Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 191
Offentligt
Den 2. februar 2023
FVM 242
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for
rester af pesticiderne bixafen, cyprodinil, fenhexamid, fenpicoxamid, fenpyroxi-
mat, flutianil, isoxaflutol, mandipropamid, methoxyfenozid og spinetoram i eller
på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticid-
rester i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for ti aktivstoffer i
en række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører ændringer
af maksimalgrænseværdier på baggrund af tilpasning af EU-reglerne til grænseværdier i Codex Ali-
mentarius for stofferne bixafen, cyprodinil, fenhexamid, fenpicoxamid, fenpyroximat, flutianil, isoxa-
flutol, mandipropamid, methoxyfenozid og spinetoram. Ændringerne betyder, at der er maksimal-
grænseværdier, der sættes op, maksimalgrænseværdier, der sættes ned og nye maksimalgrænsevær-
dier, der fastsættes. Der er for de anførte stoffer gennemført risikovurderinger ved Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). EFSA konkluderer, at ændringerne er sundhedsmæssigt accep-
table. DTU Fødevareinstituttet istemmer denne vurdering. Endvidere er eventuelle kombinationsef-
fekter blevet vurderet af DTU Fødevareinstituttet, uden at det har givet anledning til sundhedsmæs-
sige betænkeligheder. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i
Danmark og EU. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens
holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer for behandling af komitésager om fastsættelse
af maksimalgrænseværdier for pesticidrester, som den tidligere regering i 2012 forelagde Folketingets
fødevareordførere. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder (SCoPAFF) den 13.-14. februar 2023.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegeta-
bilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter
forordningen om pesticidrester).
Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningen om pesticidrester; særligt artikel 14, stk. 1, litra a i
denne forordning.