Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 394
Offentligt
2691111_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
14. april 2023
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-548/21
Titel og kort sagsresumé
Bezirkshauptmannschaft Landeck
Spørgsmål:
1) Skal artikel 15, stk. 1 (eventuelt sammenholdt med artikel 5), i direktiv
2002/58 som ændret ved direktiv 2009/136/EF i lyset af artikel 7 og 8 i
chartret om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at offentlige
myndigheders adgang til data, der er lagret på en mobiltelefon, indebærer et
indgreb i de grundlæggende rettigheder vedrørende disse data, der er fastsat i
de nævnte artikler i chartret, som er så alvorligt, at denne adgang skal
begrænses til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af
straffelovsovertrædelser med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet?
2) Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58 som ændret ved direktiv
2009/136/EF i lyset af artikel 7, 8 og 11 og artikel 52, stk. 1, i chartret om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder for en
national lovgivning som § 18 sammenholdt med § 99, stk. 1, i
Strafprozessordnung
(strafferetsplejeloven),
hvorefter
sikkerhedsmyndighederne i forbindelse med en strafferetlig efterforskning
uden godkendelse fra en domstol eller et uafhængigt forvaltningsorgan skaffer
sig omfattende og ukontrolleret adgang til alle de digitale data, der er lagret på
en mobiltelefon?
3.) Skal artikel 47, eventuelt sammenholdt med artikel 41 og 52, i chartret om
grundlæggende rettigheder henset til den processuelle ligestilling og adgangen
til effektive retsmidler fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning
i medlemsstat, der som strafferetsplejelovens § 18 sammenholdt med § 99,
stk. 1, muliggør, at en mobiltelefon udnyttes digitalt, uden at den berørte
person forinden eller i det mindste efter iværksættelsen af foranstaltningen
underrettes herom?
Litauen m.fl. mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske
Union (Vejpakke-sagerne)
Emne:
Annullering af visse regler vedrørende udstationering af førere i
vejtransportsektoren bl.a. ift. grænseoverskridende transporter og
carbotagekørsel (Vejpakke-sagerne).
Uddrag af påstande herfra:
Sag C-541/20:
1. Artikel 1, stk. 3 og 7, i direktiv 2020/1057, der foreskriver, at reglerne om
udstationering af arbejdstagere skal anvendes på internationale
(grænseoverskridende) transporter og cabotagekørsel med henblik på direktiv
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Proces-
skridt
GA
Dato
20.04.23
C-541/20-
C-555/20
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transportministeriet
MF
24.04.23
25.04.23
1
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0002.png
96/71/EF, annulleres. For det tilfælde, at det ikke er muligt at annullere artikel
1, stk. 3 og 7, i direktiv 2020/1057 uden at ændre dette direktivs indhold,
nedlægger Republikken Litauen påstand om, at direktiv 2020/1057 annulleres
i sin helhed.
2. Artikel 1, nr. 6, litra d), i forordning 2020/1054 annulleres, for så vidt som
den deri fastsatte forpligtelse indebærer, at transportvirksomheder skal sikre,
at førerne vender tilbage til deres bopæl eller til virksomheden hver fjerde uge.
For det tilfælde, at det ikke er muligt at annullere denne del af bestemmelsen,
nedlægger Republikken Litauen påstand om, at denne bestemmelse annulleres
i sin helhed.
3. Artikel 3 i forordning 2020/1054 annulleres, for så vidt som det heri
fastsættes, at ændringer af forordning (EF) nr. 561/2006 træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen af forordning 2020/1054 (den
20.8.2020). For det tilfælde, at det ikke er muligt at annullere artikel 3 i
forordning 2020/1054, uden at dette berører denne forordnings andre
bestemmelser, nedlægger Republikken Litauen påstand om, at forordning
2020/1054 annulleres i sin helhed.
4. Europa-Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-144/21
Titel og kort sagsresumé
Europa-Parlamentet mod Europa-Kommissionen
Påstande:
—Artikel
1, stk. 1 og 5, artikel 2, 3, 4, 5, 7, 9 og 10, i Kommissionens
gennemførelsesafgørelse C(2020) 8797 af 18. december 2020 om
delvis godkendelse af visse anvendelser af chromtrioxid i henhold til
forordning (EF) nr. 1907/2006 (1) (Chemservice GmbH m.fl.)
annulleres, for så vidt som de tillader anvendelse 2, 4 og 5 (tillige
med anvendelse 1 beregnet til formulering af blandinger tilsigtet
anvendelse 2, 4 og 5) med godkendelsesnr. REACH/20/18/0
REACH/20/18/27.
—Subsidiært
annulleres Kommissionens gennemførelsesafgørelse
C(2020) 8797 i sin helhed.
—Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ministero dell’Interno m.fl.
Sagen vedrører:
1) Skal artikel 4 i forordning (EU) nr. 604/2013 fortolkes således, at
det i den klage, der i overensstemmelse med forordningens artikel
27 kan indgives over en afgørelse om overførsel, som en
medlemsstat har truffet efter proceduren i forordningens artikel 26
og på grundlag af tilbagetagelsespligten i henhold til forordningens
artikel 18, stk. 1, litra b), kun er muligt at påberåbe sig, at den
medlemsstat, der har truffet afgørelsen om overførsel, ikke har
udleveret den i forordningens artikel 4, stk. 2, fastsatte
informationsfolder?
2) Skal forordningens artikel 27, sammenholdt med 18. og 19.
betragtning til samt artikel 4 i forordningen, fortolkes således, at en
domstol som et effektivt retsmiddel i tilfælde af konstateret
tilsidesættelse af de i artikel 4 fastsatte forpligtelser har pligt til at
beslutte at annullere afgørelsen om overførsel?
3) Såfremt spørgsmål 2) besvares benægtende, skal forordningens
artikel 27, sammenholdt med 18. og 19. betragtning til samt artikel 4
i forordningen, da fortolkes således, at en domstol som et effektivt
retsmiddel i tilfælde af konstateret tilsidesættelse af de i artikel 4
fastsatte forpligtelser har pligt til at vurdere relevansen af denne
tilsidesættelse i lyset af de af klageren anførte omstændigheder og
kan stadfæste afgørelsen om overførsel i alle situationer, hvor der
ikke fremkommer grunde til at træffe en afgørelse om overførsel
med andet indhold?
DIGI Communications
Sagen vedrører:
1) 1.1 Kan en virksomhed, der er registreret og aktiv i en anden
medlemsstat, og som ikke selv udbyder elektroniske
kommunikationstjenester på det marked, der er omfattet af
Interessent
Miljøministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
20.04.23
C-228/21,
C-254/21,
C-297/21,
C-315/21
og C-
328/21
Miljøministeriet
O-sag
GA
20.04.23
C-329/21
Energistyrelsen
O-sag
Dom
20.04.23
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0003.png
C-558/21 P
C-559/21 P
afgørelsen, anses for at være konkurrent til de virksomheder, der er
adressater for en afgørelse fra den nationale tilsynsmyndighed som
omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (rammedirektivet), når en virksomhed under dens direkte
kontrol er til stede på det relevante marked som tjenesteudbyder og
konkurrerer i dette med de virksomheder, der er adressater for
afgørelsen?
1.2 Er det for at besvare spørgsmål 1.1 nødvendigt at undersøge, om
det moderselskab, der ønsker at klage, udgør en økonomisk enhed
med den virksomhed, som det kontrollerer, og som er til stede som
konkurrent på det pågældende marked?
2) 2.1 Er en auktionsprocedure gennemført af en national
tilsynsmyndighed i henhold til artikel 4, stk. 1, i rammedirektivet og
artikel 7 i direktiv Europa- Parlamentets og Rådets direktiv
2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet), der angår
brugsrettighederne til frekvenser til støtte for udrulning af 5G og
yderligere trådløse bredbåndstjenester, en procedure der tager sigte
på at beskytte konkurrencen? Bør den nationale tilsynsmyndigheds
afgørelse om resultatet af auktionen også fortolkes således, at den
har til formål at forsvare konkurrencen i denne henseende?
2.2 Såfremt Domstolen besvarer spørgsmål 2.1 bekræftende, har den
omstændighed, at den nationale tilsynsmyndighed ved en endelig
afgørelse, der er indeholdt i en særskilt afgørelse, har givet den
virksomhed, der har anlagt sag, afslag på at registrere sit bud med
den følge, at virksomheden ikke kan deltage i auktionen og dermed
ikke er adressat for den afgørelse, der førte til procedurens
afslutning, da betydning for afgørelsens mål om at beskytte
konkurrencen?
3) 3.1 Skal artikel 4, stk. 1, i rammedirektivet i lyset af artikel 47 i
chartret om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den kun
giver ret til at klage over en national tilsynsmyndigheds afgørelse for
en virksomhed:
a) hvis stilling på markedet påvirkes direkte og faktisk af afgørelsen,
eller
b) hvis stilling på markedet med en høj grad af sandsynlighed kan
påvirkes af afgørelsen, eller
c) hvis stilling på markedet direkte eller indirekte kan påvirkes af
afgørelsen?
3.2 Godtgøres den i spørgsmål 3.1 omhandlede virkning i sig selv af
den omstændighed, at virksomheden har afgivet et bud i forbindelse
med auktionen, dvs. at den ønskede at deltage heri, men ikke
lykkedes hermed, fordi den ikke opfyldte de opstillede betingelser,
eller kan retten med føje kræve, at virksomheden endvidere godtgør
sin hensigt ved at fremlægge nærmere beviser?
4) Skal rammedirektivets artikel 4, stk. 1, sammenholdt med artikel
47 i chartret om grundlæggende rettigheder, i lyset af besvarelsen af
det første til tredje spørgsmål fortolkes således, at en virksomhed:–
som ikke udøver økonomisk virksomhed med levering af
tjenesteydelser på det pågældende marked, men hvor en virksomhed,
der er under dennes direkte kontrol, leverer elektroniske
kommunikationstjenester på dette marked, og– over for hvilken der
ved en fast og definitiv afgørelse truffet af den nationale
tilsynsmyndighed er givet afslag på deltagelse i auktionen, inden der
blev truffet en afgørelse om resultatet af den omtvistede auktion,
hvilket udelukkede sagsøgeren fra efterfølgende deltagelse i
auktionen, er en virksomhed, der udbyder elektroniske
kommunikationstjenester, som berøres af den nationale
tilsynsmyndigheds afgørelse, der fastslår resultatet af en auktion for
brugsrettigheder til frekvenser til støtte for udrulning af 5G og
yderligere bredbåndstjenester, og som således har ret til at klage?
Global Silicones Council m.fl. mod Kommissionen (appel)
Påstande:
—Rettens
dom i sag T-226/18 ophæves.
—Den
anfægtede retsakt (1) annulleres.
—Subsidiært
hjemvises sagen til Retten med henblik på
realitetsbehandling af appellanternes annullationssøgsmål.
—Indstævnte
tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder
omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.
Global Silicones Council m.fl. mod ECHA (appel)
Påstande:
—Rettens
dom i sag T-519/18 ophæves.
—Den
anfægtede afgørelse annulleres (1).
Miljøministeriet
O-sag
GA
20.04.23
Miljøministeriet
O-sag
GA
20.04.23
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0004.png
C-580/21
C-602/21
C-621/21
—Subsidiært
hjemvises sagen til Retten med henblik på
realitetsbehandling af appellanternes annullationssøgsmål.
—Indstævnte
tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder
omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og
intervenienternes omkostninger.
EEW Energy from Waste
Spørgsål:
1. Skal artikel 16, stk. 2, litra c), sammenholdt med artikel 2, litra a)
og litra e), i direktiv 2009/28/EF fortolkes således, at der i
forbindelse med levering af elektricitet til nettet også skal gives
forrang til produktionsanlæg, i hvilke elektriciteten produceres ved
termisk udnyttelse af blandet affald, der indeholder en variabel andel
af bionedbrydeligt affald fra industri og husholdninger?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Afhænger den
prioriterede adgang til levering af elektricitet i henhold til artikel 16,
stk. 2, litra c), i direktiv 2009/28/EF af størrelsen af den andel af
bionedbrydeligt affald, der ved elproduktionen anvendes på den i
det
første
spørgsmål
beskrevne
måde?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Findes der en
bagatelgrænse for andelen af bionedbrydeligt affald, hvorunder de
regler, der gælder for elektricitet fra vedvarende energikilder, ikke
finder
anvendelse
den
producerede
elektricitet?
4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende: Hvilken andel
udgør denne grænse, eller hvordan skal grænsen fastlægges?
5. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende:
Kan princippet i artikel 5, stk. 3, andet afsnit, ved anvendelsen af
reglerne om elektricitet fra vedvarende energikilder på elektricitet,
som kun delvist er produceret på grundlag af bionedbrydeligt affald,
inddrages på en sådan måde, at disse regler kun finder anvendelse på
den del af elektriciteten, der produceres fra vedvarende energikilder,
og at denne del beregnes på grundlag af de enkelte energikilders
energiindhold?
Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
Påstande:
Det fastslås, at Republikken Polen
1) har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 1 og 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni
2002 om vurdering og styring af ekstern støj, idet den har krævet
udarbejdelse af handlingsplaner for områder, hvori grænseværdierne
for larm ikke er overskredet, indtil den 18. juli 2024.
2) har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til bilag V, nr. 1), syvende
og niende led, i direktiv 2002/49, idet den har undladt at kræve, at
handlingsplanerne rummer referater af de offentlige høringer, der
arrangeres i henhold til dette direktivs artikel 8, stk. 7, og de
foranstaltninger, som de kompetente myndigheder agter at træffe i
de følgende fem år til beskyttelse af rolige områder.
3) har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, i
direktiv 2002/49, idet den har undladt at udarbejde handlingsplaner
for 20 større jernbaner, der er anført i bilag A.3 til stævningen.
4) har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, i
direktiv 2002/49, idet den har undladt at udarbejde handlingsplaner
for 290 større veje, der er anført i bilag A.4 til stævningen, og
5) har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10, stk. 2, i
direktiv 2002/49, sammenholdt med bilag VI dertil, idet den har
undladt at fremlægge resuméer af handlingsplaner for 20 større
jernbaner, der er anført i bilag A.3 til stævningen, og 290 større veje,
der er anført i bilag A.4 til stævningen
Republikken Polen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Intervyuirasht organ na Darzhavna agentsia za bezhantsite pri
Ministerskia savet
Spørgsmål:
1. Finder definitionerne og begrebsbestemmelserne i De Forenede
Nationers konvention om afskaffelse af alle former for
forskelsbehandling af kvinder af 18. december 1979 og
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold
mod kvinder og vold i hjemmet i henhold til 17. betragtning til
direktiv 2011/95/EU anvendelse på kvalificeringen af kønsbestemt
vold mod kvinder som grund til at yde international beskyttelse i
henhold til Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling af 1951
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.
december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med
international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller
for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for
indholdet af en sådan beskyttelse, eller har kønsbestemt vold mod
kvinder som grund til at yde international beskyttelse i henhold til
Energistyrelsen
O-sag
Dom
20.04.23
Miljøministeriet
O-sag
Dom
20.04.23
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
GA
20.04.23
4
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0005.png
C-650/21
direktiv 2011/95/EU en selvstændig betydning, der adskiller sig fra
betydningen i de nævnte folkeretlige instrumenter?
2. Såfremt det i tilfælde af, at udøvelsen af kønsbestemt vold mod
kvinder gøres gældende, kun er det biologiske eller sociale køn på
ofret for forfølgelse (vold, der forøves mod en kvinde i kraft af
hendes køn), der har betydning for, om det kan fastslås, at
tilhørsforholdet til en bestemt social gruppe udgør en
forfølgelsesgrund i henhold til artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv
2011/95/EU, kan de konkrete former for forfølgelse eller de
konkrete forfølgelseshandlinger som i den ikke-udtømmende
opregning i 30. betragtning da være afgørende for »gruppens
synlighed i samfundet«, dvs. dens sondringskendetegn, afhængigt af
omstændighederne i hjemlandet, eller kan disse handlinger kun
vedrøre forfølgelseshandlingerne som omhandlet i artikel 9, stk. 2,
litra a) eller f), i direktiv 2011/95/EU?
3. Udgør det biologiske eller sociale køn i tilfælde af, at den person,
der ansøger om beskyttelse, gør kønsbestemt vold i form af vold i
hjemmet gældende, en tilstrækkelig grund til, at tilhørsforholdet til
en bestemt social gruppe som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d),
i direktiv 2011/95/EU kan fastslås, eller skal der fastslås et yderligere
sondringskendetegn, såfremt artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv
2011/95/EU fortolkes ordret i henhold til ordlyden, hvorefter
betingelserne skal være opfyldt kumulativt og kønsaspekterne skal
være opfyldt alternativt?
4. Skal artikel 9, stk. 3, i direktiv 2011/95/EU i tilfælde af, at
udøvelse af kønsbestemt vold i form af vold i hjemmet udført af en
ikke-statslig aktør, der står bag forfølgelsen, som omhandlet i artikel
6, litra c), i direktiv 2011/95/EU gøres gældende af ansøgeren,
fortolkes således, at det forhold, at der fastslås en sammenhæng
mellem de i artikel 10 anførte forfølgelsesgrunde og
forfølgelseshandlingerne som omhandlet i stk. 1, er tilstrækkeligt til,
at der foreligger en årsagsforbindelse, eller skal der nødvendigvis
fastslås en manglende beskyttelse mod den forfølgelse, der gøres
gældende, eller foreligger der en forbindelse i de tilfælde, hvor de
ikke-statslige aktører, der står bag forfølgelsen, ikke opfatter de
enkelte forfølgelses- eller voldshandlinger som sådan som
kønsbestemte?
5. Kan en faktisk trussel om æresdrab i tilfælde af en eventuel
tilbagesendelse til hjemlandet begrunde, at der ydes subsidiær
beskyttelse i henhold til artikel 15, litra a), i direktiv 2011/95/EU
sammenholdt med EMRK’s
artikel 2 (ingen må forsætligt berøves
livet), når de øvrige betingelser herfor er opfyldt, eller skal denne
trussel kvalificeres som overlast i henhold til artikel 15, litra b), i
direktiv 2011/95/EU sammenholdt med EMRK’s artikel 3, således
som dette fortolkes i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
retspraksis ud fra en samlet vurdering af faren for yderligere
kønsbestemte voldshandlinger, eller er det forhold, at ansøgeren
subjektivt ikke vil påberåbe sig hjemlandets beskyttelse,
tilstrækkeligt til, at denne beskyttelse kan ydes?
Landespolizeidirektion Niederösterreich et Finanzamt
Österreich
Sagen vedrører:
1. Skal EU-retten, navnlig artikel 1, 2 og 6 i direktiv 2000/78/EF,
sammenholdt med artikel 21 i chartret om grundlæggende
rettigheder, fortolkes således, at den er til hinder for en national
ordning, hvorved en lønordning, der indebærer en
forskelsbehandling på grund af alder, erstattes med en ny
lønordning, i hvilken indplaceringen af en tjenestemand fortsat sker
på grundlag af den lønanciennitet, der beregnes i henhold til den
gamle lønordning for en bestemt overførselsmåned (februar 2015)
og dermed uden at være fri for forskelsbehandling, idet der
ganskevist foretages en korrektion med hensyn til de oprindeligt
beregnede
tjenesteperioder
ved
at
beregne
en
referenceskæringsdato, hvorved det imidlertid for så vidt angår
perioder efter det fyldte 18. år, kun er de øvrige perioder, der kun
skal medregnes med 50%, der kan efterprøves, og hvorved
udvidelsen med fire år af det tidsrum, hvori tjenesteperioder skal
medregnes, modsvares af, at de øvrige perioder, der skal medregnes
med 50%, ved beregningen af referenceskæringsdatoen kun skal
medregnes, for så vidt som de udgør mere end fire år, der skal
medregnes med 50% (generel periodeafkortning med fire år, der skal
medregnes med 50%)?
2. Skal det første spørgsmål besvares anderledes i de sager, hvor der
ganske vist allerede var blevet fastsat en endelig ny skæringsdato for
oprykning, inden den anden lov til ændring af de tjenesteretlige
regler af 2019 trådte i kraft, men denne endnu ikke havde fået
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
20.04.23
5
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0006.png
C-830/21
C-52/22
C-116/22
indvirkning på tjenestemandens lønretlige stilling, idet
myndighedens afgørelse ikke blev truffet ved direkte anvendelse af
EU-retten, og hvor referenceskæringsdatoen nu på ny skal beregnes
med hensyn til den skæringsdato for oprykning, der er fastsat på en
måde, der indebærer en forskelsbehandling på grund af alder, nu
uden hensyntagen
til den i
mellemtiden fastsatte
oprykningsskæringsdato, og de øvrige perioder, der skal medregnes
med 50%, er omfattet af den generelle periodeafkortning?
3. Skal EU-retten, navnlig artikel 1, 2 og 6 i direktiv 2000/78/EF,
sammenholdt med artikel 21 i chartret om grundlæggende
rettigheder, fortolkes således, at den er til hinder for en national
ordning, hvorved perioder i et uddannelsesforløb ved en regional
enhed ved beregningen af referenceskæringsdatoen på trods af
omberegning af lønancienniteten og den lønretlige stilling kun skal
medregnes, såfremt tjenestemanden har tiltrådt ansættelsesforholdet
efter den 31. marts 2000, og disse perioder i modsat fald kun
medregnes som øvrige perioder, der skal medregnes med 50%, og
dermed er omfattet af den generelle periodeafkortning, idet denne
ordning
tendentielt
stiller
tjenestemænd
med
lange
ansættelsesforhold ringere?
Syngenta Agro
Spørgsmål:
1. Skal artikel 1 i forordning (EU) nr. [54]7/2011, sammenholdt med
nr. 1), litra b), i bilag I hertil, fortolkes således, at navn og adresse på
indehaveren af godkendelsen fra den oprindelsesmedlemsstat,
hvorfra plantebeskyttelsesmidlet er blevet importeret, i tilfælde af
parallelimport af et plantebeskyttelsesmiddel skal angives på
emballagen i forbindelse med salg i en anden medlemsstat?
2. Skal artikel 1 i forordning (EU) nr. [54]7/2011, sammenholdt med
nr. 1), litra f), i bilag I hertil, fortolkes således, at der i tilfælde af
parallelimport af et plantebeskyttelsesmiddel er pligt til at angive det
af producenten oprindeligt tildelte batchnummer uændret på
emballagen, eller er det i overensstemmelse med den nævnte
bestemmelse, at parallelimportøren fjerner det oprindelige
batchnummer og i stedet anbringer sit eget identifikationsnummer
på emballagen, hvis parallelimportøren fører et register, af hvilket de
af parallelimportøren benyttede varepartinumres overensstemmelse
med de batchnumre, som indehaveren af godkendelsen af det
plantebeskyttelsesmiddel, som skal importeres parallelt, har benyttet,
fremgår?
Versicherungsanstalt öffentlich Bediensteter, Eisenbahnen
und Bergbau
Spørgsmål:
Skal artikel 2, stk. 1 og stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i Rådets
direktiv2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle
rammebestemmelser omligebehandling med hensyn til beskæftigelse
og erhverv og princippet omretssikkerhed, beskyttelse af
velerhvervede rettigheder og EU-rettenseffektivitet fortolkes
således, at de er til hinder for en national lovgivning
–som
den i
hovedsagen omhandlede
hvorefter den første regulering
afpensionen for den gruppe af tjenestemænd, som senest fra den 1.
december2021 havde ret til pension (samlet pension i henhold til
Pensionsgesetz 1965 (lov om pension af 1965)), først skal foretages
med virkning fra den 1. januari det andet kalenderår efter
pensionsrettens indtræden, mens den førsteregulering af pensionen
for den gruppe af tjenestemænd, som først fra den 1. januar 2022
havde eller vil have ret til pension (samlet pension i henhold tillov
om pension af 1965), allerede skal foretages med virkning fra den
1.januar i det første kalenderår efter pensionsrettens indtræden?
Kommissionen mod Tyskland
Spørgsmål:
1. Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland
har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43 1 , idet den ikke har
udpeget 88 ud af 4606 lokaliteter, for hvilke seksårsfristen i denne
bestemmelse er udløbet, som særlige bevaringsområder;
har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43, idet den for 88 af de
omhandlede 4606 lokaliteter ikke har fastsat nogen
bevaringsmålsætninger og i øvrigt ved fastlæggelsen af
bevaringsmålsætninger generelt og strukturelt følger en praksis, der
ikke opfylder de retlige krav i denne bestemmelse
har tilsidesat artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/43, idet den for 737 af de
omhandlede 4606 lokaliteter ikke har fastlagt nogen
bevaringsforanstaltninger og i øvrigt ved fastlæggelsen af
bevaringsforanstaltninger generelt og strukturelt følger en praksis,
der ikke opfylder de retlige krav i denne bestemmelse;
Miljøministeriet
O-sag
GA
20.04.23
Miljøministeriet
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
20.04.23
Miljøministeriet
O-sag
GA
20.04.23
6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0007.png
2.
Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
C-219/22
QS
Spørgsmål:
Skal artikel 3, stk. 3, i Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA af 24.
juli 2008 om hensyntagen til domme afsagt i medlemsstaterne i Den
Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag fortolkes
således, at den er til hinder for en national lovgivning såsom
straffelovens artikel 68, stk. 1, sammenholdt med straffelovens
artikel 8, stk. 2, hvorefter en national ret, der har fået forelagt en
anmodning om fuldbyrdelse af en straf, som en ret i en anden
medlemsstat har fastsat ved en tidligere dom, med henblik herpå ved
et påbud om den faktiske fuldbyrdelse kan gribe ind i vilkårene for
fuldbyrdelsen af den sidstnævnte straf?
Staatsanwaltschaft Köln et Bundesamt für Güterverkehr
Spørgssmål:
Udgør transporten af tomme containere til [læsning] henholdsvis til
[losning] en uadskillelig del af transporten af læssede containere,
således at transporten af tomme containere er omfattet af den
privilegerede status, som transporten af læssede containere har, fordi
de sidstnævnte er undtaget fra bestemmelserne om cabotagekørsel i
forbindelse med kombineret transport?
Ocidental
Companhia Portuguesa de Seguros de Vida
Spørgsmål:
»1) Skal artikel 5 i direktiv 93/13/EØF, hvorefter »de vilkår, der
tilbydes forbrugeren, [...] altid [skal] være udarbejdet på en klar og
forståelig måde«, henset til 20. betragtning til samme direktiv,
fortolkes således, at denne bestemmelse kræver, at forbrugeren altid
har mulighed for at få kendskab til alle vilkårene?
2) Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13/EØF, der som betingelse for
at udelukke en prøvelse af de vilkår, der vedrører aftalens
hovedgenstand, bestemmer, at »disse vilkår [skal være] affattet klart
og forståeligt«, fortolkes således, at denne bestemmelse kræver, at
forbrugeren altid har mulighed for at få kendskab til disse vilkår?
3) I forbindelse med en national lovgivning, der såsom den
portugisiske lovgivning tillader domstolsprøvelse af den urimelige
karakter af vilkår, der ikke er blevet individuelt forhandlet,
vedrørende definitionen af aftalens hovedgenstand, i) er artikel 3,
stk. 1, i direktiv 93/13/EØF, sammenholdt med litra i) i den
vejledende liste, der er nævnt i samme artikels stk. 3, i forbindelse
med en bidragsbaseret gruppeforsikringsaftale da til hinder for, at
forsikringsselskabet kan gøre et vilkår om udelukkelse eller om
begrænsning af den forsikrede risiko, som forsikringsselskabet ikke
har underrettet den forsikrede om, og som den forsikrede således
ikke har haft mulighed for at få kendskab til, gældende over for den
forsikrede, ii) selv når den nationale lovgivning samtidigt i tilfælde af
en tilsidesættelse af underretnings- og oplysningspligten for så vidt
angår vilkårene tillægger forsikringstageren ansvaret for at godtgøre
den skade, som den forsikrede person har lidt, hvilket imidlertid ikke
medfører, at den forsikrede stilles, således som vedkommende ville
have været stillet. såfremt forsikringsdækningen havde været
gældende?
Dyrektor Krajowej lnformacji Skarbowej
Spørgsmål:
Udgør en sammensat ydelse, som leveres ved ladestandere for
brugere af elektriske køretøjer, som omfatter:
a) tilvejebringelse af genopladningsgrænseflader (herunder
integration af opladeren med køretøjets styresystem),
b) sikring af elektricitetsstrømmen, hvis parametre er passende
tilpasset til de elektriske køretøjers batterier,
c) ydelse af den nødvendige tekniske support til køretøjernes
brugere,
d) tilrådighedsstillelse af en særlig platform, hjemmeside eller
applikation for brugerne, hvorigennem de vil kunne reservere et
givent stik, se historikken over gennemførte transaktioner og
gennemførte betalinger, samt have mulighed for at anvende en
såkaldt e-tegnebog, ved hjælp af hvilken de vil være i stand til at
foretage betalinger for de pågældende opladningssessioner
levering af varer som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november om det fælles merværdiafgiftssystem
[…], eller som levering af ydelser i henhold til direktivets artikel 24,
stk. 1?
FT
Spørgsmål:
Justitsministeriet
O-sag
GA
20.04.23
C-246/22
Transportministeriet
O-sag
GA
20.04.23
C-263/22
Justitsministeriet
O-sag
Dom
20.04.23
C-282/22
Transportministeriet
O-sag
Dom
20.04.23
C-307/22
Justitsministeriet
Miljøministeriet
O-sag
Dom
20.04.23
7
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0008.png
C-348/22
1. Skal artikel 15, stk. 3, første punktum, sammenholdt med artikel
12, stk. 5, i den generelle forordning om databeskyttelse fortolkes
således, at den dataansvarlige (her: den behandlende læge) ikke har
pligt til gratis at udlevere en kopi af de personoplysninger om den
registrerede (her: patienten), som den dataansvarlige har behandlet,
såfremt den registrerede ikke anmoder om udlevering af kopien med
henblik på som omhandlet i 63. betragtning til den generelle
forordning om databeskyttelse at forvisse sig om og kontrollere, at
behandlingen af hans personoplysninger er lovlig, men derimod
forfølger et andet formål
der ikke vedrører databeskyttelse men
ligeledes er legitimt (her: undersøgelse af, om der kan gøres et
lægeansvar gældende)?
2. Såfremt det første spørgsmål skal besvares benægtende:
a) Kan den ret til gratis udlevering af en kopi af de
personoplysninger, som den dataansvarlige har behandlet, der følger
af artikel 15, stk. 3, første punktum, sammenholdt med artikel 12,
stk. 5, i den generelle forordning om databeskyttelse, eventuelt
begrænses i henhold til artikel 23, stk. 1, litra i), i den generelle
forordning om databeskyttelse gennem en national bestemmelse i en
medlemsstat, der blev vedtaget, inden den generelle forordning om
databeskyttelse trådte i kraft?
b) Såfremt det andet spørgsmål, litra a) besvares bekræftende: Skal
artikel 23, stk. 1, litra i), i den generelle forordning om
databeskyttelse fortolkes således, at de deri nævnte rettigheder og
frihedsrettigheder for andre også omfatter disses interesse i at
fritages fra at afholde udgifter i forbindelse med udlevering af en
kopi af oplysningerne i henhold til artikel 15, stk. 3, første punktum,
i den generelle forordning om databeskyttelse og bære andre byrder,
der opstår i forbindelse med udlevering af kopien?
c) Såfremt det andet spørgsmål, litra b), besvares bekræftende: Kan
de rettigheder og forpligtelser, der følger af artikel 15, stk. 3, første
punktum, sammenholdt med artikel 12, stk. 5, i den generelle
forordning om databeskyttelse, eventuelt begrænses i henhold til
artikel 23, stk. 1, litra i), i den generelle forordning om
databeskyttelse gennem en national bestemmelse om forholdet
mellem læge og patient, hvorefter lægen altid har ret til at få sine
udgifter i forbindelse med udlevering af en kopi af
personoplysningerne ipatientjournalen til patienten godtgjort af
denne, uanset de konkrete omstændigheder?
3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, og det andet
spørgsmål, litra a), b) eller c), besvares benægtende: Omfatter den
ret, der følger af artikel 15, stk. 3, første punktum, i den generelle
forordning om databeskyttelse, i forholdet mellem læge og patient et
krav på udlevering af en kopi af alle de dele afpatientjournalen, der
indeholder personoplysninger om patienten, eller kun et krav på
udlevering af en kopi af selve personoplysningerne om patienten, og
kan lægen, der behandler disse oplysninger, i denne forbindelse frit
vælge, hvorledes han sammensætter oplysningerne til den berørte
patient?
Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato
Sagen vedrører:
1) Er direktiv 2006/123 gyldigt og bindende for medlemsstaterne,
eller er direktivet omvendt ugyldigt, fordi det
idet der er tale om et
direktiv om harmonisering
kun blev vedtaget med stemmeflertal,
og ikke med enstemmighed, og således i strid med artikel 115 [i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde]?
2) Opfylder direktiv 2006/123 […] på et objektivt og abstrakt plan
minimumskravene
vedrørende
tilstrækkeligt
detaljerede
bestemmelser, som ikke tillægger de nationale lovgivere noget skøn,
således at direktivet kan anses for self-executing og umiddelbart
anvendeligt, eller ej?
3) Såfremt direktiv 2006/123 ikke anses for self-executing, er den
simple udelukkelsesvirkning eller undladelsen af at anvende en
national lov, som er i strid med EU-retten, da også forenelig med
retssikkerhedsprincippet, såfremt en national ret ikke kan anlægge
en EU-konform fortolkning, eller skal eller kan den nationale lov i
dette tilfælde ikke finde anvendelse, uden at det påvirker de i [EU-
]retten fastsatte specifikke sanktioner for en medlemsstats
manglende opfyldelse af de forpligtelser, der følger af tiltrædelsen af
traktaten (artikel 49) eller af direktivets manglende gennemførelse
(traktatbrudsprocedure)?
4) Svarer den direkte virkning af artikel 12, stk. 1-3, i direktiv
2006/123 til at anerkende, at direktivet er self-executing eller
umiddelbart anvendeligt, eller skal det
inden for rammerne af et
direktiv om harmonisering som det omhandlede (ifølge
Promoimpresa-dommen »skal det fastslås, at samme direktivs artikel
Miljøministeriet
O-sag
Dom
20.04.23
8
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0009.png
C-374/22
9-13
udgør en udtømmende harmonisering […]«) –
opfattes som en
forpligtelse
for
en
medlemsstat
til
at
vedtage
harmoniseringsforanstaltninger, der ikke er generiske, men har
bindende indhold?
5) Kan eller skal kvalifikationen af et direktiv som self-executing eller
ej, og i det førstnævnte tilfælde undladelsen af at anvende en national
lov, som er i strid med EU-retten, betragtes som henhørende under
enekompetencen for de nationale retter (som i denne henseende
råder over specifikke fortolkningsmæssige støtteinstrumenter såsom
den præjudicielle forelæggelse for Domstolen eller forelæggelsen af
spørgsmål om forfatningsstridighed) eller under kompetencen for en
tjenestemand eller direktør i en kommune?
6) Hvis derimod direktiv 2006/123 anses for self-executing, og
under hensyntagen til, at artikel 49 [i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde] kun er til hinder for automatisk forlængelse
af koncessioner/tilladelser til statsejede maritime arealer til turist- og
rekreationsaktiviteter, »for så vidt som disse koncessioner frembyder
en klar grænseoverskridende interesse«, udgør opfyldelsen af dette
krav da også en grundlæggende forudsætning for anvendelsen af
artikel 12, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/123 eller ej?
7) Er det foreneligt med de mål, som forfølges med direktiv
2006/123 og artikel 49 [i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde], at en national ret fastslår, at kravet om en klar
grænseoverskridende interesse er opfyldt på et generelt og abstrakt
plan med hensyn til hele landet tout court, eller har hver enkelt
kommune enekompetence til at foretage en sådan vurdering med
hensyn til sit eget kystområde, henset til, at i Italien ligger
kompetencen herfor hos kommunerne?
8) Er det foreneligt med de mål, som forfølges med direktiv
2006/123 og artikel 49 [i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde], at en national ret fastslår, at kravet om knappe
ressourcer og et begrænset antal af mulige koncessioner er opfyldt
på et generelt og abstrakt plan med hensyn til hele landet tout court,
eller skal denne vurdering omvendt
henset til, at i Italien ligger
kompetencen hos kommunerne
betragtes som vedrørende hver
enkelt kommunes kystområde, således at hver enkelt kommune har
enekompetence for sit eget område?
9) Såfremt direktiv 2006/123 på et abstrakt plan anses for self-
executing, kan denne umiddelbare anvendelighed da anses for
konkret også at foreligge i en retlig sammenhæng
som den
italienske
hvor artikel 49 i codice della navigazione (søfartsloven)
er gældende (som foreskriver, at når en koncession udløber,
»overtager staten alle ikke flytbare installationer uden vederlag eller
erstatning«), og er denne konsekvens af, at det omhandlede direktiv
anses for self-executing eller umiddelbart anvendeligt (bl.a. for så
vidt angår lovligt opførte strukturer i murværk, eller koncessioner til
statsejede arealer, som funktionelt er knyttet til turist- og
rekreationsaktiviteter såsom hoteller eller feriecentre), forenelig med
beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, navnlig ejendomsretten,
som ifølge EU-retten og chartret om grundlæggende rettigheder
fortjener en særlig beskyttelse?
Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides
Spørgsmål:
»Skal artikel 2, litra j), og artikel 23 i »Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse
af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet
status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær
beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse« fortolkes
således, at de finder anvendelse på en fader til to børn, der er født i
Belgien, og som dér er blevet anerkendt som flygtninge, selv om den
ovennævnte artikel 2, litra j) præciserer, at de familiemedlemmer til
en person med international beskyttelse, der er omfattet af direktiv
2011/95/EU, er det, »for så vidt familien allerede bestod i
hjemlandet««?
»Indebærer den omstændighed, som appellanten har påberåbt sig
i retsmødet, hvorefter hans børn står i et afhængighedsforhold til
ham, og hvorefter hans børns tarv ifølge appellanten kræver, at han
meddeles international beskyttelse, henset til 18., 19. og 38.
betragtning til direktiv 2011/95/EU, at begrebet familiemedlemmer
til personen med international beskyttelse, som omhandlet i direktiv
2011/95/EU, skal udvides til at omfatte en familie, der ikke bestod
i hjemlandet?«
»Såfremt de to første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende, kan artikel 23 i direktiv 2011/95/EU
som ikke er
blevet gennemført i belgisk ret med henblik på at fastsætte, at der
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
GA
20.04.23
9
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0010.png
skal meddeles opholdstilladelse eller international beskyttelse til en
fader til børn, der er anerkendt som flygtninge i Belgien, og som er
født dér
da have direkte virkning?«
»I bekræftende fald, giver artikel 23 i direktiv 2011/95/EU, i
mangel af gennemførelse, en fader til børn, der er anerkendt som
flygtninge i Belgien, og som er født dér, ret til at gøre krav på de i
artikel 24-35 omhandlede fordele, herunder en opholdstilladelse, der
gør det muligt for ham at leve lovligt i Belgien med sin familie, eller
ret til at opnå international beskyttelse, selv om denne fader ikke
individuelt opfylder de nødvendige betingelser for at opnå
international beskyttelse?«
– »Forpligter den effektive virkning af […] artikel 23[ i direktiv
2011/95/EU], læst i lyset af artikel 7, 18 og 24 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder og 18., 19. og 38.
betragtning til [direktiv 2011/95/EU], en medlemsstat, der ikke har
udformet sin nationale lovgivning på en sådan måde, at
familiemedlemmer [i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i det
nævnte direktivs artikel 2, litra j), eller i forhold til hvem der
foreligger et individuelt afhængighedsforhold] til en person med en
sådan status kan gøre krav på visse fordele, hvis de ikke individuelt
opfylder betingelserne for at opnå samme status, til at indrømme de
nævnte familiemedlemmer en ret til afledt flygtningestatus, med
henblik på at de kan gøre krav på de nævnte fordele for at opretholde
familieenheden?«
– »Forpligter […] artikel 23[ i direktiv 2011/95/EU], læst i lyset af
artikel 7, 18 og 24 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder og 18., 19. og 38. betragtning til [direktiv
2011/95/EU], en medlemsstat, der ikke har udformet sin nationale
lovgivning på en sådan måde, at forældrene til en anerkendt flygtning
kan nyde godt af de fordele, der er opregnet i direktivets artikel 24-
35 [,til at give de nævnte forældre mulighed for] at opnå en afledt
international beskyttelse med henblik på, at barnets tarv kan komme
i første række, og for at sikre den effektive virkning af barnets
flygtningestatus?«
T-557/20
SRB mod EDPS
Påstande:
Den anfægtede afgørelse annulleres.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
L Fund
Spørgsmål:
Er artikel 56 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
(nu: artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde) til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter
nationale særlige ejendomsfonde, som udelukkende har udenlandske
investorer, er fritaget for selskabsskat, mens udenlandske særlige
ejendomsfonde, som udelukkende har udenlandskeinvestorer, er
underlagt begrænset selskabsskattepligt med hensyn til de
lejeindtægter, de modtager på det nationale område?
Natsionalna agentsia za prihodite
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 24 og 32 i forordning (EU) nr. 2016/579 fortolkes
således, at det forhold, at en uautoriseret videregivelse eller en
uautoriseret adgang til personoplysninger som omhandlet i artikel 4,
nr. 12), i forordning (EU) nr. 2016/679 er blevet foretaget af
personer, som ikke er ansatte i den dataansvarliges administration og
ikke er undergivet dennes kontrol, er tilstrækkeligt til at lægge til
grund, at de iværksatte tekniske og organisatoriske foranstaltninger
ikke er passende?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, hvilken
genstand og hvilket omfang skal rettens legalitetskontrol da have ved
vurderingen af, om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
som den dataansvarlige har truffet som omhandlet i artikel 32 i
forordning (EU) nr. 2016/679, er passende?
3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal
ansvarlighedsprincippet som omhandlet i artikel 5, stk. 2, og artikel
24 i forordning (EU) nr. 2016/679, sammenholdt med 74.
betragtning hertil, da fortolkes således, at bevisbyrden for, at de
iværksatte tekniske og organisatoriske foranstaltninger som
omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) nr. 2016/679 er passende,
påhviler den dataansvarlige i forbindelse med et søgsmål i henhold
til forordningens artikel 82, stk. 1? Kan indhentningen af en
sagkyndig udtalelse anses for et bevismiddel, der er nødvendigt for
og tilstrækkeligt til at fastslå, om de tekniske og organisatoriske
foranstaltninger, som den dataansvarlige har truffet, i en sag som den
Finanstilsynet
O-sag
Dom
26.04.23
C-537/20
Skatteministeriet
O-sag
Dom
27.04.23
C-340/21
Justitsministeriet
F-sag
GA
27.04.23
10
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0011.png
C-491/21
C-681/21
C-782/21 P
foreliggende var passende, hvis den uautoriserede adgang til og den
uautoriserede videregivelse af personoplysninger skyldtes et
»hackerangreb«?
4. Skal artikel 82, stk. 3, i forordning (EU) nr. 2016/679 fortolkes
således, at den uautoriserede videregivelse af eller den uautoriserede
adgang til personoplysninger som omhandlet i artikel 4, nr. 12), i
forordning (EU) nr. 2016/679 som i den foreliggende sag gennem
et »hackerangreb« udført af personer, der ikke er ansatte i den
dataansvarliges administration og ikke er undergivet dennes kontrol,
udgør en omstændighed, som den dataansvarlige ikke er skyld i, og
som kan begrunde en fritagelse for erstatningsansvar?
5. Skal artikel 82, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 2016/679,
sammenholdt med 85. og 146. betragtning hertil, fortolkes således,
at det i en sag som den foreliggende, hvor tilsidesættelsen af
beskyttelsen af personoplysninger kommer til udtryk ved en
uautoriseret adgang til og formidling af personoplysninger gennem
et »hackerangreb«, kun er den berørte persons bekymringer, frygt og
angst for et muligt fremtidigt misbrug af personoplysninger, der er
omfattet af begrebet immateriel skade, som skal fortolkes bredt, og
dermed berettiger til erstatning, hvis der ikke er blevet konstateret et
sådant misbrug og/eller den berørte person ikke er blevet påført
nogen yderligere skade?
Directia pentru Evidenta Persoanelor si Administrarea Bazelor
de Date din Ministerul Afacerilor Interne
Sagen vedrører:
Skal artikel 26, stk. 2, TEUF, artikel 20, artikel 21, stk. 1, og artikel
45, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder samt artikel 4-6 i Europa-Parlamentets og rådets direktiv
2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på
medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr.
1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF,
72/194/EØF,
73/148/EØF,
75/34/EØF,
75/35/EØF,
90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF fortolkes således, at de
er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et identitetskort,
der kan gælde som rejsedokument i EU, ikke kan udstedes til
statsborgeren i en medlemsstat, fordi han har flyttet sin bopæl til en
anden medlemsstat?
Versicherungsanstalt öffentlich Bediensteter, Eisenbahnen
und Bergbau
Spørgsmål:
Skal artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF
af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og
princippet om retssikkerhed, beskyttelse af velerhvervede
rettigheder og EU-rettens effektivitet fortolkes således, at de er til
hinder for en national lovgivning
som den i hovedsagen
omhandlede
hvorefter en gruppe af tjenestemænd, der tidligere var
begunstiget, på grundlag af pensionsreguleringen med
tilbagevirkende kraft ikke længere har ret tilpensionsbeløb, som de
tidligere havde ret til, og som således (fjernelse med tilbagevirkende
kraft af den gruppe, der tidligere var begunstiget, ved ligestilling med
den gruppe, der tidligere var ugunstigt stillet) medfører, at også den
gruppe af tjenestemænd, der tidligere var ugunstigt stillet, på
grundlag af pensionsreguleringen ikke (længere) har ret til
pensionsbeløb, som de tidligere havde ret til, og som sidstnævnte
gruppe ville være blevet tildelt som følge af den forskelsbehandling
med hensyn til alder
ved ikke-anvendelse af en national
retsforskrift, som strider mod EU-retten, med henblik på ligestilling
med den tidligere begunstigede gruppe
som allerede (flere gange)
er blevet fastslået af domstolene?
Aeris Invest mod ECB (appel)
Påstande:
—Dommen
afsagt af Rettens Tredje Udvidede Afdeling den 6.
oktober 2021 i sagen Aeris Invest mod ECB, T-824/17, EU:
T:2021:660, ophæves.
—Der
gives medhold i de af Aeris Invest i første instans nedlagte
påstande, og navnlig fastslås det, at afgørelserne LS/MD/17/405,
LS/MD/17/419 og LS/MD/17/406 truffet af Den Europæiske
Centralbank den 7. november 2017 er ugyldige, idet der herved blev
givet afslag på begæringen om aktindsigt i en række dokumenter
vedrørende sammenbruddet og afviklingen af Banco Popular
Español, S.A., indlånssaldoen og den likviditetsstøtteder i en
nødssituation er ydet Banco Popular Español, S.A..
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
F-sag
GA
27.04.23
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
27.04.23
Miljøministeriet
O-sag
Dom
27.04.23
11
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0012.png
C-807/21
C-45/22
C-192/22
C-372/22
—Den
Europæiske
Centralbank
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne i overensstemmelse med artikel 184 i
Domstolens procesreglement.
Deutsche Wohnen
Spørgsmål:
1. Skal artikel 83, stk. 4-6, i databeskyttelsesforordningen fortolkes
således, at den inkorporerer det funktionelle virksomhedsbegreb,
som findes i artikel 101 TEUF og 102 TEUF, og princippet om den
funktionelle enhed i national ret med den konsekvens, at en bødesag
under udvidelse af princippet om den juridiske enhed, som ligger til
grund for § 30 i Gesetz über Ordnungswidrigkeiten (lov om
administrative forseelser), kan føres direkte mod en virksomhed, og
bødepålæggelsen ikke kræver konstatering af en overtrædelse, som
er begået af en fysisk og identificeret person, eventuelt under
opfyldelse af alle subjektive og objektive kriterier for overtrædelsen?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal
databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 4-6, fortolkes således,
at virksomheden skal have begået overtrædelsen, som er formidlet
gennem en medarbejder, culpøst (jf. artikel 23 i Rådets forordning
(EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af
konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82), eller er det i
princippet tilstrækkeligt for at pålægge virksomheden en bøde, at en
objektiv tilsidesættelse af en pligt kan tilregnes denne (»strict
liability«)?
Service fédéral des Pensions
Spørgsmål:
Skal reglen i artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr.
883/2004, hvorefter de kompetente institutioner dividerer ydelsen
eller ydelserne eller en anden indtægt, som er blevet medregnet, med
antallet af ydelser, som er omfattet af de nævnte regler, fortolkes
således, at de indtægter, som er blevet medregnet ved anvendelsen
af antikumulationsreglen, skal divideres med antallet af
efterladtepensioner, der er omfattet af antikumulationsreglerne?
Skal reglen i artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr.
883/2004, hvorefter de kompetente institutioner dividerer ydelsen
eller ydelserne eller en anden indtægt, som er blevet medregnet, med
antallet af ydelser, som er omfattet af de nævnte regler, derimod
fortolkes således, at den kræver, at det ikke er indtægten som sådan,
der tages i betragtning ved anvendelsen af antikumulationsreglen,
men derimod den del af indtægten, der overstiger et kumulationsloft,
således som det loft, der f.eks. er fastsat i den pågældende nationale
bestemmelse, der skal divideres med antallet af efterladtepensioner,
der er omfattet af antikumulationsreglerne?
Bayerische Motoren Werke
Spørgsmål:
1. Er artikel 7 i direktiv 2003/88/EF eller artikel 31, stk. 2, i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder
for at fortolke en national bestemmelse såsom § 7, stk. 3, i
Bundesurlaubsgesetz (den tyske forbundslov om ferie, herefter
»ferieloven«) således, at en arbejdstagers ret til årlig betalt ferie i den
fritstillingsperiode, som er erhvervet i beskæftigelsesperioden i et
aldersbetinget deltidsarbejdsforhold, men endnu ikke er blevet
fyldestgjort, bortfalder ved udløbet af ferieåret eller på et senere
tidspunkt?
Såfremt Domstolen besvarer spørgsmålet benægtende:
2. Er artikel 7 i direktiv 2003/88/EF eller artikel 31, stk. 2, i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder
for at fortolke en national bestemmelse såsom ferielovens § 7, stk.
3, således, at en arbejdstagers endnu ikke fyldestgjorte ret til betalt
årlig ferie, som indtræder i løbet af det ferieår, hvor der overgås fra
beskæftigelsesperioden til fritstillingsperioden, bortfalder ved
udgangen af ferieåret eller på et senere tidspunkt, hvis arbejdsgiveren
uden forinden at have opfyldt sine forpligtelser til at medvirke ved
virkeliggørelsen af retten til ferie
efter anmodning har bevilget
arbejdstageren hele den årlige ferie for en periode umiddelbart før
begyndelsen af fritstillingsperioden, men retten til ferie
i det
mindste delvist
ikke kunne fyldestgøres, fordi arbejdstageren blev
uarbejdsdygtig
på grund af sygdom, efter at ferien var blevet
bevilget?
CM
Sagen vedrører:
I. Finder artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af
27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende
forældreansvar anvendelse:
Justitsministeriet
O-sag
GA
27.04.23
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
GA
27.04.23
Beskæftigelsesministeriet
F-sag
Dom
27.04.23
Miljøministeriet
O-sag
Dom
27.04.23
12
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0013.png
T-168/22
C-97/21
a) på en anmodning om ændring af en samværsret som omhandlet i
den nævnte forordnings artikel 2, nr. 10), der fremsættes af
indehaveren af den nævnte samværsret i henhold til en retsafgørelse,
som får virkning senere af hensyn til børnenes bedste, men er
endelig og har fået retskraft, og som er vedtaget i den medlemsstat,
hvor børnene tidligere havde deres sædvanlige opholdssted, mere
end fire måneder før anmodningen blev indgivet, i medfør af artikel
9, stk. 1
b) i stedet for den principielle kompetence, der er fastsat ved den
nævnte forordnings artikel 8 selv om det præciseres i 12. betragtning
til den nævnte forordning, at »[d]e kompetenceregler, der fastsættes
i denne forordning for sager vedrørende forældreansvar, er
udformet under hensyntagen til barnets bedste og bygger navnlig på
kriteriet om nærhed[; d]ette betyder, at kompetencen først og
fremmest bør tilfalde retterne i den medlemsstat, hvor barnet har sit
sædvanlige opholdssted, undtagen i visse situationer, hvor barnets
opholdssted ændres
[…]«?
II. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er den
således foreliggende kompetence i henhold til artikel 9, stk. 1, i
Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i
ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, som gælder
»uanset artikel 8« i den nævnte forordning, da til hinder for
anvendelsen af samme forordnings artikel 15, som gælder
»undtagelsesvis[t]«, og »såfremt dette er til barnets bedste«?
Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of
Cyprus named Halloumi mod EUIPO
Fontana Food
(GRILLOUMI)
Påstande:
—Den
anfægtede afgørelse annulleres.
—Der
gives medhold i sagsøgerens klage.
—EUIPO
tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale
sagsøgerens omkostninger.
MV-98
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november
2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 50 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes
således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse som den
i hovedsagen omhandlede, hvorefter en administrativ procedure for
anordning af en administrativ tvangsforanstaltning og en
administrativ straffeprocedure for pålæggelse af en økonomisk
sanktion på grund af en gerning, som består i ikke at have registreret
salget af varer og ikke have noteret det ved udstedelse af et bilag for
salget, mod samme person kan kumuleres?
1.1. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 273 i
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder da fortolkes således,
at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen
omhandlede, hvorefter en administrativ procedure for anordning af
en administrativ tvangsforanstaltning og en administrativ
straffeprocedure for pålæggelse af en økonomisk sanktion på grund
af en gerning, som består i ikke at have registreret salget af varer og
ikke have noteret det ved udstedelse af et bilag for salget, mod
samme person kan kumuleres, når denne bestemmelse ikke samtidig
pålægger de myndigheder, som har kompetence til at gennemføre
begge procedurer, at sikre effektiv anvendelse af
proportionalitetsprincippet med hensyn til den samlede strenghed af
alle de kumulerede foranstaltninger i forhold til den konkrete
overtrædelses grovhed?
2. Såfremt at chartrets artikel 50 og artikel 52, stk. 1, ikke finder
anvendelse i den foreliggende sag, skal artikel 273 i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem og artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder da fortolkes således;
at de er til hinder for en national bestemmelse som artikel 186, stk.
1, i Zakon za danak varhu dobavenata stoynost (lov om
merværdiafgift, herefter »momsloven«), som for en gerning, der
består i ikke at have registreret salg af varer og ikke have noteret
salget ved udstedelse af et bilag for salget, mod samme person
foruden pålæggelsen af en økonomisk sanktion i henhold til
momslovens artikel 185, stk. 2, fastsætter anordning af den
administrative
tvangsforanstaltning
»forsegling
af
forretningslokaler« i en periode på op til 30 dage?
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
03.05.23
Skatteministeriet
O-sag
Dom
04.05.23
13
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0014.png
C-300/21
C-454/21 P
C-487/21
3. Skal artikel 47, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den ikke er til hinder
for foranstaltninger, som er indført af den nationale lovgiver for at
sikre interesserne i henhold til artikel 273 i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem, såsom den foreløbige eksigibilitet af den
administrativetvangsforanstaltning »forsegling af forretningslokaler«
i en periode på 30 dage til beskyttelse af en formodet offentlig
interesse, hvis retsbeskyttelsen ved domstolene derimod er
begrænset til bedømmelsen af en modsatrettet sammenlignelig privat
interesse?
Österreichische Post
Sagen vedrører:
1. Er det en forudsætning for at kunne tilkende erstatning i henhold
til artikel 82 i den generelle forordning om databeskyttelse (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning [EU] 2016/679 [org. s. 2] af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF [generel
forordning om databeskyttelse]) at det ud over at det fastslås, at
bestemmelser i den generelle forordning om databeskyttelse er
overtrådt, også konstateres, at sagsøgeren har lidt en skade, eller er
selve overtrædelsen af bestemmelser i den generelle forordning om
databeskyttelse nok til at kunne tilkende en erstatning?
2. Opstiller EU-retten for så vidt angår fastsættelse af erstatningen
også andre bestemmelser end effektivitetsprincippet og
ækvivalensprincippet?
3. Er det foreneligt med EU-retten at lægge til grund, at det er en
forudsætning for at tilkende erstatning for immateriel skade, at en
konsekvens eller følge af overtrædelsen i det mindste har en vis
betydning, der går videre end den vrede, som overtrædelsen har
udløst?
Luxembourg m.fl. mod Kommissionen
Påstande:
—Det
fastslås, at nærværende appel kan antages
tilrealitetsbehandling, og at der er grundlag herfor.
—Dom
afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 12. maj 2021 ide
forenede sager T-516/18 og T-525/18, Luxembourg og
EngieGlobal LNG Holding m.fl. mod Kommissionen, ophæves.
—Der
træffes endelig afgørelse vedrørende realiteten
ioverensstemmelse med artikel 61 i statutten for Domstolen
ogprincipalt gives Engie medhold i de påstande, som dette
selskabnedlagde i første instans, eller subsidiært annulleres artikel 2
iKommissionens afgørelse (EU) 2019/421 af 20. juni 2018
omstatsstøtte SA.44888 (2016/C) (ex 2016/NN) iværksat
afLuxembourg til fordel for Engie (EUT 2019, L 78, s. 1), for så
vidtsom den pålægger en tilbagesøgning af støtten.
—Subsidiært
hjemvises sagen til Retten.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Österreichische Datenschutzbehörde et CRIF
Spørgsmål:
1. Skal begrebet »kopi« i artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om
databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1; herefter:
»databeskyttelsesforordningen«) fortolkes således, at der derved
forstås en fotokopi henholdsvis en telefax eller en elektronisk kopi
af en (elektronisk) oplysning, eller omfatter begrebet også, i
overensstemmelse med fortolkningen af begrebet i tyske, franske og
engelske ordbøger en »Abschrift«, »double« (»duplicata«) eller
»transcript«?
2. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, første
punktum, hvorefter »[d]en dataansvarlige udleverer en kopi af de
personoplysninger, der behandles«, fortolkes således, at
bestemmelsen indeholder en generel ret for en registreret til at få
udleveret en kopi
også
af hele dokumenter, hvori den
registreredes personoplysninger behandles henholdsvis til at få
udleveret en kopi af et uddrag af en database i tilfælde af, at
personoplysningerne behandles i en sådan, eller giver bestemmelsen
kun
–den
registrerede ret til en uændret reproduktion af de
personoplysninger,
hvortil
der
i
henhold
til
databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, skal gives adgang?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares således, at den registrerede
kun har ret til en uændret reproduktion af de personoplysninger,
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Miljøministeriet
Justitsministeriet
O-sag
Dom
04.05.23
Energistyrelsen
O-sag
GA
04.05.23
Miljøministeriet
Erhvervsministeriet
Justitsministeriet
Forsvarsministeriet
Dom
04.05.23
14
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0015.png
C-529/21-
C-536/21
C-683/21
hvortil der i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk.
1, skal gives adgang, skal databeskyttelsesforordningens artikel 15,
stk. 3, første punktum, da fortolkes således, at det henset til de
behandlede oplysningers art (f.eks. for så vidt angår diagnoser,
undersøgelsesresultater eller vurderinger, som er nævnt i 63.
betragtning, eller skriftligt materiale i forbindelse med en prøve som
omhandlet i Den Europæiske Unions Domstols dom af 20.12.2017,
C- 434/16, ECLI:EU:C:2017:994) og kravet om gennemsigtighed i
databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 1, i konkrete tilfælde
alligevel kan være nødvendigt også at udlevere tekstafsnit eller hele
dokumenter til den registrerede?
4. Skal begrebet »oplysninger«, som i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, tredje punktum, skal
»udleveres [til den registrerede] [...] i en almindeligt anvendt
elektronisk form«, når denne indgiver anmodningen elektronisk, »og
medmindre den registrerede anmoder om andet«, fortolkes således,
at der derved alene forstås de i artikel 15, stk. 3, første punktum,
nævnte »personoplysninger, der behandles«?
a. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende: Skal begrebet
»oplysninger«, som i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel15, stk. 3, tredje punktum, skal »udleveres [til den registrerede]
[...] i en almindeligt anvendt elektronisk form«, når denne indgiver
anmodningen elektronisk, »og medmindre den registrerede anmoder
om andet«, fortolkes således, at der derved desuden også forstås
informationen i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15,
stk. 1, litra a)-h)?
b. Såfremt det fjerde spørgsmål, litra a), også besvares benægtende:
Skal
begrebet
»oplysninger«,
som
i
henhold
til
databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, tredje punktum, skal
»udleveres [til den registrerede] [...] i en almindeligt anvendt
elektronisk form«, når denne indgiver anmodningen elektronisk, »og
medmindre den registrerede anmoder om andet«, fortolkes således,
at der derved ud over de »personoplysninger, der behandles« og den
i artikel 15, stk. 1, litra a)-h) nævnte information eksempelvis forstås
tilhørende metadata?
Glavna direktsia „Pozharna
bezopasnost i zashtita na
naselenieto“ kam Ministerstvo na vatreshnite raboti m.fl.
Sagen vedrører:
1. Finder direktiv 2003/88/EF anvendelse, når særlige forhold i
tilknytning til visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste,
f.eks. i de væbnede styrkereller inden for politiet, eller til visse
specifikke aktiviteter i civilbeskyttelsestjenesterne på afgørende vis
taler imod dets anvendelse, når: Artikel 1, [stk.] 3, i direktiv
2003/88/EF bestemmer, at direktivet finder anvendelse på alle
former for private og offentlige aktiviteter som defineret i artikel 2 i
direktiv 89/391/EØF. Artikel 2, [stk.] 2, i direktiv 89/391/EØF
bestemmer, at det ikke finder anvendelse, når særlige forhold i
tilknytning til visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste,
f.eks. i de væbnede styrker eller inden for politiet, eller til visse
specifikke aktiviteter i civilbeskyttelsestjenesterne på afgørende vis
taler imod dets anvendelse?
2. Skal der ved vurderingen af ækvivalensen af de passende
beskyttelses- og forebyggelsestjenester i henhold til artikel 12, litra
b), i direktiv 2003/88/EF for en kategori af arbejdstagere, der
udfører natarbejde af højst 7 timers varighed i en 24- timers periode
i forhold til en anden kategori af arbejdstagere, der ligeledes udfører
natarbejde, og hvis arbejdstid om natten er højst 8 timer, men som
har andre fordele som f.eks. ekstra ferie, højere godtgørelse ved
pension, et højere løntilskud baseret på anciennitet, tages hensyn til
de fordele, som de sidstnævnte arbejdstagere har?
Nacionalinis visuomenes sveikatos centras
Spørgsmål:
1. Skal begrebet »dataansvarlig« i databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 7), fortolkes således, at en person, der har til hensigt
igennem et offentligt udbud at erhverve et værktøj til dataindsamling
(mobilapplikation), også skal anses som dataansvarlig, selv om en
offentlig indkøbskontrakt ikke er blev indgået, og det skabte produkt
(mobilapplikation), til købet af hvilket et offentligt udbud var blevet
anvendt, ikke er blevet overdraget?
2. Skal begrebet »dataansvarlig« i databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 7), fortolkes således, at en ordregivende myndighed,
som ikke har erhvervet ejendomsretten til det skabte it-produkt, og
som ikke har taget det i besiddelse, men hvor den endelige version
af den skabte applikation indeholder links eller forbindelser til denne
offentlige enhed og/eller hvor fortrolighedserklæringen, som ikke
var officielt godkendt eller anerkendt af den pågældende offentlige
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
04.05.23
Justitsministeriet
O-sag
GA
04.05.23
15
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0016.png
C-819/21
myndighed, angav denne offentlige enhed som dataansvarlig, også
skal anses for at være dataansvarlig?
3. Skal begrebet »dataansvarlig« i databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 7), fortolkes således, at en person, der ikke har foretaget
nogen
egentlig
databehandling
som
omhandlet
i
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2), og/eller ikke har givet
en klar tilladelse/samtykke til udførelsen af sådanne behandlinger,
også skal anses for at være dataansvarlig? Har det betydning for
fortolkningen af begrebet »dataansvarlig«, at det it-produkt, som
blev anvendt til behandlingen af personoplysninger, blev udviklet i
overensstemmelse med den ordregivende myndigheds formulering
af opgaven?
4. Såfremt en fastlæggelse af de faktiske databehandlingsaktiviteter
er relevant for fortolkningen af begrebet »dataansvarlig«, skal
definitionen af »behandling« af personoplysninger som omhandlet i
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2), da fortolkes således,
at den også omfatter situationer, hvor k pier af
personoplysninger undervejs i forløbet omkring erhvervelsen af en
mobilapplikation er blevet anvendt til testning af IT-systemer?
5. Skal fælles dataansvar i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 7), og artikel 26, stk. 1, fortolkes således, at det alene
omfatter bevidst koordinerede handlinger i forbindelse med
fastlæggelsen af formålet med og hjælpemidlerne til behandlingen af
personoplysninger, eller kan dette begreb også fortolkes således, at
fælles dataansvar også omfatter situationer, hvor der ikke foreligger
en klar »ordning« vedrørende formålet med og hjælpemidlerne til
databehandling og/eller handlinger ikke er koordineret mellem
parterne? Er omstændighederne vedrørende det stadie i udviklingen
af hjælpemidlerne til behandlingen af personoplysninger (IT-
applikation) hvor personoplysninger blev behandlet og formålet
med udviklingen af applikationen af juridisk betydning for
fortolkningen af begrebet fælles dataansvar? Skal en »ordning«
mellem dataansvarlige forstås som udelukkende værende en klar og
defineret fastlæggelse af de vilkår, som regulerer det fælles
dataansvar?
6. Skal bestemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk.
1, hvorefter »administrative bøder skal være effektive, stå i et rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning«, fortolkes
således, at den også omfatter tilfælde, hvor den »dataansvarlige«
pålægges ansvar, når udvikleren i forbindelse med udviklingen af et
IT-produkt også behandler personoplysninger, og fører de
uretmæssige behandlinger af personoplysninger foretaget af
databehandleren altid automatisk til, at den dataansvarlige ifalder et
juridisk ansvar? Skal denne bestemmelse fortolkes således, at den
også omfatter tilfælde, hvor den dataansvarlige har et objektivt
ansvar?
Staatsanwaltschaft Aachen
Spørgsmål:
1) Kan den ret i den fuldbyrdende medlemsstat, der skal træffe
afgørelse om eksigibilitet, støttet på artikel 3, stk. 4, i Rådets
rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008,
sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, i henhold til artikel 8 i Rådets
rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 afslå at
anerkende dommen fra en anden medlemsstat og fuldbyrde de
sanktioner, der er pålagt ved denne dom, hvis der er holdepunkter
for, at forholdene iden anden medlemsstat på tidspunktet for
afsigelse af den dom, der skal fuldbyrdes, eller øvrige afgørelser i
forbindelse med dommen, er uforenelige med den grundlæggende
ret til en retfærdig rettergang, fordi temet i denne medlemsstat selv
ikke længere er i overensstemmelse med retsstatsprincippet, således
som dette defineres i artikel 2 TEU?
2) Kan den ret i den fuldbyrdende medlemsstat, der skal træffe
afgørelse om eksigibilitet, støttet på artikel 3, stk. 4, i Rådets
rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008,
sammenholdt med retsstatsprincippet, således som dette defineres i
artikel 2 TEU, i henhold til artikel 8 i Rådets rammeafgørelse
2008/909/RIA af 27. november 2008 afslå at anerkende dommen
fra en anden medlemsstat og fuldbyrde de sanktioner, der er pålagt
ved denne dom, hvis der er holdepunkter for, at retssystemet i denne
medlemsstat på tidspunktet for afgørelsen om eksigibilitet ikke
længere er i overensstemmelse med retsstatsprincippet, således som
dette defineres i artikel 2 TEU?
3) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal det,
inden det, under henvisning til artikel 3, stk. 4, i Rådets
rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008,
Justitsministeriet
O-sag
GA
04.05.23
16
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0017.png
C-60/22
C-84/22
sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, afslås at anerkende en dom
fra en anden medlemsstat, og fuldbyrde de sanktioner, der er pålagt
ved denne dom, hvis der holdepunkter for, at forholdene i denne
medlemsstat er uforenelige med den grundlæggende ret til en
retfærdig rettergang, i et næste skridt undersøges, om de forhold, der
er uforenelige med retten til en retfærdig rettergang, fordi
retssystemet selv ikke længere er i overensstemmelse med
retsstatsprincippet, konkret har været til skade for den eller de
domfældte i den pågældende sag?
4) Såfremt det første og/eller det andet spørgsmål besvares
benægtende forstået således, at det ikke påhviler de nationale retter,
men derimod Den Europæiske Unions Domstol at afgøre, om
forholdene i en medlemsstat er uforenelige med retten til en
retfærdig rettergang, fordi retssystemet i denne medlemsstat selv
ikke længere er i overensstemmelse med retsstatsprincippet:
Var retssystemet i Republikken Polen i overensstemmelse med
retsstatsprincippet, således som dette defineres i artikel 2 TEU, den
7. august 2018 og/eller den 16. juli 2019, og er dette tilfældet på
nuværende tidspunkt?
Bundesrepublik Deutschland
Spørgsmål:
1) Medfører en dataansvarligs manglende eller undladte eller
ufuldstændige udvisning af ansvarlighed i henhold til artikel 5 i
Europa-Parlamentets Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF2 (generel
forordning om databeskyttelse, databeskyttelsesforordningen), f.eks.
ved en manglende eller ufuldstændig fortegnelse over
behandlingsaktiviteterne i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 30 eller en manglende ordning om en fælles procedure i
henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 26, at
behandlingen af oplysninger er ulovlig som omhandlet i
databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra d), og artikel 18,
stk. 1, litra b), således at den registrerede har ret til at få slettet eller
begrænset oplysningerne?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Medfører
eksistensen af en ret til sletning eller begrænsning, at de behandlede
oplysninger ikke skal tages i betragtning under en retssag? Gælder
dette i hvert fald i tilfælde, hvor den registrerede rejser indsigelse
mod udnyttelse under en retssag?
3) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Medfører en
dataansvarligs overtrædelse af databeskyttelsesforordningens artikel
5, 30 eller 26, at en national ret med hensyn til spørgsmålet om retslig
udnyttelse af behandlingen af oplysninger kun må tage
oplysningerne i betragtning, såfremt den registrerede udtrykkeligt
giver samtykke til udnyttelsen?
Right to Know
Spørgsmål:
(1) Skal referater fra formelle møder i en medlemsstats udøvende
magt, hvorregeringsmedlemmer er forpligtet til at give møde og
handle som en kollektivmyndighed, med henblik på anmodning om
adgang til miljøoplysninger indeholdti disse referater, betragtes som
»interne meddelelser« eller som offentligemyndigheders
»sagsbehandling«, som omhandlet henholdsvis i artikel 4, stk. 1, litra
e), og artikel 4, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til
miljøoplysninger og omophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF?
(2) Rækker princippet om retskraft (som drøftet i Köbler, sag C-
224/01, ECLI:EU:C:2003:513 og efterfølgende retspraksis) ud over
domskonklusionen itidligere domme, således at det derudover
omfatter konklusioner angående defaktiske omstændigheder eller
retlige spørgsmål, der er behandlet i den tidligeredom? Med andre
ord, er princippet om retskraft begrænset til tilfælde, hvoradgangen
til søgsmål er afskåret (cause of action estoppel), eller omfatter
detligeledes tilfælde, hvor anbringender er afskåret (issue estoppel)?
(3) I verserende sager mellem parter angående manglende
overholdelse afdirektiv 2003/4/EF med hensyn til en bestemt
anmodning
om
miljøoplysninger,
hvor
en
sagsøger/informationssøgende har fået medhold i, at en beslutning
skalannulleres og visse klagepunkter, der er baseret på EU-retten,
blev tiltrådt, mensandre blev forkastet, udelukker EU-retten, og i
særdeleshedeffektivitetsprincippet, en national bestemmelse om
princippet om retskraft, der erbaseret på afskærelse af anbringender
(issue estoppel), hvorefter de nationaledomstole i nye sager
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Miljøministeriet
Justitsministeriet
O-sag
Dom
04.05.23
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Transportministeriet
O-sag
GA
04.05.23
17
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0018.png
C-148/22
C-206/22
C-294/22
C-319/22
angående en senere afgørelse vedrørende den sammeanmodning
skal afvise et søgsmål fra en sådan sagsøger/informationssøgende,
hvorved den nævnte senere afgørelse
hvori der henvises til EU-
retten iklagepunkter, der tidligere blev forkastet, men ikke konkret
appelleret
anfægtes?
(4) Ændres besvarelsen af det tredje spørgsmål af, at: (i) der ikke blev
indgiveten anmodning til Domstolen; og (ii) ingen af parterne har
gjort den relevanteretspraksis fra Domstolen gældende for den
nationale ret?
Commune d'Ans
Spørgsmål:
1) Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 2000/78/EF
af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes
således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et
fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle
ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte
er i direkte kontakt med borgerne eller ej?
2) Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 2000/78/EF
af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes
således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et
fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle
ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte
er i direkte kontakt med borgerne eller ej, selv om dette neutrale
forbud synes at berøre et flertal af kvinder og derfor kan udgøre en
skjult forskelsbehandling på grund af køn?
Sparkasse Südpfalz
Spørgsmål:
Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/88/EF af 4. november 2003 og den ret til årlig ferie med løn,
der er fastsat i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder
for nationale retsforskrifter eller praksis angående bevilling af ferie
til arbejdstagere, hvorefter feriekravet også er opfyldt, hvis
arbejdstageren under en bevilget ferie rammes af en uforudsigelig
begivenhed som i det foreliggende tilfælde en statslig anordnet
karantæne og derfor hindres i at udøve sin ret til ferie fuldt ud?
OFPRA
Spørgsmål:
1) Skal bestemmelserne i artikel 12, stk. 1, litra a), i direktiv
2011/95/EU
–uafhængigt
af de nationale lovbestemmelser, der
under visse omstændighedergiver en udlænding ret til ophold på
grund af dennes helbredstilstand og i givetfald beskytter
vedkommende mod udsendelse
fortolkes således, at en
sygpalæstinensisk flygtning, som efter faktisk at have nydt
beskyttelse og bistand fraUNRWA forlader den stat eller det område
i dette organs indsatsområde, hvorihan havde sædvanligt
opholdssted, fordi han ikke dér kan få tilstrækkelig adgangtil den
sundhedspleje og behandling, der kræves på grund af hans
helbredstilstand, og det manglende tilbud indebærer en reel risiko
for hans liv eller fysiskeintegritet, kan anses for at befinde sig i en
alvorlig personlig usikkerhedstilstandog i en situation, hvor det ikke
er muligt for UNRWA at sikre ham levevilkår, derer i
overensstemmelse med den opgave, som påhviler dette organ?
2) Hvilke kriterier
f.eks. vedrørende sygdommens alvor eller arten
af dennødvendige sundhedspleje
gør det i bekræftende fald muligt
at identificere ensådan situation?
Gesamtverband Autoteile-Handel
Spørgsmål:
I. Omfatter bestemmelsen i artikel 61, stk. 1, andet punktum, i
forordning (EU) 2018/858, hvorefter
»[o]plysningerne præsenteres på en let tilgængelig måde i form af
datasæt, der er maskinlæsbare, og som kan behandles elektronisk«,
samtlige reparations- og vedligeholdelsesinformationer som
omhandlet i forordningens artikel 3, nr. 48), eller er denne
bestemmelse begrænset til såkaldte reservedelsinformationer (»dele
af køretøjet, [...] som kan udskiftes med reservedele«) som
omhandlet i punkt 6.1 i bilag X til forordningen?
II. Skal artikel 61, stk. 1, andet punktum, i forordning (EU)
2018/858, hvorefter oplysningerne skal præsenteres
»på en let tilgængelig måde i form af datasæt, der er maskinlæsbare,
og som kan behandles elektronisk«, og artikel 61, stk. 2, andet afsnit,
hvorefter oplysningerne for andre uafhængige aktører end
reparatører
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Beskæftigelsesministeriet
Miljøministeriet
O-sag
GA
04.05.23
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Beskæftigelsesministeriet
Miljøministeriet
O-sag
GA
04.05.23
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
GA
04.05.23
Justitsministeriet
Erhvervsstyrelsen
O-sag
GA
04.05.23
18
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 394: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/4-23
2691111_0019.png
»[også] gives […] i et maskinlæsbart format, der kan behandles
elektronisk med almindeligt tilgængelige IT-værktøjer og software,
og som gør det muligt for uafhængige aktører at udføre den opgave,
der er forbundet med deres virksomhed, i forsyningskæden på
eftermarkedet«, fortolkes således, at fabrikanten kun opfylder sine
forpligtelser i denne forbindelse derved, at den pågældende
1. gør oplysningerne tilgængelige via internettet gennem en
maskinstyret forespørgsel via en databasegrænseflade med mulighed
for at downloade resultaterne, eller er det tilstrækkeligt, at
vedkommende på et websted kun giver mulighed for en manuel
søgning og begrænser forespørgselsresultatet til det synlige indhold
på skærmsider
og
2. gør det muligt at søge efter alle oplysninger i databasen, der er
knyttet til den pågældendes køretøjsidentifikationsnumre (VIN) ved
hjælp af disse VIN, som han stiller til rådighed på en særskilt liste,
og uafhængigt heraf
også ved hjælp af andre kriterier til identifikation af køretøjer som
omhandlet i punkt 6.1, tredje afsnit, i bilag X til forordningen
samt ved hjælp af de øvrige af fabrikanten anvendte begreber for
kategorier (f.eks. kategorier af komponenter, reservedele,
reparations- og vedligeholdelsesvejledninger og tekniske
illustrationer) og andre poster i databasen i vilkårlige
sammenstillinger
eller er det tilstrækkeligt, at fabrikanten udelukkende tilbyder
søgningen som individuel forespørgsel ved hjælp af VIN for et
enkelt, konkret køretøj, uden samtidig at stille en aktuel liste over
alle VIN for sine køretøjer til rådighed
og
3. stiller disse datasæt til rådighed i filer, hvis format er beregnet til
direkte elektronisk (videre-)behandling af de modtagne datasæt, med
angivelse af den relevante beskrivelse af datasættet (for tekster og
tabeller), eller er det tilstrækkeligt, at det er muligt at udlæse det rene
skærmindhold i et vilkårligt almindeligt filformat som f.eks. en pdf-
fil?
III. Udgør artikel 61, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858 en retlig
forpligtelse som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), i
databeskyttelsesforordningen, som påhviler bilfabrikanter, og som
begrunder udleveringen af VIN henholdsvis informationer knyttet
til VIN til uafhængige aktører som andre dataansvarlige som
omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7)?
19