Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 201
Offentligt
2657713_0001.png
Til kommuner m.fl.
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T +45 72 21 74 00
E [email protected]
www.star.dk
Genoptagelse af afsluttede sager om sanktioner for helt kort-
varige ophold i andre EU/EØS-lande
CVR 55568510
1. februar 2023
J.nr. 22/17792
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved brev af 9. december 2022 til
landets kommuner og Ankestyrelsen oplyst, at begrænsningen af helt kortvarige
ophold med henblik på indkøb m.v. i andre EU-/EØS-lande efter lov om aktiv soci-
alpolitik (§ 5) ikke er inden for rammerne af Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik kan derfor ikke sanktioneres
for sådanne ophold eller blive mødt med et tilbagebetalingskrav. Med nærværende
brev vejleder styrelsen nærmere om håndtering af genoptagelse af sager, hvor sank-
tionen er afsluttet.
Genoptagelse
Idet reglerne om sanktionering og tilbagebetaling ved udlandsophold og admini-
strationen heraf ikke har været inden for rammerne af Danmarks EU-retlige for-
pligtelser, skal myndighederne som beskrevet i styrelsens brev af 9. december 2022
på eget initiativ genoptage sager, hvor borgerne er sanktioneret og har fået et tilba-
gebetalingskrav som følge af helt kortvarige ophold med henblik på indkøb m.v. i
et andet EU/EØS-land.
I brevet anbefaler styrelsen, at myndighederne prioriterer sager, hvor sanktionen
aktuelt er gældende og har betydning for den ydelse, som den pågældende modta-
ger. Samtidig bemærkes det, at Beskæftigelsesministeriet senere vil vejlede nær-
mere om håndtering af genoptagelse af sager, hvor sanktionen er afsluttet.
Det er styrelsens vurdering, at myndighederne – inden for de rammer, der sættes af
bl.a. forældelsesreglerne - efter ulovbestemte forvaltningsretlige grundsætninger
som udgangspunkt har pligt til af egen drift at genoptage sager, hvor myndigheden
har truffet afgørelse om sanktion og tilbagebetaling, hvor afgørelsen er truffet på
baggrund af et eller flere helt kortvarige ophold med henblik på indkøb m.v. i et
andet EU/EØS-land. Denne pligt følger såvel af dansk rets almindelige regler som
af EU-rettens uskrevne grundsætninger, idet reglerne og administrationen heraf
ikke vurderes at være inden for Danmarks EU-retlige forpligtelser, og idet afgørel-
ser om sanktion og tilbagebetaling har haft ikke ubetydelige økonomiske konse-
kvenser for de berørte borgere. Hvis det vil være aldeles vanskeligt og ressource-
krævende at identificere alle relevante sager og genoptage behandlingen af dem,
kan det være tilstrækkeligt at informere om muligheden for genoptagelse på myn-
digheders hjemmesider mv.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: Kopi af BEU alm. del - bilag 53: Orientering om sanktionering af kontanthjælpsmodtagere for korterevarende ophold i andre EU/EØS-lande
2657713_0002.png
Genoptagelse af disse sager medfører, at afgørelser om sanktion og tilbagebetaling
annulleres, og de omhandlede borgere skal derfor have tilbagebetalt beløb svarende
til de ugyldige sanktioner og eventuelt tilbagebetalte ydelser.
Styrelsen kan i øvrigt henvise til Myndighedsguidens afsnit "Pligten
til at genop-
tage tidligere sager"
på Folketingets Ombudsmands hjemmeside.
Forældelse
For sager, der er afsluttet - dvs. hvor sanktionen er effektueret eller tilbagebetaling
er sket - skal der ved vurdering af genoptagelse også tages højde for forældelses-
reglerne.
Forældelsesfristen i disse sager er 3 år. Det er styrelsens vurdering, at forældelses-
fristen er afbrudt fra den 9. december 2022, som er det tidspunkt, hvor myndighe-
derne med modtagelsen af ovennævnte brev blev opmærksomme på, at der ikke var
administreret inden for rammerne af Danmarks EU-retlige forpligtelser. Myndighe-
derne skal derfor som udgangspunkt genoptage sager, hvor der den 9. december
2019 eller senere er iværksat ydelsessanktion som følge af helt kortvarige ophold
med henblik på indkøb m.v. i et andet EU/EØS-land. Tilbagebetalingskrav foræl-
des først fra afgørelses- eller forfaldstidspunktet, hvilket kan være på et senere tids-
punkt end iværksættelse af ydelsessanktionen.
Derudover kan der være sager, hvor forældelsesfristen har været afbrudt, f.eks. un-
der klagesagsbehandling eller andre retslige skridt mod den myndighed, der har
truffet afgørelse om ydelsessanktion og tilbagebetaling. Myndighederne skal derfor
i forbindelse med genoptagelse være opmærksomme på, om der kan være ældre sa-
ger end de ovenfor beskrevne, der vil skulle genoptages, fordi forældelsesfristen
har været afbrudt.
Tilbagebetaling
Sager, hvor tilbagebetaling ikke er gennemført, vurderes at være verserende sager.
Dette betyder, at opkrævningen af disse krav skal ophøre.
Hvis der er fastsat en tilbagebetalingsordning for tilbagebetalingskravet, hvor de
enkelte afdrag har været sat til at forfalde en bestemt dato, vil forældelsestidspunk-
tet skulle fastsættes ud fra hvert afdrags forfaldstidspunkt. Dette gælder uanset, om
sagen om tilbagebetaling er verserende eller afsluttet.
Er kravet sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, vil kravet
skulle tilbagekaldes, således at der kan ske genoptagelse af afgørelsen om tilbage-
betaling.
Venlig hilsen
Tina Holgaard Madsen
Kontorchef
2