EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 345: Liste over judicelle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 345
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

24. marts 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-868/19

Titel og kort sagsresumé

Nouryon Industrial Chemicals m.fl. mod Kommissionen

Emne:

REACH-forordningen

annullation

Kommissionens

gennemførelsesafgørelse af 16. oktober 2019 om kontrollen af en registrering

af dimethylether, forelagt Kommissionen af Det Europæiske

Kemikalieagentur.

Påstande:

—Sagen

antages til realitetsbehandling og sagsøgerne gives medhold.

—Den

anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—Der

træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som måtte være

retligt påkrævede.

Lietuvos Respublikos generaline prokuratura

Spørgsmål:

Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF

af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af

privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt med

artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser er til

hinder for, at de kompetente offentlige myndigheder anvender data, som er

lagret af udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, og som kan

tilvejebringe oplysninger om en brugers data og den kommunikation, som

denne har foretaget ved hjælp af et elektronisk kommunikationsmiddel, i

efterforskningen af embedsmisbrug i forbindelse med korruption, uanset om

der i det konkrete tilfælde er givet adgang til de nævnte data med henblik på

bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af alvorlige trusler mod den

offentlige sikkerhed?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Proces-

skridt

Dom

Dato

29.03.23

C-162/22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

30.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 345: Liste over judicelle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-23

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-260/22

Titel og kort sagsresumé

Seven.One Entertainment Group

Spørgsmål:

1. Skal direktiv 2002/29/EF fortolkes således, at radio- og

fjernsynsforetagender er direkte og originært berettigede med

hensyn til retten til rimelig kompensation i henhold til artikel 5, stk.

2, litra b), i direktiv 2001/29/EF, som er fastsat i forbindelse med

den såkaldte undtagelse for privatkopiering?

2. Kan radio- og fjernsynsforetagender med hensyn til deres ret i

henhold til artikel 2, litra e), i direktiv 2001/29/EF udelukkes fra

retten til rimelig kompensation som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra

b), i direktiv 2001/29/EF, fordi de også i deres egenskab af

filmproducenter kan have en ret til rimelig kompensation som

omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29/EF?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Er det lovligt at udelukke radio- og fjernsynsforetagenderne generelt,

selv om radio- og fjernsynsforetagender afhængigt af deres konkrete

programtilrettelæggelse til dels kun i meget ringe omfang erhverver

rettigheder som filmproducenter (navnlig fjernsynsprogrammer

med en stor andel af programmer, som tredjeparter har

licensrettighederne til), og til dels ikke erhverver rettigheder som

filmproducenter (navnlig arrangører af radioprogrammer)?

Ligue des droits humains

Spørgsmål:

1. »Kræver artikel 47 og artikel 8, stk. 3, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, at der indføres retsmidler

over for en uafhængig tilsynsmyndighed som f.eks. Organe de

contrôle de l’information policière,

når denne udøver den

registreredes rettigheder over for den registeransvarlige?

2. Er artikel 17 i direktiv 2016/680 i overensstemmelse med artikel

47 og artikel 8, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, således som Domstolen har fortolket

disse bestemmelser, for så vidt som den nævnte artikel 17 ikke

pålægger tilsynsmyndigheden

–

der udøver den registreredes

rettigheder over for den registeransvarlige

–

at informere denne

person om, at »den har foretaget den nødvendige kontrol eller

undersøgelse«, og »om adgangen til retsmidler«, når denne

information ikke muliggør nogen efterfølgende kontrol af

tilsynsmyndighedens indsats og vurdering af den registreredes

personoplysninger og de forpligtelser, der påhviler den

registeransvarlige?«

Spørgsmål:

1. Skal artikel 1 i Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om

rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af

EFS, UNICE og CEEP såvel som § 1 og § 4 i ovennævnte

rammeaftale fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for

national lovgivning, hvorefter arbejdsgiveren udelukkende er

forpligtet til skriftligt at begrunde en opsigelse af en tidsubegrænset

ansættelseskontrakt, hvorved lovligheden af opsigelsesgrundene

vedrørende tidsubegrænsede ansættelseskontrakter er underlagt

domstolsprøvelse, uden at der samtidig er fastsat en sådan

forpligtelse for arbejdsgiveren (dvs. en pligt til at angive en

begrundelse [org. s. 13], for kontraktens ophør) i relation til

tidsbegrænsede ansættelseskontrakter (hvorfor det kun er

opsigelsesvarslet overholdelse af bestemmelserne om opsigelse af

kontrakter, der er underlagt domstolsprøvelse)?

2. Kan § 4 i ovennævnte rammeaftale og det generelle princip i EU-

retten om forbud mod forskelsbehandling (artikel 21 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

påberåbes inden for rammerne af en retstvist mellem private parter,

og har de ovennævnte regler dermed horisontal virkning?

Hauptpersonalrat der Lehrerinnen und Lehrer

Spørgsmål:

1. Skal artikel 88, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

Interessent

Udenrigsministeriet

Kulturministeriet

Sags-

type

F-sag

Proces

-skridt

Dato

29.03.23

C-333/22

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Justitsministeriet

F-sag

29.03.23

C-715/20

Miljøministeriet

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

30.03.23

C-34/21

Miljøministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

30.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 345: Liste over judicelle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-23

C-556/21

C-27/22

C-134/22

C-143/22

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) fortolkes

således, at en bestemmelse for at være en mere specifik bestemmelse

for at sikre beskyttelse af rettighederne og frihedsrettighederne i

forbindelse med behandling af arbejdstageres personoplysninger i

ansættelsesforhold som omhandlet i artikel 88, stk. 1, i forordning

(EU) 2016/679 skal opfylde de krav, der stilles til sådanne

bestemmelser i henhold til artikel 88, stk. 2, i forordning (EU)

2016/679?

2. Kan en national bestemmelse, som åbenbart ikke opfylder kravene

i henhold til artikel 88, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF, alligevel fortsat finde anvendelse?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Spørgsmål:

Skal artikel 27, stk. 3, og artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international

beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en

statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180) fortolkes således,

at de ikke er til hinder for, at appelinstansen, når afgørelser i sager

som de her omhandlede efter medlemsstatens retssystem kan

appelleres, under sagens behandling på begæring af medlemsstatens

kompetente myndighed træffer en foreløbig foranstaltning om

udsættelse af fristen for overførsel?

Volkswagen Group Italia et Volkswagen Aktiengesellschaft

Spørgsmål:

1) Kan sanktioner for ukorrekt handelspraksis som omhandlet i den

nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv 2005/29/EF

kvalificeres som administrative sanktioner af strafferetlig karakter?

2) Skal artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder for

en national lovgivning, hvorefter en administrativ bøde af

strafferetlig karakter, som en juridisk person er blevet pålagt for

ulovlig adfærd i form af ukorrekt handelspraksis, kan stadfæstes

under en retssag og blive endelig, såfremt samme person i

mellemtiden i en anden medlemsstat er blevet domfældt ved en

straffedom, som er blevet endelig, før retsafgørelsen i søgsmålet til

anfægtelse af den første administrative bøde af strafferetlig karakter

har fået retskraft?

3) Kan bestemmelserne i direktiv 2005/29, navnlig artikel 3, stk. 4,

og artikel 13, stk. 2, litra e), begrunde en fravigelse af forbuddet mod

dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem), der er fastsat i artikel 50 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

(efterfølgende inkorporeret i traktaten om Den Europæiske Union

ved artikel 6 TEU) og Schengen-konventionens artikel 54?

GmbH

Spørgsmål:

Hvilket formål tjener artikel 2, stk. 3, andet afsnit, i Rådets direktiv

98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, hvorefter

arbejdsgiveren skal sende en genpart af i det mindste den i første

afsnit, litra b), nr. i) til v), nævnte skriftlige meddelelse til den

kompetente offentlige myndighed?

ADDE e.a.

Spørgsmål:

Kan en udlænding, som indrejser direkte fra en stat, der er part i den

konvention, der blev undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, hvis

der på de betingelser, der er fastsat i kapitel II i afsnit III i forordning

(EU) 2016/399, midlertidigt genindføres grænsekontrol ved de indre

grænser, nægtes indrejse i forbindelse med den kontrol, der foretages

ved den pågældende grænse, i medfør af denne forordnings artikel

14, uden at direktiv 2008/115/EF finder anvendelse?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

30.03.23

Justitsministeriet

Rigsadvokaten

O-sag

30.03.23

Miljøministeriet

F-sag

30.03.23

Justitsministeriet

O-sag

30.03.23