ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 85
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)

ERU Alm.del - Bilag 85

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenæv-

net for Udbud

(Udvidet screening af offentlig kritisk infrastruktur m.v. og præcisering af

Klagenævnet for Udbuds kompetence og indførelse af bemyndigelsesbe-

stemmelse vedrørende administration af EU’s økonomiske sanktioner over

for tredjelande vedrørende offentlige kontrakter)

§1

I lov nr. 842 af 10. maj 2021 (investeringsscreeningsloven) foretages føl-

gende ændringer:

§ 1, stk. 1

2, § 22, stk. 1,

stk. 2, nr. 5,

§ 25

ændres »udenlandske

direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler« til: »udenlandske di-

rekte investeringer, særlige økonomiske aftaler og offentlige kontrakter«.

Efter § 2 indsættes:

»§

2 a.

Denne lov finder anvendelse på:

1) En aftalepart, der indgår en offentlig kontrakt med en ordregiver efter

kapitel 2 a.

2) En ordregiver, der indgår en offentlig kontrakt.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren,

udenrigsministeren, finansministeren, indenrigs- og sundhedsministeren,

justitsministeren, transportministeren og klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fastsætte nærmere regler om aftaleparter, der er undtaget fra stk. 1,

nr. 1, samt nærmere regler om, at andre ordregivere end fastsat i § 4, nr. 9,

omfattes af stk. 1, nr. 2.«

§ 4

indsættes efter nr. 7 som nye numre:

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

»8) Aftalepart: Enhver som har til hensigt at indgå eller har indgået en of-

fentlig kontrakt med en ordregiver.

9) Ordregiver: Statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentlig-

retlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder

eller et eller flere af disse offentligretlige organer samt statslige selskaber.

10) Offentlig kontrakt: Enhver anlægs-, leverandør-, drifts-, service- eller

koncessionsaftale, der indgås med en ordregiver efter kapitel 2 a.«

§ 6, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3) Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt anvendelse som

defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 2021/821.«

§§ 8

ophæves.

Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Tilladelse til offentlige kontrakter

§ 9 a.

En aftalepart, der har til hensigt at indgå en offentlig kontrakt ved-

rørende kritisk infrastruktur med en ordregiver, skal på forhånd ansøge Er-

hvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med forsvarsministe-

ren, udenrigsministeren, finansministeren, indenrigs- og sundhedsministe-

ren, justitsministeren, transportministeren og klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætte regler om offentlige kontrakter og kritisk infra-

struktur omfattet af stk. 1.

§ 9 b.

En ordregiver må ikke indgå endelig offentlig kontrakt med en

aftalepart, før aftaleparten har opnået tilladelse efter § 14 c.

§ 9 c.

Hvis der foreligger tvingende samfundsmæssige hensyn, kan er-

hvervsministeren efter anmodning fra den relevante ressortmyndighed be-

stemme, at alle deltagere ved et udbud af en offentlig kontrakt vedrørende

kritisk infrastruktur skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå

kontrakten.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for indgivelse af ansøg-

ninger efter stk. 1.

§ 9 d.

Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra rele-

vante ressortmyndigheder give påbud om, at en aftalepart skal indhente en

tilladelse hos Erhvervsstyrelsen til indgåelse af andre offentlige kontrakter

inden for de særligt følsomme sektorer og aktiviteter, jf. § 6, stk. 1, nr. 1-4,

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

hvis der er en formodning om, at den offentlige kontrakt kan udgøre en trus-

sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.«

§§ 12

ophæves.

§ 14, sidste pkt.

ændres »§ 12, stk. 3-5, og § 13 stk. 1-3,« til: »§ 14 b,

stk. 1-2, og 4-5, og § 14 c, stk. 1-2, og 4«.

Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske direkte investe-

ringer, særlige økonomiske aftaler og offentlige kontrakter samt anmel-

delse af udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler

§ 14 a.

Erhvervsstyrelsen undersøger ud fra en faseopdelt sagsbehand-

ling, jf. stk. 2 og 3, om det ansøgte eller anmeldte i henhold til denne lov

kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Stk. 2.

Senest 45 dage efter at Erhvervsstyrelsen har oplyst ansøger eller

anmelder om, at en ansøgning eller anmeldelse efter stk. 1 er fuldstændig,

meddeler Erhvervsstyrelsen, om ansøgningen eller anmeldelsen kan tilla-

des eller godkendes efter screening i fase 1, jf. § 14 c. stk. 1, eller om Er-

hvervsstyrelsen har besluttet at indlede en nærmere undersøgelse af ansøg-

ningen eller anmeldelsen i en fase 2 screening, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Indleder Erhvervsstyrelsen en fase 2 screening, skal ansøger eller

anmelder, efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen, fremsende supplerende

oplysninger til styrelsen.

Stk. 4.

Senest 125 dage efter at Erhvervsstyrelsen har oplyst ansøger el-

ler anmelder, at de supplerende oplysninger efter stk. 3, er fuldstændige,

meddeler Erhvervsstyrelsen, om ansøgningen eller anmeldelsen kan tilla-

des eller godkendes, om der er behov for, at ansøger eller anmelder afgiver

tilsagn om afbødende foranstaltninger, herunder reviderede tilsagn om vil-

kår efter § 16, stk. 1, eller om ansøgningen eller anmeldelsen skal forelæg-

ges for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1.

§ 14 b.

Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger fra ansøger eller

anmelder, som er nødvendige for at vurdere, om den udenlandske direkte

investering, særlige økonomiske aftale eller offentlige kontrakt kan udgøre

en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.

Hvis de krævede oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke

er bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 4, kan styrelsen meddele ansø-

ger eller anmelder, at ansøgningen eller anmeldelsen ikke kan behandles på

det foreliggende grundlag.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger hos rele-

vante parter, herunder fra den danske virksomhed, enhed, der er omfattet af

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, eller ordregiver med henblik på bl.a. at

verificere oplysninger fra ansøger eller anmelder eller indhente oplysninger

om den danske virksomhed, ordregiver eller enhed, herunder om ledelses-

struktur og forretningsområder.

Stk. 3.

Ved ansøgning om tilladelse efter kapitel 2 a kan Erhvervsstyrel-

sen kræve oplysninger om navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsen-

tant for underleverandører, der forventes at blive anvendt på leverancer til

udførelsen af kontrakten, når disse kendes på ansøgningstidspunktet. Er-

hvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde, og hvor styrelsen har indledt en fase

2 screening efter § 14 a, stk. 3, kræve oplysninger efter 1. pkt., for underle-

verandører længere nede i leverandørkæden.

Stk. 4.

Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget eller ind-

hentet, herunder i forbindelse med koordinering af screening af udenlandske

investeringer i EU efter § 23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter § 14 a,

stk. 2 eller 3.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne oplysninger efter

stk. 1 og stk. 3, eller regler udstedt i medfør af denne lov ledsages af en

erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven, om rigtigheden

af disse oplysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i er-

klæringen bekræfte at være uafhængig af ansøger eller anmelder.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om procedurer for

ansøgning og anmeldelse.

Stk. 7.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling af gebyr for

administrationen af reglerne om tilladelse eller anmeldelse efter loven.

§ 14 c.

Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til en udenlandsk

direkte investering, særlig økonomisk aftale eller offentlig kontrakt, eller

godkender investeringen eller aftalen, hvis ansøgningen om tilladelse eller

anmeldelsen om godkendelse ikke kan udgøre en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan tillade en ansøgning eller godkende en an-

meldelse efter stk. 1 på aftalte vilkår, hvis ansøger eller anmelder har afgivet

tilsagn om vilkår, jf. § 16.

Stk. 3.

I ansøgninger, hvor underleverandører ikke kendes på ansøgnings-

tidspunktet, jf. § 14 b, stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen i tilladelsen stille krav

om, at underleverandører, der er tilføjet efter, at tilladelsen er udstedt, skal

godkendes af Erhvervsstyrelsen inden underleverandøren må påbegynde at

levere sine ydelser.

Stk. 4.

Er en ansøgning eller anmeldelse forelagt for erhvervsministeren

efter § 32, stk. 1, kan ministeren tillade den udenlandske direkte investering,

særlige økonomiske aftale eller offentlige kontrakt eller godkende investe-

ringen eller aftalen efter stk. 1 eller 2.

Stk. 5.

Har en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, en enhed omfattet af

regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5, eller en aftalepart fået tilladelse til en

udenlandsk direkte investering, en særlig økonomisk aftale eller en offentlig

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

kontrakt efter stk. 1, og sker der efterfølgende ændringer af, hvem der har

kontrol med eller betydelig indflydelse på virksomheden, enheden eller af-

taleparten, skal virksomheden, enheden eller aftaleparten ansøge om ny til-

ladelse.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en afgørelse efter

stk. 1 i følgende tilfælde:

1. Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildledende oplysnin-

ger fra parterne i sagen.

2. Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.

3. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at søge om tilladelse

ved forøgelse af andelen i virksomheden efter § 5, stk. 4.

4. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at indsende en årlig re-

degørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.

5. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at søge om godken-

delse af underleverandører, der tilføjes under kontraktperioden, jf. § 14

c, stk. 3.

Stk. 7.

Har erhvervsministeren truffet afgørelse om tilladelse eller god-

kendelse efter stk. 4, kan Erhvervsstyrelsen tilsvarende ændre eller tilbage-

kalde afgørelsen efter stk. 6.

Stk. 8.

I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige trusler mod den

nationale sikkerhed eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbage-

kalde en tilladelse eller en godkendelse efter stk. 1.«

10.

§ 15

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

«Stk.

Ved offentlige kontrakter finder stk. 2 tilsvarende anvendelse på en

aftalepart samt aftalepartens underleverandører.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

11.

§ 15, stk. 1

ændres »udenlandsk direkte investering eller en særlig

økonomisk aftale« til: »udenlandsk direkte investering, særlig økonomisk

aftale eller offentlig kontrakt«.

12.

§ 15, stk. 3, § 16, stk. 1

2, § 17, stk. 1, § 18, § 28,

§ 31, stk. 2

ændres »udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale« til:

»udenlandsk direkte investering, særlig økonomisk aftale eller offentlig

kontrakt«.

13.

overskriften

til kapitel 5 udgår »for gennemførelse af investeringer«.

14.

§ 16, stk. 3, § 17, stk. 1,

§ 29, stk. 1,

ændres »udenlandske direkte

investering eller særlige økonomiske aftale« til: » udenlandske direkte inve-

stering, særlige økonomiske aftale eller offentlige kontrakt«.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

15.

§ 16, stk. 1,

3, § 29, stk. 1

§ 30 stk. 2,

indsættes efter

»udenlandsk investor«: »eller aftalepart«.

16.

overskriften

til kapitel 8 og i

overskrifterne

før § 24 og før § 25 ændres

»investeringer og særlige økonomiske aftaler« til: »investeringer, særlige

økonomiske aftaler og offentlige kontrakter«.

17.

§ 30, stk. 3,

31, stk. 2, nr. 4,

indsættes efter »udenlandske investor«:

»eller aftalepart«.

18.

§ 16, stk. 1, § 24, stk. 1, § 31, stk. 2,

stk. 2, nr. 3,

§ 27

indsættes

efter »§§ 5 eller 7«: », §§ 9 a, 9 c eller 9 d«.

19.

§ 16, stk. 1

2, § 31, stk. 2, nr. 3,

§ 18

ændres «investeringen eller

aftalen» til: », investeringen, aftalen eller kontrakten«.

20.

§ 18

§ 32, stk. 1,

ændres «investeringens eller aftalens» til: », inve-

steringens, aftalens eller kontraktens«.

21.

§ 20, stk. 1,

ændres »§ 13, stk. 1 eller 2« til: »§ 14 c, stk. 1 eller 2«.

22.

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

23.

§ 22, stk. 6,

indsættes efter «virksomheder»: »og aftaleparter«.

24.

§ 24, stk. 1,

ændres »udenlandske direkte investeringer eller særlige

økonomiske aftaler« til: »udenlandske direkte investeringer, særlige økono-

miske aftaler eller offentlige kontrakter«.

25.

§ 27

indsættes efter »eller indgået en«: » kontrakt eller «.

26.

§ 31, stk. 2, nr. 1

ændres »investering eller aftale« til: »investe-

ring, aftale eller kontrakt«.

27.

§ 31, stk. 2, nr. 2, ændres

»§ 9, stk. 4-6, eller § 13, stk. 5-7« til: »§ 14

c, stk. 6-8«.

28.

§ 32, stk. 1, 2. pkt.,

§ 32, stk. 2, nr. 1

ændres »§§ 5 eller 7« til:

»§ 5, § 7, § 9 a, 9 c eller § 9 d«.

29.

§ 32, stk. 2, nr. 1,

ændres »§ 9, stk. 2,« til: »§ 14 c« og »§ 13, stk. 3,«

til: »§ 14 c«.

30.

§ 38, stk. 2,

ændres »er indgået i en afgørelse« til: »indgår i en afgørel-

sessag«.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

31.

§ 38, stk. 2,

ændres »§ 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13,« til: »§ 14 c,«.

§ 41, stk. 1

indsættes efter »prøvelse af«: »afslag,«.

33.

I overskriften til

kapitel 14

indsættes efter »særlige økonomiske aftaler«:

»eller offentlige kontrakter«.

§ 48, stk. 2,

ændres »Særlige økonomiske aftaler,« til: »Særlige økono-

miske aftaler eller offentlige kontrakter,«.

35.

§ 48, stk. 2,

ændres »særlig økonomisk aftale« til: »særlig økonomisk

aftale eller offentlig kontrakt«.

§2

I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. juni

2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 884 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 2, nr. 2,

ændres »(EU-udbudsreglerne) og« til: »(EU-udbuds-

reglerne),«

§ 1, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som er udstedt i med-

før af traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og som vedrø-

rer offentlige kontrakter, og«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

Efter kapitel 6 a indsættes:

»Kapitel 6 b

Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af EU’s økono-

miske sanktioner over for tredjelande vedrørende offentlige kontrakter

§ 25 c.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler med henblik på admini-

strationen af EU’s

økonomiske sanktioner over for tredjelande, som er ud-

stedt i medfør af traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde i for-

hold til offentlige kontrakter, herunder håndhævelse af sanktionerne.«

§3

Ikrafttrædelsesbestemmelser og overgangsbestemmelser

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 1.

§ 1 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1 finder ikke anvendelse på udbud, som er iværksat inden lovens

ikrafttrædelse, jf. stk. 1. For sådanne udbud finder hidtil gældende regler

anvendelse.

Stk. 3.

§ 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund og evaluering

2.1. Ændringer af investeringsscreeningsloven

2.2. Ændringer i lov om Klagenævnet for Udbud

2.3. Lovevaluering

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Screening af offentlige kontrakter efter investeringsscreeningsloven

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Investeringsscreeningslovens regler

3.1.1.2. Andre landes screening af særlige økonomiske aftaler

3.1.1.3. Udbud af offentlige kontrakter

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Faseopdelt sagsbehandling efter investeringsscreeningsloven

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Investeringsscreeningslovens regler

3.2.2. Udvalgte landes ordninger for behandling af ansøgninger og

anmeldelser

3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser

3.2.4. Den foreslåede ordning

3.3. Præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Bemyndigelsesbestemmelse til udpegning af kompetent myndighed

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

1. Indledning

Lov nr. 842 af 10. maj 2021 om screening af visse udenlandske direkte in-

vesteringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven) trådte i kraft den

1. juli 2021 og finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer og

særlige økonomiske aftaler, der er gennemført fra den 1. september 2021.

Loven har således været gældende i mere end halvandet år. De foreløbige

erfaringer viser, at lovens screeningsmekanisme generelt er robust i forhold

til at screene udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske af-

taler, der indgås med udenlandske investorer, men at der er et særligt behov

for at styrke kontrollen med, hvem der får tildelt en kontrakt af myndighe-

derne m.v. til at opføre, drive og servicere kritisk infrastruktur, herunder

brugen af underleverandører. Det foreslås derfor, at der indføres en særlig

tilladelsesordning i loven for offentlige kontrakter, der indgås med offent-

lige ordregivere, når kontrakten vedrører kritisk infrastruktur. Dette vil

f.eks. muliggøre, at danske virksomheder, der anvender udenlandske under-

leverandører, vil blive omfattet af screeningsmekanismen.

Det foreslås, at erhvervsministeren efter forhandling med en række ministre

bemyndiges til at fastsætte regler om offentlige kontrakter og kritisk infra-

struktur, idet det samtidig foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen aktuelt

vil blive anvendt til at fastsætte regler, hvorefter den foreslåede tilladelses-

ordning for offentlige kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur alene vil

omfatte offentlige kontrakter, der indgås med offentlige ordregivere på ener-

giområdet, hvor der er identificeret et presserende behov for at gennemføre

en screening efter de foreslåede regler. Det foreslås samtidig, at bemyndi-

gelsesbestemmelsen efterfølgende vil blive anvendt til at fastsætte regler,

der vil omfatte alle relevante offentlige kontrakter vedrørende kritisk infra-

struktur efter ovennævnte forhandling med relevante ministre. Det er for-

ventningen, at den præcise afgrænsning vil være besluttet inden udgangen

af 2023.

Herudover indeholder lovforslaget en mulighed for, at erhvervsministeren i

særlige tilfælde vil kunne kræve en tidlig screening af alle deltagere ved

visse offentlige udbud. Muligheden foreslås bl.a. anvendt ved det kom-

mende udbud af energiøen i Nordsøen samt de kommende udbud af havvin-

demølleparkerne. Lovforslaget indeholder desuden en mulighed for, at er-

hvervsministeren i særlige tilfælde vil kunne iværksætte en screening af of-

fentlige kontrakter på andre særligt følsomme områder end kritik infrastruk-

tur, hvis kontrakten vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden.

Endelig foreslås der etableret en mere effektiv ansøgningsproces i form af

en faseopdelt sagsbehandling, der vil medføre færre administrative byrder

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

for ansøgere og en kortere frist for Erhvervsstyrelsens afgørelse af mere

ukomplicerede sager.

Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for Udbud har til for-

mål at præcisere Klagenævnet for Udbuds kompetence til at håndhæve EU’s

økonomiske sanktioner over for tredjelande, som vedrører offentlige kon-

trakter, samt at indføre en bemyndigelsesbestemmelse til, at erhvervsmini-

steren kan fastsætte regler om administrationen af EU’s økonomiske sank-

tioner over for tredjelande i forhold til offentlige kontrakter, herunder om

håndhævelse af sanktionerne.

Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, idet en senere ikrafttrædelsesdato vil få den konsekvens, at ud-

buddet af den kommende energiø i Nordsøen forsinkes.

2. Lovforslagets baggrund og evaluering

2.1. Ændringer af investeringsscreeningsloven

Sikkerhedstruslen mod Danmark er kompleks og markant skærpet i de se-

nere år, bl.a. som følge af nye geopolitiske forskydninger og øget stormagts-

konkurrence, klimaforandringer og demografi samt senest de russisk væb-

nede styrkers militære invasion af Ukraine.

Der er i stigende grad behov for at beskytte dansk kritisk infrastruktur, her-

under sikre at fremmede magter ikke får adgang til at påvirke etableringen

eller driften af kritisk infrastruktur eller får sikkerhedstruende indsigt i op-

lysninger om kritisk infrastruktur.

Efter de gældende regler er der som udgangspunkt alene mulighed for at

screene offentlige kontrakter, hvis kontrakten enten vedrører en investering

eller en særlig økonomisk aftale. For sidstnævnte gælder desuden, at der kun

kan ske screening, hvis aftalen indgås med parter uden for EU eller EFTA,

eller hvis aftalen indgås med parter, der er under kontrol af parter udenfor

EU eller EFTA. Det er f.eks. ikke muligt at screene de underleverandører,

som leverer varer eller tjenester til dansk kritisk infrastruktur, hvis kontrak-

ten er indgået mellem en virksomhed i Danmark og en ordregivende myn-

dighed, og den danske virksomhed ikke er under kontrol eller betydelig ind-

flydelse af parter uden for EU eller EFTA.

Imidlertid vurderes der at være behov for også at kunne screene underleve-

randører til danske virksomheder, da underleverandører og producenter af

produkter eller teknologi i visse tilfælde opnår adgang til eller viden om

kritisk infrastruktur i Danmark. De vil f.eks. kunne påvirke driften af kritisk

dansk infrastruktur eller give fremmede magter indsigt i f.eks. følsomme

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

data og herigennem udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller of-

fentlige orden. Der er derfor behov for at udvide lovens anvendelsesområde

til at omfatte enhver, herunder fysiske og juridiske personer, der indgår en

kontrakt med en offentlig ordregiver om kritisk infrastruktur. Det vurderes,

at sikkerhedsvurderingen i sådanne tilfælde også bør omfatte underleveran-

dører til parter, der indgår en kontrakt med en offentlig ordregiver om kritisk

infrastruktur. Derved vil eventuelle underleverandører også blive omfattet

af screeningen.

Det vurderes, at beskyttelsesbehovet ved indgåelse af kontrakter med en of-

fentlig ordregiver i særlige tilfælde også kan gøre sig gældende i forhold til

andre områder end kritisk infrastruktur. Der bør derfor være en mulighed

for, at erhvervsministeren i særlige tilfælde, efter anmodning fra relevante

ressortmyndigheder, kan påbyde, at en aftalepart skal indhente en tilladelse

hos Erhvervsstyrelsen til indgåelse af offentlige kontrakter inden for lovens

andre følsomme sektorer og aktiviteter, hvis der er en formodning om, at

den offentlige kontrakt kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed

eller offentlige orden.

Efter de gældende regler sker ansøgning om tilladelse til kontrakter, der ind-

gås efter offentligt udbud, på det tidspunkt, hvor ordregiver har udpeget en

vinder af udbuddet, men inden indgåelse af den endelige kontrakt. Det er

således den vindende tilbudsgiver, der skal søge om tilladelse. Imidlertid

kan der i helt særlige tilfælde være behov for en fremrykning af screenings-

processen, der muliggør, at alle deltagere i et udbud bliver underlagt et krav

om screening. Dette kan f.eks. være relevant for at sikre, at tidsfristerne ved

meget store anlægsprojekter, som f.eks. etablering af energiøen i Nordsøen

eller havvindmølleparker, ikke forsinkes af investeringsscreeningslovens

screeningsforpligtelser. Det foreslås, at dette kun sker undtagelsesvist, hvis

erhvervsministeren får en anmodning herom fra relevante ressortmyndighe-

der.

For at sikre mest mulig transparens for alle deltagere i forbindelse med ind-

gåelsen af offentlige kontrakter, der vedrører kritisk infrastruktur, foreslås

det samtidigt, at den ordregivende myndighed skal sikre sig, at der er opnået

tilladelse efter investeringsscreeningsloven inden indgåelse af kontrakten.

Endelig foreslås det, at der på baggrund af de nuværende erfaringer med

administration og sagsbehandling indføres en faseopdelt sagsbehandling af

sager efter investeringsscreeningsloven i lighed med den praksis, der følges

i andre EU-lande, som f.eks. Tyskland og Frankrig. Den faseopdelte sags-

behandling indebærer, at der vil blive stillet færre oplysnings- og dokumen-

tationskrav på ansøgningstidspunktet, hvilket vil betyde, at mindre kompli-

cerede sager vil kunne afgøres hurtigt i en fase 1 sagsbehandling. Hvis sags-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

behandlingen i fase 1 har givet anledning til formodninger om, at investe-

ringen, den særlige økonomiske aftale eller offentlige kontrakt, som ansøg-

ningen vedrører, vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed

eller offentlige orden, vil Erhvervsstyrelsen foretage nærmere undersøgelser

og kræve yderligere oplysninger i en yderligere undersøgelsesfase (fase 2).

Som følge af den forenklede ansøgningsprocedure foreslås, at fristen for Er-

hvervsstyrelsens behandling af sager i fase 1 vil kunne fastsættes til 45 dage

for behandling af alle typer af sager, hvilket betyder en væsentlig reduktion

af sagsbehandlingsfristen i forhold til de gældende frister på 60 hverdage

med mulighed for forlængelse til 90 hverdage i tilladelsessager.

2.2. Ændringer i lov om Klagenævnet for Udbud

EU har efter Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 og med hjem-

mel i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 215 ved

Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foran-

staltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situatio-

nen i Ukraine, med senere ændringer, vedtaget en række sanktioner mod

Rusland, herunder den 5. sanktionspakke, som blev besluttet ved Rådets af-

gørelse (FUSP) 2022/578 af 8. april 2022 om ændring af afgørelse

2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands

handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og gennemført ved for-

ordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022. Denne forordning indeholder i ar-

tikel 5k et forbud mod tildeling til og fortsat gennemførelse af kontrakter

med økonomiske aktører i eller med forbindelse til Rusland.

Forordningen giver den materielle hjemmel til, at den kompetente myndig-

hed kan træffe afgørelser efter forordningens artikel 5k, stk. 2, herunder til-

lade tildeling og fortsat gennemførelse af kontrakter omfattet af artikel 5k,

stk. 2, litra a-f, som nævnt ovenfor. Forordningen tager imidlertid ikke stil-

ling til, hvordan en sådan tilladelse skal meddeles. Det er således op til den

enkelte medlemsstat at sikre, at den kompetente myndighed kan udøve sin

kompetence efter forordningen.

Derudover skal medlemsstaterne i medfør af forordningens artikel 8 fast-

sætte regler om sanktioner, herunder om nødvendigt strafferetlige sanktio-

ner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i for-

ordningen, og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anven-

des. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen

og have afskrækkende virkning.

Dette lovforslag skal for det første præcisere Klagenævnet for Udbuds hjem-

mel til at håndhæve forordningens forbud mod tildeling og videreførelse af

offentlige kontrakter over for offentlige ordregivere samt at håndhæve evt.

andre økonomiske sanktioner mod økonomiske aktører fra tredjelande ved-

rørende offentlige kontrakter, som måtte blive vedtaget af EU. For det andet

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

skal lovforslaget etablere den nødvendige hjemmel til, at erhvervsministe-

ren kan udpege den eller de kompetente myndigheder og udstede relevante

administrative bestemmelser med henblik på at sikre, at den eller de kom-

petente myndigheder kan administrere forordningens bestemmelser, herun-

der træffe afgørelser om tildeling eller videreførelse af kritiske kontrakter

med ellers sanktionerede økonomiske aktører samt til at forfølge overtræ-

delser af forordningens art. 5k, stk. 2. Lovforslaget skal også sikre, at er-

hvervsministeren kan udstede relevante administrative bestemmelser vedrø-

rende håndhævelsen af eventuelle andre økonomiske sanktioner, som ved-

rører offentlige kontrakter, og som måtte blive vedtaget af EU.

2.3. Lovevaluering

I følge bemærkningerne til forslag til lov om screening af visse udenlandske

direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven), jf. Fol-

ketingstidende 2020-21, tillæg A, L 191 som fremsat, side 13, fremgår, at

Erhvervsministeriet, såfremt lovforslaget vedtages, vil udarbejde en rapport

om erfaringerne med loven, der kan blive oversendt til Folketinget.

Rapporten vil f.eks. indeholde en overordnet beskrivelse af loven, herunder

især af lovens formål og anvendelsesområde, en statistisk analyse af udvik-

lingen i sager, fordelt på bl.a. sagstyper, sektorer og lande, synspunkter fra

relevante interessenter samt den generelle udvikling på området i andre

lande m.v. Erhvervsministeriet vil i den forbindelse indhente oplysninger

fra udvalgte lande med nationale screeningsordninger samt inddrage erfa-

ringer fra EU-samarbejdet på området, hvor Kommissionen senest den 12.

oktober 2023 skal foretage en evaluering af FDI-forordningen (Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et re-

gelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen, med

senere ændringer) med henblik på at undersøge, hvordan forordningen fun-

gerer, og hvor effektivt den virker. Erfaringerne ovenfor kan danne bag-

grund for overvejelser om, hvorvidt der eventuelt er behov for at præcisere

eller ændre reglerne på området.

Erhvervsministeriet mener fortsat, at der bør iværksættes en evaluering af

loven i 2023, og at resultaterne af Kommissionens evaluering af FDI-for-

ordningen så vidt muligt vil kunne indgå i og sammenholdes med den dan-

ske evaluering af loven. Erhvervsministeriet vurderer dog, at de lovændrin-

ger, der foretages i medfør af nærværende lovforslag, ikke skal indgå i eva-

lueringen, der iværksættes i 2023, idet ændringerne tidligst træder i kraft

medio 2023, og effekten heraf tidligst vil kunne vurderes i 2024.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Screening af offentlige kontrakter efter investeringsscreeningsloven

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Investeringsscreeningslovens regler

Det fremgår af investeringsscreeningslovens § 7, at der er krav om forudgå-

ende tilladelse til en særlig økonomisk aftale, der indgås mellem en uden-

landsk investor, der er hjemmehørende uden for EU/EFTA, eller som er

kontrolleret af parter uden for EU/EFTA, og en virksomhed hjemmehørende

i Danmark eller anden enhed, hvis aftalen er inden for en særligt følsom

sektor eller aktivitet, jf. lovens § 6, stk. 1.

Efter § 3, stk. 3, kan erhvervsministeren efter forhandling med finansmini-

steren, udenrigsministeren, justitsministeren, klima-, energi- og forsynings-

ministeren og forsvarsministeren fastsætte regler om, at loven finder anven-

delse på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler

med andre danske enheder, end virksomheder hjemmehørende i Danmark,

hvis investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sik-

kerhed eller offentlige orden. Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til at

fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 1491 af 25. juni 2021 om afgrænsning

af anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske direkte

investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven), herefter omtalt

som anvendelsesbekendtgørelsen om, at offentlige myndigheder og institu-

tioner er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis myndigheden m.v. er

inden for kritisk infrastruktur efter lovens § 6, stk. 1, nr. 5, og bekendtgørel-

sens § 11, jf. § 3, stk. 3, nr. 2.

De særlige økonomiske aftaler om kritisk infrastruktur, som offentlige myn-

digheder kan indgå, kan have karakter af leverandøraftaler eller drifts- eller

serviceaftaler. Leverandøraftaler kan også omfatte anlægsaftaler. De nær-

mere kriterier for, hvornår der foreligger en leverandør-, drifts- eller service-

aftale er fastsat i anvendelsesbekendtgørelsens §§ 13 og 14.

Investeringsscreeningsloven medtager alene særlige økonomiske aftaler,

der giver den udenlandske aftalepart (den udenlandske investor) kontrol el-

ler betydelig indflydelse over den danske virksomhed eller enhed. Kontrol

eller betydelig indflydelse foreligger i følge anvendelsesbekendtgørelsen,

hvis leverandør-, drifts- eller serviceaftalen omfatter alle eller en væsentlig

del af aktiviteterne i den danske virksomhed eller hos offentlige myndig-

hed/enhed, og et eller flere andre forhold også foreligger, f.eks. at den uden-

landske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens fortsatte

drift eller gennemførelse af forretningskritiske udviklingsprojekter kan er-

stattes med en anden leverandør.

Hvis den særlige økonomiske aftale indgås med en offentlig myndighed el-

ler institution, og genstanden for aftalen identificeres af sektormyndigheden

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

som eksisterende eller kommende kritisk infrastruktur efter opførelse/etab-

lering, har Erhvervsstyrelsen i forbindelse med administrationen af reglerne

lagt til grund, at dette i sig selv giver en formodning om, at aftalen udgør en

væsentlig del af den offentlige myndigheds eller institutions aktiviteter, og

at der således med indgåelse af aftalen vil opnås kontrol eller betydelig ind-

flydelse.

Det er den udenlandske investor, der er forpligtet til på forhånd at ansøge

om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. Det følger heraf, at Erhvervsstyrelsen

skal have givet tilladelse til indgåelse af den særlige økonomiske aftale, før

kontrakten må underskrives endeligt af den udenlandske investor og myn-

digheden, og før leverancen eller drifts- eller serviceaftalen kan påbegyndes.

Hvis en aftale er sendt i et offentligt udbud og samtidigt vurderes til at være

en særlig økonomisk aftale efter investeringsscreeningsloven, kan den uden-

landske investor efter gældende regler indsende en ansøgning om tilladelse

til aftalen til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt, hvor ordregiver meddeler

den udenlandske investor, at denne har vundet udbuddet, da der her er vis-

hed om aftaleparterne. Efter § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om procedurer m.v.

ved ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af visse udenlandske direkte

investeringer eller særlige økonomiske aftaler i Danmark (bekendtgørelse

nr. 1454 af 24. juni 2021), herefter omtalt procedurebekendtgørelsen, er det

muligt at vedlægge en betinget aftale eller hensigtserklæring mellem par-

terne som dokumentation i forbindelse med investors ansøgning om tilla-

delse til indgåelse af aftalen.

3.1.1.2. Andre landes screening af særlige økonomiske aftaler

Det fremgår af vejledende retningslinjer fra Kommissionen om fortolkning

af EU’s FDI-forordning (https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2021/sep-

tember/tradoc_159823.pdf), at den nuværende FDI-forordning åbner mulig-

hed for at screene offentlige udbud, når en transaktion medfører varige og

direkte forbindelser mellem en udenlandsk investor og et europæisk selskab,

og hvis investeringen har en sandsynlighed for at påvirke sikkerhed eller

offentlig orden. Det kan f.eks. dreje sig om udbud til at opføre og drive kri-

tisk infrastruktur, som involverer en udenlandsk investering og dermed om-

fattes af forordningen. Alternativt kan salg af statsaktiver, for eksempel gen-

nem en privatisering, også udgøre en udenlandsk investering, når investe-

ringen giver den udenlandske investor mulighed for effektivt at deltage i

ledelsen eller kontrollen med den privatiserede virksomhed (eller virksom-

hed), der udfører en økonomisk aktivitet.

Det bemærkes i den forbindelse, at anskaffelsen af udstyr eller tjenesteydel-

ser fra udenlandske leverandører ikke falder ind under forordningens anven-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

delsesområde, medmindre transaktionen giver mulighed for deltagelse i le-

delsen eller kontrollen af en EU-virksomhed og sandsynligvis vil påvirke

sikkerheden eller den offentlige orden.

I forbindelse med Erhvervsstyrelsens administration af den gældende inve-

steringsscreeningslov og til brug for udarbejdelsen af ændringslovforslaget,

har styrelsen indhentet oplysninger om lovgivning og erfaringer vedrørende

screeningsordninger i andre EU-lande samt enkelte lande uden for EU.

Størstedelen af EU’s medlemslande har eller er ved at etablere en scree-

ningsmekanisme for udenlandske direkte investeringer, ligesom investe-

ringsscreening i stigende grad er et almindelig rammevilkår i lande udenfor

EU. Generelt er investeringsscreeningsmekanismerne i EU’s medlemslande

fokuseret omkring traditionelle køb og salg af virksomheder og mulighe-

derne for at medtage transaktioner, der etablerer andre former for varige for-

bindelser mellem en udenlandsk investor og et europæisk selskab, er endnu

kun udforsket i begrænset omfang.

Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien screener alene myndigheders offent-

lige indkøb i de tilfælde, hvor indkøbet indebærer, at et udenlandsk selskab

erhverver en andel i eller hovedaktiverne i et nationalt selskab. I Tyskland

vil offentlige udbud af vedvarende energiproduktion såsom havvindmølle-

parker, f.eks. blive underlagt screening, hvis en virksomhed uden for EU

erhverver en andel eller hovedaktiverne i et tysk selskab med ansvar for et

sådant projekt. Ligeledes hvis en udenlandsk offentlig myndighed vil er-

hverve andele i eller hovedaktiverne af en tysk virksomhed ved hjælp af en

udenlandsk offentlig indkøbsproces.

I tillæg hertil undersøger landene også offentlige indkøb ved hjælp af andre

redskaber end investeringsscreening. I Sverige er indkøb vedrørende forsvar

eller sikkerhed stort set undtaget fra loven om offentlige indkøb og reguleres

i stedet gennem Lov om indkøb inden for forsvar og sikkerhed, LUFS (Jf.

2021-slutbetænkningen

fra “Granskning

av utländska direktinvesteringar”).

I modsætning til andre udbudsforskrifter indeholder LUFS regler om infor-

mationssikkerhed, forsyningssikkerhed og underleverandører. Loven giver

mulighed for at udelukke en leverandør af hensyn til Sveriges sikkerhed.

Desuden indeholder Sveriges Lov om indkøb i forsyningssektorerne og Lov

om indkøb af koncessioner også undtagelsesbestemmelser begrundet i nati-

onale sikkerhedsinteresser.

I Canada stilles krav om en ”vurdering af uden-

landsk ejerskab eller indflydelse” ifm. sikkerhedsclearing af virksomheder,

der udfører visse kontrakter for myndighederne.

Der er generelt opmærksomhed omkring offentlige udbud og tilknyttede

sikkerhedsudfordringer både inden og uden for EU-landene, men indtil vi-

dere ses forskellige løsningsmodeller.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

3.1.1.3. Udbud af offentlige kontrakter

Formålet med lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer (ud-

budsloven) er at fastlægge procedurerne for offentlige indkøb, så der gen-

nem en effektiv konkurrence opnås den bedst mulige udnyttelse af de of-

fentlige midler. Udbudsloven indeholder således regler, der fastlægger de

procedurer, der skal anvendes, når det offentlige køber ind. Udbudsloven

implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.

februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF

(EU-Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s. 65) (herefter udbudsdirektivet) i

dansk ret.

Det følger af udbudslovens § 2, at ordregiver ved udbud omfattet af udbuds-

lovens afsnit II-IV, skal overholde de EU-retlige principper om ligebehand-

ling, gennemsigtighed og proportionalitet. Principperne gælder i alle faser

af udbuddet frem til tidspunktet for opfyldelsen af den udbudte kontrakt. Det

fremgår endvidere, at udbud ikke må udformes med det formål at udelukke

udbuddet fra udbudslovens anvendelsesområde eller kunstigt at begrænse

konkurrencen.

Ordregiver har mulighed for at fastsætte særlige betingelser eller vilkår for

gennemførelsen af en kontrakt, jf. udbudslovens § 176. Kontraktbetingel-

serne skal ligeledes være forbundet med kontraktens genstand, men kan ved-

røre enhver proces eller ethvert trin i genstandens livscyklus. Det betyder,

at der ikke kan fastsættes kontraktbetingelser, som vedrører generelle for-

hold hos leverandøren eller forhold vedrørende andre opgaver, som leveran-

døren udfører for ordregiveren.

Ved indkøb under tærskelværdierne i udbudslovens § 6, stk. 1, er ordregiver

ikke underlagt samme regler som angivet ovenfor. Indkøb efter udbudslo-

vens afsnit IV, dvs. indkøb under tærskelværdierne som har klar grænse-

overskridende interesse, skal dog ligeledes overholde de EU-retlige princip-

per, jf. udbudslovens § 2. Indkøb under tærskelværdierne uden klar grænse-

overskridende interesse er omfattet af udbudslovens afsnit V, hvor det alene

gælder, at ordregiver skal handle i overensstemmelse med de forvaltnings-

retlige principper om saglighed, økonomisk forsvarlig forvaltning, forbud-

det mod varetagelse af uvedkommende hensyn, ligebehandlingsprincippet

og proportionalitetsprincippet.

Det udbudsretlige ligebehandlingsprincip begrænser ordregiverens adgang

til at ændre i udbudsmaterialet efter udbudsprocessen er igangsat. Der gæl-

der derfor særlige regler for ordregiverens adgang til at foretage ændringer

af udbudsmaterialet.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

I forbindelse med ændringer af udbudsmaterialet, sondres der i udbudsloven

mellem uvæsentlige ændringer, væsentlige ændringer og ændringer af

grundlæggende elementer.

Uvæsentlige ændringer i udbudsmaterialet er mindre justeringer og tilpas-

ninger, der ikke påvirker den tid, som en økonomisk aktør skal bruge på at

forstå og udarbejde en ansøgning eller et tilbud. Derudover kan uvæsentlige

ændringer heller ikke have påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgive-

res deltagelse i den omhandlede udbudsprocedure eller fordrejet konkurren-

cen mellem ansøgere eller tilbudsgivere.

Væsentlige ændringer i udbudsmaterialet skal forstås som ændringer, der

medfører, at de økonomiske aktører skal bruge yderligere tid til at forstå og

svare tilstrækkeligt på udbudsmaterialet, hvorfor det vil tage længere tid at

afgive en ansøgning eller et tilbud. Som følge heraf skal væsentlige ændrin-

ger i henhold til § 93, stk. 4, nr. 2, medføre, at fristen for modtagelse af

ansøgning eller tilbud skal forlænges.

Ændringer af grundlæggende elementer i udbudsmaterialet udgør ændrin-

ger, der kan have påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres delta-

gelse i den omhandlede udbudsprocedure, eller fordrejet konkurrencen mel-

lem ansøgere eller tilbudsgivere.

Endvidere kan der eksempelvis være tale om ændringer af grundlæggende

elementer, hvis minimumskrav til egnethed vedrørende den økonomiske og

finansielle formåen og tekniske og faglige formåen tilføjes, fjernes eller

rækkevidden heraf på andre måder ændres. Derudover vil ændringer af kon-

traktens genstand og krav til udførelsen af kontrakten kunne være ændringer

af grundlæggende elementer. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der

indføres betingelser, som ville have givet adgang for andre ansøgere end de

oprindeligt udvalgte, eller hvis det ville have tiltrukket yderligere deltagere

i udbudsproceduren. Det kan også være tilfældet, hvis den udbudte kontrakts

eller rammeaftales økonomiske balance ændres til ansøgerne eller tilbuds-

givernes fordel på en måde, som det oprindelige udbudsmateriale ikke gav

mulighed for. Endeligt kan det være tilfældet, hvis en ændring af udbuds-

materialet medfører en betydelig udvidelse af kontraktens eller rammeafta-

lens anvendelsesområde.

Ligebehandlingsprincippet udelukker derimod ikke ændringer af mindste-

krav, hvis ændringen ikke vil kunne påvirke potentielle ansøgeres eller til-

budsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudsprocedure og ikke fordrejer

konkurrencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

En ordregiver kan kræve, at tilbudsgiverne i deres tilbud anfører, på hvilke

dele af kontrakten de har til hensigt at anvende underleverandører til at ud-

føre arbejdet, samt hvilke underleverandører der foreslås, hvis de kendes på

tidspunktet for tilbuddets afgivelse jf. udbudslovens § 177, stk. 1. Der vil

som udgangspunkt ikke være en forpligtelse for tilbudsgiveren til at anvende

de anførte underleverandører eller give konkrete dele i underleverance.

Ordregiver har dog mulighed for at fastsætte krav i udbudsmaterialet, så til-

budsgiver skal bruge de underleverandører, som er angivet i tilbuddet. Eller

alternativt, at tilbudsgivers angivne underleverandører kun kan erstattes,

hvis de fastsatte betingelser i udbudsmaterialet er opfyldt.

Ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter

har ordregiver pligt til at indsætte en kontraktklausul, som forpligter den

valgte leverandør til at oplyse navn, kontaktoplysninger og juridisk repræ-

sentant for underleverandørerne, som skal anvendes til udførelse af kontrak-

ten. Pligten gælder alene for de underleverandører, der er direkte involveret

i udførelsen af kontrakten. Ordregiver har dog ret til at kræve det for under-

leverandører længere nede i underleverandørkæden, dvs. en underleveran-

dør til en underleverandør.

Ordregiver kan kræve, at den valgte tilbudsgiver senest ved kontraktens på-

begyndelse indleverer de krævede oplysninger. Som leverandør er man for-

pligtet til hurtigst muligt at oplyse om enhver ændring i underleverandørens

oplysninger.

Hvis underleverandøren ikke er kendt på tidspunktet for kontraktens påbe-

gyndelse, skal oplysningerne gives til ordregiveren, så snart de foreligger,

når underleverandøren er udpeget. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der

udpeges nye underleverandører, som skal erstatte tidligere underleverandø-

rer.

Ved varekøbskontrakter har ordregiver alene ret og ikke pligt til at kræve,

at den valgte tilbudsgiver angiver navn, kontaktoplysninger og juridisk re-

præsentant på de valgte underleverandører. Det gælder også for underleve-

randører længere nede i underleverandørkæden, dvs. en underleverandør til

en underleverandør.

Ordregiver kan endeligt kræve, at visse centrale opgaver udføres direkte af

den vindende tilbudsgiver selv eller af en specifik deltager i en sammenslut-

ning jf. udbudslovens § 144, stk. 8. Et sådant krav kan dog kun stilles i for-

bindelse med bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og

monterings- og installationsarbejder under en vareindkøbskontrakt. Ordre-

giveren skal i så fald præcisere i udbudsbekendtgørelsen, hvilke specifikke

afgrænsede centrale opgaver dette krav gælder.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

Der er her tale om en undtagelse til udgangspunktet om, at ansøgeren eller

tilbudsgiveren selv bestemmer, hvorledes man ønsker at organisere sig. Mu-

ligheden for at stille et sådant krav kan derfor alene anvendes i forbindelse

med visse centrale opgaver. Ved vurderingen af, hvad der kan karakteriseres

som en central opgave, skal ordregiveren foretage en indholdsmæssig vur-

dering af de konkrete opgaver. Størrelsen af opgaven kan som følge heraf

ikke alene begrunde, at en opgave er central.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder, at der er behov for at styrke investeringsscree-

ningslovens regler for indgåelse af aftaler med offentlige myndigheder m.v.,

når kontrakten vedrører kritisk infrastruktur. Lovens anvendelsesområde for

særlige økonomiske aftaler er begrænset til aftaler med virksomheder eller

statsborgere udenfor EU eller EFTA (medmindre den danske eller EU-virk-

somheden er direkte eller indirekte under kontrol af parter eller statsborgere

fra et ikke-EU/EFTA-land). Dette indebærer, at der er en yderst begrænset

eller ingen mulighed for at screene tilfælde, hvor f.eks. en dansk virksomhed

som distributør videresælger produkter med oprindelse i et ikke-EU/EFTA-

land, og produktet indgår i kritisk infrastruktur i Danmark. Der er ligeledes

meget begrænset mulighed for at screene de underleverandører, som danske

virksomheder eller andre EU-virksomheder benytter til udførelse af delle-

verancer i forbindelse med offentlige infrastrukturprojekter og anlægsarbej-

der, der er vurderet som værende eller kommende kritisk infrastruktur. Er-

hvervsministeriet finder, at de manglende muligheder for screening potenti-

elt set kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige

orden i Danmark, idet den oprindelige producent eller underleverandør fra

et ikke-EU/EFTA-land f.eks. kan få adgang til at kontrollere eller på anden

måde påvirke den kritiske infrastruktur, f.eks. gennem en skjult adgang eller

en digital bagdør i produktet.

For at styrke kontrollen med den offentlige kritiske infrastruktur, finder Er-

hvervsministeriet, at lovens anvendelsesområde derfor bør udvides således,

at enhver aftalepart, der påtænker at indgå en offentlig kontrakt, omfattes af

et forudgående krav om tilladelse, hvis kontrakten vedrører kritisk infra-

struktur i Danmark. Det gælder både kontrakter, som indgås efter udbuds-

lovens regler, og andre offentlige kontrakter der vedrører kritisk infrastruk-

tur. Definitionen af ordregivere bør lægge sig op ad definitionen af ordregi-

vere i udbudslovens § 24, nr. 28, for at sikre, at alle kontrakter om kritisk

infrastruktur, der indgås med myndigheder m.v., omfattes af screeningsord-

ningen. Herudover bør definitionen samtidig medtage helt eller delvist stats-

ejede virksomheder, idet disse virksomheder udfører en række samfunds-

mæssige opgaver, herunder inden for kritisk infrastruktur.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

Særlige økonomiske aftaler i form af et joint venture, eller en drifts-, leve-

randør- eller serviceaftale er i følge lovens § 4, nr. 6, defineret som en aftale,

hvor en udenlandske investor opnår kontrol eller betydelig indflydelse på

virksomheden eller enheden. Betingelserne for, hvornår der foreligger kon-

trol eller betydelig indflydelse ved en drifts- leverandør- eller serviceaftale

er nærmere defineret i anvendelsesbekendtgørelsen, jf. § 13, stk. 3 og § 14,

stk. 3. Kriteriet om, at der skal foreligge kontrol eller betydelig indflydelse

på målvirksomheden har imidlertid vist sig mindre velegnet ved indgåelse

af kontrakter med offentlige myndigheder. Ud fra et hensyn om i størst mu-

ligt omfang at screene aftaler, der vedrører offentlig kritiske infrastruktur,

finder Erhvervsministeriet, at der i stedet udelukkende bør lægges vægt på,

om aftalen vedrører offentlig kritisk infrastruktur.

Erhvervsministeriet finder, at de foreslåede bestemmelser om screening af

offentlig kritisk infrastruktur bør fastsættes i et nyt kapitel således, at det

klart fremgår af loven, at der er tale om screening af en særligt afgrænset

kategori af aftaler, der vedrører kontrakter om offentlig kritisk infrastruktur.

Der vil ligeledes være behov for at indføre bestemmelser og definitioner,

der afgrænser anvendelsesområdet i forhold til, hvilke parter, der er omfattet

af den foreslåede tilladelsesordning, ligesom der er behov for at indføre en

definition af begrebet offentlig kontrakt for at afgrænse denne kontrakttype

fra begrebet særlig økonomisk aftale.

Erhvervsministeriet finder, at der i lighed med gældende regler bør være

mulighed for, at erhvervsministeren efter forhandling med finansministeren,

udenrigsministeren, justitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministe-

ren og forsvarsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke offentlige

kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur, der omfattes af tilladelseskravet

samt regler om at undtage visse aftaleparter eller kontrakter fra anvendel-

sesområdet, hvor det ikke findes hensigtsmæssigt at kræve tilladelse. Her-

udover finder ministeriet, at reglerne ligeledes bør fastsættes efter forhand-

ling med indenrigs- og sundhedsministeren og transportministeren, da disse

ministre har ressortansvar for centrale dele af den kritiske infrastruktur.

Den nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet for offentlige kontrakter,

herunder hvilke områder eller offentlige kontrakter, der konkret vil skulle

undtages fra regelsættet, er kompleks og vil desuden skulle koordineres med

en række ministerier for at sikre, at de sikkerhedsmæssige hensyn tilgode-

ses. Erhvervsministeriet finder derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i før-

ste omgang vil skulle anvendes til at fastsætte regler i anvendelsesbekendt-

gørelsen, der alene medtager offentlige kontrakter om kritisk infrastruktur

under lovens anvendelsesområde, hvis der er tale om offentlige kontrakter

om kritisk infrastruktur, der indgås med ordregivere på energiområdet.

Dette betyder, at reglerne om tilladelse til offentlige kontrakter efter lov-

forslagets § 9 a, stk. 1, alene vil finde anvendelse, hvis der er tale om en

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

offentlig kontrakt, der indgås med en ordregiver på energiområdet, og kon-

trakten vedrører kritisk infrastruktur. Energiområdet foreslås omfattet af til-

ladelseskrav allerede nu, som følge af energisektorens betydning for Dan-

mark, og et presserende behov for at kunne screene alle deltagere ved ud-

buddet af den kommende energiø i Nordsøen. Erhvervsministeriet finder

herudover, at bemyndigelsesbestemmelsen vil skulle anvendes til at fast-

sætte regler, der medtager offentlige kontrakter vedrørende kritisk infra-

struktur, inden for de øvrige samfundskritiske sektorer, der er oplistet i an-

vendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 3, for at sikre en fuld gennemførelse

af den foreslåede § 9 a, stk. 1, i forhold til screening af alle relevante offent-

lige kontrakter om kritisk infrastruktur, baseret på en nærmere afgrænsning

i anvendelsesbekendtgørelsen. . Det er forventningen, at den præcise af-

grænsning vil være besluttet inden udgangen af 2023.

For at sikre mest mulig transparens i forhold til at der vil gælde et forudgå-

ende tilladelseskrav ved indgåelsen af offentlige kontrakter vedrørende kri-

tisk infrastruktur, finder Erhvervsministeriet, at der bør indføres bestemmel-

ser om, at den ordregivende myndighed ikke må indgå en endelig kontrakt

med en aftalepart, før aftaleparten har opnået tilladelse efter investerings-

screeningsloven.

Efter gældende regler er det alene vinderen af et udbud, der er underlagt

krav om tilladelse i forbindelse med indgåelse af en særlig økonomisk aftale.

Erhvervsministeriet finder imidlertid, at der i helt særlige tilfælde kan være

et særligt behov for at screene alle deltagere på et tidligere tidspunkt i en

udbudsproces, der er initieret af en ordregivende myndighed. Dette kan

f.eks. være tilfældet, hvis den offentlige kontrakt vedrører kritisk infrastruk-

tur, og det er tvingende nødvendigt for det udbudte projekts tidsplan, at gen-

nemførelse af kontrakten kan påbegyndes straks efter tildelingen af kontrak-

ten til en af byderne og således ikke først skal afvente en tilladelse fra Er-

hvervsstyrelsen. Ministeriet finder derfor, at der bør være en undtagelses-

mulighed for at gennemføre en screening af alle deltagere tidligt i udbuds-

processen for at imødegå eventuelle trusler mod den nationale sikkerhed el-

ler offentlige orden. Det er ministeriets vurdering, at der alene vil være tale

om et fåtal af sager, hvor undtagelsesmuligheden vil blive aktuel.

Det vurderes, at beskyttelsesbehovet ved indgåelse af kontrakter med en of-

fentlig ordregiver i særlige tilfælde også kan gøre sig gældende i forhold til

andre områder end kritisk infrastruktur. Det bemærkes i den forbindelse, at

investeringsscreeningslovens § 14 giver adgang til, at Erhvervsstyrelsen kan

iværksætte en undersøgelse af en udenlandsk direkte investering eller særlig

økonomisk aftale, der er omfattet af lovens anmeldelsesordning efter kapitel

3, men som ikke er anmeldt, hvis der er en formodning om, at investeringen

eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offent-

lige orden. Erhvervsministeriet finder, at der bør være en mulighed for, at

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

erhvervsministeren i særlige tilfælde efter anmodning fra relevante sektor-

myndigheder kan påbyde, at en aftalepart skal indhente tilladelse hos Er-

hvervsstyrelsen til indgåelse af offentlige kontrakter inden for andre af de

særligt følsomme sektorer eller aktiviteter end kritisk infrastruktur, hvis der

er en formodning om, at kontrakten kan udgøre en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden.

Erhvervsministernet finder, at der vil være behov for at foretage de nødven-

dige tilpasninger af lovens § 15 om afgørelseskriterier således, at vurderin-

gen af, om en offentlig kontrakt kan udgøre en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden afspejler, at sikkerhedsvurderingen også bør

omfatte underleverandører, som aftaleparten har til hensigt at benytte sig af

ved opfyldelsen af kontrakten. Sikkerhedsvurderingen bør efter ministeriets

vurdering ikke være begrænset til underleverandører i første led, men bør

også i særlige tilfælde kunne foretages i forhold til underleverandører læn-

gere nede i leverandørkæden (underleverandører til underleverandører).

Af hensyn til den samlede udbudsproces i forbindelse med etableringen af

energiø i Nordsøen finder Erhvervsministeriet, at loven bør træde i kraft da-

gen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslåede ikrafttrædelsestids-

punkt muliggør dermed screening af deltagere i forbindelse med udbuddet

af energiø Nordsøen.

3.1.3. Den foreslåede ordning

De foreslåede bestemmelser om screening af offentlige kontrakter vedrø-

rende kritisk infrastruktur fremgår af lovforslaget kapitel 2 a. Kapitel 2 a

regulerer således de tilfælde, hvor der efter investeringsscreeningsloven

gælder tilladelseskrav, hvis der indgås en offentlig kontrakt med en ordre-

giver, og kontrakten vedrører kritisk infrastruktur.

Det fremgår af den foreslåede § 9 a, at en aftalepart, der har til hensigt at

indgå en offentlig kontrakt vedrørende kritisk infrastruktur med en ordregi-

ver, på forhånd vil skulle ansøge om tilladelse til indgåelse af kontrakten.

Loven vil finde anvendelse på enhver aftalepart, der har til hensigt at indgå

en sådan kontrakt, jf. lovforslagets § 2 a, stk. 1 og § 4, nr. 8. Dette betyder,

at loven på dette område udvides til også at finde anvendelse på virksomhe-

der hjemmehørende i et EU- eller EFTA-land, statsborgere fra EU- eller

EFTA-lande, selskabssammenslutninger (konsortier) i EU/EFTA m.v. Det

foreslås dog i § 2 a, stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling med for-

svarsministeren, udenrigsministeren, finansministeren, indenrigs- og

sundhedsministeren, justitsministeren, transportministeren og klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om at

undtage bestemte aftaleparter. Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes

nærmere regler om at medtage andre ordregivere, end hvad der følger af

lovforslagets § 4, nr. 9.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås, at kapitel 2 a finder anvendelse på offentlige kontrakter, der

indgås med ordregivere. Ved ordregivere forstås i den forbindelse statslige,

regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammen-

slutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse

offentligretlige organer samt statsejede virksomheder, jf. den foreslåede §

4, nr. 9. Det foreslås dog i § 2, a, stk. 2, at der kan fastsættes nærmere regler

om at medtage andre ordregivere end omfattet af definitionen i § 4, nr. 9.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.

Med offentlige kontrakter forstås: anlægs-, leverandør-, drifts-, service- el-

ler koncessionsaftaler, der indgås med en ordregiver, jf. lovforslagets § 4,

nr. 10. Det er en betingelse, at kontrakten, som der ansøges om tilladelse til

efter lovforslagets § 9 a, stk. 1, skal vedrøre kritisk infrastruktur, som defi-

neret i anvendelsesbekendtgørelsen. Offentlige kontrakter vil dermed ad-

skille sig fra særlige økonomiske aftaler, idet det ved offentlige kontrakter

ikke vil være en betingelse for, at kontrakten falder ind under lovens anven-

delsesområde, at den skal medføre kontrol eller betydelig indflydelse. Det

afgørende kriterie vil derimod alene være, at den vedrører kritisk infrastruk-

tur.

Der vurderes at være behov for at fastsætte nærmere regler om, hvilke of-

fentlige kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur, der omfattes af loven,

jf. lovforslagets § 9 a, stk. 2. Det foreslås derfor, at erhvervsministeren efter

forhandling med forsvarsministeren, udenrigsministeren, finansministeren,

indenrigs- og sundhedsministeren, justitsministeren, transportministeren og

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentlige

kontrakter og kritisk infrastruktur efter lovforslagets § 9 a, stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i første omgang vil blive anvendt til at

fastsætte bestemmelser i anvendelsesbekendtgørelsen om, at det alene er of-

fentlige kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur, der indgås med offent-

lige ordregivere på energiområdet, der omfattes af den foreslåede tilladel-

sesordning efter lovforslagets § 9 a, stk. 1. Det betyder, at krav om tilladelse

til offentlige kontrakter efter lovforslagets § 9 a, stk. 1, alene vil gælde, hvis

der er tale om en offentlig kontrakt, der indgås med en ordregiver på ener-

giområdet, og kontrakten vedrører kritisk infrastruktur. Det forventes, at de

ovenstående ændringer til anvendelsesbekendtgørelsen vil træde i kraft sam-

tidig med lovens ikrafttræden.

Det er ligeledes hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt

til at fastsætte regler i anvendelsesbekendtgørelsen, der medtager offentlige

kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur, inden for de øvrige samfunds-

kritiske sektorer, der er oplistet i anvendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 3.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det er forventningen, at den præcise afgrænsning vil være besluttet inden

udgangen af 2023.

Det er ligeledes hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt

til at undtage konkrete kontrakter eller områder. F.eks. interne kontrakter

inden for staten eller kontrakter, hvor der indgår oplysninger, der er klassi-

ficeret efter Sikkerhedscirkulæret (cirkulære nr. 10338 af 17. december

2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for lan-

dene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informatio-

ner af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt). Endvidere kan der

være behov for at undtage offentlige kontrakter under en vis værdi eller in-

den for visse områder, f.eks. når forsyningssituationen tilsiger det.

Tilladelseskravet vedrørende offentlige kontrakter vil alene gælde, hvis den

offentlige kontrakt vedrører kritisk infrastruktur, medmindre der foreligger

særlige tilfælde, som medfører, at erhvervsministeren vil give påbud om, at

aftaleparten skal indhente en tilladelse, jf. lovforslagets § 9 d. Den kritiske

infrastruktur, som tilladelseskravet vedrører, vil være den samme kritiske

infrastruktur, som følger af anvendelsesbekendtgørelsens § 11, jf. investe-

ringsscreeningslovens § 6, stk. 2. Anvendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 3,

fastsætter, at kritisk infrastruktur, findes inden for 11 samfundsvigtige sek-

torer. Ved vurderingen af om en offentlige kontrakt vedrører kritisk infra-

struktur, vil anvendelsesbekendtgørelsens bestemmelser om kritisk infra-

struktur dermed skulle lægges til grund.

Det foreslås i lovforslagets § 9 b, at en ordregiver ikke må indgå endelig

offentlig kontrakt med en aftalepart, før aftaleparten har opnået tilladelse

efter lovforslagets § 14 c. Ordregiver bør sikre sig, at bestemmelsen kan

overholdes ved f.eks. at fastsætte som mindstekrav i sit udbudsmateriale, at

aftaleparten skal indhente og fremlægge dokumentation for, at der er opnået

tilladelse fra Erhvervsstyrelsen, før kontrakten endeligt må indgås.

Det foreslås endvidere at tilpasse lovens § 15, om afgørelseskriterier, jf. den

foreslåede § 15, stk. 3, således at der ved vurderingen af, om en offentlig

kontrakt vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller of-

fentlige orden vil skulle tages hensyn til de samme kriterier for en aftalepart

og aftalepartens underleverandører, som gælder for en udenlandsk investor

efter § 15, stk. 2, nr. 1-4. Det præciseres herved, at sikkerhedsvurderingen i

forhold til offentlige kontrakter også skal omfatte aftalepartens eventuelle

underleverandører og i visse tilfælde også underleverandører længere nede

i leverandørkæden. For at muliggøre sikkerhedsvurderingen af underleve-

randører foreslås i lovforslagets § 14 b, stk. 3, at der stilles krav om, at an-

søgningen om tilladelse indeholder oplysninger om eventuelle underleve-

randører, som aftaleparten vil gøre brug af. Der henvises til de almindelige

bemærkninger til afsnit 3.2.3.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

Processen for Erhvervsstyrelsens behandling af ansøgninger om tilladelser

efter den foreslåede tilladelsesordning for offentlige kontrakter i kapitel 2 a

vil skulle følge de nye foreslåede bestemmelser for en faseopdelt sagsbe-

handling, jf. lovforslagets kapitel 3 a. Der henvises til de almindelige be-

mærkninger til afsnit 3.2.3.

Det foreslås i § 9 c, at hvis der foreligger tvingende samfundsmæssige hen-

syn, kan erhvervsministeren efter anmodning fra den relevante sektormyn-

dighed bestemme, at alle deltagere ved et offentligt udbud om kritisk infra-

struktur skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten.

Bestemmelsen vil give erhvervsministeren mulighed for at screene alle del-

tagere på et tidligt tidspunkt i udbudsprocessen. Ansøgningen vil skulle ind-

gives efter lovforslagets § 14 a og følge de foreslåede bestemmelser om fa-

seopdelt sagsbehandling og oplysningskrav efter lovforslagets kapitel 3 a.

Bestemmelsen vil dermed også give mulighed for at screene eventuelle un-

derleverandører, der forventes anvendt af tilbudsgiverne, idet oplysninger

om underleverandører vil skulle indgå i ansøgningen, jf. lovforslagets § 14

b, stk. 3.

Det foreslås i § 9 d, at der helt undtagelsesvist skal være en mulighed for at

erhvervsministeren efter en anmodning fra relevante sektormyndigheder

kan igangsætte en screening af en offentlig kontrakt, der indgås inden for

andre særligt følsomme sektorer og aktiviteter end kritisk infrastruktur, jf. §

6, stk. 1, nr. 1-4, når der er en formodning om, at kontrakten kan udgøre en

trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Forslaget om indførelse af en ny tilladelsesordning for offentlige kontrakter

vil herudover medføre, at der vil være behov for at foretage en række kon-

sekvensændringer i lovens bestemmelser, herunder bl.a. bestemmelserne

om tilsagn om vilkår, påbud, forbud og afslag samt kontrolbestemmelser

m.v.

Af hensyn til den samlede udbudsproces i forbindelse med etableringen af

energiø Nordsøen foreslås endeligt, at loven træder i kraft dagen efter be-

kendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås endvidere, at loven ikke finder an-

vendelse på udbud, der er offentliggjorte eller annoncerede inden lovens

ikrafttræden.

3.2. Faseopdelt sagsbehandling efter investeringsscreeningsloven

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Investeringsscreeningslovens regler

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

Efter investeringsscreeningsloven skal en udenlandsk investor ansøge om

tilladelse hos Erhvervsstyrelsen til en udenlandsk direkte investering eller

en særlig økonomiske aftaler inden for særligt følsomme sektorer og aktivi-

teter, jf. lovens §§ 5 eller § 7, mens en udenlandsk investor skal indgive en

anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, hvis den udenlandske direkte investering

eller særlig økonomiske aftale vedrører de øvrige sektorer og kan udgøre en

trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, jf. lovens §§ 10

eller 11.

Det fremgår af investeringsscreeningslovens § 8, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen

senest 60 hverdage efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning efter §§ 5

eller 7 meddeler, om den udenlandske direkte investering eller særlige øko-

nomiske aftale kan tillades, eller om sagen forelægges erhvervsministeren.

Fristen kan dog forlænges til 90 hverdage, hvis ansøgningen kræver nær-

mere undersøgelse, eller hvis den udenlandske investor giver tilsagn om af-

bødende foranstaltninger, herunder reviderede tilsagn efter lovens § 16. Fri-

sten kan forlænges yderligere efter anmodning fra den udenlandske investor.

Det fremgår desuden af investeringsscreeningslovens § 12, stk. 2, at Er-

hvervsstyrelsen senest 60 hverdage efter modtagelse af en fuldstændig an-

meldelse efter §§ 10 eller 11 meddeler, om den udenlandske direkte inve-

stering eller særlige økonomiske aftale kan godkendes, eller skal forelægges

erhvervsministeren. Fristen kan forlænges yderligere efter anmodning fra

den udenlandske investor. Hvis Erhvervsstyrelsen ikke inden for 60 hver-

dage har givet underretning om, hvorvidt den anmeldte investering eller af-

tale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige or-

den, betragtes dette som en afgørelse om godkendelse, jf. § 13, stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan ved behandling af ansøgninger og anmeldelser kræve

alle oplysninger af den udenlandske investor, som er nødvendige for at vur-

dere, om investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan ligeledes indhente

oplysninger fra den danske målvirksomhed eller enhed, jf. § 8, stk. 2, og §

12, stk. 3.

De nærmere formkrav til ansøgningsmateriale fremgår af procedurebe-

kendtgørelsens §§ 6-8

Når Erhvervsstyrelsen behandler en ansøgning efter investeringsscreenings-

loven, sender Erhvervsstyrelsen sagen i høring hos en række relevante myn-

digheder, herunder de danske efterretningstjenester, Udenrigsministeriet og

det relevante ressortministerium. Herudover foretager Erhvervsstyrelsen

egne undersøgelser af f.eks. den udenlandske investors ejerforhold m.v., li-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

gesom styrelsen i de relevante investeringsscreeningssager hører myndighe-

derne i andre EU-lande og Kommissionen via den fælles EU-samarbejds-

mekanisme, der er etableret ved FDI-forordningen.

Med udgangspunkt i de fastsatte afgørelseskriterier i investeringsscree-

ningslovens § 15 vurderer Erhvervsstyrelsen på grundlag af høringssvar og

oplysningerne i sagen, om investeringen eller aftalen vil kunne udgøre en

trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Såfremt investe-

ringen eller aftalen ikke udgør en trussel, udsteder styrelsen som udgangs-

punkt en tilladelse. Tilladelsen kan meddeles på nærmere vilkår, hvis den

udenlandske investor har afgivet tilsagn om vilkår.

Vilkår kan f.eks. være af økonomisk karakter om begrænsning af investors

ejerandele i målvirksomheden, eller af ledelsesmæssig karakter, hvor der

f.eks. kan være tale om begrænsninger i investorens deltagelse i ledelsen af

målvirksomheden. Der kan også være tale om vilkår, der retter sig mod at

begrænse investorens indsigt i eller adgang til teknologi eller følsomme op-

lysninger, eller vilkår om at investoren ikke må bruge sin indflydelse til

f.eks. at stoppe målvirksomhedens forsyning eller flytte produktionen ud af

Danmark m.v.

Vurderer Erhvervsstyrelsen, at en udenlandsk direkte investering eller sær-

lig økonomisk aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed el-

ler offentlige orden, der ikke kan afbødes ved forhandling, forelægges an-

søgningen for erhvervsministeren til afgørelse efter investeringsscreenings-

lovens § 32, stk. 1. Ministeren træffer efter forhandling med finansministe-

ren, udenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og relevante

ressortministre afgørelse i sagen, herunder om der skal gives henholdsvis en

tilladelse, en tilladelse på særlige vilkår eller et afslag på ansøgningen.

3.2.2. Udvalgte landes ordninger for behandling af ansøgninger og anmel-

delser

FDI-forordningen fastsætter regler for screening af udenlandske direkte in-

vesteringer i EU af hensyn til »sikkerheden eller den offentlige orden«, jf.

forordningens artikel 1, stk. 1. FDI-forordningen indeholder fælles regler

for en samarbejdsmekanisme, der betyder, at medlemsstaterne skal infor-

mere hinanden og Kommissionen om udenlandske direkte investeringer, der

er underlagt forordningen, jf. forordningens artikel 6 og 7.

Faseopdelt sagsbehandling anvendes allerede i dag af flere andre EU-med-

lemsstater i forbindelse med deres screening af transaktioner omfattet af

FDI-forordningen. Både Tyskland, Frankrig og Italien arbejder f.eks. med

en indledende fase, der afklarer jurisdiktionen af den indsendte transaktion.

Såfremt transaktionen ikke vurderes at falde inden for den nationale inve-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

steringsscreeningslov, vil sagen blive afsluttet i den indledende fase, og an-

søgeren vil modtage en meddelelse herom. I alle tre lande anses den indle-

dende fase ikke som en formel screening men som en opklaringsproces, der

danner grundlag for, om den givne transaktion overhovedet skal screenes.

Således notificerer de nævnte lande kun de sager, der er blevet udtaget til en

formel screening (fase 2) til de andre medlemsstater. Den kommende sven-

ske investeringsscreeningslov forventes ligeledes at indføre en faseopdelt

sagsbehandling, hvor kun de transaktioner, der videreføres i en fase 2, vil

blive notificeret til de andre EU-medlemsstater.

3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i lighed med en række

andre EU’s landes screeningsordninger indføres en faseopdelt sagsbehand-

ling. Dette vil betyde, at der vil blive stillet færre oplysnings- og dokumen-

tationskrav på ansøgningstidspunktet, hvilket vil medføre, at ukomplicerede

ansøgninger vil kunne afgøres hurtigere af Erhvervsstyrelsen i en indle-

dende fase (fase 1). Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er behov for at

foretage yderligere undersøgelser for at afdække, om transaktionen potenti-

elt set kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig or-

den, vil Erhvervsstyrelsen skulle åbne en supplerende sagsbehandlingsfase

(fase 2).

Herudover finder Erhvervsministeriet, at der bør fastsættes ens regler for

sagsbehandlingen af ansøgninger om tilladelse og anmeldelser om godken-

delser, hvilket vil gøre loven mere læsbar samt øge forudsigeligheden. Efter

de gældende regler er reglerne om sagsbehandlingsprocedurer fastsat i for-

hold til, om der er tale om en ansøgning om tilladelse til en udenlandsk di-

rekte investering eller særlig økonomisk aftale (§§ 8 og 9) eller en anmel-

delse af en investering eller aftale (§§ 12 og 13). Ansøgninger og anmeldel-

ser behandles imidlertid efter de samme procedurer og med samme form-

krav til ansøgninger, bortset fra sagsbehandlingsfristerne, hvor muligheden

for at forlænge en ansøgning om tilladelse i op til 90 dage, jf. § 8 stk. 1, ikke

gælder for anmeldelsessager, hvor fristen for Erhvervsstyrelsens sagsbe-

handling er 60 hverdage.

Erhvervsministeriet finder, at tidsfristen for styrelsens behandling af sager i

fase 1 vil kunne fastsættes til 45 dage fra modtagelsen af en fuldstændig

oplyst ansøgning eller anmeldelse, hvilket vil være en væsentlig reduktion i

forhold til de gældende frister i loven på 60 hverdage for tilladelsessager

(med mulighed for forlængelse i op til 90 hverdage) og 60 hverdage for an-

meldelser. En kortere frist for behandling af ukomplicerede sager vurderes

at kunne imødekomme ønsker fra erhvervslivet om en hurtigere afklaring

af, om en udenlandsk direkte investering eller aftale vil kunne blive god-

kendt. For sager der vil skulle behandles i en efterfølgende fase 2, vil der

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

være behov for at fastsætte en længere frist for Erhvervsstyrelsens sagsbe-

handling, idet der vil være behov for at foretage nærmere undersøgelser for

at vurdere, om transaktionen kan udgøre en sikkerhedsmæssig trussel.

For at skabe større forudsigelighed om beregningen af Erhvervsstyrelsens

sagsbehandlingsfrister, finder Erhvervsministeriet desuden, at tidsfrister bør

regnes som kalenderdage i stedet for hverdage.

Herudover finder Erhvervsministeriet, at der som følge af det foreslåede ka-

pitel 2 a om en tilladelsesordning for offentlige kontrakter, er behov for at

indføre bestemmelser om, at ansøgningerne skal indeholde oplysninger om,

hvorvidt ansøgeren gør brug af underleverandører, samt hvilke underleve-

randører der i givet fald vil blive anvendt på centrale opgaver.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.3, at un-

derleverandører ikke altid er kendte på ansøgningstidspunktet, og Erhvervs-

styrelsen vil derfor ikke i sådanne tilfælde kunne få oplyst om disse i for-

bindelse med behandlingen af en ansøgning efter det foreslåede kapitel 2 a.

Da underleverandører i visse tilfælde potentielt vil kunne udgøre en sikker-

hedsmæssig trussel, vil der være behov for, at Erhvervsstyrelsen kan stille

en betingelse i tilladelsen om, at underleverandører, der tilføjes i kontrakt-

perioden, efterfølgende skal kunne godkendes at Erhvervsstyrelsen. Det for-

ventes ikke, at Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt vil stille krav om god-

kendelse af alle nye underleverandører, der tilføjes efter, at tilladelsen er

udstedt, men alene kræve godkendelse af underleverandører på væsentlige

delleverancer m.v., Dette vil dog bero på de konkrete forhold og ske efter

høring af relevante myndigheder, herunder sektormyndigheden, hvilke un-

derleverandører, der i givet fald vil skulle godkendes.

3.2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås i kapital 3 a, at der indføres fælles bestemmelser for Erhvervs-

styrelsens sagsbehandling af ansøgninger og anmeldelser, herunder bestem-

melser om en faseopdelt sagsbehandling. Det foreslås således i § 14 a, at

Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af hhv. ansøgninger om tilladelse og an-

meldelser om godkendelse efter loven vil ske ud fra en faseopdelt sagsbe-

handling.

Frister for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af sager i henholdsvis fase 1

og fase 2 foreslås at kunne fastsættes til hhv. 45 dage for sager i fase 1 og

125 dage for sager i fase 2, jf. lovforslagets § 14 a, stk. 2, og 3. Der er ved

fastsættelsen af fristerne taget hensyn til, at mere ukomplicerede sager hur-

tigt vil kunne afgøres, hvorimod der vil være behov for længere sagsbehand-

lingstid for sager i fase 2.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

Sagsbehandlingen i fase 1 vil blive baseret på et forenklet ansøgningsskema,

der vil indeholde færre oplysningskrav end efter de gældende regler. Hvis

den udenlandske direkte investering, særlige økonomiske aftale eller offent-

lige kontrakt ikke vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden, udsteder Erhvervsstyrelsen en tilladelse.

Fase 2 er en supplerende fase, der kun vil blive indledt i særlige tilfælde,

hvor den indledende fase 1 har givet anledning til formodninger om, at der

kan være potentielle trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige or-

den. Hvis fase 2 påbegyndes, vil Erhvervsstyrelsen meddele dette til ansø-

geren, og ansøgeren vil modtage en række uddybende spørgsmål og blive

bedt om at indsende yderligere dokumenter i form af aftaledokumenter og

EU-notifikationsskema, hvis der er tale om en udenlandske direkte investe-

ring, der skal notificeres under

EU’s fælles investeringsscreeningsmeka-

nisme. Ved afslutning af fase 2 vil Erhvervsstyrelsen enten kunne tillade

eller godkende investeringen, kontrakten eller aftalen eller give meddelelse

om, at der er behov for at forhandle vilkår om afbødende foranstaltninger

efter § 16, stk. 1, eller at ansøgningen eller anmeldelsen skal forelægges for

erhvervsministeren efter § 32, stk. 1.

Med forslaget om en faseopdelt sagsbehandling vil der være behov for at

foretage de nødvendige tilpasninger i procedurebekendtgørelsen samt i sa-

marbejdscirkulæret (cirkulære nr. 9613 af 9. august 2021 om danske myn-

digheders samarbejde vedrørende screening af udenlandske direkte investe-

ringer m.v. efter investeringsscreeningsloven). Herudover vil Erhvervsmi-

nisteriet overveje, om der som følge af forslaget om faseopdelt sagsbehand-

ling vil være behov for at opretholde muligheden for præscreening efter § 6

i anvendelsesbekendtgørelsens. Efter præscreeningsordningen kan en uden-

landsk investor anmode Erhvervsstyrelsen om at få vurderet om en påtænkt

udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale vedrører kritisk

teknologi eller kritisk infrastruktur efter bekendtgørelsens §§ 10 eller 11,

eller om investeringen er omfattet af undtagelsesbestemmelser, der gælder

for nystiftede virksomheder, jf. anvendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Det foreslås i lovforslagets § 14 b, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen ved ansøg-

ninger efter lovforslagets kapitel 2 a om tilladelse til offentlige kontrakter

kan kræve oplysninger om navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsen-

tant m.v. for underleverandører, der forventes benyttes til udførelsen af kon-

trakten, når disse er kendte på ansøgningstidspunktet. Dette vil muliggøre,

at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen vil kunne screene

underleverandører i relevant omfang, idet sikkerhedsvurderingen af offent-

lige kontrakter efter den foreslåede § 15, stk. 2, også skal foretages i forhold

til underleverandører, der anvendes til opfyldelse af kontrakten.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

I særlige tilfælde vil der også være behov for at foretage en sikkerhedsmæs-

sig vurdering af underleverandører længere nede i leverandørkæden, hvor-

for det foreslås, at Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde kan kræve oplysnin-

ger om disse.

Hvis underleverandører ikke kendes på ansøgningstidspunktet, indeholder

lovforslagets § 14 d, stk. 3, en bestemmelse om, at Erhvervsstyrelsen kan

stille krav i den udstedte tilladelse om, at underleverandøren skal godkendes

inden denne må påbegynde sine ydelser. Det er forventningen, at Erhvervs-

styrelsen som udgangspunkt alene vil stille krav om godkendelse af tilfø-

jelse af underleverandører på centrale delleverancer, der vil fremgå af tilla-

delsen. Overholder en aftalepart ikke pligten til at søge godkendelse af un-

derleverandører, der tilføjes i kontraktperioden foreslås, at dette forhold om-

fattes af Erhvervsstyrelsen muligheder for at ændre eller tilbagekalde tilla-

delsen, jf. lovforslagets § 14 d, stk. 6, nr. 5.

3.3. Præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende lov om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 2, nr.

2, at loven finder anvendelse ved håndhævelsen af EU-retten vedrørende

indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter inden for forsyningsvirk-

somhed (EU-udbudsreglerne).

Af de specielle lovbemærkninger fremgår det, at bestemmelsen skal forstås

som en henvisning til først og fremmest udbudsdirektiverne, EUF-traktaten

og de heraf afledte principper. Det fremgår endvidere af de specielle lovbe-

mærkninger, at Klagenævnet alene kan behandle klager, som vedrører de

aspekter af EU-retten, som omhandler indgåelse af offentlige kontrakter og

kontrakter inden for forsyningsvirksomhed.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af lov om Klagenævnet for Udbud, hvorvidt

Klagenævnet for Udbud kan håndhæve EU-retsakter,

som vedrører EU’s

økonomiske sanktioner mod tredjelande, navnlig retsakter udstedt med

hjemmel i EUF-traktatens artikel 215, i det omfang sådanne sanktioner på-

virker indgåelse af offentlige kontrakter.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Efter den gældende regulering er det uklart, hvorvidt Klagenævnet for Ud-

bud vil være kompetent til at håndhæve overtrædelser af EU’s sanktioner

over for tredjelande, som angår indgåelsen af offentlige kontrakter, dvs. hvis

en offentlig ordregiver tildeler en kontrakt til en økonomisk aktør i strid med

sanktionerne.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

Da Klagenævnet for Udbud er den kompetente myndighed til at behandle

klager over offentlige ordregiveres overtrædelser af udbudsreglerne, herun-

der af EUF-traktatens principper, som har betydning for indgåelse af offent-

lige kontrakter, vil det være nærliggende, hvis Klagenævnet for Udbud ek-

splicit får kompetence til at behandle klager over offentlige ordregiveres

overtrædelser af EU’s økonomiske sanktioner over for

tredjelande, i det om-

fang sådanne sanktioner angår offentlige kontrakter. Forslaget skal dermed

skabe klarhed om, at Klagenævnet for Udbud også vil have kompetence til

at behandle klager over offentlige ordregiveres indgåelse og videreførelse

af offentlige kontrakter i strid med sanktionerne efter de regler, som i øvrigt

gælder for Klagenævnet for Udbuds behandling af klager.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, som udtrykkeligt fastslår Kla-

genævnet for Udbuds kompetence

til at håndhæve EU’s økonomiske sank-

tioner over for tredjelande, såfremt de angår offentlige kontrakter.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der vil skabes klarhed om, hvorvidt

Klagenævnet for Udbud vil være kompetent til at håndhæve de af EU ud-

stedte økonomiske sanktioner over for tredjelande, som angår indgåelse og

videreførelse af offentlige kontrakter. Ordningen vil ligeledes medføre, at

Klagenævnet for Udbud vil kunne håndhæve offentlige ordregiveres tilde-

ling og videreførelse af offentlige

kontrakter i strid med EU’s økonomiske

sanktioner over for tredjelande efter de regler, som der gælder for håndhæ-

velse af udbudsreglerne i øvrigt.

For nærmere om den konkrete udmøntning af bestemmelsen henvises til

lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.4. Bemyndigelsesbestemmelse til udpegning af kompetent myndighed

3.4.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende lov om Klagenævnet for Udbud § 6, at klage

over overtrædelse af udbudsreglerne kan indgives af:

1) Enhver, der har en retlig interesse heri.

2) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

3) De organisationer og offentlige myndigheder, som erhvervsministeren

tillægger en klageadgang.

4) Organisationer i andre medlemsstater i Den Europæiske Union og Den

Europæiske Frihandelssammenslutning, som svarer til de organisationer,

der er udpeget i henhold til nr. 3 ovenfor.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud, fra erhvervsministeren

UDKAST

I forhold til Klagenævnet for Udbuds reaktions- og sanktionsmuligheder, så

kan Klagenævnet for Udbud efter lov om Klagenævnet for Udbud § 12 efter

påstand tillægge en klage opsættende virkning. Derudover kan Klagenævnet

for Udbud ved overtrædelse af udbudsreglerne efter lovens § 13 bl.a.:

1) suspendere ordregiverens udbudsprocedure eller beslutninger i forbin-

delse med en udbudsforretning,

2) annullere ordregiverens ulovlige beslutninger eller udbudsforretning, el-

ler

3) udstede påbud om lovliggørelse af udbudsproceduren eller beslutninger i

forbindelse med udbudsforretningen.

Derudover er der i straffelovens § 110c, stk. 3, fastsat strafansvar for over-

trædelse af bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger,

som er vedtaget med bl.a. hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde artikel 215.

Lov om Klagenævnet for Udbud indeholder ikke en hjemmel til, at er-

hvervsministeren kan udstede administrative bestemmelser med henblik på

at sikre, at EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som vedrører

offentlige kontrakter, kan administreres i dansk ret for så vidt angår medde-

lelse af tilladelser til tildeling eller videreførelse af kritiske kontrakter med

ellers sanktionerede økonomiske aktører eller for på anden måde at sikre en

effektiv håndhævelse af sanktionerne.