Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 315
Offentligt
2675044_0001.png
Europaudvalget
Referat af
11.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
tirsdag den 14. december 2021
kl. 8.36
vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Anne Valentina Ber-
thelsen (SF), Anne Sophie Callesen (RV), Søren Søndergaard (EL),
Christoffer Aagaard Melson (V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V),
Alex Ahrendtsen (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Jens Rohde
(KD).
Statsminister Mette Frederiksen (S)
Desuden deltog:
Jens Joel fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 16. december 2021
Det Europæiske Råd 16-17/12-21
bilag 3 (fortroligt udkast til konklusioner)
Det Europæiske Råd 16-17/12-21
bilag 2 (fortroligt udkast til retningslinjer til
konklusioner)
Det Europæiske Råd 16-17/12-21
bilag 1 (fortrolig kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (21)
bilag 144 (fortroligt fællesbrev vedr. migration)
Covid-19
Statsministeren:
Covid-19 kommer til at være det dominerende hovedemne. Smittetallene er hø-
je, landene indfører igen restriktioner af forskellig karakter, og omikron udfordrer os alle sammen.
Vi ved ikke ret meget om den endnu, andet end at den er ekstremt smitsom. Derfor er fortsat vac-
cineudrulning i Europa helt afgørende, ikke mindst hvad angår tredje stik.
Jeg forventer en diskussion om EU’s bidrag til den globale adgang til vacciner. Danmark
har done-
ret mere end fire millioner vaccinedoser i år, primært til Afrika. I november øgede vi måltallet for en
samlet dansk vaccinedonation til ti millioner vaccinedoser. Vi er store bidragsydere på den front.
Jens Rohde:
Vaccinepligt ser ud til at blive indført i en række lande. Der er vaccinepligt for ældre i
Grækenland, og det bliver højst sandsynligt også indført i Østrig og Tyskland. Hvordan vil man i
disse lande stille sig over for lande, som ikke har vaccinepligt? Risikerer vi at blive betragtet som
højrisikolande? Vil vaccinepligt i al almindelighed blive drøftet, al den stund at Ursula von der Ley-
en har meddelt, at man er nødt til at tage diskussionen på EU-plan?
Søren Søndergaard:
Omikron viser med al ønskelig tydelighed nødvendigheden af at insistere på,
at ingen er sikre, før alle er sikre. Vacciner skal ud til hele verden. Det er flot, at Danmark vil donere
Side 500
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-21
11. europaudvalgsmøde 14/12 2021
10 millioner vacciner, men det bekymrer mig, når ministeren siger, at vi er store bidragsydere. Det
viser, hvor katastrofal situationen med vaccineudrulning er. Hvor stor er statsministerens tålmodig-
hed? Vi står i en situation med en mutation, som er ganske alvorlig i sit omfang, og havde den væ-
ret lige så alvorlig i sin dødelighed, havde det været en total katastrofe. Hvordan man har tænkt sig
at diskutere det på topmødet? Det, man har gjort indtil nu, har ikke virket, uanset hvor fint det isole-
ret er, at man giver millioner af doser.
Statsministeren:
Det er korrekt, at vaccinepligt diskuteres i en række lande samt i Kommissionen.
Man kan ikke afvise, at det vil føre til skærpede restriktioner for indrejse fra et land uden vaccine-
pligt. Jeg tror ikke, det vil få betydning for Danmark som helhed, men det kan muligvis få betydning
for de danskere, som ikke ønsker at lade sig vaccinere
her taler jeg ikke om dem, der er undtaget
af andre årsager, for det vil man altid kunne tage hensyn til.
Jeg tør ikke konkludere på omikrons farlighed endnu. Danmark og EU har doneret mange vacci-
ner. Men vi oplever ikke bare problemer med produktion og kapacitet, men også vaccinemodstand.
Der mangler i øvrigt infrastruktur i udviklingslandene til at få givet vaccinerne. Derfor er den danske
strategi ikke blot at donere vacciner, men også at understøtte infrastrukturen, så man kan anvende
de vacciner, man modtager. Det er vigtig læring, da dette ikke vil være den sidste pandemi, verden
vil opleve.
WHO’s
målsætning om, at 70 pct. skulle være vaccineret inden sommeren 2020, lykkedes. Pro-
duktionen er sat op, og vanskelighederne med vaccineudrulning handler som sagt også om mange
andre ting. Det er fake news, at det udelukkende drejer sig om kapacitetsproblemer, og det under-
minerer troværdigheden af vaccinerne.
Jens Rohde:
Jeg forstår heller ikke vaccinemodstanden, eller den trang, som visse har, til at un-
derminere myndighederne, som vi jo ser mange steder. Vi har alle sammen et ansvar for at sikre,
at der er tillid til myndighederne
ellers får vi aldrig rullet vacciner ud i det omfang, som er nødven-
digt. Jeg er meget enig med statsministeren og tak for modet til at stå op for det synspunkt. Det er
jo ikke lige velset alle steder.
Energipriser
Statsministeren:
Det bliver nok en lidt kortere diskussion denne gang. Der er siden mødet i okto-
ber lavet foreløbige analyser af kvotehandelssystemet og energimarkedets funktion, og de har ikke
fundet det, man kalder strukturelle udfordringer med markedets indretning. Jeg forventer derfor en
kort statusdrøftelse nu, og at vi kan drøfte energipriserne grundigere til foråret, når de endelige
markedsanalyser ligger klar.
Jens Rohde:
Dette bliver ikke en let diskussion. Med stigende energipriser og inflation øges fattig-
dommen. Er der diskussioner om, hvorvidt det skal håndteres på europæisk plan, eller er det et
rent nationalt anliggende? Det er en alvorlig situation
det er sådan noget, som gule veste er lavet
af. Jeg vil gerne stille det kætterske spørgsmål, om nogle af vores klimatiltag har stor effekt på
energipriserne? Der skal være en balance, så vi sikrer, at folk er med i klimaomstillingen og ikke
lige pludselig vender sig imod den.
Side 501
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-21
11. europaudvalgsmøde 14/12 2021
Søren Søndergaard:
Jeg er ligesom Jens Rohde bekymret for den øgede fattigdom som følge af
de stigende energipriser. Jeg har dog den opfattelse, at grøn energi ikke er problemet, men at grøn
energi er løsningen. Men hvordan vil man imødegå den fattigdom?
Katarina Ammitzbøll:
De stigende energipriser er ikke et forbigående fænomen. Hvorfor bliver det
kun en kortere diskussion?
Statsministeren:
Det er korrekt, at mange familiers råderum ædes af inflation og stigende energi-
priser, og nogle familier vil være hårdere ramt end andre. Nogle ønsker, at det skal være et euro-
pæisk anliggende, men jeg vil anbefale, at man lader det være et nationalt anliggende.
Nogle mener, at de stigende energipriser giver anledning til at slække på den grønne omstilling.
Jeg mener ikke, at den grønne omstilling er udfordringen her, men vores afhængighed af fossil
energi, f.eks. naturgassen. Det er i øvrigt et geopolitisk og sikkerhedspolitisk problem, da vi stadig
importerer en stor mængde russisk gas til Europa, hvad jeg ikke mener, vi burde gøre.
Jens Rohde:
Jeg vil lige understrege, at jeg har ikke noget ønske om at skrue ned for ambitioner-
ne for vores klimaaftale og klimaforpligtelser. Men jeg er bange for, at det kan blive brugt politisk,
så opbakningen blandt befolkningen vil dale, fordi folk ikke kan betale deres regninger.
Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Statsministeren:
Vi skal drøfte, hvordan vi fra europæisk side kan tage et større ansvar for egen
sikkerhed. Fokus vil især være på arbejdet med det strategiske kompas, som skal sætte retningen
for EU’s fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik de næste 5-10 år. Vi forventer at vedtage kompasset
til marts næste år.
Vi vil fra dansk side lægge vægt på, at vi skal være robuste. Vi skal styrke indsatsen over for nye
trusler, herunder hybrid- og cybertrusler. Der er behov for, at vi tager et større ansvar for vores eg-
ne nærområder. Visse områder, der ikke tidligere var sikkerhedspolitiske, er blevet det, såsom kri-
tisk infrastruktur.
Det transatlantiske er fundamentet for vestens tryghed og sikkerhed. Det er vigtigt, at enhver euro-
pæisk diskussion om sikkerhedspolitik er i tråd med NATO’s linje, så vores samlede forsvar og
geopolitiske placering styrkes.
Søren Søndergaard:
Det strategiske kompas kommer til at definere EU’s politik i mange år frem-
over, så det kræver grundig diskussion i medlemslandene. Hvis det allerede skal vedtages i marts,
skal der gang i diskussionen. Hvordan skal processen foregå i Danmark?
Katarina Ammitzbøll:
Det er vældig interessant, hvis rettigheder også bliver en del af sikkerheds-
politikken. Vil statsministeren knytte nogle flere ord til det?
Statsministeren:
Jeg vil tro, at det strategiske kompas hører under Udenrigsministeriets ressort.
Det har jo en lidt anden karakter end almindelige forhandlingsoplæg, da det kan have vidtrækken-
de konsekvenser, så man må tilrettelægge arbejdet, som udvalget finder det rigtigst at gøre, og så
der er tid til at tage diskussionerne.
Side 502
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-21
11. europaudvalgsmøde 14/12 2021
Migration
Statsministeren:
Vi skal følge op på vedtagne konklusioner om eksterne aspekter af migration.
Derudover skal vi diskutere situationen med Belarus og behovet for at styrke de ydre grænser.
Jeg har forud for mødet sammen med en række kollegaer taget initiativ til et brev til kommissions-
formanden og formanden for Det Europæiske Råd, hvor vi beskriver, at der er brug for mere gen-
nemgribende og nytænkende løsninger på migrationsudfordringen. Vi har brug for flere partner-
skaber, mere fokus på tilbagesendelse, en større indsats via migrationsruterne samt en gennem-
gribende reform af hele systemet. I brevet har vi også lagt vægt på spørgsmålet om finansieringen
af fysiske grænsebarrierer, så det ikke er den enkelte frontstat, der står med ansvaret.
EU/Afrika-topmødet
Statsministeren:
Vi skal forberede topmødet, som finder sted i februar.
Belarus, Ukraine og Rusland
Statsministeren:
Det er positivt, at situationen i Belarus er mere stabil. Der er gjort et rigtig fint di-
plomatisk arbejde både fra enkelte medlemslande
og EU’s institutioner, som
bl.a. har fået stoppet
flyvningerne fra Minsk. Der er vedtaget nye sanktioner, og Danmark bør bakke op om yderligere
sanktioner.
Diskussionen kommer også i høj grad til at handle om situationen i og omkring Ukraine. Den russi-
ske militære opbygning er dybt bekymrende, og enhver form for indtrængen i Ukraine skal selvføl-
gelig få alvorlige konsekvenser for Ruslands forhold til vesten. Det skal stå meget klart for Putin og
Kreml, at det vil få massive politiske og økonomiske omkostninger, hvis man gør noget af det, vi
kan frygte.
Jens Rohde:
Det skal have alvorlige konsekvenser for Rusland, hvis de går ind i Ukraine. Sanktio-
nerne mod Rusland ved invasionen af Krim har vist sig ikke at have nogen effekt. Har man drøftet,
hvilke sanktioner man vil benytte sig af?
Katarina Ammitzbøll:
Jeg mødtes med folk fra Belarus i går, som beretter, at sanktionerne ikke
virker, og at man burde lukke veje ind til Polen og lukke muligheden for at eksportere til EU. Rus-
land eksporterer også meget til EU, men den er lidt sværere at stoppe. Går man videre end at
tænke på de personlige sanktioner, så man kan indføre sanktioner med større effekt?
Statsministeren:
Der er kommet et forslag til en skærpet konklusionstekst, hvor det nu understre-
ges, at en invasion af Ukraine vil have massive konsekvenser. Jeg tror, Kommissionen vil komme
med anbefalinger og indstillinger til, hvad vi gør, såfremt situationen eskalerer yderligere. Danmark
er ét af de lande, der presser på for, at man forbereder sig, men man kan jo ikke begynde at sank-
tionere, før man ved, hvad man sanktionerer.
Hvad angår Belarus er jeg villig til at diskutere, om vi har behov for hårdere sanktioner.
Side 503
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-21
11. europaudvalgsmøde 14/12 2021
Eurotopmøde
Statsministeren:
Det vil være en kort drøftelse. Allerede i morgen er der endnu et topmøde med
de østlige partnere, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine. Her forventer jeg en
fælles erklæring om de overordnede ambitioner for samarbejdet. Der er generel opbakning fra EU
til fortsat langsigtet engagement i regionen, selvfølgelig med fokus på de nødvendige reformer.
Mødet sluttede kl. 9.07.
Side 504