Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 219
Offentligt
2661384_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-520
Den 7. februar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 13. januar. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for, hvilke krav der gælder i EU om nedfrosset kød, herunder i forhold til spor-
barhed, holdbarhed, kontrol m.v.?”
Svar
Der findes i EU-lovgivningen en lang række krav til fødevarer generelt. Disse krav omfatter bl.a. spor-
barhed, angivelse af holdbarhed, at fødevarer er sikre og egnet til menneskeføde mv. Derudover findes
der i EU-lovgivningen særlige krav til sporbarhed og mærkning for kød.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Efter EU-reglerne om sporbarhed er det virksomhedernes ansvar at sikre sporbarheden for alle føde-
varer, herunder ingredienser, der indgår i fødevaren, ét led frem og ét led tilbage. Det betyder, at virk-
somheden skal kunne dokumentere, fra hvem og hvornår de har fået varen leveret, og til hvem og hvor-
når varerne er leveret til andre fødevarevirksomheder. Ud over fødevareforordningens generelle krav
om sporbarhed er der fastsat særlige sporbarhedskrav til animalske fødevarer. Det betyder blandt andet,
at der for animalske fødevarer er krav om en reference, der identificerer partiet, batchen eller sendingen.
Derudover skal en virksomhed som leverer frosne animalske fødevarer til en anden virksomhed, kunne
oplyse om indfrysningsdato til den modtagende virksomhed.
Der findes i EU-lovgivningen krav om holdbarhedsmærkning af alle fødevarer. ”Bedst før” mærkningen
anvendes på fødevarer, som kvalitetsmæssigt forringes til at være uegnede til konsum, før de eventuelt
kommer til at udgøre en sundhedsrisiko. ”Sidste anvendelsesdato” anvendes på fødevarer, som kan ud-
gøre en risiko for menneskers sundhed, hvis de spises efter holdbarhedsperiodens udløb.
Der findes desuden særlige krav i EU-lovgivningen til mærkning af kød. Kød fra okse, svin, fjerkræ, får
og ged skal mærkes med oprindelsesland, således at forbrugerne får oplysning om, hvor kødet stammer
fra. Virksomhederne skal sikre, at oplysning om oprindelse på kødet bliver videregivet mellem hvert led,
således at kødet, når det færdigpakkes til forbrugerne, mærkes korrekt. Mærkning af engrosemballager
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Kopi af MOF alm. del - svar på spørgsmål 17-18 vedrørende EU-regler om nedfrosset kød
med dybfrosne fødevarer skal mærkes med varebetegnelse, ordlyden ”dybfrossen”, nettoindhold samt
navn, firmanavn eller adresse på producenten og pakkerivirksomheden eller en forhandler.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Kopi af MOF alm. del - svar på spørgsmål 17-18 vedrørende EU-regler om nedfrosset kød
2661384_0003.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-520
Den 7. februar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 13. januar. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, om vi i Danmark ensidigt følger EU’s regler om nedfrosset kød, herunder i for-
hold til sporbarhed, holdbarhed, kontrol m.v., eller om der er divergens mellem regelsættet i EU og i
Danmark?”
Svar
Fødevarestyrelsen fører kontrol med, at virksomhederne overholder de gældende EU-regler på fødeva-
reområdet. Der er således ikke divergens mellem regelsættet i EU og i Danmark.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk