Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 269
Offentligt
NOTAT
3. marts 2023
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar til Kommissi-
onens høring vedr. kodeks for god praksis i udformningen af vigtige
projekter af fælleseuropæisk interesse
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 17. februar 2023
iværksat en høring af deres udkast til
Kodeks for god praksis i udformnin-
gen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse,
som løber indtil den
3. marts 2023. Kodekset skal udgøre en lavpraktisk manual for god praksis
i udformningen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Kodekset
udgør ikke et juridisk bindende dokument for de relevante parter, ligesom
det heller ikke skaber nye rettigheder eller pålægger nye forpligtelser.
Kommissionens udkast er struktureret efter fem faser, der tilsammen dæk-
ker over forløbet fra at et projekt opstår i de tidlige faser til at det er under
implementering. For hver fase indgår en række konkrete anbefalinger til,
hvad henholdsvis nationale myndigheder, det koordinerende medlemsland,
Kommissionens tjenestegrene, deltagende projekter mv. bør gøre for at
sikre en transparent, inkluderende og hurtig proces. Nogle af de centrale
anbefalinger er at sikre tidlig dialog med relevante dele af Kommissionen
og med samtlige medlemsstater, så de får en reel mulighed for at deltage,
ligesom det betones, at medlemsstater skal sikre, at alt materiale som ind-
gives til Kommissionen skal være tilstrækkeligt gennemarbejdet, da det el-
lers vil forsinke processen.
Regeringens høringssvar
Regeringens høringssvar bygger på erfaringerne fra den danske deltagelse
i IPCEI-projekter vedr. brint. Regeringen bakker fuldt op om, at der udfor-
mes et kodeks for god praksis omkring vigtige projekter af fælleseuropæisk
interesse. Regeringen deler ambitionen om at strømline og forbedre pro-
cesserne, således at fremtidige projekter kan færdigbehandles hurtigere,
men påpeger dog også vigtigheden af, at konkurrencemyndighederne har
tilstrækkelig tid og ressourcer til at foretage en tilbundsgående gennem-
gang af hvert projekt. Regeringen finder det meget positivt, at kodekset
understreger, at alle medlemsstater bør inddrages på et tidligt tidspunkt i
overvejelser om et nyt vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, men
savner en klarere tilkendegivelse af, at alle andre statsstøttemuligheder bør
være overvejet først, da der er tale om en omfattende og administrativt kræ-
vende proces.