Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 424
Offentligt
2696061_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 176
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. april 2023
J nr.
2023-2115
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 3. april 2023 stillet følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Steffen V. Frølund (LA).
Spørgsmål 176
Mener ministeren, at Danmarks forsøg på at bekæmpe atomkraft både i forhold
til EU’s taksonomi og i forhold til såkaldt pink brint, har potentiale til at svække
den grønne omstilling i EU, hvis man lykkedes med sit forehavende?
Svar
EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer er et klassifikationssystem, der
klassificerer en række økonomiske aktiviteter som miljømæssigt bæredygtige.
Formålet med taksonomien er at tilskynde og vejlede investorer, virksomheder og
offentlige aktører til investeringer i den grønne omstilling. Kravet til aktiviteter, der
falder under taksonomiens klassificeringsramme, er, at de bidrager væsentligt til
mindst ét af taksonomiens seks klima- eller miljømål
1
uden at gøre væsentlig
skade på de øvrige mål, samt at de opfylder en række kriterier. Såfremt aktiviteter
falder under taksonomien, vil investeringer heri kunne betegnes som bæredygtig
finansiering. Taksonomien begrænser omvendt ikke i sig selv, hvad der må inve-
steres i.
I marts 2022 vedtog Kommissionen en delegeret retsakt, der introducerer yderli-
gere økonomiske aktiviteter til taksonomien. Her blev bl.a. en række atomkraftre-
laterede aktiviteter tilføjet til klassifikationssystemet. For at investeringer i atom-
kraft kan falde inden for taksonomiens anvendelsesområde skal en række krite-
rier være opfyldt. Retsakten har fundet anvendelse siden 1. januar 2023.
Fra dansk side har man undervejs i processen om den delegerede retsakt stillet
sig kritisk over for bl.a. klassificeringen af konventionel atomenergi som bæredyg-
tig pga. radioaktivt affald og risici for radioaktiv forurening i forbindelse med uheld.
Den danske bekymring har således fsva. atomenergi hovedsageligt handlet om
taksonomiens krav om, at en bæredygtig aktivitet ikke må gøre væsentlig skade
på taksonomiens øvrige definerede miljømål – og ikke om, hvorvidt atomenergi
kan bidrage til at modvirke klimaforandringer. Regeringen har imidlertid taget til
efterretning, at der hverken i Rådet eller i Europa-Parlamentet har været et flertal
1
Klima- og miljømålene i taksonomien er hhv. modvirkning af og tilpasning til klimaforan-
dringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til
en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og
genopretning af biodiversitet og økosystemer.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 424: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 176 om Danmarks forsøg på at bekæmpe atomkraft både i forhold til EU’s taksonomi og i forhold til såkaldt pink brint, har potentiale til at svække den grønne omstilling i EU, hvis man lykkedes med sit forehavende
2696061_0002.png
for at ekskludere atomkraft fra EU’s taksonomi og har besluttet ikke at forfølge
sagen yderligere.
Fra dansk side anerkendes det, at konventionel atomkraft spiller en vigtig rolle i
flere EU-landes energimiks og i forhold til at sikre en stabil forsyningssituation i
EU. Fra dansk side anfægtes heller ikke den rolle, som atomkraft spiller i at mod-
virke klimaforandringer. Atomkraft er en lavemissionsteknologi, som allerede i
dag tæller med i opfyldelsen af EU's klimamålsætninger. Atomkraft kan dog ikke
defineres som en vedvarende energikilde.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2