Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 425
Offentligt
2696064_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 378
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-2877
Den 22. april 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 378 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 27. marts 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 378 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren forholde sig til, om Danmark i tilstrækkelig grad lever op til sine EU-retslige forpligtelser
med hensyn til at håndhæve gældende EU-lovgivning på området angående danske vinimportørers im-
port og mærkning af vin fra israelskbesatte områder?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen er ifølge EU-reglerne forpligtet til at udføre regelmæssig offentlig kontrol af alle fø-
devarevirksomheder ud fra en risikovurdering og med passende hyppighed under hensyntagen til bl.a.
oplysninger om sandsynligheden for, at forbrugerne kan blive vildledt f.eks. ift. fødevarers oprindelses-
land eller herkomststed eller eventuelle oplysninger, der kan tyde på manglende overholdelse af EU-
lovgivningen.
Endvidere er Fødevarestyrelsen ifølge kontrolforordningen forpligtet til at træffe passende foranstalt-
ninger med henblik på at sikre, at en virksomhed retter op på manglende overholdelse og forebygger
yderligere forekomster af en sådan manglende overholdelse.
Kontrol med oprindelsesmærkning indgår i Fødevarestyrelsens risikobaserede kontrol, og der føres der-
udover kontrol på baggrund af anmeldelser.”
Det er på baggrund af Fødevarestyrelsens oplysninger vurderingen, at Danmark lever op til EU-forplig-
telserne på området.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk