Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 265
Offentligt
2669993_0001.png
Den 21. februar 2023
M 16-23
RAMMENOTAT TIL EU-MILJØSPECIALUDVALGET
om tærskelværdier for havbund under havstrategidirektivet
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Som led i implementeringen af EU’s havstrategidirektiv er medlemsstaterne forpligtede til at
udarbejde kvantitative tærskelværdier, der fastsætter god miljøtilstand i havmiljøet, bl.a. om
havbunden. Der orienteres her om EU-tærskelværdier for havbunden, hvor Danmark skriftligt skal
stemme senest den 3. marts 2023. De konkrete tærskelværdier vedrører den maksimale udbredelse
af tab og forstyrrelse af havbund. Der er ikke taget stilling til den nationale anvendelse af
tærskelværdierne endnu. Dette sker ved første del af havstrategi III i 2024, hvor der skal laves en
national tilstandsvurdering og fastsættes miljømål. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at
vurdere omfanget af de økonomiske konsekvenser, hvis de foreslåede tærskelværdier anvendes
nationalt. Mange af habitattyperne forventes dog at overskride tærskelværdien for ’maksimal
udbredelse af dårlig tilstand af hver havbundshabitattype’ væsentligt. National anvendelse af
tærskelværdierne for havbunden kan få betydning for fiskeriet og råstofindvinding på havet. Andre
erhverv kan ligeledes blive berørt, hvis muligheden for at påvirke havbunden begrænses.
Danmark finder, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et tilstrækkeligt forskningsfagligt
grundlag for de foreslåede tærskelværdier for havbund og finder dem bl.a. derfor ikke klar til
vedtagelse i EU.
Danmark agter på den baggrund at afstå fra at stemme om forslaget og vil samtidig afgive en række
bemærkninger til EU-Kommissionen.
Baggrund
Nærværende høring vedrører tærskelværdier for havbunden. De konkrete tærskelværdier, der ligger til
afstemning vedrørende god tilstand for havbunden er:
Der må maksimalt være 2 pct. tab pr. havbundshabitattype.
Maksimalt 25 pct. af hver havbundshabitattype må være i dårlig tilstand.
Yderligere detaljer om de konkrete tærskelværdier fremgår af tabel 1 nederst i dette notat.
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 265: Kopi af MOF alm. del - bilag 157: Notat om fastsættelse af tærskelværdier for havbunden under havstrategidirektivet
2669993_0002.png
EU tærskelværdierne for havbund har været under udvikling siden 2020. I efteråret 2022 blev det
besluttet, at de skulle godkendes via skriftlig proces i starten af 2023. Ud over de to ovenstående
tærskelværdier skal der yderligere udvikles en tærskelværdi for, hvornår en havbundstype er i dårlig
tilstand.
Danmark skal senest den 3. marts 2023 tilkendegive sin holdning til EU.
Formål og indhold
I henhold til havstrategidirektivet har EU's medlemsstater siden 2008 været forpligtede til at opnå god
miljøtilstand i deres havområder. I 2017 vedtog Kommissionen GES-afgørelsen (Good Environmental
Status) i tillæg til havstrategidirektivet. Denne forpligter medlemsstaterne til bl.a. at fastsætte
kvantitative tærskelværdier på EU og regionalt niveau, som skal indgå i medlemsstaternes beskrivelse
af en god miljøtilstand for deres havområder
1
. Tærskelværdierne er en yderligere præcisering af de
eksisterende hovedsagligt kvalitative kriterier for god miljøtilstand i havstrategidirektivet og skal iflg.
GES-afgørelsen fastsættes bl.a. på grundlag af forsigtighedsprincippet, de potentielle risici for
havmiljøet samt det bedste tilgængelige videnskabelige grundlag. Som følge af GES-afgørelsen skal der
sættes tærskelværdier for havbunden.
Der vil blive taget stilling til den konkrete nationale anvendelse af tærskelværdierne i forbindelse med
udarbejdelse af den nationale tilstandsvurdering og fastsættelse af miljømål, som medlemslandene
hvert 6. år skal indrapportere til Kommissionen, næste gang i 2024 i form af havstrategi III. Miljømål
skal sigte mod opnåelse af god miljøtilstand og er bindende for danske offentlige myndigheder. Målene
skal være målbare, operative og tidsfastsatte, samt tage behørigt hensyn til økonomiske og sociale
forhold.
Indsatserne fastlægges efterfølgende i et nationalt indsatsprogram. De konkrete tærskelværdier vil
således også få betydning for indsatsprogrammet under havstrategi III, som skal udarbejdes i 2027. I
indsatsprogrammet skal der iflg. havstrategidirektivet tages hensyn til bæredygtig udvikling og til de
sociale og økonomiske konsekvenser af de påtænkte foranstaltninger. Der kan i forbindelse med
fastlæggelsen af indsatsprogrammet anvendes visse undtagelser, og der er mulighed for at tilrettelægge
indsatser, så der samtidig tages samfundsmæssige hensyn. Undtagelserne vedrører a) handlinger eller
undladelser, som den pågældende medlemsstat ikke er ansvarlig for, b) naturlige årsager, c) force
majeure, d) overordnede samfundsinteresser og e) naturlige forhold, som umuliggør en forbedring af
de pågældende havområders tilstand inden for tidsfristen. Det er ikke endnu vurderet, hvorvidt der vil
kunne anvendes undtagelser i forbindelse med en evt. anvendelse af tærskelværdierne. Opnåelse af
god tilstand for havbunden vurderes imidlertid at tage mange år, hvilket skyldes en lang
genopretningstid.
Tilstandsvurderingen, tilhørende miljømål, samt det efterfølgende indsatsprogram, sendes i henhold
til havstrategiloven i 12 ugers offentlig høring.
Miljøfaglig vurdering
Det fremgår af EU-forslaget, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sætte faste fagligt
begrundede tærskelværdier for havbunden. For tærskelværdien for tabt havbund er EU’s vurdering
1
Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder
for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om
ophævelse af afgørelse 2010/477/EU.
2
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 265: Kopi af MOF alm. del - bilag 157: Notat om fastsættelse af tærskelværdier for havbunden under havstrategidirektivet
dog, at tærskelværdien skal være så lav som muligt, da tab typisk er irreversibelt, og derfor har store
konsekvenser for det marine miljø. Eksperterne har derfor sat tærskelværdien på 2 pct., med henblik
på forsigtighedsprincippet, og i lyset af den eksisterende biodiversitetskrise og de konsekvenser for
havbunden, som klimaforandringer forventes at medføre. Tærskelværdien ’Maks. 25 pct. af hver
overordnet habitattype er i dårlig tilstand’ er baseret på eksisterende tærskelværdier fra
habitatdirektivet og ekspertvurderinger, men har ikke et tilstrækkeligt fagligt grundlag. En sund
havbund er afgørende for fødegrundlaget for mange andre arter og dermed afgørende for et sundt
havmiljø. I hvilket omfang, en naturtype kan "tåle" at være i dårlig tilstand, er variabel fra naturtype til
naturtype og afhænger både af den kvalitet den resterende havbundstype i god tilstand har, og hvor
sensitiv havbundstypen er. Det er forventningen, at flere habitattyper vil overskride tærskelværdierne
for havbunden.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Nærhedsprincippet
Der er tale om fastsættelse af en kvantitativ værdi for en eksisterende forpligtelse (i forhold til at opnå
god tilstand), hvilket følger af en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at
sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Havstrategidirektivet er implementeret i dansk ret ved lov om havstrategi (jf. lovbekendtgørelse
nr.1161 af 25. november 2019). GES-afgørelsen er direkte gældende, jf. TEUF art. 288.
Konsekvenser
Vedtagelse af tærskelværdierne medfører ikke i sig selv konsekvenser, men jf. ovenfor skal der tages
stilling til den konkrete nationale anvendelse af og fastsættelse af miljømål og tærskelværdierne i
forbindelse med udarbejdelse af den næste nationale tilstandsvurdering i 2024 i havstrategi III. Der
skal tilrettelægges indsatser ved det efterfølgende indsatsprogrammet, som skal udarbejdes i 2027.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af tærskelværdierne kræver ikke lovændring.
Økonomiske konsekvenser
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere omfanget af de økonomiske konsekvenser, hvis
de foreslåede tærskelværdier anvendes nationalt. Dette skyldes bl.a. manglende data. Det vurderes
dog, at mange af habitattyperne vil overskride tærskelværdien for ’maksimal udbredelse af dårlig
tilstand af hver havbundshabitattype’ væsentligt. Vanskeligheden ved at vurdere omfanget skyldes
også det forhold, at de foreliggende tærskelværdier alene vedrører niveauet for udbredelsen af god
tilstand, mens indikatoren for selve kvaliteten (dvs. hvornår noget er i god tilstand) først fastsættes
senere. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvilke aktiviteter (og i hvilket omfang) som vil være
forenelige med god tilstand. Det er vanskeligt præcist at opgøre de mulige erhvervsøkonomiske
konsekvenser for tærskelværdierne, men det er forventningen, at tærskelværdierne for havbunden,
hvis anvendt nationalt, især kan få betydning for fiskeriet og råstofindvinding på havet. Andre erhverv
kan ligeledes blive berørt, hvis muligheden for at påvirke havbunden begrænses. Det omfatter f.eks.
etablering af VE, kystbeskyttelse, CCS og andre. Der kan også blive tale om øget behov for
dataindsamling. De økonomiske konsekvenser afhænger bl.a. af, hvordan miljømål fastsættes og
anvendelse af undtagelsesbestemmelser. Indsatsbehov kan bl.a. omfatte regulering af fiskeri med
3
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 265: Kopi af MOF alm. del - bilag 157: Notat om fastsættelse af tærskelværdier for havbunden under havstrategidirektivet
2669993_0004.png
bundslæbende redskaber, regulering af klapning, indsatser i forhold til råstofindvinding og indsatser
relateret til eutrofiering. Sidstnævnte vurderes dog at blive adresseret af vandplaner mv.
I relation til fiskeri er der gennemført beregninger for landingsværdier for dansk fiskeri for
tærskelværdien ’maksimal udbredelse af dårlig tilstand af hver havbundshabitattype’. Der er et stort
spænd for, hvor meget fiskeriet kan blive påvirket, som afhænger af, i hvilke områder man vælger at
indføre restriktioner i.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser på baggrund af beregninger lavet af DTU-Aqua,
at hvis fiskeri med bundslæbende redskaber forbydes på 75 pct. af hver habitattype i den danske del af
Nordsøen og Østersøen, svarer det til registrerede landingsværdier på mellem ca. 102 mio. kr. og 730
mio. kr. (gennemsnit fra 2017-2021). Det skal bemærkes, at disse opgørelser forudsætter, at fiskeri kan
foregå på de resterende 25 pct. af havarealet, og tager således ikke hensyn til andre arealkrævende
erhverv. Landingsværdier er ikke et udtryk for de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser. I
praksis udgør de erhvervsmæssige konsekvenser for fiskerne ca. 50-60 pct. heraf, når sparede variable
omkostninger som f.eks. brændstof og lønninger fratrækkes. Eftersom tærskelværdierne også vil skulle
tages i anvendelse i andre EU-lande, vil dansk fiskeri tilsvarende kunne blive påvirket af
begrænsninger i disse landes farvande. Disse eventuelle begrænsninger indgår ikke i beregningen.
Store nedgange i landinger kan desuden have væsentlige afledte effekter for både økonomi og
beskæftigelse i de fiskeriafhængige havne. Der er tale om et ’worst-case’ scenarie, hvor det antages, at
fiskeri med bundslæbende redskaber ikke kan foregå på en bundtype, hvis den skal være i god tilstand.
Hvorvidt dette er et realistisk scenarie kan dog ikke vurderes, idet indikatoren for kvaliteten ikke er
fastsat.
Konsekvenserne for tærskelværdien ’maksimal udbredelse af tab pr. havbundshabitattype’ kan
medføre indsatsbehov i form af begrænsninger i omfanget af råstofindvinding og i visse tilfælde VE og
konstruktioner på visse mere sjældne habitater.
En sund havbund er afgørende for fødegrundlaget for mange andre arter, og dermed afgørende for et
sundt havmiljø. Opnåelse af god miljøtilstand i havet kan også have positive økonomiske konsekvenser
f.eks. i form af produktive fiskebestande for fiskerierhvervet og værdien af et rent og mangfoldigt
havmiljø for turismeerhvervet. Et sundt havmiljø kan desuden bidrage til at fremme havets naturlige
evne til CO
2
-optag og gøre det mere modstandsdygtigt i forhold til klimaforandringer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Vedtagelse af tærskelværdier på EU- eller regionalt niveau forventes at forbedre kvaliteten af og
sammenhængen i EU-medlemsstaters beskrivelser af god miljøtilstand. De vil endvidere sikre
konsistens og sammenlignelighed på havregionsniveau. Der er tale om en præcisering af en
eksisterende forpligtelse, men anvendelse af tærskelværdierne må forventes at medføre et
beskyttelsesniveau, der fører til god miljøtilstand.
Høring
Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.
Danmarks Fiskeriforening mener helt overordnet, at der er en lang række mangler i forhold til
kortlægning af EU's havområder og havbundstyper. Man finder, at det faglige grundlag er meget
mangelfuldt og ikke af en sådan kvalitet, at der på det nuværende grundlag kan træffes beslutning om
tærskelværdier på et oplyst grundlag. Det bemærkes, at store dele af havbunden i EU mangler at blive
kortlagt, hvilket fremhæves som en forudsætning for at gennemføre en regulering.
4
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 265: Kopi af MOF alm. del - bilag 157: Notat om fastsættelse af tærskelværdier for havbunden under havstrategidirektivet
2669993_0005.png
Danmarks Fiskeriforening finder ikke, at vurderingen af omfanget af den fysiske forstyrrelse, herunder
fiskeri med bundslæbende redskaber, på havbunden på nogen måde er retvisende i den opgørelse, der
henvises til. Man finder, at det er helt afgørende, at det er retvisende data, der ligger til grund for de
beslutninger, der træffes. Danmarks Fiskeriforening finder, at der drages konklusioner på baggrund af
data, der er aggregeret på et alt for overordnet niveau.
Danmarks Fiskeriforening mener, at de konkrete tærskelværdier vil være umulige for alle
medlemslande at leve op til uden en fuldstændig dækkende kortlægning af deres samlede EEZ. I
forlængelse heraf finder Danmarks Fiskeriforening, at fastsættelsen af miljømål og tærskelværdier ift.
den næste nationale tilstandsvurdering i 2024 skal tage udgangspunkt i den reelle tilstand i havet,
hvilket man finder, som minimum kræver en opdateret dækkende overvågning for alle havbundstyper.
Danmarks Fiskeriforening finder, at mulige reguleringer for erhvervsfiskeriet vil kunne gennemføres i
de arealer af danske farvande, hvor der ikke er blevet drevet fiskeri i en længere periode. Man mener,
at disse områder vil kunne lokaliseres ved anvendelse af VMS-data og AIS data og generelt friholde en
afstand på ca. 20 mil til kysten for at tage hensyn til det kystnære fiskeri. Endvidere bemærker
Danmarks Fiskeriforening, at selv kystnært vil der være områder, der ikke anvendes til fiskeri, men at
det for at lokalisere disse områder vil kræve lokalkendskab gennem lokale fiskeriforeninger.
Danmarks Fiskeriforening finder, at VE-udbygning på havbunde, der som udgangspunkt ikke
indeholder fast substrat vil være problematisk, hvis fokus er at fastholde oprindelige struktur og
funktioner for de forskellige havbundstyper og økosystemer.
Danmarks Fiskeriforening finder det positivt, at Danmark agter at afstå fra at stemme om forslaget og
samtidig vil afgive bemærkninger EU-Kommissionen, om end det ville være et stærkere signal, hvis
Danmark stemte imod forslaget.
Verdensnaturfonen (WWF) ser tærskelværdierne for tab og forstyrrelse af havbunden som et ekstremt
centralt instrument til at vende den meget negative udvikling for den danske havbunds biodiversitet og
samtidigt sikre en dækkende og repræsentativ beskyttelse af havbunden mod direkte pres. Derfor
mener man, at den danske havplan allerede nu bør tage højde for tærskelværdierne.
De konkrete tærskelværdier vedrørende god tilstand for havbunden, som ligger til afstemning, er ifølge
WWF tilfredsstillende. I forlængelse heraf mener WWF ikke, at man kan forvente at se begyndelsen på
en forbedring i den marine biodiversitet før presset fra erhvervsfiskeri med bundslæbende redskaber
reduceres ganske betydeligt.
WWF mener, at den danske argumentation for at afstå fra at stemme - nemlig at der på nuværende
tidspunkt ikke foreligger et tilstrækkeligt forskningsfagligt grundlag for de foreslåede tærskelværdier -
er uinformeret og endda tæt på at være en direkte modarbejdelse af EU's miljømål for havbundens
tilstand. WWF mener, at der er rigeligt med grundlag til at støtte aktivt op om en tærskelværdi på
maks. 25 pct. af hver havbundshabitattype i dårlig tilstand. WWF finder endvidere, at
forsigtighedsprincippet bør komme naturen til gode.
WWF anbefaler regeringen at tage påvirkningen fra bundtrawlfiskeriet alvorligt, idet man finder, at
det har en enorm negativ effekt på fisk og deres levesteder, havbundens flora og fauna og havbundens
struktur og naturlig evne til at lagre CO2, og dermed yde et værn mod klimaforandringer. WWF finder
endvidere, at implementering af tærskelværdier for havbunden kan gøres med relativt lave
omkostninger, da selv mindre reduktioner i fiskeri med bundtrawl vil have en stor effekt. WWF finder
desuden, at en anden mulighed er at udpege store udviklingszoner til naturskånsomt fiskeri og dermed
5
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 265: Kopi af MOF alm. del - bilag 157: Notat om fastsættelse af tærskelværdier for havbunden under havstrategidirektivet
2669993_0006.png
skabe mere ro på havbunden samtidig med, at man finder, at en væsentlig andel af økonomiske tab for
fiskerisektoren kan løses ved at anvende EU-midler til at støtte overgangen til fiskeri med
naturskånsomme redskaber. En revision af trawlbekendtgørelsen med en udvidelse af trawlzonen fra 3
sømil til f.eks. 12 sømil vil ligeledes gavne naturen og fiskebestande i kystvande.
WWF anbefaler, at et repræsentativt og tværfagligt udsnit af eksperter fra de forskellige danske
forskningsinstitutter bliver inddraget i arbejdet med at vurdere kriterier og definitioner for tab og
forstyrrelse af havbund. I forhold til erhvervsfiskeri understreger WWF, at det vil være vigtigt at
analyser inddrager data for både dansk og udenlandsk fiskeri.
Tænketanken Hav bakker op om, at der skal fastsættes vidensbaserede tærskelværdier for havet.
Samtidig peger man på, at der skal iværksættes ambitiøse indsatser for at forbedre vores havmiljø, og
at det er Tænketanken Hav’s forventning, at Danmark naturligt bakker op om tærskelværdierne på den
baggrund.
Med henblik på, at opnå god miljøtilstand i havet finder Tænketanken Hav, at det er på høje tid, at der
bliver fastsat tærskelværdier for havbunden. Man fremhæver som et stort problem, at der endnu ikke
er tilstrækkelig viden til at fastsætte vidensbaserede tærskelværdier, samt at man finder det naturligt,
at tærskelværdier fastsættes på det nuværende vidensgrundlag, og at man genvurderer
tærskelværdierne, når den tilstrækkelige viden er tilvejebragt. Tænketanken Hav finder det således
vigtigt, at der samles op og evalueres på dem, så man sikrer, at man hele tiden har det bedst mulige
vurderingsgrundlag at fastsætte og genvurdere tærskelværdier ud fra.
Tænketanken Hav finder, at en nødvendig konsekvens som følge af, at den danske regering påtænker
at afstå fra at stemme, bør være, at Danmark afsætter de tilstrækkelige økonomiske midler til at
tilvejebringe denne viden. Ud over nationale midler i Danmark anbefaler Tænketanken Hav, at
Danmark arbejder for, at der også iværksættes fælles
calls
under diverse EU-fonde til EU-
medlemsstaterne med henblik på at tilvejebringe den nødvendige viden om havbunden.
Hvis tærskelværdierne godkendes af medlemsstaterne, finder Tænketanken Hav det afgørende, at
Danmark arbejder ambitiøst på at indfri dem – uanset hvad Danmark selv har stemt. Uanset om
tærskelværdierne bliver godkendt eller ej, finder man det således helt afgørende, at Danmark er
ambitiøse i forhold til at indfri forpligtelserne om god miljøtilstand generelt, så Danmark sikrer et
sundt havmiljø til gavn for biodiversiteten og klimaudfordringen.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er meget positive over, at der endelig er kommet
tærskelværdier for flere af havstrategiens deskriptorer, og nu også havbunden, og bakker fuldt op om
de foreslåede tærskelværdier. DN er sikker på, at de foreslåede tærskelværdier vil medvirke til at sikre
opnåelse af god miljøtilstand for havbunden i de danske havområder. DN er derfor stærkt forundret
over og finder det meget kritisabelt, at regeringen forventes ikke at ville stemme for de foreslåede
tærskelværdier. DN finder, at det er nødvendigt at anvende forsigtighedsprincippet nu for at sikre at
vores fælles havarealer, og de økosystemer, der er tilknyttet havbunden, og som er levegrundlag for
mange organismer, kan opnå god miljøtilstand.
DN finder, at det er vigtigt at den grønne omstilling bliver reel grøn, og ikke sker på bekostning af
biodiversiteten – en udbygning af havvind uden hensyntagen til havets biodiversitet og mange
forskellige økosystemer, vil være ødelæggende. Kystbeskyttelse bør laves således, at den tager hensyn
til den natur som den etableres i, og i videst muligt omfang laves således at den medvirker til at
genoprette kystnaturen, dette kan være i form af stenrev og udplantning af ålegræs, der er naturlige
6
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 265: Kopi af MOF alm. del - bilag 157: Notat om fastsættelse af tærskelværdier for havbunden under havstrategidirektivet
2669993_0007.png
bølgebrydere og erosionsdæmpere. Ift. CCS bør dette kun foregå i allerede etablerede olie- og gasfelter,
hvor infrastrukturen allerede eksisterer, således at der ikke fjernes yderligere havbund.
Ift. fiskeri finder DN, at et reduceret areal, hvor der kan fiskes med bundslæbende redskaber, kan give
en god mulighed for at omlægge fiskeriet til et langt mere skånsomt og bæredygtigt fiskeri. En
omlægning til et mere lokalt og skånsomt fiskeri, vil også have afledte effekter på de lokale havne og
tilknyttede erhverv.
DN anbefaler, at tærskelværdierne vedtages, som de er, for at vi som land får den rettesnor, der skal til
for at opfylde kravene i havstrategidirektivet og dermed sikre vores fælles havmiljø.
Green Power Denmark anerkender regeringens beslutning om at afstå fra at stemme, og i stedet rette
bemærkninger mod EU-kommissionen. Green Power Denmark er således enige i, at der skal være
tilstrækkeligt forskningsfagligt grundlag for at fastsætte tærskelværdierne for havbunden. Green
Power Denmark er også enige i ministeriets bemærkning om, at sammenspil mellem de forskellige EU-
politikker og tiltag indtænkes, særligt i forhold til EU’s klima og energipolitik.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt at være opbakning blandt et flertal af EU’s medlemslande til de foreslåede
tærskelværdier. Om end nogle andre lande også forventes at dele de danske opmærksomhedspunkter
vedrørende det faglige grundlag for etablering af tærskelværdierne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt det regionale og internationale samarbejde på havmiljøområdet og finder
samarbejdet væsentligt i forhold til at opnå et sundt havmiljø. Regeringen anser endvidere
fastsættelsen af tærskelværdier i de regionale havkonventioner og EU som et vigtigt led i forhold til
implementeringen af havstrategidirektivet, der skal føre til god miljøtilstand i havet.
Det bemærkes, at EU’s havstrategidirektiv ikke omfatter aktiviteter, der alene tjener forsvarsformål
eller den nationale sikkerhed.
Regeringen finder imidlertid ikke, at der på nuværende tidspunkt foreligger et tilstrækkeligt
forskningsfagligt grundlag for de foreslåede tærskelværdier for havbund. Vedtages tærskelværdierne er
det derfor væsentligt, at der indgår et klart tidsperspektiv for, hvornår tærskelværdierne skal
revurderes ud fra et opdateret vidensgrundlag. Hertil kommer, at der på nuværende tidspunkt alene er
foreslået tærskelværdier for udbredelse af tab af havbund samt udbredelse af dårlig tilstand, mens der
endnu ikke er fastsat en såkaldt kvalitetstærskelværdi, som afgør, hvornår der i et område er dårlig
tilstand. Det er vanskeligt at vurdere tærskelværdierne enkeltvis, hvorfor det er vurderingen, at der bør
tages stilling til tærskelværdierne samlet. Der er desuden behov for, at tærskelværdierne reflekterer det
forhold, at nogle kystnære naturtyper forventeligt vil være omfattet af irreversibelt tab forårsaget
inden tærskelværdiernes etablering, hvorfor det kan være vanskeligt at opnå god miljøtilstand for disse
naturtyper. Endelig bør sammenspil mellem de forskellige EU politikker og tiltag i højere grad ind
tænkes, f.eks. i forhold til den fælles fiskeripolitik ift. og EU’s klima og energipolitik. I den forbindelse
opfordres til drøftelsen inden for den fælles fiskeripolitik i forhold til udmøntning af tærskelværdierne.
Danmark agter på den baggrund at afstå fra at stemme om forslaget og vil samtidig afgive ovenstående
bemærkninger til EU-Kommissionen.
7
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 265: Kopi af MOF alm. del - bilag 157: Notat om fastsættelse af tærskelværdier for havbunden under havstrategidirektivet
2669993_0008.png
Tabel 1
Tærskelværdier for havbunden til vedtagelse i EU 3. marts 2023
Indikator/ Tærskelværdi (tal/trend)
Kort beskrivelse
Tab kan forårsages af konstruktioner (broer, vindmøllefundamenter, havne og kabler),
men kan også forårsages af råstofindvinding og kystsikring mv. Der er tale om tab, hvis
det medfører en ændring af den overordnede habitattype, eller en væsentlig påvirkning,
som er irreversibel i mere end 12 år.
For enkelte habitattyper forventes tærskelværdien at være overskredet. Det gælder
særligt for enkelte sjældent forekommende habitattyper så som visse grusede
habitattyper, hvor råstofindvinding er omfattende, og ligeledes kan tærskelværdien
være overskredet kystnært, hvor havne, kystsikring og landindvinding har fundet sted.
Maksimal udbredelse af tab pr.
havbundshabitattype
Maks. 2 pct. pr overordnet habitattype
Det vurderes ikke muligt på nuværende tidspunkt at sætte én fast fagligt begrundet
Opgørelse af tab skal som minimum
inkludere tilbage til 1992, men så langt tærskelværdi, men vurderingen er, at tærskelværdien skal være så lav som muligt, da
tab typisk er irreversibelt uden menneskelig intervention, og derfor har store
tilbage som muligt.
konsekvenser for det marine miljø.
I sidste basisanalyse lavede Miljøministeriet en vurdering af omfanget af tab på
havbunden. Tabsgraden pr havbundstype varierede fra 0 til 52 pct. Men for langt
hovedparten var tabsværdien meget lav, og samlet set vurderedes mindre end 1 pct. af
havbunden i Nordsøen og Kattegat at være tabt, og ca. 1 pct. af havbunden i Bælthavet
og farvandet omkring Bornholm.
Dårlig tilstand forårsages af en række parametre fra fysisk forstyrrelse fra fiskeri med
bundslæbende redskaber, klapning og under særlige omstændigheder skibsfart, til tab
(som ovenfor skal inkluderes i tærskelværdien) samt påvirkning fra eutrofiering og
miljøfarlige stoffer, samt invasive arter. Påvirkning fra eutrofiering og miljøfarlige stoffer,
samt invasive arter forventes adresseret under deres egne specifikke deskriptorer og
bidrage til opnåelse af god miljøtilstand for havbunden. Der er ikke i Danmark lavet en
vurdering af tilstand på tværs af alle presfaktorerne, men i sidste basisanalyse indgik
en vurdering af omfanget af fysisk forstyrrelse på havbunden. Forstyrrelsesgraden pr.
havbundstype varierede, men samlet set vurderes 85 pct. af havbunden i Nordsøen og
Maksimal udbredelse af dårlig tilstand
Kattegat at være påvirket af fysisk forstyrrelse, og 67 pct. af havbunden i Bælthavet og
af hver havbundshabitattype
farvandet omkring Bornholm.
Danmark har i dag en væsentligt udnyttelse af havbunden og i havplanen er der
Maks. 25 pct. af hver overordnet
planlagt for yderligere aktiviteter.
habitattype er i dårlig tilstand.
En sund havbund er afgørende for fødegrundlaget for mange andre arter, og dermed
afgørende for et sundt havmiljø. Det fremgår dog af ekspertgruppevurderingen bag
forslaget om tærskelværdien, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at sætte én
fast fagligt begrundet tærskelværdi. Hvor stort omfang en naturtyper kan "tåles" at være
i dårlig tilstand, afhænger blandt andet af den kvalitet havbunden i god tilstand har, og
hvor sensitiv havbundstypen er. Der kan således ikke siges at være et klart fagligt
grundlag, som ligger til grund for valget af tærskelværdier. Det er baseret på
eksisterende tærskelværdier fra habitatdirektivet og ekspertvurderinger.
Kilde: Miljøministeriet
8