EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 240
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 11. europaudvalgsmøde

Mødedato:

tirsdag den 7. februar 2023

Tidspunkt:

5 min. efter mødet i UPN, ca. kl. 16.15

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 7. februar 2023

1. Forelæggelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 9.-10. februar 2023

Forelæggelse ved statsministeren

Det Europæiske Råd 9-10/2-23 - Bilag 4 (fælles brev om migration)

Det Europæiske Råd 9-10/2-23 - Bilag 3 (revideret udkast til konklusioner)

2. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 357

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-23

Europaudvalget

Referat af 11

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 7. februar 2023

5 min. efter mødet i UPN, ca. kl. 16.15

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF) formand, Henrik Møller (S), Alexander

Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søn-

dergaard (EL).

Statsminister Mette Frederiksen

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 9.-10. februar

2023

Det Europæiske Råd 9-10/2-23 - Bilag 4 (fælles brev om migration)

Det Europæiske Råd 9-10/2-23 - Bilag 3 (revideret udkast til konklusioner)

Statsministeren:

Mødet kommer forventeligt til at handle om tre store, vigtige dagsordener

–

situa-

tionen i og omkring Ukraine, Europas industripolitik og dermed vores samlede konkurrenceevne

samt migration.

Migration

Statsministeren:

Vi begynder at have et voldsomt øget pres på Europa, idet tilstrømningen af mi-

granter er den højeste siden migrantkrisen i 2015 og 2016. Der er en række EU-lande, som alle-

rede er meget pressede. Derfor er det vigtigt at tage denne diskussion. Vi vil selvfølgelig diskutere,

hvordan vi styrker de ydre grænser. Lige så vigtigt det er at sige, at flygtninge med beskyttelsesbe-

hov skal beskyttes, lige så vigtigt er det også at understrege, at flygtninge uden beskyttelsesbehov,

som ikke bliver tilkendt asyl, bliver sendt retur. Mange steder i EU slås man med, at det er svært at

få folk sendt tilbage, hvis de ikke skal blive.

Det er regeringens holdning, at vi skal hjælpe de EU-lande, som er grænselande, med så at sige at

beskytte os alle sammen ved at beskytte de ydre grænser. I vores øjne er der for mange uden be-

skyttelsesbehov, der begiver sig ud på den farlige rejse til Europa. Desuden er det kun omkring en

fjerdedel af de afviste asylansøgere i EU, som faktisk bliver sendt tilbage. Så der kommer både for

mange hertil, som ikke har et reelt beskyttelsesbehov, og samtidig er det også meget svært for EU

at få sendt folk tilbage. Det er dyrt, og det forhindrer os jo i virkeligheden i at passe på dem, der har

et reelt beskyttelsesbehov, så det er virkelig vigtigt at få gjort noget ved det.

Jeg vil på mødet rejse behovet for nye europæiske løsninger på hele migrationsudfordringen, og

regeringens holdning er, vi har behov for at nytænke hele vores asylsystem

–

fjerne incitamenterne

Side 358

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-23

11. europaudvalgsmøde 7/2 2023

og bl.a. se på, om vi kan indgå samarbejde a la det, vi har med Tyrkiet, flere forskellige steder. Jeg

fornemmer et stemningsskift i en række lande, fordi presset begynder at være så stort nu, og der er

flere og flere, der efterspørger en strammere asylpolitik. Det er nødvendigt for Europa, og det er en

diskussion, vi går meget aktivt ind i. Derfor er vi nogle lande, der er gået sammen om at skubbe på

for nødvendigheden af ikke kun at diskutere konkrete løsninger her og nu, men også mere langsig-

tede løsninger.

Alex Ahrendtsen:

Jeg interesserer mig jo naturligt nok for migrationsspørgsmålet, og der er

mange årsager til den voldsomme immigration. Jeg noterer mig med tilfredshed det brev, som

statsministeren er medunderskriver på sammen med de baltiske lande, Grækenland, Malta og Øst-

rig. Østrig er interessant i denne sammenhæng. De modtog 110.000 sidste år, hvilket ville svare til

omkring 50.000 i Danmark, men vi modtager kun omkring 4.500, hvoraf halvdelen bliver sendt

væk. Hvis vi modtog 50.000 i Danmark, ville der jo være revolution. Det siger noget om Østrigs pro-

blemer. Derfor er jeg meget tilfreds med, at statsministeren er medunderskriver på brevet. Jeg sy-

nes også, at mange af de ting, man tager fat på i selve brevet, er rigtigt. Og jeg har fuld forståelse

for, at når man er mange, der skal være medunderskrivere på et brev, så er der kompromiser, og

man skal finde en fælles klangbund.

Der er en lang række grunde, men hovedsageligt to til, at vi står i den situation. For det første er

der asylret i Europa, og det gør jo, at folk søger hertil. Vil statsministeren forsøge at overbevise sine

kolleger om, at vi bliver nødt til at justere på den meget gavmilde asylret, vi har formuleret i Eu-

ropa?

Den anden grund, som genererer den store migration til Europa, er jo, at vi ikke har mulighed for at

anvende pushback. I brevet bliver det ikke nævnt. Der bliver nævnt nogle muligheder for at afvise

og tilbagevise. Men det, der reelt vil have en virkning, er pushback. Det vil sige, at man ved græn-

sen viser dem tilbage og fører dem tilbage dertil, hvor de kommer fra. Vil statsministeren sammen

med sine kolleger advokere for pushback på europæisk plan? Selvfølgelig i samordning med EU

og grænsestater.

Statsministeren:

Ikke alene er vi medunderskrivere på brevet, vi er også initiativtagere til det. Så-

dan et brev skriver jo ikke sig selv, og sådan et initiativ skal funderes et sted, og jeg synes, at det

gode ved brevet er, at det samler lande, der ligger geografisk forskelligt, og som har forskellige op-

levelser med migration og tilstrømning udefra. Så jeg er egentlig meget, meget godt tilfreds med

landesammensætningen.

Om pushback og asylret kan man sige, at man ikke skal ind i Europa, hvis man ikke overholder

indrejsebetingelserne. Og i det er der jo også et pushback, kan man sige. Men jeg synes, der er

forskel på dét og at sige, at der ikke skal være en asylret. For asylretten følger i mine øjne af de

helt grundlæggende menneskerettigheder. Flygtningekonventionen siger, at man skal nyde beskyt-

telse, hvis man har et beskyttelsesbehov af den ene eller den anden årsag. Det har nogle oversat

til, at man skal have beskyttelse i det land, man kommer til. Det er jeg ikke enig i, og det har en

række juridiske eksperter også sagt. Man kan ikke sige, at det er funderet et sted. Det er mere prin-

cippet om, at vi andre har en forpligtelse til at passe på dig, hvis du bliver forfulgt. Jeg tror, det er et

godt princip at holde fast i.

Side 359

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-23

11. europaudvalgsmøde 7/2 2023

Men med et asylsystem, der de facto er brudt sammen, synes jeg jo, at beskyttelsen primært skal

være i nærområderne. Vi skal væk fra den måde, det har fungeret på igennem mange år, som indi-

rekte har tvunget folk til at tage flugten til Europa. Jeg ved godt, at mange også gerne vil hertil, men

det er jo en farefuld færd.

Alex Ahrendtsen:

Hvordan vurderer statsministeren mulighederne for at få strammet op på tin-

gene? Statsministeren var jo lidt inde på det i den indledende redegørelse. Jeg har læst udlændin-

geminister Kåre Dybvads interview i Politiken den 1. februar 2023, hvor han sagde, at der faktisk

var sket noget i EU-systemet. I sidste uge, da vi var i Bruxelles, sagde man det samme. Der er en

stigende erkendelse af, at man bliver nødt til at gøre noget. Nu har statsministeren så taget initiativ

til dette brev. Forventer statsministeren, at der bliver taget væsentlige skridt på de kommende mø-

der om migration med udgangspunkt i de anbefalinger, der er i fællesbrevet?

Statsministeren:

Det er jo work in progress, og der bliver kontinuerligt truffet beslutninger. Jeg har

meget aktivt støttet, at det kommer højt på dagsordenen på mødet i Det Europæiske Råd. Jeg sy-

nes som europæer, at det er et problem, at de lande, der af historiske geografiske tilfældigheder

har en ydre grænse, er dem, der står med opgaven. For i og med vi har Schengen, er det de lande,

der har en ydre grænse, som jo også beskytter vores egen grænse. Derfor har jeg aktivt støttet, at

det kommer på dagsordenen og har taget initiativet til brevet. Der bliver ikke truffet lige præcis de

konkrete beslutninger, fordi der er en drøftelse på et møde, men jeg kan bekræfte indtrykket af, at

der er ting i EU, der er i bevægelse. Jeg synes, der er en anden forståelse på tværs af, at der er

behov for beslutninger og forandringer i opbakningen til frontstaterne, men også mere langsigtede

løsninger. Men jeg tør ikke sætte en præcis dato på, hvornår det lykkes.

Marianne Bigum:

Statsministeren nævnte, at vi skal styrke vores ydre grænser, og at vi står over

for en migrationskrise. Jeg er ikke uenig i, at vi står i migrationskrisen, og jeg synes også, det er rig-

tig godt, at vi sætter os i spidsen for at gøre noget. Men jeg savner, at vores position også indehol-

der ikke bare styrkelse af de ydre grænser, men styrkelse af udviklingen. Folk flygter ikke bare til

Europa, fordi vi har asylret og manglende pushback. Det skyldes også, at folk bare ikke har en

fremtid i det land, de er i. Derfor synes jeg virkelig, at Europa har ikke bare en menneskelig forplig-

telse til at gøre, hvad vi kan, og gennem udvikling sikre, at der er et alternativ til at flygte

–

også af

hensyn til sikkerhedspolitik. For jeg tror ikke på, at nogen flygter for sjov. Vi var i Bruxelles i sidste

uge, og der var mange gode snakke. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at statsministeren tog

denne brede dagsorden om også at sikre udvikling i de lande, folk flygter fra, så der ikke er et be-

hov for at flygte.

Det handler også om klimaforandringerne. Jeg hørte forleden, at Etiopien har tørke på fjerde år. I

den situation ville jeg også flygte med mine børn. Så vi har en udfordring, som rækker længere end

bare at sikre de ydre grænser.

Statsministeren:

Jeg er meget enig i det, der bliver sagt. Det er jo helt rigtigt, at migration ikke kan

ses isoleret, ligesom klimaforandringerne og vores handelspolitik ikke kan ses isoleret, fordi det

hele hænger sammen. Forventningen til den demografiske udvikling er, at befolkningen på det afri-

kanske kontinent fordobles frem mod 2050. Den demografiske udvikling i Europa går modsat, altså

vi bliver færre. Det viser, hvilken kolossal udfordring vi står foran.

Side 360

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-23

11. europaudvalgsmøde 7/2 2023

Vi har skrevet i regeringsgrundlaget for den nye regering, at vi ønsker et forstærket fokus på Afrika.

Og jeg mener i det hele taget

–

også geopolitisk og sikkerhedspolitisk

–

at vi i Europa skal enga-

gere os meget mere i det afrikanske kontinent på en ligeværdig og ordentlig måde og med lige

præcis disse forskellige dagsordenspunkter.

Man vil ofte blive overrasket, når man taler med kolleger på det afrikanske kontinent, for de har

også meget store migrationsudfordringer

–

det tror jeg ikke vi europæere tænker over. Det er jo så-

dan set ligegyldigt, hvorfra folk kommer, hvis der kommer for mange på én gang, og der ikke er

mere land at dyrke, eller der ikke er flere arbejdspladser eller boliger. Så skaber det de samme dy-

namikker, ligegyldigt hvor migrationen finder sted. Så min oplevelse er, at mange i Afrika er virkelig

optaget af det her spørgsmål. Det er kimen til destabilisering af ethvert samfund, hvis man ikke har

styr på, hvor mange mennesker der kommer til, hvor hurtigt, med hvilken dagsorden og hvis de

ikke kan absorberes af det øvrige samfundsliv. På mange måder ville det også være langt bedre,

hvis beskæftigelsesmulighederne var bedre på det afrikanske kontinent. Så af mange årsager

–

jo først og fremmest bare det medmenneskelige, at vi gerne vil andre mennesker det godt

–

burde

Afrikas udvikling optage os meget mere, end jeg synes, det gør i den europæiske diskussion.

Ukraine

Statsministeren:

Som I ved, har jeg lige være i Ukraine sammen med forsvarsministeren og uden-

rigsministeren. Der har efterfølgende været holdt et møde i Ukraine med regeringen og EU-instituti-

onerne. Nu er der snart gået et år med den forfærdelige krig, og derfor er det vigtigt, at vi bruger det

topmøde i EU til at vise vores fuldstændige støtte til Ukraine

–

militært, økonomisk, med træning,

humanitært og alle de ting, vi samarbejder om. EU skal stå samlet i det her, og det skal vi bruge

rådsmødet til at vise.

Alex Ahrendtsen:

Jeg vil gerne rose regeringen for dens Ukrainekurs. Vi støtter den hundrede

procent i Dansk Folkeparti, vi synes, at regeringen gør det godt, og det var en fornøjelse at se jer

alle tre i Mykolaiv og Odesa. Og vi er glade for, at vi støtter militært, økonomisk, moralsk og politisk.

Det kan ikke gøres bedre, og vi er meget tilfredse.

Statsministeren:

Roserne går også den anden vej. Jeg synes, at den danske tilgang til Ukraine

har været meget stærk, fordi vi har kunnet følges ad. Det er min oplevelse, at der både har været

stor opbakning fra befolkningen og i Folketinget, hvor vi har været enige om næsten alt, hvad vi har

foretaget os. Det giver os en stor styrke på den internationale scene, men det viser også, hvad vi er

gjort af, når krigen rammer vores eget kontinent.

Industripolitik

Statsministeren:

Også på dette område flytter tingene sig. Vi kommer

til at diskutere EU’s globale

placering. Vi er presset på grund af energipriser, der er problemer med forsyningskæderne, og de

senere år har vist os, at afhængighed af andre er en farlig størrelse, først med pandemien og efter-

følgende med energi. Vi er i en ny geopolitisk virkelighed, og det er vigtigt, at Europa kommer foran

på nogle af de diskussioner

–

ikke mindst på teknologi. Derfor skal vi have en anden tilgang til indu-

Side 361

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-23

11. europaudvalgsmøde 7/2 2023

stripolitik, hvor vi ikke først og fremmest kigger erhvervspolitisk på det, men i lige så høj grad sik-

kerhedspolitisk og geopolitisk, så vi sikrer, at EU står stærkt

–

også i den fremtidige grønne øko-

nomi. Vi skal ud af afhængighed af andre både med hensyn til energi og teknologi.

I regeringens øjne er det vigtigt, at vi gør det i samarbejde med USA

–

aldrig i modsætning dertil.

Derfor kommer vi til at statsstøtte industripolitik og erhvervspolitik på en anden måde, end vi har

været vant til igennem nogle år. Det er selvfølgelig vigtigt at sige, at Danmark er en lille åben øko-

nomi. Vi lever af at handle, vi lever af at eksportere, og det har vi en interesse i også at kunne gøre

fremadrettet. Men virkeligheden og situationen er bare en anden i dag, og det er selvfølgelig vigtigt,

at EU meget hurtigt flytter sig med alle de store forandringer, der sker globalt.

Henrik Møller:

Måske handler det i højere grad om Kommissionen, men vi er jo vågnet op til histo-

rien om, at vi lidt har fået et tilbageslag med hensyn til åben dør-ordningen for havvindmøller. Er

der mulighed for at gøre noget ved det i Det Europæiske Råd? Det er muligvis ikke inden for ram-

men, men det er lidt et tilbageskridt, når vi rent faktisk gerne vil have den grønne omstilling til at gå

lidt hurtigt.

Niels Flemming Hansen:

Vi har set med US IRA (Inflation Reduction Act), at amerikanerne giver

skattefradrag til virksomheder, som fortrænger CO

, hvilket jo kan være fint. Hvad er statsministe-

rens tanke om den statsstøtte, der lidt ligger i Margrethe Vestagers forslag på den europæiske mo-

del? Kan statsministeren sætte et par ord på de komplikationer, statsministeren ser i forbindelse

med det?

Statsministeren:

Der er jo ingen tvivl om, at vi skal se på det, der sker i USA, med meget stor inte-

resse. På den ene side er det utrolig positivt, at amerikanerne virkelig er tjekket ind i den grønne

omstilling. Som socialdemokrat synes jeg også, det er positivt, når ledelsen i et land kæmper for

arbejdspladser til sin egen befolkning. Det kommer jeg aldrig til at synes, der er noget negativt i.

Men det er jo vigtigt, at vi følges med amerikanerne i den grønne omstilling. Og det er også vigtigt,

at vi som gode allierede og gode venner ikke gør noget, som ikke er godt for den anden part lige-

gyldigt på hvilket område

–

herunder også med hensyn til statsstøtte.

Kommissionen iagttager, hvad det kan have af konkret betydning. Jeg tror, vi får en afrapportering

om det i marts 2023, og vi følger det selvfølgelig sammen med dansk erhvervsliv med meget stor

interesse. Men det hele taler ind i grundlæggende forandringer. Vi har traditionelt været store til-

hængere af det indre marked og frihandel, og det mener jeg også, der er gode grunde til fortsat at

være. Men vi har behov for at kunne producere nogle ting i Europa. Derfor tror jeg, at vi skal se lidt

mindre dogmatisk også på statsstøtteregler. Men det skal være noget, der bringer os videre og

fremad, f.eks. med hensyn til den grønne omstilling. Regeringen har i hvert fald valgt at gå kon-

struktivt ind i det og med et klart sigte om at gå sammen med amerikanerne

–

det må aldrig være i

modstrid med amerikanerne. Med den nye geopolitiske virkelighed, vi befinder os i, kommer vi

også til at se anderledes på industripolitik som europæere.

Åben dør-ordningen for havvindmøller er ikke på dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd,

og det er heller ikke et anliggende for Det Europæiske Råd. Det er klima-, energi- og forsyningsmi-

nisterens ressortområde. Som jeg forstår det, reagerer Energistyrelsen, fordi der kan være en ri-

Side 362

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-23

11. europaudvalgsmøde 7/2 2023

siko for, at det er i modstrid med EU-retten. Det må man få afdækket så hurtigt, som det overhove-

det kan lade sig gøre, for vi har behov for den havvind. Det skal hverken Danmark eller EU bruge

lang tid på. Der skal produceres meget mere havvind, og vi har jo nogle af de gode havområder

omkring Danmark. Så forhåbentlig bliver det løst så hurtigt som muligt.

Niels Flemming Hansen:

Hvor stor en del af samspillet mellem EU og USA skyldes frygt for kine-

serne? Vi ved jo, at amerikanerne er ualmindelig bange for kineserne. Eksemplet med solcellepro-

duktion kom op i Bruxelles i sidste uge

–

hvor meget af det her handler så at sige også om at holde

kineserne ude?

Statsministeren:

Nu har krigen i Ukraine snart varet i et år, og man må sige, at vores afhængig-

hed af Ruslands fossile brændstoffer er kommet med en utrolig høj pris. Jeg synes, at det bør vise

os europæere, at vi skal kunne mange flere ting selv. Derfor er det vigtigt med en energiforsyning,

hvor vi ikke er afhængige af Rusland eller andre, med hvem vi ikke måtte dele sikkerhedspolitisk

interesse. Jeg mener, at det er sådan, man skal se på store dele af vores teknologi og andre ting,

der er nødvendige for, at vi kan drive vores samfund, som vi ønsker. Dér skal vi stå på egne ben

og kunne mere selv. Hvor vi tidligere har tænkt erhvervspolitik netop som erhvervspolitik, bliver vi

nødt til også at se erhvervspolitik med sikkerhedspolitiske briller på og garantere vores egen uaf-

hængighed, samtidig med at vi også skal blive rigere, dygtigere og grønnere. Så det er en ret stor

opgave, vi står over for. Men det starter og slutter det samme sted: Europa skal kunne mere selv,

vi skal stå mere i egen ret. Aldrig i modstrid med amerikanerne, hvis I spørger mig, men i egen ret i

forhold til andre.

Marianne Bigum:

Jeg er helt enig i vigtigheden af, at vi har en robust europæisk industripolitik,

som skal gå ud over energipolitikken, og at vi skal være uafhængige af Rusland på energiområdet.

Den skal virkelig være en del af den store grønne omstilling, vi skal i gang med. Det handler ikke

kun om industripolitik. Vi så under covid-19, hvordan vores forsyningskæder er enormt sårbare.

Jeg er også helt enig i, at vi skal gå med amerikanerne, og vi skal tilpasse os en ny geopolitisk situ-

ation. Det handler igen også om klima og det grønne område.

Mødet sluttede 16:43.

Side 363