Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 162
Offentligt
2652118_0001.png
Miljøministeren,
Slotsholmsgade 12,
1216 København K
Emne: Udveksling om nye GMO'ers indvirkning på
biodiversiteten på Rådets møde i marts 2023
København, 26. januar 2023
Kære miljøminister Magnus Heunicke
Det er med stor sorg, at vi i vores tidsalder skal opleve tab af biodiversitet og økosystemer i Europa,
hvor mange arter er truet med udryddelse eller allerede uddøde. I Danmark omfatter det: bier (19
arter er uddøde, og 56 vurderes at være sårbare eller kritisk truede), sommerfugle (7 arter er akut
truede, og 20 arter er i tilbagegang), svirrefluer (55 arter er truede), flagermus (5 arter er truede),
fugle (47 procent af de danske arter af ynglefugle er nu truede eller allerede uddøde), fisk (8 arter er
truede) og pattedyr (10 arter er truede). Det giver anledning til alvorlig bekymring for de økologiske
netværks funktionelle bæredygtighed.
https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/artsgrupperne
På den baggrund, er vi stærkt bekymrede over EU-Kommissionens plan om at undtage visse
såkaldte
nye
genomteknikker (NGT/nye GMO’er) fra den EU-dækkende definition af GMO'er – og
dermed fra kravene om risikovurdering, overvågning og sporbarhed. Som vi ser det i den aktuelle
PFAS-sag, er virksomhedernes risikovurdering i forvejen ikke skarp nok. En deregulering af de nye
GMO’er vil øge det eksisterende pres på biodiversiteten, idet nye GMO’er er mindre præcise end
påstået, risikable i naturen da vi ikke kender virkningen, irreversible, truer den økologiske sektor og
vil uundgåeligt intensivere det industrielle landbrug, som er en af hovedårsagerne til den faldende
biodiversitet.
https://noah.dk/materialer/nye-gmoer-en-risikabel-distraktion-klima-og-foedevaresikkerhed
Lovgivningsrammen for GMO'er (direktiv 2001/18/EC) blev indført for 20 år siden under
miljøministres ansvar og definerer, hvad GMO'er er og ikke er. Vi opfordrer den nye danske
miljøminister til at tage det vigtige spørgsmål om, hvad GMO er og ikke er op til nye drøftelser med
miljøministrene fra de øvrige medlemsstater på et Rådsmøde i marts, således at alle nye GMO'er
også i fremtiden bliver omfattet af regler om gennemsigtighed og en streng miljørisikovurdering.
Indtil videre har de nye GMO'er til udsætning i landbrug og fødevareproduktion i Danmark ligget
under Fødevareministeriet, men dette er ikke hensigtsmæssigt for natur og biodiversitet, idet
GMO'er kan sprede sig i naturen og krydse sig ind i hjemmehørende arter af afgrøder og
nærtstående vilde planter. Området bør også have tilknytning til Miljøministeriet.
Der er seks vigtige hovedårsager til, at de nye GMO'er til udsætning i landbrug og
fødevareproduktion er et miljøspørgsmål og derfor bør ligge under miljøministeriets ressortområde:
1. Udsætning og dyrkning af nye GMO'er kan i sig selv medføre vidtrækkende påvirkning af
miljøet, og en deregulering af de nye GMO'er vil undtage dem fra Udsætningsdirektivet
2001/18/EC og den dertil hørende omfattende risikovurdering, mærkning, sporbarhed og
�½��
Tillykke med og velkommen til Miljøministeriet
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 162: Henvendelse af 26/1-23 fra NOAH m.fl. om nye GMO'ers indvirkning på biodiversiteten
overvågning. Potentielle skader på natur og miljø vil forblive uopdagede, og princippet om,
at forureneren betaler, ville ikke kunne håndhæves.
2. Teknologierne er så nye bioteknologiske innovationer, at risici og utilsigtede virkninger ikke
er blevet undersøgt ordentligt. Kun 1,6 % af EU's udgifter til forskning i nye GMO'er bliver
brugt på detektionsmetoder, risikovurdering og overvågning. Med genmanipulering i
planter, hvor der ændres flere gener i en organisme (multiplexing), fører dette til nye
uprøvede kombinationsvirkninger, som gør risikovurdering vanskeligere.
3. Den mest udbredte, nye GMO-teknologi, CRISPR, er afhængig af komplekse
DNA-reparationsmekanismer, hvis eventuelle utilsigtede virkninger ikke kan forudsiges.
Resultatet kan ændre vitale egenskaber som for eksempel planternes levedygtighed og
sammensætning i den enkelte plantes genetiske arvemateriale – og det kan påvirke den
måde, hvorpå organismer interagerer i økosystemerne. Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har ikke vurderet risici indenfor dette felt.
4. Erfaringerne med eksisterende GMO-planter har vist, at de forurener naturen og krydser sig
ind i både vilde planter og afgrøder. Der er ikke megen viden om hvordan de nye
GMO-afgrøder opfører sig, men de er sandsynligvis mere komplekse end de “gamle”
GMO-afgrøder, som blev skabt i den første bølge af GMO'er i 1980'erne. Fertilitetsraten og
de længste afstande for udkrydsning og for bestøvning af mange planlagte, nye
GMO-planter er ikke blevet undersøgt ordentligt. Antallet af mulige udkrydsninger med
beslægtede vilde arter antages at være større for de nye - end for de gamle GMO-afgrøder,
da CRISPR og de andre nye GMO-metoder skaber dybtgående ændringer i arvematerialet.
5. Mere end 20 års kommerciel dyrkning af GMO'er har resulteret i et øget pres på naturen i
form af et stort pesticidforbrug og udbredelse af monokulturer. Denne industrielle
landbrugsmodel er en vigtig drivkraft bag tabet af biodiversitet. Desuden hænger den
drastiske reduktion af den dyrkede mangfoldighed til dels sammen med virksomhedernes
stigende kontrol over frø og såsæd. Alle GMO'er, herunder dem, der er produceret med de
nye GMO-metoder, er omfattet af patenter, hvilket i høj grad truer adgangen til såsæd med
den variation af egenskaber, der er vigtig for at kunne klare de miljømæssige udfordringer.
For at kunne klare disse udfordringer har landmænd og forædlere i stedet for brug for
adgang til frø, der er tilpasset de lokale forhold. De nye GMO'er er uløseligt forbundet med
et udpræget industrielt landbrug og er uforenelige med bæredygtige fødevaresystemer, som
for eksempel agroøkologi og økologisk landbrug - metoder, der mindsker den negative
påvirkning af miljøet.
6. Det kommende lovforslag fra EU-Kommissionen om eventuel deregulering af nogle af de
nye GMO’er er i modstrid med målene i kommissionens vedtagne strategi “fra jord til bord”
i den europæiske Green Deal. Mens EU-Kommissionen ønsker at udvide det GMO-frie,
økologiske landbrug til 25 % inden 2030, vil en fjernelse af mærkning og gennemsigtighed
for de nye GMO’er i stedet afskaffe muligheden for et GMO-fri landbrug – herunder
økologiske og agroøkologiske tilgange.
Deregulering af de nye GMO'er retfærdiggøres med påstande om, at det vil bidrage til
bæredygtighed. Men en isoleret, genetisk ændring i egenskaber i de genmanipulerede planter og dyr
er ikke lig med bæredygtighed, og effekten kan kun vurderes på grundlag af, hvordan den valgte
egenskab påvirker omgivelserne samt økosystemerne. Økologiske og agroøkologiske
landbrugssystemer har mange miljømæssige fordele, herunder for biodiversiteten, jordbundens
sundhed og kulstofbinding. Disse landbrugssystemer skal fremmes snarere end trues ved at
deregulere nye GMO'er.
2
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 162: Henvendelse af 26/1-23 fra NOAH m.fl. om nye GMO'ers indvirkning på biodiversiteten
2652118_0003.png
Det er almindelig praksis, at arbejdsgrupper fra to forskellige Råd arbejder sammen om en sag.
Lige nu er der mulighed for, at arbejdsgrupperne fra Rådene (landbrug og miljø) kan samarbejde
om det kommende lovgivningsforslag om GMO'er.
Vi opfordrer dig, miljøminister Magnus Heunicke, til at gå aktivt ind i debatten. Som et første skridt
opfordrer vi dig til at drøfte konsekvenserne for biodiversiteten af den foreslåede svækkelse af
miljørisikovurderingen for de nye GMO'er på Rådsmødet i marts 2023, som er inden
EU-Kommissionen offentliggør sit lovforslag i forsommeren 2023.
Vi håber, at miljøministeren har mulighed for at mødes med os og drøfte sagen i løbet af februar
2023.
Med venlig hilsen,
Mads Flarup Christensen, Greenpeace
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory
Rune-Christoffer Dragsdahl, Dansk Vegetarisk Forening
Ole Færgeman, Frie Bønder Levende Land
Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Signe Schrøder, Landsforeningen Praktisk Økologi
Christina Abildtrup Jørgensen, Frøsamlerne
Jørgen Martinus Hansen, Landsorganisationen Grøn Hverdag
June Rebekka Bresson, Miljøbevægelsen NOAH
Kontakt:
[email protected]
3