Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Spørgsmål 34
Offentligt
Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
23. januar 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 34
Vil ministeren be- eller afkræfte, om nedenstående procedure er tilstrækkelig til at over-
holde kravene i bogføringslovens § 6?
”Procedurer for at sikre, at alle virksomhedens transaktioner bliver registreret nøjagtigt og
snarest muligt efter transaktionens gennemførelse.
– Indehaveren af virksomheden sørger for, at der er bilag som dokumenterer hver
eneste transaktion på virksomhedens bankkonti / MobilePay / Paypal eller lignende
beholdninger med elektronisk transaktionsspor.
Såfremt virksomheden modtager kontanter, så er der dokumentation enten som kasse-
strimler fra kasseapparater eller i anden form, eksempelvis kopier af håndskrevne kvitte-
ringer på kontant modtagne indbetalinger.
Såfremt virksomheden køber vare eller tjenesteydelser med kontanter eller via udlæg fra
medarbejdere – sikrer indehaveren også disse kvitteringer.
Virksomheden afleverer ovenstående oplysninger til bogføring i et fast interval, enten
hver måned, hvert kvartal eller som minimum halvårligt til E-account, som forestår regi-
strering i godkendt bogføringsløsning, herunder også nødvendige afstemninger af bogfø-
ringen.
Procedurer for at sikre virksomhedens regnskabsmateriale opbevares på betryggende vis
i den lovpligtige arkivperiode (5 hele regnskabsår + igangværende regnskabsår).
– Såfremt der stadig er bogføringsmateriale på papir skal indehaveren sørge for at
afhente materialet hos E-account efter endt regnskabsaflæggelse og opbevare mate-
rialet tørt og sikkert i ovenstående periode.
Indehaveren af virksomheden kan også benytte sig af elektroniske bilag som opbevares
via en godkendt bogføringsløsning, eksempelvis e-conomic – så vil bogføringsmaterialet
være tilgængeligt elektronisk.
Personer der er ansvarlige for ovenstående procedurer.
– Virksomhedens indehaver er ansvarlig for overholdelse af ovenstående procedurer."
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
På udvalgets vegne
Hans Andersen
formand
1/1