Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 174
Offentligt
2654847_0001.png
Den 1. februar 2023
Modtagelse af åbningsskrivelse nr. 2022/2070
Til underretning for Folketingets Europaudvalg kan det oplyses, at Udenrigsministeriet den 26. januar
2023 har modtaget Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2022/2070.
Kommissionens åbningsskrivelse vedrører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2284 af 14.
december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenede stoffer (NEC-direkti-
vet).
Af Kommissionens åbningsskrivelse fremgår, at Kommissionen mener, at Danmark ikke har opfyldt sit
emissionsreduktionstilsagn for ammoniak som krævet i NEC-direktivet, da Danmarks samlede natio-
nale emissioner af ammoniak i 2020 oversteg de maksimalt tilladte emissioner.
Miljøministeren orienterede ved brev af 7. april 2022 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om, at Dan-
mark havde indberettet en emissionsopgørelse over luftforurenende stoffer til Kommissionen, hvoraf
det fremgik, at Danmarks nationale emissioner af ammoniak i 2020 oversteg de maksimalt tilladte emis-
sioner efter NEC-direktivet.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk