Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Spørgsmål 164
Offentligt
Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
24. maj 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 164
Kan ministeren bekræfte, at det ikke er muligt for en erhvervsdrivende fond at benytte
betegnelsen forperson fremfor formand i sine vedtægter? I bekræftende fald bedes mini-
steren redegøre for:
1. Hvor mange sager Erhvervsstyrelsen har afvist, hvor der er søgt om at benytte ordet
forperson i vedtægter og andre dokumenter. Redegørelsen bedes omfatte alle selvstæn-
dige juridiske enheder hvor Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed.
2. Hvad der kræves af lovmæssige ændringer for at ordet forperson kan anvendes i
vedtægter for selskaber, fonde, mv.
3. Om ministeren agter at påbegynde arbejdet med at få fjernet forhindringerne for, at
der kan anvendes et ikke-diskriminerende, inkluderende sprog i vedtægter for danske
selskaber og fonde.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
På udvalgets vegne
Hans Andersen
formand
1/1