Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 172
Offentligt
Notat
30. januar 2023
J.nr. 2023 - 770
Kontor:
Moms, Afgifter og Told [MAT]
Initialer:
llj
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
forenede præjudicielle sager C-639/22
–
C-644/22, X
m.fl.
1. Indledning
En nederlandsk domstol (Rechtbank Gelderland) har den 24. november 2022 forelagt
EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af momsdirektivet
1
i seks ver-
serende sager, som Domstolens præsident har besluttet at forene.
Med de præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret navnlig en afklaring af, om
deltagerne i forskellige typer pensionsordninger
bærer en ”investeringsrisiko” med den
konsekvens, at pensionsordningerne
–
i lighed med investeringsinstitutter (UCITS)
–
kan
kvalificeres som
”investeringsforeninger”
i relation til momsfritagelsen i momsdirektivets
artikel 135, stk. 1, litra g).
2. Sagernes faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Der tages i det følgende udgangspunkt i sag C-639/22, idet denne sag omhandler den
type af pensionsordning, som indlægget har til formål at kommentere på. Der er tale om
en obligatorisk pensionsordning, hvor alderspensionen fastsættes til et årligt beløb for
hvert kvartal (normpensionen), som alene er betinget af, at pensionskunden indbetaler
præmien.
Af forelæggelseskendelsen fremgår, at deltagerne har en garanteret minimumsudbetaling,
og at pensionsordningens ledelse kan forhøje normpensionen for det foregående kalen-
derår, dvs. tildele en bonus, hvis investeringerne er gået godt. Ledelsen kan dog undlade
at forhøje normpensionen, hvis midlerne hertil er utilstrækkelige. En eventuel fortjeneste i
fonden vil derfor komme deltagerne til gode og anvendes udelukkende til en forhøjelse af
alle normpensionerne.
Spørgsmålet er, om deltagerne i pensionsordningen kan siges at bære en
”investeringsri-
siko” i en sådan situation, hvor de har mulighed for at få en økonomisk gevinst, hvis in-
vesteringerne går godt, men på grund af den garanterede minimumsudbetaling ikke har
risiko for at få et økonomisk tab som følge af et negativt afkast.
1
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem.