EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 259
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 4. november 2021

kl. 12.30

vær. 2-133

Jens Joel (S), Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren Søndergaard

(EL), Christoffer Aagaard Melson (V), Kim Valentin (V), Alex Ahrendt-

sen (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Finansminister Nicolai Wammen, forsvarsminister Trine Bramsen og

erhvervsminister Simon Kollerup

Desuden deltog:

Søren Søndergaard fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 123

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Punkt 2. Udvalgets behandling af udtalelser om følgende to sager i "klar til 55-pakken"

a) Udtalelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om Kommissionens forslag om

revision af kvotehandelsdirektivet

KOM (2021) 0551

–

Bilag 3 (udtalelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget)

b) Udtalelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og Skatteudvalget om

Kommissionens forslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

KOM (2021) 0564

–

Bilag 3 (udtalelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

og Skatteudvalget)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 126

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Punkt 3. Modtagelse af deputation fra Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv vedr.

forordningsforslaget om et indre marked for digitale tjenester (DSA)

KOM (2020) 0825

–

Bilag 7 (henvendelse af 19/8-21 fra Dansk Erhverv)

KOM (2020) 0825

–

Bilag 14 (henvendelse af 2/11-21 fra Forbrugerrådet Tænk)

Forbrugerrådet Tænk

Politisk chef Helle Agerdal Olsen

Chefjurist Anette Høyrup

Dansk Erhverv

Chefkonsulent Betina Schiønning

Helle Agerdal Olsen:

Vi er her i dag for at understrege vigtigheden af, at regeringens mandat til

forhandlingerne

om DSA’en

(forordningen om digitale tjenester) indeholder tilstrækkelig forbruger-

beskyttelse. Vi noterer os med tilfredshed, at regeringen lader til at have inkluderet dette hensyn i

det fornyede forhandlingsoplæg, som erhvervsministeren vil forelægge for udvalget senere i dag.

Det er en god udvikling i forhold til det foreløbige forhandlingsoplæg, som ministeren forlagde i maj.

Vi vil fremføre vigtigheden af, at man pålægger onlineplatforme et direkte ansvar for at beskytte

forbrugerne i henhold til den generelle forbrugerlovgivning, herunder når det gælder mangler og

produktskader. Det kan man gøre i DSA’ens

artikel 5, så det bliver bindende.

Vi kan se, at danskerne i stigende grad handler online, især på internationale online handelsplat-

forme, som giver sælgere fra tredjelande adgang til EU-forbrugere. Vi ser, at farlige produkter fra

bl.a. tredjelande finder vej til forbrugerne, fordi platformene i dag ikke er underlagt de samme regler

som andre importører. Platformene har ikke et ansvar for at sikre, at EU-lovgivningen er overholdt.

På den måde skades konkurrencen, og forbrugersikkerheden trædes under fode. Det mener vi

ikke kan fortsætte.

I 2020 offentliggjorde Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med en række europæiske forbrugeror-

ganisationer resultatet af en test, hvor vi havde indkøbt og testet 250 forskellige produkter fra onli-

nemarkedspladser såsom Wish og Amazon. Det viste sig, at 66 pct. af de testede produkter fejle-

de, enten elektrisk, fysisk eller med hensyn til kemisk sikkerhed. Mange af fejlene var ret alvorlige

og kunne være til fare for forbrugerne. Som eksempel kan nævnes en røgalarm, som ikke kunne

opfatte røg.

Vi står her sammen med Dansk Erhverv, fordi vi ikke mener, at erhvervet eller forbrugerne kan væ-

re tjent med, at internationale platforme

–

som i forvejen har en masse fordele på markedet

–

også

i denne henseende får særstatus og fritages for ansvar. Vi ved, at det optager forbrugerne: 95 pct.

af forbrugerne mener, at onlineplatforme bør være ansvarlige for de produkter, der gøres tilgænge-

lige, og at de skal være sikre. Vi har udført en tilsvarende undersøgelse, som viste, at hele 98 pct.

af forbrugerne mener, at man burde kunne henvende sig direkte til den platform, man har handlet

med, uanset hvilket problem man oplever efter sit køb.

Side 127

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Vi ved desuden, at onlinehandel vil vokse i fremtiden og vil skabe vækst for danske og europæiske

virksomheder. Netop derfor er det så utrolig afgørende for forbrugernes tillid og tryghed.

Vi vil derfor opfordre udvalget til at sikre, at Danmark

i forhandlingerne om DSA’en

lægger vægt på,

at online platforme pålægges et direkte ansvar for at overholde forbrugerlovgivningen, herunder

importøransvaret på lige fod med fysisk importør, når de formidler eller sælger produkter fra tredje-

lande til europæiske forbrugere.

Som sagt noterer vi os med tilfredshed, at regeringen lader til at have inkluderet dette i det fornye-

de forhandlingsoplæg, og vi er af den opfattelse, at det er et helt centralt element af det mandat,

som ministeren skal sendes til forhandlingerne med.

Betina Schiønning:

I Dansk Erhverv er vi ligesom Forbrugerrådet Tænk glade for, at regeringen

nu vil arbejde hårdt for, at onlinemarkedspladser som f.eks. Amazon, Wish, Alibaba og LightIn-

TheBox ligestilles med importører, når de formidler et produkt fra en sælger i et tredjeland til en

forbruger i EU.

Grunden til, at vi går så meget op denne sag, er, at Kommissionens

forslag til DSA’en –

som det

ligger lige nu

–

risikerer at undergrave den produktregulering, som man i EU har finpudset i løbet af

årtier

–

både på europæisk niveau og i de enkelte medlemsstater. Man har skabt et finmasket sik-

kerhedsnet af regler, som virksomheder i leverandørkæderne er forpligtet til at efterleve. Det er

selvfølgelig for at beskytte forbrugerne i EU og for at sikre fair vilkår for de virksomheder, der over-

holder de gældende EU-regler.

I EU er det anslået 90 pct. af kontrollen af produkter og dokumenter, som først og fremmest sker

hos virksomhederne. Det er ikke EU-systemets myndigheder, der kontrollerer produkterne eller

emballagerne. Myndighederne fortager stikprøver og griber ind, hvis brodne kar vælger at se bort

fra lov og sikkerhed. De danske myndigheder gør et virkelig godt stykke arbejde, men de har ikke

ressourcer til at kontrollere alle containere, der kommer til havnene, eller alle de pakker, der kom-

mer til lufthavnene. Og det skal de heller ikke.

Som erhvervsorganisation for ansvarlige virksomheder er vi helt enige med Forbrugerrådet Tænk i,

at virksomheden, som tjener pengene på produkterne, skal sikre, at de er lovlige, før forbrugeren

får adgang til at købe dem. For så vidt angår produkter fra tredjelande betyder det helt konkret, at

virksomhederne, som gerne vil importere og sælge de varer, har pligt til at sikre sig, at sælgerne og

fabrikanterne i tredjelandene har styr på deres processer, styr på deres produkter og styr på deres

emballager. Det er den forudgående kontrol, som er helt central for importørerne, og den er helt

central for, at vi kan opretholde det grundlæggende princip om, at varer ikke bliver bragt i omsæt-

ning i EU, medmindre de overholder lovgivningen.

Før internettet og onlinemarkedspladsernes fremkomst var det selvsagt også muligt for en forbru-

ger at komme i besiddelse af produkter fra tredjelande, som ikke nødvendigvis overholdt EU-

lovgivningen. Det kunne ske ved, at man tog på ferie til et tredjeland, f.eks. Thailand eller Kina, og

tog produkter med hjem i kufferten. Efter man havde fået internetadgang, kunne man måske også

finde frem til en tredjelandssælgers hjemmeside selv og arrangere en eller anden transport hjem til

EU. Det så man igennem fingrene med i reguleringen, fordi der reelt var tale om privat import: For-

Side 128

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

brugeren foranstaltede selv alt arbejdet med at få produkterne hjem, og det drejede sig selvsagt

om ganske få produkter.

Nu er situationen en anden, og vi har på godt og ondt været igennem en digital revolution

–

mest

godt, fordi det har givet en masse mennesker mange flere muligheder. Men det private importhul er

faktisk det, som online markedspladserne har udnyttet og placeret deres forretningsmodel i. De

tjener rigtig mange penge på at lette forbrugernes adgang til sælgere i alle dele af verden.

Hvis du spørger disse markedspladser

–

Amazon, Wish, Alibaba

–

hvilken rolle de selv synes, de

spiller i leverance af produkter, siger de: Ingen. De er bare formidlere. De letter sådan set bare for-

brugernes adgang til at gøre det, de altid har haft mulighed for: at rejse ud i verden og hente pro-

dukter hjem eller finde en eller anden hjemmeside et sted i verden, hvorfra de kan bestille noget.

Men spørger I os, er onlinemarkedspladserne i de situationer, vi taler om, lige så meget importører

som den virksomhed, der tager produkterne hjem fra f.eks. Kina i en container og på den måde

forbinder forbrugerne med sælgere i Kina. Den eneste forskel er, at forbindelsen skabes fysisk med

fragten for importøren og digitalt via onlinemarkedspladsen, hvad enten produkterne pakkes en-

keltvis og sendes med fly eller samles i en container på et skib.

I en digitaliseret verden med global handel giver det simpelt hen ikke mening, at den ene forret-

ningsmodel

–

de fysiske importører

–

skal stå med ansvaret for at sikre, at produkterne er lovlige

forud for salget, samt ansvaret for

–

hvis der alligevel skulle være noget galt, og forbrugerne kom-

mer til skade, mens den anden forretningsmodel er helt ansvarsfritaget. Og med Kommissionens

forslag lægger man op til at ansvarsfritage dem, så de kun har pligt til at fjerne produkterne, hvis

nogle finder ud af, at de er ulovlige. Her tænker vi primært på myndighederne, og det er en ganske

lille del af de ulovlige produkter, som myndighederne opfanger

–

af gode grunde.

I den perfekte verden var onlinemarkedspladserne allerede blevet underlagt omfattende regulering

og ligestillet med fysiske importører i henhold til miljølovgivningen, produktlovgivningen og i alle

andre lovmæssige henseender. Men det er altså ikke sket, og

under arbejdet med DSA’en

har vi

nu mulighed for at gøre det effektivt og sikre, at onlinemarkedspladser ikke i al fremtid skal være

undtaget for den regulering, som vi har for produkter og emballager.

Det er på den baggrund, vi er så glade for at se, at regeringen nu

–

med støtte fra et flertal af Fol-

ketingets partier

–

har fremlagt er revideret forhandlingsoplæg, som viser, at man vil arbejde hårdt

for at få rettet op på ubalancen i reguleringen og for, at online markedspladserne bliver lige så an-

svarlige som fysiske importører, når de formidler produkter fra sælgere i tredjelande til forbrugere i

EU.

Anette Høyrup:

Overordnet set er vi rigtig glade for, at forhandlingsoplægget har flyttet sig i en

positiv retning. Det er så vigtigt at sikre forbrugernes grundlæggende rettigheder

–

de nævnes og-

så i DSA’en, som

den ligger i dag, men det er en undtagelse. Hovedreglen er, at platformene er

ansvarsfrie. Vi skal med forhandlingsoplægget sikre, at hovedreglen i stedet bliver, at platformene

er direkte ansvarlige for at sikre forbrugernes rettigheder, herunder følge reglerne for produktsik-

kerhed.

Derfor blev vi lidt bekymrede, da vi så, at ansvaret

–

selv om det er blevet bredere

–

kun skulle

nævnes i en præambel, for præamblen er jo ikke bindende. I dag står der rigtig mange fine ting i

Side 129

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

præamblen til

DSA’en, men

hvis man kigger på teksten, på ordlyden, er platformene ikke bundet

og har som udgangspunkt ikke direkte ansvar for at sikre forbrugerrettighederne. Det står kun nede

i en undtagelse. Det er lidt teknisk, men pointen er, at I skal sikre jer, at ministeren mener, at plat-

formenes forpligtelse fremover skal være bindende og gælde for alle forbrugerrettigheder og grund-

læggende rettigheder.

Kim Valentin:

Venstre er vi meget enige i de anførte punkter. Jeg skal blot sige, at forhandlingsop-

lægget

–

selv om det har flyttet sig

–

jo ingen sikkerhed giver for, at man opnår netop den beskyt-

telse af forbrugeren. Derfor har Venstre bedt om at få lagt afgørende vægt på det med produktan-

svaret, og vi ved endnu ikke, om ministeren har taget det med. Men hvis ikke der står »afgørende

vægt«, må jeg meddele ministeren, at vi ikke kan støtte forhandlingsoplægget.

Det er helt afgørende for os, at man ikke kommer hjem med et resultat, der åbner op for unfair

konkurrencevilkår. Der er ikke lige vilkår for fysiske og online handelsplatforme. Jeg ville bare lige

præcisere det. Der er i øvrigt en masse andre dele af

DSA’en, som

efter vores mening burde blive

arbejdet bedre igennem

–

for at sige det lige ud

–

inden den bliver til lov, men det er noget andet.

Det vigtigste er det med ansvaret.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten har samme position som Venstre.

Katarina Ammitzbøll:

Tak til Dansk Erhverv for et godt oprids af problematikken. Det sætter vi

meget stor pris på. Vi ligger helt på linje med Enhedslisten og Venstre, når det gælder produktan-

svar. Det er afgørende, at der er produktansvar, og at platformene sidestilles med importørerne.

Skal delen omkring reklamationsadgang præciseres i forhandlingsoplægget? Der står, at man altid

skal have en form for forankring med en EU-aktør, selv om man er formidler mellem tredjelande.

Anette Høyrup:

Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er præciseret i forhandlingsoplægget, at en

platform er ansvarlig. Uanset om man sidder i et tredjeland eller Europa, skal man have en euro-

pæisk repræsentant, der kan rettes krav til, som man kan komme i kontakt med, og som kan have

ansvar. Når platformene skal være ansvarlige for dette, gælder det også reklamationsretten. Man

skal ikke finde en sælger i Kina for at gøre sine mangelskrav gældende. Så der er taget højde for

forbrugerrettigheder generelt

–

vi skal bare sikre, at regeringen ikke kun lægger op til, at det kom-

mer til at stå i præamblen, men at det bliver bindende.

Betina Schiønning:

Vi er her i dag for at give vores fælles input til det, der handler om importøran-

svaret og handlen fra tredjelande. Dansk Erhverv mener, at onlinemarkedspladsen

–

når en for-

bruger bliver forbundet med en sælger i tredjeland

–

skal stå fuldt og helt på mål for alt, hvad for-

brugeren må have ret til, og alt, hvad markedsovervågningsmyndighederne må have af ærinder at

udøve. Men når vi taler om produkter, som bliver formidlet inden for EU

–

altså produkter, som er

bragt lovligt i omsætning i EU

–

mener vi, at det skal være muligt at tage et gyldigt formidlerforbe-

hold efter de allerede gældende regler.

I dag har vi alene talt om produkter, som kommer fra tredjelande til europæiske forbrugere, uden

nogen reelt er ansvarlige. Myndighedsrepræsentanten eller EU-repræsentanten, som der er blevet

lagt op til, er heller ikke reelt ansvarlig.

Side 130

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Den fungerende formand:

Tusind tak, fordi I mødte frem. Det er jo god timing, når nu vi skal be-

handle emnet senere på mødet, og jeres input vil selvfølgelig indgå i diskussionen.

Side 131

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Punkt 4. Rådsmøde (økonomi og finans

–

budget) den 12. november 2021

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 47 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg forelagde som bekendt EU’s 2022-budget

til forhandlingsoplæg d. 8. juli

2021. Derudover gav jeg udvalget en orientering om seneste status over forhandlingerne den 2.

september. Den 12. oktober præsenterede Kommissionen et ændringsbrev til det oprindelige bud-

getforslag.

Ændringsbrevet skal ses som led i en fast årlig praksis, hvor Kommissionen på baggrund af nye

informationer justerer budgetforslaget.

1. Kommissionens ændringsbrev nr. 1 til Kommissionens forslag til EU's budget for

2022

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0642

Rådsmøde 3824

–

Bilag 1 (samlenotat)

Finansministeren:

Kommissionens ændringsbrev indebærer et samlet forpligtelsesniveau på ca.

169 mia. euro og et betalingsniveau på ca. 171 mia. euro. Det er en opjustering på ca. 1,2 mia.

euro i både forpligtelser og betalinger i forhold til Kommissionens oprindelige budgetforslag. Stig-

ningen er hovedsageligt en konsekvens af den opdaterede profil for udmøntning af brexit-reserven,

der følger den endelige aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det betyder, at en del af ud-

betalingen i 2021 udskydes til 2022.

Derudover foreslår Kommissionen at nedjustere betalingerne til programmet for et digitalt Europa

(DIGITAL) med 216 mio. euro på grund af den sene vedtagelse af retsakten.

Kommissionen foreslår også at opjustere betalingsniveauet til humanitær bistand med 265 mio.

euro målrettet flygtninge i Tyrkiet. Det er den afledte effekt af ændringsbudget 5 til 2021-budgettet,

som jeg forelagde for udvalget d. 2. september 2021.

Derudover foreslår Kommissionen at øge forpligtelsesniveauet under førtiltrædelsesbistanden til

Tyrkiet med 71 mio. euro ligeledes med henblik på håndtering af flygtningesituationen.

Kommissionen foreslår desuden en justering af bevillingerne til en række decentrale agenturer. Det

gælder f.eks. en opjustering af midlerne til lægemiddelagenturet (EMA) med 14 mio. euro og en

nedjustering af midlerne til it-agenturet (eu-LISA) med 13 mio. euro.

Vanen tro opdaterer Kommissionen også udgiftsniveauet til den direkte landbrugsstøtte baseret på

opdaterede data og det justerede retsgrundlag. Opdateringen af landbrugsstøtten indebærer en

stigning på 70 mio. euro i forpligtelser og betalinger.

På administrationsområdet foreslår Kommissionen bl.a. fremover at bogføre Storbritanniens pensi-

onsbetalinger som formålsbestemte indtægter på udgiftssiden frem for at opføre det som en del af

indtægtsgrundlaget.

Side 132

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Endelig vedrører Kommissionens ændringsbrev nogle justeringer til EU-budgettets indtægtsside.

Forhandlingssituationen

Forhandlingerne er nu i den afsluttende fase. Både Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget

deres positioner til EU-budgettet. Rådets position, som jeg tidligere har orienteret om, indebærer et

samlet forpligtelsesniveau på ca. 168 mia. euro og et betalingsniveau på ca. 170 mia. euro. Det er

ca. 1,4 mia. euro lavere for forpligtelser end i Kommissionens opdaterede forslag og ca. 0,7 mia.

euro lavere for betalinger end i Kommissionens forslag. Rådspositionen modererer nogle af de

meget store stigninger, som Kommissionen har lagt op til. Samtidig er der i rådspositionen stadig et

solidt fokus på danske prioriteter inden for bl.a. forskning, klima, migration og digitalisering.

Europa-Parlamentet vedtog sin position d. 20. oktober. Den indebærer et samlet forpligtelsesni-

veau på ca. 171 mia. euro og et betalingsniveau på ca. 172 mia. euro. Sammenligner man med

Rådets position, ligger Parlamentet 4,1 mia. euro højere i forpligtelser og 2,5 mia. euro højere i be-

talinger. Der er altså et godt stykke mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Derfor bliver forhandlin-

gerne heller ikke nemme. Hvis alt går efter bogen, kan Rådet blive enige med Europa-Parlamentet

om en landingsbane i forbindelse med ecofinrådsmødet om budget næste fredag.

Regeringens holdning

Når det kommer til regeringens tilgang til budgetforhandlingerne, er der ingen slinger i valsen i for-

hold til det mandat, udvalget har givet. Vi følger med andre ord den traditionelle danske budgetan-

svarlige tilgang. Den linje indebærer, at vi skal tage højde for, at presset på de offentlige finanser er

steget betydeligt som følge af den igangværende pandemi. Der er blevet pumpet historisk mange

penge ud i de europæiske samfund

–

både

i de nationale budgetter, EU’s genopretningsfond og

via EU-budgettet. Det er godt. Det har været nødvendigt for at holde hånden under de europæiske

økonomier.

Men nu står vi også over for en situation, hvor der er behov for at begynde at konsolidere og fore-

tage vanskelige prioriteringer. Det er situationen i de nationale budgetter, og det er situationen for

EU-budgettet. Derfor bliver EU-budgettet nødt til at afspejle de rammer, som mange nationale

budgetter i øjeblikket er underlagt. Det indebærer bl.a., at vi skal blive bedre til at prioritere og foku-

sere udgifterne på de områder, hvor en fælleseuropæisk indsats virkelig giver merværdi. Det gæl-

der eksempelvis klima, digitalisering, migration og forskning. Derfor bliver vi også nødt til at mode-

rere udgiftspresset, så vi sikrer en prioritering af moderne politikker, uden at vi unødigt belaster

medlemslandenes offentlige finanser.

Covid-19-pandemien har samtidig understreget nødvendigheden af, at vi har luft nok i budgettet til

at kunne håndtere uforudsete udgifter i løbet af året. Det gælder ikke kun udgifterne relateret til

covid-19, men også til eksempelvis håndtering af migration. Vi må ikke sætte os selv i en situation,

hvor vi ikke kan handle hurtigt på europæisk niveau, hvis en ny krise skulle opstå. Slet ikke, når

nationale råderum er begrænsede. Vi mener derfor, at der er behov for en større margen op til ud-

giftslofterne, så EU langt hurtigere kan reagere, hvis der i løbet af året opstår uforudsete behov.

Det er et udtryk for rettidig omhu.

Side 133

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Kim Valentin:

Til sidst i sin tale anfører ministeren klogt nok, at der skal være en margen. Der er vi

helt enige. Men kan ministeren komme nærmere ind på, hvor stor den skal være? Det fremgår ikke

nogen steder.

Der står i samlenotatet, at Danmark lægger vægt på, at prioriteringen af EU-udgifter skal være på

lige fod med nationale budgetprioriteringer, og at bevillinger til samhørighedspolitikken skal priorite-

res. Hvad mener man med de formuleringer?

Når der står, at merudgifterne skal finansieres ved hjælp af omprioriteringer, hvad skal der så rent

faktisk ske?

Resten af mine spørgsmål stiller jeg skriftligt.

Finansministeren:

Helt overordnet kan man sige, at regeringen går ind til budgetforhandlingerne

med en klar forventning om, at vi i fællesskab kan finde et godt kompromis. Det er vores ar-

bejdshypotese. Hvis det set med danske øjne ikke lykkes, er vi parat til at stemme nej. Det er en

væsentlig forudsætning, at de danske synspunkter bliver hørt

–

det gælder både for det samlede

udgiftsloft og den større margen, men også for prioriteringen af klima, migration og forskning. Der-

for lægger vi afgørende vægt på, at centrale danske hovedprioriteter imødekommes i et vist om-

fang.

For så vidt angår margen har vi ikke lagt os fast på et bestemt tal. Men vi er bekymrede over, at

Europa-Parlamentets udspil nærmest går helt op til de øvre grænser, for det vil sige, at der er me-

get lidt at give af, skulle vi komme i en situation

–

det være sig covid-19, migration eller noget tredje

–

som vi ikke lige har forudset. Derfor synes vi, at det er vigtigt, at vi får mere luft end det, der teg-

ner sig i Europa-Parlamentets position. Hvad den præcise landingsbane ender med at blive, er for

tidligt at sige, men Parlamentets udspil vil indgå som en del af det samlede billede, når vi skal tage

stilling. Det er således ikke enkelte forhold, der helt automatisk udløser et dansk nej. Mit udgangs-

punkt er, at jeg tror, vi kan finde hinanden, på trods af at det altid er vanskelige forhandlinger. Skul-

le vi mod forventning ende med at stå en i situation, hvor regeringen mener, at nej er det rigtige

svar, vil vi tage kontakt til de partier, der har givet regeringen mandat i sagen.

Der bliver spurgt til, hvor der konkret kan findes besparelser. Først og fremmest er det vigtigt at

sige

–

og det er også sådan, jeg opfatter Venstres tilgang

–

at det er muligt at finde besparelser i

EU’s budget, samtidig med at vi prioriterer områder som f.eks. migration og klima.

Efter vores me-

ning er der lagt op til nogle meget store stigninger for visse programmer

–

som er vigtige

–

og det

er altså muligt at prioritere et område uden at forhøje bevillingerne helt så meget, som Kommissio-

nen og Europa-Parlamentet lægger op til.

Det gælder f.eks. Frontex: Kommissionen har forslået en stigning i bevilling på 50 pct. og det på et

tidspunkt, hvor Revisionsretten har udtalt skarp kritik af Frontex’ effektivitet.

Regeringen mener, at

det bør være muligt at udnytte de allerede afsatte midler mere effektivt. I så fald vil vi se positivt på,

at man tilfører yderligere midler til Frontex, for det er en af de allervigtigste opgaver i EU. Men vi

synes ikke, at det er en god idé bare lige at lægge 50 pct. oveni, uden at man

–

set med vores øjne

–

i tilstrækkelig grad har kigget på anbefalingerne om, hvordan man kan bruge pengene bedre og

mere effektivt. Eller for at citere noget, som jeg ofte hører fra Venstres side: Flere penge er ikke

altid løsningen, hvis pengene, der er der i forvejen, kan bruges bedre. Her mener jeg dog, at vi skal

Side 134

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

gøre begge dele. Der er behov for flere penge, fordi Frontex er udfordret med sine opgaver, men

der er også brug for, at pengene, som bliver afsat, bruges klogere, bedre og mere effektivt.

Der er andre steder, hvor man har lagt op til stigninger i budgettet på over 25 pct., f.eks. til Et Krea-

tivt Europa, InvestEU og Erasmus+. Det er jo ikke, fordi det ikke er væsentlige områder, og det kan

også være fornuftigt at tilføje flere midler. Men man kan godt lægge op til en mindre stigning, end

Kommissionen har gjort i første omgang.

Kim Valentin:

Jeg er glad for, at ministeren er bekendt med Venstres prioriteter. De væsentligste

forskelle ligger i budgetkategorierne 1, 2 og 3, og især 1 og 2, som omhandler digital forandring og

den grønne dagsorden. Der skal hives penge op af lommen til disse områder, og det er sådan set

det, Europa-Parlamentet siger. Derfor bliver det nogle svære prioriteringer at gå til. Alene på sam-

hørighed, resiliens og værdier er der en forskel på 1,4 mia. euro. Det er alligevel en pæn sum. På

det indre marked, innovation og det digitale område ligger forskellen på 1,1 mia- euro

–

altså to

tredjedele af den samlede forskel. Hvad siger ministeren til de prioriteringer?

På den ene side vil man gerne til bordet med en grøn og digital dagsorden. På den anden side hø-

rer man ministeren sige, at de ikke skal komme igennem med de store stigninger. Det er derfor, jeg

spørger, hvad margenen skal være, og hvor pengene skal findes henne. Man kan jo ikke hive dem

ud af de andre budgetkategorier. De kan ikke hives ud af Frontex, hvilket jeg i øvrigt er enig med

ministeren i

–

det er et vigtigt område, men det er jo ikke store summer. Derfor står det i min optik

ikke helt klart, hvordan man egentlig vil gå til forhandlingen. Jeg er med på, at I gerne vil stemme

nej, men jeg ved jo, at det kun sker i meget sjældne tilfælde

–

i virkeligheden aldrig i sådanne for-

handlinger. Muligheden er der, men man finder jo en løsning, så derfor er prioriteringerne interes-

sante.

Finansministeren:

Jeg tror, Kim Valentin fortalte sig, da han sagde, at regeringen gerne ville

stemme nej. Regeringen håber ikke på at komme i en situation, hvor vi skal stemme nej. Som sagt

forventer vi, at forhandlingerne bliver hårde, men at man lander et kompromis, når kampene er

kæmpet færdig. Det vil være i alles interesse. Der er selvfølgelig en mulighed for at stemme nej,

hvis man ender et sted, som Danmark ikke kan stå inde for. I så fald vil regeringen på baggrund af

tidligere drøftelser i Europaudvalget tage kontakt til de partier, som har støttet forhandlingsoplæg-

get.

Hvor står vi med forhandlingerne? Vi har at gøre med et klassisk dilemma. Hvis man mener, at der

skal være luft i margenerne, uden at der skal tilføres flere penge til EU-budgettet, må man gøre sig

nogle prioriteringer. Her siger regeringen så, at Kommissionens forslag til øgede bevillinger

–

på

poster, som er vigtige og klogt at prioritere højere

–

måske alligevel skal nedskaleres en smule. Det

er også væsentligt, at prioriteringerne ikke strider imod de danske interesser.

For budgetkategori 1 lægger vi derfor vægt på, at der skal prioriteres midler til excellencebaseret

forskning og digitalisering, da det er noget, som EU har brug for, og som man i Danmark er god til.

For budgetkategori 2 lægger vi vægt på, at midlerne bidrager til en samlet reduktion i forhold til

Kommissionens forslag. Men vi lægger samtidig vægt på, at midlerne prioriteres til den grønne

omstilling samt dokumenterbare, omkostningseffektive resultater.

Side 135

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Vi har ikke en indstilling til, præcis hvor man skal skrue op og ned. Til gengæld har vi en overordnet

tilgang om, at Kommissionen har foreslået for høje stigninger på visse udgiftsposter. Helt overord-

net så vi jo gerne, at Rådet havde haft vilje til at gå længere på nogle af de tunge poster som f.eks.

landbrugspolitikken eller strukturfondsmidler, inden forhandlingerne mellem Kommissionen og Par-

lamentet gik i gang. Her kunne man have foretaget sig skarpe prioriteringer, for så havde man ikke

behøvet finde pengene andre steder. Danmark pressede også på for det på de områder, hvor det

var muligt. Nu skal vi så finde et kompromis på den bane, der er lagt ud.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 136

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Punkt 5.

Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 6 til EU’s budget for 2021

−

Vedtagelse

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 47 (kommenteret dagsorden)

KOM (2021) 0955

–

Bilag 2 (samlenotat)

Finansministeren:

Kommissionen foreslår samlet set at mobilisere ekstra 1.361 mio. euro i forplig-

telser og 450 mio. euro i betalinger. Alle betalingerne finansieres ved omprioriteringer fra landdi-

striktsstøtten, og 888 mio. euro i forpligtelser findes ligeledes ved omprioriteringer samt de reste-

rende midler under nødhjælpsinstrumentet. Kommissionens forslag til ændringsbudget 6 vedrører

merudgifter relateret til tre ting:

1. Indkøb af 200 millioner covid-19-vaccinedoser, som skal doneres til lav- og mellemind-

komstlande. Indkøbet beløber sig til i alt 1,3 mia. euro i forpligtelser og 450 mio. euro i be-

talinger.

2. Yderligere 58 mio. euro allokeret til EU-civilbeskyttelsesmekanismen med henblik på at

kunne udøve nødhjælp resten af året. Det skyldes det store træk på civilbeskyttelsesme-

kanismen som følge af evakueringer i Afghanistan og nødhjælp til Haiti på grund af jord-

skælv.

3. Flere små merudgifter i forbindelse med implementeringen af færdigforhandlede fiskeriaf-

taler med en række tredjelande.

Med forslaget er der altså en nettomerudgift på ca. 474 mio. euro i forpligtelser. Disse midler mobi-

liseres igennem fleksibilitetsinstrumentet, som ligger uden for udgiftslofterne. Fleksibilitetsinstru-

mentet mobiliseres ligeledes i forbindelse med betalingerne, der dog modsvares fuldt ud af omprio-

riteringer under landdistriktsstøtten. Eftersom det alene er betalinger på EU-budgettets udgiftsside,

der påvirker det danske EU-bidrag i det givne finansår, påvirker forslag til ændringsbudget 6 ikke

det danske EU-bidrag negativt. Faktisk vil forslaget til ændringsbudget 6 isoleret medføre en min-

dre reduktion på 3,5 mio. kr., såfremt ændringsbudgettet vedtages i sin nuværende form. Det skyl-

des, at forslaget indebærer en teknisk justering af EU’s indtægtskilde baseret

på ikke-genanvendt

plast.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 6. Det er

vigtigt med en fælles europæisk indsats på områder, hvor det virkelig giver en merværdi. Derfor er

jeg tilfreds med, at ændringsbudgettet adresserer problemer med sundhedssituationen samt hu-

manitære kriser og naturkatastrofer. Samtidig er jeg tilfreds med, at merudgifterne hovedsageligt

findes gennem omprioriteringer inden for de eksisterende rammer. Regeringen vil derfor i den vide-

re proces for ændringsbudgettet aktivt afsøge mulighederne for at finde yderligere omprioriteringer,

så vi ikke bare sender regningen videre til skatteborgerne.

Jeg vil for god ordens skyld oplyse om, at der pågår en drøftelse med Kommissionen på teknisk

niveau om nødhjælpsinstrumentets anvendelsesområde for donation af vacciner til tredjelande.

Kommissionen har dog oplyst, at dette ligger inden for anvendelsesområdet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 137

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Punkt 6. Rådsmøde (økonomi og finans) den 9. november 2021

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 47 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg forelægger sagen om en EU-standard for grønne obligationer til forhand-

lingsoplæg. De øvrige sager forelægges til orientering.

1. Forslag til EU-standard for grønne obligationer

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0391

Rådsmøde 3822

–

Økofin

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

Forud for ecofinrådsmødet den 13. juli 2021 orienterede jeg om forordningsfor-

slaget om en EU-standard for grønne obligationer (EuGB). Det vil sige obligationer, der finansierer

miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Formandskabet har netop fremsendt første del af et kom-

promisforslag og kommer senere med anden del. Herefter er det muligt, at landene relativt hurtigt

når til enighed på teknisk niveau. Derfor forelægger jeg nu sagen til forhandlingsoplæg i Europaud-

valget.

EU-standarden har til formål at bidrage til den grønne omstilling ved at gøre det lettere at finansiere

bæredygtige aktiviteter. Standarden kan benyttes af både private og offentlige udstedere, og den er

frivillig at bruge.

En fælles standard vil gøre det nemt for investorer at identificere grønne obligationer, hvor kravene

til at anvende midlerne til miljømæssigt bæredygtige aktiviteter er høje. Udstederne af grønne obli-

gationer får en fast og forudsigelig ramme for at levere produkter af høj kvalitet. Standarden bygger

på fire centrale elementer:

1. Hele obligationens provenu skal bruges til at finansiere aktiviteter, der lever op til EU-

taksonomien

–

dvs. klassifikationssystemet, som fastsætter de tekniske krav for, hvad der

er bæredygtigt, f.eks. hvad der er er bæredygtigt byggeri.

2. Udstederen skal rapportere, hvordan provenuet for obligationen er blevet anvendt, samt

hvilke effekter det har haft på klima og miljø.

3. Uafhængige eksterne konsulenter skal vurdere, om obligationen finansierer reelt bæredyg-

tige aktiviteter både før udstedelsen og efter obligationens løbetid.

4. Der etableres et fælles EU-tilsyn med de eksterne konsulenter. De nationale tilsynsmyn-

digheder skal føre tilsyn med, at udstederne offentliggør de oplysninger, som standarden

kræver. Dette system for tilsyn skal sikre markedets tillid til de eksterne vurderinger og

standarder som helhed.

Standarden tager hensyn til det særlige ved offentlige udgifter. F.eks. kan en statsrevisor være

konsulent, og det er bl.a. muligt at finansiere grønne subsidier igennem standarden.

Side 138

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Regeringen støtter en ambitiøs standard, der kan skabe et velfungerende marked for grønne

obligationer og sikre flere investeringer i den grønne omstilling.

Regeringen lægger vægt på, at provenuet for grønne obligationer skal finansiere aktiviteter, der

følger EU-taksonomien. Det er samtidig centralt for regeringen, at standarden får et bredt optag i

markedet.

Vi lægger derudover vægt på, at aktiviteter finansieret med en grøn obligation skal opfylde de

samme krav i hele obligationens løbetid

–

helst de krav, som var gældende, da provenuet blev

brugt. Aktiviteterne skal dermed ikke leve op til strengere krav på et senere tidspunkt, hvis EU-

taksonomien bliver opdateret. Det sker for at sikre forudsigelige rammer.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag og imødekommer i væsentlig grad

regeringens prioriteter. Det er således de samme krav i hele obligationens løbetid. Og provenuet

skal finansiere aktiviteter, der følger EU-taksonomien.

Kompromisforslaget siger dog, at offentlige udstedere kan benytte en mindre del af provenuet på

aktiviteter, som lever op til taksonomien, men som ikke skal efterleve de konkrete tekniske krav,

hvor en delegeret forordning præciserer taksonomien.

Vi vil arbejde for, at denne fleksibilitet bliver reduceret, eller at den ikke bliver udvidet, som nogle

lande ønsker. Det skal sikre ensartede krav for private og offentlige udstedere.

Regeringen lægger vægt på, at standarden underbygges af et troværdigt tilsyn. Det kan hermed

støttes, at der føres et effektivt og proportionalt fælles tilsyn med de eksterne konsulenter samt na-

tionale tilsyn med udstederne. Det skaber tillid til standarden. Et kompromisforslag foreligger endnu

ikke på denne del af forslaget.

Regeringen beder således om udvalgets mandat, så vi fra dansk side kan tilslutte os et samlet

kompromisforslag på linje med de nævnte prioriteter, når situationen måtte tilsige, at det kan lade

sig gøre.

Alex Ahrendtsen:

Jeg vil gerne takke ministeren for en forholdsvis publikumsvenlig fremstilling af

et virkelig kompliceret område. Jeg ved, at sekretariatet har gjort, hvad de kunne for at skrive det

så enkelt som overhovedet muligt i materialet. Det er teknisk kompliceret; jeg har ganske enkelt

svært ved at gennemskue følgerne af forslaget, og derfor kommer Dansk Folkeparti til at stemme

nej til forhandlingsoplægget.

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget. Grønne obligationer er faktisk i underskud på

markedet, så derfor er det noget med at få dette til at virke så hurtigt som muligt. Taksonomien

som bliver fremlagt her er sådan set fin nok. Regeringens forhandlingsoplæg er meget bredt og

uden stærke formuleringer, men jeg tror også, at det handler om at have en fælles holdning til

grønne obligationer og få det ud hurtigt.

Jeg er dog nervøs for, om det kommer til at være ens overalt i Europa. Kommer ministeren i for-

handlingerne til at lægge meget vægt på det? Altså vil man bare kunne søge hen, hvor kontrollen

med grønne obligationer er mest løs? I givet fald vil vi få udvandet begrebet, og det vil blive lagt ind

som et risikoelement ved grønne obligationer, hvorefter renten helt automatisk vil stige. Det må

helst ikke ske.

Side 139

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Finansministeren:

Jeg tror, vi er mange, der kan blive enige om, at visionen med de grønne obli-

gationer som sådan er enkel. Når man så kommer ned i teknikken bliver det meget komplekst, og

det anerkender jeg. Dansk Folkepartis beslutning om ikke at støtte forhandlingsoplægget ærgrer

mig, men jeg håber, at man vil kunne indtage en mere positiv holdning, når det har fået lov til at

vise sit værd. Jeg forstod det ikke sådan, at Dansk Folkeparti af princip havde en negativ holdning

til grønne obligationer, men at der var usikkerhedsmomenter i det foreliggende, som gjorde, at man

ikke følte sig tryg ved at støtte forhandlingsoplægget på nuværende tidspunkt. Det er helt fair.

Venstre støtter forhandlingsoplægget, men bekymrer sig samtidig for, om der vil være lige vilkår for

alle, altså om der vil være tilstrækkeligt tilsyn. Med forslaget bliver der lagt op til flere elementer af

tilsyn, både nationalt og fælles, og jeg er enig med Kim Valentin i, at det er en afgørende forudsæt-

ning. For det første etableres et fælles EU-tilsyn i regi af Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-

tilsynsmyndighed (ESMA), som skal føre tilsyn med de eksterne konsulenter og bl.a. sikre, at de

har valide metoder og processer for at vurdere, hvordan aktiviteter lever op til EU-standarden. For

det andet skal de nationale myndigheder, f.eks. Finanstilsynet i Danmark, føre tilsyn med, at aktø-

rer, der udsteder obligationer, har offentliggjort de oplysninger, som standarden kræver, f.eks. et

faktaark om udstedelsen. Formandskabet har endnu ikke fremsendt et kompromisforslag på disse

dele af Kommissionens forslag.

Regeringen kan støtte det foreslåede system for tilsyn, særlig fordi der sikres et tilsyn med de eks-

terne konsulenter, hvilket er afgørende for at skabe en pålidelig standard. Tilsynet vurderes desu-

den at være både proportionalt og effektivt. Vi vurderer, at det todelte tilsyn er vigtigt, og det skulle

gerne medføre lige vilkår for alle.

Anne Valentina Berthelsen:

Socialistisk Folkeparti kan støtte regeringens forhandlingsoplæg. Det

lader dog til, at der er et enormt pres på for at fremme brugen af atomkraft i Europa. Denne indstil-

ling deler Socialistisk Folkeparti ikke, men det forekommer ret sandsynligt, at det bliver mast ind i

diskussionen om grønne obligationer. Vil regeringen med næb og klør kæmpe imod, at det bliver

muligt at fremme atomkraft med grønne obligationer? Det er ret vigtigt, at Danmark indtager en

position, der siger: Dette er ikke en vej, vi skal gå. Jeg vil gerne bede ministeren kommentere på

det.

Katarina Ammitzbøll:

Vi har tidligere haft lejlighed til at spørge ind til emnet, og da blev der udtrykt

en bekymring for brugen og definitionen af »grøn«, som det følger af taksonomien. Der stod, at

definitionen af en grøn obligation kunne blive justeret, men det har man fået ændret nu, så det ikke

får betydning for den pågældende investering. Hvis kriterierne for, hvad en grøn obligation er, ikke

er klare, kan man jo risikere, at det hele bliver noget kortsigtet og skaber usikkerhed.

For Det Konservative Folkeparti er det desuden vigtigt, at det ikke bliver dyrere eller mere kompli-

ceret at optage boliglån. Det må ministeren gerne kommentere på.

Det Konservative Folkeparti støtter regeringens forhandlingsoplæg.

Søren Søndergaard:

Hvis Enhedslisten nu vælger at støtte dette forhandlingsoplæg, kan ministe-

ren så garantere, at der ikke gives betegnelsen grønne obligationer til noget, der finansierer atom-

kraft og gas?

Side 140

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Hvor lang er disse obligationers løbetid? Findes der en øvre grænse? Der er i sagens natur meget

stor forskel på, om det er 10-årige obligationer, eller om man binder sig til gas i f.eks. 30 år, hvilket

ville være en klimamæssig katastrofe. Jeg noterede mig, at ministeren sagde, at man

–

når først

man havde sagt A

–

forpligtede sig til at fortsætte til B. Det vil sige, at man ikke kan ændre på be-

tingelserne, når først man har udstedt obligationen. Så hænger man på den.

De to spørgsmål må vi have afklaret, hvis man tager klimadiskussionen seriøst.

Finansministeren:

Regeringen støtter på ingen måde en inklusion af atomkraft og naturgas i tak-

sonomien. Men det er korrekt, at der er et stigende pres fra nogle lande for, at atomkraft skal tæn-

kes med. Den 13. juli 2021 havde vi en diskussion om det i Ecofin-rådet, og her gav jeg udtryk for,

at Danmark ikke så atomkraft som noget, der skulle være med i taksonomien. Andre lande så an-

derledes på sagen.

Selv om jeg gerne ville kunne komme med en garanti for, at atomkraft eller for den sags skyld gas

ikke kommer med i taksonomien, er jeg ikke i stand til det. Jeg kan kun sige, hvad Danmark vil ar-

bejde for. Og jeg hører den holdning, som jeg tror, et stort flertal af Folketinget deler. Men nogle af

de meget store lande har andre synspunkter, så det bliver en kamp, vi skal tage. Det ændrer dog

ikke på, at regeringen arbejder imod naturgas og atomkraft i taksonomien.

For en god ordens skyld: Forslaget til EU-standard for grønne obligationer ændrer og afgør ikke,

hvad der står i taksonomien

–

jeg tror heller ikke, det var det, Søren Søndergaard mente. Men Sø-

ren Søndergaard spørger, om jeg kan love, at taksonomien ikke bliver ændret, fordi den er grund-

laget for obligationerne.

Der er ikke fastlagt en øvre grænse for længden på lån, men lånet skal efterleve krav om udstedel-

sestidspunkt i taksonomien. Der vil altså også være mulighed for lange løbetider, og i den forbin-

delse problematiserer Søren Søndergaard

–

som jeg forstår det

–

at man kan bruge de lån til at

finansiere ting, som er mindre grønne end andre, over en meget lang årrække. Omvendt vil der

være grønne obligationer, som Søren Søndergaard ville være glad for, som ikke ville kunne lade

sig gøre med meget korte løbetider. Dermed er der forskellige hensyn, som vi må veje op mod hin-

anden.

Søren Søndergaard:

Ministeren svarer fuldstændig klart, og jeg må jo nok erkende, at jeg havde

forudset svaret. Nej, ministeren kan ikke love, at vi ikke får grønne obligationer med masser af

atomkraft og gas. Oven i købet kan ministeren ikke love, at vi ikke får obligationer, der er bundet til

atomkraft og gas årtier ude i fremtiden

–

det vil sige: som kan lægge en bombe under den grønne

udvikling. Gas er et fossilt brændstof. Det er ikke en del af løsningen. Det er en del af problemet,

og jo længere tid det bliver betragtet som en del af det sammensatte menukort, jo større vil udfor-

dringen være med at få løst klimaproblemet. Og atomkraft: Jo, der er klimamæssige fordele, men

når det gælder naturen, er det en helt anden sag.

Jeg vil godt dvæle ved, hvorfor ministeren kan svare så klart. Det er, fordi vi her i udvalget har væ-

ret med til at fratage ministeren indflydelse. Europaudvalget har givet den indflydelse til nogle an-

dre. Det synes jeg bare, vi skal være klar over. Det skete i 2019, da vi gav Kommissionen tilladelse

til gennem en delegeret retsakt at kunne være med til at afgøre, hvad der er grønt. Dette skete

imod Enhedslistens stemme

–

vi ville ikke være med til det, fordi vi ikke har tillid til, at Kommissio-

Side 141

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

nen skal træffe den beslutning. Vi ønsker i stedet, at vi som parlamentarikere skal være med til at

bestemme. Men der var desværre et flertal, som gav Kommissionen lov til at afgøre det gennem en

delegeret retsakt. Og det er den delegerede retsakt, som de nu bruger til at afgøre, om taksonomi-

en kommer til at omfatte atomkraft, gas og eventuelt andre vederstyggeligheder. Det har ministeren

ganske rigtig ikke nogen indflydelse på. For hvis Kommissionen vedtager det, så er det sådan, og

så kommer det til at danne grundlaget for de grønne obligationer.

Det vil sige, at vi kommer i en situation, hvor vi kan stemple obligationer som grønne, selv om de i

virkeligheden enten er kulsorte eller endda til fare for natur og mennesker. Det er det, der er pro-

blemet her. Vi er nødt til at holde fast i, at nogle beslutninger om delegerede retsakter gør det van-

skeligt for os på et senere tidspunkt at tage en politisk diskussion. Jeg tror egentlig, alle er enige i,

at det ikke er særlig hensigtsmæssigt med atomkraft i såkaldte grønne obligationer. Men vi kan

ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg, da vi ikke ønsker at tage medansvar for noget, som kan

få en alvorlig betydning for kampen for at forhindre klimakatastrofen.

Finansministeren:

Bare for en god ordens skyld: I dag behandler vi reglerne for grønne obligatio-

ner. Som taksonomien ser ud i dag

–

altså de kriterier, man arbejder ud fra

–

er der hverken atom-

kraft eller gas med. Søren Søndergaard taler om en situation, hvor det kunne komme med. Og jeg

kan ikke give en garanti for, at den situation ikke på et tidspunkt kan opstå. Men det, vi tager stilling

til i dag, er ikke, hvorvidt man kan bruge betegnelsen grøn om atomkraft eller gas. Men Enhedsli-

sten vælger så på baggrund af noget, der ikke er emnet i dag, at forhindre, at vi kan bruge grønne

obligationer til at investere i rigtig mange gode grønne projekter. Det er jo et politisk valg, man kan

tage. Men jeg synes ærligt talt, at det er rigtig ærgerligt, og det må man jo så tænke videre over,

også hos Enhedslisten.

Vi er jo ikke uenige om, hvorvidt atomkraft eller gas skal kunne bruges fremadrettet. Men det hand-

ler om at få grønne obligationer til at muliggøre investeringer, så vi kan få en grøn omstilling af Eu-

ropa. Og det er der i den grad behov for. Men så vælger man at sige nej, fordi der på et tidspunkt

kan komme nogle ting ind, som man ikke bryder sig om, i stedet for at give mulighed for, at alt det,

som man kan gøre nu, og som er en del af det, får lov at virke. Det er simpelt hen bare et eksempel

på, at man når frem til forskellige konklusioner.

Søren Søndergaard:

Det var meget smart af ministeren at stille det sådan op, at sagen om de

grønne obligationer er helt konkret og her og nu, mens en ændring af taksonomien kun er rent teo-

retisk og ude i fremtiden. Men der foregår jo en diskussion om taksonomien lige nu. Kommissionen

har lige nu åbnet op for, at gas og atomkraft kan komme ind i taksonomien, og det er lige nu, at

150 grønne organisationer har sendt et brev, hvori de advarer kraftigt imod, at det sker. Og lige

netop i den situation vil man gå ned og diskutere grønne obligationer uden at rejse det spørgsmål.

Der er jo flere ting, man kunne gøre. Man kunne sige: Vi stemmer ja, men vi afventer lige ikrafttræ-

den, til vi har set, hvordan taksonomien ender med at være. Eller: Vi forudsætter, at taksonomien

ikke inkluderer atomkraft og gas. Eller: Vi forudsætter, at der bliver en diskussion i Rådet. For et

vist antal medlemmer af Rådet kan jo ophæve en delegeret retsakt. Man kan trække Kommissio-

nens kompetence tilbage.

Side 142

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Alle de ting kunne have være inkluderet i forhandlingsoplægget, hvis man ville kæmpe for det. Men

det har man så valgt ikke at gøre, og derfor siger vi: Stillet over for den meget konkrete risiko for, at

vi i løbet af ganske få måneder står med en taksonomi, der gør, at grønne obligationer kan bære

en sort fremtid, råber vi altså vagt i gevær. Ministeren har helt ret i, at det afspejler en politisk hold-

ning.

Finansministeren:

I virkeligheden har vi jo ikke forskellige politiske holdninger til, om det er en god

idé, at atomkraft og gas bliver en del af taksonomien. Vi har fuldstændig den samme holdning

–

bare så ingen sidder med et andet indtryk. Regeringen mener bare, at det, at nogle vil have nogle

ting ind i taksonomien, ikke skal stå i vejen for, at vi kan skabe en masse gode grønne ting med

grønne obligationer. Her ser vi så bare forskelligt på det.

Det er i øvrigt værd at bide mærke i, at Søren Søndergaard først fremstillede det, som om al indfly-

delse var lagt over til Kommissionen, mens der i anden omgang blev foretaget en lille og meget

elegant retræte. For Rådet har jo faktisk lidt indflydelse i sagen. Hvis et kvalificeret flertal er imod

Kommissionens delegerede retsakt, bliver det ikke til noget. Det er muligvis en vigtig oplysning at

have med i denne debat.

Inden man gør dette til et stort ideologisk slagsmål, vil jeg sige, at der ingen tvivl er om, hvor Dan-

mark stiller sig i denne sag

– heller ikke blandt EU’s finansministre. Da vi diskuterede emnet i juli,

sagde jeg, at vi fra dansk side ikke så atomkraft som noget, der skulle med i taksonomien. Det gav

ikke nødvendigvis anledning til længere julekort fra alle mine kolleger. Men det er vores holdning,

det er Folketingets holdning, og det vil vi kæmpe for.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal mod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 143

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Revision af EU’s kapitalkravsregler (gennemførelse af Basel-anbefalinger

mv.)

−

Drøftelse

KOM (2021) 0663, KOM (2021) 0664, KOM (2021) 0665

EU-note (20211)

–

E 5 (EU-nyt om Basel III)

Rådsmøde 3822

–

Økofin

–

Bilag 1 (samlenotat side 13)

Finansministeren:

På ecofinrådsmødet vil Kommissionen præsentere sit forslag til ændring i EU’s

regler om kapitalkrav

–

en sag, som har meget høj prioritet for regeringen, og som jeg også ved har

meget høj prioritet for Folketinget. Samlenotatet til udvalget redegør for de centrale dele af forsla-

get, herunder ting af stor betydning for Danmark. Selv om forslaget først kom den 27. oktober

2021, hvor der var frist for samlenotatet. Vi vil i den kommende tid analysere forslaget og udarbejde

et grund- og nærhedsnotat, der redegør nærmere for forslaget og dets konsekvenser samt rege-

ringens holdning til forslaget.

Forslaget gennemfører de seneste Baselanbefalinger om kapital- og likviditetskrav til kreditinstitut-

ter, som blev besluttet efter den finansielle krise, hvor mange institutter havde undervurderet risici

og derfor var sårbare, da krisen ramte. Nogle af anbefalingerne er allerede gennemført i EU og

trådt i kraft, mens de seneste anbefalinger nu skal gennemføres.

Forslaget har stor betydning for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter, og vi har

fra dansk side i flere år gjort vores indflydelse gældende og søgt at påvirke, hvordan EU gennem-

fører anbefalingerne. Personligt har jeg også være meget engageret i sagen og har drøftet den

med flere kommissærer og ministerkolleger, bl.a. fra Tyskland og Frankrig.

Et centralt element i forslaget er et kapitalgulv for kreditinstitutters, som ved hjælp af egne risiko-

modeller selv beregner deres kapitalkrav. Gulvet betyder, at kapitalkravet, som institutterne selv

beregner, ikke kan blive mindre end 72,5 pct. af kapitalkravet beregnet efter en standardmetode,

som er fastlagt i reguleringen. Forslaget indebærer, at kapitalgulvet gennemføres på en måde, som

følger Baselanbefalingerne meget tæt.

Forslaget gennemfører også Baselanbefalinger om en revideret standardmetode, som bl.a. fast-

lægger kapitalkrav til boliglån og erhvervslån. Der foreslås en midlertidig undtagelse fra den gene-

relle standardmetode, når man beregner kapitalgulvet. Undtagelsen gælder boliglån med lav risiko

og lån til virksomheder uden kreditvurdering, som hovedsagelig er banklån. Der er tale om særlige

europæiske hensyn, hvor kapitalgulvet ellers vil indebære et betydelig højere kapitalkrav. Indtil

2032 opnår disse lån et lavere kapitalkrav, såfremt lånene er af en tilstrækkelig god kvalitet. Og det

indebærer et hensyn til danske penge- og realkreditinstitutter. Den midlertidige løsning kan forlæn-

ges efter forslag fra Kommissionen.

Forslaget gennemfører desuden Baselanbefalinger om kapitalkrav til kreditinstitutters beholdninger

af aktier og obligationer og andre finansielle instrumenter. Kommissionen skønner, at forslaget vil

indebære en stigning i kapitalkravet for EU-landenes kreditinstitutter på op til ca. 9 pct.

Effekterne af forslaget for danske penge- og realkreditinstitutters kapitalkrav kendes endnu ikke.

Tidligere analyser har peget på en betydelig stigning i kapitalkravet for danske penge- og realkre-

Side 144

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

ditinstitutter, som er blandt de højeste i EU, særligt som følge af kapitalgulvet. Det skyldes de dan-

ske institutters særlige karakteristika med udlån med generelt relativ lav risiko for tab, ikke mindst

boliglån og erhvervslån i de danske institutter. De midlertidige løsninger for dels boliglån med lav

risiko, dels lån til virksomheder uden kreditvurderinger kan dog i en periode mindske stigningen i

kapitalkrav.

EU-forhandlingerne om forslaget bliver vanskelige for Danmark. Nogle lande ventes at lægge vægt

på hensyn til særlige europæiske forhold ligesom os. Kommissionen og en række lande lægger

omvendt vægt på, at EU holder sig tæt til Baselanbefalingerne. De mener også, at Danmark alle-

rede har fået betydelige indrømmelser i det, der er lagt frem, og det bliver svært at holde fast i løs-

ningerne og endnu sværere at få flere indrømmelser, hvis de lande får deres vilje.

Forslaget handler også om andre ting end gennemførelse af Baselanbefalingerne. Det gælder bl.a.

øget integration af bæredygtighedsrisici, tilsyn af kreditinstitutters risikostyring og et krav om offent-

liggørelse af rapportering. Forslaget søger også at styrke proportionalitet i reglerne, det vil sige

styrke hensynet i reglerne til små og ikkekomplekse institutter. Derudover harmoniseres rammer for

regulering og tilsyn med filialer og banker hjemmehørende uden for EU.

Regeringen vil som nævnt i den kommende tid analysere forslaget og fastlægge en nærmere

holdning til forslaget og tilgang til forhandlingerne i Rådet på baggrund af en samlet vurdering. Vi vil

også søge at belyse de økonomiske konsekvenser af forslaget for Danmark. Regeringen støtter

generelt løsninger, som i så høj grad som muligt anerkender danske forhold, herunder forret-

ningsmodeller med påvist lav risiko som dansk realkredit.

Det er vores foreløbige vurdering, at den foreslåede tilgang til kapitalgulvet isoleret set ikke imøde-

kommer os, men at behandlingen af boliglån med lav risiko og lån til virksomheder uden kreditvur-

dering indeholder positive elementer, der også ses som indrømmelser til Danmark, som dæmper

effekterne af kapitalgulvet.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for fortsat at fremme danske interesser i denne sag, og det er mit klare

indtryk, at der er bred opbakning til i det danske Folketing.

Alex Ahrendtsen:

Dette er på mange måder noget værre bøvl for Danmark for at sige det, som

det er. Og det er en tilbagevendende problemstilling

–

nu er det Basel IV, vi er i gang med. Jeg har

modtaget meget bekymrende henvendelser, hvor der bl.a. peges på, at det for det første vil forvær-

re situationen for vores fine system herhjemme. For det andet vil det i værste fald koste Danmark

helt op imod 16-18 mia. kr. om året. Kan regeringen muligvis have sovet lidt i timen i Bruxelles, el-

ler er det, fordi der ingen vilje er til at imødekomme Danmark på dette ret så vigtige område?

Finansministeren:

Det er rigtigt nok en sag, der både er bøvlet og har stået på i mange år. På den

ene side har vi et ønske om med Baselreglerne at sørge for, at Europas banker og kreditinstitutter

er solide og rustet til fremtidige udfordringer. Det er grundlæggende fornuftigt. Men på den anden

side har vi i Danmark et helt unikt og utrolig velfungerende realkreditsystem. Vi bryder os ikke om,

at det skal gå ud over dansk realkredit, at resten af Europa skal polstres til at kunne stå bedre imod

kriserne, og det har været en kamp, som skiftende regeringer har kæmpet.

Alex Ahrendtsen spurgte, om det skyldtes, at regeringen har sovet i timen, eller at de andre lande

har andre holdninger. Vi har på ingen måde sovet i timen. Tværtimod. Regeringen

–

og tidligere

Side 145

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

regeringer

–

har brugt rigtig mange kræfter på det. Jeg har også engageret mig personligt med

møder med flere af kommissærerne og europæiske kolleger. Embedsapparatet er i den grad også

på bolden. Ingen lande har et system helt som vores, men for dem er der andre problematikker. På

den baggrund har vi skabt alliancer for at presse på over for Kommissionen med det resultat, at vi

har flyttet tingene i en retning, som tilgodeser Danmark i forhold til, hvordan det kunne have set ud.

Vi håber, at vi kan komme endnu videre, men jeg er nødt til at sige, at de indrømmelser, Danmark

på nuværende tidspunkt har fået, af visse andre EU-lande samt Kommissionen bliver set som ret

store. Nogle mener, at de er for store. Derfor er jeg ikke i stand til at love yderligere indrømmelser til

Danmark

–

nogle vil mene, at man endog skal trække i den anden retning. Men jeg kan love, at vi

vil kæmpe med næb og klør for danske interesser i denne sag. Det har vi gjort hele vejen igennem,

og sådan skal det også være, for det er en meget vigtig sag for Danmark.

Det skal dog siges, at presset på Kommissionen for at foretage yderligere ændringer ikke bliver

større, i takt med at vores allierede får løst nogle af deres problemer

–

for nu at udtrykke det diplo-

matisk.

Katarina Ammitzbøll:

Denne sag er virkelig vanskelig. Vi skal ikke give mandat i dag, men det er

vanskeligt, og det ser jo ud til at komme til at koste os dyrt, 0,6-0,8 pct. af vores bnp. Det er virkelig

heftigt. Kan vi gøre noget for at presse imod, eller er det bare en damptromle, der er på vej mod

os? Det svarer jo slet ikke til vores model og vores realkreditsystem herhjemme.

Søren Søndergaard:

Jeg kan fuldstændig bekræfte, at både denne og tidligere regeringer har

gjort meget for at kæmpe for realkreditten, og at der absolut ikke har været sovet i timen. Men jeg

kan også konstatere, at det var mest effektivt i starten, da der var mange, som trak på samme

hammel

–

regeringen, Folketinget og europaparlamentsmedlemmerne, både i Parlamentet og i

deres politiske grupper. Er det stadig en mulighed at kæmpe imod, og hvem koordinerer i givet fald

den indsats? Såfremt processen ikke allerede er skredet for langt frem, tror jeg, det er afgørende,

at nogen sætter sig for bordenden og koordinerer. Jeg husker, at europaparlamentsmedlemmer

som f.eks. Bendt Bendtsen dengang ydede en stort indsats for at prøve at reducere de negative

effekter for den danske realkredit. Kan ministeren kommentere på det?

Finansministeren:

Forleden havde jeg lejlighed til at drøfte dette med Erhvervsudvalget. Det var

et lukket samråd, så jeg skal ikke gå i detaljer, men blot sige, at jeg har et klart indtryk af, at dette er

en sag, hvor der er fælles fodslag på tværs af de politiske linjer. Erhvervsudvalget har planlagt en

rejse til Bruxelles i starten af næste år med henblik på at gøre det danske parlaments indflydelse

gældende.

Det er en rigtig god idé, som Søren Søndergaard skitserer: på alle leder og kanter at prøve at på-

virke processen. Jeg tager gerne initiativ til et møde med Folketingets partier og europaparlamen-

tarikere. Det bliver fortsat en lang kamp, men det er ikke afgjort endnu. Vi er oppe imod ganske

mange andre med andre synspunkter end Danmark. Nogle af dem, som vi normalt regner blandt

vores allierede, er meget Basel-tro

–

ikke for at genere Danmark, men de vil gerne stå fast om

principperne om Basel og har ikke en

–

set med danske øjne

–

så konstruktiv tilgang, som de plejer

at have, når det gælder vores problemstillinger. Det er med til at komplicere tingene.

Side 146

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Katarina Ammitzbøll spørger til tallene for, hvad det vil betyder for dansk økonomi. Jeg har også

set forskellige estimater af det. Alle organisationer kan jo komme med bud, men Finansministeriet

har endnu ikke verificeret nogen af dem. Det er ikke for at anfægte problemets alvor

–

det er blot

for at hejse et flag og sige: Der er mange tal i cirkulation, og der foreligger endnu ikke beregninger

fra officiel dansk side. Der findes også nogle i EU, som mener, at det samlet set kan have positive

virkninger for EU-landene. Det er kompliceret stof, og vi har behov for at dykke dybere ned i det, før

jeg har lyst til at komme med et bud på den økonomiske konsekvens af sagen.

Alex Ahrendtsen:

Det lader til, at emnet ligger ministeren stærkt på sinde. Det er jeg glad for. Der-

til er det rart, at regeringens vagthund Enhedslisten også bakker synspunktet op. Det var jeg dog

klar over.

Indtil videre har der været Basel I, Basel II, Basel III og nu Basel IV. Vi får nok også Basel V, før vi

har løst problemet. Derfor tænkte jeg på, om ikke det var på tide at ændre strategi. Baselaftalen er

god for mange lande, fordi den sikrer, at det ikke går så galt som i f.eks. USA. Den er imidlertid

svær at forene med det danske system, så kunne man ikke gå efter en særlig protokol a la som-

merhusprotokollen, som kan gøre det muligt at have vores særlige system i Danmark, uden at vi

skal leve op til rammerne i Basel IV? Basel søger at skabe soliditet hos lande, hvor det ikke er så

solidt, men det er det danske system, så det giver ikke mening at ødelægge det, bare fordi andre

ikke har et lige så godt system.

Jeg synes egentlig, at Den Europæiske Union skylder os det. Hvert år hælder vi 25 mia. kr. i EU.

De skiftende regeringer er så loyale. Vi implementerer stort set alt, hvad der kommer fra EU af bå-

de forordninger og direktiver i en grad, som man næste ikke kender i andre lande. Vil man overveje

en sådan protokol, hvis man ikke allerede har gjort det? Hvad skal der til for at få det?

Kim Valentin:

Der står i samlenotatet, at regeringen »støtter løsninger, hvor kapitalkrav afspejler

den faktiske risiko på eksponeringer (risikofølsomhed), samt at danske penge- og realkreditinstitut-

ter kan rummes i fælles og harmoniserede EU-regler.« Det er netop problemet. Med de nye regler

vil vi blive straffet for, at danske realkreditselskaber og banker foretager supergode kreditvurderin-

ger. Det er rigtigt, at kapitalkravene skal afspejle den faktiske risiko på eksponeringer

–

det skal

man være god til, for her foretager man en kreditvurdering. Men at danske penge- og realkreditin-

stitutter skal kunne rummes i fælles harmoniserede EU-regler er jo netop problemet. Det kan det

ikke. Vi er nødt til at arbejde sammen om at bevare realkreditsystemet. Det hører jeg sådan set

også ministeren lægge op til. Ellers risikerer man, at det gode dræber det bedste.

Jeg kan godt forstå, at de andre EU-lande vil forbedre kreditprocedurerne, og kapitalgulvet virker jo

fantastisk, hvis man har en elendig kreditvurderingsprocedure. Men det har vi ikke i Danmark, og

derfor bliver vi påvirket negativt. Kapitalkravet vil stige, hvilket koster penge, og det betyder, at ren-

ten stiger sammen med omkostningerne for boligejerne. Det er det, vi skal kæmpe imod. Vi risike-

rer også, at vi kommer til at skulle foretage os en masse lovmæssigt for at kompenserer for det

herhjemme, hvilket vi godt kan gøre jf. tidligere drøftelser, f.eks. ved at bløde op på nogle af vores

lokale kapitalkrav.

Hvornår forventer ministeren, at grund- og nærhedsnotatet bliver oversendt? Det er afgørende for

os at læse det, hvis der skal forelægges forhandlingsoplæg i næste uge.

Side 147

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Finansministeren:

Der skal ikke forelægges forhandlingsoplæg om sagen i næste uge. Jeg for-

venter, at der kan gå måneder, før det sker. Grund- og nærhedsnotater vil blive sendt til udvalget

inden for gældende frister.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle her. Vi kunne godt have siddet og drillet hinan-

den lidt. Eller sagt: I skulle have gjort A. Eller sagt: Jamen, den tidligere regering gjorde ikke B. Men

det er ikke ånden her. Ånden er, at vi i fællesskab

–

regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentet

–

prøver at se, om vi kan fremme en så vigtig sag for Danmark. Det er en god oplevelse.

Alex Ahrendtsen spørger, om man kunne løse problemet ved at få indføjet en protokol. Udfordrin-

gen er, at danske realkreditinstitutter er kreditinstitutter i EU-lovgivningens forstand. Derfor gælder

Basel også for dem, når der implementeres standarder i EU. Af den årsag mener regeringen, at

den bedste måde at varetage Danmarks interesser på i denne sammenhæng er at påvirke for-

handlingerne. De bliver svære og kommer til at tage tid. Også derfor er det dejligt med den opbak-

ning, der er i lokalet, til at bakke op om arbejdet.

Alex Ahrendtsen:

Skulle man ikke gøre som ræven og have to udgange? Eller altid have en plan

B i tilfælde af, at plan A ikke fungerer. Er det ikke oplagt at have protokoludgangen i baghånden,

hvis regeringens plan ikke lykkes? Det burde da kunne lade sig gøre at få en undtagelse.

Finansministeren:

Jeg tror, det er meget vigtigt at bruge vores kræfter på at påvirke forhandlin-

gerne. Der venter et slagsmål forude. Jeg tror også, at man fra EU’s side vil arbejde for at få alle

lande med. I øvrigt besluttes det med kvalificeret flertal, så vi kan ikke forhindre det, hvis nogen vil

presse det ned over hovedet på os.

Trods alle vanskelighederne oplever jeg et stærkt ønske om at få Danmark med. Derfor tror jeg, at

det vil være klogest, at vi forsøger at påvirke forhandlingsforløbet på alle leder og kanter. Forhå-

bentlig betyder det, at vi kan bevare de indrømmelser, vi har fået, og i bedste fald få yderligere. Jeg

forestiller mig, at vi kommer til at vende tilbage til det ad et par omgange. Vi skal have koordineret

på kryds og tværs, hvordan vi agerer bedst.

Side 148

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Evaluering af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0662

Rådsmøde 3822

–

Økofin

–

Bilag 1 (samlenotat side 34)

Finansministeren:

Ecofin-rådet skal have en indledende drøftelse

af en evaluering af EU’s finans-

politiske rammer. Kommissionen skal præsentere sin meddelelse af 19. oktober 2021. Det eventu-

elle forslag om tilpasning af reglerne ventes først fremlagt engang næste år.

Kommissionen finder, at de økonomiske og finanspolitiske regler i EU har bidraget til at korrigere

og til at understøtte landenes indsats for at sikre en holdbar udvikling i underskud af gæld. Der pe-

ges da også på muligheder for forbedringer. Kommissionen finder det afgørende at sikre moderat

offentlig gæld i alle lande for at fastholde gunstige finansieringsvilkår og forebygge markedsuro.

Der skal således sikres gradvis, vedvarende og vækstvenlig gældsreduktion.

Der peges også på et behov for at sikre en god sammensætning af de offentlige finanser, hvor

man prioriterer offentlige investeringer i bl.a. grøn og digital omstilling.

Kommissionen vurderer, at de finanspolitiske tiltag under pandemien har bidraget markant til at

holde hånden under økonomien. Det understreger vigtigheden af at sikre råderum i gode tider, som

kan udnyttes i dårlige tider.

Kommissionen vurderer, at man bør se på muligheder for enklere finanspolitiske rammer, stærkere

nationalt ejerskab og bedre håndhævelse af reglerne. Meddelelsen peger desuden på vigtigheden

af nationale finanspolitiske rammer og nationale uafhængige finanspolitiske råd.

Kommissionen siger ikke noget konkret om eventuelle kommende forslag om at ændre på de fi-

nanspolitiske rammer. Meddelelsen peger i stedet på de nævnte overordnede temaer og åbner for

en offentlig debat.

Ecofin-rådet skal nu have en første drøftelse og kommer tilbage til sagen næste forår og sommer.

Kommissionen vil senere tage stilling til de næste skridt. Landene har forskellige syn på de finans-

politiske rammer, men har generelt ikke fastlagt holdninger til eventuelle ændringer. Mange lande

ventes dog at ønske simplere rammer.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at EU-landene fører økonomiske politikker, der sikrer grund-

lag for vækst, velfærd, beskæftigelse og grøn omstilling. Det gælder bl.a. om at fremme robuste

økonomier og forebygge gældskrise samt skabe råderum for at understøtte økonomien under til-

bageslag og muligheder for at gennemføre politiske prioriteter i relation til velfærd og grøn omstil-

ling. Regeringen er åben for at drøfte forbedringer og reglerne og deres implementering, der kan

fremme disse formål. Regeringen vil tage nærmere stilling til eventuelle udspil fra Kommissionen

og vende tilbage til sagen i Europaudvalget, når de måtte foreligge.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 149

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

4. Økonomisk genopretning: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF),

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner og

finansiering af genopretningsinstrumentet (NGEU)

−

Status/udveksling af synspunkter/vedtagelse

KOM (2020) 0408

–

Bilag 9 (Danmarks genopretningsplan iht. EU's

genopretningsfacilitet)

EU-note (20201)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanen)

Rådsmøde 3822

–

Økofin

–

Bilag 1 (samlenotat side 43)

KOM (2020) 0408

–

Spørgsmål 14 (spm, om, hvordan den formodede øgning i

BNP i 2024 i DK er beregnet)

KOM (2020) 0408

–

Spørgsmål 11 (spm. om genopretningsplanen fra Holland)

KOM (2020) 0408

–

Spørgsmål 17 (spm. om Rådets behandling af dne polske

genopretningsplan)

KOM (2020) 0408

–

Spørgsmål 10 (spm. om specifikke scorer for Estland,

Finland og Rumænien)

KOM (2020) 0408

–

Spørgsmål 15 (spm. om øget beskæftigelse i Danmark som

følge af EU-landenes genopretningsplaner)

KOM (2020) 0408

–

Spørgsmål 16 (spm. om, hvornår Kommissionen færdiggøre

vurderingen af genopretningsplanerne for Polen, Ungarn og Sverige)

KOM (2020) 0408

–

Spørgsmål 12 (spm., om, hvornår forudbetalingen af midler

fra genopretningsfaciliteten vil finde sted)

KOM (2020) 0408

–

Spørgsmål 13 (spm., om, hvornår Rådet offentliggør status

for arbejdet med genopretningsfaciliteten og landenes genopretningsplaner)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098, FO vedr.

genopretningsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

Finansministeren:

Ecofin-rådet skal igen gøre status over arbejdet med den økonomiske genop-

retning i EU og genopretningsplanerne. Rådet har godkendt beslutningsforslag fra 22 lande. Der er

ingen rådsbeslutninger på dette møde.

På det seneste ecofinrådsmøde understregede jeg igen behovet for efterlevelse af retsstatsprin-

cippet, også i relation til genopretningsplanerne. Jeg sagde der, at der bør være en klar sammen-

hæng mellem retsstatsprincippet og udbetalingen af EU-midler. Jeg ser frem til en aktivering af

retsstatsmekanismen snarest muligt.

Jeg sagde også, at Kommissionen bør vurdere de resterende planer grundigt og først komme med

en positiv vurdering, når der er fulgt tilstrækkeligt op på alle relevante landeanbefalinger. Jeg gjorde

det samtidig klart, at det var noget, vi så på med stor alvor

–

både fra regeringens og et flertal i Fol-

ketingets side.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 150

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

5. Udviklingen i energipriser

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0660

Rådsmøde 3822

–

Økofin

–

Bilag 1 (samlenotat side 53)

Finansministeren:

Ecofin-rådet skal også drøfte de stigende energipriser på baggrund af en med-

delelse fra Kommissionen om årsager og mulige tiltag. Der er tale om et globalt fænomen, som har

ramt Europa i særdeleshed og er højt på den europæiske dagsorden.

Kommissionen vurderer, at de stigende energipriser sandsynligvis er midlertidige og især skal ses i

lyset af en øget global efterspørgsel i takt med genopretningen efter pandemien. Tiltag som EU-

landene kan tage i brug, herunder af hensyn til de mest sårbare husholdninger omfatter f.eks. mid-

lertidige og målrettede skatte- og afgiftslempelser eller økonomisk støtte.

Regeringen ser med alvor på situation og følger den tæt. De højere energipriser kan mærkes på

den enkelte families varme-, gas- og elregning. Det gælder særligt de familier, der har sværest ved

at finde midler til uforudsete og uforskyldte ekstraregninger. Derfor er regeringen også i gang med

at undersøge, hvordan man bedst griber problemet med de stigende energipriser an.

Regeringen finder også, at udviklingerne må forventes at være midlertidige. Det er derfor vigtigt, at

vi på EU-niveau ikke foretager strukturelle ændringer af de europæiske gas-, el- og CO

kvotemarkeder på baggrund af den aktuelle situation. Udviklingen håndteres bedst med målrettede

nationale tiltag.

De stigende energipriser er primært drevet af udviklingen i prisen på fossile brændsler. Regeringen

ser derfor den grønne omstilling som en væsentlig del af løsningen til de stigende energipriser

–

ikke som en del af problemet. De stigende priser må derfor ikke føre til, at den grønne omstilling

bremses. Løsningerne er derimod, at den grønne omstilling accelereres

–

ikke kun i Danmark, men

i hele Europa. Vi skal ganske enkelt blive mindre afhængige af fossile brændsler.

Det er også afgørende, at den aktuelle situation ikke afsporer EU’s ambitiøse klimadagsorden og

ambitionsniveauet i drøftelserne af Kommissionens Fit for 55-pakke, som danner grundlaget for

EU’s klimapolitik og grønne

omstilling frem mod 2030.

Kim Valentin:

Der er væsentlig usikkerhed for både den europæiske og danske økonomi. Dels

fordi det er dyrt at være forbruger

–

f.eks. er prisen på benzin og diesel steget med mere end 40

pct. i løbet af det seneste år

–

dels fordi det kommer til at påvirke boligomkostninger. Det skaber

inflation i samfundet, ikke så meget i Danmark indtil videre, men i Tyskland er inflationen steget

alvorligt, lige i underkanten af 4 pct.

Der står i samlenotatet, at man vil holde øje med situationen, og at man

–

hvis der begynder at bli-

ve skabt usikkerhed for forbrugerne

–

vil træde ind med indsatsområder og virkemidler. Kan mini-

steren knytte nogle bemærkninger til det? Nu hører man, at det kan fremrykke grønne investerin-

ger, og det er jo fint. Kan ministeren uddybe dette også?

Side 151

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Finansministeren:

Vi ser på situationen med stor alvor. Der er ingen tvivl om, at stigende energi-

priser rammer særlig hårdt hos de familier, som har svært ved at finde midler til uforudsete og ufor-

skyldte ekstraregninger. Det gælder i øvrigt også mange af vores ældre. Derfor er regeringen i

gang med at undersøge, hvordan man bedst griber problemet an. For yderligere vil jeg henvise til

klima-, energi- og forsyningsministeren.

6. Rådskonklusioner om fremtiden for det europæiske semester

−

Godkendelse

Rådsmøde 3822

–

Økofin

–

Bilag 1 (samlenotat side 59)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

−

Godkendelse

Rådsmøde 3822

–

Økofin

–

Bilag 1 (samlenotat side 68)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Internationale møder: Opfølgning på G20- og IMF-møder, 13.-14. oktober 2021

−

Information fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3822

–

Økofin

–

Bilag 1 (samlenotat side 74)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 152

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

9. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2020

−

Præsentation

Rådsmøde 3822

–

Økofin

–

Bilag 1 (samlenotat side 78)

Finansministeren:

Det forventes, at Revisionsretten vil præsentere årsberetningen om gennemfø-

relse af EU-budgettet for 2020. Årsberetningen blev offentliggjort den 26. oktober 2021, dagen in-

den fristen for samlenotat. Vi har derfor kun haft kort tid til at studere Revisionsrettens konklusioner.

Revisionsretten giver for 14. år i træk en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og konklu-

derer dermed, at regnskabet i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU’s indtægter samt

finansielle stilling. Revisionsretten vurderer, at den mest sandsynlige overordnede fejlforekomst i

2020 var 2,7 pct. Det er samme fejlforekomst som i 2019.

Regeringen finder det stærkt utilfredsstillende, at Revisionsretten afgiver en negativ erklæring om

de samlede betalinger. Når årsrapporten i de kommende måneder behandles i detaljen, vil vi derfor

arbejde på at få identificeret, hvor der skal sættes ind for fremadrettet at nedbringe fejlraten.

Rådets henstilling til decharge ventes behandlet på ecofinrådsmødet i begyndelsen af næste år.

Inden da vender jeg naturligvis tilbage til Europaudvalget med en uddybende gennemgang af sa-

gen og med henblik på et forhandlingsoplæg.

Søren Søndergaard:

Jeg er meget tilfreds med, at revisorerne har konstateret, at tallene er lagt

rigtigt sammen. Alletiders. To og to er fire og ikke fem. Hvad de bagvedliggende transaktioner an-

går må vi til gengæld konstatere, at der ingen forbedring er sket i forhold til sidste år. Og sidste år

da vi behandlede budgettet for 2019, fremgik det oven i købet, at det var gået lidt tilbage. Det vil

sige, at der bliver fastholdt en tilbagegang, hvor vi blev lovet, at det nu ville gå i den rigtige retning.

Selv om vi først skal have den egentlige diskussion næste år, kunne jeg godt tænke mig at høre

ministerens umiddelbare reaktion på dette. Jeg synes, det er meget voldsomt.

Søren Søndergaard:

Ministeren svarede ikke på spørgsmålet om den eksorbitant høje fejlrate i

EU, der gør, at man nu

–

for jeg ved ikke hvor mange gange

–

ikke kan få en ren straffeattest på

budgettet. Men det gør ikke noget. Jeg håber bare, at ministeren vil benytte tidsrummet fra nu og

frem til, at vi skal give decharge, til at overveje, hvordan Danmark kan skrue op for sin kritik.

For problemet er jo, at Danmark har skruet ned for sin kritik. Engang stemte en række lande imod

dechargen, og jeg mindes, at Danmark var med i hvert fald en enkelt gang. Derfra gik vi så over til

at have en tro på det gode i mennesket og en tro på, at det nu ville gå fremad. Vi må jo så bare

konstatere: Det har det ikke gjort.

Når vi skal diskutere dechargen efter jul, tror jeg, det kommer til at handle om, hvad vi kan gøre fra

dansk side for presse på for nogle reelle ændringer. Hvis ministeren vil forberede sig på det og

komme med nogle bud på det, er det ligegyldigt med svaret for nuværende.

Finansministeren:

Beklager, at jeg ikke fik svaret første omgang. Den negative erklæring er på

ingen måde tilfredsstillende, og vi vender tilbage til det. Men man skal overveje, hvordan man får

mest indflydelse. Er det ved på forhånd at sige, at man stemmer imod? Eller er det ved at sige, at

Side 153

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

man vil forbeholde sig retten til at stemme imod, men at man også vil indgå i

–

hvad man i uden-

rigspolitisk sammenhæng ville kalde en

–

kritisk dialog for at se, om man kan rykke noget og deref-

ter vurdere, hvad der er bedst? For år tilbage stemte Danmark ganske rigtigt imod. I senere år er vi

endt med at stemme for, efter vi i øvrigt har påvirket processen. Vi må tage stilling til, hvad der er

klogest, når vi skal forelægge forhandlingsoplæg. I reglen er det godt at sidde i lokalet og påvirke

tingene frem for at stå udenfor og sige, hvad man synes er galt.

10. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 154

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Punkt 7. Rådsmøde (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 16. november 2021

Forsvarsministeren:

Der afholdes styringsrådsmøde i EU’s forsvarsagentur i forbindelse med det

formelle rådsmøde for EU’s forsvarsministre. Jeg forelægger rådsmødet i dag, da jeg deltager i et

vigtigt militært arrangement i næste uge.

EU’s

træningsmissioner

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3826

–

udenrigsanliggender

–

Bilag 1 (samlenotat)

Forsvarsministeren:

På det kommende rådsmøde vil vi drøfte aktuelle anliggender og EU’s mili-

tære træningsmissioner, og jeg forventer en kort drøftelse af den aktuelle sikkerhedspolitiske situa-

tion. Jeg vil fremhæve den alvorlige migrantsituation ved grænsen til Belarus og udtrykke støtte til

de baltiske lande. Derudover forventer jeg at orientere om det nyligt udsendte danske fregatbidrag

til Guineabugten. Vi koordinerer denne indsats med øvrige europæiske allierede i området, bl.a.

Frankrig, Storbritannien, Spanien og Portugal.

På rådsmødet ventes også en drøftelse af militære træningsmissioner og af eventuelle forslag til

mulige nye indsatser. Flere lande har for nylig udtrykt støtte til en ny militær EU-træningsmission i

Ukraine. Det danske forsvar er til stede i Ukraine i rammen af Freds- og Stabiliseringsfonden, hvor

vi især samarbejder med Storbritannien og bl.a. har udsendt rådgivere til det ukrainske forsvars-

akademi og sponsoreret ukrainske studerende ved det baltiske forsvarsakademi i Estland.

Der ventes også fokus på EU-NATO-samarbejdet, som jeg drøftede med generalsekretær Jens

Stoltenberg på vores møde i går. Vi var enige om, at EU ikke bør skabe strukturer, der duplikerer

NATO. I stedet må vi have en klar rollefordeling mellem de to organisationer. Vi skal sikre, at vi

udnytter hver organisations styrke, og at der ikke udføres de samme opgaver to gange. Fra dansk

side støtter vi et styrket samarbejde mellem EU og NATO med det udgangspunkt.

Vi står over for et trusselbillede, der kræver, at alle institutioner er på banen og bruger deres forcer.

Som jeg tidligere har sagt, har EU en afgørende rolle med hensyn til de nye trusler, bl.a. hybrid- og

cybertrusler, hvor EU har reguleringsmekanismer. Der er desværre trusler nok til alle, og det kræ-

ver, at alle organisationer bruger hver deres force.

Søren Søndergaard:

I samlenotatet fra Forsvarsministeriet om EU’s træningsmissioner står der

om Mali, at missionens formål er at bidrage til at

»genopbygge effektive og ansvarlige væbnede styrker i Mali, der er i stand til at varetage

landets langsigtede sikkerhed og under civil myndighed at genoprette landets territoriale in-

tegritet. Missionen leverer bl.a. uddannelse til enheder i Malis væbnede styrker, bidrager til

udviklingen af deres egen uddannelseskapacitet samt rådgiver de maliske myndigheder i

forhold til reformer af hæren.«

Det lyder rigtig godt, men hvordan mener ministeren, at det går? Der står, at Danmark ikke deltager

på grund af forbeholdet. Men med henblik på situationen i Mali kunne jeg hurtigt finde en anden

Side 155

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

grund til, at Danmark ikke deltager. Hvad er ministerens vurdering? Kunne der være andre grunde

til, at vi ikke deltager i øjeblikket og uddanner hæren i Mali, end at vi har et forsvarsforbehold?

Forsvarsministeren:

Forsvarsforbeholdet er bestemt heller ikke mit primære argument for, at vi

ikke deltager. Det er, at vi deltager i Takuba og MINUSMA, som er andre missioner. Men udviklin-

gen i Mali lige nu er bekymrende. Vi ser med meget stor bekymring på forlydender om, at Malis

regering vil samarbejde med Wagnergruppen, altså russiske lejesoldater, om sikkerheden. Men vi

er til stede i Mali, vi deltager i rammen af andre europæiske samarbejder, og det gør vi, fordi vi ser

problemstillinger med voksende terror og en bekymring for øgede migrantstrømme. Det kan sag-

tens lade sig gøre uden EU. Vi har også tidligere været i Mali i regi af FN, hvilket jeg ikke vil afvise,

at vi kommer igen.

Søren Søndergaard:

Jeg nævner forsvarsforbeholdet, fordi der står i samlenotatet, at det er be-

grundelsen for, at Danmark ikke deltager. Men der er så åbenbart også andre grunde, nu vi delta-

ger i noget andre steder. Men jeg prøver at spørge ind til, om ministeren mener, at træningen af

Malis væbnede styrker har ført dem i en rigtig retning? Og hvordan viser det sig konkret i det, der

forgår i Mali lige i øjeblikket?

Forsvarsministeren:

Det er et komplekst spørgsmål. For det første vil jeg give Søren Sønder-

gaard fuldstændig ret i, at forsvarsforbeholdet ikke er hovedargumentet for, at vi ikke deltager. Det

er ikke sikkert, at vi ville deltage, selv om vi ikke havde forbeholdet, fordi vi vurderer, at de andre

missioner er mere nyttige.

Jeg synes, det er svært at svare på, om træningsmissionerne har gjort en forskel, for hvad ville

alternativet have været? Hvor ville Mali have været i dag, hvis der ikke havde været den massive

indsats? Når Danmark har ønsket at deltage i Barkhane og Takuba, er det netop, fordi vi ønsker at

stabilisere de maliske sikkerhedsstyrker, så terrorgrupperinger ikke vokser yderligere. Hvis det ikke

gav mening overhovedet, skulle vi heller ikke have et ønske om at deltage i de missioner fremover.

Situationen i Mali er kompleks og bekymrende, og man kan ikke sige, at Mali i dag står et bedre

sted, end det gjorde tidligere. Men det kunne være, at Mali havde stået et meget værre sted, hvis vi

ikke havde været der.

2. Eventuelt

Fællesmøde med udenrigsministrene og forsvarsministrene med fokus på EU’s

kommende

strate-

giske kompas

Forsvarsministeren:

Aftenen før rådsmødet afholdes et fællesmøde med udenrigsministrene og

forsvarsministrene med fokus på EU’s kommende

strategiske kompas. Kompasset skal sætte ret-

ningen for EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitik det næste årti. Mødet giver mulighed for at tilkende-

give danske prioriteter på områder som cyber, hybride trusler, påvirkningsoperationer, kritisk infra-

struktur og klima. Fællesmødet forelægges af regeringen på udvalgsmødet den 12. november

2021.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 156

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 157

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Punkt 8. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om et indre marked for

Digitale Services (DSA)

−

Revideret forhandlingsoplæg

KOM (2020) 0825

–

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 4 om konsekvenser for

produktsikkerheden, hvis det gøres til hovedreglen, at online platforme pålægges

et ansvar som importører/sælgere, fra erhvervsministeren

KOM (2020) 0825

–

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 5 om uoverensstemmelse

mellem forhandlingsoplæg i Europaudvalget og udkast til beretning vedr. B 125,

fra erhvervsministeren

KOM (2020) 0825

–

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 6 om uoverensstemmelse

mellem forhandlingsoplæg i Europaudvalget og udkast til beretning vedr. B 125,

fra erhvervsministeren

KOM (2020) 0825

–

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 7 om nyt

forhandlingsoplæg i Europaudvalget, fra erhvervsministeren

Rådsmøde 3797

–

konkurrenceevne

–

Bilag 4 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde

konkurrenceevne 27-28/5-21, FO på DSA)

KOM (2020) 0825

–

Bilag 10 (brev fra ERU vedr. beretning over B 125)

KOM (2020) 0825

–

Bilag 11 (brev fra EUU til erhvervsministeren vedr.

opdatering af regeringens mandat vedr. DSA)

KOM (2020) 0825

–

Bilag 4 (Danmarks Radios bemærkninger til Kommissionens

forslag til retsakt om digitale tjenester)

EU-note (20201)

–

E 45 (EU-note af 3/9-21 om DSA og beretning)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 162 (henvendelse af 12/12-20 fra flere medier vedr.

DSA)

KOM (2020) 0825

–

Bilag 15 (henvendelse af 2/11-21 fra Dansk Iværksætter

Forening)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 47 (kommenteret dagsorden)

KOM (2020) 0825

–

Bilag 13 (samlenotat)

KOM (2020) 0825

–

Bilag 12 (svar fra erhvervsministeren vedr. revideret mandat i

forhandlingerne om DSA)

Erhvervsministeren:

Både i Europaudvalget og i Erhvervsudvalget har der været stor politisk inte-

resse i sagen. Det er positivt, at de politiske mål, men også dilemmaerne i sagen, drøftes. Som jeg

også understregede i maj 2021, da jeg forelagde sagen til tidligt forhandlingsoplæg, ligger det mig

meget på sinde, at vi får skabt et langt mere trygt og ansvarligt internet. Vi skal med ro i maven

kunne lade vores børn og unge sidde bag ved skærmen

–

og vi skal sikre os, at de produkter, som

vi køber, lever op til de generelt høje standarder, vi har og også arbejder for i EU. Det er også der-

for, vi inden sommerferien lancerede hvidbogen om techgiganter.

Regeringen mener, at der er brug for en diskussion af, hvilket samfund vi gerne vil have, og hvor-

dan vi ønsker at regulere techgiganterne i den sammenhæng. Nogle af svarene kom vi med i au-

gust, hvor vi fremlagde 35 initiativer, der skærper kravene til techgiganter og sociale medier. Med

Side 158

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

udspillene lægger vi også op til at skærpe kampen mod ulovligt indhold på sociale medier med for-

slaget om ny dansk SoMe-lov.

Revideret forhandlingsoplæg

–

præcisering af online markedspladsers ansvar for produkter

Forbrugersikkerhed ligger mig meget på sinde. Det er netop den manglende forbrugersikkerhed på

nogle af de globale online markedspladser, som er årsagen til, at jeg forelægger et revideret for-

handlingsoplæg.

Regeringen har hele tiden været ambitiøse omkring at sikre forbrugerbeskyttelsen generelt og sær-

ligt på online markedspladser. Vi har sat vores præg på forslaget på baggrund af det mandat, som

udvalget gav mig i maj 2021– særligt med hensyn til online markedspladser. Vi har under forhand-

lingerne arbejdet for, at der altid skal være en aktør, man kan stille til ansvar for de produkter, der

sælges på online markedspladser, og som importeres til EU. Vi har også været med til at sikre, at

online markedspladser bliver pålagt nye krav og ikke længere bør kunne tjene penge på at formidle

farlige produkter til danske forbrugere. De nye krav betyder bl.a., at online markedspladser skal

have informationer om de sælgere, som er på deres platforme. Det er nogle af de ting, som vi er

lykkedes godt med indtil nu.

Men som forhandlingerne er skredet frem, er det blevet klart, at vi har et behov for at få præciseret

mandatet. Det handler igen om, at vi alle skal være trygge, når vi handler online og bruger internet.

Derfor skal vi sørge for, at de store platforme ikke kan tjene penge på at formidle farlige og ulovlige

produkter, som kan være både livsfarlige og sundhedsskadelige for danske forbrugere. Det vil

samtidig skabe en mere fair konkurrencesituation for de danske og europæiske virksomheder, der

lever op til sikkerhedskravene og bruger mange kræfter og ressourcer på at opnå de høje standar-

der, vi forventer.

I maj fik jeg opbakning til, at der altid skulle være en aktør at stille til ansvar for ulovlige produkter

fra tredjelande. Jeg beder i dag om udvalgets opbakning til, at regeringen skærper linjen ved, at vi

nu lægger stor vægt på, at der altid bør være en aktør at stille til ansvar for overholdelsen af EU-

lovgivningen.

Der er således en særlig udfordring, når online markedspladser formidler produkter mellem en

sælger i et tredjeland og en forbruger i EU. Derfor præciseres det endvidere, at online markeds-

pladser i de situationer skal pålægges forudgående forpligtelser samt være ansvarlige for de pro-

dukter fra tredjelande, som platformen formidler salg af. Dermed pålægges online markedspladser

et egentligt ansvar, der svarer til det ansvar en importør har efter gældende lovgivning. Det inde-

bærer bl.a., at online markedspladser pålægges ansvar for, at de produkter de sælger, eksempel-

vis efterlever relevante produktsikkerhedsregler.

Når farlige produkter kommer ind på det danske marked gennem online markedspladser, er en af

de største udfordringer, at ingen tager ansvaret for at tilbagekalde de farlige produkter. Online mar-

kedspladser skal derfor have ansvaret for, at enten sælgeren eller platformen selv tilbagekalder de

farlige produkter. Derudover skal online markedspladser være ansvarlige for at sikre, at forbruger-

ne får de rette informationer om et produkt, som sælges på markedspladsen. Platformen skal også

sikre, at produkter, som allerede er vurderet farlige, tages ned og forbliver nede. Desuden skal for-

brugerne have en reel klagemulighed, og man skal kunne klage til markedspladsen, f.eks. over et

Side 159

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

produkt, der ikke lever op til sikkerhedskravene. Markedspladsen kan herefter rette klagen mod

sælgeren af produktet, hvis denne ikke har levet op til kravene i forordningen.

Øvrige tilpasninger af forhandlingsoplægget

Siden jeg forelagde forhandlingsoplæg i maj, er vi naturligvis også blevet klogere på andre dele af

forslagets indhold, som på daværende tidspunkt stod uklart. Det har vi forsøgt at præcisere i det

forhandlingsoplæg, der er forelagt i dag, og jeg vil kort nævne dem for jer her.

Det gælder bl.a. forslagets bestemmelser om, hvem og hvordan der kan udstedes et påbud til plat-

forme fra andre medlemsstater, og hvorvidt påbudsbestemmelserne udgør en undtagelse til afsen-

derlandsprincippet i e-handelsdirektivet. Under forhandlingerne er det blevet klart for os, at det ikke

var hensigten med forslaget. Det er nu præciseret i kompromisforslaget, således at regeringen ale-

ne lægger vægt på, at afsenderlandsprincippet fastholdes. Endelig præciseres det, at de håndhæ-

vende myndigheder skal have adgang til de største platformes algoritmer, og at der gives bedre

rammer for adgangen til data for både forskere og myndigheder udpeget af medlemsstaterne. Det

skal selvfølgelig ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolig information.

Andre landes holdning til online markedspladsers ansvar for farlige produkter

Vi har med det det reviderede mandat om ansvar til online markedspladser brug for helt klart og

tydeligt at vise de andre lande, hvor vi mener, at forslaget skal bevæge sig hen. Og her er jeg klar

til at gå rigtig langt. Jeg vil gerne slå fast, at regeringen står på forbrugernes side. Vi ønsker at sæt-

te effektivt ind over for online markedspladser, som ikke spiller efter vores fælles regler. Men for at

forventningsafstemme allerede nu, vil jeg også nævne, at vi står ret alene i EU

–

både med det

eksisterende og det præciserede mandat. Vi har delvis støtte fra få lande, som også mener, at for-

pligtelserne hvad angår ulovlige produkter fra tredjelande skal strammes, og vi arbejder naturligvis

hårdt for at få flere ombord.

Afslutning

Jeg håber, at udvalget kan støtte regeringens linje og det reviderede forhandlingsoplæg, så vi hæ-

ver ambitionsniveauet her i udvalget, men på en måde, hvor de gode folk, vi har på arbejde for at

fremme Danmarks interesser, kan lykkes med at få endnu flere medlemsstater med. Det er den

balance, vi skal søge at lande, så vi reelt får tingene skubbet i den rigtige retning.

Forhandlingerne om

DSA’en (forordning om digitale tjenester) kører med høj hastighed frem mod

konkurrenceevnerådsmødet den 25. november 2021, hvor det er min forventning, at vi skal god-

kende den generelle indstilling. Derfor kommer jeg tilbage til udvalget den 18. november 2021, hvor

jeg vil orientere udvalget om Rådets generelle indstilling, og hvordan de danske prioriteter er af-

spejlet heri.

Den fungerende formand:

Formelt set kan udvalget vælge at bakke op om tillægsmandatet, og

så gælder det. Udvalget kan også vælge ikke at give tillægsmandatet, og så gælder kun det oprin-

delige mandat.

Uden at have afstemt det med samtlige udvalgsmedlemmer tør jeg godt på udvalgets vegne sige

tak til ministeren, for at komme tilbage og forelægge forhandlingsoplæg om et tillægsmandat. I ud-

valget har vi ofte diskuteret, at det kunne være rart med reviderede forhandlingsoplæg i sager, hvor

der er sket en udvikling, så man ikke baserer sig på et uaktuelt mandat. Man erkender, at der er

Side 160

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

sket noget nyt, og vender tilbage med et nyt forhandlingsoplæg om et tillægsmandat. Tusind tak til

ministeren for det. Det behøver ikke være en engangsforeteelse, hvis der skulle komme andre sa-

ger som denne.

Kim Valentin:

Jeg er enig i, at det er godt, at ministeren beder om en udvidelse af mandatet. Hvad

lægger ministeren i »stor vægt« på ansvaret for online markedspladser? Jeg vil godt vide, præcis

hvor meget vægt man vil gå til forhandlingerne med. For os kunne der godt stå »afgørende vægt«.

Det er helt afgørende, at ministeren kommer hjem med noget, der er bedre

–

og meget bedre

–

end det, Kommissionen har foreslået. Ellers står vi i en situation, hvor ingen for alvor ved, hvem der

har ansvaret. Enten er det det ene, eller også er det det andet. Hvis man lægger sig midt imellem,

får vi rigtig svært ved rent juridisk at afklare, hvor produktansvaret i virkeligheden ligger. Vi mener,

at Kommissionen har udarbejdet dette forslag forkert, og ansvaret er ikke den eneste problemstil-

ling. Der er også omkostningsniveauet for danske virksomheder.

Desuden er en anden problemstilling om målrettede onlinereklamer kommet mig for øre. Mener

ministeren, at dette forslag begrænser mulighederne for målrettede onlinereklamer? Det vil have

voldsomme konsekvenser for en lang række erhverv i Danmark. Jeg er klar over, at målrettede

reklamer både kan være positivt og negativt, og det er fremhævet flere steder i denne fremlæggel-

se, men hvor står regeringen egentlig hvad det angår? Vi har mange små virksomheder i Dan-

mark, der vil blive påvirket af det.

Jeg er også bekymret over, at man lægger tidsfrister ind på noget af det materiale, der helt givetvis

skal fjernes. Hvis tidsfristerne er meget korte, risikerer vi, at de bare fjerner det hele for at være

sikre. Hvis man forstiller sig, at f.eks. Facebook har en meget lille indtjening på et område, så vil de

ikke risikere noget ved at forbryde sig mod denne lovgivning. Hvis de gør det, har det en ret stor

konsekvens, og derfor vil de bare fjerne det hele for at være sikker på, at de har fjernet alt, der fal-

der under denne lovgivning. Derfor synes jeg, at der mangler klarhed over tidsfristerne, og hvilke

konsekvenser der i virkeligheden er.

Endelig er der sat ret store bødestørrelser ind på op til 6 pct. Det er voldsomt, for der er mange

forretninger, der ikke kører med 6 pct. i bunden, og derfor kan man forestille sig, at der skal være

en masse undtagelser fra det. Hvad mener regeringen om det?

Katarina Ammitzbøll:

Det er godt, ministeren kommer tilbage med et revideret forhandlingsoplæg,

for det havde vi jo en forventning om efter mødet i maj, selv om det var lidt tvivlsomt, om det ville

ske.

For Det Konservative Folkeparti er det også utrolig vigtigt, at man tager produktansvaret seriøst, og

vi vil gerne vide, hvad ministeren synes, at han forpligter sig til, når der står »stor vægt«. Derudover

er der også klageadgangen og reklamationsretten, når varer sælges af en sælger i et tredjeland og

købes af en forbruger i EU.

Når varer allerede er i omløb i EU, og man er formidler, er det meget vigtigt, at det samme pro-

duktansvar følger med hele vejen. For hvis der er et forbehold dér, kan de nærmest gå uden om

kravene. Så det er utrolig vigtigt, at man forpligter sig til at lukke alle huller, både af hensyn til for-

brugeren og miljøet.

Side 161

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Det er desuden vigtigt for os at sikre, at behovet for at lukke alle muligheder for omgåelse afstem-

mes med de øvrige fagministerier, fordi der netop er andre hensyn, der skal tages

–

især med hen-

syn til miljø og det grønne område. Vi havde også samme spørgsmål til direkte markedsføring, for

der er visse små-

og mellemstore virksomheder, som rejser en bekymring om det i DSA’en.

Vi vil følge dette meget nøje.

Søren Søndergaard:

I Europaudvalget er det det talte ord, der gælder, og jeg synes ikke, at mini-

steren helt tydeligt fik præciseret revisionen af det, som kaldes håndhævelsen, hvor der også er

ændret noget. For præcisionens skyld tror jeg, at det ville være godt, hvis ministeren simpelthen

gennemgik det samlede forhandlingsoplæg og opsummerede, hvor der er ændret i forhold til tidli-

gere på alle de punkter, hvor man ønsker en ændring, så vi har helt styr på det.

Jeg synes, det skal være klart, hvad vi gør her. Hvis vi siger ja til forhandlingsoplægget, som mini-

steren beder om, kan vi så komme i den situation, at vi om et stykke tid kan opleve danske børn

blive ganske alvorligt syge af et importeret stykke legetøj, uden at vi kan stille nogen til ansvar for at

have formidlet salget af det fra et land uden for EU? Og hvor vi i ovenikøbet vil blive foreholdt af

regeringen, at vi i sidste ende selv stemte for det forslag, der gjorde den situation mulig? Jeg sy-

nes, at vi skylder os selv og alle borgere et klart svar på, om det kan blive resultatet af det mandat,

som regeringen ønsker at få fra Europaudvalget.

Anne Valentina Berthelsen:

Jeg vil starte med at takke ministeren for at komme tilbage, ligesom

andre har gjort. Jeg synes, det er meget konstruktivt, og som andre har fremhævet, er det en prak-

sis, som vi godt kan henholde os til fremover i andre sager, hvor der er en udvikling.

Socialistisk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget. Jeg har dog et lille ønske, som jeg gerne vil

have et helt kort svar på fra ministeren, og det er måske lidt i forlængelse af Søren Søndergaards

spørgsmål. Vil ministeren arbejde for, at importøransvaret kommer helt ind i artiklen og ikke kun i

bemærkninger for at sikre, at det bliver taget alvorligt?

Erhvervsministeren:

Tak til jer alle sammen, og selv tak med hensyn til at komme tilbage. Det

gode ved, at vi bytter sæde en gang imellem, er jo, at man også selv arbejder som folketingsmed-

lem, så er man minister et stykke tid, og så er man måske folketingsmedlem igen. Jeg prøver i

hvert fald på at give så gode arbejdsbetingelser som muligt. Jeg tør ikke love, at vi lykkes med det i

alle sager, men jeg synes, det giver god mening, og jeg er glad for udvalgets kvittering for indsat-

sen.

Til Anne Valentina Berthelsen: Forbrugerrådet Tænk fremhævede tidligere på dagen, da de var her

som deputation, at de ønskede at få et direkte ansvar for at beskytte forbrugerne i henhold til den

generelle forbrugerlovgivning skrevet ind i artikel 5. Vi vil jo altid kæmpe for at få tingene ind i artik-

lerne, hvor det binder. Men hvis det viser sig på den sidste dag, inden tingene skal bringes til kon-

klusion, at man højst kan få det med som betragtning i præamblen, er det at foretrække, frem for

slet ikke at få det med. Men jeg vil gerne forsikre Socialistisk Folkeparti og øvrige partier om, vi altid

kæmper for at få noget ind i artiklerne, fordi det selvfølgelig er der, det står med tungest vægt.

I denne sag ligger Danmark ikke i midten af ambitionsniveauet. Vi er trækdyrene sammen med

nogle ganske få lande med vores ønske om at hæve ambitionsniveauet, og vi vil kæmpe til det

sidste for, at importøransvaret kommer med. Det er ikke det samme som på forhånd at sige, at vi

Side 162

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

stemmer imod, hvis ikke det lykkes. Jeg tror, at det er den rigtige måde at gribe dette forhandlings-

kompleks an på.

Det mandat, I gav mig med i maj 2021, har vi faktisk kunnet bruge til at flytte sagen i en bedre ret-

ning. Hvis vi havde lagt afgørende vægt på importøransvaret, tror jeg ikke, at vores stemme ville

være lige så tung i de videre forhandlinger med de lande, vi nu forsøger at tiltrække til den danske

position, så vi kan mobilisere tilstrækkelig kraft til at gøre indstillingen mere ambitiøs. Det er også

lidt svar på det dilemma, som Søren Søndergaard ridser op.

Ved at lægge stor vægt på importøransvaret får vi mulighed for at være aktive i forhandlingerne,

fordi vi spiller på alle tangenter. Hvis vi vælger at lægge afgørende vægt på importøransvaret fra

starten, decimerer vi den stemme, Danmark taler med. Det er simpelthen risikoen ved det. Vi me-

ner bestemt, at det skal være med, men jeg frygter, at det vil forringe chancen for rent faktisk at få

det med, hvis vi lægger afgørende vægt på det. Derfor synes jeg, at den store vægt er den rigtige

vægt, som betyder, at vi vil kæmpe til det sidste for at få importøransvaret med.

Til Kim Valentin: Jeg har bemærket, at der har været bekymrede miner over de målrettede rekla-

mer, men det bliver ikke begrænset med det nuværende forslag. Der vil blive stillet krav om gen-

nemsigtighed i onlinereklamer, men det vil ikke begrænse muligheden for at bruge målrettede re-

klamer, hvilket er relevant for den lille tøjhandler på gågaden i X-købing, Y-købing og Z-købing. Jeg

synes ikke, det er urimeligt, at man kræver gennemsigtighed

–

det tror jeg vi alle sammen som

borgere, der bliver udsat for reklame, synes er godt. Men det betyder ikke, at man helt afskærer

muligheden for at få reklamer med.

Det har fra starten været et dansk ønske, at forordningen skal indeholde klart definerede tidsfrister

for nedtagning af ulovligt indhold. Det mener Kommissionen ikke, og de henviser til de såkaldte

påbudsbestemmelser, som giver medlemslandene fleksibilitet til at fastsætte tidsfrister i påbudde-

ne. Der er enkelte lande, som ligesom Danmark mener, der er behov for at få harmoniserede krav

om tidsfristerne, men samtidig er der en række lande, som er mere eller mindre fleksible over for

normative tidsfrister.

Jeg tror egentlig, at vi er meget på linje med Venstre i, at der skal være en balance, hvor vi får fjer-

net det ulovlige indhold rimelig hurtigt, for hvis det er ulovligt, skal det væk. Men på den anden side

skal det selvfølgelig heller ikke gøres overilet, for almindelig debatindhold eller andet indhold, som

vi hylder i et land med en høj grad af ytringsfrihed, skal selvfølgelig have lov til at være til stede. Vi

er meget opmærksomme på, at vi værner om de balancer, og det er svært og dilemmafyldt. Jeg

kan jo ikke sige præcis, hvor snittet skal være, men dét, vi har lagt på bordet her, er den rigtige vej

at gå. Uden skrappe tidsfrister kunne man godt frygte, at kampen for fjernelse af ulovligt indhold

bliver for slap.

Det er rigtigt, at der er et ambitiøst bødeniveau i forslaget, og det har vi støttet helt fra starten. De 6

pct. af den globale årlige omsætning er rigtig meget, og det er også for visse overtrædelser af for-

ordningen. Vi arbejder på, at det er på et niveau, der kan mærkes, så de store techgiganter også

reagerer på det. Nogle af dem er blevet så store, at almindelige bødeniveauer, som vi kender i

sammenhæng i dansk lovgivning, efter min vurdering ikke ville gøre en forskel. Derfor skal det op i

Side 163

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

en vægtklasse, hvor det bider, og derfor bakker vi op om de høje niveauer. Det skal kunne mær-

kes, hvis vi vil have en effekt ud af det.

Til Katarina Ammitzbøll: Jeg har prøvet at svare lidt bredt på de forskellige spørgsmål til vægten i

forhandlingsoplægget. Vi sigter på, at forbrugerne i princippet skal have de samme rettigheder i det

digitale univers, som de har ved køb i en fysisk butik. Så uagtet om du køber et produkt fra et tred-

jeland via en online platform, skal du have de samme rettigheder, som du ville have, hvis produktet

var blevet kørt ind i en lastbil i EU og solgt i en lille lejetøjsbutik. Jeg hørte egentlig også Forbruger-

rådet Tænk kvittere for den måde, vi har lagt forhandlingsoplægget på, og jeg synes også, at det er

den eneste rigtige måde at gøre det på.

Til Søren Søndergaard: Jeg gennemgik de justeringer i forhandlingsoplægget, som jeg mente hav-

de størst vægt og interesse. Det handler om påbuddet for afsenderlandsprincippet, adgang til data,

produktansvar, som jeg har nævnt. På håndhævelsessiden er der ikke lagt op til ændringer. Det er

måske rart nok bare lige at have de overskrifter på, hvis man sidder og følger med derude.

Det er jo farligt at svare bekræftende til sådan et spørgsmål som Søren Søndergaard stiller

–

kan

man forstille sig, at vi kan stå i en situation, hvor vi får vedtaget en DSA med danske stemmer, hvor

der ikke ender med at være et produktansvar? Ja, det kan vi godt risikere, og det er rigtig farligt at

sidde her og sige, men det er jo i realiteten det, der kan ske. Ville vi sikre, at vi fik et produktansvar

ved at lægge afgørende vægt på det? Nej. Tværtimod tror jeg, at vi vil risikere, at den danske

stemme og mulighed for at flytte

DSA’en i retning af mere importøransvar, ville blive mindre. Derfor

mener jeg, at det rigtige niveau er den store vægt, og så lade vores dygtige folk gøre alt, hvad de

overhovedet kan, for at få det med. Det er vores bedste chance for få importøransvaret med, og

derfor håber jeg også, at vi kan enes om det niveau for mandatet.

Kim Valentin:

Jeg synes, at tidsfristerne er meget problematiske. I et tænkt eksempel kan man

forestille sig en terrorist lægge et opslag op, som derefter tages ned, som det skal. Dagen efter

lægger Politiken et opslag ud om det, som terroristen lagde op, og det bliver også taget ned, fordi

man måske ser det samme billede eller et eller andet. De har ikke tid til at undersøge det ordentligt.

Der skal være ytringsfrihed til at debattere det, som terroristen har lagt op, så hvordan sikrer man,

at det rigtige tages ned, men ikke det, vi gerne vil beholde?

Jeg kan ikke se, at dette forslag regulerer den problematik, og så risikerer vi, at det hele bliver taget

ned i én stor pærevælling, og så skal man slås om det. Nyheder er jo døde efter 24 timer, så det vil

påvirke den almene debat, at dette forslag ikke regulerer den problematik. Det er et tænkt eksem-

pel, men jeg gør det så firkantet for at vise, at den stramme tidsfrist for nedtagning kan have utilsig-

tede konsekvenser.

Jeg mener simpelthen, at dette forslag på mange måder er noget makværk. Jeg ved godt, at det er

et hårdt ord, men det virker lidt præmaturt, at det skal tvinges igennem nu. Jeg mener også, at om-

rådet skal reguleres, men jeg er ikke sikker på, at vi nået til noget, der er godt nok til decideret at

lovgive. Jeg synes, at det er svært at sige ja til.

Jeg forstår godt, at vi står alene på nogle af områderne, men det er jo, fordi markedet i Danmark er

meget udviklet. Mange af de andre lande har slet ikke de åbne dialogfora og markedsplatforme. Vi

er meget mere åbne end mange af de andre, og derfor forstår de måske ikke de problemstillinger,

Side 164

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

som vi står med. Det risikerer i sidste ende at fjerne danskernes forståelse for EU som et sted, der

er rart at være, hvis ikke vi passer på med lige præcis lovgivning som det her.

Venstre så gerne, at vi markerer, at importøransvar er afgørende, for det er vigtigt for os. På den

anden side, kan jeg ikke høre, at der er flertal imod den formulering, som ministeren bruger, og vi

vil ikke stå udenfor. Derfor vil jeg ikke stemme imod forhandlingsoplægget på det grundlag, men

jeg må påpege, at det er afgørende for os, at ministeren kommer hjem med et resultat, der ikke

stiller danske virksomheder dårligere i morgen, end de er i dag. Jeg tror, at det bliver en meget

svær forhandling. Vi vil følge det tæt, og vi vil kritisere, hvis resultatet ikke er godt nok.

Alex Ahrendtsen:

Regeringen kom jo i en slem kattepine, efter det lykkedes Dansk Folkeparti at

få flertal for en ret omfattende beretningstekst i Erhvervsudvalget. Det bevirkede, at regeringen blev

nødt til at kigge på sit mandat, hvorefter man har indkaldt til møder og forsøgt at finde en vej. Der

har været forskellige forslag, og regeringen lagde sig til sidst fast på »stor vægt« og »vægt« i for-

skellige afsnit.

Man ser ofte, at danske politikere springer op som løver i Danmark og falder ned som lam, når de

kommer til EU. Men i dette tilfælde har vi oplevet politikere, der er sprunget op som løver i Er-

hvervsudvalget og faldet ned som lam i Europaudvalget. Man er ret klar i beretningen, som et fler-

tal bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten og Uffe Elbæk stemte for. I to tilfælde pålægger man endda regeringen at gøre en

lang række ting. Regeringen siger nej sammen med Radikale Venstre og Liberal Alliance

–

det er,

som det er. Det er derfor lidt skuffende, når partier springer fra i Europaudvalget. Fra dét, der burde

være det rigtige, nemlig »afgørende vægt«.

Så vidt jeg kan forstå, springer både Venstre og Det Konservative Folkeparti fra den meget skarpe

og præcise beretningstekst fra Erhvervsudvalget. Derfor synes jeg, det er så ærgerligt, at man

springer op som en løve og falder ned som et lam. Især når flere partier over for Forbrugerrådet

Tænk tilkendegiver, at man ville lægge afgørende vægt på importøransvar, da de var i deputation

tidligere på mødet.

Jeg må nok indrømme, at jeg ikke altid forstår politik, og derfor er det måske også en god idé, at

jeg forlader politik. For Dansk Folkeparti er det afgørende, at der bliver lagt afgørende vægt på im-

portøransvar. Regeringen har sine forklaringer og sine grunde til at gå med »stor vægt«. Jeg havde

egentlig håbet på, at der i Europaudvalget efter mødet i Erhvervsudvalget fortsat ville være flertal

for »afgørende vægt«. Det er der desværre ikke, og det er jeg virkelig ked af.

Regeringens begrundelse for »stor vægt« er, at man bliver dårligere stillet ved at vælge »afgøren-

de vægt«. Det er en underlig måde at argumentere på. Med »afgørende vægt« signalerer man, at

det er så vigtigt for os, at vi vil lægge »afgørende vægt« ind bag. I stedet signalerer man med »stor

vægt«, at det er vigtigt for os, men det er heller ikke så vigtigt for os, at vi vil sætte ind med det tun-

ge skyts.

Har man ikke på forhånd strakt våben ved at bruge »stor vægt« og dermed også svigtet forbruger-

ne i Danmark? Vil regeringen ikke overveje at lægge »afgørende vægt« ind, sådan som beret-

ningsteksten vedrørende beslutningsforslag B 125 lægger op til?

Side 165

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Kim Valentin:

Jeg går selvfølgelig lige så meget op i at der bliver lagt »afgørende vægt« som Alex

Ahrendtsen. Men jeg kan også tælle, og jeg kunne fornemme, at flertallet bag beretningen fra Er-

hvervsudvalget var væk, da Socialistisk Folkeparti tidligere på mødet meddelte, at de kunne støtte

forhandlingsoplægget. Det betød, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, og vi

vil ikke sidde uden for de kommende forhandlinger. Jeg spurgte ind til, hvad »stor vægt« er, og jeg

får en forklaring om, at man hellere vil sidde med ved bordet end være udenfor. Men vi lægger af-

gørende vægt på, at man ikke kommer hjem med et resultat, der stiller de danske virksomheder

ringere end i dag.

Søren Søndergaard:

Jeg undrer mig over, at der er så ringe opbakning til det danske synspunkt.

Hvorfor er der ikke er flere lande, der bakker op? Der må da være massevis af småfabrikanter i

f.eks. Italien eller Frankrig, som gennem fællesregler i EU er blevet tvunget til at bruge penge på at

nå op på nogle standarder, som måske ikke var udgangspunktet. De bliver presset af konkurrence

fra Kina eller andre lande og ser, at der kommer ting ind, der kan sælges billigt fra lande uden for

EU, fordi de ikke nødvendigvis lever op til de standarder. Det gør det svært for dem rent faktisk at

lave en forretning på det. Jeg skulle næste tro, at nogle af de lande, der var mindst regulerede

–

hvis de altså følger EU-lovgivningen, for det skal de jo

–

var dem, der var mest energiske med at

sige, at så skal den lovgivning også gælde for andre.

Vi kan da ikke bare invitere til unfair konkurrence fra lande, der ikke engang lever op til noget så

elementært, som at tingene ikke må være farlige for børn. Derfor har jeg så svært ved at forstå,

hvis interesse man varetager. Det er jo ikke den nationale småkapitals interesser. Er det storkapita-

lens interesser? Jeg tror, at Fiat og Citroën er rystende ligeglade med dette. Er det i virkeligheden

techgiganternes interesser, man varetager? Jeg ved det ikke

–

det er et åbent spørgsmål. Jeg er

bare forundret over, at forhandlingsbilledet i virkeligheden er så svært og beder ministeren om at

gøre mig lidt klogere.

Jeg vil så gerne kunne støtte ministerens forhandlingsoplæg

–

ikke fordi jeg synes, det er godt,

men fordi det er bedre end sidst. Det er anskuelsesundervisning eller konsekvenspædagogik, at

hvis der sker fremskridt, så skal det understøttes. Problemet er bare, at jeg ligesom Alex Ahrendt-

sen og Kim Valentin mener, at det ville være en katastrofe, hvis Danmark tager medansvar for et

samlet lovforslag, der ender med, at danske børn kommer til skade, og man derefter kan sige, at

det har I selv stemt for.

Hvad er forløbet i forhandlingerne? Er der mulighed for, at ministeren kan forhandle på basis af det

mandat, vi giver nu, som ministeren har søgt om, men at ministeren kommer tilbage, inden der så

at sige endeligt slås søm i? Jeg ved slet ikke om det teknisk er en mulighed. Jeg ved godt, det er

besværligt for ministeren. Jeg ved godt, at samtlige folk, der skal rådgive ministeren, vil sige, at det

er farligt

–

det er jo ikke dårlige mennesker, men selvfølgelig er det noget rod. Men der er trods alt

en relativ stor gruppe, som er meget bekymrede for det, og vi så før, at Dansk Erhverv kom hånd i

hånd i deputation med Forbrugerrådet Tænk og sagde, at vi har et problem. Det var måske en mu-

lighed, der gjorde, at vi kunne samles om det mandat, ministeren har fremlagt, velvidende at før det

endelige søm slås i, så har vi mulighed for at tage stilling igen.

Erhvervsministeren:

Det er en rigtig spændende debat, og jeg synes, vi alle sammen rører ved

noget, der er utrolig svært, men på samme tid også enormt vigtigt. For mig er det store puslespil

Side 166

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

forbrugernes opbakning. Denne sag er så borgernær, så forbrugernær, så virksomhedsnær, og

den vedrører alles hverdag. Hvis vi fejler på sådan en sag, så tror jeg, mange vil rulle med øjnene.

Det er også vigtigt, at vi ikke trækker tiden for længe, så vi ikke bliver færdige, fordi der er alle muli-

ge detaljer, vi vil også gerne vil have på plads, og der går for lang tid. Vi er i min optik allerede lidt

bagud

–

vi er ikke foran bolden hvad angår techgiganter, hverken i Danmark eller i EU. Jeg synes,

at vi rimelig snart skal hjælpe med at få vedtaget en regulering, som selvfølgelig har et højere am-

bitionsniveau, end Kommissionens udspil. Det har vi allerede løftet med det mandat, vi fik i maj

2021, og det vil det nuværende mandat

–

uagtet at det ikke er »afgørende vægt«

–

også løfte. Fak-

tisk er det min helt oprigtige fornemmelse og vurdering af situationen, at den afgørende vægt ville

være i vejen for at komme hjem med bedre resultater til danske virksomheder og danske forbruge-

re i betragtning af det billede, der er foran os.

Jeg kan ikke svare fuldstændig entydigt på, hvad der holder de andre lande tilbage. Jeg har talt

med ministre fra f.eks. Portugal og Finland, og jeg bruger rådsmøder i Bruxelles til en-til-en-snakke

med ministre for hele tiden at flytte dialogen i den rigtige retning. Vi har gode venner i Frankrig, og

der er en god dialog. Vi forsøger at opdyrke samarbejdet, og jeg kan mærke, at det gør en forskel,

at vi som lille engageret land skubber på i denne sag. Jeg ved, at noget af det handler om, at man

ikke ønsker den brede regulering, som dette forslag i realitetens verden er. De vil hellere have en

mere sektorspecifik regulering. Jeg mener, at platformsøkonomien fungerer horisontalt, og derfor

er vi også nødt til at have et regulatorisk modsvar til det. Men hvis jeg ikke kan flytte andre landes

overbevisning, er vi jo lige vidt, og derfor kan det brede mandat flytte flest. Det er i hvert fald det, vi

kan se, der er mest held med nu.

Jeg føler mig ikke i tvivl om, hvor f.eks. Venstre ligger. Det bliver sagt meget klart og tydeligt, men

der er forskel på kort og terræn, og vi kører efter terrænet og prøver at holde os inde ved bordet og

skubbe på tingene. Det vil jeg gerne kvittere for, for det er den måde, vi kan skabe resultater på, og

jeg har ingen interesse i at komme tilbage med et dårligt resultat for danske virksomheder.

Ingen minister kan love at komme tilbage med et rigtig godt resultat. Men jeg kan love, at vi vil gø-

re, hvad vi kan for vores virksomheder. De knokler en vis legemsdel ud af bukserne for at leve op til

høje standarder og producere legetøj, der ikke slår børn ihjel, og at der er gode kvalitetsprodukter

på hylderne. Det skal de belønnes for

–

også ved, at vi strammer op på den unfair konkurrence,

der kommer via de store platforme. Det tror jeg, vi kan med dette mandat, og derfor håber jeg, at vi

kan samles om det. Søren Søndergaard antyder en mulighed for det, og jeg kommer tilbage til ud-

valget, når sagen er endeligt behandlet i Rådet den 25. november 2021. Det bliver ikke med et nyt

forhandlingsoplæg, men med en forlæggelse af den generelle indstilling og status. Men vi må nød-

vendigvis forhandle på baggrund af mandatet fra i dag, for der er relativt kort tid fra i dag til hen-

holdsvis den 18. og den 25. november. Der bliver selvfølgelig også en efterfølgende dialog, hvor

Europa-Parlamentet kommer til at spille en større rolle. Der kan vi også komme tilbage og fortælle,

hvordan der forhåbentlig er kommet fremskridt i sagen. Jeg har indtryk af, at Europa-Parlamentet

også er relativt ambitiøse i denne sag.

Vi arbejder for, at f.eks. de publicistiske medier bliver undtaget, så vi undgår den situation, som Kim

Valentin skitserer. Jeg ved godt, det er karikeret, men det er jo ikke mere karikeret, end at vi alle

sammen er optaget af, at der gud hjælpe mig skal slås ned på ulovligt indhold

–

det skal væk. Vi vil

Side 167

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

ikke have terror eller andre ulovligheder florerende på de sociale medier, men vi værner samtidig

om vores ytringsfrihed.

Jeg synes også, det er relevant at give videre, at Kommissionen har gjort det meget klart, at den

DSA, som er lagt frem, respekterer de grundlæggende rettigheder, som er fastsat i Charteret om

Grundlæggende Rettigheder. Det gælder også ytringsfriheden. Det er altså vurderet, og vi kommer

alle sammen til at følge, om det så også slår igennem, som vi gerne vil have det. Men det er vores

og Kommissionens vurdering, at der ikke er et problem for ytringsfriheden, men at vi tværtimod

løser problemet med ulovligt indhold. Det skal vi være opmærksomme på i fællesskab og passe

på, for regeringen ønsker også at passe på.

Katarina Ammitzbøll:

Det er netop vigtigt, at det ikke bliver forhastet. Ministeren sagde først, at

det er vigtigt, og at vi skal tage ansvar for borgerne, men samtidig er der et vist tempo på, og vi må

heller ikke drukne os i små detaljer. Men det er virkelig vigtigt, at det bliver set grundigt igennem.

Det er også derfor, det har kørt meget længe, og der har været rigtig mange holdninger til det. Vi

har drøftet det med europaparlamentsmedlemmerne, som har belyst for os, at meget af det, vi sad

med her i København, jo kun var toppen af isbjerget. Det var meget mere komplekst, end jeg over-

hovedet har kunnet sætte mig ind i på mange måder, så derfor er det rigtig vigtigt, at man ikke ale-

ne følger det til dørs, men også følger op på implementeringen.

Det Konservative Folkeparti vil gerne støtte forhandlingsoplægget, men det er meget vigtigt, at det

virkelig er noget, man arbejder på og følger til dørs. Det er også vigtigt, at man sikrer, at implemen-

teringen foregår, som den skal, så der ikke er smuthuller og ting, der alligevel ikke fungerer, som vi

opdager om et par år. Det er komplekst, og jeg vil i hvert fald håbe på, at ministeren tager opgaven

på sig og sammen med sine øvrige kollegaer fortsætter drøftelserne. De skal også fortsætte, efter

det formentlig bliver vedtaget, så man ser på eksekveringen og følger op på, om tiltagene også

virker, eller om noget skal justeres.

Alex Ahrendtsen:

Vi kan jo tærske langhalm på det, men det behøver vi for så vidt ikke, for sagen

er jo egentlig meget klar. Jeg vil dog sige, at Dansk Folkeparti var en løve i Folketingssalen, vi var

en løve i Erhvervsudvalget, og vi agter også at være en løve her i Europaudvalget. Det betyder, at

vi fastholder, at det skal være »afgørende vægt« i stedet for »stor vægt«, og derfor kan vi ikke støt-

te forhandlingsoplægget. Vi kan glæde os over, at beslutningsforslaget, beretningsteksten og det

arbejde, som Dansk Folkeparti og øvrige partier indtil dag har sat i værk, trods alt har rykket rege-

ringen i den rigtige retning, som i højere grad tager hånd om dette. Vi er bare ikke sikre på, at det

er nok.

Søren Søndergaard:

Vi behøver jo ikke at trække det i langdrag. Djævlen ligger selvfølgelig i de-

taljen, og når ministeren meddeler, at man kommer tilbage i november 2021, men med en oriente-

ring og ikke et ny forhandlingsoplæg, så tager vi stilling på baggrund af det forhandlingsoplæg, der

ligger i dag. Det kan vi ikke støtte. Jeg håber, at ministeren vil bruge bl.a. vores nej til at understre-

ge i Bruxelles, at ministeren udgør moderationens stemme i Danmark, for der er nogle, der er me-

get mere vilde for at sikre forbrugernes interesser. Forhåbentlig kan det bruges til at presse på,

ligesom de ting, der har været tidligere, er blevet brugt til at presse på, og det er udmærket.

Side 168

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21

5. europaudvalgsmøde 4/11 2021

Erhvervsministeren:

Jeg medtager alt, jeg overhovedet kan, der kan fremme forbrugernes og de

små virksomheders sag. Dette er en af de EU-sager, vi kommer vi til at tale mere om, for nu får vi

forhåbentlig snart første regulatoriske ramme på plads. Med den udvikling teknologien har og med

de bekymringer, man kan have fra erhvervslivets og forbrugernes side, skal vi alle sammen være

oppe på dupperne og følge sagen, og det kommer regeringen også til at gøre.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 16.10.

Side 169