EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 368
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

12.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 16. december 2021

kl. 12.30

vær. 1-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Christoffer Aagaard Melson (V), Kim

Valentin (V), Alex Ahrendtsen (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og

Jens Rohde (KD).

Klima,- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og miljøminister

Lea Wermelin.

Desuden deltog:

Punkt 1. Konferencen om Europas fremtid

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 511

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

Punkt 2. Drøftelse af fælles konference med regeringen om Mercosur-aftalen

EUU alm. del (21)

–

bilag 155 (programudkast)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 514

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

Punkt 3. Modtagelse af deputation fra Synergi vedr. energieffektivitetsdirektivet

KOM (2021) 0558

–

bilag 2 (henvendelse af 13/12-21 fra SYNERGI)

Synergi

Bestyrelsesformand Bendt Bendtsen

Politisk konsulent Sofie Høyer Christensen

Bendt Bendtsen:

Vi vil godt give et tidligt signal, fordi klima-, energi- og forsyningsministeren fore-

lægger forhandlingsoplæg og får mandat i dette udvalg forud for forhandlinger i EU. Vi er glade for,

at Danmark er et grønt foregangsland, og i dag har vi valgt at bruge vores krudt på EED (energief-

fektivitetsdirektivet) i udvalget. Det er ikke nogen hemmelighed, at der er en kæmpe symfoni af

grønne forslag undervejs i EU, som også rammer Danmark på et tidspunkt.

I og med at vi er et grønt foregangsland, vil vi gerne komme med nogle præciseringer på EED i

dag. I går fik vi fremlæggelsen af Energy Performance and Building Directive (EPBD, direktiv om

bygningers energimæssige ydeevne), som vi også gerne vil have lov til at komme tilbage til på et

senere tidspunkt. Der er mange forslag i forbindelse med renoveringsbølgen for Europa med EED,

ETS (kvotehandelssystemet) og også hele finansieringen af det.

Der er ingen tvivl om, at de forslag, vi nu ser fra Kommissionen, er kalibreret, så de arbejder ind i

hinanden. Det var også tydeligt, at der

i EPBD’en

bliver taget hensyn til Østeuropa i nogle af tinge-

ne. Jeg har fulgt med i EU-politik i mange år, og det her er den grønneste Kommission, jeg har set

indtil nu. Derfor er der nogle ting, vi vil understrege i dag.

Man taler meget om havvindmøllepark 2, energiøer og power-to-x. Jeg er fuldstændig enig i hele

den grønne udbygning

–

gerne så meget som overhovedet muligt, så hurtigt som muligt og også

gerne elektrificering. Efter 10 år i Bruxelles vil jeg dog pege på princippet om energieffektivitet først

–

vi kan ikke komme i mål med Parisaftalen uden energieffektivitet. På

IEA’s Sustainable

Deve-

lopment Scenario fra 2020 kan vi se, at energieffektivitet og vedvarende energi skal fylde nogen-

lunde lige meget. Jeg kan godt være lidt bekymret for, om der er nok fokus på det, jeg kalder ener-

gieffektivitet og bekæmpelse af energispild, hvis vi skal være grønt foregangsland. Den grønneste

energi er den energi, vi ikke bruger, og der er stadig masser af lavthængende frugter på det områ-

de.

Vi kan konstatere, at højere EU-klimamål vil øge den danske eksport ganske gevaldigt. EA Energi-

analyse har undersøgt for Synergi, hvad det betyder, hvis vi får hævet målene til et højere niveau.

Jeg glæder mig over, at klima-, energi- og forsyningsministeren har meldt ud med mål på 40 pct.,

men jeg så gerne, at det var et bindende mål. I EU-regi ved vi, at bindende mål fører til resultater.

Vi har jo haft et mål på 32,5 pct. for energieffektivitet. Det er klart, at når man flytter CO

-mål fra 40

til 55 pct., skal der naturligvis også rykkes på dette område. Kommissionen har rykket noget af ve-

jen, men jeg er glad for, at ministeren rykker sig til 40 pct. Ministeren glemmer bare at sige, at han

også skal slås for bindende mål. Europaudvalget kan sige det til ministeren og give ham et godt og

skarpt mandat, når han tager til Bruxelles, for vi ved, at det vil betyde en eksport på 100 mia. kr. ud

Side 515

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

af Danmark frem til 2030, hvis vi kunne øge energieffektiviteten op til 40 pct. Der er desuden

15.000 arbejdspladser i det. Ud over at det er godt for klimaet, er det også godt for vores forsy-

ningssikkerhed i Europa, hvilket netop diskuteres i øjeblikket i relation til Vladimir Putin og gasha-

nen. Man kan faktisk regne sig frem til, hvornår det ikke er nødvendigt at importere gas fra Rus-

land, afhængigt af hvor meget vi effektiviserer. Et virkelig stærkt klimamål på området giver masser

af eksport, masser af arbejdspladser, og det er godt for det hele.

Vores anbefalinger til forhandlingerne er, at vi skal argumentere for bindende at byrdefordele 40

pct. på energieffektivitetsmålsætning. Der indgår også en forøgelse af energispareforpligtelsen fra

0,8 pct. til 1,5 pct. i forhandlingen om energieffektivitetsdirektivet. Det var faktisk Britta Thomsen fra

Socialdemokratiet, der i 2010 var med til at slås for målet på 0,8 pct. Hun var på daværende tids-

punkt ordfører, og jeg var skyggeordfører.

Vi må bare konstatere, at et energisparemål på 0,8 pct. er det værktøj i den europæiske værktøjs-

kasse, der dokumenterbart har givet de største energibesparelser. Det skyldes netop, at det er bin-

dende mål, som landene bliver målt på, og som Energistyrelsen og andre er nødt til at forholde sig

til. Nu øger Kommissionen det så til 1,5 pct. Jeg tror ikke, at finansministeren umiddelbart er begej-

stret for det, men jeg kan berolige ham med, at Danmark faktisk med denne regering har øget vo-

res energispareforpligtelse til 127 pct. Der er altså kun et bitte nøk tilbage. Jeg har ikke nogen tal

for beskæftigelse, men det vil også betyde en gevaldig øget beskæftigelse i Europa og også her-

med eksport for nogle af de danske teknologi- og rådgivningsvirksomheder, vi har i Danmark. Jeg

kan kun anbefale, at man går op på 1,5 pct. i energisparemål.

Der er desuden forslag om renoveringskrav på 3 pct. af de statslige bygninger. Det var også et

mål, Britta Thomsen og jeg havde helt tilbage i 2010. Det lykkedes ikke. Det blev kun de statslige

bygninger, der udgør 13 pct. af bygningsmassen. Men nu er det udmeldt fra Europa-

Kommissionen, og jeg tror stadig væk, at der er mulighed for det. Jeg har allerede holdt møder i

Bruxelles med en række ordførere, herunder den danske ordfører Niels Fuglsang, der er hovedord-

fører på energieffektivitetsdirektivet. Han støtter både energisparemålet på 1,5 pct. og renoverings-

kravet på 3 pct. Jeg ved godt, at der er hentydninger i finanslovsaftaler og økonomiaftaler med

kommuner, men hvis direktivet vedtages, skal det gennemføres. 68 pct. af vores kommunale byg-

ninger har et dårligt energimærke. Det burde være et homerun. Og vi skal have princippet om

energieffektivitet først udbredt i Danmark og resten af EU.

Det ikke hjælper noget, at vi er mindre ambitiøse end Kommissionen, hvis vi fortsat skal være

øverst på podiet som grønt foregangsland. Derfor synes jeg, at Europaudvalget godt kan være lidt

skarpt og sige til ministeren, at han

skal

arbejde for det. Jeg har desværre noteret mig, at regerin-

gen i grund- og nærhedsnotatet hverken forholder sig til kravet på 1,5 pct. eller kravet på 3 pct.,

måske fordi man tænker sig lidt om. Jeg synes, at man skal forholde sig til det, for det kan ikke

passe, at politikerne ikke lærer at tage deres egen medicin. Når vi kan opfordre borgerne til at spa-

re på det hele, så må vi også spørge, hvorfor vi kun har fokuseret på statens bygninger, når 68 pct.

af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke. Det har vi jo, fordi det er fastsat af et EU-

direktiv, men vi er ikke forpligtet til det på 3-procentsrammen.

Formanden:

Tusind tak for oplægget

–

det er godt, at du giver plads til spørgsmål.

Side 516

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

Katarina Ammitzbøll:

Tak for et rigtig godt oplæg. Det er, som om at energieffektiviseringen kører

i ét spor, og VE-udbygningen kører i et andet spor. Hvordan får vi tænkt det lidt mere sammen? Vi

ser energieffektiviseringen bagudrettet på bygninger, der virkelig har behov for at blive energifor-

bedret. Det er jo vigtigt. Men hvordan ser I det fremadrettet, også i hele den udbygning, vi nu fore-

tager med energi? Er det gennem sektorkobling, eller er der andet, vi også skal tage med den vej

–

ikke kun bagudrettet, også med det eksisterende?

Bendt Bendtsen:

Energieffektiviseringen i dag drejer sig ikke kun om termostater, ROCKWOOL

og vinduer. Det drejer sig i høj grad om det, vi kalder 2.0 med monitorering af bygninger, energi-

mærker, sektorkobling og digitalisering. Der er mange forslag, som kalibreres til at passe med hin-

anden som tandhjul, der falder i hak. Det er meget godt, at man har store ambitioner, men nu skal

vi være konkrete. Jeg mener, at Danmark i det mindste støtte bør Kommissionen i det, som er fo-

reslået.

Kim Valentin:

Tak for at I kommer her i dag og har en dialog med os. Der er jo ikke forhandlings-

oplæg for sagen i dag, men det kommer der formodentlig snart. Har I tal for, hvad I mener, at det

koster at forpligte 1,5 pct. og 3 pct.?

Hvad mener I om a-kraft? Jeg kan se, at I nævner a-kraft som en del af løsningen, men det kan

være, at I ikke synes, at det er en del af løsningen.

Hvordan har I det egentlig med byrdefordelingen, som er på dagsordenen i dag? Er det f.eks. rime-

ligt, at Bulgarien har 12 pct. reduktion?

Rasmus Nordqvist:

Mange tak for god gennemgang og ikke mindst også jeres anbefalinger, som

vi er fuldstændig enige i. Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om gasafhængigheden, for det

synes jeg er nok så interessant. Ét er den russiske gas, men noget andet er gasinvesteringer i rela-

tion til taksonomien. Har I flere beregninger på det, eller kan I sige noget mere om, hvordan I ser

energieffektiviteten i relation til, at man kan mindske afhængigheden af gas i Europa?

Bendt Bendtsen:

Til Kim Valentin: Jeg har jo bemærket den debat, der var i Folketingssalen. Jeg

mener, at den var meget mangelfuld, da vi diskuterede kravet om 3 pct. Udmeldingen fra Energi-

styrelsen var: Tænk på et tal. Og der blev sagt 15 mia. kr. over 10 år. Hvis man så siger, at der er

en besparelse på 1 mia. kr. om året, så er der en halv tilbage. Hvis det, vi kalder multiple benefits,

tages ind, så kan jeg sige, at det er en fantastisk investering.

Det får mig tilbage til renoveringskravet på 3 pct. og offentlige bygninger. Vi har lige fået udarbejdet

en ny analyse ved Transition, hvor de har analyseret masser af kommunetal. Det er bl.a. den ana-

lyse, der viser, at 68 pct. af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke.

Finansministeriet ser hele tiden på næste års budget. Men det viser sig faktisk, at det kunne give

en energibesparelse på 428 mio. kr. pr. år, hvis kommunerne investerede 5 mia. kr. langsigtet. Det

vil sige, at der er en tilbagebetalingstid på omkring 12 år på det område. Hertil kommer en meget

øget indlæring i undervisningen. Vi ved, at det koster et helt skoleårs indlæring, når elever sidder i

et dårligt indeklima med dårlig luft og for meget CO

. Hvis man begynder at regne det oveni, er der

faktisk rigtig gode muligheder for at lave de investeringer. Jeg er bekymret for, at man hele tiden

ser fra budgetår til budgetår, frem for at se energieffektivisering og bekæmpelse af energispild som

en investering. Der er jo på mange af de offentlige bygninger meget kort tilbagebetalingstid.

Side 517

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

Til Rasmus Nordqvist: Der er faktisk regnet på, hvor meget man øger energieffektiviteten i Europa.

Jeg kan ikke huske tallene nu, men jeg kan fremsende det til udvalget. EU har regnet på, at vi kan

nedsætte importen af russisk gas, hver gang man øger energieffektiviteten i Europa med 1 pct.

Med det, der kører i øjeblikket, ved vi jo, at de galoperende energipriser vil blive endnu større, hvis

Rusland går ind i Ukraine, og hvis man vil lukke for Nord Stream 2.

Jeg synes, at energieffektiviteten mangler lidt i den sidste ende, når vi kan se, at der kommer fem

bud på Thor Havvindmøllepark, og det forventes, at vinderen betaler 2,8 mia. kr. til staten. De

udenlandske og danske selskaber må have en forventning om, at energiprisen holder sig på et vist

niveau. Ellers kunne man ikke byde det beløb. Det viser sig også, at mange af tallene er baseret på

de nuværende energipriser. Jeg nægter at tro på, at energipriserne, kommer ned på det tidligere

niveau, hvor vi har set priser på Nord Pool-børsen på 20-30 øre pr. kilowatt, selv om vi får udbyg-

get mere på vindområdet. Det kommer ikke til at ske.

Alt andet lige vil jeg mene, at det er godt, at Danmark prøver på at være frontløbere på området.

Jeg kan kun anbefale udvalget at give ministeren et bredt mandat i februar 2022. Det har jeg altid

selv været lykkelig for som minister, men jeg synes godt, at der kan være minimumskrav til nogle af

de mandater, ministeren får, så han lægger sig i selen. Endelig håber jeg på, at vi kommer til at se

de 40 pct., som ministeren selv slås for, i dansk politik også.

Formanden:

Tusind tak til Bendt Bendtsen og Sofie Høyer Christensen for jeres præsentation og

besøg i udvalget. Som I kunne fornemme, har det stor interesse for udvalgets medlemmer, og jeg

vil takke på udvalgets vegne for, at vi kan få materialet fremsendt og eventuelt opfølgende materia-

le til Rasmus Nordqvist. Emnet er jo ikke på dagsordenen i dag, men det kommer nok ret snart.

Man kan selvfølgelig også rejse spørgsmålet under punktet »Eventuelt«.

Side 518

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3841 (miljø) den 20. december 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 145 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg forelægger alle punkter til orientering.

1. Fit for 55-pakken

−

Fremskridtsrapport

−

Politisk drøftelse

a) Overblik over Fit for 55-pakken

Rådsmøde 3841

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

b) Forslag om revision af kvotehandelsdirektivet

KOM (2021) 0551

Rådsmøde 3841

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2021) 0551

–

bilag 4 (kopi af svar på KEF alm. del

–

spm. 33 om EU's

forventede kvotepris i 2030)

KOM (2021) 0551

–

bilag 3 (udtalelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

EUU alm. del (21)

–

svar på spm. 6 (ministerens talepapir fra forelæggelse 1/10-

21)

c) Forslag om revision af byrdefordelingsforordningen

KOM (2021) 0555

Rådsmøde 3841

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

KOM (2021) 0555

–

svar på spm. 4 om, hvilke konsekvenser det kan have for den

danske konkurrenceevne, at der stilles forskellige krav til medlemslande, fra

klima-, energi- og forsyningsministeren

KOM (2021) 0555

–

svar på spm. 3, om de omkostningsmæssige gevinster ifm.

udvidelse af kvotehandel, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

KOM (2021) 0555

–

svar på spm. 2 om, hvordan forslaget vil påvirke sektorerne

omfattet af forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

KOM (2021) 0555

–

svar på spm. 1, om revision af byrdefordelings-forordningen

og de nationale reduktionsmål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

EUU alm. del (21)

–

svar på spm. 6 (ministerens talepapir fra forelæggelse 1/10-

21)

Side 519

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

d) Forslag om revision af LULUCF-forordningen

KOM (2021) 0554

Rådsmøde 3841

–

bilag 1 (samlenotat side 32)

KOM (2021) 0554

–

svar på spm. 2, om hvornår den nærmere analyse af

konsekvenserne af ændring af LULUCF-forordningen er færdig, fra klima-, energi-

og forsyningsministeren

KOM (2021) 0554

–

svar på spm. 1, om revision af LULUCF-forordningen og den

foreslåede nye "landsektor", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

EU-note (2020-21)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

EUU alm. del (21)

–

svar på spm. 6 (ministerens talepapir fra forelæggelse 1/10-

21)

e) Forslag om revision af CO2-standarder for nye personbiler og nye varevogne

KOM (2021) 0556

Rådsmøde 3841

–

bilag 1 (samlenotat side 45)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

EUU alm. del (21)

–

svar på spm. 6 (ministerens talepapir fra forelæggelse 1/10-

21)

f) Forslag om oprettelse af en social klimafond

KOM (2021) 0568

Rådsmøde 3841

–

bilag 1 (samlenotat side 58)

KOM (2021) 0568

–

svar på spm. 1, om den danske forhandlingsposition i forhold

til de øvrige forslag i fit-for-55-pakken, fra finansministeren

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

EUU alm. del (21)

–

svar på spm. 6 (ministerens talepapir fra forelæggelse 1/10-

21)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

På rådsmødet skal der være en horisontal drøftelse af

de forslag i Fit for 55-pakken,

der behandles under miljørådsformationen. Det drejer sig om EU’s

kvotehandelssystem, byrdefordelingsaftalen, LULUCF (arealanvendelse, ændringer i arealanven-

delse og skovbrug), CO

-standarder for lette køretøjer og den sociale klimafond. Drøftelsen på

rådsmødet forventes især at have fokus på den fremtidige håndtering af klimaforslagene, deres

sammenhæng med hinanden og med de øvrige forslag i pakken.

Regeringen hilser generelt Fit for 55-pakken velkommen. Pakken bør udmøntes så ambitiøst og

effektivt som muligt for at sikre, at vi når EU’s klimamål i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Kvotehandelssystemet er centralt for at kunne levere en ambitiøs klimaindsats i EU. Kommissionen

har foreslået en styrkelse af systemet og et nyt separat system for transport og for bygninger. Det

har regeringen arbejdet hårdt for, så det er meget positivt, at Kommissionen har foreslået dette.

Kvotehandelssystemet kan dog ikke stå alene, og det vil skulle understøttes af anden lovgivning på

Side 520

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

klima- og energiområdet. Det gælder eksempelvis for sektorer som transport og energi. Regerin-

gen er derfor meget tilfreds med, at Kommissionen har foreslået at øge kravene til person- og va-

rebilers CO

-udledning og foreslået en slutdato for nye fossile biler i 2035. Regeringen har i flere år

arbejdet for få fastsat en udfasningsdato for fossile biler, bl.a. ved at samle en koalition af lande.

Byrdefordelingsaftalen i de ikkekvotebelagte sektorer åbnes også med pakken. Der lægges lige-

som med den nuværende byrdefordelingsaftale op til et spænd på 40 pct. mellem de laveste og de

højeste reduktionsmål. Regeringen ser dog gerne, at der er mest mulig konvergens i ambitionsni-

veauet blandt medlemsstaterne hvad angår de nationale reduktionsmål. Det vil sikre, at alle lande

bidrager til at sikre klimaneutralitet i EU senest i 2050.

Jeg vil også fremhæve revisionen af LULUCF forslaget. Jord- og skovsektoren kommer med for-

slaget til at levere en del mere, end den gør i dag. Forslaget indeholder en række danske priorite-

ter, bl.a. at der etableres en landbrugssøjle for 2031. Regeringen vil ligeledes have fokus på, at den

grønne omstilling i EU er både ambitiøs og socialt retfærdig. Der skal dog være en balance i tinge-

ne. Regeringen er derfor skeptisk over for forslaget om den sociale klimafond, bl.a. som følge af, at

der er allerede med EU’s flerårige budget og EU’s genopretningsmidler er afsat et

historisk højt

niveau af midler til den grønne omstilling.

Endelig kan det nævnes, at behandlingen af forslagene stadig er på et indledende stadie. De fleste

medlemsstater har endnu ikke fastlagt en position. Jeg forventer derfor ikke, at drøftelsen på mø-

det vil bringe nogen større afklaring i forhandlingerne.

Jens Rohde:

Jeg må erkende, at jeg ikke har fået læst ordentligt på lektien. Jeg aner simpelthen

ikke, hvad landbrugssøjlen og den sociale klimafond går ud på. Kan ministeren folde det lidt ud, så

man kan forholde sig til den skepsis, som ministeren udtrykker, hvad angår den sociale klimafond?

Er landbrugssøjlen relateret til ETS (kvotehandelssystemet)?

Kim Valentin:

Vi har talt om byrdefordelingsforordningen nogle gange før, men jeg vil godt dvæle

lidt ved, at man i samlenotatet kan se, hvordan man fordeler byrderne internt. Hvordan ser regerin-

gen på, at Danmark er på 50 pct., og Bulgarien er på 12 pct.? Er det rimeligt, og hvor bevæger vi

os hen i forhandlingerne om den del?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Til Kim Valentin: Det er altid svært at svare på, om no-

get er rimeligt. Men der vil i hvert fald blive fremført en masse argumenter for, hvorfor det er tilfæl-

det, fra de lande, som ikke er pålagt en særlig stor byrde. De kan argumentere med, at de stadig er

på et niveau, hvor de har meget længere at bevæge sig, før de er i mål på den grønne omstilling,

og derfor føler de, at det er rimeligt, at de skal have mere tid. Omvendt kunne man også argumen-

tere for, at det jo heller ikke er rimeligt at straffe dem, der rent faktisk er gået forrest og har leveret.

På et tidspunkt holder frugterne også op med at være lavthængende, og så er der kun de øverste

tilbage. Der vil helt sikkert være stærke holdninger til rimelighedsbetragtningen både på den ene og

den anden side.

Med det forbehold at vi er meget tidligt i processen, kunne man godt arbejde for at rykke lidt ved de

foreslåede balancer, så dem med lavest byrdefordeling får en lidt højere. Det er vanskeligt at se,

hvordan de ellers skal kunne nå at blive CO

-neutrale i 2050. Vi gør dem i virkeligheden en bjørne-

Side 521

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

tjeneste, hvis vi ikke underlægger dem nogen krav og byrder frem mod 2030, fordi EU som helhed

jo skal være CO

-neutral i 2050.

Til Jens Rohde: Selv om det er et åbent møde, og man skal passe på i diplomatiets ånd, er det ikke

nogen hemmelighed, at der er en gruppe af lande, som kæmper hårdt for at bruge den sociale

fond, hver gang der bliver diskuteret nye klimakrav. Nogle gange tager de måske ovenikøbet det

spørgsmål som gidsel for at prøve at få tildelt flere midler selv. Vi synes, at de lande, der får det

sværest i den grønne omstilling, også er rigeligt tilgodeset med de aftaler, der allerede er indgået

om f.eks. budgettet inden for den senere tid. Der vil være god mulighed for at støtte den grønne

omstilling økonomisk fra EU’s side.

Jeg vil også godt forholde mig skeptisk til, om det er særlig for-

nuftigt, at EU også bliver en økonomisk omfordelingsmekanisme i relation til sociale hensyn.

Vi er dog stadig på et meget tidligt stadie, og vi ved endnu ikke særlig meget om detaljerne for fi-

nansieringen, og hvor det præcis lægger sig. Derfor ved vi heller ikke endnu præcis, hvor vi kom-

mer til at lægge os, men umiddelbart er det i de indledende drøftelser med en skepsis over for, om

det nu også er rimeligt. I hvert fald er vi ikke dér, hvor vi synes, at det er formålstjenligt, eller jeg vil

endda sige legitimt, at blive ved med at sige, at der skal uddeles flere penge, hvis man skal gøre

noget. Der er sat meget store pengebeløb af, og det er altså en fælles opgave, der skal løses.

Landbrugssektorsøjlen skal i første omgang lægge selve landbrugssektoren sammen med skove

og jorde. Kernen i den politiske diskussion er selvfølgelig, hvorvidt man også skal få sat en pris på

udledninger fra landbrugssektoren, og der er dette under alle omstændigheder et godt første skridt.

Kim Valentin:

Hvis vi skal nå reduktionsmålene i Fit for 55, vil der være nogle lavthængende frug-

ter i nogle af de lande, som har svært ved selv at reducere noget og ikke har lyst til at reducere. I

stedet kunne man kigge på landene og f.eks. i Bulgarien overveje, hvor meget de ville kunne redu-

cere, hvis vi fælles investerede i et nyt fjernvarmesystem, hvor man gik fra træ til andet opvarm-

ningsmateriale

–

nu tænker jeg bare højt, og det er ikke en idé, man skal tage med. Rundt omkring

i Europa kunne man finde nogle projekter, som virkelig flyttede noget, i stedet for bare at fokusere

på procenter.

Omvendt risikerer man også, med den måde man har gjort det, at man gør det sværere end nød-

vendigt i Danmarks tilfælde, og for den sags skyld lettere end nødvendigt andre steder. Indgår det i

forhandlingerne, om der er lavthængende frugter i de enkelte lande, som de må investere i? Og så

er der jo i øvrigt også midler fra EU til at følge op på de investeringer, hvis de ikke selv har penge-

ne.

Jens Rohde:

Jeg får lyst til at bestille et hornorkester og fejre ministeren, når jeg hører en social-

demokratisk minister og tilmed et tidligere medlem af den socialdemokratiske gruppe i Europa-

Parlamentet udtrykke sig diplomatisk skeptisk overfor fondssocialismen. Den har det med at gribe

om sig i det europæiske fællesskab, og vi kender begge to rigtig meget til det i forbindelse med de

diskussioner, vi har haft gennem årene i Europa-Parlamentet. Jeg vil bare anbefale ministeren at

lægge al diplomatiet til side og bekæmpe det med næb og klør. Vi er nødt til at sige til de lande, at

strukturen ligger i det budget, vi har besluttet. Det skal der ikke laves alle mulige knopskydninger

på, for det er en usund måde at få skabt klimaneutralitet på. Varm støtte til ministeren og støtte til

Side 522

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

og forhåbning om, at ministeren ikke bare vil være diplomatisk, men faktisk virkelig gøre noget ud

af at bekæmpe det.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det er rigtigt, at vi er enige om meget i den socialde-

mokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, men vi er ikke fuldstændig enige om alting på tværs af

lande. Ét af de spørgsmål, som vi ikke er enige om, er, i hvor høj grad EU også skal være en over-

bygning på velfærdsstaterne og arbejde fordelingspolitisk. Det mener vi ikke, og det mener rege-

ringen heller ikke, og det afspejler sig selvfølgelig også i vores holdning til det spørgsmål.

Jeg har i anden sammenhæng rost Kommissionen for, at det faktisk er en ret god pakke, der hæn-

ger sammen på tværs af sektorer. Det er enormt komplekst og enormt vidtrækkende, men der er

virkelig analyseret og tænkt over tingene, og det er som udgangspunkt rigtig godt. Men det bliver

selvfølgelig en udfordring i forhandlingerne, når der er dele af det, som vi ikke umiddelbart støtter,

for det bliver svært at tage noget ud uden at putte noget andet ind. Men forhandlingerne må vise,

hvordan vi gør. I hvert fald har vi den skepsis, som jeg indledte med at redegøre for, og det gælder

også for byrdefordelingen.

Det er et nulsumsspil, og hvis ét land får mere, er der et andet land, der skal have mindre. Det kal-

der de, der studerer international politik, relative gains. Enhver der har prøvet at forhandle noget,

der kan omsættes til rigtige penge mellem staterne, f.eks. fiskekvoter, ved, hvor svært det er. Jeg

tror, at der var et år, hvor fiskeriministrene ikke kom hjem til jul. Det bliver også tilfældet med byrde-

fordelingen.

Med hensyn til hvad der er rimeligt og ikke rimeligt, vil vi nok prøve at anlægge en linje, der knytter

sig mere til nogle objektive kriterier, f.eks. omkostningseffektivitet. Hvordan kan det forsvares, at

lande med meget høje ambitioner i egne lande skal pålægges noget fra EU, som betyder, at andre

slipper nemmere, når det i virkeligheden er dem, der har de lavest hængende frugter? Ud fra en

rationalitetsbetragtning og omkostningseffektivitetsbetragtning giver det ikke særlig god mening.

Dertil kommer så det argument, at jeg simpelthen er oprigtig nervøs for, om de lande vil kunne nå

det at blive neutrale senest i 2050, hvis de ikke er kommet længere i 2030. Det vil være meget

uheldigt, hvis nogle lande halter så meget bagefter, når vi begynder at nærme os 2050, og. Det vil

betyde, at vi enten skal se på negative emissioner i resten af Europa i en grad, som vi hidtil ikke

har fundet rationelt muligt, eller

–

hvilket nok er mere plausibelt

–

at der vil ligge et enormt pres på,

at EU skal funde omstillingen i de lande, som halter for langt bagefter. De vil sige, at de ikke kan nå

det, og I har jo selv sat målene. Jeg tror, at vi skal prøve at undgå den stiafhængighed, der kan

ligge i det.

Forhandlingerne er ikke kommet til den afgørende fase endnu. Foreløbig taler vi om det på et me-

get overordnet niveau, og de fleste lande er så optagede af covid-19 og de høje energipriser, at der

er meget lidt appetit på at gå dybere ned i de spor. Det er både godt og skidt. Det er selvfølgelig

skidt, fordi vi har travlt, men jeg synes heller ikke, at man skal være bleg for at sige, at det ikke er

sikkert, at lige disse måneder med historisk høje energipriser er det helt rigtige tidspunkt at træffe

disse beslutninger på. Nogle af beslutningerne i pakken som helhed kommer jo faktisk også til at

presse nogle af de ret progressive lande, som normalt vil støtte en position tæt på Danmarks. Jeg

frygter, at vi kan miste ret mange allierede, fordi det vil være meget svært for dem at få mandat

Side 523

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

derhjemme for tiden, hvor de jo er ekstremt pressede af energipriserne og covid-19. Energipriser

har en direkte betydning for disse ting, især det, der handler om at udvide ETS til transport og byg-

ninger. I nogle lande frygter mange, at det kan føre til øgede priser, hvilket det jo også kan.

Kim Valentin:

Er det ikke til en vis grad sådan, at den sociale klimafond bliver olien på vandet?

Hvis vi er alt for hårde i filten på den del, kan det være svært at sætte nogle omkostningseffektivi-

tetsmål på den anden del. Jeg går ud fra, at det går lidt i spænd med hinanden i forhandlingen.

Jeg har hørt, at taksonomien på en eller anden måde er afgjort, og at det kommer til at præge for-

handlingerne. Jeg har ikke set noget på skrift, men måske ved ministeren det. Hvis både a-kraft og

gas kommer til at være grønne investeringer, må jeg spørge ministeren, om a-kraft generelt indgår

som en del af løsningen på Fit for 55? Eller er det bare Frankrig, der kan få lov til det, og derfor har

man sagt ja til det, eller tager man det slet ikke op på bordet? Hvad er regeringens holdning til det?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Kim Valentin berører meget godt nogle af de dilemma-

er, der vil være, når vi reelt skal til at forhandle byrdefordeling. Det er klart, at det vil blive set i en

større sammenhæng som forhandlingskapital, der ligger på bordet. Regeringen kommer selvfølge-

lig også tilbage til Europaudvalget med en lang række forhandlingsoplæg på mange punkter i Fit

for 55-pakken, inden vi begynder at nærme os de balancer.

Den sociale fond kommer ligeledes til at indgå i den samlede balance. I den flerårige finansielle

ramme er 615 mia. euro delegeret til at understøtte den grønne omstilling. Det er ikke småpenge.

Det er bestemt ikke, fordi vi er imod at støtte den grønne omstilling, og det er også rigtig fint, at der

er sket en omprioritering i EU’s budgetter.

Men vi kan ikke bare blive ved med at sige, at man skal

have ekstra penge, hver gang der skal ske noget nyt grønt. Det vil vi nok stå ganske hårdt på.

Jeg har ikke hørt, at der skulle være nogen løsning på a-kraft, og det er jo velkendt, at den danske

holdning er, at vi ikke synes, at a-kraft er at betragte som bæredygtigt. Dels fordi der er sikker-

hedsproblemer med affaldet, dels er der ikke nogen særlig økonomisk rationel måde at gøre det

på. Vi mener, at vedvarende energi er en langt bedre vej at gå med Europas kæmpe potentiale på

området. Men det er jo de enkelte lande, der har beslutningskompetencen over, hvordan man fast-

sætter sin energisammensætning, og vi kan ikke sige til Frankrig, at de ikke må bruge a-kraft.

Kim Valentin refererer til

EU’s taksonomiregler, som

definerer, hvornår en investering kan betrag-

tes som grøn. Spørgsmålet er, om a-kraft skal tælle med eller ej, og den danske regering mener

ikke, at det skal ikke tælle med. Men det er rigtigt, at det er en meget hård kamp, der foregår lige

nu. Både energiministrene og miljø- og klimaministrene har haft det på dagsordenen adskillige

gange. De lande, som satser meget massivt på a-kraft, og som har tænkt sig at opgradere, har

selvfølgelig den holdning, at det bør tælle med, men der er også en lang række andre lande. Vi

skrev under på et brev til Kommissionen

om EU’s syn på a-kraft

sammen med fire andre lande,

bl.a. Tyskland. Jeg var blevet stillet i udsigt, at de ville få flere med, og på rådsmøder er der flere,

der ytrer sig i retning af den danske holdning. Men det er for tidligt at sige, hvor det ender.

Jens Rohde:

Bare for at nuancere det vil jeg gerne understrege, at jeg faktisk ikke har noget imod,

at der sker en strukturel omfordeling. Den er nødvendig, hvis man skal have det til at glide ned.

Men det handler om oprettelsen af fonde, og derfor bruger jeg begrebet fondssocialisme. Kreativi-

teten rettes mod ansøgningsskemaerne, og så ved vi, hvordan det går med kontrolsystemerne og

Side 524

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

red tape, osv. Det er noget værre bøvl, som ikke fører til ret mange resultater. Jeg vil ikke anbefale,

at man skaber den nødvendige omfordeling gennem fonde. Men derfor kan ministeren godt sige,

at vi må kunne gøre det på en bedre strukturel måde.

Hvad a-kraft angår, fatter jeg det ikke. Tyskland har skudt sig selv grotesk meget i foden med be-

slutningen om at lukke a-kraft, fordi Angela Merkel skulle forhindre, at der kom en grøn minister-

præsident i Baden-Württenberg i sin tid

–

det lykkedes hende i øvrigt ikke. De har skudt sig i foden

socialt på grund af høje energipriser og dermed større fattigdom. Folk skal have tre job for at få det

til at løbe rundt. De har skudt sig selv i foden sikkerhedspolitisk og klimapolitisk. Derfor forstår jeg

simpelt hen ikke, hvorfor man fortsætter med den religiøse afvisning af a-kraft på europæisk ni-

veau, når vi står i den situation, vi gør. Jeg hører ministeren sige, at man er nødt til at forsinke skrå-

streg nedskalere ambitionerne og tidsplanerne for vores CO

-planer som følge af de højere energi-

priser. Det er jo vigtigt, at vi har en åben og ærlig diskussion om det, såfremt det er tilfældet.

Kim Valentin:

Jeg er en af dem, der har indkaldt ministeren til samråd den 17. december 2021 i

Finansudvalget om energipriserne, og det bliver spændende at have den samtale. Det vil jeg ikke

bruge så meget tid på i dag. Men der udspiller sig en kamp om energiregimet i Europa, og jeg kan

godt forstå, at Tyskland siger nej tak til a-kraft, for hvis de gerne vil have gas med i en forhandling

med Frankrig i øjeblikket, er den rigtige måde at sige nej til a-kraft. Men jeg hører, at de har lavet

en aftale i døren, hvor begge dele kommer med som grønne investeringer. Hvor er Danmark dér?

Så skal vi jo forberede os på et mandat, der skal gives på et tidspunkt, for vi siger sådan set nej til

begge dele, og regeringen siger nej til begge dele

–

i hvert fald som det ser ud i øjeblikket.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det lyder, som om Kim Valentin har bedre kilder end

jeg om, hvordan den slags aftaler bliver lavet. Men jeg ved selvfølgelig, at det er et følsomt

spørgsmål i begge lande, og det skulle ikke undre mig, om det har været på dagsordenen til det

første møde mellem Olaf Scholz og Emmanuel Macron, men det bliver vi formentlig snart klogere

på.

Til Jens Rohde: Jeg beder ikke om mandat til at udskyde forhandlingerne, men forsøger bare som

vi har for vane her at give min ærlige vurdering af de politiske realiteter. Jeg vil vurdere, at energi-

priserne er en af årsagerne til, at der ikke er et særlig stort pres på, at det skal gå stærkt. Der er

desværre ikke planlagt store forhandlinger i starten af 2022. Det skyldes formentlig også, at der er

præsidentvalg i Frankrig, men jeg tror, at energipriserne er en ret stor årsag til berøringsangst fra

nogle hovedstæders side. Det kan man se ved, at det fylder rigtig meget i diskussionerne i Bru-

xelles, og det fylder selvfølgelig også rigtig meget i medier og politiske debatter i stort set alle lande.

Derfor er der ikke den store appetit.

Ulempen ved det er jo, at vi sådan set har ret travlt med at komme i gang med forhandlingerne,

fordi de også hurtigt kan tage et par år hver for sig. Fordelen ved ikke at gå for hurtigt frem skulle

måske så være, at det ville være sværere at komme igennem med det i denne situation med høje

energipriser, hvis vi virkelig satte mange af de lande, der er hårdest pressede, pistolen for panden

med f.eks. at udvide ETS på den korte bane. Det ligger slet ikke på mit bord at beslutte den slags.

Det var bare en betragtning om, hvordan situationen er.

Side 525

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

Jeg tror, at det er finansministeren, der vender tilbage med et forhandlingsoplæg om taksonomi,

hvis der bliver behov for et nyt mandat på det område, og det er der jo nok på et tidspunkt.

Jens Rohde:

Det var ikke en kritik, men faktisk en ros for at prøve at være ærlig om de faktiske

forhold i jernindustrien. Jeg spurgte statsministeren om den selv samme problematik i den forløbne

uge, fordi det skulle diskuteres på topmødet. Jeg tror bare, at det er ret vigtigt, at man holder sig for

øje, hvad gule veste kommer af, og at man skal have befolkningerne med, hvis vi ønsker succes,

som vi jo alle sammen gør med hensyn til klimaneutralitet. Der er bare en objektiv barriere, som vi

er nødt til at forholde os til.

Side 526

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedrørende

batterier og udtjente batterier, samt ophævelse af direktiv 2006/66/ EF og om

ændring Forordning (EU) nr. 2019/1020

−

Fremskridtsrapport

KOM (2020) 0798

Rådsmøde 3841

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2020) 0798

–

bilag 2 (kopi af svar på spm. om genanvendelse af råstoffer

til nye batterier stillet i MOF)

Miljøministeren:

Punktet er på rådsmødet til en politisk drøftelse af en fremskridtsrapport. Jeg har

allerede præsenteret forslaget for udvalget to gange

–

forud for rådsmøderne i marts og juni 2021,

hvor det også var på dagsordenen.

Batteriforslaget udspringer af den grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi.

Formålet med forslaget er at etablere en samlet værdikæde for produktion af batterier i EU baseret

på en cirkulær økonomi.

Regeringen er generelt positiv over for forslaget og dets ambitioner.

Formandskabet har prioriteret sagen højt, men det er desværre ikke lykkedes at nå så langt, at vi

kan vedtage en generel indstilling. Vi må derfor nøjes med en fremskridtsrapport på rådsmødet.

Det er forventningen, at det kommende franske formandskab vil gå efter en generel indstilling i lø-

bet af foråret 2022

–

måske allerede på rådsmødet i marts.

Én af regeringens prioriteter har været at få udvidet hjemmelsbasen for forslaget

–

fra artikel 114

om det indre marked til også at omfatte artikel 192 om miljø. Det er uhensigtsmæssigt, at Kommis-

sionens forslag alene er hjemlet i det indre marked, da det kan begrænse medlemsstaternes flek-

sibilitet til at bygge videre på de eksisterende nationale affaldssystemer. For at få den fornødne

fleksibilitet skal affaldsbestemmelserne i forslaget have hjemmel i artikel 192 om miljø. Det ser hel-

digvis ud til, at vi er nået et væsentligt skridt nærmere en sådan løsning.

Rådets Juridiske Tjeneste har udtalt sig positivt over for muligheden for en dobbelthjemmel, og det

er derfor grundlaget, som vi arbejder videre på nu. Set med danske briller er der derfor grund til at

være tilfreds. Jeg ser frem til det videre arbejde med forslaget og forventer at forelægge forhand-

lingsoplæg engang til foråret

–

muligvis i forbindelse med rådsmødet til marts.

Kim Valentin:

Konsekvensanalyse er nævnt nogle gange over det sidste års tid, og det kunne jo

være aktuelt at have en konsekvensanalyse med fra Danmark, når man er i gang med forhandlin-

gerne. For os, der ikke sidder med i forhandlingerne, er det ret vigtigt at vide, hvad konsekvenserne

er for Danmark. Man har haft et helt år til at foretage en konsekvensanalyse, og det er ikke særlig

tilfredsstillende, at den ikke foreligger.

Der er ret solide administrative konsekvenser for erhvervene. Hvordan vil ministeren imødekomme

det? Er der allerede en dialog i gang om, hvordan man kan gøre noget ved det? Har vi et overblik

over, hvor meget det kommer til at koste? Konsekvensanalysen vil sandsynligvis give nogle af de

tal, og derfor er det en ret vigtig sammenhæng, da jeg går ud fra, at vi på et eller andet tidspunkt

Side 527

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

inden for ikke så længe skal give et mandat. Jo før vi får en konsekvensanalyse, jo lettere arbejde

har vi også med at overtale vores egne grupper til at give det bredest mulige mandat til ministeren.

Desuden får man nogle gange indført regler, som er ret tunge for erhvervet, og så får man en rela-

tivt lille effekt ud i den anden ende. Der kan være en risiko for, at der ikke er proportionalitet i det.

Vil regeringen arbejde for at skabe et afbalanceret system uden de uforholdsmæssige administrati-

ve byrder?

Miljøministeren:

Konsekvensanalysen er ikke færdig endnu, men vi arbejder på det. Jeg deler den

selvfølgelig med udvalget, når den er klar. Der er mange elementer, som er til forhandling, og vi

ved ikke præcis endnu, hvornår der skal forelægges forhandlingsoplæg. Vi ved, at det franske for-

mandskab også vil være optaget af at løfte denne sag. Man kan have en formodning om, at det

bliver til rådsmødet i marts 2022, men vi ved det ikke endnu.

Regeringen er optaget af proportionalitet mellem at sikre genanvendelighed af de mange sjældne

metaller i batterier, som gerne skal bruges igen og igen, og de administrative konsekvenser af for-

slaget. Vi har været ret optagede af at sikre due diligence, altså værdikædeansvaret, og at data-

krav bliver leveret hele vejen igennem værdikæden. Men vi er også optagede af, at vi for Dan-

marks vedkommende sikrer, at de stillede krav står mål med de forbedringer, vi får. Heldigvis er

mange af de andre medlemslande også meget optagede af at få skabt den balance. Der ligger

ganske rigtigt yderligere indberetningskrav til virksomhederne i forbindelse med forslaget, men vi

arbejder på dels at strømline, dels at simplificere dokumentationskravene og desuden at sikre, at

kravet bliver pålagt dem, der har færrest omkostninger ved at gøre det.

Kim Valentin:

Kan ministeren bekræfte, at der foregår en dialog med branchen om de administra-

tive konsekvenser?

Miljøministeren:

Der er dialog med BatteriForeningen om de administrative konsekvenser, og vi

har kun en interesse i at få deres bidrag. Vi arbejder desuden på at mindske de administrative kon-

sekvenser, der følger af denne regulering, vel vidende at i og med, at vi også arbejder for en langt

større elektrificering både i Danmark og i EU, giver det rigtig god mening, at vi også sikrer en større

genanvendelighed af også de store batterier.

Side 528

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

3. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU-jordstrategi frem til 2030

–

at høste fordelene ved sund jord for mennesker, mad, natur og klima

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0699

Rådsmøde 3841

–

bilag 2 (samlenotat side 16)

Miljøministeren:

Punktet er på rådsmødet til udveksling af synspunkter.

Jordbunden er det eneste miljøområde, der endnu ikke er genstand for en samlet EU-regulering,

og det tager Kommissionen med sin strategi nu fat om.

Kommissionen lægger op til, at der over de kommende år skal etableres en samlet politisk ramme

om beskyttelsen af jordbunden. Strategien har ophæng i den grønne pagt, i biodiversitetsstrategien

og i jord til bord-strategien

–

og den har fokus på bæredygtig forvaltning af jordbunden, og de store

fordele det giver for klima, biodiversitet, sundhed og økonomi. Kommissionen annoncerer bl.a., at

man inden 2023 vil fremlægge et egentligt lovgivningsforslag om jordbeskyttelse.

Jordmediet udgør en essentiel ressource, som kan levere en række vitale økosystemtjenester,

herunder fødevarer og biomasse, natur og biodiversitet, rent grundvand og kulstoflagring. Det er

derfor afgørende, at jordmediet forvaltes bæredygtigt.

Imidlertid er jorden i EU generelt under pres, bl.a. som følge af forurening, udpining, tørke, erosion

og forsaltning. Regeringen finder det derfor væsentligt, at jorden beskyttes og forvaltes bæredygtigt

på tværs af EU, og det kan derfor også være hensigtsmæssigt med en velkoordineret ramme om

indsatserne. En bæredygtig jordforvaltning vil også kunne udgøre et væsentligt bidrag til løsningen

på klimakrisen, biodiversitetskrisen og den grønne omstilling.

Regeringen byder derfor Kommissionens strategi velkommen som udgangspunkt for de videre

drøftelser om EU’s jordpolitik.

Med hensyn til de tiltag som Kommissionen annoncerer i strategien, herunder også et kommende

direktivforslag, vil regeringen tage stilling til disse i takt med, at de fremlægges. I den sammen-

hæng er det selvfølgelig vigtigt, at Kommissionen fokuserer på de væsentligste udfordringer, og at

de kommende forslag bliver balancerede, omkostningseffektive, og tager hensyn til nærhedsprin-

cippet og til forskellighederne på tværs af EU-landene.

Afslutningsvis vil jeg meddele udvalget, at jeg på grund af covid-19-situationen herhjemme og i

Bruxelles netop har besluttet, at jeg ikke selv tager ned til rådsmødet på mandag. Der er jo ikke

sager på til beslutning, og Danmarks synspunkter vil derfor blive fremført af vores coreperambas-

sadør. Jeg har samtidig meddelt formandskabet, at jeg deltager i mødet, såfremt der bliver mulig-

hed for virtuel deltagelse.

Kim Valentin:

Man arbejder med en definition af et begreb, der hedder sund jord og det er lidt

svært at få en klar fornemmelse af, hvad det egentlig går ud på. Det er fint nok, at man opstiller en

Side 529

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

7-punktsplan, men der er ikke nogen jord, der kan få hak ved mere end 2 eller 3 af de punkter.

Hvordan bliver noget så overhovedet til sund jord, hvis der ikke er noget, der er sund jord i dag?

Miljøministeren:

Kommissionen har fremlagt sin egen strategi. Der har tidligere været tiltag fra

Kommissionen på området, som ikke har været succesfulde. Kommissionen har både lagt mål-

sætninger ind i deres strategi om, hvad de gerne vil, og forskellige pejlemærker med hensyn til,

hvad det vil sige at have sund jord. Det vil selvfølgelig afhænge af, hvordan man definerer det, og i

sidste ende, hvilke forslag Kommissionen kommer med. Derfor siger regeringen, at der ikke er no-

gen tvivl om, at jorden har en påvirkning også på de grønne mål, vi i fællesskab har i EU. Vi kom-

mer til at tage konkret stilling til de direktiver, som Kommissionen lægger frem, men jordstrategien

skal ikke behandles i Rådet, og der skal ikke vedtages rådskonklusioner.

Kim Valentin:

Jeg synes, at begrebet sund jord kan være lidt svært at forstå, for hvad skal man

bruge begrebet til, hvis der ikke er noget, der er sund jord? Det er bare en refleksion, som jeg sy-

nes, at ministeren skal tænke over, for der er nogle mennesker, der er beskæftiget med jord. De

forstår simpelthen ikke, hvad der sker.

Miljøministeren:

Jeg er opmærksom på, at begrebet sund jord kan blive opfattet lidt forskelligt.

Men det er Kommissionens strategi, og det er ét af de områder, som i dag ikke er EU-reguleret.

Derfor er det også vigtigt dels at forholde sig til nærhedsprincippet, dels at se på, hvordan vi mener,

at jorddelen er vigtig i forbindelse med vores fælles målsætninger. Derfor har vi budt strategien vel-

kommen, men også sagt, at vi kommer til at forholde os til de konkrete forslag, Kommissionen

kommer med.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 530

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 16/12 2021

5. Siden sidst

a) Forslag

om luftfart i EU’s kvotehandelssystem og implementering af den

internationale luftfartsorganisations ICAO’s globale CO2-reguleringsmekanisme,

CORSIA

KOM (2021) 0552

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Kommissionen har som led i Fit for 55-pakken også

fremsat et forslag om luftfart i EU’s kvotehandelssystem og implementeringen af ICAO’s

(den inter-

nationale luftfartsorganisation) globale CO

-reguleringsmekanisme (CORSIA).

Med forslaget vil luftfartens gratiskvoter blive gradvist udfaset. Samtidig indebærer forslaget en op-

datering af anvendelsesområdet for kvotehandelssystemet og CORSIA, hvor kvotehandelssyste-

met anvendes på flyvninger internt i EU og EØS, mens CORSIA anvendes på flyvninger ind og ud

af EU og EØS. Drøftelserne af forslaget er fortsat i sin indledende fase og de fleste EU-lande har

endnu ikke fastlagt en position.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget, og jeg vender tilbage til udvalget på et senere

tidspunkt.

Kim Valentin:

Der er en række forhold i høringssvarene, som man efter min mening bør tage stil-

ling til. Der er f.eks. nogle bekymringer om logikken i at bygge oven på eksisterende direktiver og

forordninger i luftfartsrelevante dele af Fit for 55-pakken. Er det med i det igangværende analyse-

arbejde, og hvornår forventer vi, at Kommissionen har et samlet resultat af det analysearbejde?

Hvad forventer regeringen at opnå ved at se på forslaget om reduktion af antallet af gratiskvoter i

sammenhæng med de øvrige forslag i Fit for 55?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Vi har faktisk tidligere opfordret Kommissionen til at se

på gratiskvoter, så det er godt, at de har taget fat på det. Vi er ikke kommet særlig dybt i analysen

endnu, men vender selvfølgelig tilbage til jer, og I er også meget velkomne til at sende skriftlige

spørgsmål. Det er en temmelig kompliceret affære, men det er rigtig godt, at vi nu får set på det. På

det meste af klimaområdet giver det rigtig god mening at regulere på tværs af grænserne, og det

gælder i særdeleshed dette område.

Kim Valentin:

Kan ministeren bekræfte, at bekymringerne i høringssvarene indgår i analysearbej-

det?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Ja, det kan jeg godt bekræfte.

Mødet sluttede kl. 13.57.

Side 531