EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-23 kl. 14.15

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 410
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 17. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 17. marts 2023

Tidspunkt:

5 min. efter mødet i UPN, ca. kl. 14.15

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 13. marts 2023

1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 23.

–

24. marts 2023

Forelæggelse ved statsministeren

Det Europæiske Råd 23-24/3-23

–

Bilag 3 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 23-24/3-23

–

Bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 23-24/3-23

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

2. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 576

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-23 kl. 14.15

Europaudvalget

Referat af 17

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 17. marts 2023

kl. 14.15

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Kasper Sand Kjær (S), næst-

formand, Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexan-

der Ryle (LA), Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL) og

Theresa Scavenius (ALT).

Statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 23.

–

24. marts 2023

Det Europæiske Råd 23-24/3-23

–

Bilag 3 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 23-24/3-23

–

Bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 23-24/3-23

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Statsministeren:

Krigen i Ukraine bliver selvfølgelig det afgørende tema igen. Herudover skal vi

drøfte industri-, handels- og energipolitik.

Jeg forventer en bred drøftelse af situationen i Ukraine og fortsat meget klar støtte fra resten af Eu-

ropa. Siden det seneste topmøde i februar 2023 har der bl.a. været fokus på ammunition til Ukrai-

nes væbnede styrker. Det er der akut behov for, og det er interessant, om vi kan bruge EU-sporet

mere offensivt her. Det handler bl.a. om at øge produktionskapacitet, så der produceres nok både

til at støtte Ukraine, men også at vi kan få genopfyldt vores egne, nationale våbenlagre. Der drøftes

flere forskellige initiativer i kredsen af udenrigs- og forsvarsministre, bl.a. modeller for styrket fælles

indkøb af ammunition. Det støtter vi stærkt fra dansk side, og der bliver også kigget ind i delvis re-

fusion af medlemslandenes udgifter for på den måde at accelerere og øge incitamentet til hurtig

støtte. Det er forhåbningen, at der bliver fundet enighed inden topmødet, så vi vil kunne byde en

pakke af forskellige tiltag velkommen.

Det næste store dagsordenspunkt er konkurrenceevne, indre marked og økonomi. Kommissionen

har fremlagt en række forslag i denne uge, der bl.a. handler om at styrke den grønne omstilling af

industrien og adgang til kritiske råstoffer. Begge dele er vigtige, og vi hilser det meget velkommen.

Med en ny geopolitisk virkelighed er det vigtigt, at vi kommer foran udviklingen i Europa. Vi skal

ikke skifte en afhængighed af én part ud med en afhængighed af andre, og det er set med euro-

pæiske briller helt afgørende, at vi indtager en ledende rolle i udviklingen af de grønne teknologier,

som skal være med til at løse klimakrisen. Og det vil vi blive ved med at gøre. Derfor ser jeg frem til

at drøfte Kommissionens forslag til, hvordan vi sikrer hurtigere og smidigere godkendelser på det

Side 576

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-23 kl. 14.15

17. europaudvalgsmøde 17/3 2023

grønne område. Vi har det med at regulere meget

–

både i Danmark og i EU

–

og det har verden

ikke rigtig tid til.

Jeg forventer også

en strategisk drøftelse af EU’s handelspolitik. Vi skal selvfølgelig ikke lukke os

om os selv. Vi skal sikre forsyningskæderne i samarbejde med vores partnere.

Derudover kan handelspolitikken og finanspolitikken også blive temaer. Det er ikke dagsordensat,

men vi kommer nok til at kigge ind i en reform af finanspolitikken, og her handler det om at finde en

balance, som afspejler en ny virkelighed. På den ene side skal der føres en sund og holdbar øko-

nomisk politik i medlemslandene, og på den anden side

–

og det er altså mindst lige så vigtigt

–

står vi over for kæmpestore investeringer

–

hvad enten vi taler forsvar og sikkerhed, grøn omstil-

ling, indsatsen imod klimaforandringerne

–

samtidig med, at vi skal kunne opretholde nogle stærke

europæiske samfund. Skal man det på én og samme tid, bliver man i regeringens øjne også nødt

til at se på finanspolitikken i den nye virkelighed, og ikke kun som vi traditionelt har gjort. Vi vender

tilbage til spørgsmålet, når vi har set, hvilke konkrete forslag Kommissionen lægger frem. Det er

nogle af de diskussioner, der ligger forude. Der er i øvrigt også et europtopmøde i forlængelse af

mødet i næste uge.

Endelig er der energi, og alle kan jo se, at både el- og gasforsyningen er blevet mere stabil. Det er

rigtig godt. Nu er vi på vej ind i foråret, men inden vi får set os om, er vi på vej ind i en ny vinter, og

det kan ikke nytte noget, at vi først kigger hinanden i øjnene i august eller september og siger:

Hvad gør vi så? Det skal vi i gang med nu. Vi skal få lagrene fyldt op, få planlagt næste vinter og

blive ved med at lægge et pres på hinanden. Det er i øvrigt gået rigtig godt i Danmark med at spare

på energien. Jo mindre energi vi bruger, jo mere gas har vi til næste vinter, og jo stærkere står EU.

Der vil på topmødet også være

en frokostdrøftelse med FN’s generalsekretær,

António Guterres.

Det er rigtig godt, for vi har i Europa behov for at vedblive med at være i et meget tæt samarbejde

med det globale syd. Konsekvenserne af krigen kan vi alle sammen mærke, men fødevarekrisen

rammer nogle lande hårdere end andre, og jeg kan næsten ikke understrege nok, hvor vigtigt jeg

synes det er, at EU bliver ved med at gå foran i at få skabt partnerskaber med det globale syd

–

også selv om vi ikke er skyld i, at verden mangler fødevarer. Drøftelsen med FN meget afgørende

for det arbejde.

Der vil i øvrigt også blive givet en status på migration samt en opfølgning på konklusionerne fra

topmødet i februar 2023.

Theresa Scavenius:

Diskussionerne flyder ind i hinanden

–

handelspolitik, geopolitik, udenrigspoli-

tik, Ukraine osv. Jeg er rigtig glad for, at statsministeren i EU’s

industriplan ser,

at grøn omstilling er

en del af vores konkurrenceevne. Man skal altså ikke kun lave grøn omstilling for klimaets skyld,

man skal faktisk også gøre det for vores økonomis skyld. Men det spændende spørgsmål er, hvor-

dan vi gør det konkret. Vi har ambitionen, men hvad skal der egentlig til? Der er masser af nye,

spændende diskussioner om, hvordan vi skal gøre, i forhold til hvad amerikanerne gør. Jeg vil

gerne høre statsministerens take på værktøjer som f.eks. statsstøtte.

Statsministeren refererede også til behandlingstiden. Det er et interessant aspekt, som jeg har en

kommentar til. EU vil jo gerne sætte behandlingstiden ned på godkendelser, og det synes jeg er en

rigtig god idé, for nogle af tingene går rigtig langsomt. Spørgsmålet er bare, hvorfor det egentlig går

Side 577

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-23 kl. 14.15

17. europaudvalgsmøde 17/3 2023

langsomt. Er det borgerprotesterne, eller er det også nogle gange systemet, der fejler? Hvis vi luk-

ker for meget af for en demokratisk proces omkring nogle af projekterne, er der kæmpe risiko for,

at vi går i en forkert retning i forhold til at gøre rigtig mange mennesker sure. Jeg vil rigtig meget ap-

pellere til, at vi ikke afskærmer os fra en demokratisk proces, fordi jeg ser, at den store modstand

imod at lave de store infrastrukturprojekter nogle gange faktisk ligger i systemet og ikke blandt bor-

gerne. Det er interessant, at der i øjeblikket bliver lavet rigtig mange gode politiske aftaler på ener-

giområdet, som systemet ikke rigtig får implementeret, og det er en problematik, statsministeren

har interesseret sig for tidligere, nemlig det politiske versus embedsværket. Jeg synes faktisk, det

er en relevant diskussion i forbindelse med behandlingstiderne. Har systemet forstået, at der faktisk

er kommet nogle politiske forandringer og nye prioriteringer? I stedet for at man gør borgerne til

problemet, skal vi tage ansvar for, om systemet fungerer og har lyttet til de nye politiske vinde.

Statsministeren nævner ny finanspolitik, og jeg synes, det er rigtig spændende. EU anbefaler, at vi

kigger på offentligt indkøb og flere investeringer. Det bliver spændende at se, hvordan vi kan gøre

det i Danmark.

Vi er jo delvist skyld i fødevareusikkerheden gennem vores landbrugspolitik, i hvert fald den euro-

pæiske del af landbrugspolitikken. Jeg ved godt, det er elefanten i rummet, som man ikke må

snakke om, men jeg bliver nødt til at nævne, at vores landbrugspolitik har rigtig negative effekter for

det globale syds mulighed for at have en landbrugsproduktion. Det skal vi på et tidspunkt have mu-

lighed for at diskutere.

Marianne Bigum:

Det er en spændende dagsorden. Statsministeren er inde på, at vi skal sørge

for at fylde vores gaslagre og fortsat presse på for at spare på energien. Men det handler jo ikke

bare om, at vi f.eks. beder vores skoler om at skrue ned til 19 grader, eller at folk skal tage en eks-

tra sweater på derhjemme eller lukke rum af. Jeg efterspørger, at vi også skal tænke i blivende

energibesparelser, såsom at isolere og renovere vores skoler og offentlige bygninger, så folk ikke

er nødt til at skrue ned for varmen, men så man kan sidde i en god temperatur uden at bruge for

meget energi. Vi kan hurtigt blive enige om, at vi skal spare på energien, men der er ikke gennem-

slagskraft i den måde, vi indtil videre har ført politik på. Det håber jeg, statsministeren vil tage med

sig, for det har vi også brug for.

Statsministeren:

Jeg er meget enig i meget af det, der er blevet sagt. Nu kommer vi ikke til at dis-

kutere landbrugspolitik specifikt på dette rådsmøde, så det skal vi nok vente med at diskutere til en

anden gang, men selvfølgelig er der meget politik i landbrugspolitik, som også har en nord-syd-vin-

kel.

Jeg er meget enig i det, Marianne Bigum siger om energieffektivitet. Det er jo også en af grundene

til, at vi i Danmark står bedre end andre. Det er ikke kun, fordi vi er længere fremme på den grønne

omstilling, vi har bare en helt anden boligmasse og har været i gang med mange af de her investe-

ringer før andre. For en række EU-lande gælder det jo, at de både har det for koldt om vinteren,

fordi de ikke har fået isoleret, og for varmt om sommeren, og så bruger de alt for meget energi på

både at varme op og køle ned. Det er i øvrigt et område

– apropos Theresa Scavenius’ første ord

om konkurrenceevne

–

hvor der er nogle meget store eksportmuligheder for Danmark, fordi vi har

nogle virksomheder, der er virkelig dygtige til det her.

Side 578

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-23 kl. 14.15

17. europaudvalgsmøde 17/3 2023

Hvad angår sagsbehandlingstider: Helt generelt er vi langsommere end f.eks. amerikanerne, og vi

har jo overreguleret alt på vores kontinent. Alt. Også det her. Selvfølgelig er der en balance, fordi

det at kunne gøre indsigelse er en vigtig del af vores demokrati. Det er ikke noget, jeg på den

måde har et ønske om at gøre op med, men samtidig har vi så travlt med at gøre os fri af de fossile

brændstoffer

–

både af hensyn til klimaet og på grund af sikkerhedssituationen. Vi må jo alle sam-

men gøre op med os selv, hvad der er vigtigst. Det kan jo godt være, at man som samfund har råd

eller tid til noget på ét tidspunkt, hvor der ikke er krig, men på et tidspunkt, hvor ukrainerne ligger og

dør i skyttegravene, kan det jo godt være, der kan være nogle hensyn, som vi som menneskehed

må konstatere ikke er vigtige lige nu. Den erkendelse bliver man jo nødt til at kunne diskutere åbent

og ærligt.

Jeg synes selv, det har været en lille smule svært at forklare over for Polen, som jo virkelig er be-

vidst om vigtigheden af at være uafhængig af Rusland, at Baltic Pipe er blevet forsinket på grund af

en mus. Det er virkelig ikke, fordi jeg har noget imod mus

–

jeg elsker mus, og jeg er meget for bio-

diversitet. Men for et land som Polen er der jo bare noget proportionalitet imellem en mus og en hi-

storie og et land, der bliver angrebet. Det synes jeg skal være en kollektiv overvejelse. Men vi ser

det ikke sådan, at det er det demokratiske led, der forsinker det hele. Jeg tror, det er meget rigtigt,

at vi skal kigge kritisk på lovgivningsprocessen, hvad der bliver lagt ind i lovgivningen, og hvad

myndighederne gør. Og selvfølgelig også på indsigelsesmuligheder. Det er jo hele vejen rundt.

Men tilbage står, at amerikanerne rykker noget hurtigere, end vi gør, og dermed bliver det jo også

et konkurrencespørgsmål. Det går for langsomt med at få rullet den grønne omstilling ud, og vi har

ikke tid. Budskabet skal først og fremmest være, at alt, hvad vi kan gøre på regulering, der bringer

os fremad, skal vi gøre.

Og så er der hele industripolitikken. Der er jo simpelt hen så mange aspekter i det, og jeg er meget

enig i grundtesen om, at vi ikke kun gør det af moralske årsager. Nu gør det jo ikke noget, at det er

det, der også er drivende. Men det er jo i virkeligheden også det, Europa skal leve af. Det er dansk

økonomi et rigtig godt eksempel på

–

der er hundredtusindvis af danskere, der går på arbejde på

grund af den grønne omstilling. Og det er et vigtigt argument at have med ind i den europæiske

diskussion, fordi det også giver nogle beskæftigelsesmuligheder i nogle lande, der har brug for

dem.

Theresa Scavenius:

Hvad angår behandlingstiderne: Man kunne inddrage borgerne bedre. Vi har

en ret god tradition for, at borgerne bliver tidligt inddraget, så de faktisk føler sig som medejere af

projektet. Noget modstand opstår jo af, at man ikke bliver hørt, og at man ikke har nogen fordel af

det. Så man kunne f.eks. lave nogle vindlaug, så det ikke kun er nogle australske kapitalfonde, der

tjener pengene, men at det faktisk også er nogle af de lokale, der tjener pengene. Det tror jeg fak-

tisk kunne speede noget af processen op.

Hvad angår behandlingstider: Jeg tror nogle gange, at en mus eller andet bliver brugt som en

måde at trække en proces i langdrag på af forskellige andre årsager. Statsministerens regering har

i de seneste par år indgået masser af gode klimapolitiske aftaler, men de er bare ikke blevet imple-

menteret endnu. Det skal vi være opmærksomme på, hvis statsministeren reelt ønsker at speede

processen op. Der ligger sindssygt mange gode politiske aftaler, som bare samler støv i øjeblikket.

Side 579

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-23 kl. 14.15

17. europaudvalgsmøde 17/3 2023

Jeg har ikke forstået årsagen endnu, men det arbejder jeg på. Nu prøver jeg at tale det frem nede

fra kontorerne af, men statsministeren kan sikkert gøre det endnu hurtigere.

Karin Liltorp:

Vi havde besøg af europaparlamentarikerne tidligere i dag, og der kom et meget

friskt bud på, hvordan man kunne gøre processen med at få godkendt grønne projekter meget let-

tere. Vi har jo tradition for en masse komplicerede puljer og ansøgninger osv., og de sagde, at i

USA gør man det direkte over skattefradrag

–

altså en reduceret CO

-udledning fører til et givent

skattefradrag. Jeg ved godt, at det ikke er noget, man lige fikser, men har det været oppe til over-

vejelse at gøre det fundamentalt lettere?

Marianne Bigum:

Jeg har tidligere haft fornøjelsen af at sidde ude i den private sektor og i styrel-

ser og arbejde med den grønne omstilling, og jeg er helt enig i, at det skal gå hurtigere. Vi er enige

om visionen, men nogle gange er det berettiget kritik, der holder tingene tilbage. Vi havde den 15.

marts 2023 et offentligt ekspertmøde, hvor repræsentanter for den danske vandsektor oplyste om,

at de aldrig har oplevet noget lignende. Loven har været på bordet i 2 år, de har været i dialog, og

de vil så gerne alle de ting, der skal gøres på området, men der er ikke blevet rykket et komma i

ministeriets udspil. Deres budskab er, at de ønsker at få gang i den grønne omstilling, men nogle

gange er de udspil, der bliver lagt frem, ikke særlig gode til at stimulere den grønne omstilling. Jeg

vil gerne opfordre til, at vi husker rent faktisk at lytte til dem derude. Lige nu er der også massiv kri-

tik fra affaldsbranchen og landets borgmestre af den første klimaaftale. Jeg tror, vi alle sammen de-

ler visionen om, at vi selvfølgelig skal være hurtigere på beatet, og at de ting, der kommer ud, rent

faktisk også skal føre til noget. Jeg vil indgående opfordre til, at vi lytter til branchen og dem derude

for at få mere fart på tingene og ikke bare tromler noget igennem, som der kan være berettiget kri-

tik af.

Statsministeren:

Vi er nok lidt uden for topmødets dagsorden, men jeg er jo grundlæggende enig

i, at det at inddrage virkeligheden har det med at gøre politiske aftaler bedre og lettere at imple-

mentere efterfølgende.

Jeg er meget enig i det med at tænke fordele for dem, der bærer den praktiske byrde ved den

grønne omstilling. Det mener jeg er en helt rigtig måde at tænke på. Og hvis man ser på, hvor vind-

møllerne bliver stillet op, og hvor der er biogasanlæg osv., så er der jo bare nogle landsdele, der

bærer en større byrde end andre. Det er givet uundgåeligt, i hvert fald noget af det, men så kan lo-

kalsamfundet kollektivt få nogle fordele forbundet med det. Den tanke kan jeg grundlæggende godt

lide.

Nu bliver det jo meget nationalt, men det er helt rigtigt, at implementering i de kommende år er

mindst lige så vigtig som nye aftaler og nye mål. For vi har allerede lavet noget gode aftaler i Dan-

mark, i øvrigt meget bredt. Nu skal vi have det til at virke, så det er jeg enig i.

Hvordan man tilrettelægger sin skattepolitik i forhold til den grønne omstilling er et nationalt anlig-

gende. Kommissionen er kommet med nogle forslag. Jeg har ikke haft lejlighed til at læse dem

endnu, men at gå fradragsvejen ville man nok betragte som et nationalt anliggende.

Kasper Sand Kjær:

Statsministeren indledte med finanspolitikken og bevægelserne i det, som ly-

der virkelig tiltrængt og godt. Vi har

før set EU’s meget stramme tilgang til finanspolitikken have ri-

melig store konsekvenser for særlig nogle sydeuropæiske lande, da de skulle ud af finanskrisen. Er

Side 580

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-23 kl. 14.15

17. europaudvalgsmøde 17/3 2023

der bred erkendelse i EU af, at man har brug for at løsne op? Drejer diskussionen sig kun om at

åbne op for forsvar, sikkerhed og grøn omstilling, eller er det en bredere åbning af den europæiske

finanspolitik?

Theresa Scavenius:

Nogle af de her snakke, der lyder lidt nationale, er eksempler på, hvad man

kan bruge som argumenter for, hvad den europæiske position skal være. Vi er netop tilbage til det

finanspolitiske skifte. Systemet tænker stadig væk ud fra, at vækst er det vigtigste over f.eks. klima.

Vi står lige nu imellem to paradigmer, og de virker ikke sammen. Enten skal vi tilbage til det gamle,

eller også skal vi over til det nye. Det er derfor, jeg indstiller til, at vi ikke bare bypasser borgerindsi-

gelserne og de faglige indsigelser, der faktisk oftest har relevante pointer, som vi skal inddrage. Vi

skal i stedet i kigge på, hvordan systemet tænker klimapolitik, og hvorfor vi ikke får implementeret

de aftaler, der er.

Statsministeren:

Der er jo rigtig meget i den finanspolitiske situation, og mit bedste bud er, at

mange vil bruge den nye situation til at fremme synspunkter, de ville have haft under alle omstæn-

digheder. Det oplever vi jo også en gang imellem i den danske debat. Der er meget stor forskel på,

hvor holdbare økonomierne i EU er, og hvor meget gæld der er. Så der skal i virkeligheden findes

en balance i det her, for jeg synes, det er lige sjovt nok, at danskerne skal arbejde længere og læn-

gere for at finansiere nogle lande med en pensionsalder, som jeg slet ikke forstår, man stadig væk

har. Der er stor forskel på pensionsreglerne landene imellem, og hvor meget man betaler i skat, og

hvor effektive systemer og samfund man har bygget op.

Gæld er jo grundlæggende ikke særlig sundt. En af grundene til, vi har klaret os godt igennem pan-

demien, er, at vi havde en sund offentlig økonomi og derfor kunne optage gæld, så vi hurtigere

kom over på den anden side. Men der er jo nogle lande i EU, der bliver ved med at have gældspo-

ster, som er så store, at de ikke har det manøvrerum. Når regeringen har denne tilgang, er det,

fordi vi forholder os til en ny virkelighed, hvor investeringsbehovet er meget stort. Men der vil være

andre, der vil gå ind i diskussionen med præcist de samme argumenter, som hvis der ikke var en

ny sikkerhedspolitisk situation eller en klimakrise, fordi man altid har ment det. Man skal holde tun-

gen lige i munden, også når det handler om byrdefordelingen. Der er mange elementer, og der er

mange niveauer.

Mødet sluttede kl. 14.42.

Side 581