Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 352
Offentligt
LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
Tina Thranesen
Martin Iversen Christensen
Søren Laursen
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
26. marts 2023
Udenrigsministeriet
Enhed: JTEU
Kopi: Folketingets Europaudvalg, Folketingets Ligestillingsudvalg
Fejloversættelse i: Notat til Folketingets Europaudvalg om intervention i sag C-769/22,
Kommissionen mod Ungarn
LGBT komiteen skal indledningsvis takke for, at Danmark går aktivt ind i arbejdet med at sikre
retsstatsprincipper som grundlag for beskyttelsen af de værdier, EU bygger på, herunder beskyttelse mod
diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet.
LGBT komiteen støtter derfor også til fulde, at et dansk interventionsindlæg i sag C-769/22 argumenterer
for, at Ungarn har tilsidesat visse af sine EU-retlige forpligtelser.
Når vi skriver, skyldes det, at oversættelsen af sagen til dansk rummer en væsentlig fejloversættelse,
som er videreformidlet i Udenrigsministeriets notat om intervention i sagen.
I sagens oprindelige engelske tekst står korrekt: ”gender identities that do not correspond to the sex
assigned at birth”. Dette er i den danske oversættelse af sagen
1
blevet til ”afvigelse fra den egentlige
identitet, der svarer til kønnet ved fødslen”. Dette er en helt uacceptabel oversættelse, der antyder, at der
findes en ”rigtig” kønsidentitet og et ”rigtigt” køn ved fødslen – som nærmest er det, Ungarn hævder.
I udenrigsministeriets notat bliver dette yderligere forvansket til formuleringen ”afvigelser fra selvidentitet
svarende til køn ved fødslen”, hvilket kun vanskeligt giver mening:
Kommissionen gør gældende, at Ungarn har tilsidesat ovennævnte forpligtelser ved at:
•
Indføre et forbud mod at give mindreårige adgang til indhold og reklamer, der promoverer og
portrætterer
afvigelser fra selvidentitet svarende til køn ved fødslen,
kønsskifte eller
homoseksualitet.
Den korrekte oversættelse af den engelske tekst er:
Kommissionen gør gældende, at Ungarn har tilsidesat ovennævnte forpligtelser ved at:
•
Indføre et forbud mod at give mindreårige adgang til indhold og reklamer, der promoverer og
portrætterer
kønsidentiteter, der ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn,
kønsskifte eller
homoseksualitet.
1
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A62022CN0769&lang1=DA