ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Samlenotat forud for rådsmøde (økonomi og finans), fra økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 69
Offentligt

1. marts 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 14. marts 2023

1) Straksbetalinger i euro

KOM (2022) 546

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

2) Implementering af genopretningsfaciliteten

KOM(2020)408, KOM(2022)231

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

3) Finanspolitiske retningslinjer for 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådskonklusioner vedr. en reform af EU’s finanspolitiske regler

KOM(2022) 583

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde for finansministre og cen-

tralbankchefer 23.-24. februar og forberedelse af G20- og IMF-møder 12.-

14. april 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Decharge for regnskabsåret 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet

8) Rådets budgetretningslinker for 2024-budgettet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Samlenotat forud for rådsmøde (økonomi og finans), fra økonomiministeren

Side 2 af 9

Dagsordenspunkt 1:

Straksbetalinger i euro

KOM (2022) 546

1. Resume

Rådet forhandler aktuelt om et forslag til forordning om straksbetalinger i euro fremsat af Kom-

missionen i oktober 2022. Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 14. marts 2023. For-

mandskabet sigter efter enighed i løbet af 1. halvår 2023. Der er endnu ikke fremlagt et kompro-

misforslag.

Ved en strakskreditoverførsel (herefter straksbetaling) flytter en udbyder af betalingstjenester, ty-

pisk et pengeinstitut, midler fra betalers til betalingsmodtagers konto inden for få sekunder, alle

dage på året og på alle tidspunkter af døgnet. Det adskiller sig fra almindelige betalinger, som

normalt gennemføres den følgende bankdag. En straksbetaling kan både gennemføres indenlands

og på tværs af grænser.

Forslaget indebærer bl.a., at det gøres obligatorisk for pengeinstitutter i alle EU-lande at udbyde

straksbetalinger i euro, såfremt de tilbyder almindelige betalinger i euro, uanset om landene har

euroen som valuta eller ej og uanset institutternes størrelse. Derudover begrænses gebyrer for straks-

betalinger i euro.

Forslaget indeholder også et krav om, at pengeinstitutterne skal tilbyde en løsning, hvorved en

kunde kan kontrollere om navnet på kontohaver og kontonummer stemmer overens, før en straks-

betaling godkendes (IBAN-verifikation). Yderligere indeholder forslaget et nyt system til screening

af kunder op imod EU’s sanktionsliste.

Formålet med forslaget er at udbrede muligheden for straksbetalinger i euro mellem EU-landene,

herunder også for EU-lande med anden national valuta end euro, bl.a. Danmark. Udbredelsen

af straksbetalinger skal bl.a. medvirke til at gøre euroen mere effektiv som betalingsmiddel, frigøre

midler hurtigt til betalingsmodtager samt øge innovation og konkurrence.

Regeringen ser positivt på forslagets formål om at styrke det indre marked, understøtte digital

innovation og fremme effektive og rettidige betalinger samt konkurrence til fordel for forbrugerne.

Der arbejdes for, at forslaget er proportionalt, giver merværdi og tager tilstrækkelig højde for ikke-

eurolande som Danmark. En mulig konkret løsning kan være, at det alene bliver institutter, der

tilbyder konti denomineret i euro, der omfattes af forordningen. Alternative løsninger, der vurderes

som proportionale, vil også kunne overvejes.

Regeringen finder det helt centralt, at EU-landene ikke forpligtes til at indføre administrative

bøder, og arbejder for, at et kommende kompromisforslag vil ændre på forslaget fra Kommissionen

om indførelse af administrative bøder.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget er foreneligt med et fortsat højt niveau for beskyttelse mod

hvidvask og omgåelse af sanktioner.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Samlenotat forud for rådsmøde (økonomi og finans), fra økonomiministeren

Side 3 af 9

Endelig mener regeringen, at implementeringsperioden for forslaget bør være tilpas til en ordentlig

og kontrolleret overgang til nye systemer og nye services.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 26. oktober 2022 forslag til forordning om straks-

betalinger i euro. En straksbetaling er en betaling, eksempelvis via netbank, hvor

midlerne flyttes fra betalers til betalingsmodtagers konto på få sekunder, alle dage

på året og på alle tidspunkter af døgnet. Det adskiller sig fra almindelige betalinger,

som typisk gennemføres den følgende bankdag. En straksbetaling kan både gen-

nemføres indenlands og på tværs af grænser.

I EU findes der allerede et system til straksbetalinger i euro, men brugen er begræn-

set, idet kun 13 pct. af overførslerne i euro i 2021 var straksbetalinger. Nogle EU-

lande har desuden deres egne nationale systemer til straksbetalinger i deres egen

valuta. Det gælder bl.a. Danmark, som med Straksclearingen

har et system til af-

vikling af straksbetalinger i danske kroner i Danmark.

Betalingstjenestedirektivet (”Payment Services Directive” –

PSD2) regulerer alle-

rede forbrugerbeskyttelse i forbindelse med betalinger, herunder straksbetalinger,

og vil fortsat gøre det efter forslagets ikrafttræden.

EU-regler

for grænseoverskridende betalinger fra 2021 (”Cross-Border

Payments

Regulation” –

CBDR2) fastlægger regler om priser for grænseoverskridende beta-

linger i euro og for indenlandske betalinger af en tilsvarende type i national valuta,

herunder almindelige betalinger og straksbetalinger. Betalingstjenesteudbydere, fx

pengeinstitutter, der tilbyder straksbetalinger skal samtidigt sikre forebyggelse af

svig, hvidvask og terrorfinansiering.

SEPA-forordningen

(”Single Euro Payments Area” –

SEPA) fastsætter tekniske og

forretningsmæssige krav til alle betalinger i euro. Straksbetalinger i euro er en ny

kategori af betalinger og tilføjes som en ændring til SEPA-forordningen samt for-

ordningen for grænseoverskridende betalinger.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer be-

slutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at udbrede straksbetalinger i euro i EU, herunder også

for EU-lande med anden national valuta end euro. Udbredelsen af straksbetalinger

Straksclearingen er et af de danske systemer til clearing og afvikling af detailbetalinger.

I Straksclearingen har

pengeinstitutternes kunder mulighed for at foretage konto til konto-overførsler, fx via netbank, der er modta-

geren i hænde, umiddelbart efter overførslen er foretaget. De såkaldte straksoverførsler har en øvre beløbs-

grænse på 500.000 kr. og kan foretages døgnet rundt alle årets dage. Pengeinstitutterne kan dog vælge af fast-

sætte lavere beløbsgrænser.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Samlenotat forud for rådsmøde (økonomi og finans), fra økonomiministeren

Side 4 af 9

skal bl.a. medvirke til at gøre euroen mere effektiv som betalingsmiddel, frigøre

midler hurtigt til betalingsmodtager samt øge digital innovation og konkurrence.

Forslaget består af seks elementer:

•

Obligatorisk udbud af straksbetalinger i euro

Begrænsning på gebyrer for straksbetalinger i euro

Pligt til kontrol og underretning af betalingsoplysninger (IBAN-verifika-

tion)

Screening af straksbetalinger for EU-sanktioner

Sanktioner for betalingstjenesteudbydere

Ikrafttræden

Obligatorisk udbud af straksbetalinger i euro

Udbydere af betalingstjenester, typisk pengeinstitutter, der tilbyder deres kunder al-

mindelige betalinger i euro, pålægges en pligt til også at tilbyde deres kunder at

modtage og sende straksbetalinger i euro. Denne forpligtigelse omfatter alle EU-

lande, uanset national valuta, og alle udbydere, uanset størrelse.

For at et pengeinstitut kan tilbyde straksbetalinger i euro, er det en forudsætning, at

instituttet enten er direkte eller indirekte deltager i systemet for straksbetalinger af

euro. En direkte deltager har en centralbankkonto inden for euroområdet. Har et

pengeinstitut ikke en sådan konto, fordi det har hjemland i et EU-land uden for

euroområdet, kan instituttet være såkaldt indirekte deltager via et andet pengeinsti-

tut, som har hjemland i et euroland eller har en centralbankkonto inden for euro-

området. Det er således en forudsætning for at kunne tilbyde straksbetalinger i euro,

at den indirekte deltager kan indgå en kommerciel aftale med en direkte deltager

om adgang til systemet. Der er kun én dansk bank, der i dag er direkte deltager i

systemet for straksbetalinger i euro. De øvrige danske pengeinstitutter, som tilbyder

almindelige betalinger i euro, vil derfor i givet fald skulle indgå en kommerciel aftale

om adgang for at leve op til forslagets krav. Forslaget fastsætter ingen rettigheder

eller forpligtelser om indgåelse af sådanne aftaler. Det vil afhænge af markedsud-

viklingen, om der er banker, der vil tilbyde denne indirekte adgang til de pengein-

stitutter, der har behov for det, samt hvad vilkår og priser vil være.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Samlenotat forud for rådsmøde (økonomi og finans), fra økonomiministeren

Side 5 af 9

Begrænsning på gebyrer for straksbetalinger i euro

Gældende regler (forordningen om grænseoverskridende betalinger) indebærer, at

der ikke må kræves højere gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro end

for indenlandske betalinger af den tilsvarende type i euro eller anden national valuta,

der behandles af den samme betalingstjenesteudbyder. Forordningen forholder sig

i dag ikke til straksbetalinger i euro. Forslaget indebærer, at straksbetalinger omfat-

tes af forordningen.

Forslaget indfører et krav om, at betalingstjenesteudbydere ikke må kræve højere

gebyrer for (indenlandske eller grænseoverskridende) straksbetalinger i euro end for

almindelige (indenlandske eller grænseoverskridende) betalinger i euro eller almin-

delige betalinger i den nationale valuta i EU-lande, der ikke har euro (et såkaldt

gebyrloft),

jf. tabel 1.

Kravet gælder for alle betalingstjenesteudbydere, der tilbyder

straksbetalinger i euro til deres kunder. Formålet med forslaget er at gøre straksbe-

talinger i euro billigere og dermed mere attraktive.

Tabel 1

Illustration af potentielle effekter for gebyrer

Type af betaling

Almindelig betaling i

national valuta

Almindelige beta-

ling i euro

Straksbetaling i

national valuta

Straksbetaling i

euro

Indenlandsk betaling

Grænseoverskridende

betaling

2 euro

5 euro

2 euro eller mindre

(i stedet for 5 euro)

Anm.: De angivne gebyrer er alene til illustration. Ændringen med forslaget er market med gult.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Pligt til kontrol og notifikation af betalingsoplysninger (IBAN-verifikation)

Der fastsættes en pligt for betalingstjenesteudbydere til at tilbyde en løsning, hvor-

ved en kunde kan kontrollere, at der er overensstemmelse mellem betalingsmodta-

gerens navn og kontonummer (betalingskontoidentifikationskode eller IBAN) ved

straksbetalinger i euro. Der findes endnu ikke en løsning til at udføre denne kontrol,

hvilket er en nødvendighed for at kunne efterleve kravet. Forordningen indeholder

ikke et forslag til, hvordan løsningen skal udformes og forholder sig heller ikke til

evt. gebyrer forbundet med tjenesten.

Screening af brugere for EU-sanktioner

I forslaget indgår en ny screeningsmetode, da den nuværende praksis for alminde-

lige betalinger, hvor man screener hver enkelte transaktion, står i vejen for straks-

betalinger i euro på tværs af EU. Derfor fastsættes en pligt til, at de afsendende og

modtagende betalingstjenesteudbydere, fx pengeinstitutter, dagligt skal screene de-

res kunder i forhold til EU’s sanktionsliste

Hvis en kunde er omfattet af EU’s

EU’s sanktionsliste under artikel 215 i EUF-traktaten:

Økonomiske sanktioner over for tredjelande.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Samlenotat forud for rådsmøde (økonomi og finans), fra økonomiministeren

Side 6 af 9

sanktioner, skal betalingstjenesteudbyderen indefryse aktiver og ikke stille penge-

midler eller økonomiske ressourcer til rådighed for sådanne personer. Kommissio-

nen fører en konsolideret liste over sådanne personer og enheder. Hensigten er at

undgå at for mange straksbetalinger fejlagtigt bliver fanget i pengeinstitutternes

sanktionsscreeningssystemer.

Den foreslåede screeningsproces og forpligtelse gælder dog kun EU’s sanktionsli-

ste. Dermed undtager forslaget ikke betalingstjenesteudbyderne fra at screene for

personer på fx FN’s sanktionsliste, nationale sanktionslister eller tredjelandes sank-

tionsliste.

Sanktioner for betalingstjenesteudbydere

EU-landenes muligheder for at sanktionere betalingstjenesteudbyderes overtræ-

delse af kravene i forslaget skal være effektive og stå i et rimeligt forhold til over-

trædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Med forordningsforslaget

lægges der op til at fastsætte krav om indførelse af administrative bøder og mini-

mumsniveauer for sådanne bøder for overtrædelse af enkelte bestemmelser i for-

ordningen. EU-landene skal underrette Kommissionen om fastsatte sanktioner.

Ikrafttræden

Forordningens krav om modtagelse og afsendelse af straksbetalinger i euro træder

i kraft hhv. 6 og 12 måneder efter offentliggørelse i EU-tidende, dog 30 og 36 må-

neder for EU-lande, der ikke har euro som national valuta. Indførelsen af de for-

skellige krav vil ske forskudt, herunder også for betalingstjenesteudbydere, der er

etableret inden for eller uden for euroområdet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det alene er EU-regler, der kan regulere og integrere

grænseoverskridende betalinger i EU. Desuden består forslaget alene af ændringer

til eksisterende EU-regulering.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vedrører ændring af forordning 260/2012 (EU) om tekniske og forret-

ningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro (SEPA-for-

ordningen) samt forordning 2021/1230 (EU) om grænseoverskridende betalinger.

Forordningerne har direkte virkning i Danmark.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Samlenotat forud for rådsmøde (økonomi og finans), fra økonomiministeren

Side 7 af 9

7. Økonomiske konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til forordning vil være direkte gældende i Danmark. Dog skal der fastsættes

regler i national lovgivning om sanktioner ved overtrædelse af forordningen.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter holdes inden

for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Forslaget kan indebære nye tilsynsopgaver og udgifter for Finanstilsynet, der er fi-

nansieret ved afgifter på de finansielle virksomheder under tilsyn.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre øgede omkostninger for betalingstjenesteudbydere i

den finansielle sektor, jf. afsnit om erhvervsøkonomiske konsekvenser. Samtidig kan

forslaget have positive effekter for virksomheder, der vil afsende og modtage straks-

betalinger i euro.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige økonomiske- og administrative omstil-

lingsomkostninger for betalingstjenesteudbydere. Der er i Danmark 64 pengeinsti-

tutter og 23 betalings- og e-pengeinstitutter, som med Kommissionens forslag bli-

ver omfattet af forslagets krav om straksbetalinger i euro, fordi disse institutter al-

lerede tilbyder almindelige betalinger i euro. Det er uklart, hvilke tekniske forudsæt-

ninger, som betalingstjenesteudbydere skal implementere for at leve op til kravene

i forslaget, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at foretage en nær-

mere konsekvensvurdering.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser følger af bl.a. forpligtigelsen til at modtage og

sende straksbetalinger i euro, begrænsning på gebyrer, kontrol af betalingsoplysnin-

ger og forpligtigelse til sanktionsscreening.

For en uddybning af forslagets mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser henvises

til grund- og nærhedsnotat.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.

Finans Danmark (FIDA), Nationalbanken (NB), og Forbrugerrådet TÆNK

(TÆNK) afgav høringssvar. For uddybning af høringssvarene henvises til grund-

og nærhedsnotat af 6. december 202.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Samlenotat forud for rådsmøde (økonomi og finans), fra økonomiministeren

Side 8 af 9

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget drøftes på teknisk niveau i rådsarbejdsgruppen. Det er generelt blevet hilst

velkommen af EU-landene, som overordnet er enige med Kommissionen i formå-

let med og potentialet i forordningen.

Flere lande mener dog, at verifikation af betalingsoplysninger (IBAN-verifikation)

ved straksbetalinger skal være gratis, da det ellers kan afskrække brugen.

Endvidere har mange lande rejst spørgsmål til forslagets tilgang til sanktionsscree-

ning, dvs. daglig screening af kunder, som strider mod nuværende måde at screene

på, hvor transaktioner screenes enkeltvis. Der har også været rejst spørgsmål blandt

landene ift. forslagets afgrænsning af screening til EU’s sanktionsliste,

da forslaget

ikke inkluderer eller adresserer andre væsentlige sanktionslister, fx nationale lister

og tredjelandslister.

I forhold til forslagets loft på gebyrer for straksbetalinger i euro har en række lande

ytret bekymring om, at forslaget kan bidrage til en generel prisstigning på alle beta-

linger, hvilket kan have en bredere modsatrettet effekt inden for udvikling af beta-

lingsmarkeder på tværs af EU.

En lille gruppe lande uden for euroen har rejst udfordringer, der opstår i forbindelse

med at udbyde straksbetalinger i euro, hvis en betalingstjenesteudbyder har hjem-

sted uden for euroområdet, og dermed ikke har direkte adgang til en centralbank-

konto inden for euroområdet.

Endelig finder de fleste lande ikrafttrædelsesperioderne for korte henset til behovet

for teknisk at være forberedt på at kunne tilbyde straksbetalinger i euro.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på forslagets formål om at styrke det indre marked, under-

støtte digital innovation og fremme effektive og rettidige betalinger samt konkur-

rence til fordel for forbrugerne.

Da forslaget vedrører straksbetalinger i euro, finder regeringen det vigtigt, at der

generelt tages højde for forskelle mellem EU-lande i og uden for euroområdet.

Regeringen finder det derfor centralt, at forslaget er proportionalt ift. hvilke virk-

somheder, der omfattes, henset til de væsentlige økonomiske og administrative om-

kostninger, som forslaget forventes at medføre for betalingstjenesteudbydere i Dan-

mark. Regeringen finder det vigtigt, at der findes en proportional løsning, som vil

sikre hensyn til både at opnå forslagets formål og til administrative byrder for insti-

tutterne. En mulig konkret løsning kan være, at det alene bliver institutter, der til-

byder konti denomineret i euro, der omfattes af forordningen, hvorved institutterne

kun bliver omfattet af kravene, hvis de træffer en forretningsmæssig beslutning om

at tilbyde konti denomineret i euro. Alternative løsninger, der vurderes som pro-

portionale, vil også kunne overvejes.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Samlenotat forud for rådsmøde (økonomi og finans), fra økonomiministeren

Side 9 af 9

Regeringen finder det helt centralt, at EU-landene ikke forpligtes til at indføre ad-

ministrative bøder. Regeringen arbejder derfor for, at et kommende kompromis-

forslag vil ændre på forslaget fra Kommissionen og give EU-landene valgfrihed i

forhold til typen af sanktioner, der skal anvendes over for betalingstjenesteudby-

dere, der ikke overholder forslagets krav.

Regeringen finder det positivt, at forslaget indfører muligheden for IBAN-verifika-

tion og en tilpas ramme for dette. Det skal dog foregå i henhold til princippet om

teknologineutralitet, så rammen ikke binder udviklingen af verifikationsløsningen

til en specifik teknologi.

Det er vigtigt, at forslagets krav og processer er foreneligt med et fortsat højt niveau

for beskyttelse mod hvidvask og omgåelse af sanktioner.

Endelig vil omstillingsperiode og frister for implementering i forslaget skulle give

passende tid en til ordentlig og kontrolleret omstilling.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.