Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 162
Offentligt
Miljøministeren,
Slotsholmsgade 12,
1216 København K
Emne: Udveksling om nye GMO'ers indvirkning på
biodiversiteten på Rådets møde i marts 2023
København, 26. januar 2023
Kære miljøminister Magnus Heunicke
Det er med stor sorg, at vi i vores tidsalder skal opleve tab af biodiversitet og økosystemer i Europa,
hvor mange arter er truet med udryddelse eller allerede uddøde. I Danmark omfatter det: bier (19
arter er uddøde, og 56 vurderes at være sårbare eller kritisk truede), sommerfugle (7 arter er akut
truede, og 20 arter er i tilbagegang), svirrefluer (55 arter er truede), flagermus (5 arter er truede),
fugle (47 procent af de danske arter af ynglefugle er nu truede eller allerede uddøde), fisk (8 arter er
truede) og pattedyr (10 arter er truede). Det giver anledning til alvorlig bekymring for de økologiske
netværks funktionelle bæredygtighed.
https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/artsgrupperne
På den baggrund, er vi stærkt bekymrede over EU-Kommissionens plan om at undtage visse
såkaldte
nye
genomteknikker (NGT/nye GMO’er) fra den EU-dækkende definition af GMO'er – og
dermed fra kravene om risikovurdering, overvågning og sporbarhed. Som vi ser det i den aktuelle
PFAS-sag, er virksomhedernes risikovurdering i forvejen ikke skarp nok. En deregulering af de nye
GMO’er vil øge det eksisterende pres på biodiversiteten, idet nye GMO’er er mindre præcise end
påstået, risikable i naturen da vi ikke kender virkningen, irreversible, truer den økologiske sektor og
vil uundgåeligt intensivere det industrielle landbrug, som er en af hovedårsagerne til den faldende
biodiversitet.
https://noah.dk/materialer/nye-gmoer-en-risikabel-distraktion-klima-og-foedevaresikkerhed
Lovgivningsrammen for GMO'er (direktiv 2001/18/EC) blev indført for 20 år siden under
miljøministres ansvar og definerer, hvad GMO'er er og ikke er. Vi opfordrer den nye danske
miljøminister til at tage det vigtige spørgsmål om, hvad GMO er og ikke er op til nye drøftelser med
miljøministrene fra de øvrige medlemsstater på et Rådsmøde i marts, således at alle nye GMO'er
også i fremtiden bliver omfattet af regler om gennemsigtighed og en streng miljørisikovurdering.
Indtil videre har de nye GMO'er til udsætning i landbrug og fødevareproduktion i Danmark ligget
under Fødevareministeriet, men dette er ikke hensigtsmæssigt for natur og biodiversitet, idet
GMO'er kan sprede sig i naturen og krydse sig ind i hjemmehørende arter af afgrøder og
nærtstående vilde planter. Området bør også have tilknytning til Miljøministeriet.
Der er seks vigtige hovedårsager til, at de nye GMO'er til udsætning i landbrug og
fødevareproduktion er et miljøspørgsmål og derfor bør ligge under miljøministeriets ressortområde:
1. Udsætning og dyrkning af nye GMO'er kan i sig selv medføre vidtrækkende påvirkning af
miljøet, og en deregulering af de nye GMO'er vil undtage dem fra Udsætningsdirektivet
2001/18/EC og den dertil hørende omfattende risikovurdering, mærkning, sporbarhed og
�½��
Tillykke med og velkommen til Miljøministeriet