EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 289
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 13. europaudvalgsmøde

Mødedato:

tirsdag den 21. februar 2023

Tidspunkt:

5 min. efter mødet i UPN, ca. kl. 14.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 17. februar 2023

1. Afrapportering fra ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 9.-10. februar 2023

Forelæggelse ved statsministeren

Det Europæiske Råd 9-10/2-23 - Bilag 5 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd)

2. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 425

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-23

Europaudvalget

Referat af 13

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 21. februar 2023

kl. 14.40

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Alexander

Ryle (LA) og Marianne Bigum (SF).

Statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 9.-10.

februar 2023

Det Europæiske Råd 9-10/2-23

–

Bilag 5 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd)

Ukraine

Statsministeren:

Det vigtigste at fremhæve fra mødet er besøget af præsident Volodymyr Ze-

lenskyj. Det var første gang, at præsidenten deltog på et møde i Det Europæiske Råd, og det ka-

stede mange gode diskussioner af sig. Det vigtigste er selvfølgelig, at vi i EU har gentaget

–

hvad

også gør sig gældende fra dansk side

–

massiv opbakning og støtte til Ukraine. Våbendonationer,

militærhjælp, finansiel hjælp, humanitær hjælp, genopbygning

–

det hele er vigtigt. Mange lande

–

inklusive Danmark

–

havde anledning til at gentage, at vi er med ukrainerne, så længe det kræves.

Jeg forventer, at der er enighed om en tiende sanktionspakke i forbindelse med 1-årsdagen den

24. februar 2023.

Migration

Statsministeren:

Tingene flytter sig i EU lige nu. Det er alvorligt. Nogle lande oplever en tilstrøm-

ning, der matcher den store flygtningekrise i 2015, hvoraf nogle er berettigede til asyl, mens ganske

mange ikke er. Derfor er der enighed om at styrke samarbejdet og indsatsen på dette område. Det

handler dels om den ydre grænse, hvor der nu er enighed om, at EU skal investere betragteligt i

infrastrukturen på grænsedragningerne. Det gælder køretøjer, kamera, vagttårne og elektronisk

overvågningsudstyr. Det er vigtigt, da frontstaterne med det store migrationspres i mine øjne ikke

kan løfte opgaven alene, og vi kan heller ikke forvente, at de skal gøre det. Det er også vigtigt at

udvikle en ordentlig politik til at håndtere afviste asylansøgere

–

altså folk, der ikke er berettigede til

beskyttelse i Europa

–

så de kan sendes tilbage. Det er vigtigt at gøre på europæisk plan, for på

den måde kan vi nemlig indgå aftaler med modtagerlandene, som giver et perspektiv for dem.

Side 426

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-23

13. europaudvalgsmøde 21/2 2023

Danmark tog initiativ til et brev forud for mødet i Det Europæiske Råd, som vi sendte sammen med

syv andre lande, om behovet for mere langsigtede løsninger på asylområdet. Det er jeg meget glad

for, og jeg vil i den sammenhæng fremhæve, at det nederlandske parlament i sidste uge anmo-

dede deres regering om at påbegynde et samarbejde med Danmark om oprettelse af modtagecen-

tre i tredjelande. Det er et gennembrud for det danske arbejde og de danske tanker. Det er ikke set

før, at et andet land er gået så aktivt ind i den kamp. Så tingene rykker sig. Det er desværre på en

kedelig baggrund, nemlig at mange mennesker er på flugt, og Europa kan ikke modtage dem alle

sammen. Derfor er der behov for at finde mere langsigtede løsninger.

Marianne Bigum:

På europaudvalgsmødet forud for mødet i Det Europæiske Råd havde vi en god

snak og enighed om, at migration ikke kan ses isoleret, men hænger sammen med vores udvik-

lingspolitik, så der er et reelt alternativ til at flygte. Hvordan er udviklingspolitikken indgået i drøftel-

serne i rådsdiskussionerne? Hvordan blev det modtaget? Og hvordan forventer vi, at EU følger op

på det?

Statsministeren:

Det er helt rigtigt, at vi selvfølgelig ikke kan se migration isoleret. Noget af migra-

tionen og flygtningestrømmen er relateret til enkeltstående begivenheder, og noget hænger sam-

men med mangel på muligheder og potentiale. Det er vigtigt med et bredere sigte, så ikke mindst

det afrikanske kontinent får højnet levevilkårene. Det er der bred enighed om i kredsen af EU-med-

lemslande. Spørgsmålet om udvikling er nævnt i konklusionerne.

Niels Flemming Hansen:

Når nu I har diskuteret migration, som jo er et voldsomt stort problem,

og I har haft besøg af Zelenskyj også, så kan jeg ikke undgå at tænke på det, man hører om, at

Rusland har modtaget mange afrikanere. Har man diskuteret migration fra Rusland til Europa? De

har jo taget folk til at sende i krig.

Statsministeren:

Det konkrete aspekt blev ikke diskuteret.

Økonomi og industripolitik

Statsministeren:

Vi er i en ny geopolitisk virkelighed. Vi skal lade være med at gøre os afhængige

af andre. Se bare, hvad konsekvenserne er, når man gør sig afhængig af andres energi, og en krig

udbryder. Derfor er det vigtigt at tænke uafhængighed ind i vores vision om at være et kontinent

med grønne og digitale løsninger.

Der arbejdes videre på baggrund af arbejdet i Kommissionen, og jeg forventer, at vi på mødet i

marts kan komme videre med dette. I dette er der også en diskussion omkring statsstøtte, hvor tin-

gene også flytter sig. Vi skal kunne producere mere selv, hvis vi vil gøre os mere uafhængige. Det

gør, at vi alle samen må se med nye briller på, hvordan vi fører industri- og erhvervspolitik i Europa.

Det kommer vi til at vende tilbage til.

Marianne Bigum:

Hvad konkluderede Det Europæiske Råd med hensyn til industriplanen? Nåede

man til enighed omkring finansieringen? Skal der nye penge til, eller bruger man eksisterende mid-

ler? Tegner der sig en fælles tilgang til pakken blandt landene? Kan vi høre lidt om de største

uenigheder, og hvor Danmark står? Vi har diskuteret det meget i Europaudvalget, og vi vil gerne

engagere os i det

–

jeg er meget nysgerrig på, hvordan vi kan bidrage bedst.

Side 427

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-23

13. europaudvalgsmøde 21/2 2023

Statsministeren:

Der er ikke på nogen måde fuldstændigt konkluderet på dette spørgsmål. Det er

også på dagsordenen på mødet i marts, og det er en kontinuerlig diskussion, som er påbegyndt.

I konklusionerne står der, at der er tale om eksisterende midler.

Nogle lande er bekymrede for den nye måde at forholde sig til industri- og erhvervspolitik på. Nogle

af de meget store økonomier i Europa begynder at give statsstøtte i et omfang, vi ikke har set tidli-

gere. Hvad vil det betyde for konkurrencesituationen for mindre landes virksomheder, som ikke har

samme økonomiske formåen? Der er også en bredere bekymring for, hvad US IRA (The U.S. Infla-

tion Reduction Act) kommer til at betyde for den transatlantiske konkurrence. Vi kender jo stats-

støtte fra lande i Asien, så det er ikke en ny problemstilling, men vi skal begynde også at tænke in-

dustri- og erhvervspolitik som en del af vores sikkerhedspolitiske setup, hvis vi vil være førende på

det grønne og digitale i en ny geopolitisk virkelighed. Så jo, der er uenigheder, men der er mest af

alt en søgen og en overvejelse om, hvordan vi gør det her.

Der er enighed om målrettet, direkte statsstøtte til teknologi, digitalisering og grøn omstilling, hvor

det er nødvendigt. Vi diskuterer det videre på næste møde i marts.

Marianne Bigum:

Som vi forstår det, rummer Kommissionens industripakke også mulighed for at

modtage mere arbejdskraft fra tredjelande. Er det noget, statsministeren kan bekræfte, og hvad er

regeringens holdning til det?

Statsministeren:

Det har jeg ikke hørt.

Jordskælv i Tyrkiet og Syrien

Statsministeren:

Emnet var ikke på dagsordenen på mødet, men der er stor opbakning fra Det

Europæiske Råd til Tyrkiet og Syrien i forbindelse med de skrækkelige jordskælv.

Åben dør-ordningen

Statsministeren:

Emnet var ikke på dagsordenen på mødet, men jeg havde lejlighed til at mødes

med Ursula von der Leyen vedrørende åben dør-ordningen og havvindproblemstillingerne. Jeg op-

lever ikke, at Kommissionen har noget ønske om at modarbejde den grønne omstilling, så mit håb

er, at de relevante myndigheder i Danmark og det relevante ministerium kan finde en løsning sam-

men med Kommissionen så hurtigt som overhovedet muligt.

Mødet sluttede kl. 14.53.

Side 428