EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 263
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 18. november 2021

kl. 12.30

vær. 2-133

Henrik Møller (V), næstformand, Jens Joel (S), Karsten Hønge (SF),

Anne Valentina Berthelsen (SF), Jette Gotlieb (EL), Søren Sønder-

gaard (EL), Victoria Velasquez (EL), Hans Andersen (V), Christoffer

Aagaard Melson (V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Alex Ah-

rendtsen (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Desuden deltog:

Udenrigsminister Jeppe Kofod, udlændinge- og integrationsminister

Mattias Tesfaye, uddannelses- og forskningsminister Jesper Peter-

sen, forsvarsminister Trine Bramsen, erhvervsminister Simon Kolle-

rup og skatteminister Morten Bødskov.

Anne Valentina Berthelsen fungerede som formand til og med punkt 4, hvorefter Henrik Møller fun-

gerede som formand resten af mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3829 (almindelige anliggender) den 23. november 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 76 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg forlægger alle punkter til orientering. Jeg forventer, at forberedelsen af

topmødet bliver hovedemnet sammen med retsstatsdialogen og forholdet til Storbritannien.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.

–

17. december (udkast til

kommenteret dagsorden)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3829

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 16-17/12-21

–

bilag 1 (fortrolig kommenteret dagsorden

forud for DER 16-17/12-21)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet for almindelige anliggender vil den kommenterede dagsorden

for mødet i Det Europæiske Råd blive præsenteret. Det står endnu ikke klart, hvad hovedemnet på

Det Europæiske Råd bliver, og dagsordenen er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt

er der lagt op til en statusdrøftelse af covid-19 i lyset af den seneste udvikling. Derudover vil der

Side 223

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

være en drøftelse af EU’s krisehåndtering og modstandsdygtighed, hvilket også er på dagsordenen

som et selvstændigt punkt.

En anden vigtig sag vil være en drøftelse af stigende energipriser som opfølgning på Det Europæi-

ske Råd den 22.-23. oktober 2021. Derudover vil der være en drøftelse af sikkerhed og forsvar

med fokus på det strategiske kompas og EU-NATO-samarbejdet.

Som vanligt vil Det Europæiske Råd også drøfte EU's eksterne relationer. På nuværende tidspunkt

er der lagt op til en forberedende drøftelse af EU-Afrika-topmødet, der finder sted den 17.-18. fe-

bruar 2022. Jeg kan ikke afvise, at der kan komme yderligere punkter på dagsordenen.

Det er forventningen, at Rådet for almindelige anliggender vil tage den kommenterede dagsorden

til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner for mødet i

Det Europæiske Råd vil først finde sted på rådsmødet for almindelige anliggender den 14. decem-

ber 2021.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 224

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

2. Rådskonklusioner om styrket kollektivt beredskab, indsatskapacitet og

modstandsdygtighed over for fremtidige kriser

−

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3829

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Det Europæiske Råd opfordrede i juni 2021 det kommende slovenske for-

mandskab til at arbejde videre med at forberede vores kollektive beredskab, indsatskapacitet og

modstandsdygtighed over for fremtidige kriser. Formandskabet har på den baggrund igangsat for-

handlinger om rådskonklusioner på området.

Det er forventningen, at rådskonklusionerne

–

bl.a. på baggrund af læren fra covid-19

–

vil under-

strege vigtigheden af at opbygge modstandsdygtighed over for fremtidige kriser. Det skal ske ved

at mindske EU’s afhængighed af tredjelande på kritiske områder

og ved at øge fokus på evnen til

at håndtere nye trusler f.eks. desinformation og cyberangreb. Det er samtidig forventningen, at

konklusionerne vil lægge op til jævnlige drøftelser i Rådet for Almindelige Anliggender af emnet i

fremtiden.

Vi støtter arbejdet med at styrke europæisk modstandsdygtighed over for fremtidige kriser. Det er

klart, at arbejdet med at styrke modstandsdygtighed bør ske med respekt for nationale kompeten-

cer. Det understreges også i udkastet til rådskonklusioner.

Det er samtidig vigtigt, at arbejdet med at mindske europæisk afhængighed på kritiske områder

ikke sker på bekostning af princippet om en åben økonomi, hvilket Danmark som lille eksportorien-

teret land har en stor interesse i.

Jeg vil gerne understrege, at konklusionerne ikke i sig selv indebærer operative beslutninger. De vil

skulle træffes på de forskellige indsatsområder. Men konklusionerne sætter en vigtig politisk ret-

ning, og de sender et klart signal om behovet for at ruste EU bedre til fremtidige kriser. Derfor er

det også min forventning, at vi vil kunne støtte konklusionerne på rådsmødet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 225

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

3. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

−

Politisk drøftelse

SWD (2020) 0046, SWD (2020) 0047 og KOM (2021) 0644

Rådsmøde 3829

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Formålet med drøftelsen er at gøre status over udvidelsesprocessen. Drøf-

telsen kommer, efter Kommissionen sidste måned fremlagde sin årlige udvidelsespakke, dvs.

fremskridtsrapporterne for de seks lande på Vestbalkan samt Tyrkiet.

Overordnet set tegner fremskridtsrapporterne et blandet billede af udviklingen i regionen, hvor kun

få lande har gjort fremskridt af betydning. En af grundene er naturligvis, at landene har været hårdt

ramt af covid-19. Albanien og Nordmakedonien har gjort størst fremskridt. Jeg havde lejlighed til at

besøge de to lande og Serbien for godt 2 måneder siden. Både i Nordmakedonien og Albanien fik

jeg bekræftet indtrykket af regeringer, der gør en målrettet indsats for at opretholde et højt reform-

tempo.

Kommissionen fremhæver i sin udvidelsespakke især de fremskridt, som Albanien har gjort. Under

mit besøg i Tirana blev det gjort meget klart, at udviklingen ikke var gået så hurtigt, hvis det ikke

havde været for det pres, lande som Danmark havde lagt på Albanien. Det tager jeg som en be-

kræftelse af, at vores strengt meritbaserede tilgang bærer frugt.

I de øvrige lande har fremskridtene været begrænsede. Serbien har dog gjort små fremskridt i pe-

rioden. Især vil jeg gerne fremhæve, at den serbiske regering har forberedt en forfatningsreform,

der retter op på nogle af de mangler, som EU og andre har fremhævet. Forfatningsreformen er

udarbejdet i konsultation med Venedigkommissionen. Den vil blive lagt frem til vedtagelse i slutnin-

gen af måneden. Hvis reformen bliver vedtaget, vil det udgøre et vigtigt skridt i retning af en forbed-

ring af retsstatsforholdene i landet.

Endelig er der Tyrkiet. Her er der ikke sket fremskridt. Tværtimod er der sket decideret tilbagegang,

bl.a. med hensyn til respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Det kommer ikke som

en overraskelse, når man ser, hvordan Tyrkiet har ageret de senere år. Men det er imidlertid fortsat

nødvendigt at opretholde dialog og samarbejde med Tyrkiet på områder i vores interesse, herun-

der især håndtering af irregulær migration.

Jeg forventer ikke, at der skal træffes beslutninger om udvidelsen på dette rådsmøde. Bulgarien

blokerer stadig for, at indledning af optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien kan finde sted.

Bulgarien har selv offentligt meldt ud, at det sker på grund af en bilateral strid med Nordmakedoni-

en. Det bulgarske veto vedrører ikke Albanien, men en række medlemslande ønsker fortsat ikke at

opsplitte indledning af optagelsesforhandlinger med de to lande.

Bulgarien er i disse dage i færd med at afholde nyvalg. Forhåbentlig vil det bidrage til at afklare, om

vi kan nå at afholde de regeringskonferencer, der vil markere den formelle start på optagelsesfor-

handlingerne med Albanien og Nordmakedonien, inden årets udgang.

Søren Søndergaard:

Jeg havde egentlig ikke forestillet mig at tage ordet, men så sagde ministe-

ren noget om Tyrkiet, som ikke står i regeringens samlenotat. Der står, at det lægges op til en bred

Side 226

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

drøftelse, og ministeren konstaterer det fuldstændig indlysende

–

at det går den stik forkerte vej i

Tyrkiet

–

hvorefter ministeren siger, at det er nødvendigt at opretholde dialogen. Selvfølgelig skal vi

opretholde dialogen, det skal vi med alle

–

det skal vi vel også med Rusland, Belarus og alle muli-

ge andre slyngelstater.

Men hvad har det at gøre med EU’s udvidelse og stabiliserings-

og associeringsproces? Der er en

diskussion om, hvorvidt man skal opdatere associeringsaftalen med Tyrkiet, og vi havde diskussio-

nen om, hvorvidt man skulle starte den tekniske forberedelse af det osv. Hvad betyder det for det?

Kan ministeren uddybe, hvad den betragtning om Tyrkiet egentlig betyder for det emne, der er på

dagsordenen her, nemlig EU’s forhold til Tyrkiet?

Vi skal senere diskutere Belarus’ præsident, Alexander

Lukashenko. Han er en slyngel, men han

har dog ikke formået at sætte så mange personer i fængsel som Tyrkiets præsident, Recep Tayyip

Erdoğan, har. Han har heller ikke formået at fængsle lige så mange journalister.

Katarina Ammitzbøll:

Jeg hører ministeren sige, at man vil fortsætte en dialog, som skal være

gradvis proportional, om et styrket samarbejde. Det ser derfor ud, som om der faktisk er tiltag imod

et øget og bredere samarbejde med forbehold for konditionaliteter. Det er ikke særlig klart, hvilke

hegnspæle man vil sætte ind, og er der overhovedet nogen skærpede krav eller tone over for Tyr-

kiet? Vi har lige haft en sag, hvor bl.a. den danske ambassadør og andre blev truet med at blive

persona non grata, fordi de støttede en fængslet oppositionsleder. Er der noget nyt om den sag?

Det sidste, der står, er om finansiering af de syriske flygtninge i værtslandet Tyrkiet. Vi har jo set,

hvordan Tyrkiet behandler mange af flygtningene, og der er også stor bekymring for, hvordan det

udvikler sig. Det gælder med hensyn til fundamentalisme og andre ting, som de udsættes for, og

hvilke skoleuddannelser børn får. Hvilke krav stiller man fra EU til de mange flygtninges ophold?

Hvad med børnene, uddannelsesmuligheder, jobskabelse og de livsvilkår, de nu har? Bliver der en

exitstrategi? Der har tidligere været talt om overdragelse til FN eller på en anden måde sikre or-

dentlige forhold til flygtningene.

Udenrigsministeren:

Vi er vist enige om, at der ikke er sket fremskridt i Tyrkiet

–

snarere tværti-

mod. Der er sket tilbageskridt, specielt på menneskerettighedsområdet og for retsstatsprincipper.

Men uden for udvidelsesrammen skal vi selvfølgelig opretholde en dialog på områder, hvor det er i

vores interesse. Det kan være håndtering af irregulær immigration og andre sager, hvor det er i

vores interesse at have en dialog.

Der er ikke diskussion af flygtninge i udvidelsesrammen på den måde, men vi har en dialog. Bl.a.

betaler vi rigtig mange penge til at sikre, at flygtninge får hjælp i Tyrkiet. Det er vigtigt, at vi fortsat

kan gøre det, for det er en vigtig del af dialogen at sikre, at flygtningene får den nødvendige hjælp i

Tyrkiet. Det er ikke på dagsordenen, men udvidelseskapitlerne og fremskridtsrapporten er.

Søren Søndergaard:

Jeg bliver mystificeret af det, ministeren siger. Vi har fået et samlenotat, der

handler om udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen. Af det fremgår, at formålet med

drøftelsen er at give medlemsstaterne en mulighed for bredt at drøfte EU’s udvidelse. Men der er

ikke nævnt ét ord om Tyrkiet i det. Ministeren bringer helt selvstændigt Tyrkiet på banen og siger,

at det går i den helt forkerte retning, hvorefter ministeren begynder at tale om at samarbejde med

Tyrkiet. Så spørger jeg bare, hvad det er, vi taler om?

Side 227

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Hvilke konsekvenser har det, at det går i den helt forkerte retning i Tyrkiet, for det punkt, der skal

diskuteres, nemlig udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen? Eller var det bare sådan:

I øvrigt mener jeg, at Kartago bør ødelægges? Jeg siger det selvfølgelig, fordi et flertal i Folketinget

har pålagt regeringen at arbejde for en skærpet kurs over for Tyrkiet i EU. Derfor er spørgsmålet,

hvordan den vedtagelse konkret vil give sig til udtryk i regeringens ageren på det møde, når det

gælder udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen?

Katarina Ammitzbøll:

Jeg går tilbage til, hvad der blev drøftet ved rådskonklusionerne i sommer

om Tyrkiet. Hvor er de skærpede krav?

Som det fremgår, blokerer Bulgarien for Nordmakedonien. Hvordan vil man løse det problem? Bul-

garien vil formentlig bare fortsætte med at blokere, som de har gjort længe. Hvis de bliver ved med

at være stopklods og nedlægge veto, er der så på nogen måde udsigt til, at der kan ske en associ-

ering, eller ser ministeren, at det bliver meget svært at få igennem?

Kim Valentin:

Man bliver selvfølgelig nysgerrig, når tingene står mellem linjerne, og ministeren

pludselig nævner Tyrkiet. Men jeg vil stadig væk følge op på retsstatsdialogen. Jeg ved godt, at

Polen og Ungarn ikke er på dagsordenen, men jeg ved også godt, at det flytter sig hver uge. Derfor

er jeg nysgerrig efter at vide, hvad status er? Der går lang tid imellem de rapporteringer, vi får. Og

lur mig, om man ikke kommer til at tale om i hvert fald Polen og muligvis også Ungarn. Hvad vil vi

som foregangsland gøre på det område, så vi ikke om et halvt år kan se, at vi ikke har presset or-

dentligt på? Det er jo nu, vi skal presse på for at få denne beslutning igennem.

Udenrigsministeren:

Til Søren Søndergaard: Vi vil i udvidelsesdiskussionen med kandidatlande-

ne konstatere, at det går i den forkerte retning for Tyrkiet på områder som retsstat, menneskeret-

tigheder osv. Jeg regner også med, at andre lande vil konstatere det. Det ligger der i det punkt på

dagsordenen. Hvordan man håndterer flygtninge i Tyrkiet, er ikke på dagsordenen. Men vi har inte-

resse i en dialog med en række lande, som Søren Søndergaard selv nævnte

–

ikke for at belønne

et land, men fordi vi varetager vores egne interesser. Det har ikke noget med udvidelsen at gøre.

Til Katarina Ammitzbøll: Bulgarien har selv sagt, at der er en strid med Nordmakedonien. Der er

ingen tvivl om, at Nordmakedonien er kommet meget langt med implementering af retsstatsrefor-

mer og menneskerettigheder, og de har været klar til at tage de videre skridt relativt længe. Derfor

har jeg både bilateralt over for Bulgarien, men også i et brev sammen med andre udenrigsministre,

opfordret til, at man får løst striden mellem Bulgarien og Nordmakedonien. Det er meget vigtigt, for

uløste stridigheder skal jo ikke importeres, men skal løses, før man går videre i medlemsprocessen

og på et tidspunkt bliver medlem af EU. En række lande lægger vægt på sammenhængen mellem

at starte en regeringskonference med både Albanien og Nordmakedonien på samme tid, så vi er

lidt blokeret af situationen med Bulgarien.

Anden valgrunde er i gang i Bulgarien, og jeg håber, at man kan få løst striden, når der kommer

klarhed efter et valg, så vi kan komme videre. Det har vi alle interesse i. Danmark skubber meget

aktivt på både over for Bulgarien, men også i EU-kredsen.

Til Kim Valentin: Der er en landespecifik dialog, hvor fem lande bliver evalueret ved hver dialog, og

Polen og Ungarn er ikke blandt de fem lande på det næste møde. Danmark er sammen med lige-

sindede lande helt i front med hensyn til at sikre, at grundlæggende værdier i retsstaten bliver op-

Side 228

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

retholdt i alle EU’s medlemslande –

også Polen og Ungarn, og det vil vi fortsætte med. Polen og

Ungarn er blevet evalueret på andre møder og i andre sammenhænge. Vi havde f.eks. den hori-

sontale diskussion af retsstatssituationen i Europa, hvor specifikt Polen var et kæmpetema med

hensyn til uafhængigheden af domstolene

–

det er et kæmpe problem. Jeg er glad for, at der er

stærk opbakning fra Venstre til regeringens klare, konsekvente linje om, at Danmark skal gå for-

rest. Det er godt, vi står sammen, også med hensyn til resten af EU i disse sager.

Søren Søndergaard:

Jeg forstår, at ministeren fortolker Folketingets vedtagelse om en skærpet

kurs over for Tyrkiet på den måde, at man på et møde vil sige, hvad der er fuldstændig oplagt for

enhver

–

at det går i den forkerte retning. Vi andre må så overveje, om vi synes, at det er en rigtig

fortolkning af Folketingets ønske om en skærpet kurs over for Tyrkiet.

Udenrigsministeren:

Regeringen mener, at man skal indstille optagelsesforhandlinger med Tyrki-

et, men det kan der ikke opnås enighed om i EU’s medlemslande. Tyrkiet går i den markant forker-

te retning med hensyn til retsstat og menneskerettigheder, og det bekræfter de rapporter, vi sidder

med. Det behøver vi ikke gå dybere i, for det er vi alle sammen enige om

–

heldigvis også Kom-

missionen. Vi synes ikke, at det giver mening at fortsætte forhandlingerne med Tyrkiet. Reelt er de

også gået helt i stå

–

der er jo ikke reelle forhandlinger i øjeblikket.

Side 229

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

4. Status for forholdet mellem EU og Storbritannien

−

Status

KOM (2020) 0856

Rådsmøde 3829

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (19)

–

bilag 428 (udvalgsmødereferat side 640, forelagt i EU til

forhandlingsoplæg 6/2-20)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at vi på rådsmødet vil gøre status over forhandlingerne mel-

lem EU og Storbritannien om protokollen om Nordirland. Forhandlingerne er desværre særdeles

vanskelige, men vi håber og arbejder fortsat for det bedste. Et forhandlingssammenbrud kan

–

som

følge af den britiske tilgang

–

desværre ikke udelukkes. Hvis det sker, kan det inden for en over-

skuelig fremtid blive nødvendigt at drøfte modforanstaltninger fra EU’s side. Dér er vi dog ikke helt

endnu.

Kommissionen fremlagde den 13. oktober 2021 en samlet pakke for protokollen om Nordirland, der

har til formål at løse helt konkrete praktiske problemer med varer, der importeres fra Storbritannien

til Nordirland. Alle forslagene bygger på ønsker fra den nordirske befolkning og nordirsk erhvervs-

liv. Danmark bakker fuldt og helt op om Kommissionens pakke.

Britiske ønsker om at afkoble Nordirland fra det indre marked og at udfase EU-Domstolens jurisdik-

tion vil EU til gengæld ikke kunne imødekomme. Og en egentlig genforhandling af protokollen er

heller ikke en option. Det skyldes, at begge dele ville være uforenelige med grundpræmissen i pro-

tokollen om Nordirlands tilknytning til det indre marked. Protokollen er en afgørende forudsætning

for den åbne grænse mellem Irland og Nordirland og dermed fredsaftalen. Samtidig er det helt cen-

tralt at sikre, at EU’s høje standarder for f.eks. fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse opret-

holdes. Det kan i den sidste ende også have direkte betydning for danske forbrugere.

Situationen i dag er, at Storbritannien i over en måned ikke har engageret sig reelt i forhandlinger-

ne med EU. Storbritannien har samtidig øget konfliktniveauet over for EU ved at true med at udløse

den såkaldte artikel 16 i protokollen om Nordirland, der reelt indebærer en hel eller delvis suspen-

sion af protokollen.

Kommissionen vurderer dog, at Storbritanniens grundlag for eventuelt at aktivere artikel 16 er me-

get tvivlsomt. Det skyldes, at udfordringerne i Nordirland er det forventede resultat af Storbritanni-

ens udtræden af det indre marked. Der er med andre ord ikke tale om en fejl eller utilsigtede kon-

sekvenser. Hvis Storbritannien aktiverer artikel 16, vil det være nødvendigt at give et robust mod-

spil.

Jeg håber naturligvis fortsat meget på, at det ikke kommer dertil, og at der findes en snarlig løsning

ikke mindst af hensyn til befolkningen og virksomhederne i Nordirland. Det vil være det bedste for

alle parter. Og det vil skabe grundlaget for at komme videre med at udvikle et godt samarbejde

mellem EU og Storbritannien. Men, som forholdene står lige nu, må vi forberede os på yderligere

eskalering af konfliktniveauet mellem EU og Storbritannien.

Vi vil i det videre forløb derfor pejle efter følgende punkter:

Side 230

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

•

At EU bør udvise fleksibilitet inden for rammerne af protokollen, men at indgåede afta-

ler skal overholdes.

At Nordirlands tilknytning til det indre marked ikke er til forhandling.

At hensyn til freden i Nordirland og sikring af Irlands interesser er afgørende. Når små

medlemslandes interesser er på spil, er det afgørende, at EU udviser solidaritet. Det

ville vi fra dansk side også forvente og ønske, hvis det var os, der stod til at komme i

klemme.

At EU’s reaktion –

hvis Storbritannien udløser artikel 16

–

skal være saglig og propor-

tional, men samtidig afspejle situationens alvor og modpartens ageren.

•

Endelig finder regeringen det

–

som igennem hele brexit-forløbet

–

afgørende at opretholde EU27-

enigheden og at bakke op om Europa-Kommissionen som forhandler.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 231

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

5. Den landespecifikke retsstatsdialog

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0700

Rådsmøde 3829

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet i oktober 2021 havde vi en horisontal drøftelse af Kommissi-

onens seneste retsstatsrapport fra juli. På det kommende rådsmøde er der planlagt landespecifik-

ke drøftelser af de næste fem landekapitler i Kommissionens retsstatsrapport, dvs. Kroatien, Italien,

Cypern, Letland og Litauen.

Det er afgørende for regeringen, at alle medlemsstater lever op til EU’s grundlæggende værdier.

Ikke mindst retsstatsprincippet. Kommissionens retsstatsrapport og dialogen i Rådet er vigtige red-

skaber til tidligere at opdage og forebygge negative tendenser, før de for alvor udvikler sig til pro-

blemer, som det kan være svært at rette op på. Derfor er jeg stolt af, at Danmark bidrog til at få

initiativet godt fra start ved at være blandt de første fem lande, der blev drøftet sidste år.

Jeg forventer, at vi får en konstruktiv erfaringsudveksling ligesom tidligere gange. Og jeg vil enga-

gere mig aktivt i drøftelserne og støtte op om formatet, så det bliver videreført under fremtidige for-

mandskaber. På den måde kan medlemslandene fortsætte med løbende at se hinanden i kortene

og være med til at sikre efterlevelsen af retsstatsprincippet.

Kim Valentin:

Vi er i Venstre lidt bekymrede for Polens og Ungarns retsstatsstatus. Kan ministeren

uddybe, hvad status er for den situation, og hvad man forventer, der sker inden for den næste peri-

ode med de lande, der har fået ret kraftige bemærkninger om deres retsstatsstatus? Danmark er jo

også nævnt i dialogen

–

hvad forventer regeringen, der sker med os selv?

Udenrigsministeren:

For det første er det min og regeringens høje prioritet, at vi har den årlige

horisontale retsstatsrapport og de løbende landespecifikke retsstatsdialoger. De fem lande, der

skal debatteres på det næste rådsmøde, er hverken Polen, Ungarn eller Danmark. Danmark har

tidligere været igennem den proces. Vi er derfor ikke på dagsordenen, men Kommissionens kapit-

ler om Danmark var gennemgående meget positive. Kommissionen nævner, at Danmark er et af

de mindst korrupte lande, og at domstolene nyder en høj grad af uafhængighed. Kommissionen

nævner særlig to emner med mulighed for forbedringer. Det gælder begrænsede ressourcer og

udfordringer med digitalisering i domstolene samt indsatsen mod korruption.

Men alt det skal læses i lyset af, at Danmark for nylig for sjette gang i træk blev udråbt som den

bedste retsstat i verden af World Justice Project. Det vigtige for regeringen er, at den landespeci-

fikke dialog fortsætter under det slovenske formandskab, og vi ønsker også, at det fortsætter under

kommende formandskaber. Vi presser på, for at det skal ske. Det er en god mekanisme til at fore-

bygge, at der kommer et skred i den forkerte retning i retsstaten i medlemslande. Nogle gange kan

det komme så langt ud, at det kan være svært at rette på. Vi har aktuelt sagen med Polen og Un-

garn som eksempler på, at det havde været godt, hvis man kunne have sat ind lidt tidligere for at

sikre, at det ikke gik den vej. Skulle der alligevel opstå en drøftelse af Polen, er vi selvfølgelig klædt

på til at gøre de danske synspunkter gældende.

Side 232

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Sagen om Polen blev drøftet i forbindelse med Det Europæiske Råd i oktober 2021, hvilket stats-

ministeren redegjorde for i forbindelse med afrapportering til både Europaudvalget og Det Uden-

rigspolitiske Nævn. Det er nu op til Kommissionen, som jo er traktatens vogter, at tage de fornødne

skridt for at rette op på forholdene. Jeg kan i dag ikke komme det nærmere, men vi vender meget

gerne tilbage til udvalget med nyt, når der er grundlag for det. Jeg synes, at vi har en fælles inte-

resse, og jeg er glad for, at Venstre bakker regeringen op, og at vi har stor fokus på, hvordan

grundlæggende værdier som retsstatsprincipper opretholdes i det fællesskab, vi er en del af.

Kim Valentin:

Lad mig starte med at bekræfte, at vi jo er på samme rille på pladen, med hensyn til

hvad Danmark skal gøre. Men jeg taler om hastigheden. Hvad presser vi på med i øjeblikket? Men

respekt for, at de ikke er på dagsordenen, og derfor vil jeg ikke bruge mere tid på det nu.

Kroatien er på dagsordenen, og der er netop problemer i uafhængigheden mellem domstole og

lovgivning. Hvad vil vi præcis gøre med hensyn til Kroatien?

Udenrigsministeren:

Jeg deler utålmodigheden med hensyn til problemerne på retsstatsområdet,

ikke mindst i Polen. For at gøre det meget forståeligt må det jo være sådan, at man må have tillid

til, at domstolene i EU’s medlemslande reelt er uafhængige. Hvis der er tvivl om det, har landet en

udfordring. Men hele EU har også en udfordring, for det kan påvirke os i sidste ende

–

borgere og

virksomheder, som agerer på det samme indre marked i Europa.

Som det står nu, er det op til Kommissionen som traktatens vogtere at tage de fornødne skridt og

rette op på forholdene. Jeg har sagt meget klart, at når der kommer nyt, så vender jeg tilbage til

udvalget, og vi presser på, hvad vi kan.

En af de vigtige ting er hele EU’s genopretningsfond og sikring af, at Polen overholder deres for-

pligtelser om retsstatsprincipper og grundlæggende værdier. Det er et af redskaber, vi har. Rege-

ringen mener, at det er vigtigt at koble dét at modtage penge fra EU-budgettet, som vi alle sammen

er med til at finansiere, til overholdelse af retsstatsprincipper.

Kim Valentin:

Som ministeren nok kan høre, dyrker jeg retsstatsdialogen i dag. Det gør jeg af en

bestemt årsag. EU bliver udfordret af reducering af retsstatsprincipperne, specielt i de tidligere øst-

europæiske lande. Det er dét, jeg er usikker på i denne sammenhæng. Det er godt, at vi presser

på, og det er godt, at vi har forbundet økonomi og den måde, som landene udvikler sig på. Men det

må ikke bare blive ord, det skal også være handlinger. Vi skal rent faktisk flytte noget, og som jeg

ser det, går det den forkerte vej i øjeblikket. Selv om vi taler og taler, ser vi, at f.eks. Slovenien og

Slovakiet udvikler sig i den forkerte retning. Kroatien har næsten ikke bevæget sig, efter hvad jeg

kan læse mig frem til. Der er næsten ingen udvikling. Vi er nødt til at italesætte det, når EU samtidig

smider milliarder i den retning hvert eneste år. Jeg siger det nu, fordi jeg ikke selv kan sidde i Rådet

og sige noget. Det kan kun ministeren, og derfor er det her min mulighed for at påvirke ministeren i

den retning.

Udenrigsministeren:

Jeg elsker utålmodigheden i diskussionen om retsstatsprincipper

–

den deler

jeg. Der er jo forskellige redskaber, man kan bruge i den forbindelse, som vi bakker varmt op om.

Nogle er vi selv gået forrest i at udvikle, ikke mindst koblingen af modtagelse af penge fra EU-

budgettet til overholdelse af retsstatsprincipperne. Det synes vi er helt naturligt, og det er min politi-

ske holdning, at man skal gøre det.

Side 233

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Vi har fået etableret retsstatsmekanismen, som nu er for EU-Domstolen. Så må vi se, hvornår af-

gørelsen kommer. Retsstatsdialogen er jo ét blandt flere redskaber. Der er artikel 7 og desuden

Kommissionens mulighed for at tilbageholde penge fra genopretningsfonden. Der er en række for-

skellige redskaber, og vi mener, at vi skal bruge alle de redskaber, vi kan, inden for retsstatens

principper. Vi skal gøre det, der er juridisk muligt, for at opretholde, at man efterlever retsstatsprin-

cipper og grundlæggende værdier.

Emnet på rådsmødet er de landespecifikke retsstatsrapporter. De har i høj grad til formål tidligt at

identificere og opdage mulige problemer på retsstatsområdet og forebygge, at de udvikler sig til

alvorlige problemer, der kan være svære eller umulige at rette op på. For at tage et eksempel gen-

nemførte Malta sidste år retsreformer, som har styrket domstolenes uafhængighed. Slovakiet har

optrappet efterforskning af korruption, især på højt niveau. De forskellige redskaber skal bruges,

men ingen af dem kan stå alene. Retsstatsdialogen er et vigtigt redskab, men det er ikke det ene-

ste, og det alene kommer ikke til at løse problemerne.

Man kan mærke på debatten i Rådet, at landene tager det meget alvorligt. Man vil gerne være en

velfungerende retsstat og leve op til EU-traktaten, når man er medlem, og man vil også gerne dele

erfaringer med andre. Så jeg synes på mange måder, at det er nyttigt. Hvis man zoomer ud og

kigger i verden, hvor nogle af de principper er under voldsomt pres, synes jeg, at det er godt, at vi

også internt tager det alvorligt. Det er godt, at vi løbende ser på, om vi kan gøre noget bedre

–

og-

så i Danmark

–

så vi kan blive bedre retsstater og demokratier og bedre til at overholde de grund-

læggende værdier, der forener os. Det er min politiske holdning til det.

Side 234

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

6. Lovgivningsmæssig programmering

–

Kommissionens arbejdsprogram for 2022

−

Forelæggelse ved Kommissionen

KOM (2021) 0645

Rådsmøde 3829

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 235

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Punkt 2. Rådsmøde (udenrigsanliggender

–

handel) fra den 29. november

–

3. december

2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 76 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg forelægger alle punkter til orientering.

WTO’s 12. ministerkonference (MC12)

−

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner/Rådsafgørelse

KOM (2021) 0672

Rådsmøde 29/11-21

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (072)

–

bilag 321 (udvalgsmøde referat side 1096, spørgsmål vedr.

Doha-udviklingsrunden blev forelagt EUU til forhandlingsoplæg 13/6-08)

Udenrigsministeren:

Rådsmødet for EU’s handelsministre finder sted i margenen af WTO’s 12.

ministerkonference i Genève

–

også kaldet MC12. Det eneste dagsordenspunkt vedrører MC12 og

forhandlingerne i WTO. Rådsmødet indledes den 29. november 2021, dagen før MC12 starter.

Afhængigt af forhandlingerne vil Rådet kunne mødes igen senere i løbet af MC12 for at behandle

og godkende eventuelle resultater, der opnås enighed om i WTO-kredsen.

Det er kort tid siden, jeg i forbindelse med handelsministermødet den 11. november 2021 oriente-

rede udvalget om forhandlingssituationen i WTO og forventningerne til MC12. Der er ikke sket væ-

sentlige nye udviklinger siden da.

På det kommende møde ventes Rådet på baggrund af en orientering fra Kommissionen igen at

drøfte status

i forhandlingerne og EU’s prioriteter. Der ventes vedtagelse af både rådskonklusioner

og en rådsafgørelse om EU’s forhandlingslinje og tilslutning til de aftaler, der opnås enighed om på

MC12, som det er praksis i forbindelse med WTO-ministerkonferencer. Det vil vi støtte.

Med mindre end to uger til MC12 er der desværre fortsat stor usikkerhed om udsigten til resultater.

Forhandlingerne i Genève er intensiveret, men der ses fortsat kun begrænset sammenfald i med-

lemmernes positioner.

Som jeg redegjorde for i forelæggelsen af rådsmødet den 11. november 2021, er fokus især på to

potentielle resultater: For det første en aftale om begrænsning af miljøskadelige fiskerisubsidier, og

for det andet et WTO-bidrag til mere ligelig global adgang til covid-19-vacciner. I forhandlingerne

om fiskerisubsidier er det stadig emner som udviklingslandes forpligtelser, brændstofsubsidier og

koblingen til bæredygtig fiskeriforvaltning, der skiller parterne. Der er heller ikke enighed om det

amerikanske forslag om at inkludere bestemmelser om tvangsarbejde.

EU prøver bl.a. at sikre, at forhandlingerne fokuserer på de subsidier, som har de mest skadelige

miljøkonsekvenser. Herudover er det vigtigt for EU, at den øgede fleksibilitet, som typisk gives til

udviklingslande i WTO-aftaler, målrettes mindre fiskerinationer og de fiskere, som har det største

behov.

Side 236

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Der arbejdes også hårdt på at finde kompromisser for sundhed og covid-19-vacciner. Det er vigtigt

for regeringen, at vi ser på, hvordan det multilaterale handelssystem kan bidrage til den globale

håndtering af covid-19. Vi har drøftet disse spørgsmål i udvalget tidligere og ikke mindst Indiens og

Sydafrikas forslag om en TRIPS-waiver i form af en tidsubegrænset suspension af de intellektuelle

rettigheder til covid-19-produkter. EU og regeringens vurdering er fortsat, at dette forslag ikke vil

løse de konkrete globale udfordringer for produktion og udrulning af vacciner. Samtidig kan forsla-

get skabe usikkerhed om hele patentsystemet og svække den fremtidige udvikling af vacciner og

lægemidler.

EU’s fokus er i stedet på at øge den globale vaccineproduktion ved styrket brug af tvangslicenser i

henhold til TRIPS-aftalen. Derudover er der en række andre praktiske tiltag, der kan gøre en reel

forskel, såsom begrænsninger af eksportrestriktioner og forøgelse af vaccineproduktion. Det støtter

regeringen. Mere generelt er regeringen villig til at se på alle forslag, der kan øge adgangen til sikre

og effektive covid-19-vacciner for alle.

Som på tidligere WTO-ministerkonferencer venter jeg også, at landbrug vil være et vigtigt emne.

Det skyldes især, at mange udviklingslande ønsker ændringer af de eksisterende regler, f.eks. om

omfanget af national landbrugsstøtte. Det har EU forståelse for, og der er vilje til at se på kompro-

misser. Men

WTO’s medlemmer står meget langt fra hinanden. Det er derfor mere realistisk, at

fokus vil være på mindre tiltag om f.eks. bedre løbende information om national landbrugsregule-

ring og støtteordninger, mens større spørgsmål vil skulle håndteres frem mod næste ministerkonfe-

rence, MC13.

I spørgsmålet om WTO-reformer vil MC12 ikke i sig selv kunne levere konkrete resultater. Men jeg

håber fortsat, at der kan opnås bred opbakning til at sætte arbejdet i gang. I bedste fald ved ned-

sættelse af en arbejdsgruppe, som skal konkretisere indholdet af reformarbejdet frem mod MC13.

Reform af WTO’s regelsæt og institutionelle rammer er helt centralt for organisationens fortsatte

relevans. Bl.a. er det vigtigt at finde en løsning, så WTO’s tvistbilæggelsesfunktion igen kan

funge-

re ordentligt.

En anden vigtig del af resultatpakken fra MC12 vil være vedtagelse af flere erklæringer, dels om

fremtidige indsatser på forskellige handelspolitiske områder, dels en horisontal erklæring om WTO.

På MC11 i 2017 var det ikke muligt at blive enige om en sådan samlet erklæring. Så det vil være af

stor symbolsk betydning, hvis det kan lykkes på MC12.

Vi har især presset på for ambitiøse erklæringer om bæredygtig udvikling. Det er her positivt, at

USA og Kina nu har meldt ud, at de også forventer at støtte den planlagte erklæring om grønne

emner i WTO. Jeg vil arbejde for, at denne erklæring også udmøntes i konkrete tiltag, ikke mindst

nye forhandlinger om liberalisering af handel med grønne varer og tjenesteydelser.

Katarina Ammitzbøll:

Det er positivt, at det grønne nu forhåbentlig kommer til at fylde i WTO. Er

der andet om grønne normer ud over grønne produkter? I EU-sammenhæng har vi f.eks. talt om at

leve op til Parisaftalen. Regeringen skal have ros for både Parisaftalen og COP26, herunder for-

handlingerne om Keeping 1,5ºC Alive, hvor Danmark sad for bordenden.

Vaccinemangel er stadig et stort globalt problem, og kun 5-10 pct. af befolkningen i udviklingslan-

dene er vaccineret. Der er stadig et kæmpe behov for vacciner, og det giver et pres. Kan ministe-

Side 237

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

ren sige lidt mere om, hvilken slags waiver der er tale om? I TRIPS er der en vis fleksibilitet indbyg-

get, både ved at man kan få en licens til at producere til nationalt forbrug, og man kan også i visse

tilfælde få lov til at producere og eksportere. Det har Canada f.eks. gjort til Rwanda for AIDS.

Vi har en stor vaccinekapacitet, og man skal måske passe på, at der kan blive åbnet op for et pres

fra mange andre hensyn. Spørgsmålet er, om man ikke kan løse det inden for rammerne af TRIPS.

Hvor meget skal der til i waiveren, for der er meget fleksibilitet? Vi skal også have respekt for medi-

cinalindustrien, som bruger mange milliarder på at udvikle en vaccine. Hvor lang tid skal waiveren

løbe

–

er der en tidsbegrænsning?

Søren Søndergaard:

Det store problem i øjeblikket er, at EU blokerer for at finde en løsning for

TRIPS-waiveren. Derfor er jeg rigtig glad for følgende formulering i samlenotatet: »I betragtning af

den uafklarede forhandlingssituation vedrørende TRIPS-waiver og det store behov for bidrag til

vaccineadgang er regeringen indstillet på at overveje et eventuelt kompromis om dette spørgs-

mål«. Jeg synes, det lyder rigtig godt, men så kommer fortsættelsen: »som Kommissionen mener,

EU vil kunne leve med«.

Det virkelig vigtige i denne sag er jo ikke, om EU kan leve med det, men om millioner af menne-

sker, der risikerer at dø, kan leve med det. Herunder også om vi kan leve med, at smitten kommer

tilbage til Danmark, fordi den muterer. Det er det interessante spørgsmål. Men hvad betyder det

egentlig, at man pantsætter sin linje hos Kommissionen? Hvorfor skal det være Kommissionen, der

kan leve med det? Vi kan vel godt have en linje, som vi agiterer for, uden at Kommissionen siger,

at de kan leve med den?

Det andet spørgsmål gælder Doharunden. Der står i samlenotatet, at forhandlingerne i Dohaudvik-

lingsrunden blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999,

26. oktober 2001 og 13. juni 2008. Skal det forstås på den måde, at regeringen forhandler på bag-

grund af mandater, der er givet af Folketinget for henholdsvis 22, 20 og 13 år siden? Hvis det er

tilfældet, vil jeg gerne vide, om ministeren kan uddybe, hvilke dele af de igangværende forhandlin-

ger i WTO, som er dækket ind af disse forhandlingsmandater?

Udenrigsministeren:

Til Katarina Ammitzbøll: Det er vigtigt for regeringen, at EU vedvarende har

fokus på effektiv implementering og håndhævelse af aftaler om handelspolitiske forpligtelser, bl.a.

på bæredygtighedsområdet. Derfor er jeg tilfreds med, at Kommissionen har igangsat en gennem-

gang af EU’s 15-punktshandlingsplan

om handel og bæredygtig udvikling fra 2018. Kommissionen

har gennemført en offentlig høring om handlingsplanen og igangsat et studie af, hvordan tredjelan-

de arbejder med bæredygtighed i handelspolitikken.

Vi har opfordret Kommissionen til at sikre grundig inddragelse af medlemsstaterne, når analysen er

færdig, og inden anbefalingerne til den fremtidige indsats udarbejdes. Det ventes at ske i starten af

næste år. Regeringen støtter det og vil også arbejde for en maksimal grøn handelspolitik, både for

produkter og normer. Fokus på MC12 er liberalisering af handel med grønne varer og tjenesteydel-

ser, plastik, reform af subsidier til fossile brændstoffer og en eventuel aftale om fiskerisubsidier. Det

er noget af det, vi kan få ind allerede nu.

Med hensyn til diskussionen om vacciner og TRIPS-waiver vil jeg gerne slå fuldstændig klokkeklart

fast, at regeringen arbejder benhårdt på at få vaccineproduktion og vaccineudrulning ud til hele

Side 238

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

verdenen. Vi er jo forhåbentlig politisk enige om, at vi er ikke igennem covid-19-krisen, før alle ver-

dens lande har fået adgang til vaccine. Vi støtter alt, hvad der kan gøres i den forbindelse og er klar

til at overveje alle forslag, der kan øge den globale adgang til vacciner. Men det skal være noget,

der reelt øger vaccineproduktionen og udrulningen af vaccinen.

Søren Søndergaard og jeg har diskuteret TRIPS-waiver mange gange, og vi har også haft samråd

om det. Det ville være fint, hvis det var et forslag, der bare ledte til øget produktion, men pointen er,

at der skal en række elementer til, for at man kan producere vacciner. Det gælder f.eks. knowhow,

forskellige ingredienser, der indgår i vaccinerne, produktionsfaciliteter og de rigtige personer. Derfor

er TRIPS-waiveren desværre ikke den gyldne løsning.

Den vej, som kan øge produktionen, er at benytte sig mere af tvangslicenser. EU har foreslået at

gøre processen smidigere og mere effektivt bruge tvangslicenser. Det involverer lempelse eller

komplet undtagelse fra en række af de proceskrav, der er i TRIPS. Man bevarer dermed TRIPS og

en beskyttelse af intellektuelle rettigheder, men gør processen for at udstede tvangslicenser meget

nemmere. Det kan være med til at løse problematikken.

Vi støtter også WTO’s generaldirektør

Ngozi Okonjo-Iwealas eget forslag om en såkaldt tredje vej.

Men hvor og hvordan kompromiset lander, er for tidligt at sige. Vores bedømmelse af det vil af-

hænge af, hvor godt kompromiset er

–

hvor meget produktion af vacciner øges, og hvor nem den

globale adgang kommer til at være. Jeg tror, at der er en grundlæggende uenighed

–

ikke om må-

let, men om hvilke midler der er de rigtige.

Vi vil støtte den vej, der hurtigst og mest effektivt vil kunne fremme global adgang til vacciner og

produktion. Den vej, som er mest effektiv til ikke bare den nuværende, men også fremtidige syg-

domspandemier og andet, der skal håndteres. Vi vil bekæmpe covid-19 og samtidig sikre et sy-

stem med bevarelse af patentrettigheder og intellektuelle rettigheder. Dermed risikerer vi ikke at

sætte udvikling af fremtidige produkter og vacciner over styr. Et grundlæggende brud med patent-

rettighedssystemet vil ikke føre til øget produktion, men vil få konsekvenser for hele lægemiddel-

området og vores mulighed for at sikre forskning i og udvikling af de rigtige lægemidler fremover.

Til Søren Søndergaard: Det er rigtigt, at der blev forelagt forhandlingsoplæg vedrørende WTO i

Europaudvalget den 7. oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den 13. juni 2008. De relaterer sig til

den såkaldte Dohaudviklingsrunde. Denne forhandlingsrunde var særdeles omfattende, og mange

af de nuværende forhandlinger udspringer af Dohaudviklingsrunden. WTO har også været gen-

stand for flere forslag til vedtagelse i Folketingssalen, ud over hvad vi har set her i udvalget, senest

med V 83 af 3. juni 2013 (Forslag til vedtagelse: Hvordan og på hvilke områder vil regeringen priori-

tere en forstærket dansk indsats på det internationale handelspolitiske område?).

Med udsigt til mulige nye forhandlinger om reformer af WTO i de kommende år vil regeringen over-

veje, om der vil være behov for at nyt forhandlingsoplæg på et passende tidspunkt. Vi vil vende

tilbage til udvalget, når det bliver vurderet relevant. Desværre må man også sige, at WTO af for-

skellige grunde har ligget stille i adskillige år. Det er godt, at USA nu er tilbage i en aktiv rolle, EU

har reformforslag på bordet, og jeg tror, at der er en fornemmelse af, hvor vigtigt det multilaterale

handelssystem er i den verden, vi kigger i. Dels for at løse handelstvister, dels for at sikre en real-

baseret handel, fremme en bæredygtig udvikling og nogle af de andre mål, vi har for handel.

Side 239

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Søren Søndergaard:

Jeg stiller et skriftligt spørgsmål om, hvilken del af det, der forhandles om på

nuværende tidspunkt, der er dækket ind af de tidligere mandater. Men det, ministeren sagde, var

rigtig godt.

Ministeren siger, at den danske regerings holdning til et kompromis afhænger af, om det bidrager til

at bringe vaccine ud til dem, der har brug for det. Problemet er, at det ikke er det, der står i samle-

notatet. Der står, at vores overvejelser med hensyn til et kompromis er, om Kommissionen mener,

at EU vil kunne leve med det. Jeg synes, at der er en vis forskel.

Katarina Ammitzbøll:

Vil anvendelsen af waiveren være tidsbegrænset? Der er allerede fleksibili-

tet inden for de eksisterende TRIPS-regler, og med waiveren vil man udvide det yderligere og give

hurtigere eksportlicenser. I TRIPS-reglerne er der allerede mulighed for at få produceret i et tredje-

land, hvis man ikke selv har faciliteterne som i eksemplet med Canada til Rwanda. Det er det, jeg

kan se i TRIPS uden at være ekspert på det. Hvilken merværdi giver waiveren? Det lyder, som om

at der er et stort pres fra sydlandene. Vil man igennem TRIPS kunne finde en løsning, så vi hurtigst

muligt får vacciner ud? Det er naturligvis målet, og det er også derfor, vi er med i f.eks. COVAX

(COVID-19 Vaccines Global Access).

Udenrigsministeren:

Til Søren Søndergaard: Jeg beklager, at jeg ikke fik svaret. Der menes, at

EU-landene i fællesskab kan leve med det. Det skulle stå lidt mere klart.

Til Katarina Ammitzbøll: Der er forslag fra nogle lande om en TRIPS-waiver

–

tidsubegrænset, som

jeg har forstået forslaget. Jeg skal ikke gentage, hvorfor det ikke er løsningen på vaccineproduktio-

nen.

Så er der forslaget om tvangslicenser. EU har foreslået at ophæve en række proceskrav vedrøren-

de tvangslicenser, som skal beskytte rettighedshaverens interesser. Det gælder f.eks. krav om ind-

ledende forhandlinger med rettighedshaveren, kompensation for udstedelse af tvangslicenser osv.

Det gælder også en række tekniske krav vedrørende eksport og import af de pågældende produk-

ter. Forslagets varighed sættes ned til 3 år med mulighed for forlængelse.

Sammenlagt er der tale om et potentielt meget effektivt forslag om forenkling af proceduren vedrø-

rende udstedelse af tvangslicenser. Samtidig respekterer forslaget det system for intellektuelle ret-

tigheder, som vi har med TRIPS-aftalen. Det er det system, som ligger til grund for den enorme

forsknings- og udviklingsindsats, som bl.a. udføres i forbindelse med covid-19-vacciner.

Indiens og Sydafrikas forslag om en TRIPS-waiver ophæver derimod helt aftalens beskyttelse af

patentrettigheder, ophavsret, design, forretningshemmeligheder, og det er af ubegrænset varighed.

Det er meget vidtgående og indebærer også en betydelig risiko for den langsigtede forskning og

innovation på dette livsvigtige område.

For regeringen er det afgørende, at vi når frem til noget, der reelt øger vaccineproduktion og global

adgang til vacciner. Det skal samtidig sikre, at vi ikke alene håndterer covid-19, men også andre

pandemier og sygdomme, og at vi fortsat kan udvikle, forske og sikre alle de gevinster, der er ved

patentrettigheder. Det har også været med til at udvikle covid-19-vacciner i den situation, vi er i.

Side 240

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 241

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

3. Siden sidst

a) Orientering om Kommissionens forslag til forordning om anvendelse af et

arrangement med generelle toldpræferencer (GSP-forordningen)

KOM (2021) 0579

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

Udenrigsministeren:

Kommissionen fremsatte sit forslag til en revideret forordning den 22. sep-

tember 2021. Udvalget har modtaget grund- og nærhedsnotat.

Forslaget bevarer de nuværende tre ordninger: Almindelig GSP, GSP+ og »alt undtagen våben«.

Der lægges op til begrænsede justeringer, bl.a. af betingelserne for at få GSP+ og af beskyttelses-

foranstaltningerne. Desuden foreslås en opdatering af konventionslisten, bl.a. med tilføjelse af Pa-

risaftalen og yderligere to ILO-konventioner.

Forslaget lægger også op til enkelte ændringer angående tilbagetrækning af præferencer. Bl.a.

indføres en hasteprocedure for tilbagetrækning ved særlig grove overtrædelser af de GSP-

relevante konventioner. Der lægges endvidere op til, at manglende overholdelse af et lands forplig-

telse til at tilbagetage egne statsborgere tilføjes som en af de årsager, der kan føre til, at præferen-

cer trækkes tilbage.

Regeringens udgangspunkt er, at GSP-ordningen

skal bevares som et af EU’s vigtigste

handelsin-

strumenter til at bistå udviklingslandene med at blive integreret i international handel og fremme af

bæredygtig udvikling.

Forhandlingerne i Rådet er kun i en indledende fase. Når processen er mere fremskreden, vil jeg

komme tilbage til udvalget om denne sag.

Orientering om EU’s aftale med USA om told på stål og aluminium

Udenrigsministeren:

Som nævnt i min forelæggelse af rådsmødet den 11. november 2021 an-

noncerede USA den 29. oktober 2021, at der fremover vil være toldfrihed på europæisk stål, så

længe importen ikke overstiger en tærskelværdi svarende til importen i 2018. EU gav tilsagn om at

suspendere sine modforanstaltninger mod USA, dvs. WTO-sagen og den genbalancerende told på

amerikanske produkter som f.eks. motorcykler og whisky. Siden da har EU taget de første tekniske

skridt til at gennemføre sin del af aftalen, og medlemslandene har støttet Kommissionens udkast til

en gennemførelsesforordning, der sikrer dette.

Som nævnt i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet den 11. november 2021 er aftalen med

USA ikke perfekt. Der vil stadig være told på europæisk import ud over den udmeldte tærskelvær-

di. Derfor suspenderer EU også kun sine modforanstaltninger. De bliver ikke permanent ophævet

og kan genindføres, f.eks. hvis en fremtidig amerikansk administration genindfører straftolden.

Alligevel er enigheden godt nyt

–

både for det politiske forhold på tværs af Atlanten og for de man-

ge virksomheder, også her i Danmark, der har måttet bære den ekstra told i samhandlen. Desuden

Side 242

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

forhåbentlig også for det globale klima, idet parterne som en del af aftalen også enedes om at ar-

bejde for en global aftale om bæredygtigt stål, som skal reducere stålsektorens betydelige klimaaf-

tryk.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 243

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

FO/L

Punkt 3. Forslag til direktiv om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union

−

Forelæggelse forud for forventet generel indstilling på rådsmødet (beskæftigelse, socialpoli-

tik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2021

KOM (2020) 0682

–

bilag 10 (fortroligt samlenotat)

KOM (2020) 0682

–

bilag 11 (brev fra beskæftigelsesudvalget vedr. udtalelse)

EUU alm. del (21)

–

bilag 81 (fortrolig kommenteret dagsorden)

KOM (2020) 0682

–

bilag 7 (fortroligt notat vedr. Rådets Juridiske Tjenestes

vurdering af hjemmelsgrundlaget)

KOM (2020) 0682 - svar på spm. 31, om forhandlingsoplæg vedr. Kommissionens

forslag til direktiv om mindsteløn, fra beskæftigelsesministeren

KOM (2020) 0682 - svar på spm. 9, om annullationssøgsmål ved EU-Domstolen i

forbindelse med vedtagelse af direktiv om passende mindstelønninger, fra

beskæftigelsesministeren

EU-note (21)

–

E 7 (EU-nyt af 12/11-21 om status for forslaget)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 244

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3830 (konkurrenceevne

–

forskning og rum) den 26. november

2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 76 (kommenteret dagsorden)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Jeg forelægger henstilling om etablering af en pagt for

forskning og innovation i Europa til forhandlingsoplæg. Jeg forelægger de øvrige fem punkter til

orientering.

1. Henstilling om etablering af en pagt for forskning og innovation i Europa

−

Vedtagelse

KOM (2021) 0407

Rådsmøde 3830

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Kommissionen har fremsat forslag til en pagt for forsk-

ning og innovation i Europa, som skal danne den politiske ramme om det europæiske forsknings-

rum frem mod 2030. Det står centralt i pagten, at forskning og innovation skal bidrage til at imøde-

komme tidens store udfordringer. Navnlig den grønne og digitale omstilling og genopretningen efter

covid-19-pandemien.

Pagten slår fast, at det europæiske samarbejde om forskning og innovation skal bygge på fælles

værdier og principper, som f.eks. forskningsetik, ligestilling og mobilitet. Den definerer desuden en

række prioriterede indsatsområder som f.eks. open science, forskningsinfrastruktur og videnover-

førsel, som kan være udgangspunkter for fælles initiativer og nationale tiltag.

Endelig lægger Kommissionen i sit forslag til pagten op til, at medlemslandene skal genbekræfte

Barcelonamålsætningen om, at 3 pct. af EU’s bnp skal gå til forskning og innovation. Det er et mål,

som vi i Danmark har nået, men som mange lande halter efter. Som støtte til 3-

procentsmålsætningen indeholder Kommissionens oprindelige forslag til henstilling også nogle nye

ikke juridisk bindende mål for øgede investeringer i forskning og innovation på nationalt og på EU-

plan.

Der foreslås et mål om, at offentlig finansiering af forskning og innovation skal udgøre 1,25 pct. af

bnp, samt at 5 pct. af offentlige nationale forskningsmidler skal afsættes til fælles programmer.

Yderligere forslår Kommissionen, at de medlemsstater, der halter efter 3-procentsmålsætningen,

øger deres offentlige finansiering med 50 pct.

Regeringen byder det samlede forslag om en pagt for forskning og innovation velkommen og

støtter vedtagelsen. Og vi støtter i høj grad pagtens mål om at bidrage til både den grønne og den

digitale omstilling og styrke Europas modstandsdygtighed og beredskab over for fremtidige kriser.

Regeringen lægger vægt på videreudviklingen af et stærkt og velfungerende europæisk forsknings-

rum, der bygger på fælles værdier, som vægter princippet om excellence inden for forskning, og

som har en effektiv styringsmekanisme.

Regeringen støtter udpegningen af prioriterede områder som grundlag for fælles indsatser.

Side 260

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Regeringen lægger stor vægt på at fastholde den fælleseuropæiske målsætning om at investere 3

pct. af bnp i forskning og innovation. Det er helt centralt for Europas fremtidige forskningskapacitet

og konkurrenceevne.

Regeringen lægger samtidig stor vægt på, at det er den enkelte medlemsstat, der selv bestemmer,

hvordan den vil imødekomme den overliggende målsætning om, at 3 pct. af bnp investeres i forsk-

ning og innovation, herunder fordelingen af offentlige og private investeringer. Medlemsstaternes

forsknings- og innovationssystemer er forskellige, og mulighederne for og incitamenterne til at

fremme private investeringer i forskning og innovation er ikke nødvendigvis ens.

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at der ikke etableres et fælleseuropæisk mål om, at offent-

lige investeringer skal udgøre 1,25 pct. af bnp i EU som helhed. Danmark opfylder som et af få

lande Barcelonamålsætningen. Det gør vi med 1 pct. af bnp i offentlige investeringer og 2 pct. i

private investeringer.

Regeringen lægger ligeledes stor vægt på, at der ikke etableres et fælleseuropæisk mål om, at 5

pct. af de nationale forskningsmidler i medlemsstaterne afsættes til fælles programmer og lign.,

ligesom regeringen heller ikke støtter et nationalt mål herom. Det skyldes, at niveauet for deltagel-

sen i fælles programmer ikke bør være et mål i sig selv, men skal prioriteres, når det har en forsk-

ningsfaglig merværdi.

Ulla Tørnæs:

Venstre støtter forhandlingsoplægget. Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at alle

lande lever op til Barcelonamålsætningen?

Jeg mener af hele mit hjerte, at det er megaærgerligt, at den danske regering ikke på nogen måde

spiller med på Kommissionens forslag om, at vi skal arbejde mod at øge vores nationale forsk-

ningsprojekter. Det hænger sammen med, at vi alle ved, at vi står over for en kæmpe udfordring

om grøn omstilling. Vi nødt til at finde nye løsninger, hvis vi skal nå de mål, som vi også har sat på

europæisk plan om reduktion af udledningen. Jeg vil desuden flage, at man med rette kunne pege

på, hvad man gør i andre dele af verdenen, f.eks. i Kina og Indien og andre steder, hvor man helt

klart har en helt anden størrelsesorden af forskningsbudget og rammer end i Europa.

Umiddelbart er det en fantastisk idé at øremærke 5 pct. af de nationale forskningsmidler til fælles

EU-forskningsprogrammer, men der er måske hindringer for forslaget, som jeg ikke har kendskab

til. Men man kan dårligt sætte sine ben på et dansk universitet, før man bliver tudet ørene fulde af,

hvor dygtige danske universiteter er til at hjemtage forskningsmidler fra EU. Derfor ville det alt an-

det lige være en fordel for danske forskere, hvis disse programmer blev endnu større. Jeg synes,

at ministerens begrundelse for ikke at støtte det var verdens dårligste argument. Men det kan væ-

re, at der findes andre argumenter for, at man ikke ønsker at bakke op om det.

Vi er fuldstændig enige i formuleringen »lægger stor vægt på, at det fortsat er national kompeten-

ce«, men kunne man forestille sig et udfald undervejs i drøftelserne, hvor det ændrer sig i retning

af, at den danske regering er nødt til at være imod pagten om forskning?

Søren Søndergaard:

Enhedslisten støtter forhandlingsoplægget. Så vidt jeg har forstået, er der

tale om en ikke juridisk bindende henstilling. Hvorfor bliver der forelagt forhandlingsoplæg om det?

Jeg spørger selvfølgelig, fordi jeg gerne vil vide, om regeringen vil komme med et nyt forhandlings-

Side 261

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

pålæg, hvis henstillingen på et tidspunkt udmøntes i konkrete initiativer, eller om man vil mene, at

det er klaret med dette forhandlingsoplæg?

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Jeg har lidt svært ved at

se, hvorfor EU skal blande sig i, hvad Danmark og danske forskere skal forske i. Vi er også lidt kri-

tiske over for den idé, at der skal afrapporteres om nationale mål. Desuden er det bekymrende, at

EU-forskningen skal leve op til fælles værdier, og man lægger gudhjælpemig også op til en over-

vågningsmekanisme. Hvorfor mener regeringen, det er en god idé, at forskningen skal leve op til

fælles værdier i EU, og hvorfor mener regeringen, at en overvågningsmekanisme er en god idé?

Det er vi lidt kede af.

Uddannelses- og forskningsministeren:

Til Ulla Tørnæs: Vi synes, at det vigtigste er at få hånd-

hævet den nuværende målsætning. Danmark er ét blandt meget få lande, der lever op til Barce-

lonamålsætningen om at bruge 1 pct. af bnp på forskning. Det er derfor sandsynligt, at Danmark

også vil være blandt de få lande, der opnår at bruge 1,25 pct., hvis målsætningen hæves, mens

man kan forestille sig, at andre lande ikke har så travlt med at opnå det. Som jeg er oplyst, vil det i

runde tal betyde en betydelig årlig merudgift på omkring 6 mia. kr., og det er der jo ikke nogen af

os, der lægger op til at bruge i finanslovsforhandlingerne eller partiernes udspil.

Jeg meget enig med Ulla Tørnæs’ indledning og ordvalg om forskningsrelevans og betydning. Det

vigtige er at håndhæve den gældende målsætning, og både regeringen og den danske repræsen-

tant understreger ved alle lejligheder, at det er et nationalt ansvar at implementere, reformere og

investere i forskning og innovation. Vi lever op til Barcelonamålsætningen og vil gerne have, at an-

dre gør det samme. Vi kommer også til med private midler, og vi kigger ind i at få en ny kommende

forøgelse af, hvad der ligger af forskning fra dansk side. Vi sørger hele tiden for, at der er fyldt op,

så vi faktisk når den ene procent. Det har vi også lige kunnet indgå en rigtig god aftale om i forbin-

delse med udmøntningen af forskningsreserven.

Regeringen lægger vægt på, at der ikke skal øremærkes 5 pct. af de nationale forskningsmidler til

fælles EU-forskningsprogrammer, fordi det væsentlige jo må være, at være med i dem, når det

giver mening. Det gør det tit, og danske forskere indgår ofte i samarbejder med andre universiteter

og forskningsprojekter med forskere fra andre lande. Men 5 pct. er en lidt kunstig målsætning at

stille op, i stedet for at formålet er dér, hvor det faktisk er det rigtige at gøre, så man ikke pludselig

skal have nogle bestemte andre med for at leve op til en målsætning. Jeg synes, at man skal gøre

det, når det faktisk er det bedste for et givent forskningsprojekt.

Til Søren Søndergaard: Det er korrekt, at det ikke er juridisk bindende. Derfor forestiller jeg mig

heller ikke, at vi kommer i en situation, hvor Danmark skal stemme imod

–

det er jeg ikke så nervøs

for. Jeg tror egentlig også, at der er en del andre, der vil se på det på samme måde som os. Vi fo-

relægger forhandlingsoplægget, fordi der bliver sat en retning, og pagten er en politisk ramme for

forsknings- og innovationsarbejdet i Europa. Det handler ikke kun om investeringsmål, men om

rammer for det arbejde frem mod 2030. Der vil selvfølgelig blive forelagt et nyt forhandlingsoplæg,

hvis der skulle komme et fremtidigt EU-forslag med bindende mål, men det forventer vi ikke.

Til Alex Ahrendtsen: Det ærgrer mig selvfølgelig, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte forhandlings-

oplægget. Jeg synes egentlig, at der er argumenter undervejs, der taler for, at vi fra dansk side

Side 262

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

holder fast i, at vi ikke skal kræve 5 pct. til fælles forskningsprojekter af kunstige grunde. Jeg synes

også, at vi skal holde fast i, at Barcelonamålsætningen er god, men at vi ikke skal pålægges eks-

tra. Det kræver, at man ellers accepterer, at man gør nogle ting i fællesskab, men det kan vi jo så

se forskelligt på.

Det er udmærket, at der også sættes formål og værdier ind for, at vi har en retning for f.eks. grøn

omstilling, digitalisering og pandemiberedskab. Det er vigtige områder for os alle, og det giver en

politisk pejling af, hvad vi skal investere i. Som vi har været inde på ved tidligere møder, kan der

være værdier, som vi ønsker at holde os indenfor

–

også i samarbejdet med andre lande, der ikke

nødvendigvis har samme overvejelser om f.eks. etisk anvendelse af forskning, som vi har. Det bli-

ver også fastlagt i retningslinjerne.

Anne Valentina Berthelsen:

Socialistisk Folkeparti støtter overordnet forhandlingsoplægget. Men

vi ser selvfølgelig gerne, at man løfter forskning og innovation, og det betyder, at vi skal lidt højere

op. Desuden er vi enige med Århus Universitet i, at støtte af grundforskningen er en helt central

prioritet. Derfor bør regeringen efter vores mening lægge vægt på, at det bliver endnu mere frem-

trædende i rådshenstillingen.

Anne Sophie Callesen:

Ministeren siger, at ingen lægger op til at sætte ret meget mere af til

forskning i finansloven. Men ministeren har ikke har set Radikale Venstres finanslovsudspil endnu,

så det kan ministeren glæde sig til.

Jeg vil

tilslutte mig Ulla Tørnæs’ bemærkninger om målsætningen på 1,25 pct. Det er klart, at det

er helt afgørende at få de private investeringer med for at komme i mål med grøn omstilling og

forskning i det hele taget for at løse de udfordringer, vi står overfor. Men vi kan alt andet lige bedre

styre, hvad man selv smider i puljen fra offentlig side. Det er jo en målsætning, og man kunne star-

te med at sætte et mål og så bevæge sig i den retning. Jeg ærgrer mig meget over, at man lægger

stor vægt på, der ikke etableres et fælleseuropæisk mål om, at offentlige investeringer skal udgøre

1,25 pct. af bnp i EU som helhed.

Radikale Venstre støtter forhandlingsoplægget, selv om jeg synes, at der er lidt hockeystav over, at

man håber på, at de private kommer med.

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det var ikke min mening at starte en finanspolitisk dis-

kussion om, hvor meget man vil med forskningsmidler osv., men det er udmærket, at der kommer

tilkendegivelser. Jeg giver en rapport til finansministeren. Jeg forsøgte bare at illustrere, hvor stor

en omkostning, det faktisk vil være. Det har været skiftende regeringers politik at bruge 1. pct. af

bnp fra offentlig side, men det er fuldstændig i orden at ønske mere og foreslå andre steder, hvor

man synes, at vi skal løfte. Diskussionen her er selvfølgelig, om forøgelse af forskningsmidler skal

være en EU-forpligtelse. I den nuværende situation, hvor vi næsten er de eneste, der opfylder må-

let om 1 pct., synes vi, at det mest væsentlige er at få de andre lande til at levere samme niveau

som os.

Jeg er enig i, at grundforskningen er vigtig. Danmark har generelt arbejdet for prioritering af forsk-

ningsmidlerne og fokuseret på, hvor man lægger vægt henne.

Side 263

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Ulla Tørnæs:

Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig med ministeren i, at det er vigtigt, at vi får de

andre lande til at efterleve Barcelonamålsætningen. Hvad gør regeringen for at presse på, så de

kommer til det?

Jeg synes, at det er ærgerligt, at regeringen er uambitiøs på forskningsområdet. Det er jo ikke så-

dan, at der skal falde 6 mia. fra dag ét, efter at man har taget stilling til, om man vil bakke op om

Kommissionens forslag om at arbejde henimod 1,25

–

det går jeg ud fra, at ministeren også ud-

mærket er klar over. Jeg tror faktisk, at Danmark i tidernes morgen var mellem 10 og 15 år om at

nå Barcelonamålsætningen, så det sker ikke fra den ene dag til den anden. Derfor mener jeg fak-

tisk godt, at det ville kunne lade sig gøre at spille en noget mere væsentlig rolle på den banehalv-

del, også i europæisk sammenhæng, hvis man ellers var mere ambitiøs og deltog mere offensivt i

debatten.

Hvilke lande bakker op om kommissionsformandens forslag om, at medlemslandene skal arbejde

frem imod 1,25 i stedet for 1 pct.?

Uddannelses- og forskningsministeren:

Jeg vil gerne svare på det og også komme ind på andre

landes positioner, men så skal jeg bede om, at vi lukker mødet.

Mødet blev lukket.

Side 264

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Uddannelses- og forskningsministeren:

Danmark understreger på rådsmøder og i komitéer på

embedsmandsniveau, at det er et nationalt ansvar at leve op til målsætningerne. Governancestruk-

turen (punkt 2 på dagsordenen for rådsmødet) handler bl.a. om at håndhæve målsætninger og

måden at arbejde på. Landene skal årligt afrapportere, hvad de gør for at efterleve 3 pct.- og andre

målsætninger i ERA. Der er lande, der ikke lever op til hverken 3-procentsmålsætningen eller mål-

sætningen om deres offentlige investeringers niveau på 1 pct. Danmark er et blandt få lande, der

gør det, og understregningen af, at det er vigtigt, er modtaget.

Den fungerede formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 265

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

2. Rådskonklusioner om en styringsmodel (governance) for det Europæiske

Forskningsrum (ERA)

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3830

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Punktet blev politisk drøftet på sidste rådsmøde. Punk-

tet hænger sammen med det første punkt på rådsmødedagsordenen om pagten. Rådskonklusio-

nerne fastlægger den administrative ramme, hvor pagten giver den politiske ramme.

Rådskonklusionerne understreger behovet for at styrke det politiske ejerskab og en mere effektiv

implementering af det europæiske forskningsrum. Yderligere kommer rådskonklusionerne ind på

nødvendigheden af en bedre inddragelse af interessenter og bedre koordinering, samarbejde og

synergi med andre sektorer.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne og er enig i behovet for en ny styringsstruk-

tur for ERA.

Regeringen lægger vægt på, at medlemsstaterne fortsat skal have afgørende indflydelse på im-

plementeringen af ERA, og at der er en passende institutionel balance i strukturen samt en bedre

inddragelse af interessenter, hvor det er relevant.

Regeringen lægger vægt på, at der laves et så enkelt og effektivt styringssystem som muligt, hvor

form følger funktion, og hvor eventuelle administrative byrder for medlemsstaterne er proportionale

med forventet effekt.

Se debatten under punkt 1.

Side 266

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

3. Opnåelse af tværsektorielle målsætninger via forskning og innovation

−

Drøftelse

Rådsmøde 3830

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Jeg forventer, at drøftelsen vil dreje sig om den tvær-

sektorielle tilgang i store indsatser, der adresserer globale samfundsudfordringer. Det gælder f.eks.

de fem tværfaglige Horisont Europamissioner om kræft, sunde have, sund jordbund, klimatilpas-

ning og bæredygtige byer. Projekter i den skala og med den ambition stiller nye krav til koordine-

ring og samarbejde på tværs af de traditionelle sektorer.

Regeringen byder drøftelsen velkommen og er enig i, at forskning og innovation har en meget væ-

sentlig rolle at spille for store samfundsudfordringer.

Regeringen bakker op om et øget fokus på vigtigheden af at tænke forskning og innovation tæt

sammen med indsatser på andre sektorområder.

Regeringen lægger vægt på, at de midler, der er afsat til Horisont Europa, anvendes til egentlige

forsknings- og innovationsaktiviteter.

Anne Sophie Callesen:

Jeg er lidt usikker på, om regeringen er enig med Danske Universiteter i,

at der ikke skal ske forskydning af midler fra excellencesøjlen til finansiering af andre aktiviteter?

Uddannelses- og forskningsministeren:

Jeg er helt enig i Danske Universiteters input og har

arbejdet for det i forbindelse med tilrettelæggelsen af Horisont Europa.

Side 267

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

4. Rådskonklusioner om rummet for alle

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3830

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Rådskonklusionerne fremhæver, at den europæiske

rumsektor er diversificeret, og at brugen af og fordelene ved rumteknologi og -data er ujævnt fordelt

mellem EU’s borgere, institutioner og virksomheder.

Rådskonklusionerne fremhæver de mange fordele ved at anvende rumteknologi og fokuserer på,

at der er behov for at fremme kendskabet til mulighederne til en bredere kreds af deltagere baseret

på deltagernes ekspertise.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, der har fokus på at udvide antallet af brugere og delta-

gere i udviklingen af EU’s rumprogram, uden at der gås på kompromis med excellenceprincippet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Formandskabsrapport om styring af trafik i rummet

−

Orientering

KOM (2021) 0070

Rådsmøde 3830

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Rapporten peger på behovet for at formulere en fælles

EU-holdning, der skal bidrage til en bæredygtig brug af det ydre rum samt give EU en stærkere

stemme i internationale drøftelser om styring af trafik i rummet.

Regeringen støtter formandskabets rapport, herunder at man i EU påbegynder arbejdet med at

formulere en fælles EU-holdning til styring af trafik i rummet under det kommende franske for-

mandskab.

Regeringen lægger vægt på, at der søges en global løsning på udfordringerne med øget trafik i

rummet og ser derfor en fælles EU-holdning som et vigtigt redskab til at opnå større gennemslags-

kraft internationalt, herunder i FN-regi.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 268

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Den langsigtede bæredygtige udvikling og finansiering af ”New Space”

−

Drøftelse

KOM (2021) 0070

Rådsmøde 3830

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Diskussionsoplægget adresserer to problematikker.

Dels at den øgede trafik i rummet udgør en trussel mod opretholdelsen af en langsigtet bæredygtig

udvikling i udnyttelsen af rummet. Dels hvordan den europæiske rumsektor får bedre adgang til

risikovillig kapitalfinansiering af deres aktiviteter.

Regeringen lægger vægt på, at man i EU arbejder sammen om at etablere en fælles holdning til,

hvordan udfordringer fra øget trafik i rummet kan håndteres.

Regeringen lægger vægt på, at udfordringen med øget trafik i rummet er af global karakter og der-

for på længere sigt skal løses i FN-regi. En fælles EU-holdning er et vigtigt skridt på vejen hertil.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at man arbejder på at skabe gode rammer for en styrket og

globalt konkurrencedygtig europæisk rumsektor. Regeringen finder problemstillingen om manglen-

de adgang til risikovillig kapital for virksomheder inden for »New Space« relevant.

Regeringen lægger vægt på, at kendskabet til eksisterende støttemuligheder når ud til alle hjørner

af rumsektoren.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 269

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Punkt 5. Forslag til direktiv for kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet)

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2020) 0829

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 76 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20)

–

bilag 802 (udvalgsmødereferat side 654, behandlet i EUU

4/3-21)

Forsvarsministeren:

Jeg har i denne uge været til EU-forsvarsministermøde i Bruxelles. Vi ople-

ver, at Europa og vores demokratiske værdier er under pres. På mødet talte vi derfor bl.a. om,

hvordan vi styrker Europas modstandsdygtighed over for hybride angreb. Her kan EU især gøre en

forskel. Jeg oplevede en stor solidaritet i EU, herunder med hensyn til Polen. Belarus har ikke haft

held til at splitte EU-landene.

Begge forhandlingsoplæg i dag handler om områder, hvor EU kan og skal spille en vigtig rolle,

nemlig robusthed og cybersikkerhed.

Regeringens har senest orienteret om CER-direktivet den 3. juni 2021. Rådet forventes at opnå

politisk enighed om direktivet til næstkommende rådsmøde i Rådet for Retlige og Indre Anliggen-

der den 9.-10. december 2021.

Formålet med CER-direktivet er at styrke modstandsdygtigheden i EU. Baggrunden er et risikobil-

lede, der bliver stadigt mere komplekst. Vi skal som samfund forberede os på et bredt spektrum af

trusler og risici. Fra naturen i form af bl.a. storme, oversvømmelser og pandemier. Og fra fjendtlige

aktører, der ved terror, hybride aktioner eller andre typer af angreb, kan forstyrre vores samfunds

grundlæggende funktionalitet.

Beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur er en vigtig sikkerhedspolitisk prioritet for regeringen.

Vores samfund er afhængigt af, at den kritiske infrastruktur fungerer. Derfor bør vi styrke mod-

standskraften over for de trusler, der kan skabe forstyrrelser og ødelæggelse i samfundet.

Udfordringerne er i høj grad fælles på tværs af EU's medlemslande. I flere tilfælde er vi også fælles

om at være afhængige af den samme infrastruktur på tværs af landegrænser. Det kan f.eks. være

bro- og tunnelforbindelser eller lufthavne, hvor en forstyrrelse kan have konsekvenser tværnatio-

nalt. EU’s interne sikkerhed handler i den sammenhæng også om Danmarks sikkerhed og tryghed.

CER-direktivet har til formål at adressere dette. Direktivet skal øge modstandsdygtigheden hos de

virksomheder eller andre organisationer, der er afgørende for opretholdelsen af vitale samfunds-

mæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter i EU's medlemsstater. Ambitionsniveauet er øget i

både bredden og dybden i forhold til den nuværende europæiske indsats.

I bredden vil Kommissionens forslag dække ti sektorer: Energi, transport, bankvæsen, finansmar-

keder, sundhed, drikkevand, spildevand, digital infrastruktur, offentlig forvaltning og rummet. De

kritiske enheder skal implementere passende og proportionale tiltag, der skal styrke deres mod-

standsdygtighed. Det kan bl.a. være tiltag, der skal styrke den fysiske sikkerhed for virksomhedens

Side 270

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

infrastruktur, eller som forbedrer virksomhedens evne til at genoptage produktionen, hvis der sker

en hændelse.

Medlemsstaterne får bemyndigelse til efter behov at føre tilsyn med de kritiske enheders imple-

mentering af kravene og skal også støtte virksomhederne i deres arbejde, f.eks. gennem vejled-

ningsmateriale eller tilrettelæggelse af øvelser. Virksomhederne kan også selv søge støtte hos

medlemsstaterne. Bl.a. kan der anmodes om baggrundskontrol af relevante medarbejdere med

henblik på at fastslå medarbejdernes identitet, kontrol af straffeattest mv.

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Vi vurderer, at udvidelsen af antallet af sek-

torer samt stærkere og mere ensartede krav vil styrke sikkerheden og modstandsdygtigheden i

samfundet. Vi finder det meget positivt, at forslaget lægger op til en risikobaseret tilgang, hvori

medlemsstaternes nationale kompetence respekteres. Det er således fortsat de enkelte medlems-

staters ansvar at udpege de virksomheder, der vurderes kritiske ud fra egen national strategi og

risikovurdering. Derved sikres der også en proportionalitet i direktivet, der gør, at forslaget ikke

medfører uforholdsmæssige økonomiske byrder for hverken erhvervslivet eller den offentlige sek-

tor. Vi har noteret med tilfredshed, at der generelt på tværs af erhvervslivet ses at være opbakning

til forslaget.

Rådsformandskabet har på baggrund af drøftelserne i rådsarbejdsgruppen udarbejdet en kom-

promistekst, som der forventes at skulle opnås politisk enighed om på næstkommende rådsmøde.

Kompromisforslaget indeholder justeringer af bl.a. direktivets anvendelsesområde, krav til sikker-

hedstiltag og samarbejdet indbyrdes mellem medlemsstater og med Kommissionen.

Regeringen finder det overordnet positivt, at kompromisforslaget bevarer den samme risikobasere-

de og proportionale tilgang som det oprindelige forslag. På visse områder er denne tendens styr-

ket, f.eks. ved at fjerne Kommissionens mulighed for delegerede retsakter.

Samtidig finder vi det positivt, at det i kompromisforslaget klart er reflekteret, at direktivet respekte-

rer medlemsstaternes suverænitet i anliggender, der vedrører national sikkerhed. Det er et forhold,

som vi vil lægge afgørende vægt på fremadrettet.

På den baggrund er regeringens forhandlingsoplæg:

Regeringen støtter direktivforslagets overordnede formål om at styrke samfundets modstandsdyg-

tighed på tværs af Europa, om end der lægges afgørende vægt på, at direktivets tekst klart respek-

terer medlemsstaternes suverænitet i anliggender, som vedrører den nationale sikkerhed.

Regeringen lægger vægt på, at den nuværende risikobaserede tilgang fastholdes, herunder for de

virksomheder og øvrige organisationer, der omfattes af direktivet, og de sikkerhedsforanstaltninger,

der skal træffes.

Regeringen lægger vægt på, at unødige administrative byrder i forbindelse med forslaget begræn-

ses i videst muligt omfang.

Regeringen lægger vægt på, at de delegerede retsakter udgår, og de pågældende elementer i ste-

det reguleres direkte i direktivet, hvor det er relevant.

Side 271

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Regeringen støtter, at der gives mulighed for at foretage udvidet baggrundskontrol af relevante

medarbejdere, såfremt det ud fra en risikovurdering er relevant.

Regeringen støtter, at offentlige forvaltningsenheder omfattes af direktivet på en måde, som tager

højde for medlemsstaternes forskellige strukturer og med brug af samme risikobaserede tilgang

som de øvrige sektorer.

Jeg skal på den baggrund indstille til, at udvalget giver regeringen mandat til at fortsætte forhand-

lingerne i den nævnte retning.

Kim Valentin:

Relativt mange steder i forhandlingsoplægget er formuleringen »støtter« brugt. Jeg

vil derfor bede ministeren om at oplyse, om det betyder, at man »lægger vægt på«, eller om man

ikke »lægger vægt på«. Europaudvalget har i aftalen med Udenrigsministeriet de fire termer, »ar-

bejder for«, »lægger vægt på«, »lægger stor vægt på« og »lægger afgørende vægt på«. Betyder

»støtter«, at man »lægger vægt på«?

Venstre støtter forhandlingsoplægget. Der lægges an til, at der skal lidt proportionalitet i omkost-

ningerne, så det ikke bliver alt for dyrt at drive virksomhed. Kan ministeren uddybe med eksempler,

hvad den proportionalitet betyder? Jeg hører fra virksomhederne, at de er meget bekymrede for, at

der hele tiden bliver lagt små lag på i administrative bryder. Venstre vil godt generelt problematise-

re, at det bliver dyrere og dyrere. Det kan godt være, at det er bittesmå skridt ad gangen, men hvis

der kommer rigtig mange små skridt, bliver det til et stort skridt til sidst. Så bliver det relativt dyrt at

have en virksomhed og måske endda også svært at starte en ny virksomhed op.

Jeg ved godt, at noget af det kun gælder for lidt større enheder, og derfor er der nogle overgangs-

ordninger, men kunne vi ikke generelt få en drøftelse af, at vi kan gøre det lidt administrativt billige-

re, når vi kommer med regler på regler. Nogle gange glemmer vi, at hvert enkelt lille skridt, vi tager

over for virksomhederne, betyder flere og flere omkostninger for dem. Det er supervigtigt at få im-

plementeret direktivet, men det er også vigtigt, at vi lige skæver til, hvor dyrt det er at drive sin virk-

somhed. Virksomhederne oplever ikke altid, at der er proportionalitet.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Det skyldes bl.a. be-

kymring for øgede byrder for erhvervslivet. Desuden synes vi ganske enkelt, at det er en national

opgave at sørge for den slags. Vi har meget svært ved at se, hvorfor vi skal implementere direkti-

vet, og vi er lidt bekymrede over, at regeringen er alt for positive.

Forsvarsministeren:

Termen »støtter« skal oversættes til »arbejder for«. Med hensyn til de kon-

krete kommentarer om administrative byrder for virksomhederne er vi i en tid, hvor vi er under pres.

Virksomheder er under pres, og vores samfund er under pres. Det betyder, at alle bliver nødt til at

tage et større ansvar for sikkerheden. Truslerne kan snige sig ind rigtig mange steder.

Jeg ville gerne som forsvarsminister sige, at sikkerhed ikke koster noget. Men vi bliver nødt til at

sige, at sikkerhed i de kommende år kommer til at koste noget for alle. Alle bliver nødt til at investe-

re og være med til løfte ansvaret for sikkerhed. Det gælder også for dette område. Men jeg har

noteret med tilfredshed, at erhvervsorganisationerne generelt har taget positivt imod forslaget. De

kan se store fordele i en styrket modstandsdygtighed og mere ensartede minimumsregler på tværs

af EU, også fordi de er famlende.

Side 272

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

I min dialog med danske virksomheder hører jeg dem sige, at de godt kan højne sikkerheden og

kan se en stor idé i det, også fordi det kan ende med at koste dem rigtig meget selv. Men de er

også bekymrede for, at andre bruger det som et konkurrenceparameter. Derfor kan der være en

idé i at kæde det sammen på tværs af EU, så det er fælles. Det gælder både med hensyn til, at

man ved, hvad standarden er, men også så der faktisk er fælles vilkår og retningslinjer og dermed

også lige konkurrencevilkår for alle.

Det vil være forkert at sige, at det ikke vil medføre administrative byrder. F.eks. har underretnings-

forpligtelser til myndigheder jo en eller anden form for en omkostning. Det vil dog primært være for

de mellemstore og store virksomheder, idet der formodentlig vil være meget få små virksomheder,

der bliver udpeget som kritiske enheder. Men vi står i en tid, hvor sikkerhed kommer til at fylde alle

steder i vores samfund, og det kommer også til at koste alle steder i vores samfund. Man må så

stille spørgsmålet, om vi har råd til at lade være med at investere i sikkerhed.

Kim Valentin:

Det svar respekterer jeg. Det er jo ikke, fordi vi ikke er på samme side. Det er en

utrolig vigtig dagsorden for samfundet som helhed, men selvfølgelig også for virksomhederne. Men

jeg påpeger, at man kan være hundrede procent sikker på, at der ikke er nogen sikkerhedsrisiko,

hvis man pålægger så store omkostninger, at det ikke kan betale sig at drive en virksomhed. Det er

der ikke tale om her, men det er små skridt, som samlet set kan være en stor byrde.

Det kan være omkostningsfyldt at gå ind på et marked, og det kan være teknisk svært at komme

ind på et marked. Det bliver meget svært at udvikle sig som virksomhed, hvis vi tilfører mange tek-

niske regler af forskellig art. Det kan være nødvendigt at indføre en ny regel, men så må vi også

kigge på, hvordan vi får reduceret omkostningerne og byrderne et andet sted. Jeg tror faktisk, at

virksomhederne ville tage meget bedre og mere positivt imod det, hvis vi gjorde det for dem.

Jeg synes ligesom ministeren, at level playing field er supervigtigt. Men selv om et direktiv gælder

alle EU-lande, er der forskelle i, hvordan landene implementerer det. Kontrollen og reglerne, som

man implementerer, skal på en eller anden måde være den samme. Der kan være forskel på kon-

trollen i f.eks. Danmark og Portugal, og derfor er det ikke helt level playing field. Derfor skal man

være super nøjagtig med, at kontrolmekanismen sker på samme basis. Det er også årsagen til, at

man nogle steder ikke kontrollerer nationalt, men i virkeligheden internationalt. Så er man sikker

på, at man får den samme type level playing field alle steder.

Forsvarsministeren:

Kim Valentin fremfører helt relevante indvendinger. Dilemmaet er, at vi står

over for en verden, hvor vi er mere og mere afhængige. I den gamle verden kunne man sætte et

hegn op rundt om sin virksomhed, og man kunne sætte en god lås på døren, og så var man sikret.

Det kan man sådan set stadig væk. Problemet er, at vi er gensidigt afhængige af hinanden, når det

kommer til nogle af de nye typer af trusler. Det er ikke nok, at man har beskyttet sig selv, hvis ikke

naboen har beskyttet sig godt nok, for så kan truslen ramme ad den vej. Derfor skulle det gerne

give en tryghed også bredere set, at man ved, at samarbejdspartnere også er beskyttet.

Jeg nævnte lufthavne som eksempel, fordi de fleste kan se det for sig. Hvis en stor central lufthavn

i Europa går ned, vil det jo have konsekvenser for alle andre. Vi kan vist alle sammen huske aske-

skyen, uden sammenligning i øvrigt, som jo lammede hele den vestlige verden i lang tid. Hvis man

forestiller sig, at der er angreb eller naturkatastrofer i lufthavne, kan det hæmme luftfarten og der-

Side 273

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

med også virksomheder, og virksomheders evne til at agere i store dele af den øvrige verden. Det

skal vi gerne søge at forebygge. Men jeg anerkender til fulde, at det ikke er uden omkostninger.

Jeg tror bare ikke, at vi kommer uden om at finde disse fælles standarder, for det også giver en

større tryghed i relationen med dem, man samarbejder med. Jeg mener faktisk, at EU kan noget

særligt på dette område og har nogle kæmpe forcer.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 274

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Punkt 6. Forslag til direktiv vedr. cybersikkerhed i net- og informationssystemer (NIS2-

direktivet)

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2020) 0823

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 76 (kommenteret dagsorden)

KOM (2020) 0823 - svar på spm. 1, om hvilke statsfinansielle,

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, forslaget kan

forventes at have, fra forsvarsministeren

Forsvarsministeren:

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at cyberområdet, som NIS2 netop

har til formål at styrke, er en vigtig dagsorden. Regeringen ser, at EU i fremtiden vil spille en vigtig

rolle på området. Det handler om cyber og om at skabe den nødvendige robusthed. Det altover-

skyggende formål med NIS2 er at sikre et højt, fælles cybersikkerhedsniveau i hele EU.

Vi kan deltage fuldt og helt i NIS2-direktivet. Dermed håber jeg også, at eventuelle spørgsmål om

Danmarks særlige stilling til EU er taget i opløbet.

Jeg orienterede senest om NIS2 i juni 2021. Siden da har forslaget gennemgået en lettere juste-

ring, og regeringen er fortsat positivt indstillet over for direktivet.

Det oprindelige NIS-direktiv fra 2016 bidrog til at styrke cyberindsatsen blandt medlemsstaterne.

Men direktivet blev implementeret på vidt forskellige måder. Det ledte til forskellige niveauer af cy-

bersikkerhed. Dertil kommer, at trusselsbilledet har udviklet sig væsentligt siden 2016. Der er derfor

brug for en opdatering af direktivet.

Regeringen er samlet set positiv over for det seneste kompromisforslag og ser det som et godt og

ambitiøst direktiv, der vil styrke vores fælles evne til at håndtere grænseoverskridende trusler.

Der er overordnet set tre formål med at revidere NIS-direktivet:

•

Direktivet skal øge niveauet af cyberresiliens i EU på tværs af alle relevante sektorer ved

at indføre regler.

Direktivet skal mindske forskellighederne i robusthed for de sektorer, der allerede er omfat-

tet.

Direktivet skal styrke niveauet af den fælles trusselsbevidsthed og kollektive cybersikker-

hedskapabiliteter.

Med direktivet udvides indsatsen i dybden og i bredden. Udvidelsen i dybden skal forstås ved, at

de, som bliver omfattet af direktivet, vil blive mødt med større krav til cybersikkerhed. Fremover

skal medlemsstaterne bl.a. stille krav om, at der udarbejdes specifikke foranstaltninger for f.eks.

kriseberedskab, risikohåndtering, risikoanalyse, leverandørstyring. For så vidt angår udvidelsen i

bredden vil direktivet blive udbygget fra de oprindelige seks samfundskritiske sektorer, så flere om-

råder omfattes. Derudover er der øgede krav om tilsyn fra myndighedernes side. F.eks. skal der

Side 275

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

føres tilsyn med kritiske operatører af væsentlige tjenester

–

uagtet om der har været en sikker-

hedshændelse.

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen vurderer, at udvidelsen i dyb-

den og bredden samt stærkere og mere ensartede krav må forventes at styrke cybersikkerheden i

hele EU. I forlængelse heraf vil jeg gerne fremhæve, at vi i Danmark har et relativt højt cybersik-

kerhedsniveau, men der er lande i EU, hvor man ikke er så langt fremme, og det kan have indvirk-

ning på forsyningskæder og dermed også for dansk sikkerhed.

Rådsformandskabet har lavet en kompromistekst, som det forventes at skulle opnås politisk enig-

hed om på næstkommende rådsmøde. De væsentligste ændringer i kompromisforslaget er be-

skrevet i samlenotatet, men for en god ordens skyld vil jeg sætte et par ord på det her.

Kompromisforslaget bevarer store dele af Kommissionens oprindelige forslag, men indeholder ju-

steringer til bl.a. direktivets anvendelsesområde. Der var oprindeligt lagt op til, at hele den offentlige

sektor skulle være omfattet. Men i det seneste kompromisforslag lægges op til, at kun centraladmi-

nistrationen skal omfattes. Herudover er peerevaluering af medlemsstaters cybersikkerhed blevet

erstattet med en frivillig ordning, der nu kaldes peerlæring.

Vi finder det overordnet positivt, at kompromisforslaget bevarer en risikobaseret og proportional

tilgang som i det oprindelige forslag. Samtidig finder vi det positivt, at det i kompromisforslaget klart

er reflekteret, at direktivet respekterer medlemsstaternes suverænitet i anliggender, der vedrører

national sikkerhed.

På den baggrund er regeringens forhandlingsoplæg:

Regeringen lægger afgørende vægt på, at direktivets tekst klart respekterer medlemsstaternes

suverænitet i anliggender, som vedrører den nationale sikkerhed.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at forslaget ikke forpligter Danmark til at anvende admini-

strative bøder.

Regeringen lægger vægt på, at der skal arbejdes risikobaseret med henblik på at balancere beho-

vet for styrket cybersikkerhed med omkostningsniveauet for enhederne, der vil blive omfattet af

direktivforslaget.

Regeringen støtter, at offentlige forvaltningsenheder omfattes af direktivforslaget på en måde, som

tager højde for medlemsstaternes forskellige organiseringer og strukturer.

Regeringen støtter, at direktivforslaget anvendes som udgangspunktet for anden sektorspecifik

EU-lovgivning, der stiller cybersikkerhedsmæssige krav til net- og informationssystemer.

Regeringen lægger vægt på, at der understøttes størst mulig deling af viden om cybersikkerheds-

hændelser og sårbarheder blandt europæiske aktører.

Regeringen lægger vægt på, at der indføres robuste krav til de nationale rammer og kompetencer

for styringen af væsentlige cybersikkerhedshændelser og -kriser.

Regeringen lægger vægt på, at kravet om underretning vedrørende indtræden og udtræden af

samarbejdsfora udtages.

Side 276

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Regeringen lægger vægt på, at peerevaluering, hvor medlemsstater evaluerer effektiviteten i andre

medlemsstaters cybersikkerhedspolitikker, skal følge nationale kompetencer.

Anne Valentina Berthelsen:

Socialistisk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget. Vurderer mini-

steren, at der er en fin balance mellem retssikkerhed og privatlivets fred på den ene side og cyber-

sikkerhed på den anden side? Det er jo enormt vigtigt. I bekræftende fald vil jeg gerne bede om en

begrundelse for, hvorfor ministeren formentlig synes, at der er en fin balance. Er der evalueret på

selv samme balance i det eksisterende NIS-direktiv?

Kim Valentin:

Betyder formuleringen »støtter« også i denne sammenhæng »arbejder for«?

Situationen er fuldstændig parallel med punkt 5, og derfor vil jeg ikke gentage den samme argu-

mentation. Jeg vil blot sige, at det er Venstres holdning, at vi skal nedbringe de administrative byr-

der for virksomhederne, når vi indfører nye regler. Ministeren behøver ikke at gentage argumenta-

tionen.

Forsvarsministeren:

Til Anne Valentina Berthelsen: Spørgsmålet er helt centralt at bringe på ba-

nen. Går det hånd i hånd med retssikkerheden, når vi skærper sikkerheden, og er det ting, der bø-

jer mod hinanden? I dette tilfælde mener jeg faktisk, at det går hånd i hånd. Men jeg kan sagtens

forstå spørgsmålet, og det skal vi altid have opmærksomhed på. I det konkrete forslag er den klare

vurdering, at det går hånd i hånd og ikke vejer imod hinanden, som det i rigtig mange tilfælde vil

gøre, når vi diskuterer cybersikkerhed.

Til Kim Valentin: I forsvaret kan vi godt lide sløring, og derfor bruger vi nogle andre betegnelser

–

forståelsen er korrekt.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 277

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3830 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 25.

november 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 76 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren:

Jeg forelægger forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrappor-

tering (CSRD) og forslag til forordning om maskinprodukter til forhandlingsoplæg. Jeg forelægger

de øvrige sager til orientering.

1. Forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0189

Rådsmøde 3830

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Erhvervsministeren:

Hvis vi skal realisere den grønne omstilling og regeringens 70-

procentsmålsætning i 2030, er der behov for investeringer på op mod 600 mia. kr.

–

alene i Dan-

mark. For at investeringerne bliver målrettet reelt bæredygtige virksomheder, er det nødvendigt, at

man som investor eller forbruger kan kende forskel på en grøn og en sort virksomhed.

Denne gennemsigtighed vil Kommissionen sikre med forslaget om virksomheders bæredygtig-

hedsrapportering

–

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som jeg vil forelægge for

jer til forhandlingsoplæg i dag.

Formålet med CSRD er at styrke virksomhedernes bidrag til at opnå målsætningerne i den grønne

europæiske pagt og understøtte EU's arbejde med bæredygtig finansiering. I fremtiden vil virksom-

heders bæredygtighedsrapportering blive sidestillet med deres finansielle rapportering. Det vil give

en langt større grad af gennemsigtighed, sammenlignelighed og troværdighed. Det sikrer også, at

investorer og interessenter kan støtte de virksomheder, som gør en indsats for at være bæredygti-

ge.

Den foreslåede bæredygtighedsrapportering omfatter miljø- og klimaforhold og andre forhold, så-

som menneskerettigheder, biodiversitet, cirkulær økonomi, sociale forhold og korruption. Rapporte-

ringen vil ske efter fælleseuropæiske standarder. I den forbindelse ønsker regeringen, at alle rele-

vante parter

–

inklusive de sociale

–

høres i udviklingen af standarderne.

Den nye bæredygtighedsrapportering vil være med til at gøre virksomhederne mere ansvarlige for

og åbne omkring deres indvirkning på mennesker, miljø og klima. Det kan skabe nye muligheder

for virksomheder, interessenter og civilsamfundet.

For regeringen er det vigtigt, at de kommende standarder vil indeholde sektorspecifikke krav. Det

gælder særlig for højrisikosektorer som f.eks. udvindingsindustrien. Regeringen vil især være op-

mærksom på SMV'ers særlige rolle og er positiv over for, at der udarbejdes standarder, som de

frivilligt kan benytte til at vise, at de er bæredygtige.

Forslaget indeholder desværre en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal indføre mulighed for

at udstede såkaldte administrative bøder. Dette rejser forfatningsmæssige betænkeligheder. Derfor

Side 278

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

er det afgørende for os at få denne del ændret i den endelige direktivtekst. Jeg forventer heldigvis,

at vi kan lykkes med det, så vi kan stemme for det vigtige forslag til gavn for både den grønne om-

stilling og vores konkurrenceevne.

Forslaget blev fremsat den 21. april 2021. Det er forventningen, at direktivet bliver endeligt vedta-

get under det kommende franske formandskab i første halvår af 2022. Det nuværende slovenske

formandskab har sat sagen på under eventuelt til konkurrenceevnerådsmødet den 25. november

2021 med henblik på at præsentere en fremskridtsrapport. Vi har derfor endnu god mulighed for at

påvirke forhandlingerne. Jeg håber, at I i dag vil give mig opbakning til mandat til de forestående

forhandlinger, som vi forventer vil spidse til i starten af det nye år.

Forslaget er i overensstemmelse med de danske ambitioner på bæredygtighedsområdet. Det er et

meget ambitiøst forslag, som regeringen har store forventninger til. Forslaget er vigtigt for klimaet

og det danske erhvervsliv. Det kan bidrage til finansieringen af den grønne omstilling, samtidig med

at danske virksomheder får bedre mulighed for i endnu højere grad at bruge bæredygtighed som et

konkurrenceparameter.

Regeringen vil derfor i forhandlingerne støtte formålet med forslaget om at udvide og standardisere

digital rapportering for at fremme den bæredygtige og digitale omstilling af europæisk erhvervsliv.

Regeringen vil lægge stor vægt på, at der vedtages et ambitiøst forslag, der fremmer den grønne

omstilling, herunder gennem et krav om CO

-rapportering.

Regeringen vil lægge stor vægt på, at rapporteringen indrettes således, at den også bliver en kon-

kurrencefordel for bæredygtige virksomheder.

Regeringen vil lægge stor vægt på, at kravene står mål med gevinsterne, og at virksomhederne og

myndighederne ikke pålægges unødigt store byrder.

Regeringen vil lægge vægt på, at anvendelsesområdet fastholdes, så flere europæiske virksom-

heder omfattes, og at tærsklerne er klart angivet også for finansielle virksomheder, så mindre fi-

nansielle virksomheder ikke utilsigtet omfattes.

Regeringen vil arbejde for, at standarderne bl.a. andet udarbejdes med udgangspunkt i den euro-

pæiske regulering

–

herunder taksonomiforordningens overordnede miljømål

–inden

for bæredyg-

tig finansiering, internationale standarder og inden for en realistisk tidsramme.

Regeringen vil lægge afgørende vægt på, at Danmark ikke forpligtes til at indføre mulighed for ud-

stedelse af administrative bøder.

Der har lige været COP26. Jeg tror, vi alle sammen er klar over, at det skal gå hurtigt med omstil-

lingen. Heldigvis står danske virksomheder stærkt i en global kontekst, også når det gælder bære-

dygtighed.

Dette forslag kan bidrage til den bæredygtige omstilling af vores samfund og samtidig danske virk-

somheders konkurrenceevne. Det ser jeg som en win-win-situation.

Derfor håber jeg, at I kan støtte regeringens linje i denne sag.

Side 279

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Kim Valentin:

Jeg har en del spørgsmål, som jeg har valgt at sende skriftligt. Venstre kan støtte

forhandlingsoplægget, men jeg vil også rejse en kritik, som jeg også rejste tidligere i dag til for-

svarsministeren.

Vi indfører rigtig mange regler, både nationalt og gennem EU, som gør det dyrere at drive virksom-

hed. Vi lægger administrative byrder på virksomhederne, og det kan der være gode grunde til.

F.eks. er vi alle sammen enige om, at bæredygtighedsrapportering er godt. Men vi kan komme ud

for, at det koster virksomhederne 1.000 kr. eller mere pr. medarbejder, og den slags bittesmå skridt

gør det sværere at drive virksomheden.

Jeg synes, at vi generelt skal have på dagsordenen i Folketinget, at vi undersøger, hvordan vi kan

fjerne administrative byrder, hver gang vi påfører nye. Venstre vil arbejde meget kraftigt på at være

med til det. Det kræver forhandlinger og måske også forhandlinger i fagudvalgene indimellem. Ba-

re på dette møde har vi pålagt danske virksomheder mange tusinde kroner i ekstra byrder, hvis

forslagene bliver gennemført. Det, vi indfører, er ikke skidt

–

alle de forslag, vi har drøftet i dag, har

faktisk været rigtig gode

–

både fornyelsen af forordningen om maskinprodukter og bæredygtig-

hedsrapporteringen er fantastisk vigtigt.

Anne Valentina Berthelsen:

Socialistisk Folkeparti mener, at CSRD er vigtigt og er meget optaget

af det, fordi det giver mulighed for at kombinere grøn omstilling og virksomheders sociale ansvar.

Det er i vores øjne ret vigtigt for opbakningen til klimaløsninger og hele den omstilling, vi står over

for. Derfor mener vi også, at flest mulige virksomheder skal omfattes af det. Hvordan vil ministeren

sikre, at højrisikosektorer bliver adresseret i direktivet? Problematiske arbejdsforhold er ret frem-

trædende i udvindingsindustrien, hvilket i vores øjne er fuldstændig uforeneligt med en bæredygtig

virksomhedsdrift. Det vil jeg godt høre noget mere konkret om. Vi vil gerne have et større fokus på

den sociale bæredygtighed.

Hvordan vil ministeren konkret sikre en højere grad af inddragelse af sociale parter i udformningen

af standarderne? Jeg tror, det kunne være enormt gavnligt.

NOT

Erhvervsministeren:

Til Kim Valentin. Det er fint med de skriftlige spørgsmål. Det svarer vi altid

meget gerne på, men der rejses nogle fine principielle spørgsmål, som vi godt kan tage fat på.

Vi skal gøre, hvad vi kan, for ikke at bebyrde vores virksomheder med unødig administration. Der

er forskel på de to forslag, forslag til forordning om maskinprodukter og CSRD, med hensyn til,

hvor meget man vil kunne mærke byrderne. Man skal have en sund og åben tilgang til, om de nye

oplysninger, vi lægger mere skematisk ind i årsafrapporteringen for virksomheder, bliver ved med

at være relevante efter en årrække, og om de oplysninger, vi kræver indrapporteret i dag, i forvejen

er relevante. Det skal vi altid kunne tåle en trykprøvning af.

Det drejer sig om forhold, som virksomhederne allerede i høj grad i dag beskriver. De skriver f.eks.

om deres CSR-politik, og hvordan de lever op til miljøforhold. Så det er ikke en helt ny byrde, der

kommer oveni. Det er klart, at der bliver nogle mere standardiserede digitaliserede formater nu.

Jeg siger ikke, at afrapportering ikke kommer med byrder, men man skal huske, at man allerede i

dag gør en masse andet, men bare forskelligartet

–

noget er i årsrapporter, noget er på hjemmesi-

der. Nu bliver det ét sted, hvor investorer og forbrugere kan skille de ægte grønne fra dem, der si-

ger, at de er det. Der kommer til sort på hvidt at være standardiserede tal.

Side 280

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Men naturligvis skal byrderne stå mål med gevinsterne. Jeg tror på, at det er til gavn for danske

virksomheder, hvis vi kan få en større grad af gennemsigtighed i, hvem der er rigtig grønne, og

hvem der er ikke er det, på en bredere europæisk og international scene. Jeg tror, at det vil medfø-

re, at investorerne, som også i højere grad skal investere grønt, vil have et bedre øje til Danmark

og danske virksomheder. Man skal veje byrderne op mod, hvad der kan være af fordele. Jeg føler

mig ret overbevist om, at dette er til gavn og glæde for danske virksomheder, som er ægte grønne.

Vi skal løbende have fokus på byrder, og jeg synes, at der er meget interessante forslag i digitalise-

ringspartnerskabets anbefalinger om indberetning. Jim Hagemann Snabe var formand og fik sam-

let en bred pallette af anbefalinger. Digitaliseringen er en mulighed for at sætte strøm til alt det,

man indberetter som virksomhed, f.eks. i sine årsrapporter, så vi får skabt NemVirksomhed, lige-

som vi har NemID og MitID. Vi skal afsøge, hvad der kan lade sig gøre, så vi hele tiden går på jagt

efter at fjerne byrder. For hver gang man fjerner byrder, frigives tid til kerneopgaven. Og i små- og

mellemstore virksomheder, som Danmark jo har flest af, er minutterne i den daglige produktion

vigtige. Jeg tror faktisk, at vi ser ens på administrative byrder, men jeg vil gerne udfordre os på, at

byrder rent faktisk i nogle tilfælde kan åbne nogle markeder, som her for grønne virksomheder.

Anne Valentina Berthelsen spørger til udvindingsindustrien, og for os er det vigtigt, at de kommen-

de standarder også kommer til at indeholde sektorspecifikke krav. Det gælder især for højrisikosek-

torer, som f.eks. udvindingsindustrien. Vi vil især være opmærksomme på SMV’ernes særlige rolle,

og vi er positive over for, at der udarbejdes standarder, som de også frivilligt kan benytte. De sek-

torspecifikke krav og udvindingsindustrien er reflekteret ind i tilgangen, som vi forelægger for ud-

valget og tager med til det videre arbejde, når vi skal til rådsmøde.

Anne Valentina Berthelsen:

Jeg manglede svar på det andet spørgsmål, som jeg stiller igen for

god ordens skyld. Vi er superglade for, at ministeren vil have højrisikosektorerne med. Men jeg vil

gerne have en lillebitte konkret bemærkning om, hvordan ministeren har tænkt sig, at sociale part-

nere bliver inddraget i udformningen af standarderne. Socialistisk Folkeparti og regeringen har inte-

resse for social ansvarlighed rigtig meget til fælles

–

også i en henseende som denne.

Erhvervsministeren:

Vi er selvfølgelig enige i, som det også bliver antydet, at alle relevante aktø-

rer skal involveres i arbejdet med standarderne, og det er især vigtigt, at vi får involveret de sociale

partnere i det arbejde. Der er for nylig blevet offentliggjort en statusrapport for udarbejdelsen af de

tekniske standarder for bæredygtighedsrapporteringen, hvor det fremgår, at de sociale partnere

allerede deltager igennem en række europæiske organisationer, herunder også fagforeninger. Vi

vil selvfølgelig løbende arbejde for, at alle parter også har mulighed for at bidrage til arbejdet med

standarderne, både nu og fremadrettet. Jeg er meget glad for, at SF stiller spørgsmålet, fordi det

giver mig anledning til at præcisere det.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 281

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

2. Forslag til forordning om maskinprodukter

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0202

Rådsmøde 3830

–

bilag 3 (revideret samlenotat side 26)

Erhvervsministeren:

Automatisering og robotteknologi kan gøre hverdagen lettere og minimere

arbejdsskader og slid. Vi har mange dygtige højteknologiske virksomheder i Danmark. Set med

mine øjne er det derfor vigtigt, at vi anlægger en tilgang til forslaget, som understøtter innovation og

nye teknologier, samtidig med at vi sætter høje sikkerhedsstandarder

–

af hensyn til forbrugere og

brugere af maskinprodukter på arbejde.

Forslaget blev offentliggjort i april 2021 og der blev fremsendt grund- og nærhedsnotat til Folketin-

get i juni 2021. Forslaget blev senest forelagt til orientering den 23. september 2021. Det er for-

ventningen, at det kommende franske formandskab vil gå efter en generel indstilling i foråret 2022.

Sagen forelægges derfor nu til forhandlingsoplæg.

Forslaget skal modernisere det gældende maskindirektiv fra 2006, så det er i tråd med den digitale

og teknologiske udvikling. Reguleringen på maskinområdet skal desuden tilpasses EU-

reguleringen for andre produkter. Det gør det lettere for danske virksomheder at efterleve kravene

til maskinprodukter.

Sikkerheden ved maskinprodukter, især produkter med høj risiko, skal øges med den nye forord-

ning. Det gælder f.eks. autoløftere, hvor en person skal opholde sig under en løftet bil. Og person-

løftere, som løfter personer mere end 3 meter i højden. Derudover skal kravene til maskiner tilpas-

ses til ny teknologi som kunstig intelligens og cybersikkerhed.

Myndighedernes håndhævelse vil ligeledes blive mere ensartet på tværs af EU-landene med et

moderniseret regelsæt. Det er Kommissionens vurdering, at det gældende maskindirektiv har væ-

ret fortolket og implementeret forskelligt i EU-landene. Endelig lægges der op til at tillade digitale

brugsanvisninger og dermed reducere byrderne for både virksomheder og miljø.

Jeg vil nu gennemgå regeringens holdning.

Vi er generelt positive over for Kommissionens forslag til forordningen om maskinprodukter.

Forslaget øger sikkerheden omkring højrisiko-maskinprodukter og bringer kravene til maskinpro-

dukter i tråd med den digitale og teknologiske udvikling.

Regeringen vurderer, at forordningen vil gøre det lettere for virksomhederne at forholde sig til lov-

givningen. Der vil også kunne opnås administrative lettelser gennem tilpasningen til anden EU-

regulering.

Regeringen støtter muligheden for digitale brugsanvisninger. Men det er vigtigt for forbrugersikker-

heden, at brugsanvisninger også er tilgængelige for personer uden adgang til digitale medier.

Regeringen lægger vægt på, at nye teknologier ikke i sig selv er farlige, og at der skal stilles pro-

portionale krav til nye teknologier, herunder kunstig intelligens.

Side 282

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Regeringen lægger vægt på, at der sikres den rette proportionalitet mellem hensynet til brugernes

sikkerhed og de økonomiske byrder forbundet med at overholde krav.

Regeringen lægger stor vægt på, at omfanget af listen over højrisikoprodukter med obligatorisk

tredjepartskontrol reduceres væsentligt. Det skal være baseret på dokumentation af risikoen ved

produkterne. Dette gør vi for at sikre, at vores højteknologiske industrivirksomheder, som ellers har

styr på sikkerheden, ikke rammes af uproportionelle byrder, som kan udfordre deres forretnings-

model.

Regeringen lægger vægt på, at forordningen bringes helt i overensstemmelse med den nye lovgiv-

ningsmæssige ramme for produktregler, så kravene til markedsføringen af maskinprodukter ensar-

tes til en række andre produkter omfattet af reglerne for det indre marked.

Regeringen lægger vægt på at opdatere og præcisere centrale definitioner og afgrænsninger.

Regeringen lægger vægt på, at markedsovervågningsforordningen skal finde anvendelse på alle

maskinprodukter omfattet af forordningen om maskinprodukter.

Regeringen lægger stor vægt på, at køretøjer, som ikke er omfattet af EU-typegodkendelseskrav,

skal forblive under maskinproduktforordningen, indtil der er gennemført særskilt regulering for disse

køretøjer. Dette gør vi, fordi forslaget om at undtage alle transportmidler til brug på vej, f.eks. ellø-

behjul, vil medføre et utilsigtet lavere beskyttelsesniveau og øge risikoen for ulovlige køretøjer på

markedet.

Samlet set er der tale om et forslag, der vil modernisere EU-reglerne for maskinprodukter til gavn

for sikkerheden, og et forslag, der vil øge mulighederne for digital og teknologisk udvikling for ma-

skinprodukter.

Som vi ser med mange nye teknologier, skal der rammes en balance mellem sikkerhed og fremme

af innovation. Det ser vi også i dette forslag. Men som jeg nævnte før, må vi ikke glemme, at nye

teknologier kan være med til at øge sikkerheden og gøre arbejdet mindre opslidende.

Jeg håber derfor, at udvalget kan støtte regeringens linje i denne sag.

Kim Valentin:

Har regeringen overvejet, om revisionen af direktivet kunne have en effekt på inno-

vationen? Dansk Industri anfører, at forslaget kan have en negativ effekt på innovationen og an-

vendelsen af nye teknologier. Dermed er det ikke bare 1.000 kr., man lægger på

–

man fjerner

fremtidige indtægter, og Danmark lever jo af at opfinde nyt. Vi har et endnu større problem, hvis

man indfører regler, som fjerner innovation og fjerner det fremtidige indtjeningsgrundlang. Også

fordi det er lidt usynligt. Det bør vi nok gøre noget ekstra ved, og måske har ministeren allerede

overvejet handlingsplaner på det område.

Nogle af de omkostninger, som pålægges, er kvantificeret, men hvor store omkostninger ligger der

egentlig i forordningen om maskinprodukter? Hvis ministeren ikke kan svare nu, tager vi det bare

skriftligt bagefter. Det er ikke for at tærske langhalm, men det kunne være spændende at se tallet.

Erhvervsministeren:

Vurderingen er, at maskindirektivet først og fremmest vil gøre det lettere for

virksomheder at forholde sig til lovgivningen. Det vurderes desuden, at de samlede økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet faktisk vil være positive.

Side 283

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Med hensyn til Dansk Industris bemærkning om innovation har vi afsøgt det i vores forberedende

arbejde. Hvordan kan vi hjælpe dygtige virksomheder, der producerer cobots (kollaborative robot-

ter) i Danmark, og robotter, der arbejder i industrien, til at blive ved med at have en innovationsdre-

vet fremtid, så de kan se et marked for sig? Det er en af grundene til, at vi lægger stor vægt på, at

omfanget af listen over højrisikoprodukter med obligatorisk tredjepartskontrol, som reducerer den

fremtidige indtjening, reduceres væsentligt. Det skal simpelthen være ægte højrisiko, hvis det skal

på listen. Der må dokumentation hjælpe os. Vi er opmærksomme på det, og vi passer på danske

virksomheder, så godt vi overhovedet kan.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 284

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

3. Digital Services Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om et

indre marked for Digitale Services

−

Generel indstilling

KOM (2020) 0825

Rådsmøde 3830

–

bilag 2 (samlenotat side 55)

KOM (2020) 0825

–

bilag 15 (henvendelse af 2/11-21 fra Dansk Iværksætter

Forening vedr. DSA)

KOM (2020) 0825

–

bilag 12 (svar fra erhvervsministeren vedr. revideret mandat i

forhandlingerne om DSA)

KOM (2020) 0825

–

bilag 11 (brev fra EUU til erhvervsministeren vedr. opdatering

af regeringens mandat vedr. DSA)

KOM (2020) 0825

–

bilag 10 (brev fra ERU vedr. beretning over B 125)

KOM (2020) 0825

–

bilag 4 (Danmarks Radios bemærkninger til Kommissionens

forslag til retsakt om digitale tjenester)

EUU alm. del (2020-21)

–

bilag 162 (henvendelse af 12/12-20 fra flere medier

vedr. DSA)

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 7 om nyt forhandlingsoplæg i Europaudvalget,

fra erhvervsministeren

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 5 om uoverensstemmelse mellem

forhandlingsoplæg i Europaudvalget og udkast til beretning vedr. B 125, fra

erhvervsministeren

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 6 om uoverensstemmelse mellem

forhandlingsoplæg i Europaudvalget og udkast til beretning vedr. B 125, fra

erhvervsministeren

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 4 om konsekvenser for produktsikker-heden,

hvis det gøres til hovedreglen, at online platforme pålægges et ansvar som

importører/sælgere, fra erhvervsministeren

EU-note (2020-21)

–

E 45 (EU-note af 3/9-21 om DSA og beretning)

KOM (2020) 0825

–

bilag 16 (beslutningsreferat fra Europaudvalgets møde 4/11-

21 vedr. revideret FO på DSA)

Rådsmøde 3797

–

bilag 4 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde konkurrenceevne

27-28/5-21, FO på DSA)

Erhvervsministeren:

Forslaget blev forelagt udvalget til forhandlingsoplæg den 20. maj 2021, og

et revideret forhandlingsoplæg om onlinemarkedspladser blev forelagt den 4. november 2021. Sa-

gen er på dagsordenen for rådsmødet med henblik på vedtagelse af generel indstilling og forelæg-

ges udvalget til orientering om forhandlingerne og de danske prioriteter.

Vi har i udvalget haft gode og vigtige drøftelser om ambitioner og mål for forslaget. Regeringen har

skubbet på i EU og sat vores præg på forslaget. Vi har opnået meget, men er i den nuværende

fase af forhandlingerne ikke kommet helt i mål med en af vores vigtige prioriteter. Vi har hele tiden

Side 285

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

arbejdet for, at der altid skal være en aktør, der kan stilles til ansvar for de produkter, der sælges fra

tredjelande på onlinemarkedspladser.

Siden sidst har vi gjort en yderligere indsats, men der har

–

desværre som forventet

–

ikke været

opbakning til at ændre på balancerne i forslaget for indeværende. Men lydhørheden er stigende, så

vi stopper ikke her. Vi fortsætter indsatsen ind i trilogforhandlingerne. Derfor fremsætter jeg også

en erklæring på Rådsmødet, hvori jeg understreger vigtigheden af, at der i trilogen findes en løs-

ning på importøransvar. For vi skal have sikret, at de store platforme ikke kan tjene penge på at

formidle farlige og ulovlige produkter.

Overordnet set er vi dog tilfredse med, at vi med den generelle indstilling stiller langt større krav til

både sikre digitale fællesskaber på sociale medier, og at det bliver tryggere for danske forbrugere

at handle på onlinemarkedspladser, bl.a. gennem krav om nedtagning af farlige produkter.

Jeg vil gerne slå fast, at regeringen står på forbrugernes side. Vi ønsker at sætte effektivt ind over

for onlinemarkedspladser, som ikke spiller efter vores fælles regler. Jeg kan forsikre jer om, at in-

gen i Bruxelles er i tvivl om, hvor Danmark står i denne sag, selv om vi stemmer den generelle ind-

stilling igennem.

Kim Valentin:

Det

bekymrer mig rigtig meget, hvor langt man er kommet med DSA’en i lyset af

den drøftelse, vi havde den 4. november 2021. Jeg gentager, at det var vigtigt for Venstre, at der

var afgørende vægt på ansvaret. Vi endte med at støtte forhandlingsoplægget, fordi det ikke gav

mening ikke at støtte, når der ikke var flertal imod det.

Nu hører jeg ministeren sige, at det bliver meget svært at komme igennem med synspunktet om

importøransvar. Så bliver vi nødt til at finde ud af, hvad vi gør, når eller hvis det bliver vedtaget.

Ministeren må undersøge, hvilken effekt det har på de virksomheder, som har råbt op om, at for-

slaget er ret skidt for produktansvaret. Vi har virksomheder, der kommer til at lide under det, fordi

de skal opfylde én type regler, og så er der andre, der skal opfylde en anden type regler. Vi må

have en handlingsplan i skuffen, hvis vi når dertil. Vi bør kunne sig til virksomhederne, at de ikke

skal bekymre sig, og at vi vil undersøge, hvad vi kan gøre for at afhjælpe problemerne.

Erhvervsministeren:

Nu varsler jeg, hvad jeg tror, det endelige resultat bliver. Det er ikke meget

anderledes, end da forhandlingsoplægget blev revideret den 4. november 2021. Det ændrer ikke

på Danmarks ambitioner

–

vi er ikke i mål endnu

–

selv om der vedtages noget, som er bedre end

det, der blev foreslået i første omgang. Vi skal holde os til, så trilogforhandlingerne bliver skubbet i

den rigtige retning, og vi fremsætter en erklæring på rådsmødet, som understøtter trilogforhandlin-

gerne.

Jeg har fået god kontakt til Christel Schaldemose, som er rapporteur. Jeg har ikke helt opgivet im-

portøransvaret endnu. Måske i rådssammenhæng, men jeg oplever Parlamentet som interesseret

i, at importøransvaret skal nyde fremme, og derfor forventer jeg, at vi har en handlingsplan klar,

som Kim Valentin efterlyste. Vi havde en fornemmelse af, hvor Rådets generelle konklusioner ville

ende. Dem kommer vil til at støtte, men vi skal videre, og handlingsplanen er også på skinner. Om

det lykkes, ved vi ikke endnu.

Kim Valentin:

Jeg kan sagtens forstå ministerens svar. Men det er rart at have en handlingsplan i

baglommen, for virksomhederne er nervøse for, hvad sker der nu. Kan ministeren bekræfte, at der

Side 286

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

er en handlingsplan for, hvad man skal gøre, hvis forhandlingerne falder ud på en måde, hvor im-

portøransvaret for onlineplatforme er anderledes end for helt almindelige platforme, vi ser hver

dag?

Erhvervsministeren:

Jeg forsøgte at skitsere konturerne af strategien, og at den kører i forskellige

faser. Så længe mulighederne i Rådet har været åbne, har vi brugt dem. Som jeg sagde på mødet

i udvalget den 4. november, er vi lykkedes med at flytte ting i den rigtige retning. Men vi må bare

konstatere, at Danmark er forrest i bussen i rådssammenhæng, og at andre medlemsstater ikke er

lige så meget oppe på beatet for at indføre importøransvar. Men vi kan mærke, at vi har flyttet det i

en mere ambitiøs retning. Vi kan også mærke, at der er en større grad af lydhørhed blandt de an-

dre kolleger, selv om vi ikke er i mål. Det bringer mig frem til, at vi skal deltage i den generelle ind-

stilling og den konklusion, der kommer.

Den næste del af strategien har sådan set kørt parallelt. Vi har f.eks. god dialog med Christel

Schaldemose, som jeg fremhæver, fordi hun er rapporteur og i øvrigt er et rigtig dygtigt medlem af

Europa-Parlamentet. Næste skridt bliver så i trilogprocessen.

Jeg vil gerne forsikre jer om, at vi bruger de forskellige kanaler, vi har

–

gode samarbejdsaktører og

organisationer på erhvervsområdet med interesse i feltet til at fremme de fælles formål, vi gerne vil

have løftet ind. I den forstand er der en helt klar strategi, men jeg kan jo ikke love, at noget kan lyk-

kes, udover at det kan lykkes at have en strategi. Og den skal ikke blive i baglommen for længe

–

den skal faktisk snart på bordet.

Side 287

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

4. Digital Markets Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om åbne

og retfærdige markeder i den digitale sektor

−

Generel indstilling

KOM (2020) 0842

Rådsmøde 3830

–

bilag 2 (samlenotat side 91)

Rådsmøde 3797

–

bilag 4 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde konkurrenceevne

27-28/5-21, FO på DMA)

Erhvervsministeren:

Jeg forelægger punktet til orientering, da sagen blev forelagt udvalget til for-

handlingsoplæg den 20. maj 2021.

Med nye og skrappe krav til de største digitale platforme skal forslaget være med til at tage kam-

pen op mod unfair konkurrence på de digitale markeder.

Vi vil støtte formandskabets kompromistekst, som flugter med de danske prioriteter om skærpede

krav og muligheden for hurtigere at stoppe skadelig konkurrenceadfærd

–

hvilket vi har lagt stor

vægt på i forhandlingerne.

Vi er også lykkedes med at sikre, at der tages højde for de forskellige forretningsmodeller. Det er

vigtigt, eftersom en appstore opfører sig anderledes på markedet end f.eks. et socialt medie og har

andre muligheder for at sortere i adgangen. Dette har vi håndteret ved, at Kommissionen i højere

grad forpligtes til at gå i dialog med platformene om, hvordan de skal leve op til forslagets forskelli-

ge krav.

Endelig har vi sikret, at der også tages højde for forbrugersikkerhed. Det skal f.eks. være op til for-

brugere selv at vælge, hvilke apps de vil have installeret på f.eks. deres smartphones.

Det er forventningen, at Rådet enstemmigt tilslutter sig den generelle indstilling.

Med DMA’en (forordningen om digitale markeder) og DSA’en (forordning om digitale tjenester) har

vi nu taget vigtige skridt mod at sikre en mere fair platformsøkonomi og et tryggere og mere an-

svarligt internet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 288

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Implementering af EU’s Genopretningsplan

−

Politisk drøftelse

KOM (2020) 0408

Rådsmøde 3830

–

bilag 2 (samlenotat side 118)

Erhvervsministeren:

Det slovenske formandskab har lagt op til en bred diskussion af implemente-

ringen af genopretningsplanen for Europa. Der lægges op til en drøftelse af, hvordan nationale

genopretningsplaner ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv tilgodeser grøn og digital omstilling.

For os er det en prioritet at fastholde det grønne og digitale som de centrale vækstdrivere til at

genoprette europæisk økonomi. Derfor hilser regeringen drøftelsen velkommen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 289

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

7. Siden sidst

Orientering om ”Det digitale politikprogram”

KOM (2021) 0574

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Orientering om ”kunstig intelligens-forordningen”

KOM (2021) 0206

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Orientering om ”Policydebat om digitale rettigheder”

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Orientering om ”bæredygtig selskabsledelse”

Erhvervsministeren:

Kommissionen har lagt op til et initiativ bestående af to dele: ét om regule-

ring af selskabsledelse og ét om lovpligtig due diligence.

Forslaget er flere gange blevet udskudt, men de seneste meldinger er, at forslaget vil blive præsen-

teret i december. Vi ser frem til, at forslaget fremsættes, og særlig til at arbejdet med lovgivningen

om due diligence kan komme videre.

Regeringen arbejder aktivt for at få balancerede og proportionale krav til due diligence for europæi-

ske virksomheder. Vi mener, at det er et effektivt instrument til at understøtte bæredygtig virksom-

hedsadfærd og et vigtigt skridt i den markedsdrevne omstilling til en økonomi med respekt for

mennesker, samfund og den grønne omstilling.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 290

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

e) Orientering om EU-standard for mobilopladning

KOM (2021) 0547

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

Erhvervsministeren:

Kommissionen vil i september 2021 fremsætte et forslag til revision af radio-

udstyrsdirektivet. Formålet er at få harmoniseret opladning af mobiltelefoner og lignende radioud-

styr. Med forslaget indføres krav om, at udstyret anvender det samme stik, og at forbrugerne skal

kunne købe udstyret uden medfølgende oplader.

Formålet med forslaget er at reducere miljø- og klimabelastningen fra opladere og at gøre det lette-

re for forbrugerne at finde den rette oplader.

Da forhandlingerne om forslaget skrider hurtigt frem i Bruxelles, vil klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren i næste uge forelægge sagen til tidligt forhandlingsoplæg.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 291

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Punkt 8. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - transportdelen) den 9.

december 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 76 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren:

Jeg forelægger punktet til orientering.

1. Forslag til forordning om krav til alternative brændstoffer i søfarten (FuelEU

Maritime)

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0562

Rådsmøde 9/12-21

–

bilag 1 (samlenotat)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

Erhvervsministeren:

På rådsmødet for transportministre den 9. december 2021 vil en fremskridts-

rapport for FuelEU Maritime-forslaget blive drøftet. Forslaget blev fremsendt den 14. juli 2021 og

indgår som del af Kommissionens Fit for 55-pakke. Folketingets Europaudvalg modtog grund- og

nærhedsnotat om forslaget den 7. september 2021.

Forslaget har overordnet til formål at skabe rammer, der kan øge efterspørgslen efter grønne

brændstoffer i søfartssektoren. Det vil være med til at reducere udledningen fra søfarten og bidrage

til at

indfri målene i Parisaftalen samt EU’s klimalov.

Vi ved, at skibsfarten bliver nødt til at levere sin del, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling.

Heldigvis er den danske søfartsbranche med til at skubbe den dagsorden frem internationalt. Der-

for er det med vores øjne positivt, at EU nu fremsætter konkrete krav til det brændstof, som skibe

sejler på.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 292

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Punkt 9. Siden sidst: Forslag til forordning om etablering af et kvikskrankemiljø (”single

window”) på toldområdet

KOM (2020) 0673

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 76 (kommenteret dagsorden)

Skatteministeren:

Jeg vil gerne give udvalget en status over EU-Kommissionens forslag om at

etablere én digital indgang, som myndighederne kan bruge, når de skal kontrollere de certifikater

og tilladelser, som er nødvendige for, at virksomhederne kan importere varer. Forslaget betyder

samtidig, at forskellige myndigheder får adgang til de nødvendige data, som virksomhederne skal

afgive, når de handler med varer ind og ud af EU.

Selv om forslaget rummer mange gode takter, vækker det også bekymring. Bekymringen relaterer

sig til, at forslaget kræver ny it-udvikling allerede fra marts 2023. Skatteforvaltningen er i dag og

flere år frem under et stort pres på grund af mange komplekse og presserende opgaver, der netop

kræver it-udvikling. Det vender jeg tilbage til.

Forslaget er ét af flere forslag, der er omtalt i Kommissionens meddelelse om at bringe toldunionen

til næste niveau, som jeg orienterede udvalget om den 26. november 2020. Forslaget omtales me-

re populært som etablering af et Single Window på toldområdet (EU Single Window Environment

for Customs).

I dag foregår myndighedernes kontrol af virksomhedernes nødvendige certifikater og tilladelser

manuelt. Det er bøvlet og ressourcekrævende. Samtidig skal virksomhederne afgive de samme

oplysninger til flere forskellige myndigheder.

Regeringen vurderer, at etableringen af et Single Window er væsentligt, fordi kontrollen fremover

vil foregå digitalt. Det vil medføre administrative lettelser for både myndigheder og de virksomhe-

der, der handler med varer ind og ud af EU.

Derudover giver forslaget mulighed for, at data kan genbruges, så virksomhederne ikke skal afgive

de samme data flere gange. De data, virksomhederne skal afgive, vedrører f.eks. vægt, værdi, og

hvor en given vare kommer fra. Når forslaget er gennemført, vil forskellige myndigheder kunne tilgå

disse data via Single Window-løsningen.

Forslaget betyder altså, at når en virksomhed, der f.eks. importerer økologiske varer, og der ifølge

reglerne skal angives informationer om disse til flere myndigheder, behøver virksomheden kun an-

give én gang til toldmyndighederne. Herefter skal Single Window-løsningen gøre, at informationer-

ne tilgår f.eks. Fødevarestyrelsen og andre relevante myndigheder.

Implementeringen af Single Window kræver, at der udvikles en række digitale løsninger

–

både

mellem toldmyndighederne og EU-Kommissionen og mellem relevante danske myndigheder, der

er involveret i virksomhedernes handel med varer ind og ud af EU.

Side 293

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 18/11 2021

Fristerne for at gennemføre Single Window giver anledning til væsentlig bekymring i Skatteministe-

riet, idet første del af forslaget forudsætter, at nye it-løsninger skal sættes i drift allerede primo

2023.

Frem mod 2031 skal Single Windows desuden udvides med yderligere elementer. Som I ved, er

udviklingskapaciteten i Skatteforvaltningen i dag og de kommende år under stort pres på grund af

flere store komplekse it-udviklingsprogrammer og it-projekter, ligesom skattevæsenets legacyud-

fordringer lægger stort beslag på kapaciteten.

Rådets arbejdsgruppe har drøftet forslaget på en række møder. Drøftelserne har foreløbig overve-

jende drejet sig om at skabe klarhed over forslagets indhold, da der er tale om et meget teknisk og

komplekst forslag. Kommissionens arbejde er dog endnu ikke afsluttet, og derfor er flere elementer

ikke på plads på nuværende tidspunkt.

Regeringen ser fortsat grundlæggende positivt på forslaget, hvilket også fremgik af det grund- og

nærhedsnotat, der blev oversendt ved forslagets fremsættelse. Som nævnt er regeringen dog be-

kymret over tidsplanen i forslaget. Derfor vil der fortsat blive arbejdet for at lande det bedst mulige

kompromis. Vi vil især lægge vægt på at få et kompromis, der så vidt muligt tager hensyn til den

hårdt pressede udviklings- og it-kapacitet herhjemme. Det betyder, at der vil blive arbejdet for at

udskyde fristen for, hvornår de første dele af forslaget skal finde anvendelse.

Jeg ser frem til at komme tilbage til udvalget den 2. december 2021, hvor jeg vil forelægge sagen

med henblik på forhandlingsoplæg. Udvalget vil på vanlig vis forinden modtage et samlenotat, der

bl.a. beskriver forslaget, indholdet af kompromisforslag fra det slovenske formandskab og inklude-

rer hovedpunkterne af Europa-Parlamentets

(IMCO’s) rapport med ændringsforslag. Det er såle-

des for nuværende blot en kort orientering, og jeg vender inden længe tilbage til udvalget.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 17:04.

Side 294