard:

Nu er der ingen grund til at trække modsætningerne unødigt op. Der kan sik-

kert godt findes argumenter for, at forslaget vil respektere nærhedsprincippet. Så langt vil jeg give

regeringen ret. Men det, at man ikke ellers kan få nogle lande til at rette ind, er ikke argumentet.

Det er det, Kommissionen skriver. Jeg vil være meget bekymret, hvis det er regeringens opfattelse.

Det tror jeg heller ikke, det er, og hvis ministeren ikke føler sig klædt på til spørgsmålet på nuvæ-

rende tidspunkt, kan vi få svaret over skriftligt. Men jeg har

–

og det tror jeg, at andre i udvalget

også vil have

–

behov for en bekræftelse af, at regeringen ikke opfatter det på den måde. Altså at

man kan se bort fra nærhedsprincippet, fordi nogle lande ellers ikke vil følge det, man vil have be-

sluttet. Det er ikke det, der fremgår af traktaten.

Erhvervsministeren:

Det er altid værd at have en diskussion om nærhedsprincippet. Selvfølgelig.

Og vi svarer hjertens gerne på spørgsmål om det.

Side 644

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/4-23

20. europaudvalgsmøde 14/4 2023

Forslaget kan fjerne nogle hindringer for kapitalens frie bevægelighed. Hvis jeg nu sad ovre på Li-

beral Alliances side af Folketinget, ville jeg da synes, at det ville være positivt. Men det må man jo

så selv om. Jeg kan forstå, hvis Søren Søndergaard er kritisk over for det, men ikke andre. Det

skal vi ikke have en stor diskussion om, men det er jo sådan set grundlæggende det, det handler

om. Og når nu forslaget handler om at fjerne hindringer for kapitalens frie bevægelighed, mener vi,

at det respekterer nærhedsprincippet.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Danmarksdemokraterne deler bekymringen omkring nærhedsprin-

cippet. Vi bliver sådan set også bekymrede, når man siger, at det skulle handle om at hjælpe nogle

med at gøre det rigtige. Den argumentation er ikke særlig sund. Vi er selvfølgelig også bekymrede

for, om forslaget får nogle negative konsekvenser for de danske systemer. Jeg havde gerne set, at

man havde lagt afgørende vægt på det. Jeg vil da gerne høre, om man ikke kunne tage det ind i

sine overvejelser for at sikre sig bredere opbakning til forslaget her i udvalget.

Marianne Bigum:

Socialistisk Folkeparti mener også, at der skulle have været en solnedgangs-

klausul med. Vi deler også kommentarerne om nærhedsprincippet i høringssvarene, og som Libe-

ral Alliance også kom med. Kommissionens argumentation for nødvendigheden af tiltagene er tynd

og spekulativ. Så Socialistisk Folkeparti kan heller ikke støtte forhandlingsoplægget.

Erhvervsministeren:

Vi lægger ikke afgørende vægt, fordi vi går konstruktivt ind i forhandlingerne

med de hensyn, som fremgår af forhandlingsoplægget, nemlig at vi lægger stor vægt på, at forsla-

get ikke medfører negative konsekvenser for vores nationalsystemer. På det grundlag mener vi

godt, at vi kan presse på og med stor realisme også nå det mål. Det er en lidt anden betoning, hvis

man lægger afgørende vægt på det.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokra-

terne har ytret sig imod det.

Side 645

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/4-23

20. europaudvalgsmøde 14/4 2023

Punkt 2. Siden sidst:

a) Orientering om forordningen om et Interoperabelt Europa

KOM (2022) 0720

–

Bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

Erhvervsministeren:

Forordningen handler om sammenhængen mellem it-systemer på tværs af

grænser mellem myndigheder. Forslaget er blevet fremsat af Kommissionen den 18. november

2022, hvorefter det svenske formandskab har sat tempo på forhandlingerne i Rådet.

Forhandlingerne har til formål at fremsætte foranstaltninger til at fremme effektive og sammenhæn-

gende digitale offentlige tjenester på tværs af Europa. Forslaget lægger op til at indføre en række

bestemmelser, der hjælper med at afdække mulige hindringer for grænseoverskridende forhold,

som kan modvirke interoperabilitet. Bestemmelserne skal dermed være med til at understøtte, at

offentlige myndigheders digitale løsninger kan arbejde sammen på tværs af grænserne.

Digitalisering- og ligestillingsministeren kommer tilbage på fredag den 21. april 2023 og forelægger

sagen til forhandlingsoplæg.

Niels Flemming Hansen:

Hvad er årsagen til, at digitaliserings- og ligestillingsministeren ikke fore-

lægger sagen i dag?

Erhvervsministeren:

Det har jeg ikke spurgt om. Jeg blev spurgt, om jeg ville komme, og det ville

jeg gerne.

Mødet sluttede kl. 10.02.

Side 646