Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 346
Offentligt
2681493_0001.png
Eurotopmødet
Bruxelles, den 24. marts 2023
(OR. en)
EURO 502/23
EUROSUMMIT 1
TSGC 3
NOTE
fra:
til:
Vedr.:
Generalsekretariatet for Rådet
delegationerne
Eurotopmødet (24. marts 2023)
- Erklæring
Hermed følger til delegationerne den erklæring, som blev vedtaget på ovennævnte eurotopmøde.
EURO 502/23
DA
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 346: Erklæring fra Eurotopmødet 24/3-23
2681493_0002.png
Erklæring – 24. marts 2023
Erklæring fra eurotopmødet i inklusivt format
1.
Vi har drøftet den økonomiske og finansielle situation. Vores økonomier stod på fastere grund
i begyndelsen af 2023 end tidligere forventet på trods af høj inflation og høje energipriser. Vi
er fortsat fast besluttet på at sikre tæt samordning af vores økonomiske politikker med henblik
på at øge vores økonomiers modstandsdygtighed. Vi noterer os skrivelsen fra formanden for
Eurogruppen af 20. marts 2023 og opfordrer Eurogruppen til forsat nøje at overvåge den
økonomiske udvikling.
2.
Rammen for økonomisk styring er en central søjle i Den Økonomiske og Monetære Unions
struktur og understøtter euroens stabilitet og modstandsdygtigheden i euroområdets økonomi.
3.
En stærk europæisk finansiel struktur er afgørende for at kunne tiltrække vedvarende
investeringer, støtte innovation og jobskabelse og sætte fart på den grønne og den digitale
omstilling.
a)
En videreudvikling af kapitalmarkederne bidrager til at forbedre den makroøkonomiske
styring i Den Økonomiske og Monetære Union. Vi opfordrer til en intensivering af den
fælles indsats med inddragelse af politiske beslutningstagere og markedsdeltagere i hele
Unionen, for at kapitalmarkedsunionen kan bringes videre.
b)
Bankunionen har i væsentlig grad styrket modstandsdygtigheden i EU's banksystem.
Vores banksektor er med sine stærke kapital- og likviditetspositioner modstandsdygtig.
Vi opfordrer til fortsatte bestræbelser på at fuldføre vores bankunion i
overensstemmelse med Eurogruppens erklæring af 16. juni 2022.
Vi vil gennemgå fremskridtene på vores næste møde.
EURO 502/23
DA
1