ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af lov om formidling af fast ejendom m.v. (Skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 59
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)

ERU Alm.del - Bilag 59

Offentligt

Forslag

til

lov om ændring af lov om formidling af fast ejendom m.v.

(Skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere)

§1

I lov om formidling af fast ejendom m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af

24. februar 2021, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 1,

ændres »ejendom, og« til: »ejendom,«.

§ 1, stk. 1, nr. 2,

ændres »ejendom.« til: »ejendom, og«.

§ 1, stk. 1,

indsættes som nr. 3:

»3) erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom.«

§ 1, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»Kapitel 5 gælder ikke for aktiviteter omfattet af stk. 1, nr. 3.«

§ 1, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

§§ 48 og 49 gælder for enhver erhvervsdrivende, der yder

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, dog ikke

jordfordelingsplanlæggere som led i udøvelsen af jordfordelingsprocessen,

advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed samt

finansielle virksomheder, for så vidt der er selvstændige regler, som

regulerer det pågældende erhverv.«

§ 3, stk. 1,

ændres »eller det erhvervsmæssige udbud og salg af fast

ejendom« til: », det erhvervsmæssige udbud og salg af fast ejendom eller

den erhvervsmæssige rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom«.

§ 4, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »salg af fast ejendom«: »og/eller

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom«.

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ændres »afhændelse« til: »afhændelse eller

erhvervelse«.

§ 5, stk. 3,

ændres »hertil.« til: »hertil, og hvilke oplysninger fra

registeret der offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister.«

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om ændring af lov om formidling af fast ejendom m.v. (Skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere), fra erhvervsministeren

UDKAST

10.

§ 6, stk. 2, nr. 2,

ændres »forfalden« til: »misligholdt« og efter

»derover« indsættes », som er under inddrivelse«.

11.

§ 8, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Deponerer en ejendomsmægler sin godkendelse, registreres

godkendelsen som deponeret i det offentlige register over godkendte

ejendomsmæglere.«

12.

§ 8, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

En person, der har deponeret sin godkendelse, kan efter anmodning

herom få registreret sin godkendelse som aktiv i det offentlige register over

godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7,

og stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.«

13.

§ 10

ændres »forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller

derover« til: »misligholdt gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,

som er under inddrivelse«.

14.

§ 11, stk. 1,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«, og »slettes personen

af« ændres til: »registreres ejendomsmæglerens godkendelse som

bortfaldet, frataget eller frakendt i«.

15.

§ 11, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller

udløber eller ophæves frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen

efter anmodning på ny sættes i kraft, og personen registreres som aktiv i det

offentlige register over godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne i §

6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.«

16.

§ 15, 3. pkt.,

ændres »slettes advokaten af« til: »registreres advokatens

godkendelse som bortfaldet i«.

17.

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

»Formidling af salg af fast ejendom«.

18.

§ 28, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»Den ansvarlige ejendomsmægler kan maksimalt føre tilsyn med 5

medhjælpere.«

19.

§ 29

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Er der indgået aftale om variabelt vederlag, skal aftalen indeholde

oplysning om, på hvilket grundlag vederlaget beregnes. En sådan aftale skal

UDKAST

endvidere indeholde oplysning om, hvilket beløb forbrugeren maksimalt

kan komme til at betale, og et regneeksempel.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

20.

Overskriften

til kapitel 6 affattes således:

»Enhver erhvervsdrivende«.

21.

Overskriften

før § 48 affattes således:

»Erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af

fast ejendom«.

22.

§§ 48 og 49

affattes således:

»§ 48.

En erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller bistand i forbindelse

med køb af fast ejendom, skal varetage køberens interesser, og eventuel

rådgivning skal være relevant, retvisende og fyldestgørende.

Stk. 2.

Den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv omsorgsfuldt og udvise

en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik, herunder handle

redeligt og loyalt over for køberen.

Stk. 3.

Den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv grundigt,

samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til

køberens tarv tilsiger.

Stk. 4.

Den erhvervsdrivende skal behandle sagen med den fornødne

hurtighed, herunder holde køberen løbende orienteret om sagens forløb.

Stk. 5.

Ingen må være repræsentant for både sælger og køber i samme

handel. Det gælder for en ejer, en ansat eller en person med tilsvarende

tilknytning til virksomheden.

Stk. 6.

Har den erhvervsdrivende en væsentlig økonomisk eller personlig

interesse i, om en handel indgås, skal den erhvervsdrivende oplyse køber og

sælger herom. Den erhvervsdrivende skal give oplysningerne i 1. pkt. til

køber i aftalen om rådgivning eller bistand og til sælger skriftligt. Opstår

interessen først på et senere tidspunkt, skal den erhvervsdrivende oplyse

køberen og sælger skriftligt herom umiddelbart efter det tidspunkt, hvor

interessen opstår.

Stk. 7.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.

§ 49.

Når en erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom, skal foretage en værdiansættelse af en

ejendom på vegne af køber, skal den erhvervsdrivende tage hensyn til

markedsforholdene, ejendommens beliggenhed og indretning samt

bygningernes alder og tilstand.

UDKAST

Stk. 2.

Såfremt den erhvervsdrivende skal foretage et uforpligtende

prisoverslag for ejendommen uden fysisk besigtigelse af ejendommen, skal

den erhvervsdrivende udtrykkeligt oplyse køberen om, at der ikke er tale om

en værdiansættelse, og at prisoverslaget er foretaget uden fysisk besigtigelse

af ejendommen.«

23.

§ 51, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 3,

ændres »Erhvervsstyrelsen« til:

»Nævnenes Hus«.

24.

§ 51, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »på« til: »op til«.

25.

§ 51, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«.

26.

§ 52, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »denne lov.« til: »denne lov, herunder klager

over, at en ejendomsmægler, der yder rådgivning eller bistand i forbindelse

med køb af fast ejendom, har tilsidesat de pligter, som følger af §§ 48, 49

og 50.«

27.

§ 52, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »Forbrugerrådet« til: »Forbrugerrådet

Tænk«.

28.

§ 52

ophæves stk. 4, og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

Er en klage indgivet for disciplinærnævnet, kan disciplinærnævnet

fortsætte sagsbehandlingen, selvom klager tilbagekalder klagen.

Disciplinærnævnet kan ligeledes tage klagepunkter op af egen drift, hvis

nævnet finder grundlag herfor.

Stk.

Betaler

ejendomsmægler

eller

ejendomsformidlingsvirksomhed ikke senest på forfaldsdagen en

disciplinær bøde udstedt i medfør af § 53, stk. 1 og 5, er der tale om

overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, og disciplinærnævnet kan af egen

drift genoptage den disciplinære sag, som ligger til grund for den

disciplinære bøde.

Stk. 6.

Konstaterer disciplinærnævnet, at en eller flere af de indklagede i en

given sag uberettiget anvender betegnelsen ejendomsmægler, oversender

disciplinærnævnet relevante sagsakter til Erhvervsstyrelsen med henblik på

en vurdering af, om der bør indgives en politianmeldelse.«

29.

§ 53, stk. 1,

indsættes efter »disciplinærnævnet«: »få udtalt kritik,«.

30.

§ 53

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Har en ejendomsmægler gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen

forsømmelse ved udøvelsen af sin virksomhed som ejendomsmægler, kan

UDKAST

disciplinærnævnet betinget frakende vedkommende godkendelsen som

ejendomsmægler. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at vedkommende i

en prøvetid på mindst 1 år og højest 5 år regnet fra disciplinærnævnets

afgørelse ikke tilsidesætter god ejendomsmæglerskik under sådanne

omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal

frakendes godkendelsen. Indbringer ejendomsmægleren, senest 4 uger efter

at disciplinærnævnets afgørelse er meddelt den pågældende, afgørelsen for

domstolene, og stadfæster retten afgørelsen om betinget frakendelse, regnes

prøvetiden fra endelig dom. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen

af frakendelsestiden. Begår ejendomsmægleren i prøvetiden et nyt forhold,

der medfører frakendelse af godkendelsen, fastsætter disciplinærnævnet en

fælles frakendelse for dette forhold og det tidligere påkendte forhold.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

31.

§ 53, stk. 6,

der bliver stk. 7, indsættes efter »afgørelser«: »og en liste

med

navne

på

ejendomsmæglere

eller

ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte disciplinære

bøder udstedt af disciplinærnævnet. 1. pkt. gælder dog ikke for afgørelser

om udtale af kritik, jf. stk. 1«.

32.

§ 53

indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt stykke:

»Stk. 8.

Nævnenes Hus fastsætter nærmere regler om disciplinærnævnets

offentliggørelse i henhold til stk. 7.«

33.

Efter

§ 53

indsættes:

»§ 53 a.

En fysisk eller juridisk person må ikke udøve erhvervsmæssige

aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet

mod eller udføres for en forbruger, hvis den pågældende person eller

virksomhed har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt af

disciplinærnævnet. Betales de forfaldne bøder efter forfaldsdagen, må den

pågældende fysiske eller juridiske person genoptage de erhvervsmæssige

aktiviteter, der er omtalt i 1. pkt.«

34.

§ 54, 1. pkt.,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«, og i

3. pkt.,

ændres

»§ 53, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 53, stk. 3, 2. pkt.«.

35.

To steder i

§ 56

ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævnenes Hus«.

36.

§ 57, stk. 2,

ændres »§ 53, stk. 4« til: »§ 53, stk. 5«.

37.

§ 57, stk. 3,

ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævnenes Hus«, og

»styrelsen« ændres til: »Erhvervsstyrelsen«.

UDKAST

38.

§ 61, 1. pkt.,

ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævnenes Hus«.

39.

§ 62, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Erhvervsstyrelsen eller Disciplinærnævnet

for Ejendomsmæglere« til: »Erhvervsstyrelsen, Nævnenes Hus eller

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere«.

40.

§ 64, stk. 1,

affattes således:

»En

afgørelse efter § 10 og § 53, stk. 3, kan af den, afgørelsen vedrører,

forlanges indbragt for retten. Anmodning om indbringelse af en afgørelse

efter § 10 skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at

afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervsstyrelsen anlægger sag mod

den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om

indbringelse af en afgørelse efter § 53, stk. 3, skal være modtaget i

Nævnenes Hus senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Nævnenes Hus anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige

retsplejes former.«

41.

§ 64, stk. 3,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«.

42.

§ 65, stk. 1,

ændres »§ 48, stk. 1 eller 2« til: »§ 48, stk. 1-5«.

43.

§ 65, stk. 2,

ændres »§ 48, stk. 3« til: »§ 48, stk. 6«.

44.

§ 65

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Overtrædelse af § 53 a straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder.«

§2

I lov nr. 419 af 9. maj 2006 om juridisk rådgivning foretages følgende

ændring:

§ 1

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Lovens § 2, stk. 6 og 7, omfatter ikke erhvervsmæssig juridisk

rådgivning ydet i forbindelse med køb af fast ejendom, i det omfang der er

fastsat særskilte regler herom. Lovens § 3 omfatter ikke erhvervsmæssig

juridiske rådgivning ydet af en godkendt ejendomsmægler.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

UDKAST

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. januar 2028.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere m.v.

3.2. Erhvervsmæssig rådgivning eller bistand ved af køb af fast ejendom

3.3. Øvre grænse for antal personer en ansvarlig ejendomsmægler kan

føre tilsyn med

3.4. Modernisering af reglerne for disciplinærnævnet og Nævnenes Hus

3.5. Afskaffelse af klagegebyret

3.6. Oplysninger i Ejendomsmæglerregistret

3.7. Lov om juridisk rådgivning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at skærpe sanktionsmulighederne på

ejendomsmæglerområdet. Det er regeringens målsætning, at det skal være

let og enkelt at drive virksomhed i Danmark. Det er samtidig væsentligt, at

borgerne og de regelefterlevende virksomheder kan have tillid til, at

myndighederne kan slå ned på manglende overholdelse af reglerne.

Myndighederne skal have passende sanktionsmuligheder, som også har en

forebyggende effekt og øger incitamentet til at opføre sig ordentligt. Med

lovforslaget foreslås bl.a., 1) at indføre forbud mod at udøve

erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast

ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger, hvis den

erhvervsdrivende har ubetalte forfaldne bøder udstedt af Disciplinærnævnet

for Ejendomsmæglere (disciplinærnævnet), hvor en overtrædelse heraf vil

kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, 2) at

disciplinærnævnet får mulighed for at udtale kritik i mindre alvorlige sager,

som en formel irettesættelse, der ikke er en frifindelse, men som er en

UDKAST

mildere sanktion end en advarsel, og 3) at disciplinærnævnet får mulighed

for at sanktionere ejendomsmæglere med en betinget frakendelse.

Det foreslås endvidere, at lov om formidling af fast ejendom m.v. (LOFE)

skal finde anvendelse på erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom, og at dele af lov om juridisk

rådgivning som konsekvens heraf ikke finder anvendelse på rådgivning eller

bistand omfattet af LOFE. Det foreslås videre, at der indføres en øvre

grænse for, hvor mange personer en ansvarlig ejendomsmægler kan føre

tilsyn med.

Derudover foreslås det at modernisere reglerne for disciplinærnævnet,

herunder for udpegning af medlemmer til disciplinærnævnet og

disciplinærnævnets mulighed for at fortsætte og genoptage sager af egen

drift. Det foreslås, at disciplinærnævnet på sin hjemmeside offentliggør en

liste over ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der har

forfaldne ubetalte bøder udstedt af nævnet. Endelig foreslås, at det vil være

en overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, hvis disse bøder ikke betales.

Samtidig foreslås det, at gebyret på 250 kr. for at indbringe en klage for

disciplinærnævnet afskaffes.

2. Lovforslagets baggrund

LOFE er en forbrugerbeskyttelseslov, der regulerer den professionelle

rådgivning eller bistand, som ejendomsmæglere tilbyder forbrugere i

forbindelse med salg af fast ejendom. Herudover reguleres også visse

forbrugerbeskyttelseselementer i forbindelse med erhvervsmæssigt udbud

(uden brug af ejendomsmægler) og rådgivning i forbindelse med omsætning

af fast ejendom. LOFE finder alene anvendelse på erhvervsmæssige

aktiviteter, der er rettet mod eller udføres for forbrugere.

Ejendomsmæglere skal således ikke efter de gældende regler drage omsorg

for eller rådgive køber, men har alene pligt til at oplyse køber om relevante

forhold ved ejendommen. I stedet skal der i dag udpeges en ansvarlig

ejendomsmægler for hvert formidlingsopdrag, som er ansvarlig for de

opgaver, der udføres i forbindelse med formidlingsopdraget.

Erhvervsministeren nedsatte i marts 2021 en arbejdsgruppe

(Arbejdsgruppen

eftersyn

sanktionsmuligheder

for

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, herefter Arbejdsgruppen), som

reaktion på en række sager i ejendomsbranchen, som havde til formål at

undersøge, om der er behov for andre eller skærpede sanktionsmuligheder

UDKAST

for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere for at forhindre omgåelse af

reglerne i ejendomsbranchen.

I Arbejdsgruppens rapport kom Arbejdsgruppen med en række anbefalinger

vedr.

afgrænsningen

disciplinærnævnets

kompetence,

disciplinærnævnets sanktionsmuligheder, herunder samspillet med

strafferetten og sanktioner ved ubetalte disciplinære bøder, herunder

fængselsstraf. Arbejdsgruppen afleverede sin rapport til erhvervsministeren

i juni 2021. I forbindelse med vurderingen af om de gældende regler er

tidssvarende, har Arbejdsgruppen bl.a. lagt vægt på, om gruppens forslag til

ændringer kan have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt og

herved øge incitamentet til at overholde reglerne. Arbejdsgruppen har

endvidere lagt vægt på, om de foreslåede ændringer kan formodes at have

en effekt på den type sager, hvor aktivitet i ejendomsbranchen er fortsat,

selvom der har været ubetalte forfaldne bøder udstedt af disciplinærnævnet,

navnlig øge incitamentet til at betale de disciplinære bøder.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet

for Ejendomsmægler m.v.

3.1.1. Gældende ret

Disciplinærnævnet er en uafhængig administrativ klageinstans, der

behandler klager fra forbrugere over godkendte ejendomsmæglere.

Disciplinærnævnet er ikke kun et klagenævn, men skal også medvirke til at

opretholde en god disciplin og forretningsmoral blandt ejendomsmæglere

samt ejendomsformidlingsvirksomheder og udstikke rammerne for god

ejendomsmæglerskik.

Efter § 53, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om formidling af fast ejendom m.v.

(herefter LOFE), har disciplinærnævnet mulighed for at sanktionere

ejendomsmæglere med en advarsel, en bøde på maksimalt 300.000 kr., og

efter stk. 2, kan disciplinærnævnet begrænse adgangen til at udøve

ejendomsformidling og frakende godkendelsen i en periode fra 6 måneder

til 5 år eller indtil videre.

Efter § 53, stk. 4, i LOFE har disciplinærnævnet mulighed for at sanktionere

ejendomsformidlingsvirksomheder med en advarsel eller en bøde på

maksimalt 750.000 kr.

Disciplinærnævnet har i dag ikke mulighed for at udtale kritik eller

sanktionere ejendomsmæglere med en betinget frakendelse.

UDKAST

Disciplinærnævnet offentliggør sine afgørelser på nævnets hjemmeside, jf.

§ 53, stk. 6, i LOFE. Ved offentliggørelsen skal klager, hvis denne er

forbruger, anonymiseres. I afgørelser, hvor indklagede er frifundet, eller

hvor nævnet har afvist at behandle sagen, skal indklagede anonymiseres ved

offentliggørelsen. I afgørelser, hvor indklagede findes skyldig i de indbragte

forhold, skal indklagede ikke anonymiseres i 2 år fra kendelsens

offentliggørelse, jf. § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1258 af 27.

november 2014 om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Disciplinærnævnet offentliggør afgørelser på disciplinærnævnets

hjemmeside, www.naevneneshus.dk. På hjemmesiden er der en

søgefunktion, hvor forbrugere kan fremsøge eventuelle afgørelser for en

given ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed.

I dag er der ikke et forbud mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i

forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller

udføres for en forbruger, hvis den erhvervsdrivende har ubetalte forfaldne

bøder udstedt af disciplinærnævnet.

I dag kan en erhvervsdrivende således fortsætte med erhvervsmæssige

aktiviteter inden for ejendomsformidling, selvom den erhvervsdrivende har

forfaldne ubetalte bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Straffeloven indeholder dog bestemmelser, der under visse omstændigheder

kan anvendes til at udelukke personer, der er dømt eller dømmes for et

strafbart forhold, fra at udøve bestemte former for virksomhed, og til at

straffe personer, der uberettiget udøver sådan virksomhed. Bestemmelserne

kan således, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, anvendes i relation til

ejendomsformidlingsvirksomhed.

Det fremgår videre af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for

strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en

særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold

begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan domstolene i forbindelse med en

straffesag frakende tiltalte retten til fortsat at udøve virksomhed omfattet af

straffelovens § 78, stk. 2. Det samme gælder efter straffelovens § 79, stk. 2,

1. pkt., for udøvelsen af anden virksomhed

–

altså virksomhed, der ikke

kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse.

UDKAST

Straffelovens § 131 bestemmer, at den, som offentligt eller i retsstridig

hensigt udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller offentlig

bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig bemyndigelse

udøver en virksomhed, til hvilken sådan kræves, eller vedblivende udøver

en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt, straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder. Straffelovens § 131 vil efter omstændighederne

kunne finde anvendelse i forhold til ejendomsmæglere, erhvervsmæglere

eller formidlere i ejendomsbranchen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

LOFE omfatter ikke ejendomsformidling i forhold til erhvervsdrivende,

hvilket betyder, at enhver kan optræde som formidler i sådanne forhold. På

baggrund af dette kan en person således virke som erhvervsmægler uden

særlig godkendelse, når aktiviteten ikke er rettet mod eller udføres for

forbrugere. Det er dog den erhvervsdrivende, der har bevisbyrden for, at

aktiviteten ikke er omfattet af LOFE.

Endelig bestemmer LOFE § 10, at Erhvervsstyrelsen kan fratage en

ejendomsmægler godkendelsen, hvis ejendomsmægleren har forfalden gæld

til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. Er gælden ikke forfalden eller

bliver gælden nedbragt tilstrækkeligt, kan godkendelsen på ny sættes i kraft

efter anmodning, jf. LOFE § 11, stk. 2.

Hvis en godkendelse er bortfaldet, frataget eller frakendt, kan personen igen

blive optaget i Ejendomsmæglerregistret, såfremt betingelserne i LOFE § 6,

stk. 1, nr. 1-4 og 7, er opfyldt, og hvis vedkommende ikke har forfalden

gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, jf. LOFE § 11, stk. 2.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at

indføre et forbud mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse

med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for

en forbruger i henhold til LOFE, hvis den erhvervsdrivende har ubetalte

forfaldne bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Et forbud vil bl.a. indebære, at en ejendomsmægler, som har modtaget en

disciplinærbøde, men ikke har betalt denne på trods af at den er forfalden,

ikke ville kunne agere som ejendomsmægler eller være medhjælper i en

ejendomsformidlingsvirksomhed med f.eks. titlen salg og vurdering, salg,

salgskoordinator m.v. Det vil således gælde for både godkendte

ejendomsmæglere og for personer, som ikke længere er godkendte

ejendomsmæglere. Et forbud vil også indebære, at en virksomhed ikke ville

UDKAST

kunne fortsætte med f.eks. formidling af salg af fast ejendom til forbrugere,

hvis virksomheden har en forfalden disciplinærbøde.

Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at et forbud mod at udøve

erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast

ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger, vil have en

forebyggende og adfærdsregulerende effekt - for både ejendomsmæglere og

ejendomsformidlingsvirksomheder - og herved skabe incitament til at betale

bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at mulighed for straf med bøde eller

fængsel ved ubetalte disciplinære bøder kræver indførelse af et forbud mod

at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg

af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger, hvis den

erhvervsdrivende har ubetalte forfaldne bøder udstedt af disciplinærnævnet.

En overtrædelse af et sådant forbud, vil kunne straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder.

Erhvervsministeriet erklærer sig enig i, at et forbud vil have en

forebyggende og adfærdsregulerende effekt og herved skabe incitament til

at betale bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Efter de gældende regler kan udfaldet af en sag ved disciplinærnævnet blive,

at en ejendomsmægler har handlet kritisabelt, men hvor god

ejendomsmæglerskik ikke kan siges at være tilsidesat. Et sådant forhold vil

ikke medføre en sanktion og ejendomsmægleren undgår derfor at blive

sanktioneret, fordi overtrædelsen ikke er alvorlig nok til en advarsel.

Arbejdsgruppen anbefaler, at disciplinærnævnet får mulighed for at udtale

kritik i mindre alvorlige sager, som en formel irettesættelse, der ikke er en

frifindelse, men som er en mildere sanktion end en advarsel.

Arbejdsgruppen anbefaler, at den pågældende ejendomsmæglers navn i

disse tilfælde ikke offentliggøres på disciplinærnævnets hjemmeside.

Erhvervsministeriet vurderer, at muligheden for, at disciplinærnævnet kan

udtale kritik i mindre alvorlige sager, som en formel irettesættelse, vil have

en forebyggende og adfærdsregulerende effekt samt skabe incitament til at

overholde reglerne. Erhvervsministeriet vurderer ligeledes, at det ikke vil

være proportionelt at offentliggøre navnet på de ejendomsmæglere, der får

udtalt kritik.

UDKAST

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der på ejendomsmæglerområdet vil

kunne opstå situationer, hvor der ikke er et fuldt tilstrækkeligt grundlag for

at frakende en ejendomsmægler godkendelsen, men hvor forholdet dog er

så groft, at det synes nødvendigt at kunne gøre ejendomsmægleren tydeligt

opmærksom på, ved en mærkbar sanktion, at den udviste adfærd er uønsket

og kan lede til en frakendelse af godkendelsen som ejendomsmægler, hvis

den fortsættes. Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at

disciplinærnævnet bør have mulighed for at sanktionere ejendomsmæglere

med en betinget frakendelse af den pågældende ejendomsmæglers

godkendelse.

Arbejdsgruppen anbefaler, at afgørelser om betinget frakendelse

offentliggøres i ikke anonymiseret form, og det bør være op til en konkret

vurdering, hvorvidt en overtrædelse af LOFE i prøveperioden skal udløse

fuldbyrdelse af den betingede frakendelse. Arbejdsgruppen anbefaler

endvidere, at prøvetiden ved en betinget frakendelse bør være på mindst 1

år og højest 5 år, og en hovedregel om en prøvetid på 2 år synes at være

passende. Det er endvidere Arbejdsgruppens opfattelse, at en sådan tydelig

formaning vil have en gavnlig effekt, idet en betinget frakendelse giver et

større incitament til at få den pågældende til at ophøre med den uønskede

adfærd med lovovertrædelser, end det incitament, som den pågældende har

med de sanktioner, som nævnet har til rådighed i dag.

Arbejdsgruppen anbefaler, at afgørelser om betinget frakendelse

offentliggøres i ikke anonymiseret form.

Erhvervsministeriet vurderer, at muligheden for, at disciplinærnævnet kan

sanktionere ejendomsmæglere med en betinget frakendelse i de sager, der

har en vis grovhed, men ikke er så grove, at en ubetinget frakendelse kan

komme på tale, ligeledes vil have en forebyggende og adfærdsregulerende

effekt samt skabe incitament til at overholde reglerne.

En betinget frakendelse vil ikke i sig selv påvirke ejendomsmægleren

mulighed for udøvelsen af sit erhverv eller muligheden for at være anført

som ansvarlig ejendomsmægler på formidlingsopdrag.

Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være proportionelt, at afgørelser om

en betinget frakendelse offentliggøres i ikke anonymiseret form i 2 år fra

afgørelsens offentliggørelse.

UDKAST

Bøder udstedt af disciplinærnævnet er gæld til det offentlige.

Disciplinærnævnet oplyser, at der sjældent udstedes bøder på over 100.000

kr. og at der er få personer, der indbringes flere gange.

Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke er behov for en udvidet

mulighed for Erhvervsstyrelsens adgang til fratagelse af en

ejendomsmæglers godkendelse ved forfaldne ubetalte bøder udstedt af

disciplinærnævnet, så længe beløbsgrænsen i den gældende § 10 i LOFE

harmonerer med praksis for bødestørrelser i disciplinærnævnet, dvs.

indeholder en beløbsgrænse der gør bestemmelsen anvendeligt i praksis.

Arbejdsgruppen anbefaler, at beløbsgrænsen for forfalden gæld til det

offentlige er ens både ved godkendelse som ejendomsmægler og

genoptagelse. Arbejdsgruppen anbefaler, at beløbsgrænsen i LOFE § 6, stk.

2, nr. 2, og § 10 og § 11, stk. 2, harmonerer med praksis for bødestørrelser i

disciplinærnævnet.

Erhvervsministeriet er enig i, at beløbsgrænsen for forfalden gæld til det

offentlige bør være ens både ved godkendelse som ejendomsmægler og

fratagelse og genoptagelse og bør harmonere med praksis for bødestørrelser

i disciplinærnævnet.

3.1.3. Den foreslåede ordning

På denne baggrund foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 33, at indføre forbud

mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af

salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger i

henhold til lov om formidling af fast ejendom m.v., hvis den

erhvervsdrivende har ubetalte forfaldne bøder udstedt af disciplinærnævnet.

En overtrædelse af et sådant forbud vil kunne straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder. Der henvises i øvrigt til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 33.

Derudover foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 29, at disciplinærnævnet får

mulighed for at udtale kritik i mindre alvorlige sager, som en formel

irettesættelse, der ikke er en frifindelse, men som er en mildere sanktion end

en advarsel. Tanken er, at det fastsættes ved bekendtgørelse, at den

pågældende ejendomsmæglers navn skal i disse tilfælde ikke offentliggøres

på disciplinærnævnets hjemmeside. Der henvises i øvrigt til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 29, 31.

Derudover foreslås det også i lovforslagets § 1, nr. 30, at disciplinærnævnet

får mulighed for at sanktionere ejendomsmæglere med en betinget

UDKAST

frakendelse. Afgørelser om betinget frakendelse offentliggøres i ikke-

anonymiseret form i 2 år fra afgørelsens offentliggørelse på

disciplinærnævnets hjemmeside, og det bør være op til en konkret

vurdering, hvorvidt en overtrædelse af LOFE i prøveperioden skal udløse

fuldbyrdelse af den betingede frakendelse. Prøvetiden ved en betinget

frakendelse bør være på mindst 1 år og højest 5 år, og en hovedregel om en

prøvetid på 2 år vurderes, at være passende. Der henvises i øvrigt til de

specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 30.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, at beløbsgrænsen for

forfalden gæld til det offentlige ved godkendelse som ejendomsmægler og

fratagelse og genoptagelse ensrettes, således at beløbsgrænsen for fratagelse

og genoptagelse nedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr., som gælder ved

godkendelse som ejendomsmægler. Erhvervsministeriet vurderer, at

grænsen herefter også harmonerer med praksis for bødestørrelser i

disciplinærnævnet. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 13 og 15.

3.2. Erhvervsmæssig rådgivning eller bistand ved af køb af fast

ejendom

3.2.1. Gældende ret

Der er ingen gældende regler i LOFE om erhvervsmæssig rådgivning eller

bistand ved køb af fast ejendom.

Muligheden for at indbringe ejendomsmæglere der formidler køb af fast

ejendom for disciplinærnævnet, blev afskaffet ved ikrafttrædelsen af den

gældende LOFE i 2015, som ophævede den gamle lov på området.

Baggrunden herfor var et ønske om at klargøre ejendomsmæglerens rolle

over for forbrugeren og således særligt tydeliggøre, at ejendomsmægleren

er sælgers repræsentant.

Udover LOFE §§ 48, 49 og 50 gælder der ikke særlige regler for

køberformidling/køberrådgivning.

Ifølge de gældende regler, behandler disciplinærnævnet klager over

godkendte ejendomsmæglere, der har tilsidesat deres pligter i forbindelse

med formidling eller udbud af salg af fast ejendom i henhold til LOFE, jf. §

52, stk. 1, 1. pkt., i LOFE.

Det betyder, at personer, som agerer køberrådgiver, køberformidler,

købermægler osv. og som har til opgave at varetage købers interesse i

forbindelse med ejendomshandlen ikke kan indbringes for

UDKAST

disciplinærnævnet, uanset om personen er uddannet og godkendt som

ejendomsmægler.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen anbefaler, at der formuleres konkrete opgaver og pligter,

samt en god skik-regel for rådgivning/formidling af køb af fast ejendom,

som også bør gælde for godkendte ejendomsmæglere. Godkendte

ejendomsmæglere, der agerer som køberformidlere/-rådgivere, bør ligeledes

kunne indbringes for disciplinærnævnet for overtrædelse af disse pligter og

god skik.

Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at det kan synes problematisk, at det kun

er den ene side af rådgivningen (sælgers ejendomsmægler) og ikke den

anden side (i form af køberformidlere/-rådgivere), der kan indbringes for

disciplinærnævnet.

Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at en forbruger, som køber fast ejendom,

og benytter sig af en køberformidler/-rådgiver, der er godkendt

ejendomsmægler, bør kunne forvente, at køberformidlingen/-rådgivningen

udøves efter de samme faglige standarder og på samme niveau, som den

rådgivning sælger modtager fra ejendomsmægleren.

Erhvervsministeriet vurderer, at der bør fastsættes konkrete opgaver og

pligter for erhvervsdrivende, der yder erhvervsmæssig rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom. Køber i en ejendomshandel

er også en forbruger, som der bør tages hensyn til i lige så høj grad som

sælger af en ejendom.

Erhvervsministeriet vurderer ligeledes, at godkendte ejendomsmæglere, der

yder erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom, bør kunne indbringes for disciplinærnævnet, for overtrædelse af

reglerne herom.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1-3, at LOFE skal finde anvendelse på

erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 22, at nyaffatte LOFE §§ 48 og 49 om

rådgivning i forbindelse med omsætning af fast ejendom, således at

bestemmelserne omhandler erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom. Det foreslås, at bestemmelsen i LOFE

UDKAST

§ 48 skal fastsætte konkrete opgaver og pligter, samt god skik for

erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom. Det foreslås herved, at der ved erhvervsmæssig rådgivning eller

bistand ved køb af fast ejendom, skal opfyldes konkrete opgaver og pligter,

som vil blive nærmere fastsat i en ny bekendtgørelse, samt god skik for

rådgivning eller bistand ved af køb af fast ejendom, som bør gælde for alle

erhvervsdrivende, herunder godkendte ejendomsmæglere.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 22, at der indsættes en hjemmel til, at

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom. Det foreslås,

at hjemlen udnyttes til at udstede en bekendtgørelse om erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, som skal

gælde for alle erhvervsdrivende

–

ikke kun godkendte ejendomsmæglere.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at godkendte ejendomsmæglere, der

yder rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, skal

kunne indbringes for disciplinærnævnet, for overtrædelse af reglerne herom.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

1-8, 22 og 26.

3.3. Øvre grænse for antal personer en ansvarlig ejendomsmægler

kan føre tilsyn med

3.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i LOFE § 28, skal der udpeges en ansvarlig

ejendomsmægler for hvert formidlingsopdrag, som er ansvarlig for de

opgaver, der udføres i forbindelse med formidlingsopdraget. Såfremt den

ansvarlige ejendomsmægler har valgt at lade visse opgaver i forbindelse

med formidlingsopdraget udføre af andre personer, er den ansvarlige

ejendomsmægler som udgangspunkt fortsat ansvarlig for disse personers

handlinger og for, at formidlingsopdraget udføres i henhold til LOFE,

herunder god ejendomsmæglerskik. Disse personer er som medhjælpere

således underlagt den ansvarlige ejendomsmæglers tilsyn, men kan ikke

ifalde et disciplinært ansvar.

Der er i dag ingen fast øvre grænse for hvor mange personer, som en

ansvarlig ejendomsmægler må føre tilsyn med. Det er således primært den

ansvarlige ejendomsmæglers eget ansvar ikke at påtage sig mere, end den

pågældende kan håndtere. I særlige tilfælde kan der også ses på

virksomhedens ansvar for, om fordelingen af ressourcerne mellem

UDKAST

ansvarlige ejendomsmæglere og andre personer i sig selv medfører, at

arbejdsbyrden for den ansvarlige ejendomsmægler bliver urimelig stor.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at der med de gældende regler kan være

et incitament til at deponere sin godkendelse som ejendomsmægler eller

fravælge at gennemgå uddannelsen som ejendomsmægler for at undgå at

blive indbragt for disciplinærnævnet. En sådan adfærd kan føre til forøget

risiko for overtrædelse af reglerne i LOFE, som ikke kan sanktioneres, og

kan dermed motivere til ikke at uddanne og registrere sig som

ejendomsmægler.

Arbejdsgruppen mener, at der kan være situationer, hvor medhjælperens

overtrædelse vil kunne være vanskelig for den ansvarlige ejendomsmægler

at opdage i tide. Samtidig er der i de gældende regler ikke fastsat nogen fast

øvre grænse for, hvor mange sager eller medhjælpere en ansvarlig

ejendomsmægler kan have ansvaret for. Det er således den ansvarlige

ejendomsmæglers eget ansvar ikke at påtage sig mere end den pågældende

kan håndtere og den ansvarlige mæglers opgave, kun at uddelegere opgaver

til medhjælpere, som er kvalificerede til at udføre disse. Noget tyder på, at

det kan være svært for den pågældende ansvarlige ejendomsmægler, der

typisk er ansat at sætte en sådan grænse overfor sin arbejdsgiver.

Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at det bør undersøges, om der i branchen

eksisterer en hensigtsmæssig fordeling af ressourcerne mellem ansvarlige

ejendomsmæglere og medhjælpere med henblik på at afdække, om der er

behov for en lovbestemt grænse for, hvor mange medhjælpere en ansvarlig

ejendomsmægler kan føre tilsyn med.

Dansk Ejendomsmæglerforenings medlemmer udgør ca. 92 % af

ejendomsmæglerbranchen. Dansk Ejendomsmæglerforening oplyser, at der

i marts 2022 var ca. 7.000 personer beskæftiget i ejendomsmæglerbranchen,

hvoraf ca. 3.500 var godkendte ejendomsmæglere og ca. 3.500 var personer,

som ikke er godkendte ejendomsmæglere (som er underlagt obligatorisk

efteruddannelse), og som er underlagt den ansvarlige ejendomsmæglers

tilsyn, men ikke selv kan ifalde et disciplinært ansvar. Cirka halvdelen af de

beskæftigede i ejendomsmæglerbranchen er således ikke uddannede

ejendomsmæglere. Dertil oplyser Dansk Ejendomsmæglerforening, at der

blandt foreningens medlemmer i stigende grad bruges eksterne konsulenter,

og at der er stor variation i, hvor mange medhjælpere der er ansat i de enkelte

ejendomsformidlingsvirksomheder.

Nogle

ejendomsformidlings-

virksomheder ansætter primært uddannede ejendomsmæglere, hvor andre

UDKAST

ejendomsformidlingsvirksomheder i større grad gør brug af muligheden for

at ansætte medhjælpere.

I Erhvervsstyrelsens Analyse af dele af ejendomsmæglerområdet fra 2013

blev det påpeget, at risikoen ved udviklingen med mange medhjælpere, der

ikke er godkendte ejendomsmæglere er, at registreringsordningen og

titelbeskyttelsen langsomt mister sin betydning. Det anføres i analysen, at

der herudover kan være en risiko for, at de mange uregistrerede

medhjælpere i branchen kan betyde, at kvaliteten af de ydelser, der gives til

forbrugerne, forringes.

Erhvervsministeriet mener, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der med de

gældende regler gives et incitament til at deponere sin godkendelse som

ejendomsmægler eller fravælge at gennemgå uddannelsen som

ejendomsmægler for at undgå at blive indbragt for disciplinærnævnet.

Erhvervsministeriet vurderer, at det ikke er muligt at gøre et personligt

disciplinært ansvar gældende over for uregistrerede medhjælpere for ikke at

overholde de pligter, som følger af LOFE, og god ejendomsmæglerskik.

Erhvervsministeriet er enig i, at der kan være situationer, hvor

medhjælperens overtrædelse vil kunne være vanskelig for den ansvarlige

ejendomsmægler at opdage i tide, herunder på grund af

ressourcefordelingen mellem den ansvarlige ejendomsmæglere og

medhjælpere.

Selvom ejendomsformidlingsvirksomhedens ledelse kan holdes ansvarlig,

hvis fordelingen af ressourcerne mellem ansvarlige ejendomsmæglere og

medhjælpere i sig selv medfører, at arbejdsbyrden for en ansvarlig

ejendomsmægler bliver urimelig stor, jf. LOFE § 52, stk. 2, og § 53, stk. 4,

fritager dette ikke den ansvarlige ejendomsmægler for ansvar i de konkrete

sager. Erhvervsministeriet anerkender, at det kan være svært for den

pågældende ansvarlige ejendomsmægler at sætte en sådan grænse overfor

sin arbejdsgiver.

En lovbestemt grænse, for hvor mange medhjælpere en ansvarlig

ejendomsmægler kan føre tilsyn med, kan være med til at motivere til at

uddanne og registrere sig som ejendomsmægler og kan dermed øge

kvaliteten af de ydelser, der gives til forbrugerne.

En lovbestemt grænse, for hvor mange medhjælpere en ansvarlig

ejendomsmægler kan føre tilsyn med, risikerer dog samtidig at øge behovet

UDKAST

for at ansætte ansvarlige ejendomsmæglere og derved øge det samlede

omkostningsniveau i en ejendomsformidlingsvirksomhed. Alternativt vil en

ejendomsformidlingsvirksomhed kunne blive tvunget til at skære ned på

antallet af opgaver, som tages ind i virksomheden, hvilket risikerer at

reducere konkurrencepresset på andre mæglere i det lokale område.

Erhvervsministeriet vurderer samlet, at en lovbestemt grænse for, hvor

mange medhjælpere en ansvarlig ejendomsmægler kan føre tilsyn med, er

nødvendig for at modvirke et uhensigtsmæssigt incitament i de gældende

regler og øge forbrugerbeskyttelsen.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 18, at der indføres en øvre grænse for,

hvor mange personer en ansvarlig ejendomsmægler kan føre tilsyn med.

Det foreslås, at en ansvarlig ejendomsmægler maksimalt kan føre tilsyn med

5 medhjælpere. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 18.

3.4. Modernisering af reglerne for disciplinærnævnet og

Nævnenes Hus

3.4.1. Gældende ret

LOFE § 51 indeholder regler om disciplinærnævnets sammensætning mv.

Det følger af bestemmelsens stk. 1, at disciplinærnævnet består af 1

formand, som skal være landsdommer. Foruden formanden skal der være

mindst 6 medlemmer, hvoraf 2 skal være ejendomsmæglere, 2 skal

repræsentere forbrugerne, og 2 skal være sagkyndige inden for

ejendomshandel. Erhvervsstyrelsen (i dag Nævnenes Hus) udpeger

formand, eventuelt formandskab og medlemmer. Formandskab og

medlemmer udpeges for en periode på 4 år.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 52 i LOFE, jf.

Folketingstidende 2013-14, A, L 137 som fremsat, side 50, at

disciplinærnævnet ikke kun er et klagenævn, men også skal medvirke til at

opretholde en god disciplin og forretningsmoral blandt ejendomsmæglere

samt ejendomsformidlingsvirksomheder og udstikke rammerne for god

ejendomsmæglerskik. Disciplinærnævnet skal derfor også varetage andre

end klagerens interesser, herunder offentlighedens interesse i, at

konstaterede lovovertrædelser påtales og sanktioneres. Det fremgår

ligeledes af bemærkningerne til den gældende § 52 i LOFE, jf.

Folketingstidende 2013-14, A, L 137 som fremsat, side 49, at såfremt

klageren taber interessen for sagen undervejs eller trækker sin klage tilbage,

UDKAST

betyder det ikke, at sagen automatisk bortfalder. Er en sag rejst, og klagen

viser sig berettiget, har klageren ikke mulighed for at standse

disciplinærnævnets sagsbehandling. Det vil bero på en konkret vurdering fra

disciplinærnævnet.

Det fremgår ikke af lovens bestemmelser, at disciplinærnævnet kan tage

klagepunkter op af egen drift. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 52 i

LOFE at disciplinærnævnet - under iagttagelse af almindelige

forvaltningsretlige regler - skal have en vis frihed til at udvide sagen efter

de oplysninger og undersøgelser, der er fremkommet under

sagsbehandlingen.

Disciplinærnævnet har allerede i dag adgang til at indgive en

politianmeldelse, men ikke en pligt hertil. Hidtil har disciplinærnævnet ikke

indgivet politianmeldelser.

Disciplinærnævnet offentliggør i dag ikke en liste med navne på

ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder på baggrund af

alle sanktioner, grove sanktioner og/eller ubetalte bøder.

Derudover anses det i dag ikke som en overtrædelse af god

ejendomsmæglerskik, hvis en ejendomsmægler ikke betaler en bøde udstedt

af disciplinærnævnet.

Efter de gældende regler stiller Erhvervsstyrelsen sekretariatsbistand til

rådighed for disciplinærnævnet og fastsætter en forretningsorden for

nævnet. I forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus i 2016 som en

selvstændig styrelse under Erhvervsministeriet blev disciplinærnævnet og

nævnets sekretariat overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus. Som

følge heraf er det nu Nævnenes Hus, der anlægger de sager, hvor det er

disciplinærnævnets afgørelser, der skal indbringes for domstolene.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I lovgivningen, der regulerer udpegninger af formandskab og medlemmer

til uafhængige administrative klageinstanser, opereres der med flere måder

at angive udpegningsperioden på, f.eks. ”Et medlem udpeges for en periode

på op til XX år” og ”Et medlem udpeges for en periode på XX år”.

For størstedelen af de uafhængige administrative klageinstanser anvendes

udpegningsperioder på op til XX år, eller det fremgår udtrykkeligt, at

udpegning af nye medlemmer i løbet af en udpegningsperiode sker for den

resterende del af perioden.

UDKAST

Når et medlem udpeges for en periode på op til XX år, kan et nyt medlem,

der udpeges, fordi et andet medlem udtræder inden periodens udløb,

udpeges for den resterende del af perioden, således at udpegningsperioden

udløber samtidig med de øvrige medlemmer af nævnet.

Når et medlem udpeges for en periode på XX år, kan et nyt medlem, der

udpeges, fordi et andet medlem udtræder inden periodens udløb, kun

udpeges for en ny periode af samme længde og ikke for den resterende del

af perioden, som løber for de øvrige medlemmer i nævnet. Det har den

betydning, at perioden for de forskellige medlemmers udpegning vil udløbe

på forskellige tidspunkter.

Erhvervsministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt at tilpasse

udpegningsperioden for formand, formandskab og medlemmer bl.a. af

disciplinærnævnet, så disse udpeges for en periode på op til 4 år i stedet for

en periode på 4 år, således at udpegninger, der foretages i løbet af en

udpegningsperiode, følger udpegningsperioden for nævnets øvrige

medlemmer.

Dette vil betyde, at processen med indhentelse af indstillinger fra de

indstillingsberettigede organisationer mv. kan ske samlet for hver ordinær

periode, således at kun udpegninger, der sker efter udtræden i løbet af en

udpegningsperiode, foretages uden for de ordinære udpegningsperioder.

Forslaget vil dermed lette den administrative proces forbundet med

udpegninger af nævnsmedlemmer for både Nævnenes Hus og for de

indstillingsberettigede organisationer.

Arbejdsgruppens mener, at hvis det fremgår direkte af lovens bestemmelser,

at disciplinærnævnet kan fortsætte sager og tage klagepunkter op af egen

drift, vil det tydeliggøre, at disciplinærnævnet også varetager andre end

klagerens interesser, herunder offentlighedens interesse i, at konstaterede

lovovertrædelser påtales og sanktioneres. Det er endvidere Arbejdsgruppens

opfattelse, at en tydeliggørelse heraf vil have en forebyggende og

adfærdsregulerende

effekt

for

ejendomsmæglere

ejendomsformidlingsvirksomheder.

Erhvervsministeriet mener ligeledes, at en tydeliggørelse af

disciplinærnævnets mulighed for at fortsætte sager og tage klagepunkter op

af egen drift vil have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt.

UDKAST

Arbejdsgruppen påpeger, at disciplinærnævnet behandler sager om, at

godkendte ejendomsmæglere har tilsidesat de pligter, som følger af LOFE,

forskrifter udstedt i medfør heraf og god ejendomsmæglerskik. Da reglerne

om misbrug af titel alene angår personer, der ikke er godkendte

ejendomsmæglere, vil det i udgangspunktet ikke være en naturlig opgave

for et disciplinærnævn at foretage politianmeldelse af personer, der ikke er

godkendte ejendomsmæglere. Det er på den baggrund Arbejdsgruppens

opfattelse, at en egentlig pligt for disciplinærnævnet til at foretage

politianmeldelse ikke vil være hensigtsmæssig. Såfremt disciplinærnævnet

konstaterer, at en eller flere af de indklagede i en given sag anvender

betegnelsen ejendomsmægler, uden at være godkendt ejendomsmægler, bør

disciplinærnævnet efter Arbejdsgruppens opfattelse oversende de relevante

sagsakter til Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om der skal

indgives en politianmeldelse. Det er endvidere Arbejdsgruppens opfattelse,

at en sådan praksis vil sikre, at der foretages en konkret vurdering i forhold

til hver enkelt sag, og at der indgives politianmeldelse i de sager, hvor der

findes grundlag herfor.

Erhvervsministeriet er enig i, at en pligt for disciplinærnævnet til at foretage

politianmeldelse af personer, der ikke er godkendte ejendomsmæglere, ikke

vil være hensigtsmæssigt. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den af

Arbejdsgruppen foreslåede praksis vil sikre at der indgives politianmeldelse

i de sager, hvor der findes grundlag herfor.

Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt disciplinærnævnet bør offentliggøre

liste

med

navne

på

ejendomsmæglere

ejendomsformidlingsvirksomheder på baggrund af alle sanktioner, grove

sanktioner og/eller ubetalte bøder. Arbejdsgruppen har ligeledes overvejet,

om sanktioner om betingede frakendelser bør fremgå af listen.

Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at det ikke vil være proportionalt at

offentliggøre en liste med navne på ejendomsmæglere og

ejendomsformidlingsvirksomheder på baggrund af alle sanktioner, og at der

bør være en forudsigelighed af, hvornår en person eller virksomhed kommer

på listen.

Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være proportionelt, og at det

kan have en forebyggende effekt, hvis disciplinærnævnet offentliggør en

liste

med

navne

over

ejendomsmæglere

ejendomsformidlingsvirksomheder, der ikke betaler bøder udstedt af

disciplinærnævnet, efter udløbet af betalingsfristen og efter de sædvanlige

UDKAST

rykkerprocedurer som har medført, at bøden er blevet oversendt til

Gældsstyrelsen med henblik på inddrivelse.

Efter de gældende regler skal afgørelser, hvor en ejendomsmægler er fundet

skyldig, anonymiseres efter 2 år. Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at en

øget mulighed for offentliggørelse ikke bør gå ud over en tidsmæssig

begrænsning på 2 år, som er fundet proportionelt i forhold til forholdets

karakter, privatlivets fred, forvaltningens tavshedspligt og de

samfundsmæssige hensyn.

En øget mulighed for offentliggørelse af ejendomsmæglere, der ikke har

betalt bøder udstedt af disciplinærnævnet, er efter Arbejdsgruppens

opfattelse endnu mere indgribende end den nuværende mulighed for

offentliggørelse, idet det omhandler fysiske personers økonomiske forhold.

Derfor bør der i høre grad tages hensyn til privatlivets fred og sikre

proportionalitet. Derfor er det Arbejdsgruppens opfattelse, at den

tidsmæssige periode, hvor en ejendomsmægler kan stå på en sådan liste, bør

forkortes.

På den baggrund er det Arbejdsgruppens opfattelse, at en ejendomsmægler

eller ejendomsformidlingsvirksomhed ikke bør fremgå af listen i mere end

1 år. Ejendomsmægleren eller ejendomsformidlingsvirksomheden bør have

mulighed for at kunne henvende sig til disciplinærnævnet med

dokumentation for betaling af bøden inkl. eventuelle renter mv. (f.eks. ved

fremvisning af en gældsattest udstedt af Gældsstyrelsen) for derved at blive

slettet fra listen tidligere end efter 1 år.

Erhvervsministeriet er enig i Arbejdsgruppens overvejelser om

offentliggørelse af en liste med navne over ejendomsmæglere og

ejendomsformidlingsvirksomheder. Erhvervsministeriet er ligeledes enig i

Arbejdsgruppens opfattelse om offentliggørelse af en liste med navne over

ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der ikke betaler

bøder udstedt af disciplinærnævnet, og at en ejendomsmægler ikke bør

fremgå af listen i mere end 1 år.

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, hvorvidt det bør anses for at være

i strid med god ejendomsmæglerskik, hvis en ejendomsmægler ikke betaler

en bøde, som er udstedt af disciplinærnævnet. Hertil har Arbejdsgruppen

overvejet, hvorvidt disciplinærnævnet bør have mulighed for at genåbne

sager af egen drift, hvor forfaldne bøder ikke er betalt.

UDKAST

Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at det bør være en overtrædelse af god

ejendomsmæglerskik, hvis en forfalden bøde til disciplinærnævnet ikke

betales, og at det kan anses som en færdigbehandling af den pågældende

sag, hvis disciplinærnævnet får mulighed for at genåbne sådanne sager af

egen drift. Det er endvidere Arbejdsgruppens opfattelse, at en sådan praksis

vil have en adfærdsregulerende effekt, og at det vil skabe større incitament

til at betale bøder, der er udstedt af disciplinærnævnet.

Erhvervsministeriet vurderer, at det bør være en overtrædelse af god

ejendomsmæglerskik, hvis en forfalden bøde til disciplinærnævnet ikke

betales, da det vil have en adfærdsregulerende effekt, og at det vil skabe

større incitament til at betale bøder, der er udstedt af disciplinærnævnet.

Endelig finder Erhvervsministeriet, at det vil være en naturlig konsekvens

af overførelsen af disciplinærnævnet og dettes sekretariat fra

Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus, at loven tilrettes så

sekretariatsfunktionen for disciplinærnævnet hører under Nævnes Hus.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 1, nr. 24, at ændre § 51, stk.

1, 4. pkt., i LOFE, således at formandskab og medlemmer udpeges for en

periode på op til 4 år i stedet for en periode på 4 år. Med forslaget kan

udpegninger, der foretages i løbet af en udpegningsperiode, følge

udpegningsperioden for nævnets øvrige medlemmer. Der er med forslaget

ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsers anvendelsesområde.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 28, at det tydeliggøres i LOFE,

at i tilfælde af at en klage er indgivet for disciplinærnævnet, kan

disciplinærnævnet fortsætte sagsbehandlingen, selvom klager tilbagekalder

klagen, og at disciplinærnævnet ligeledes kan tage klagepunkter op af egen

drift, hvis nævnet finder grundlag herfor.

Endelig foreslås i lovforslagets § 1, nr. 28, at disciplinærnævnet skal

oversende relevante sagsakter til Erhvervsstyrelsen med henblik på en

vurdering af, om der bør indgives en politianmeldelse, når

disciplinærnævnet konstaterer, at en eller flere af de indklagede i en given

sag anvender betegnelsen ejendomsmægler, uden at være godkendt

ejendomsmægler.

Derudover foreslås i lovforslagets § 1, nr. 31, at disciplinærnævnet

offentliggør en liste med navne over de ejendomsmæglere og

ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte bøder udstedt

UDKAST

af disciplinærnævnet. Tanken er at reglerne i bekendtgørelse om

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere for offentliggørelse ændres,

således at en ejendomsmægler ikke fremgår af listen i mere end 1 år.

Endvidere foreslås i lovforslagets § 1, nr. 28, at det skal fremgå af loven, at

det anses som en overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, hvis en

ejendomsmægler ikke betaler en bøde udstedt af disciplinærnævnet.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 40, at bestemmelserne i lovens

kapitel 7 om disciplinærnævnet, kapitel 8 om udveksling af oplysninger og

kapitel 10 om klageadgang, præciseres, så det fremgår, at hvor det er

Erhvervsstyrelsens afgørelser, der skal indbringes for domstolene, er det

fremover Erhvervsstyrelsen, der anlægger sag ved domstolene, mens det er

Nævnenes Hus, der anlægger sag vedrørende prøvelse af

disciplinærnævnets afgørelser i de omhandlede tilfælde.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

24, 28, 31, 40.

3.5. Afskaffelse af klagegebyret

3.5.1. Gældende ret

Efter den gældende § 52 i LOFE, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere

regler om, at klageren skal betale et gebyr til disciplinærnævnet for at få

behandlet en klage. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr.

356 af 18. april 2016 om gebyr vedrørende klager til og driften af

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

or behandling af en klage ved disciplinærnævnet opkræves i dag et gebyr

på 250 kr. Gebyret opkræves alene hos forbrugere, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, i lov

om formidling af fast ejendom m.v. Gebyret tilbagebetales til forbrugeren,

hvis denne får helt eller delvist medhold i klagen.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Klagegebyret for indbringelse af en klage til disciplinærnævnet blev indført

i 2015. Baggrunden for indførelsen af klagegebyret var, at klagegebyret

skulle medvirke til, at forbrugerne nøje overvejer, hvorvidt der er grundlag

for at indlevere en klage til disciplinærnævnet for at sikre, at antallet af

åbenbart grundløse klager mindskes.

Disciplinærnævnet oplyser, at modtagelse/afvisning af åbenbart grundløse

klager sker meget sjældent, og at nævnet ikke efter 1. januar 2017 har haft

grundlag for at afvise en klage som værende åbenbart grundløs.

UDKAST

I 2020 blev der indbetalt 9.500 kr. i form af klagegebyrer til

disciplinærnævnet, hvilket svarer til 38 klager. I den forbindelse blev der

returneret 5.700 kr., hvilket svarer til 23 klager. Dette indebærer, at

klagegebyret i 2020 bidrog til finansieringen af disciplinærnævnet med

3.750 kr. Det vil sige, at klagegebyret i 2020 udgjorde 0,19 % ud af

disciplinærnævnets samlede indtægter. Derudover er det relevant at

bemærke, at der er administrativt arbejde - og dermed udgifter - forbundet

med både opkrævning af klagegebyret og eventuel tilbagebetaling af

klagegebyret, i de sager, hvor klageren får medhold. Klagegebyret har

således en meget begrænset finansiel betydning for driften af

disciplinærnævnet i dag og formodes nærmere at være en udgift for

disciplinærnævnet, henset til det administrative arbejde, der er forbundet

med tilbagebetaling af klagegebyrer.

Advokatnævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. Klagegebyret blev

indført i 2020, og formålet med ændringen var bl.a. at søge at mindske

antallet af åbenbart grundløse klager med henblik på at sikre, at

Advokatnævnet kan bruge sine ressourcer bedst muligt. I forbindelse med

indførelsen af gebyret, blev der hentet inspiration fra Revisornævnet, hvor

der ligeledes er et klagegebyr på 500 kr. Disciplinær- og klagenævnet for

beskikkede bygningssagkyndige behandler klager over tilstandsrapporter,

der er udarbejdet under huseftersynsordningen (klagesager). Disciplinær- og

klagenævnet kan af egen drift indlede en disciplinærsag mod en

bygningssagkyndig og klagegebyret for klagesager er 275 kr.

Ved sammenligningen af klagegebyret, er det dog relevant at være

opmærksom på, at der er etableret et offentligt tilsyn med både advokater

og revisorer, men at der ikke er et offentligt tilsyn med ejendomsmæglere.

Det er også relevant at være opmærksom på, at det typisk er forbrugere, der

klager i sager om ejendomshandel, hvorimod det typisk er Erhvervsstyrelsen

i forbindelse med tilsyn eller private erhvervsdrivende der klager over

revisorer. Derudover er det en relevant forskel, at disciplinærnævnet har

mulighed for at fortsætte og i visse tilfælde udvide en sag uafhængigt af

forbrugerens klage

–

det kan Advokatnævnet f.eks. ikke.

Der er ikke etableret et offentligt tilsyn med ejendomsmæglere, og

forbrugere er ikke altid klar over, om ejendomsmæglere handler i

overensstemmelse med deres pligter iht. LOFE og god

ejendomsmæglerskik. Det er derfor Arbejdsgruppens opfattelse, at det er

vigtigt, at når en forbruger fatter mistanke om en overtrædelse, at

UDKAST

forbrugeren ikke på grund af et klagegebyr afholder sig fra at klage til

disciplinærnævnet.

Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at flere forbrugere formentlig vil klage

hvis klagegebyret afskaffes, og at det vil have en forebyggende og

adfærdsregulerende

effekt

for

både

ejendomsmæglere

ejendomsformidlingsvirksomheder samt skabe incitament til at overholde

reglerne.

Derudover har klagegebyret en meget begrænset finansiel betydning for

driften af disciplinærnævnet i dag og formodes nærmere at være en udgift

for disciplinærnævnet, henset til det administrative arbejde, der er forbundet

med inddrivelse og tilbagebetaling af klagegebyrer.

Det er på den baggrund Erhvervsministeriets opfattelse, at det vil være

hensigtsmæssigt at afskaffe klagegebyret.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 28, at afskaffe klagegebyret for at få

behandlet en sag af disciplinærnævnet. Der henvises til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 28.

3.6. Oplysninger i Ejendomsmæglerregistret

3.6.1. Gældende ret

Erhvervsstyrelsen fører som registreringsmyndighed på erhvervsområdet en

række

offentligt

tilgængelige

registre,

herunder

CVR

Ejendomsmæglerregistret.

Erhvervsstyrelsen kan i medfør af § 5, stk. 3, i LOFE fastsætte nærmere

regler om Ejendomsmæglerregistrets førelse. Denne bemyndigelse er

udmøntet i bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2016 om godkendelse og

registrering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret.

Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om kravene for at blive optaget

i Ejendomsmæglerregistret, men ikke om hvilke oplysninger der

offentliggøres i registeret.

Erhvervsstyrelsens Ejendomsmæglerregister er et offentligt register og

fremgår af CVR.

Det fremgår af § 8, stk. 2, i LOFE, at en ejendomsmægler, der har deponeret

sin

godkendelse

fra

Ejendomsmæglerregistret,

slettes

fra

Ejendomsmæglerregisteret. Det samme gør sig gældende når en

UDKAST

ejendomsmæglers godkendelse bortfalder, fratages eller frakendes, jf. § 11,

stk. 1, i LOFE. I praksis slettes en ejendomsmægler, der deponerer sin

godkende, ikke fra Ejendomsmæglerregistret. I praksis ændrer

ejendomsmægleren status fra aktiv til deponeret i Ejendomsmæglerregistret.

Det samme gør sig gældende når en ejendomsmæglers godkendelse

bortfalder, fratages eller frakendes.

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at lovteksten bør bringes i overensstemmelse

med funktionaliteten i Ejendomsmæglerregistret, således det fremgår at en

deponering af en godkendelse registreres som deponering. Det samme gør

sig gældende for bortfald, fratagelse og frakendelse af godkendelse.

3.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, 12 og 14-16, at lovteksten bringes i

overensstemmelse med funktionaliteten i Ejendomsmæglerregistret, således

at en deponering af en godkendelse fremgår som deponering. Det samme

gør sig gældende for bortfald, fratagelse og frakendelse af godkendelse.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

11,12 og 14-16.

3.7. Lov om juridisk rådgivning

3.7.1. Gældende ret

Lov om juridisk rådgivning finder i medfør af lovens § 1, stk. 1, anvendelse

på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed med rådgivning

af overvejende juridisk karakter, når modtageren af rådgivningen

(forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Rådgiveren har

bevisbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af loven. Af de specielle

bemærkninger til bestemmelsen fremgår, at rådgivning af overvejende

juridisk karakter skal forstås sådan, at rådgiverens hovedydelse består i

juridisk rådgivning. Er den juridiske rådgivning accessorisk i forhold til

anden rådgivning, falder rådgivningen uden for lovens anvendelsesområde,

jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 1995.

Det følger af lovens § 1, stk. 2, at loven ikke omfatter juridisk rådgivning,

der ydes af advokater som led i udøvelsen af selvstændig

advokatvirksomhed. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til

bestemmelsen, at undtagelsen er begrundet i, at sådanne advokater er

omfattet af retsplejelovens regler, jf. jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A

side 1989.

UDKAST

Det følger endvidere af lovens § 1, stk. 3, at loven ikke omfatter juridisk

rådgivning ydet af finansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og

erhvervsministeren har udstedt regler om god skik på det pågældende

område. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, at

undtagelsen er begrundet i, at der på tidspunktet, hvor forslaget til lov om

juridisk rådgivning blev fremsat, for disse virksomheder allerede var fastsat

regler om god skik i forbindelse med rådgivning, jf. Folketingstidende 2005-

06, tillæg A, side 1989.

Det fremgår af § 2, stk. 6, i lov om juridisk rådgivning, at en rådgiver ikke

må modtage betroede midler fra kunden eller på kundens vegne.

Det fremgår endvidere af § 2, stk. 7, i lov om juridisk rådgivning, at en

rådgiver ikke må yde rådgivning i en sag i tilfælde, hvor rådgiveren selv

eller dennes nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i

sagens udfald. Det samme gælder i tilfælde, hvor rådgiveren eller dennes

nærtstående samtidig rådgiver eller tidligere i samme sag har rådgivet andre,

der har en sådan interesse.

Det fremgår videre af § 3 i lov om juridisk rådgivning, at

forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse af loven og

forskrifter udstedt i medfør af lovens § 2, stk. 8. Tilsynet føres efter

markedsføringslovens regler.

3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der gælder i dag ingen undtagelser fra lov om juridisk rådgivnings

anvendelsesområde i forhold til erhvervsmæssig juridisk rådgivning i

forbindelse med køb af fast ejendom. Erhvervsmæssig rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, som har karakter af juridisk

rådgivning, er således efter omstændighederne omfattet af lov om juridisk

rådgivning og den tilhørende bekendtgørelse om god skik for juridisk

rådgivning.

Hvis den erhvervsdrivendes rådgivning eller bistand i forbindelse med køb

af fast ejendom har karakter af juridisk rådgivning, vil rådgivningen således

efter omstændighederne være omfattet af lov om juridisk rådgivning og

bekendtgørelse nr. 684 af 22. juni 2006 om god skik for juridisk rådgivning.

Med lovforslaget foreslås anvendelsesområdet for LOFE udvidet til også at

omfatte erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af

fast ejendom. Derudover vil hjemlen i den foreslåede § 48, stk. 7, i LOFE,

UDKAST

til at udstede en bekendtgørelse om erhvervsmæssig rådgivning eller bistand

i forbindelse med køb af fast ejendom blive udnyttet.

Dette indebærer, at både lov om juridisk rådgivning med tilhørende

bekendtgørelse og LOFE med tilhørende bekendtgørelse vil finde

anvendelse på erhvervsmæssig rådgivning eller bistand ydet i forbindelse

med køb af fast ejendom. Efter Erhvervsministeriet opfattelse er denne

retsstilling uhensigtsmæssigt, idet de nævnte regelsæt indeholder

bestemmelser, der er indbyrdes modstridende i forhold til reguleringen af

interessekonflikter, betroede midler og tilsyn.

3.7.3. Den foreslåede ordning

Med henblik på at undgå uoverensstemmelser mellem lov om juridisk

rådgivning og LOFE foreslås det, at der i LOFE og i den tilhørende

bekendtgørelse gennemføres en særskilt regulering af interessekonflikter,

betroede midler og tilsyn ved juridisk rådgivning ydet i forbindelse med køb

af fast ejendom.

Det foreslås derfor, at det i lovforslagets § 2 fastsættes, at § 2, stk. 6 og 7, i

lov om juridisk rådgivning ikke omfatter erhvervsmæssig juridisk

rådgivning ydet i forbindelse med køb af fast ejendom, i det omfang der er

fastsat særskilte regler herom. Det foreslås endvidere, at det samme sted

fastsættes, at § 3 i lov om juridisk rådgivning ikke omfatter ikke

erhvervsmæssig juridiske rådgivning ydet af en godkendt ejendomsmægler.

Dette indebærer, at de nævnte områder fremover vil være reguleret af LOFE

og i den tilhørende bekendtgørelse for så vidt angår juridisk rådgivning ydet

i forbindelse med køb af fast ejendom.

Herefter vil køberrådgiveren fremover kunne modtage betroede midler i det

omfang, erhvervsministeren har udstedt regler om erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom. Endvidere

vil interessekonflikter være reguleret af den foreslåede § 48, stk. 6, i LOFE,

hvorefter der må ydes rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom, hvis køberen oplyses om interessekonflikten. Endelig vil

Forbrugerombudsmanden

ikke

føre

tilsyn

med

godkendte

ejendomsmæglere.

De øvrige bestemmelser i lov om juridisk rådgivning vil fortsat finde

anvendelse hvad angår juridisk rådgivning ydet i forbindelse med køb af fast

ejendom.

UDKAST

Hvis lovforslaget vedtages, vil der administrativt og i overensstemmelse

med ovenstående blive skabt overensstemmelse mellem bekendtgørelse om

god skik for juridisk rådgivning og den bekendtgørelse, der vil blive udstedt

med hjemmel i LOFE.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

I 2020 blev der indbetalt 9.500 kr. i form af klagegebyrer til

disciplinærnævnet, hvilket svarer til 38 klager. I den forbindelse blev der

returneret 5.700 kr., hvilket svarer til 23 klager. Dette indebærer, at

klagegebyret i 2020 bidrog til finansieringen af disciplinærnævnet med

3.750 kr. Det vil sige, at klagegebyret i 2020 udgjorde 0,19 % ud af

disciplinærnævnets samlede indtægter. Derudover er det relevant at

bemærke, at der er et administrativt arbejde

–

og dermed udgifter

–

forbundet med både opkrævning af klagegebyret og eventuel tilbagebetaling

af klagegebyret, i de sager, hvor klageren får medhold. Lovforslaget del om

en ændring af LOFE vurderes således at medføre positive

implementeringskonsekvenser på grund af et mindre ressourceforbrug i

Nævnenes Hus som følge af fjernelsen af klagegebyret.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om

digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med princip 1, om enkle og

klare regler, idet de vil blive udformet på en entydig og konsistent måde.

Lovforslaget understøtter digital kommunikation i overensstemmelse med

princip 2, idet lovforslaget ikke ændrer på, at kommunikation med

ejendomsmæglere foregår digitalt.

Lovforslaget opfylder princip 3 om mere automatisk sagsbehandling, idet

sagsbehandling vedrørende optagelse i Ejendomsmæglerregistret eller

indgivelse af en klage til disciplinærnævnet foregår digitalt.

Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs

–

ensartede

begreber og genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive taget

udgangspunkt i de begreber, der allerede følger af lovgivningen.

Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker

datahåndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af

myndighederne.

UDKAST

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der taget hensyn til princip 6 om

anvendelse af offentlig infrastruktur, da ændringerne ikke vil påvirke den

måde, hvorpå personer i dag indsender ansøgning om optagelse i

Ejendomsmæglerregistret eller indsender en klage til disciplinærnævnet.

Endeligt er der ved udarbejdelsen af lovforslaget taget hensyn til princip 7

om forebyggelse af snyd og fejl, da der ikke ændres i de gældende regler,

hvorefter Erhvervsstyrelsen kontrollerer og godkender alle ansøgninger om

godkendelse

som

ejendomsmægler

optagelse

Ejendomsmæglerregisteret.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Erhvervsstyrelsens Område For Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at

lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

Dog vurderes at lovforslaget medfører øvrige efterlevelsesomkostninger for

erhvervslivet, idet en lovbestemt grænse for hvor mange medhjælpere en

ansvarlig ejendomsmægler kan føre tilsyn med, kan risikere at øge behovet

for at ansætte ansvarlige ejendomsmæglere og derved øge det samlede

omkostningsniveau i en ejendomsformidlingsvirksomhed. Alternativt vil en

ejendomsformidlingsvirksomhed kunne blive tvunget til at skære ned på

antallet af opgaver, som tages ind i virksomheden, hvilket risikerer at

reducere konkurrencepresset på andre mæglere i det lokale område. Hertil

skal det bemærkes, at der er stor variation i, hvor mange medhjælpere der er

ansat i de enkelte ejendomsformidlingsvirksomheder. Nogle

ejendomsformidlingsvirksomheder

ansætter

primært

uddannede

ejendomsmæglere, hvor andre ejendomsformidlingsvirksomheder i større

grad gør brug af muligheden for at ansætte medhjælpere.

Lovforslagets del om, at godkendte ejendomsmæglere, der agerer som

køberformidlere/-rådgivere ligeledes skal kunne indbringes for

disciplinærnævnet, kan medføre en stigning i antallet af sager, der

indbringes for nævnet. Det vurderes, at det ikke vil få betydning for

disciplinærnævnets sammensætning, men idet disciplinærnævnets

kompetence alene udvides til sager der vedrører personer, der allerede er

godkendte ejendomsmæglere, vil udvidelsen af nævnets kompetence ikke i

sig selv føre til en øget indtægt til nævnet i form af det gebyr, som

ejendomsmæglerne betaler til driften af nævnet. Og idet de foreslåede

ændringer kan medføre en stigning i antallet af sager til nævnet, kan

UDKAST

ændringerne også betyde højere økonomiske omkostninger til at drive

nævnet, hvilket vil kunne betyde en forhøjelse af gebyropkrævningen fra

ejendomsmæglerne.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. juli 2022 til den 2.

september 2022 været sendt i høring og i fornyet høring den xx. februar

2023 til den xx.xx.2023.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring fra den 22. juli 2022 til

den 2. september 2022 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Accura Advokataktieselskab, ADIPA, Advokatfirmaet Vingaardshus,

Advokatsamfundet, Advokatrådet, Aera-IP, Akademiet for de Tekniske

Videnskaber, Akademikernes, ALK-Abelló, Alkohol & Samfund, AMBU

A/S, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Arla Foods, ATP

–

Arbejdsmarkedets Tillægs

Pension, Awapatent A/S, Bager- og Konditormestre I Danmark, Bech-

Bruun Advokatfirma, Bender von Haller Dragsted, Benzinforhandlernes

Fælles Repræsentation, Beskæftigelsesministeriet, BL

–

Danmarks Almene

Boliger, Blå Kors, Boghandlerforeningen, Bryggeriforeningen, Budde,

Schou A/S, BUPL, Børne- og Undervisningsministeriet, Børnerådet,

Carlsberg A/S, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS

–

Center for

Politiske Studier, CEREDA, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, Coloplast

A/S, Computershare, Convatec A/S, Coop Danmark A/S, COPA

Copenhagen Patents, Copenhagen Business School, DAKO A/S,

DAKOFO, Danders & More Advokatfirma, Danfoss A/S, Danish Venture

Capital and Private Equity Association, Danmarks Apotekerforening,

Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Nationalbank, Danmarks Restauranter

og Caféer,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,

Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk

Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme (DCAA),

UDKAST

Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk

Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP), Dansk

Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri (DACG), Dansk Frisør og

Kosmetikerforbund, Dansk Industri, Dansk Industri Byggeri, Dansk

Initiativ for Etisk Handel, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk

Standard, Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Ungdoms

Fællesråd (DUF), Danske Advokater, Danske Annoncører og

Markedsførere, Danske Cykelhandlere, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening,

Danske

Guldsmede

Urmagere,

Danske

Helsekostforretningers Brancheforening, Danske Maritime, Danske

Rederier, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Datatilsynet, De Fries &

Tufekovic IP, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,

Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening,

Det Økonomiske Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, DIRF

–

Dansk

Investor Relations Forening, Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere,

DLA Piper Denmark Law Firm, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, DRC

–

Danmarks Restauranter & Cafeer, Drivkraft

Danmark, DSK

–

De Samvirkende Købmænd, Effektivt Landbrug,

EjendomDanmark,

Ejendomsmæglernes

Landsorganisation,

Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering, F.L. Smidth & Co. A/S,

Ferring A/S, Ferrosan A/S, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Finans Danmark, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Finansministeriet, Finanstilsynet, First North,

Fiskeristyrelsen,

Focus

Advokater,

Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af

Socialchefer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Industriel

Retsbeskyttelse,

Forhandlingsfællesskabet,

Formanden

for

Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet,

Forumadvokater A/S, Fotobranchen, Frederiksberg Kommune, FSR

–

Danske Revisorer, Færøernes Landsstyre (Rigsombudsmanden), Gea NIRO

A/S, Geodatastyrelsen, GN Store Nord A/S, Gorrissen Federspiel

Kierkegaard, GRAKOM, Grønlands Selvstyre, H. Lundbeck A/S, Haldor

Topsøe A/S, Hammelsvang Consult, Hans Harding Holding ApS,

Helsebranchens Leverandørforening, HK, Holme Patent A/S, HORESTA,

Horten, Høiberg ApS, Ingeniørforeningen i Danmark, Inspicos, Institut for

Menneskerettigheder,

Intertrust

(Denmark),

IT-Branchen,

Justitsministeriet, KBH

–

Commerce & Culture,

KFUM’s Sociale Arbejde

i Danmark, Kirk Larsen & Ascanius, Kirkeministeriet, KL, Klagenævnet for

Ejendomsformidling, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Komiteen

for

god

Selskabsledelse,

Komiteen

for

sundhedsoplysning,

Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening,

UDKAST

Kristelig Fagbevægelse, Kromann Reumert, Kræftens bekæmpelse,

Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Københavns Kommune, Københavns

Politi, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes

Fællesråd, Landsdækkende Banker, Landsforeningen Lænken, Larsen &

Birkeholm A/S, Ledernes Hovedorganisation, LEGO Holding A/S, LEGO

Juris A/S, LEO-Pharma A/S, LIF Lægemiddelindustriforeningen,

Ligebehandlingsnævnet, Lokale Pengeinstitutter, Lund Elmer Sandager

Advokatfirma, Lægeforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Løje IP,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, Miljøministeriet,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, MM Patents ApS,

NASDAQ OMX Copenhagen A/S, NKT A/S, Nordia Advokatfirma, Nordic

Patent Service, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Nærbutikkernes

Landsforening, Opfinderforeningen.dk, Optikerforeningen, Orsnes Patent

ApS, Ostehandlerforeningen Danmark, Oticon A/S, OXFAM IBIS

–

International Bistand, Parcelhusejernes Landsforening, Patentgruppen ApS,

Patrade

A/S,

Penneo,

Plesner,

Plougmann

Vingtoft

A/S,

Politidirektørforeningen, Promaxx Ejendomsadministration, Radiometer

Medical A/S, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Rockwool International A/S,

Roskilde Universitet Center (RUC), Roskilde Universitetscenter, SEGES,

Sex og samfund, Sikkerhedsbranchen, Sikkerhedsstyrelsen, Sirius

Advokater, Skatteministeriet, Skattestyrelsen, SMVdanmark, Social- og

ældreministeriet, Statsadvokaten for Særlig kriminalitet, Statsadvokaturen

for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet,

Statsministeriet,

Sportsbranchen

DK,

Sundhedsministeriet,

Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten,

Søfartsstyrelsen, Takeda A/S, Teknologisk Institut, Transportministeriet,

TROPA, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet,

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Urmagernes og Optikernes

landssammenslutning, Vestas Wind Systems A/S, Viking Life-Saving

Equipment A/S, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark, VKR-Holding

A/S, VP Securities og værdipapircentralen, WTC-advokaterne, Zacco

Danmark A/S, Aalborg Universitet, Aarhus BSS og Århus Universitet.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den xx. februar 2023 til den

xx.xx.2023 været sendt i fornyet høring. Høringsperioden er forkortet, idet

lovforslaget har været i høring tidligere. Udkastet er sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[…]

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

––

Ingen

Implementeringskonsekvenser Lovforslaget del om en ændring

for stat, kommuner og regioner af LOFE vurderes at medføre

positive

implementeringskonsekvenser

på grund af et mindre

ressourceforbrug i Nævnenes

Hus som følge af fjernelsen af

klagegebyret.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Lovforslagets del om, at

godkendte

ejendomsmæglere,

der

agerer

som

køberformidlere/-rådgivere

ligeledes

skal

kunne

indbringes

for

disciplinærnævnet,

kan

medføre en stigning i antallet

af sager, der indbringes for

nævnet, kan betyde højere

økonomiske omkostninger til

at drive nævnet, hvilket vil

kunne betyde en forhøjelse af

gebyropkrævningen

fra

ejendomsmæglerne.

Erhvervsstyrelsens Område

For Bedre Regulering (OBR)

har vurderet, at det samlede

lovforslag

medfører

administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at

være under 4 mio. kr.,

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

UDKAST

hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ikke relevant.

Er i strid med de fem

principper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om formidling af fast

ejendom m.v. (LOFE), at loven finder anvendelse ved erhvervsmæssig

formidling af salg af fast ejendom.

Det foreslås, at der efter »ejendom« indsættes et komma og at ordet »og«

udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås

at der indsættes et nyt nr. 3, i den gældende § 1, stk. 1, i LOFE.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 1, stk. 1, nr. 2, i LOFE, at loven finder

anvendelse ved erhvervsmæssigt udbud og salg af fast ejendom.

Det foreslås at, ordlyden ændres fra »ejendom« til »ejendom, og«.

Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås

at der indsættes et nyt nr. 3, i den gældende § 1, stk. 1, i LOFE.

Til nr. 3

UDKAST

Der er ingen gældende regler i LOFE om erhvervsmæssig rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 1, stk. 1, nr. 3,

hvorefter loven finder

anvendelse på erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom.

Ændringen vil medføre, at lovens anvendelsesområde udvides til også at

omfatte erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af

fast ejendom. Læs nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 22.

Til nr. 4

Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i LOFE, at med undtagelse af reglerne

i § 19, stk. 3, §§ 21, 27 og 36, § 37, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2 og 3, og §§

39, 40, 41, 42 og 46 gælder kapitel 4 og 5 ikke for aktiviteter omfattet af stk.

1, nr. 2.

Det foreslås at indsætte et

nyt 2. pkt.,

hvorefter at kapitel 5 ikke gælder for

aktiviteter omfattet af stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen vil betyde, at bestemmelserne i kapitel 5 om

ejendomsformidling ikke vil finde anvendelse ved erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom. De øvrige

bestemmelser i loven vil således finde tilsvarende anvendelse ved

erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom.

Til nr. 4

Det følger af den gældende § 1, stk. 4, i LOFE, at §§ 48 og 49 gælder for

enhver erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller bistand i forbindelse

med omsætning af fast ejendom.

Det foreslås at nyaffatte

§ 1, stk. 4,

således at §§ 48 og 49 gælder for enhver

erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller bistand i forbindelse med køb

af fast ejendom, dog ikke jordfordelingsplanlæggere som led i udøvelsen af

jordfordelingsprocessen, advokater som led i udøvelsen af selvstændig

advokatvirksomhed, samt finansielle virksomheder for så vidt der er

selvstændige regler som regulerer det pågældende erhverv.

Nyaffattelsen vil medføre, at §§ 48 og 49 i LOFE som udgangspunkt vil

gælde for enhver erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller bistand i

UDKAST

forbindelse med køb af fast ejendom. Bestemmelserne vil således ikke kun

gælde for godkendte ejendomsmæglere, der yder rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom. Nyaffattelsen skal ses i sammenhæng

med at §§ 48 og 49 i LOFE foreslås nyaffattet, jf. lovforslagets § 1, nr. 22,

hvorefter bestemmelserne fastsætter regler om erhvervsmæssig rådgivning

eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.

Nyaffattelsen vil endvidere medføre, at §§ 48 og 49 i LOFE ikke vil gælde

for

jordfordelingsplanlæggere

som

led

udøvelsen

jordfordelingsprocessen i henhold til lov om jordfordeling og offentligt køb

og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.v.

(jordfordelingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, da dette

er særskilt reguleret i jordfordelingsloven og bekendtgørelse nr. 331 af 25.

marts 2013 om jordfordeling. Ændringen vil ligeledes medføre, at §§ 48 og

49 ikke vil gælde for advokater som led i udøvelsen af selvstændig

advokatvirksomhed, samt finansielle virksomheder for så vidt der er

selvstændige regler som regulerer det pågældende erhverv. Undtagelsen af

advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed, skal ses

i sammenhæng med at dette er omfattet af retsplejelovens regler om

advokater. Undtagelsen af finansielle virksomheder skal ses i sammenhæng

med, at finansielle virksomheder allerede i dag er omfattet af god skik-regler

i forbindelse med rådgivning. Desuden fører Finanstilsynet tilsyn med

finansielle virksomheders overholdelse af reglerne.

Til nr. 6

Der er i dag ingen regler om lovens anvendelsesområde i forhold til den

faste ejendoms beliggenhed i forbindelse med erhvervsmæssig rådgivning

eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, i LOFE, at loven finder anvendelse,

uanset hvor den faste ejendom er beliggende, når en væsentlig del af den

erhvervsmæssige formidling af salg af fast ejendom eller det

erhvervsmæssige udbud og salg af fast ejendom udføres i Danmark, jf. dog

stk. 2.

Det foreslås at

stk. 1,

ændres, ved at tilføje erhvervsmæssig rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.

Herefter vil gælde, at loven ligeledes finder anvendelse, uanset hvor den

faste ejendom er beliggende, når en væsentlig del af den erhvervsmæssige

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom udføres i

Danmark.

UDKAST

Det betyder, at §§ 48 og 49 i LOFE, om erhvervsmæssig rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af en fast ejendom, også vil finde anvendelse,

hvis en væsentlig del af den erhvervsmæssige rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af en fast ejendom udføres i Danmark. Det vil f.eks.

være tilfældet hvis rådgivningen eller bistanden i forbindelse med køb af en

udenlandsk ejendom sker fra et forretningssted i Danmark.

Loven vil ikke gælde, hvis en dansk forbruger tager til udlandet og

henvender sig hos en udenlandsk erhvervsdrivende, som yder rådgivning

eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, herunder en dansk

erhvervsdrivende, som har bosat sig i udlandet, eller en udenlandsk filial af

en dansk virksomhed, som yder rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom. I så fald vil det pågældende lands regler finde

anvendelse. Loven vil således ikke finde anvendelse på ydelser om

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, der

annonceres og gennemføres uden for Danmark, uanset om en dansk

forbruger eller dansk erhvervsdrivende er involveret i handlen. Sker der

imidlertid annoncering over for en dansk forbruger i udlandet, og handlen

efterfølgende gennemføres, når forbrugeren er i Danmark, f.eks. hos en

erhvervsdrivende med forretningssted i Danmark, kan der opstå tvivl om

lovens anvendelse. Det vil i så fald bero på en konkret vurdering.

Det bemærkes i øvrigt, at reglen suppleres af de generelle regler om

international privatret, der finder anvendelse i forhold til bl.a. valg af

værneting, og hvilket lands regler der skal anvendes på kontraktlige

forpligtelser. En konsekvens heraf er, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis

andet følger af lovbekendtgørelse nr. 139 af 17. februar 2014 om

gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal anvendes på

kontraktlige forpligtelser, m.v.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at der i de foreslåede §§ 48 og 49

i LOFE indføres nye regler om rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 4 i LOFE at der ved

ejendomsformidlingsvirksomhed forstås en juridisk enhed, som beskæftiger

sig med formidling af salg af fast ejendom til eller for forbrugere.

UDKAST

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, nr. 1, i LOFE indsættes efter

”salg

af fast

ejendom”

ordene ”og/eller

rådgivning i forbindelse med køb af fast

ejendom”.

Dermed tydeliggøres, at der ved en ejendomsformidlingsvirksomhed forstås

en juridisk enhed, som beskæftiger sig med formidling af salg af fast

ejendom og/eller rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom til eller

for forbrugere.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 4, stk. 1, nr. 2, i LOFE, at der ved forbruger

forstås en person, som handler med henblik på afhændelse af en fast

ejendom, når ejendommen hovedsagelig har været anvendt

ikkeerhvervsmæssigt af vedkommende, eller erhvervelse af en fast ejendom,

når ejendommen hovedsagelig er bestemt til ikkeerhvervsmæssig

anvendelse for vedkommende.

Det foreslås at ændre

nr. 2,

ved at

tilføje ordene ”eller erhvervelse”.

Herefter forstås ved en forbruger, en person, som handler med henblik på

afhændelse eller erhvervelse af en fast ejendom, når ejendommen

hovedsagelig har været anvendt ikkeerhvervsmæssigt af vedkommende,

eller erhvervelse af en fast ejendom, når ejendommen hovedsagelig er

bestemt til ikkeerhvervsmæssig anvendelse for vedkommende.

Ændringen vil betyde, at lovens definition af en forbruger også vil omfatte

personer, som handler med henblik på erhvervelse af en fast ejendom.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at der i de foreslåede §§ 48 og 49

i LOFE indføres nye regler om rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom.

Til nr. 9

Det følger af den gældende § 5, stk. 3, i LOFE, at Erhvervsstyrelsen

fastsætter regler om registerets førelse, herunder om indberetning hertil.

Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2016

om godkendelse og registrering af ejendomsmæglere og optagelse i

Ejendomsmæglerregistret.

Det foreslås, at

stk. 3,

ændres, således at Erhvervsstyrelsens hjemmel til at

fastsætte regler om registrets førelse, herunder om indberetning hertil,

UDKAST

udvides til at omfatte regler om hvilke oplysninger fra registeret, der

offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister.

Dermed tydeliggøres, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

offentliggørelse af oplysninger i Ejendomsmæglerregistret i CVR.

Til nr. 10

Det følger af den gældende § 6, stk. 2, nr. 2, i LOFE, at godkendelse af en

person som ejendomsmægler kan nægtes hvis den pågældende har forfalden

gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

Det foreslås i

nr. 2,

at ordet »forfalden« ændres til »misligholdt« og at der

efter »derover« indsættes », som er under inddrivelse«.

Ændringen vil medføre, at godkendelse kan nægtes hvis den pågældende

har misligholdt gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som er

under inddrivelse. At gælden er misligholdt vil indebære, at gælden ikke er

rettidigt betalt. Det er alene misligholdt gæld til det offentlige, som er under

inddrivelse, der vil være omfattet af bestemmelsen. Gæld under

opkrævning, f.eks. kommunal gæld, som endnu ikke er kommet under

inddrivelse, selvom gælden er misligholdt, vil ikke være omfattet af

bestemmelsen.

Til nr. 11

Det følger af den gældende § 8, stk. 2, i LOFE, at en ejendomsmægler, der

har deponeret sin godkendelse, slettes af det offentlige register over

godkendte ejendomsmæglere.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2,

at ordlyden ændres til, at ejendomsmæglerens

godkendelse registreres som deponeret.

Bestemmelsen vil medføre, at hvis en ejendomsmægler har deponeret sin

godkendelse, vil denne blive registreret som deponeret, således at

ejendomsmægleren ikke slettes af registret. Bestemmelsen vil ikke medføre

ændringer i forhold til gældende praksis.

Til nr. 12

Det følger af den gældende § 8, stk. 4, i LOFE, at en person, der har

deponeret sin godkendelse, efter anmodning herom kan blive godkendt igen,

hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, er opfyldt og hvis vedkommende

ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

UDKAST

Den gældende § 6, stk. 1, oplister betingelserne for, at Erhvervsstyrelsen

godkender en person som ejendomsmægler.

Det følger af den gældende 6, stk. 2, nr. 1, at godkendelse kan nægtes under

de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den der er dømt for strafbart

forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver særlig

offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold

begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det følger videre af den gældende § 6, stk. 2, nr. 1, at godkendelse kan

nægtes, hvis den pågældende har forfalden gæld til det offentlige på 50.000

kr. eller derover.

Det foreslås at nyaffatte

§ 8, stk. 4,

således at en person, der har deponeret

sin godkendelse, efter anmodning herom kan få registreret sin godkendelse

som aktiv i det offentlige register over godkendte ejendomsmæglere, hvis

betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.

Henvisningen til § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, er ny.

Betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, er, at vedkommende skal have bopæl

her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz, være myndig

og ikke er under værgemål, ikke er under rekonstruktionsbehandling, ikke

er under konkurs og er dækket af behørig sikkerhed for opfyldelsen af

ethvert pengekrav, som en forbruger måtte få mod vedkommende i

anledning af dennes udførelse af opgaver efter denne lov.

§ 6, stk. 2, nr. 1 og 2, angiver de forhold, hvorefter godkendelse kan nægtes.

Henvisningen til § 6, stk. 2, nr. 1, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan

nægte en person at blive genoptaget i det offentlige register over godkendte

ejendomsmæglere, under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens §

78, stk. 2, på samme måde som ved ansøgning om godkendelse som

ejendomsmægler i henhold til § 6, stk. 1. Denne bestemmelse giver

Erhvervsstyrelsen mulighed for at nægte genoptagelse for strafbare forhold,

såfremt det udviste forhold begrunder nærliggende fare for misbrug af

stillingen eller hvervet som ejendomsmægler.

Henvisningen til § 6, stk. 2, nr. 2, vil medføre, at den hidtidige beløbsgrænse

på 100.000 kr. eller derover for gæld til det offentlige ændres til 50.000 kr.

eller derover. Dermed vil beløbsgrænsen blive ens ved henholdsvis

UDKAST

godkendelse som ejendomsmægler og genoptagelse. Derudover skal der

være tale om misligholdt gæld til det offentlige, som er under inddrivelse,

se bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 13

Det følger af den gældende § 10, i LOFE, at Erhvervsstyrelsen kan fratage

en ejendomsmægler godkendelsen, hvis ejendomsmægleren har forfalden

gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, jf. dog § 11, stk. 2. En

afgørelse efter 1. pkt. skal indeholde oplysning om adgang til prøvelse ved

retten efter § 64 og om fristen herfor.

Det foreslås i

1. pkt.,

i § 10, at ordlyden »forfalden gæld til det offentlige på

100.000 kr. eller derover« ændres til »misligholdt gæld til det offentlige på

50.000 kr. eller derover, som er under inddrivelse«.

Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan fratage en

ejendomsmægler godkendelsen, hvis ejendomsmægleren har misligholdt

gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som er under inddrivelse.

At gælden er misligholdt vil indebære, at gælden ikke er rettidigt betalt. Det

er alene misligholdt gæld til det offentlige, som er under inddrivelse, der vil

være omfattet af bestemmelsen. Gæld under opkrævning, f.eks. kommunal

gæld, som endnu ikke er kommet under inddrivelse, selvom gælden er

misligholdt, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen i lovforslagets § 1, nr.

10, hvor ordlyden ændres, således at godkendelse kan nægtes, hvis den

pågældende har misligholdt gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller

derover, som er under inddrivelse, og lovforslagets § 1, nr. 12 og nr. 15,

hvor beløbsgrænsen for hvornår Erhvervsstyrelsen kan nægte en person at

blive genoptaget i det offentlige register over godkendte ejendomsmæglere,

ligeledes ændres fra forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller

derover til misligholdt gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,

som er under inddrivelse.

Med bestemmelsen vil beløbsgrænsen for misligholdt gæld til det offentlige,

som er under inddrivelse, ved henholdsvis godkendelse som

ejendomsmægler, genoptagelse som ejendomsmægler og fratagelse af

godkendelse, blive ensrettet.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 1, i LOFE, at såfremt en godkendelse

som ejendomsmægler er bortfaldet efter § 9, frataget efter § 10 eller frakendt

UDKAST

efter § 53, stk. 2, eller straffelovens § 79, slettes personen af det offentlige

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at er en godkendelse som ejendomsmægler

bortfaldet efter § 9, frataget efter § 10 eller frakendt efter § 53, stk. 3, eller

straffelovens § 79 registreres ejendomsmæglerens godkendelse som

bortfaldet, frataget eller frakendt i det offentlige register over godkendte

ejendomsmæglere.

Derved tilpasses henvisningen til § 53, stk. 2, til § 53, stk. 3, og ordlyden

ændres så ejendomsmæglerens godkendelse registreres som bortfaldet,

frataget eller frakendt.

Ændringen af henvisningen til § 53, stk. 2, til § 53, stk. 3, er en

konsekvensrettelse af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor der i § 53 indsættes et

nyt stk. 2 om betinget frakendelse af en ejendomsmæglers godkendelse, og

det gældende stk. 2 bliver til stk. 3. Bestemmelsen vil betyde, at hvis en

godkendelse er bortfaldet, frataget eller frakendt skal Erhvervsstyrelsen

registrere ejendomsmæglerens godkendelse som henholdsvis bortfaldet,

frataget eller frakendt i det offentlige register over godkendte

ejendomsmæglere, og vedkommende må ikke længere virke som

ejendomsmægler og benytte betegnelsen ejendomsmægler. Ændringen vil

ikke medføre materielle ændringer.

Bestemmelsen vil endvidere tydeliggøre, at såfremt en godkendelse som

ejendomsmægler er bortfaldet efter § 9, frataget efter § 10 eller frakendt

efter § 53, stk. 3, eller straffelovens § 79, registreres ejendomsmæglerens

godkendelse

som

bortfaldet,

frataget

eller

frakendt

Ejendomsmægleregistret, dvs. at personen ikke slettes. Dermed tilpasses

loven i overensstemmelsen med eksisterende praksis, som i øvrigt svarer til

praksis på revisorområdet.

Til nr. 15

Det følger af den gældende § 11, stk. 2, i LOFE, at ophører årsagen til en

godkendelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller ophæves

frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny

sættes i kraft, og personen skal optages i det offentlige register over

godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7,

er opfyldt, og hvis vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige

på 100.000 kr. eller derover.

UDKAST

Den gældende § 6, stk. 1, oplister betingelserne for, at Erhvervsstyrelsen

godkender en person som ejendomsmægler. Betingelserne i § 6, stk. 1, nr.

1-4 og 7, er, at vedkommende skal have bopæl her i landet, i et andet EU-

land, i et EØS-land eller i Schweiz, være myndig og ikke er under værgemål,

ikke er under rekonstruktionsbehandling, ikke er under konkurs og er

dækket af behørig sikkerhed for opfyldelsen af ethvert pengekrav, som en

forbruger måtte få mod vedkommende i anledning af dennes udførelse af

opgaver efter denne lov.

Der henvises i den gældende § 11, stk. 2, ikke til den gældende § 6, stk. 2,

nr. 1, hvoraf det fremgår, at godkendelse kan nægtes under de

omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2. Det følger af § 78,

stk. 2, i straffeloven, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes

fra at udøve virksomhed, som kræver særlig offentlig autorisation eller

godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder nærliggende fare for

misbrug af stillingen eller hvervet.

Det følger videre af den gældende § 6, stk. 2, nr. 2, at godkendelse kan

nægtes hvis den pågældende har forfalden gæld til det offentlige på 50.000

kr. eller derover.

Det foreslås at nyaffatte

§ 11, stk. 2,

således det fremgår, at ophører årsagen

til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller ophæves

frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny

sættes i kraft, og personen registreres som aktiv i det offentlige register over

godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7,

og stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.

Henvisningen til § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, er ny.

Bestemmelsen vil medføre, at det tydeliggøres, at hvis årsagen til, at en

persons godkendelse har været bortfaldet eller frataget, eller hvis en

frakendelse udløber eller ophæves, skal personen anmode om at få

godkendelsen sat i kraft igen, så personens godkendelse registreres som

aktiv i det offentlige register over godkendelse ejendomsmæglere.

Henvisningen til § 6, stk. 2, nr. 1, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen som

noget nyt kan nægte at sætte en godkendelse i kraft, under de

omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, dvs. at

Erhvervsstyrelsen kan nægte at sætte en godkendelse i kraft, hvis personen

er dømt for et strafbart forhold, såfremt det udviste forhold begrunder

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet som

UDKAST

ejendomsmægler på samme måde som ved ansøgning om godkendelse som

ejendomsmægler i henhold til § 6, stk. 1.

Henvisningen til § 6, stk. 2, nr. 2, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen ligeledes

kan nægte at sætte en godkendelse i kraft, hvis den pågældende har

misligholdt gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som er under

inddrivelse. Dette er en skærpelse i forhold til den gældende bestemmelse i

§ 11, stk. 2, hvor beløbsgrænsen for forfalden gæld til det offentlige er på

100.000 kr. eller derover. Ændringen vil medføre, at beløbsgrænsen ved

henholdsvis godkendelse som ejendomsmægler og ved genoptagelse, vil

blive ensrettet. Derudover skal der være tale om misligholdt gæld til det

offentlige, som er under inddrivelse, se bemærkninger til lovens § 2, nr. 9.

Formålet med ændringen af beløbsgrænsen er, at beløbsgrænsen skal

harmonere med praksis for bødestørrelser i disciplinærnævnet, dvs., at

beløbsgrænsen skal gøre bestemmelsen anvendelig i praksis.

Til nr. 16

Det følger af den gældende § 15, i LOFE, at en advokat efter anmodning fra

Erhvervsstyrelsen skal godtgøre at være dækket af behørig sikkerhed efter

§ 14. Dokumentationen herfor skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen

senest 4 uger efter, at anmodningen er meddelt. Modtages dokumentationen

ikke senest ved fristens udløb, slettes advokaten fra det offentlige register.

Det foreslås i

§ 15, 3. pkt.,

at ordlyden ændres til, at advokatens godkendelse

registreres som bortfaldet.

Med ændringen tydeliggøres det, at advokatens godkendelse registreres som

bortfaldet i det offentlige register, hvis en advokat ikke indsender

dokumentation til Erhvervsstyrelsen, som kan godtgøre, at advokaten er

dækket af behørig sikkerhed efter § 14, stk. 2, senest 4 uger efter at

anmodningen er meddelt, dvs. at advokaten ikke slettes.

Til nr. 17

Den gældende overskrift til kapitel 5 er »Ejendomsformidling«.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 ændres fra: Ejendomsformidling til

Formidling af salg af fast ejendom.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i lovforslagets § 1, nr.

3, hvoraf fremgår, at loven finder anvendelse ved erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom og

UDKAST

ejendomsformidling er både formidling af salg af fast ejendom og/eller

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom til eller for

forbrugere. Kapitel 5 indeholder alene bestemmelser vedrørende formidling

af salg af fast ejendom.

Som følge heraf foreslås overskriften til kapitel 5 ændret, så den er i

overensstemmelse hermed.

Til nr. 18

Det følger af den gældende § 28, stk. 1, i LOFE, at der for hvert

formidlingsopdrag skal udpeges en ansvarlig ejendomsmægler, som er

ansvarlig for de opgaver, der udføres i forbindelse med

formidlingsopdraget.

Det følger af den gældende stk. 2, at stk. 1 ikke er til hinder for, at andre

personer

ejendomsformidlingsvirksomheden

kan

udføre

formidlingsopgaver i forbindelse med opdraget under tilsyn af den

ansvarlige ejendomsmægler.

Efter de gældende regler, er der ikke fastsat nogen fast øvre grænse for, hvor

mange sager eller medhjælpere en ansvarlig ejendomsmægler kan have

ansvaret for. Det er således den ansvarlige ejendomsmæglers eget ansvar

ikke at påtage sig mere end den pågældende kan håndtere. §§ 52, stk. 2, og

53, stk. 4, i LOFE indebærer dog, at virksomhedens ledelse også kan holdes

ansvarlig, hvis fordelingen af ressourcerne mellem ansvarlige

ejendomsmæglere og medhjælpere i sig selv medfører, at arbejdsbyrden for

en ansvarlig ejendomsmægler bliver urimelig stor, jf. lovbemærkningerne

til §§ 52, stk. 2, og 53, stk. 4, i LOFE.

Det foreslås at der indsættes et nyt

2. pkt. i stk. 2,

om, at den ansvarlige

ejendomsmægler maksimalt kan føre tilsyn med 5 medhjælpere.

Dermed indsættes en øvre lovbestemt grænse for, hvor mange personer en

ejendomsmægler kan føre tilsyn med. Ejendomsmæglere må således ikke

føre tilsyn med flere end 5 personer, der udfører formidlingsopgaver i

forbindelse med de formidlingsopdrag, hvor den pågældende

ejendomsmægler er den ansvarlige ejendomsmægler.

Den personalegruppe, der kan bistå den ansvarlige ejendomsmægler som

medhjælper, kan både være en af virksomhedens ejere eller ledelse, ansatte,

eller andre personer med tilknytning til virksomheden. Der skal ikke

UDKAST

nødvendigvis

være

ansættelsesretligt

forhold

ejendomsformidlingsvirksomheden og medhjælperen.

mellem

Den ansvarlige ejendomsmæglers tilsynspligt vil også gælde, hvis den

ansvarlige ejendomsmægler får bistand fra en anden godkendt

ejendomsmægler til at udføre formidlingsopgaver i forbindelse med de

formidlingsopdrag, hvor den pågældende ejendomsmægler er den

ansvarlige ejendomsmægler.

Grænsen på 5 personer, som en ansvarlig ejendomsmægler maksimalt kan

føre tilsyn med, beregnes på grundlag af fuldtidsækvivalenter. Den

fuldtidsækvivalente (FTE) er en måleenhed svarende til fuldtidsansattes

arbejdsbyrde. Den repræsenterer det samlede antal fuldtidsansatte i et

selskab, og beregnes ved at lægge det samlede antal arbejdstimer (fuld og

deltid) sammen, og dividere resultatet med antallet af arbejdstimer årligt for

en fuldtidsansat. På denne måde bruges FTE til at bestemme antallet af

fuldtidsansatte uanset antallet af faktiske medarbejdere og variationerne i

antallet af arbejdstimer i en periode.

Den ansvarlige ejendomsmægler er ansvarlig for et formidlingsopdrag indtil

berigtigelsen er afsluttet og købesummen er frigivet.

Til nr. 19

Det følger af den gældende § 29, stk. 2, i LOFE, at såfremt der er aftalt

resultatafhængigt vederlag og der skal betales vederlag ved opsigelse, jf. §

33, stk. 2, skal aftalen også indeholde oplysning om aftaleperiodens

varighed, jf. § 31.

Den gældende § 31, bestemmer, at hvis der er aftalt resultatafhængigt

vederlag og der skal betales vederlag ved opsigelse, jf. § 33, stk. 2, kan

aftaleperioden højst være 6 måneder. Aftaleperioden kan herefter forlænges

med op til 3 måneder ad gangen.

Der er i gældende ret ikke fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger en

aftale om resultatafhængigt vederlag i øvrigt skal indeholde.

Det foreslås at der i § 29 indsættes et nyt

stk. 2,

der fastsætter, at hvis der er

indgået aftale om variabelt vederlag, skal aftalen indeholde oplysning om,

på hvilket grundlag vederlaget beregnes. En sådan aftale skal endvidere

indeholde oplysning om, hvilket beløb forbrugeren maksimalt kan komme

til at betale, og et regneeksempel.

UDKAST

Oplysningerne i en aftale om variabelt vederlag skal være detaljerede og

fyldestgørende, således at det er tydeligt for forbrugeren, hvad forbrugeren

kan komme til at skulle betale i vederlag.

Til nr. 20

Den gældende overskrift til kapitel 6 er »Andre erhvervsdrivende«.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 ændres fra: Andre erhvervsdrivende

til Enhver erhvervsdrivende.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i lovforslagets § 1, nr.

22, hvoraf fremgår, at det foreslås at nyaffatte §§ 48 og 49. De foreslåede

bestemmelser i §§ 48 og 49 omfatter alle erhvervsdrivende, der yder

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom

–

også

godkendte ejendomsmæglere. Som følge heraf foreslås overskriften til

kapitel 6 ændret, så den er i overensstemmelse hermed.

Til nr. 21

Den gældende overskrift før § 48 er »Rådgivning i forbindelse med

omsætning af fast ejendom«.

Det foreslås, at overskriften før § 48 ændres fra »Rådgivning i forbindelse

med omsætning af fast ejendom« til »Erhvervsmæssig rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i lovforslagets § 1, nr.

22, hvoraf fremgår, at det foreslås at nyaffatte §§ 48 og 49. De foreslåede

bestemmelser i §§ 48 og 49 omfatter alle erhvervsdrivende, der yder

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom

–

også

godkendte ejendomsmæglere. Som følge heraf foreslås overskriften før § 48

ændret, så den er i overensstemmelse hermed.

Til nr. 22

Det fremgår af overskriften før de gældende §§ 48 og 49 i LOFE, at

bestemmelserne omhandler rådgivning i forbindelse med omsætning af fast

ejendom.

Det følger af den gældende § 48, stk. 1, at en erhvervsdrivende, der yder

rådgivning i forbindelse med omsætning af fast ejendom, skal oplyse

forbrugeren herom, hvis den erhvervsdrivende har en væsentlig økonomisk

eller personlig interesse i forbrugerens valg af finansiering, forsikring eller

andre ydelser i tilknytning til omsætning af fast ejendom.

UDKAST

Det følger af det gældende stk. 2, at modtager den erhvervsdrivende

provision, rabat eller andet vederlag som følge af formidling, henvisning

eller fremskaffelse af finansiering, forsikring, annoncering eller andre

ydelser i tilknytning til omsætning af fast ejendom, skal den

erhvervsdrivende oplyse forbrugeren, hvorfra dette vederlag stammer. Den

erhvervsdrivende skal endvidere gøre forbrugeren bekendt med adgangen

til at få oplyst størrelsen af provision, rabat eller andet vederlag og på

forlangende oplyse herom. Den erhvervsdrivende skal give oplysningerne

skriftligt, og samtidig med at forbrugeren forelægges de vilkår eller forhold,

som den erhvervsdrivende har en væsentlig interesse i, jf. stk. 1.

Det følger af det gældende stk. 3, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om

opfyldelse af oplysningspligten i stk. 1 og 2.

Det følger videre af den gældende § 49, at § 27 i LOFE finder tilsvarende

anvendelse, når en erhvervsdrivende, der yder rådgivning i forbindelse med

omsætning af fast ejendom, værdiansætter en ejendom med henblik på køb

eller salg.

Der er ingen gældende regler i LOFE om erhvervsmæssig rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.

Erhvervsmæssig kunderådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom, som har karakter af juridisk rådgivning, kan efter gældende ret

efter omstændighederne være omfattet af lov om juridisk rådgivning eller

den tilhørende bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning. For en

nærmere beskrivelse heraf henvises til afsnit 3.7. i de almindelige

bemærkninger.

Det foreslås, at overskriften før § 48 affattes så den beskriver indholdet i de

foreslåede §§ 48 og 49. Bestemmelserne vedrører erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.

Det foreslås, at § 48 nyaffattes.

Det foreslås i

§ 48, stk. 1,

at en erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, skal varetage køberens

interesser, og eventuel rådgivning skal være relevant, retvisende og

fyldestgørende.

UDKAST

Bestemmelsen vil medføre, at der indføres regler om erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom i LOFE.

Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle kundeforhold, hvor en

erhvervsdrivende der yder erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom, uanset om den erhvervsdrivende er

godkendt ejendomsmægler eller ikke, dog med undtagelse af

jordfordelingsplanlæggere som led i udøvelsen af jordfordelingsprocessen,

advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed og

finansielle virksomheder for så vidt der er selvstændige regler, som

regulerer det pågældende erhverv, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Ifølge § 4, nr.

2, i LOFE forstås der ved forbruger følgende: En person, som handler med

henblik på afhændelse af en fast ejendom, når ejendommen hovedsagelig

har været anvendt ikkeerhvervsmæssigt af vedkommende, eller erhvervelse

af en fast ejendom, når ejendommen hovedsagelig er bestemt til

ikkeerhvervsmæssig anvendelse for vedkommende.

Rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom kan bl.a. være rådgivning

om handlens vilkår. Bistand i forbindelse med køb af fast ejendom kan f.eks.

være berigtigelse af handelen eller indhentning af tilladelser. Berigtigelse er

en samlet betegnelse for alle de opgaver, som sælgers ejendomsmægler eller

købers rådgiver laver for at få afsluttet en handel. Opgaver under

betegnelsen berigtigelse kan f.eks. være tinglysningsmæssige ekspeditioner,

udarbejdelse af refusionsopgørelse og frigivelse af købesummen. Det kan

aftales, at ejendomsmægleren laver nogle af opgaverne under berigtigelsen

og købers rådgiver alene laver én eller flere af opgaverne, men ikke alle.

Indhentning af tilladelser kan f.eks. være en tilladelse fra Civilstyrelsen til

udlændinges erhvervelse af fast ejendom i Danmark eller fra Bolig- og

Planstyrelsen til selskabers erhvervelse af fast ejendom, som ikke skal

anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed.

Det foreslås i

stk. 2,

at den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv

omsorgsfuldt og udvise en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik,

herunder handle redeligt og loyalt over for køberen.

Bestemmelsen vil indføre regler om god skik for rådgivning eller bistand

ved køb af fast ejendom.

Det foreslås i

stk. 3,

at den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv grundigt,

samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til

køberens tarv tilsiger.

UDKAST

Den erhvervsdrivende vil således skulle udføre sit hverv i overensstemmelse

med, hvad der er bedst for køberen.

Det foreslås i

stk. 4,

at den erhvervsdrivende skal behandle sagen med den

fornødne hurtighed, herunder holde køberen løbende orienteret om sagens

forløb.

Det foreslås i

stk. 5,

at ingen må være repræsentant for både sælger og køber

i samme handel. Det gælder for en ejer, en ansat eller en person med

tilsvarende tilknytning til virksomheden.

Bestemmelsen vil betyde, at en erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, ikke må være repræsentant

for både sælger og køber i samme handel. Det foreslåede stk. 5, 1. pkt.,

svarer til den gældende § 26, stk. 1, i LOFE om god skik for

ejendomsmæglere.

Bestemmelsen vil gælde for en ejer, en ansat eller en person med tilsvarende

tilknytning til virksomheden. Det vil sige, at en erhvervsdrivende, der yder

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, ikke må være

ejer, en ansat eller en person med tilsvarende tilknytning til virksomheden,

der er repræsentant for sælger af samme ejendom. Det foreslåede stk. 5, 2.

pkt., svarer til den gældende § 26, stk. 2, i LOFE om god skik for

ejendomsmæglere.

Det foreslås i

stk. 6,

at har den erhvervsdrivende en væsentlig økonomisk

eller personlig interesse i, om en handel indgås, skal den erhvervsdrivende

oplyse køber herom. Den erhvervsdrivende skal give oplysningerne i 1. pkt.

til køber i aftalen om rådgivning eller bistand og til sælger skriftligt. Opstår

interessen først på et senere tidspunkt, skal den erhvervsdrivende oplyse

køber og sælger skriftligt herom umiddelbart efter det tidspunkt, hvor

interessen opstår.

Det foreslåede stk. 6, svarer i hovedtræk til den gældende § 35, stk. 1, i

LOFE om væsentlig økonomisk eller personlig interesse.

Bestemmelsen vil betyde, at den erhvervsdrivende ikke skal oplyse om

enhver økonomisk eller personlig interesse i, at handelen indgås, men alene

hvis interessen er væsentlig. Det findes at være af væsentlig betydning for

køberen, hvis den erhvervsdrivende har et økonomisk incitament udover

vederlaget. Som eksempel på den erhvervsdrivendes ejerinteresser i den

pågældende ejendom kan nævnes direkte ejerskab eller indirekte gennem

UDKAST

flere selskaber. En erhvervsdrivende kan ikke være køberrådgiver på en sag,

hvor det er køberrådgiverens egen ejendom der sælges, idet køberrådgiveren

i så tilfælde vil være inhabil, jf. det foreslåede § 48, stk. 5, om at ingen må

være repræsentant for både køber og sælger. Den erhvervsdrivendes

ejerskab eller medejerskab af en ejendom kan blive så indirekte eller

ubetydelig, at det knapt vil være muligt og ikke kan forventes, at den

erhvervsdrivende har et opdateret kendskab hertil. Det gælder eksempelvis

medejerskab via større investeringsforeninger eller pensionsopsparing

gennem en pensionskasse. En sådan interesse vil ikke være omfattet af

oplysningspligten.

Som eksempel på, at den erhvervsdrivende kan have en personlig interesse,

er, hvis den erhvervsdrivendes ægtefælle eller samlever har en væsentlig

personlig eller økonomisk interesse i ejendommen, herunder ejerinteresser.

Såfremt den erhvervsdrivende bliver beriget ved indgåelse af handelen,

udover vederlaget fra køberen, har den erhvervsdrivende tillige en

økonomisk interesse i handelen. Det samme gælder hvis virksomhedens

ejer, en ansat i virksomheden eller en person med tilsvarende tilknytning til

virksomheden har en væsentlig personlig eller økonomisk interesse i

ejendommen, og den erhvervsdrivende er bekendt hermed. Hvis der er tale

om ejerinteresser fra nogen i sidstnævnte persongruppe, må det antages, at

den erhvervsdrivende som udgangspunkt er bekendt hermed. Dette kan dog

næppe antages, hvis ejerskabet er minimalt eller indirekte, f.eks. hvor en

kollega er medlem af en investeringsforening, som frasælger delen af en

ejendomsportefølje. Det er således særligt disse persongruppers væsentlige

interesser, der er væsentlige i forhold til den erhvervsdrivende, som kan

have en personlig interesse i om en handel indgås, hvilket den

erhvervsdrivende i så fald skal oplyse køberen om.

Hvis den pågældende ejendom, der skal indgås en handel om, tilhører den

erhvervsdrivendes ven, bekendte, forretningsforbindelse eller lignende, har

det formodningen for sig, at oplysningspligten vil gælde. Det vil således

som oftest have en betydning for køberen, at den erhvervsdrivende kender

sælgeren personligt, og derfor kan have en personlig eller økonomisk

interesse i, at handelen indgås. Det vil dog være tale om en konkret

vurdering i det enkelte tilfælde. Som eksempel på relationer til sælger, som

altid bør oplyses, er, hvis sælger er en god ven eller en anden person, som

den erhvervsdrivende har en tættere privat eller professionel relation til.

Hvis den erhvervsdrivende i forbindelse med sit hverv som

ejendomsmægler tidligere har haft samme ejendom til salg for sælgeren i

UDKAST

forbindelse med det samme udbud, vil den erhvervsdrivende være inhabil

som rådgiver for køber, jf. også § 26, stk. 1.

Der kan endvidere tænkes tilfælde, hvor det ikke er den erhvervsdrivende

køberrådgiver personligt, men en anden person med tilknytning til

virksomheden

–

f.eks. en anden ansat

–

der har en sådan personlig eller

økonomisk interesse i, at handelen indgås, at spørgsmålet om

oplysningspligt eller ej opstår. I disse tilfælde vil vurderingen afhænge af,

hvad den erhvervsdrivende vidste eller burde vide om interessen. Særligt

hvis der er tale om stor geografisk spredning på virksomhedens

forretningssteder, som den erhvervsdrivende måske ikke har nogen løbende

kontakt med, kan det være mindre sandsynligt, at den erhvervsdrivende eller

den person, som har interessen, er vidende om sammenfaldet. Dette kan man

særligt forestille sig i situationer, hvor sælger er ven med en anden ansat i

virksomheden, som ikke er en del af det forretningssted, hvor den

erhvervsdrivende har tilknytning til. Den interesse, som en anden person i

en anden del af virksomheden har, vil således heller ikke i praksis kunne

påvirke den erhvervsdrivende, hvis den erhvervsdrivende ikke er vidende

herom.

Den erhvervsdrivende skal altid vurdere konkret, om dennes forhold til

sælger medfører, at den erhvervsdrivende må frasige sig aftalen om

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af den pågældende ejendom,

bl.a. fordi den erhvervsdrivende ikke må repræsentere begge parter i samme

handel og skal varetage køberens interesser.

Hvis sælger selv er vidende om sin relation til den erhvervsdrivende, vil det

kun være nødvendigt at oplyse køber herom. Hvis tilknytningen er meget

nær, kan den erhvervsdrivende komme i konflikt med god skik i den

foreslåede § 48, stk. 1-3, og stk. 5.

Oplysningspligten vil endvidere gælde, hvor den erhvervsdrivende, i

forbindelse med sit hverv som ejendomsmægler, tidligere har haft samme

ejendom til salg for sælgeren i forbindelse med det samme udbud.

Det foreslås i

stk. 7,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom.

Bemyndigelsen udnyttes til at udstede en ny bekendtgørelse, der bl.a.

fastsætter konkrete opgaver og pligter for erhvervsdrivende, der yder

erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

UDKAST

ejendom, herunder om oplysningspligten i overensstemmelse med den

foreslåede § 48.

Det foreslås, at § 49 nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1,

at en erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller bistand

i forbindelse med køb af fast ejendom, skal foretage en værdiansættelse af

en ejendom på vegne af køber, skal den erhvervsdrivende tage hensyn til

markedsforholdene, ejendommens beliggenhed og indretning samt

bygningernes alder og tilstand.

At der skal foretages en værdiansættelse af en ejendom på vegne af køber

kan f.eks. være tilfældet i situationer, hvor køber og sælger selv har fundet

hinanden og der ikke har medvirket en sælgermægler.

Med den foreslåede bestemmelse gælder for en erhvervsdrivende, der yder

rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom, lignende regler for

værdiansættelse af en ejendom på vegne af en køber som for

værdiansættelse af en ejendom af en ejendomsmægler med henblik på salg,

jf. LOFE § 27.

For situationer, hvor købere ikke efterspørger en decideret vurdering af

ejendommen, foreslås i

stk. 2, at såfremt

den erhvervsdrivende skal foretage

et uforpligtende prisoverslag for ejendommen uden fysisk besigtigelse af

ejendommen, skal den erhvervsdrivende udtrykkeligt oplyse køberen om, at

der ikke er tale om en værdiansættelse, og at prisoverslaget er foretaget uden

fysisk besigtigelse af ejendommen.

Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle erhvervsdrivende der yder

erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom, uanset om den erhvervsdrivende er godkendt ejendomsmægler

eller ikke.

Til nr. 23

Den gældende § 51 i LOFE fastsætter regler om Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere. Det følger af den gældende § 51, stk. 1, 3. pkt., i LOFE,

at nævnets formand og medlemmer udpeges af Erhvervsstyrelsen, der

ligeledes kan udpege en eller flere dommere som næstformænd.

Det følger af den gældende § 51, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen stiller

sekretariatsbistand til rådighed for disciplinærnævnet og fastsætter en

forretningsorden for nævnet.

UDKAST

Det foreslås i

§ 51, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 3,

at kompetencen

til at

stille

sekretariatsbistand til rådighed for disciplinærnævnet og fastsætte en

forretningsorden for nævnet ændres fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes

Hus.

Ændringen skal ses i lyset af, at da Nævnenes Hus blev etableret i 2016 som

en selvstændig styrelse under Erhvervsministeriet, blev disciplinærnævnet

samt dettes sekretariat overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.

Bestemmelsen vil således medføre, at det fremgår klart af loven, at det er

Nævnenes Hus, der har kompetencen til at udpege nævnets formand og

medlemmer, og at det er Nævnenes Hus, der har kompetencen til at stille

sekretariatsbistand til rådighed for disciplinærnævnet og fastsætter en

forretningsorden for nævnet.

Til nr. 24

Det følger af § 51, stk. 1, 4. pkt., i LOFE, at formandskab og medlemmer af

disciplinærnævnet udpeges for en periode på 4 år.

Det foreslås at ændre

stk. 1, 4. pkt.,

således, at formandskab og medlemmer

fremover udpeges for en periode op til 4 år.

Forslaget vil indebære, at nævnets formand, formandskab og medlemmer

vil blive udpeget for en periode op til 4 år i stedet for en periode på 4 år.

Med forslaget kan et nyt medlem mv., der udpeges, fordi et andet medlem

udtræder inden periodens udløb, udpeges for den resterende del af perioden,

således at beskikkelsesperioden udløber samtidig med de øvrige

medlemmer af nævnet.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens

anvendelsesområde.

Til nr. 25

Det følger af den gældende § 51, stk. 2, 3. pkt., i LOFE, at i sager, hvor

rettighedsfrakendelse kan komme på tale, skal der dog foruden formanden

altid medvirke mindst 2 ejendomsmæglere, mindst 2 repræsentanter for

forbrugerne og mindst 2 sagkyndige personer, jf. § 53, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at henvisningen til 53, stk. 2 ændres til § 53, stk.

UDKAST

Bestemmelsen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det

foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 53, hvorefter det gældende stk. 2 bliver

til stk. 3.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 26

Det følger af den gældende § 52, stk. 1, 1. pkt., i LOFE, at disciplinærnævnet

behandler klager over, at en ejendomsmægler, som er godkendt i henhold til

§ 6 i LOFE, har tilsidesat de pligter, som følger af LOFE.

Efter de gældende regler behandler disciplinærnævnet ikke klager over, at

en ejendomsmægler, som er godkendt i henhold til § 6, og som yder

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, tilsidesætter

de pligter, som følger af §§ 48 og 49 i LOFE, som gælder for enhver

erhvervsdrivende, som yder rådgivning eller bistand i forbindelse med

omsætning af fast ejendom, eller af § 50 i LOFE, som gælder for enhver

erhvervsdrivende.

Det foreslås, at

§ 52, stk. 1, 1. pkt.,

ændres, således at klager over, at en

ejendomsmægler, der yder rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af

fast ejendom, har tilsidesat de pligter, som følger af §§ 48, 49 og 50.

Bestemmelsen vil betyde, at disciplinærnævnet får kompetence til at

behandle klager over, at en ejendomsmægler, der yder rådgivning eller

bistand i forbindelse med bl.a. køb af fast ejendom, har tilsidesat sine pligter.

Det betyder, at ejendomsmæglere, der bl.a. yder erhvervsmæssig rådgivning

i forbindelse med køb af fast ejendom, kan blive indbragt for

disciplinærnævnet, for ikke at overholde reglerne i LOFE, herunder god

skik.

Henset til at formålet med disciplinærnævnet er at være adfærdsregulerende

for ejendomsmæglerbranchen bør godkendte ejendomsmæglere kunne

indbringes for disciplinærnævnet, uanset om ejendomsmægleren rådgiver

sælger eller køber i forbindelse med omsætning af fast ejendom.

Til nr. 27

Det følger af det gældende § 52, stk. 3, 2. pkt., i LOFE, at er klagen indbragt

af Erhvervsstyrelsen, Skatteministeriet, anklagemyndigheden, Klagenævnet

for Ejendomsformidling, Dansk Ejendomsmæglerforening eller

Forbrugerrådet, skal disciplinærnævnet behandle klagen.

UDKAST

Det foreslås, at

§ 52, stk. 3, 2. pkt.,

ændres, således at betegnelsen for

Forbrugerrådet opdateres til Forbrugerrådet Tænk.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 28

Det følger af den gældende § 52, stk. 4, i LOFE, at Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte regler om, at klageren skal betale et gebyr til disciplinærnævnet for

at få behandlet en klage.

Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 356 af 18. april 2016

om gebyr vedrørende klager til og driften af Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere.

Klageren betaler således i dag et klagegebyr på 250 kr. for at indsende en

klage til disciplinærnævnet. Klagegebyret tilbagebetales hvis klageren får

helt eller delvist medhold i sin klage.

Der er ingen gældende regler i LOFE om, at disciplinærnævnet kan fortsætte

sagsbehandlingen, selvom klager tilbagekalder klagen. Der er ligeledes

ingen gældende regler om, at disciplinærnævnet af egen drift kan genåbne

sager, hvis en ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed ikke

senest på forfaldsdagen betaler en bøde udstedt af disciplinærnævnet.

Det fremgår således af lovbemærkningerne til § 52 i LOFE, at såfremt

klageren taber interessen for sagen undervejs eller trækker sin klage tilbage,

betyder det ikke, at sagen automatisk bortfalder. Er en sag rejst, og klagen

viser sig berettiget, har klageren ikke mulighed for at standse

disciplinærnævnets sagsbehandling. Det vil bero på en konkret vurdering fra

disciplinærnævnet, hvorvidt disciplinærnævnets sagsbehandling skal

fortsætte, hvis klageren taber interessen for sagen undervejs eller trækker

sin klage tilbage.

Det fremgår ligeledes af lovbemærkningerne til § 52 i LOFE at

disciplinærnævnet

–

under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige

regler

–

skal have en vis frihed til at udvide sagen efter de oplysninger og

undersøgelser, der er fremkommet under sagsbehandlingen.

Der er videre i gældende ret ingen regler om, at disciplinærnævnet skal

indgive en politianmeldelse.

UDKAST

Disciplinærnævnet har i dag adgang til at indgive en politianmeldelse, men

ikke en pligt hertil. Hidtil har Disciplinærnævnet ikke indgivet

politianmeldelser.

Disciplinærnævnet behandler sager om, at godkendte ejendomsmæglere har

tilsidesat de pligter, som følger af LOFE, forskrifter udstedt i medfør heraf

og god ejendomsmæglerskik. Reglerne om misbrug af titel angår alene

personer, der ikke er godkendte ejendomsmæglere.

Praksis vedrørende andre nævn inden for Erhvervsministeriets område, er,

at det er styrelserne/tilsynet, der foretager politianmeldelser på de

lovansvarlige områder.

På denne baggrund foreslås det at ophæve det gældende

§ 52, stk. 4,

og i

stedet indsætte stk. 4-6.

Dette vil medføre, at Erhvervsstyrelsen ikke længere kan fastsætte regler

om, at klageren skal betale et gebyr til disciplinærnævnet for at få behandlet

en klage.

Det foreslås i

stk. 4,

at hvis en sag er rejst, kan disciplinærnævnet fortsætte

sagsbehandlingen, selvom klager tilbagekalder klagen. Disciplinærnævnet

kan ligeledes tage klagepunkter op af egen drift, hvis nævnet finder grundlag

herfor.

Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., vil tydeliggøre gældende praksis, hvorefter

disciplinærnævnet kan fortsætte sagsbehandlingen, selvom klager

tilbagekalder klagen. Bestemmelsen vil ikke medføre materielle ændringer.

Bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., vil give disciplinærnævnet mulighed for at

tage klagepunkter op af egen drift, hvis nævnet finder grundlag herfor.

Bestemmelsen vil betyde, at disciplinærnævnet får mulighed for at tage

klagepunkter op af egen drift uden, at klagepunktet er en del af den klage,

der er indgivet, hvis nævnet bliver opmærksom på et forhold, som kan være

en lovovertrædelse, herunder i strid med god skik.

Det foreslås i

stk. 5,

at hvis en ejendomsmægler eller en

ejendomsformidlingsvirksomhed ikke senest på forfaldsdagen betaler en

disciplinær bøde udstedt i medfør af § 53, stk. 1 og 5, er der tale om

overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, og disciplinærnævnet kan af egen

drift genoptage den disciplinære sag, som ligger til grund for den

disciplinære bøde.

UDKAST

Dermed vil det fremgå af bestemmelsen, at der er tale om overtrædelse af

god ejendomsmæglerskik, hvis en ejendomsmægler eller en

ejendomsformidlingsvirksomhed ikke senest på forfaldsdagen betaler

bøder, der er udstedt af disciplinærnævnet, og giver disciplinærnævnet

kompetence til at genoptage disciplinære sager af egen drift.

Det foreslås i

stk. 6,

at når disciplinærnævnet konstaterer, at en eller flere af

de indklagede i en given sag anvender betegnelsen ejendomsmægler, uden

at være godkendt ejendomsmægler, oversender disciplinærnævnet relevante

sagsakter til Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om der bør

indgives en politianmeldelse.

En sådan praksis vil sikre, at der foretages en konkret vurdering i forhold til

hver enkelt sag, og at der indgives politianmeldelse i de sager, hvor der

findes grundlag herfor.

Til nr. 29

Det følger af den gældende § 53, stk. 1, i LOFE, at en ejendomsmægler, som

tilsidesætter sine pligter efter denne lov, kan af disciplinærnævnet tildeles

en advarsel eller pålægges en bøde på maksimalt 300.000 kr. Bøden tilfalder

statskassen.

Efter de gældende regler er den mildeste sanktion en advarsel, som er en

tilkendegivelse af, at ejendomsmægleren har tilsidesat sine pligter efter

LOFE og regler udstedt i medfør heraf, herunder god ejendomsmæglerskik.

Disciplinærnævnet skal offentliggøre nævnets afgørelser, jf. § 53, stk. 6, i

LOFE og § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere.

I afgørelser, hvor indklagede er frifundet, eller hvor Disciplinærnævnet har

afvist at behandle sagen, skal indklagede anonymiseres ved

offentliggørelsen. I afgørelser, hvor indklagede findes skyldig i de indbragte

forhold, skal indklagede ikke anonymiseres i 2 år fra afgørelsens

offentliggørelse.

Det foreslås, at

stk. 1

ændres således, at en ejendomsmægler kan få udtalt

kritik.

Bestemmelsen vil medføre, at disciplinærnævnet får en ny

sanktionsmulighed i forlængelse af de øvrige, hvorefter nævnet har

UDKAST

mulighed for at udtale kritik i mindre alvorlige sager, som en formel

irettesættelse, der ikke er en frifindelse, men som er en mildere sanktion end

en advarsel.

Afgørelser om udtale af kritik skal ikke offentliggøres af disciplinærnævnet,

jf. lovforslagets § 1, nr. 31, om ændring af § 53, stk. 6, som bliver stk. 7.

Tanken er at reglerne i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere for offentliggørelse ændres, således at ejendomsmæglers

navn ved en udtalelse af kritik ikke blive offentliggjort på

disciplinærnævnets hjemmeside.

Til nr. 30

Efter de gældende regler i LOFE, er der ikke mulighed for, at en

ejendomsmægler betinget kan frakendes sin godkendelse.

Revisornævnet har i dag mulighed for at sanktionere en revisor med en

betinget frakendelse af den pågældende revisors godkendelse. Det er

Arbejdsgruppens opfattelse, at der også på ejendomsmæglerområdet vil

kunne opstå situationer, hvor der ikke er et fuldt tilstrækkeligt grundlag for

at frakende en ejendomsmægler godkendelsen, men hvor forholdet dog er

så groft, at det synes nødvendigt at kunne gøre ejendomsmægleren tydeligt

opmærksom på, ved en mærkbar sanktion, at den udviste adfærd er uønsket

og kan lede til en frakendelse af godkendelsen som ejendomsmægler, hvis

den fortsættes. Det er derfor Arbejdsgruppens opfattelse, at

disciplinærnævnet bør have mulighed for at sanktionere ejendomsmæglere

med en betinget frakendelse af den pågældende ejendomsmæglers

godkendelse.

Det foreslås i

§ 53, stk. 2,

at hvis en ejendomsmægler har gjort sig skyldig i

grov eller oftere gentagen forsømmelse ved udøvelsen af sin virksomhed

som ejendomsmægler, kan disciplinærnævnet betinget frakende

vedkommende godkendelsen som ejendomsmægler. Betinget frakendelse

sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på mindst 1 år og højest 5

år regnet fra disciplinærnævnets afgørelse ikke tilsidesætter god

ejendomsmæglerskik under sådanne omstændigheder, at vedkommende

efter en samlet bedømmelse skal frakendes godkendelsen. Indbringes en

ejendomsmægler senest 4 uger efter, at disciplinærnævnets afgørelse er

meddelt den pågældende, afgørelsen for domstolene, og stadfæster retten

afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden fra endelig dom. Ved

betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Begår

ejendomsmægleren i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af

UDKAST

godkendelsen, fastsætter disciplinærnævnet en fælles frakendelse for dette

forhold og det tidligere påkendte forhold.

Bestemmelsen vil betyde, at disciplinærnævnet får en ny

sanktionsmulighed, hvorefter nævnet har mulighed for at sanktionere en

ejendomsmægler med en betinget frakendelse, i de sager, hvor der foreligger

grov tilsidesættelse af ejendomsmæglerens pligter, men hvor der ikke er

tilstrækkeligt grundlag for en ubetinget frakendelse, jf. den gældende § 53,

stk. 2, som bliver stk. 3, kan komme på tale, f.eks. som følge af, at de udviste

forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden vil

udøve virksomheden på forsvarlig måde. Der må lægges vægt på, om

ejendomsmægleren har tilsidesat sine pligter på en sådan måde, at

forbrugerens stilling forringes. De bestemmelser i loven, som særligt

beskytter forbrugeren, er reglen om god ejendomsmæglerskik i § 24,

forbuddet i § 26 mod at være repræsentant for både sælger og køber i samme

handel (herunder forbuddet mod selvindtræde, jf. § 23), oplysningspligten i

§ 35 om økonomiske og personlige interesser i handlen og oplysnings- og

undersøgelsespligterne i §§ 44-45. Overholdelsen af disse regler har stor

betydning for forbrugerne i en ejendomshandel og for tilliden til

ejendomsmægleren.

En afgørelse om betinget frakendelse forudsættes at kunne kombineres med

ikendelse af bøde i henhold til sædvanlig praksis for den pågældende type

forseelse.

Virkningen af en betinget frakendelse vil være, at den pågældende

ejendomsmægler får en særlig påtale om, at kvaliteten af de udførte opgaver

i forbindelse med et formidlingsopdrag ikke lever op til gældende standarder

og god ejendomsmæglerskik, og at en fortsættelse af den udviste adfærd er

uønsket og kan lede til en frakendelse af godkendelsen som

ejendomsmægler. En betinget frakendelse vil ikke i sig selv påvirke

ejendomsmæglerens mulighed for udøvelsen af sit erhverv eller muligheden

for at være anført som ansvarlig ejendomsmægler på formidlingsopdrag.

I forbindelse med en betinget frakendelse fastsætter disciplinærnævnet en

prøvetid på mindst 1 år og højest 5 år. Når prøvetiden ikke bør være under

1 år, skyldes det, at en kortere prøvetid har ringe forebyggende effekt, da

det er for kort tid til, at det vil have en effekt, idet et formidlingsopdrag ofte

kan strække sig over flere måneder, alt efter situationen på

ejendomsmarkedet på det pågældende tidspunkt. En hovedregel om en

prøvetid på 2 år synes at være passende. Fastsættelsen af den konkrete

prøvetid bør ske ud fra en konkret vurdering af overtrædelsens karakter, og

UDKAST

overvejelser om den forventede forebyggende effekt. Prøvetiden skal være

så lang, at den bliver følelig, modsat må den ikke være så lang, at den strider

mod proportionalitetsprincippet.

En ejendomsmægler, der har fået en betinget frakendelse, kan senest 4 uger

efter, at disciplinærnævnets afgørelse er meddelt den pågældende, indbringe

afgørelsen for domstolene. Hvis retten stadfæster afgørelsen om betinget

frakendelse, regnes prøvetiden fra den dato, hvor der er afsagt endelig dom

herom.

Såfremt en ejendomsmægler i prøvetiden tilsidesætter de pligter, som

stillingen medfører, skal disciplinærnævnet tage stilling til, om frakendelsen

skal gøres ubetinget. Ved vurderingen af, om frakendelsen skal gøres

ubetinget, eller om afgørelsen om betinget frakendelse skal forblive, indgår,

om den tilsidesættelse af ejendomsmæglers pligter, som ejendomsmægleren

nu findes skyldig i, er af så alvorlig karakter, at vedkommende efter en

samlet vurdering bør frakendes godkendelsen.

Det er ikke enhver forseelse, som en ejendomsmægler begår i prøvetiden,

der bør medføre at frakendelsen gøres ubetinget. En forseelse, som alene

medfører en advarsel eller mindre bøde, bør således ikke medføre at

frakendelsen gøres ubetinget. I dette tilfælde skal den betingede frakendelse

have sit forblivende og den nye forseelse, skal sanktioneres særskilt.

En kendelse om en betinget frakendelse vil blive offentliggjort i ikke

anonymiseret form i 2 år fra kendelsens offentliggørelse, jf. § 53, stk. 6, i

LOFE og § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere.

Det gældende stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

Til nr. 31

Disciplinærnævnet skal offentliggøre nævnets afgørelser, jf. § 53, stk. 6, i

LOFE og § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere. I afgørelser, hvor indklagede er frifundet, eller hvor

Disciplinærnævnet har afvist at behandle sagen, skal indklagede

anonymiseres ved offentliggørelsen. I afgørelser, hvor indklagede findes

skyldig i de indbragte forhold, skal indklagede ikke anonymiseres i 2 år fra

afgørelsens offentliggørelse. Disciplinærnævnet offentliggør afgørelser på

Disciplinærnævnets hjemmeside, www.naevneneshus.dk. På hjemmesiden

er der en søgefunktion, hvor forbrugere kan fremsøge eventuelle afgørelser

for en given ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed.

UDKAST

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være proportionelt og at det kan

have en forebyggende effekt, hvis Disciplinærnævnet offentliggør en liste

med navne på de ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder,

der ikke betaler bøder udstedt af Disciplinærnævnet, efter udløbet af

betalingsfristen og ved efterfølgende sædvanlige rykkerprocedure og bøden

derfor oversendes til Gældsstyrelsen med henblik på inddrivelse.

Det foreslås, at der i § 53,

stk. 6,

der bliver stk. 7, indsættes at

disciplinærnævnet offentliggør en liste med navne på de ejendomsmæglere

eller ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte

disciplinære bøder udstedt af disciplinærnævnet. 1. pkt. gælder dog ikke for

afgørelser om udtale af kritik, jf. stk. 1.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en øget mulighed for offentliggørelse

ikke bør gå ud over en tidsmæssig begrænsning på 2 år, som er fundet

proportionelt i forhold til forholdets karakter, privatlivets fred,

forvaltningens tavshedspligt og de samfundsmæssige hensyn.

En øget mulighed for offentliggørelse af ejendomsmæglere, der ikke har

betalt bøder udstedt af disciplinærnævnet, er efter arbejdsgruppens

opfattelse endnu mere indgribende end den nuværende mulighed for

offentliggørelse, idet det omhandler fysiske personers økonomiske forhold.

Derfor bør der tages endnu mere hensyn til privatlivets fred og sikre

proportionalitet. Derfor er det arbejdsgruppens opfattelse, at den

tidsmæssige periode, hvor en ejendomsmægler kan stå på en sådan liste, bør

forkortes.

Til sammenligning ses det både i Klagenævnet og Disciplinær- og

klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, at fysiske personer med

navns nævnelse kun kan stå på lignende lister i op til 1 år, jf. § 24, stk. 6, i

bekendtgørelse om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt

Forbrugerklagenævnet og § 18, stk. 3, i bekendtgørelse om disciplinær- og

klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige.

På den baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at en ejendomsmægler

eller ejendomsformidlingsvirksomhed ikke bør fremgå af listen i mere end

1 år. Ejendomsmægleren eller ejendomsformidlingsvirksomheden bør have

mulighed for at kunne henvende sig til Disciplinærnævnet med

dokumentation for betaling af bøden inkl. eventuelle renter mv. (f.eks. ved

UDKAST

fremvisning af en gældsattest udstedt af Gældsstyrelsen) for derved at blive

slettet fra listen tidligere end efter 1 år.

Det er tanken, at der fastsættes nærmere regler om offentliggørelse af en

liste

med

navne

på

ejendomsmæglere

eller

ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte disciplinære

bøder udstedt af disciplinærnævnet, som ikke er betalt på forfaldsdagen, i

bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Ændringen vil ligeledes medføre, at disciplinærnævnet ikke offentliggør

afgørelser om udtale af kritik. Udtale af kritik er en formel irettesættelse, der

ikke er en frifindelse, men som er en mildere sanktion end en advarsel. Se

også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 32

Der er ingen gældende regler i LOFE om, at Nævnenes Hus kan fastsætte

nærmere regler om disciplinærnævnets offentliggørelse af afgørelser og en

liste

med

navne

på

ejendomsmæglere

eller

ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte disciplinære

bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Det foreslås, at der i § 53 indsættes et nyt stk. 8, hvorefter Nævnenes Hus

fastsætter nærmere regler om disciplinærnævnets offentliggørelse i henhold

til stk. 7 om, at disciplinærnævnet skal offentliggøre nævnets afgørelser og

liste

med

navne

på

ejendomsmæglere

eller

ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte disciplinære

bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Bestemmelsen vil give Nævnets Hus bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler i henhold til § 53, stk. 7, og skal ses i sammenhæng med lovforslagets

§ 1, nr. 31, hvorefter disciplinærnævnet skal offentliggøre en liste med

navne på de ejendomsmæglere eller ejendomsformidlingsvirksomheder, der

har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Der er allerede fastsat regler for disciplinærnævnets offentliggørelse af

nævnets afgørelser i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere. Tanken med den nye bemyndigelse er, at der ligeledes

skal fastsættes nærmere regler om offentliggørelse af en liste med navne på

de ejendomsmæglere eller ejendomsformidlingsvirksomheder, der har

forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt af disciplinærnævnet, som

ikke er betalt på forfaldsdagen, i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere.

UDKAST

Til nr. 33

Der er ingen gældende regler i LOFE om, at der ikke må udøves

erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast

ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger, hvis den

pågældende person eller virksomhed har forfaldne ubetalte disciplinære

bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Det foreslås at indsætte en ny § 53 a.

Det foreslås i

§ 53 a,

at en fysisk eller juridisk person ikke må udøve

erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast

ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger, hvis den

pågældende person eller virksomhed har forfaldne ubetalte disciplinære

bøder udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. Betales de

forfaldne bøder efter forfaldsdagen, må den pågældende fysiske eller

juridiske person genoptage de erhvervsmæssige aktiviteter, der er omtalt i 1

pkt.

Bestemmelsen vil betyde, at der indføres et forbud mod at udøve

erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast

ejendom, der er rettet mod eller udføres for forbrugere, hvis en fysisk eller

juridisk person har forfaldne ubetalte bøder udstedt af Disciplinærnævnet

for Ejendomsmæglere.

Et sådan forbud vil indebære, at en ejendomsmægler, der har modtaget en

disciplinærbøde, men ikke har betalt denne, ikke vil kunne arbejde som

ejendomsmægler, der formidlinger salg af fast ejendom til eller for

forbrugere, så længe ejendomsmægleren har forfaldne ubetalte disciplinære

bøder udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. Forbuddet vil

ligeledes indebære, at en person, der som ejendomsmægler har modtaget en

disciplinærbøde, men ikke har betalt denne, ikke vil kunne være medhjælper

i en ejendomsformidlingsvirksomhed. Forbuddet vil således gælde for både

godkendte ejendomsmæglere og for personer, som ikke længere er

godkendte ejendomsmæglere. Et forbud vil også indebære, at en

virksomhed ikke ville kunne fortsætte med formidling af salg af fast

ejendom til eller for forbrugere.

Forbuddet vil gælde i perioden, fra betalingsfristen for disciplinærbøden er

udløbet, og indtil den disciplinære bøde betales, eller der er indgået en

afdragsordning med Gældsstyrelsen. Betaling af den disciplinære bøde eller

UDKAST

indgåelse af en afdragsordning med Gældsstyrelsen vil medføre, at

forbuddet ophører, medmindre afdragsordningen misligholdes.

Hvorvidt der vil kunne indgås en afdragsordning med Gældsstyrelsen vil

blive vurderet i forhold til skyldners samlede gæld, der er under inddrivelse

hos Gældsstyrelsen og efter Gældsstyrelsens sædvanlige praksis for

indgåelse af afdragsordninger om virksomhedsgæld, jf. Den juridiske

vejledning afsnit G.A.3.1.1.2.3.

Til nr. 34

Det følger af den gældende § 54, i LOFE, at disciplinærnævnet til enhver

tid efter ansøgning kan ophæve en frakendelse efter § 53, stk. 2. Er

frakendelsen sket indtil videre, og afslår nævnet ansøgning om ophævelse

af frakendelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved

domstolene, hvis der er forløbet 5 år efter frakendelsen, og mindst 2 år efter

at generhvervelse af godkendelsen senest er nægtet ved dom. § 53, stk. 2, 2.

pkt., og § 64, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse i forhold til

nævnets afgørelse om ophævelse af frakendelse.

Det foreslås i

§ 54, 1. pkt.,

at henvisningen til § 53, stk. 2, ændres til § 53,

stk. 3.

Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det

foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2, hvorefter det gældende § 53, stk. 2,

bliver til § 53, stk. 3. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslås i

§ 54, 3. pkt.,

at henvisningen til § 53, stk. 2, 2. pkt., ændres til

§ 53, stk. 3, 2. pkt.

Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 1, nr. 29, hvor det

foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2, hvorefter det gældende § 53, stk. 2,

bliver til § 53, stk. 3.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 35

Det følger af den gældende § 56, i LOFE, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte,

at finansiering af disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos

alle godkendte ejendomsmæglere, jf. § 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler om gebyrets størrelse.

UDKAST

Det foreslås i

§ 56,

at Erhvervsstyrelsens kompetence til at fastsætte, at

finansiering af disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle

godkendte ejendomsmæglere, jf. § 6, og til at fastsætte nærmere regler om

gebyrets størrelse, ændres til Nævnenes Hus.

Ændringen skyldes, at kompetencen er overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til

Nævnenes Hus. Ændringen skal ses i lyset af, at i forbindelse med

etableringen af Nævnenes Hus i 2016, som en selvstændig styrelse under

Erhvervsministeriet, blev disciplinærnævnet samt dettes sekretariat

overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 36

Det følger af den gældende § 57, stk. 2, i LOFE, at bortset fra § 53, stk. 4,

finder §§ 51-55 og 64 tilsvarende anvendelse for personer, som er etableret

i et tilsvarende erhverv som ejendomsmæglererhvervet i et andet EU-land, i

et EØS-land eller i Schweiz, og som midlertidigt og lejlighedsvis leverer

ejendomsmæglerydelser her i landet, jf. § 13, stk. 1.

Det foreslås i

§ 57, stk. 2,

at henvisningen til § 53, stk. 4 ændres til § 53, stk.

Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det

foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2, hvorefter det gældende § 53, stk. 4,

bliver til § 53, stk. 5.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 37

Det følger af den gældende § 57, stk. 3, i LOFE, at Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte regler om, at personer, der har anmeldt til styrelsen, at de

midlertidigt og lejlighedsvis vil levere ejendomsmæglerydelser her i landet,

jf. § 13, stk. 1, skal betale et gebyr, der bidrager til finansieringen af

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Det foreslås i

§ 57, stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen ændres til Nævnenes Hus og

at styrelsen ændres til Erhvervsstyrelsen.

Ændringen skyldes, at kompetencen er overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til

Nævnenes Hus. Ændringen skal ses i lyset af, at i forbindelse med

etableringen af Nævnenes Hus i 2016, som en selvstændig styrelse under

UDKAST

Erhvervsministeriet, blev disciplinærnævnet samt dettes sekretariat

overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.

Ændringen vil endvidere tydeliggøre, at det er til Erhvervsstyrelsen, at

personer skal anmelde, at de midlertidigt og lejlighedsvis vil levere

ejendomsmæglerydelser her i landet, jf. § 13, stk. 1.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 38

Det følger af den gældende § 61, 1. pkt., i LOFE, at Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra disciplinærnævnet

om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af

denne lov, skal foregå digitalt.

Det foreslås i

§ 61, stk. 1. pkt.,

at Erhvervsstyrelsen ændres til Nævnenes

Hus.

Ændringen skyldes, at kompetencen er overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til

Nævnenes Hus. Ændringen skal ses i lyset af, at i forbindelse med

etableringen af Nævnenes Hus i 2016, som en selvstændig styrelse under

Erhvervsministeriet, blev disciplinærnævnet samt dettes sekretariat

overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 39

Det følger af den gældende § 62, stk. 1, 1. pkt., i LOFE, at hvor det efter

denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et

dokument, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, skal være underskrevet, kan dette

krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation

af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.

Det foreslås, at

stk. 1, 1. pkt.,

ændres, således, at der efter Erhvervsstyrelsen

indsættes Nævnenes Hus.

Ændringen vil betyde, at hvor det efter LOFE eller regler udstedt i medfør

af LOFE er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end

Erhvervsstyrelsen, Nævnenes Hus eller disciplinærnævnet, skal være

underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer

entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.

UDKAST

Ændringen skal ses i lyset af, at i forbindelse med etableringen af Nævnenes

Hus i 2016, som en selvstændig styrelse under Erhvervsministeriet, blev

disciplinærnævnet samt dettes sekretariat overflyttet fra Erhvervsstyrelsen

til Nævnenes Hus.

Til nr. 40

Det følger af den gældende § 64, stk. 1, i LOFE, at en afgørelse efter § 10

og § 53, stk. 2, kan af den, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for

retten. Begæring herom skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 4

uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervsstyrelsen

anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslås i

stk. 1,

at en afgørelse efter § 10 og § 53, stk. 3, kan af den,

afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for retten. Anmodning om

indbringelse af en afgørelse efter § 10 skal være modtaget i

Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende. Erhvervsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende i den

borgerlige retsplejes former. Anmodning om indbringelse af en afgørelse

efter § 53, stk. 3, skal være modtaget i Nævnenes Hus, senest 4 uger efter at

afgørelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes Hus anlægger sag mod

den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Bestemmelsen vil betyde, at en afgørelse efter § 10 om, at Erhvervsstyrelsen

kan fratage en ejendomsmægler godkendelsen, hvis ejendomsmægleren har

forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, kan af den

ejendomsmægler, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for retten.

Sager indbringes som udgangspunkt for byretten. Efter stk. 1, 2. pkt. skal

begæring om indbringelse for retten, af en afgørelse efter § 10, være

modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter, at en afgørelse om

rettighedsfrakendelse er meddelt den pågældende. Fristen regnes fra dagen

efter, at afgørelsen er meddelt, og udløber således på samme ugedag som

den dag, hvor afgørelsen er meddelt, blot 4 uger senere.

Bestemmelsen vil endvidere betyde, at en afgørelse efter § 53, stk. 3, om, at

disciplinærnævnet kan begrænse den pågældendes adgang til at udøve

ejendomsformidling eller frakende ejendomsmægleren godkendelsen på tid

fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre, kan af den ejendomsmægler, som

afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for retten.

Sager indbringes som udgangspunkt for byretten. Efter stk. 1, 4. pkt. skal

begæring om indbringelse for retten, af en afgørelse efter § 53, stk. 3, være

UDKAST

modtaget i Nævnenes Hus senest 4 uger efter, at en afgørelse om

rettighedsfrakendelse er meddelt den pågældende. Fristen regnes fra dagen

efter, at afgørelsen er meddelt, og udløber således på samme ugedag som

den dag, hvor afgørelsen er meddelt, blot 4 uger senere. Hvis retten finder,

at nævnets afgørelse om frakendelse har været lovlig, kan retten træffe

bestemmelse om, at anken ikke har opsættende virkning.

Til nr. 41

Det følger af den gældende § 64, stk. 3, 1. pkt., at anmodning om sagsanlæg

vedrørende en afgørelse efter § 53, stk. 2, har opsættende virkning, men

retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens

behandling ikke må foretage opgaver som ejendomsmægler.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at henvisningen til § 53, stk. 2 ændres til § 53,

stk. 3.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det

foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2, hvorefter det gældende § 53, stk. 2,

bliver til § 53, stk. 3.

Ændringen er således en konsekvensrettelse og vil ikke medføre materielle

ændringer.

Til nr. 42

Det følger af den gældende § 65, stk. 1, at overtrædelse af § 7, § 8, stk. 3, §

11, stk. 1, § 13, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, § 14, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk.

1, § 21, stk. 1-3, § 22, § 23, § 26, § 28, stk. 1, § 30, § 31, § 35, stk. 1 eller 2,

§ 36, stk. 1 eller 2, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 1, § 40, stk. 1, § 41, stk. 1 eller

2, § 42, § 43, stk. 1, § 44, § 45, § 48, stk. 1 eller 2, eller § 50, stk. 1, straffes

med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det foreslås i

stk. 1,

at henvisningen til § 48, stk. 1 eller 2 ændres til § 48,

stk. 1-5

Bestemmelsen vil betyde, at overtrædelse af den foreslåede § 48, stk. 1-5,

jf. lovforslaget § 1, nr. 22, straffes med bøde, medmindre strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

Til nr. 43

Det følger af den gældende § 65, stk. 2, at i regler fastsat i medfør af § 1,

stk. 6, § 3, stk. 3, § 13, stk. 5, § 14, stk. 4, § 19, stk. 3, § 20, stk. 2, § 21, stk.

4, § 29, stk. 4, § 35, stk. 3, § 36, stk. 3, § 37, stk. 2 og 3, § 38, stk. 4, § 39,

UDKAST

stk. 2, § 40, stk. 2, § 41, stk. 3, § 43, stk. 3, § 46, stk. 4, og § 48, stk. 3, kan

der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Det foreslås i

stk. 2,

at henvisningen til § 48, stk. 3, ændres til § 48, stk. 6.

Ændringen vil betyde, at overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 48, stk.

6, straffes med bøde.

Til nr. 44

Der er ingen gældende regler i LOFE om straf for overtrædelse af § 53 a

om, at en fysisk eller juridisk person ikke må udøve erhvervsmæssige

aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet

mod eller udføres for en forbruger, hvis den pågældende person eller

virksomhed har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt af

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, som ikke betales senest på

forfaldsdagen.

Det foreslås i

§ 65, stk. 4,

at overtrædelse af § 53 a straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis en fysisk eller juridisk person hverken

betaler en bøde udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere senest

på forfaldsdagen eller indgår en frivillig afdragsordning med

Gældsstyrelsen og samtidig fortsætter med at udøve erhvervsmæssige

aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet

mod eller udføres for en forbruger i henhold til LOFE, kan den

erhvervsdrivende ifalde strafansvar for overtrædelse af forbuddet. Herefter

vil den erhvervsdrivende kunne idømmes straf ved domstolene, i form af

bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Idømmelse af fængselsstraf forudsættes

alene at ske i sager om adskillige overtrædelser, meget langvarige

overtrædelser eller i gentagelsestilfælde.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Til § 2

UDKAST

Lov om juridisk rådgivning finder i medfør af lovens § 1, stk. 1, anvendelse

på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed med rådgivning

af overvejende juridisk karakter, når modtageren af rådgivningen

(forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Rådgiveren har

bevisbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af loven. Af de specielle

bemærkninger bestemmelsen fremgår, at rådgivning af overvejende juridisk

karakter skal forstås sådan, at rådgiverens hovedydelse består i juridisk

rådgivning. Er den juridiske rådgivning accessorisk i forhold til anden

rådgivning, falder rådgivningen uden for lovens anvendelsesområde, jf.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 1995.

Det følger af lovens § 1, stk. 2, at loven ikke omfatter juridisk rådgivning,

der ydes af advokater som i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed.

Det følger endvidere af lovens § 1, stk. 3, at loven ikke omfatter juridisk

rådgivning ydet af finansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og

erhvervsministeren har udstedet regler om god skik på det pågældende

område.

Der gælder i dag ingen undtagelser fra loven i forhold til erhvervsmæssig

juridisk rådgivning ydet i forbindelse med køb af fast ejendom.

Erhvervsmæssig kunderådgivning eller bistand ydet i forbindelse med køb

af fast ejendom, som har karakter af juridisk rådgivning, er således efter

omstændighederne omfattet af lov om juridisk rådgivning og den tilhørende

bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning. For en nærmere

beskrivelse heraf henvises til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 2, stk. 6, i lov om juridisk rådgivning, at en rådgiver ikke

må modtage betroede midler fra kunden eller på kundens vegne.

Det fremgår endvidere af § 2, stk. 7, i lov om juridisk rådgivning, at en

rådgiver ikke må yde rådgivning i en sag i tilfælde, hvor rådgiveren selv

eller dennes nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i

sagens udfald. Det samme gælder i tilfælde, hvor rådgiveren eller dennes

nærtstående samtidig rådgiver eller tidligere i samme sag har rådgivet andre,

der har en sådan interesse.

Det fremgår videre af § 3 i lov om juridisk rådgivning, at

forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse af loven og

forskrifter udstedt i medfør af lovens § 2, stk. 8. Tilsynet føres efter

markedsføringslovens regler.

UDKAST

Med henblik på at undgå uoverensstemmelser mellem lov om juridisk

rådgivning og LOFE foreslås det, at der i LOFE og i den tilhørende

bekendtgørelse gennemføres en særskilt regulering af interessekonflikter,

betroede midler og tilsyn ved juridisk rådgivning ydet i forbindelse med køb

af fast ejendom.

Det foreslås således, at der i

§ 1

efter stk. 3 indsættes som nyt stykke, at

lovens § 2, stk. 6 og 7, ikke omfatter erhvervsmæssig juridisk rådgivning

ydet i forbindelse med køb af fast ejendom, i det omfang erhvervsministeren

har udstedt regler om erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse

med køb af fast ejendom. Det foreslås endvidere, at lovens § 3 ikke omfatter

erhvervsmæssig juridisk rådgivning, der ydes af en godkendt

ejendomsmægler.

Den nye bestemmelse har som konsekvens, at dele af lov om juridisk

rådgivning ikke omfatter erhvervsmæssig juridisk rådgivning ydet i

forbindelse med køb af fast ejendom. Spørgsmålet om interessekonflikter

og tilsyn reguleres således særskilt i LOFE. Derudover vil hjemlen i den

foreslåede § 48, stk. 7, i LOFE, til at udstede en bekendtgørelse om

erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom, blive udnyttet. Spørgsmålet om betroede midler vil således blive

reguleret særskilt i bekendtgørelsen.

Interessekonflikter for køberrådgivere er reguleret i det foreslåede § 48, stk.

6, i LOFE. Den foreslåede bestemmelse, svarer i hovedtræk til den gældende

§ 35, stk. 1, i LOFE om væsentlig økonomisk eller personlig interesse. Ved

at undtage køberrådgivere fra § 2, stk. 7, i lov om juridisk rådgivning, gælder

der lignende regler for køberrådgivere som for ejendomsmæglere. Hvis

køberrådgiveren oplyser om konflikten, er rådgiveren således ikke afskåret

fra at yde rådgivning eller bistand.

Sager om godkendte ejendomsmæglere, der yder køberrådgivning, kan efter

det forslåede § 52, stk. 1, 1. pkt., i LOFE blive indbragt for

disciplinærnævnet for Ejendomsmæglerne og skal derfor ikke tillige være

underlagt forbrugerombudsmandens tilsyn i medfør af § 3 i lov om juridisk

rådgivning. Ved at undtage køberrådgivere fra § 3 i lov om juridisk

rådgivning, vil Forbrugerombudsmanden således ikke føre tilsyn med

godkendte ejendomsmæglere.

Køberrådgivere har i de fleste tilfælde brug for at modtage betroede midler

fra køber til betaling af tinglysningsafgift. På denne baggrund er det tanken

UDKAST

at udnytte hjemlen i det foreslåede § 48, stk. 7, i LOFE, til bl.a. at fastsætte

en bestemmelse om, at den erhvervsdrivende må modtage betroede midler

fra køberen, hvis vedkommende er underlagt en garantiordning. Ved at

undtage køberrådgivere fra § 2, stk. 6, i lov om juridisk rådgivning, vil

køberrådgivere i det omfang erhvervsministeren har udstedt regler om

erhvervsmæssig rådgiv eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom,

kunne modtage betroede midler.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

3, hvorefter anvendelsesområdet for l

ov om formidling af fast ejendom m.v.

udvides til at omfatte erhvervsmæssig rådgivning i forbindelse med køb af

fast ejendom. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og de

tilhørende bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Efter det foreslåede stk. 1 vil lovens § 1, nr. 1-17 og nr. 19-44, træde i kraft

den 1. januar 2024.

Ikrafttrædelsesdatoen er fastsat af hensyn til at give branchen tilstrækkelig

tid til at omstille sig til de nye regler.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. januar 2028.

Lovforslagets § 1, nr. 18, indeholder et nyt krav om, at en ansvarlig

ejendomsmægler maksimalt kan føre tilsyn med 5 personer. Den foreslåede

4-årige overgangsperiode vil give branchen tilstrækkelig tid til at

efteruddanne ansatte om nødvendigt.

Til § 4

Den foreslåede § 4 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Færøerne og Grønland har overtaget lovgivningskompetencen på

ejendomsmæglerområdet, jf. dog stk. 2.

UDKAST

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2 som udgangspunkt ikke gælder for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om formidling af fast ejendom

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 510

af 24. februar 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

---

1) erhvervsmæssig formidling af

salg af fast ejendom og

2) erhvervsmæssigt udbud og salg

af fast ejendom.

Stk. 2.

Med undtagelse af reglerne i

§ 19, stk. 3, §§ 21, 27 og 36, § 37,

stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2 og 3, og

§§ 39, 40, 41, 42 og 46 gælder

kapitel 4 og 5 ikke for aktiviteter

omfattet af stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

§§ 48 og 49 gælder for

enhver erhvervsdrivende, der yder

rådgivning og bistand i forbindelse

med omsætning af fast ejendom.

Stk. 5-6.

---

§ 1, stk. 1, nr. 1,

ændres

»ejendom, og« til: »ejendom,«.

§ 1, stk. 1, nr. 2,

ændres

»ejendom.« til: »ejendom, og«.

§ 1, stk. 1,

indsættes som nr. 3:

»3) erhvervsmæssig rådgivning

eller bistand i forbindelse med køb

af fast ejendom.«

§ 1, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»Kapitel 5 gælder ikke for

aktiviteter omfattet af stk. 1, nr. 3.«

§ 1, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

§§ 48 og 49 gælder for

enhver erhvervsdrivende, der yder

rådgivning

eller

bistand

forbindelse med køb af fast

ejendom,

dog

ikke

jordfordelingsplanlæggere som led

udøvelsen

jordfordelingsprocessen, advokater

som led i udøvelsen af selvstændig

advokatvirksomhed

samt

finansielle virksomheder, for så

vidt der er selvstændige regler, som

regulerer det pågældende erhverv.«

UDKAST

§ 3.

Loven finder, uanset hvor den

faste ejendom er beliggende,

anvendelse, når en væsentlig del af

den erhvervsmæssige formidling af

salg af fast ejendom eller det

erhvervsmæssige udbud og salg af

fast ejendom udføres i Danmark, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

§ 4.

I denne lov forstås ved:

1) Ejendomsformidlings-

virksomhed: En juridisk enhed,

som

beskæftiger

sig

med

formidling af salg af fast ejendom

til eller for forbrugere.

2) Forbruger: En person, som

handler med henblik på afhændelse

af en fast ejendom, når

ejendommen hovedsagelig har

været

anvendt

ikkeerhvervsmæssigt

vedkommende, eller erhvervelse af

en fast ejendom, når ejendommen

hovedsagelig er bestemt til

ikkeerhvervsmæssig anvendelse

for vedkommende.

3)-4) ---

Stk. 2. ---

§ 5. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter

regler om registerets førelse,

herunder om indberetning hertil.

§ 6.

---

Stk. 1. ---

Stk. 2. ---

1) ---

§ 3, stk. 1,

ændres »eller det

erhvervsmæssige udbud og salg af

fast ejendom« til: », det

erhvervsmæssige udbud og salg af

fast

ejendom

eller

den

erhvervsmæssige rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af

fast ejendom«.

§ 4, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter

»salg af fast ejendom«: »og/eller

rådgivning i forbindelse med køb af

fast ejendom«.

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ændres

»afhændelse« til: »afhændelse eller

erhvervelse«.

§ 5, stk. 3,

ændres »hertil.« til:

»hertil, og hvilke oplysninger fra

registeret der offentliggøres i Det

Centrale Virksomhedsregister.«

10.

§ 6, stk. 2, nr. 2,

ændres

»forfalden« til: »misligholdt« og

efter »derover« indsættes », som er

under inddrivelse«.

UDKAST

2) hvis den pågældende har

forfalden gæld til det offentlige på

50.000 kr. eller derover.

Stk. 3-5. ---

§ 8.

---

Stk. 2.

En ejendomsmægler, der

deponerer sin godkendelse, slettes

af det offentlige register over

godkendte ejendomsmæglere.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

En person, der har deponeret

sin godkendelse, kan efter

anmodning herom blive godkendt

igen, hvis betingelserne i § 6, stk. 1,

nr. 1-4 og 7, er opfyldt og hvis

vedkommende ikke har forfalden

gæld til det offentlige på 100.000

kr. eller derover.

11.

§ 8, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Deponerer

ejendomsmægler sin godkendelse,

registreres godkendelsen som

deponeret i det offentlige register

over

godkendte

ejendomsmæglere.«

12.

§ 8, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

En person, der har

deponeret sin godkendelse, kan

efter

anmodning

herom

få

registreret sin godkendelse som

aktiv i det offentlige register over

godkendte ejendomsmæglere, hvis

betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og

7, og stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.«

13.

§ 10

ændres »forfalden gæld

til det offentlige på 100.000 kr. eller

derover« til: »misligholdt gæld til

det offentlige på 50.000 kr. eller

derover, som er under inddrivelse«.

§ 10.

Erhvervsstyrelsen kan fratage

en ejendomsmægler godkendelsen,

hvis

ejendomsmægleren

har

forfalden gæld til det offentlige på

100.000 kr. eller derover, jf. dog §

11, stk. 2. En afgørelse efter 1. pkt.

skal indeholde oplysning om

adgang til prøvelse ved retten efter

§ 64 og om fristen herfor.

§ 11.

Er en godkendelse som

ejendomsmægler bortfaldet efter §

9, frataget efter § 10 eller frakendt

efter § 53, stk. 2, eller straffelovens

§ 79, slettes personen af det

offentlige register over godkendte

ejendomsmæglere,

vedkommende må herefter ikke

benytte

betegnelsen

ejendomsmægler

eller

sammensætninger hermed m.v., jf.

§ 7, stk. 1.

14.

§ 11, stk. 1,

ændres »§ 53, stk.

2« til: »§ 53, stk. 3«, og »slettes

personen

af«

ændres

til:

»registreres ejendomsmæglerens

godkendelse

som

bortfaldet,

frataget eller frakendt i«.

15.

§ 11, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ophører årsagen til en

godkendelses

bortfald

eller

fratagelse, eller udløber eller

ophæves frakendelsen af en

UDKAST

Stk. 2.

Ophører årsagen til en

godkendelses

bortfald

eller

fratagelse, eller udløber eller

ophæves frakendelsen af en

godkendelse, skal godkendelsen

efter anmodning på ny sættes i

kraft, og personen skal optages i det

offentlige register over godkendte

ejendomsmæglere,

hvis

betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og

opfyldt,

hvis

vedkommende ikke har forfalden

gæld til det offentlige på 100.000

kr. eller derover.

§ 15.

Efter anmodning fra

Erhvervsstyrelsen skal en advokat

godtgøre at være dækket af behørig

sikkerhed efter § 14, stk. 2.

Dokumentationen herfor skal være

modtaget i styrelsen, senest 4 uger

efter at anmodningen er meddelt.

Modtages dokumentationen ikke

senest ved fristens udløb, slettes

advokaten af det offentlige register.

Kapitel 5

Ejendomsformidling

godkendelse, skal godkendelsen

efter anmodning på ny sættes i

kraft, og personen registreres som

aktiv i det offentlige register over

godkendte ejendomsmæglere, hvis

betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og

7, og stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.«

16.

§ 15, 3. pkt.,

ændres »slettes

advokaten af« til: »registreres

advokatens

godkendelse

som

bortfaldet i«.

17.

Overskriften

til kapitel 5

affattes således:

»Formidling af salg af fast

ejendom«.

18.

§ 28, stk. 2,

indsættes som 2.

pkt.:

»Den ansvarlige ejendomsmægler

kan maksimalt føre tilsyn med 5

personer.«

§ 28.

---

Stk. 2.

Stk. 1 er ikke til hinder for,

andre

personer

ejendomsformidlingsvirksomhede

n kan udføre formidlingsopgaver i

forbindelse med opdraget under

tilsyn

den

ansvarlige

ejendomsmægler.

§ 29.

---

Stk. 2-4.

---

19.

§ 29

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk. 2.

Er der indgået aftale om

variabelt vederlag, skal aftalen

indeholde oplysning om, på hvilket

UDKAST

grundlag vederlaget beregnes. En

sådan aftale skal endvidere

indeholde oplysning om, hvilket

beløb forbrugeren maksimalt kan

komme til at betale, og et

regneeksempel.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Kapitel 6

Andre erhvervsdrivende

Rådgivning i forbindelse med

omsætning af fast ejendom

20.

Overskriften

til kapitel 6

affattes således:

»Enhver erhvervsdrivende«.

21.

Overskriften

før § 48 affattes

således:

»Erhvervsmæssig rådgivning

eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom«.

22.

§§ 48

affattes således:

»§ 48.

En erhvervsdrivende, der

yder rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast

ejendom, skal varetage køberens

interesser, og eventuel rådgivning

skal være relevant, retvisende og

fyldestgørende.

Stk. 2.

Den erhvervsdrivende skal

udføre sit hverv omsorgsfuldt og

udvise en adfærd, som er i

overensstemmelse med god skik,

herunder handle redeligt og loyalt

over for køberen.

Stk. 3.

Den erhvervsdrivende skal

udføre

sit

hverv

grundigt,

samvittighedsfuldt

overensstemmelse med, hvad

berettigede hensyn til køberens tarv

tilsiger.

Stk. 4.

Den erhvervsdrivende skal

behandle sagen med den fornødne

hurtighed, herunder holde køberen

løbende orienteret om sagens

forløb.

§ 48.

En erhvervsdrivende, der yder

rådgivning i forbindelse med

omsætning af fast ejendom, skal

oplyse forbrugeren herom, hvis den

erhvervsdrivende har en væsentlig

økonomisk eller personlig interesse

i forbrugerens valg af finansiering,

forsikring eller andre ydelser i

tilknytning til omsætning af fast

ejendom.

Stk.

Modtager

den

erhvervsdrivende provision, rabat

eller andet vederlag som følge af

formidling,

henvisning

eller

fremskaffelse af finansiering,

forsikring, annoncering eller andre

ydelser i tilknytning til omsætning

af fast ejendom, skal den

erhvervsdrivende

oplyse

forbrugeren, hvorfra dette vederlag

stammer. Den erhvervsdrivende

skal endvidere gøre forbrugeren

bekendt med adgangen til at få

oplyst størrelsen af provision, rabat

eller andet vederlag og på

forlangende oplyse herom. Den

UDKAST

erhvervsdrivende

skal

give

oplysningerne

skriftligt,

samtidig med at forbrugeren

forelægges de vilkår eller forhold,

som den erhvervsdrivende har en

væsentlig interesse i, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter

regler

opfyldelse

oplysningspligten i stk. 1 og 2.

§ 49.

§ 27 finder tilsvarende

anvendelse,

når

erhvervsdrivende,

der

yder

rådgivning i forbindelse med

omsætning af fast ejendom,

værdiansætter en ejendom med

henblik på køb eller salg.

Stk. 5.

Ingen må være repræsentant

for både sælger og køber i samme

handel. Det gælder for en ejer, en

ansat eller en person med

tilsvarende

tilknytning

til

virksomheden.

Stk. 6.

Har den erhvervsdrivende en

væsentlig

økonomisk

eller

personlig interesse i, om en handel

indgås, skal den erhvervsdrivende

oplyse køber og sælger herom. Den

erhvervsdrivende

skal

give

oplysningerne i 1. pkt. til køber i

aftalen om rådgivning eller bistand

og til sælger skriftligt. Opstår

interessen først på et senere

tidspunkt,

skal

den

erhvervsdrivende oplyse køberen

sælger

skriftligt

herom

umiddelbart efter det tidspunkt,

hvor interessen opstår.

Stk. 7.

Erhvervsstyrelsen fastsætter

nærmere regler om erhvervsmæssig

rådgivning

eller

bistand

forbindelse med køb af fast

ejendom.

§ 49.

Når en erhvervsdrivende, der

yder rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast

ejendom,

skal

foretage

værdiansættelse af en ejendom på

vegne af køber, skal den

erhvervsdrivende tage hensyn til

markedsforholdene, ejendommens

beliggenhed og indretning samt

bygningernes alder og tilstand.

Stk.

Såfremt

den

erhvervsdrivende skal foretage et

uforpligtende prisoverslag for

ejendommen

uden

fysisk

besigtigelse af ejendommen, skal

UDKAST

den erhvervsdrivende udtrykkeligt

oplyse køberen om, at der ikke er

tale om en værdiansættelse, og at

prisoverslaget er foretaget uden

fysisk

besigtigelse

ejendommen.«

§ 51.

Disciplinærnævnet for

23.

§ 51, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 3,

Ejendomsmæglere består af 1 ændres »Erhvervsstyrelsen« til:

formand,

som

skal

være »Nævnenes Hus«.

landsdommer, og mindst 6 andre

medlemmer, hvoraf 2 skal være

24.

§ 51, stk. 1, 4. pkt.,

ændres

ejendomsmæglere, 2 skal være »på« til: »op til«.

repræsentanter for forbrugerne og 2

skal være personer med særligt

25.

§ 51, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »§

kendskab til ejendomshandel. Ved 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«.

udvidelse af medlemskredsen skal

der udnævnes forholdsmæssigt lige

mange

ejendomsmæglere,

repræsentanter for forbrugerne og

sagkyndige personer. Nævnets

formand og medlemmer udpeges af

Erhvervsstyrelsen, der ligeledes

kan udpege en eller flere dommere

som næstformænd. Formandskab

og medlemmer udpeges for en

periode på 4 år.

Stk. 2.

Ved nævnets behandling af

en sag skal der foruden formanden

eller næstformanden altid deltage

mindst 1 ejendomsmægler, 1

repræsentant for forbrugerne og 1

sagkyndig.

Deltager

flere

medlemmer, skal antallet af

ejendomsmæglere, antallet af

repræsentanter for forbrugerne og

antallet af sagkyndige være det

samme.

sager,

hvor

rettighedsfrakendelse kan komme

på tale, jf. § 53, stk. 2, skal der dog

foruden formanden altid medvirke

mindst 2 ejendomsmæglere, mindst

UDKAST

2 repræsentanter for forbrugerne og

mindst 2 sagkyndige personer.

Stk. 3.

---

§ 52.

Disciplinærnævnet behandler

klager over, at en ejendomsmægler,

som er godkendt i henhold til § 6,

har tilsidesat de pligter, som følger

af denne lov. Klager, der alene

vedrører

størrelsen

ejendomsmæglers vederlag, og

kollegiale

sager

kan

ikke

indbringes

for

nævnet.

Disciplinærnævnet skal behandle

klagerne, uden hensyntagen til om

den indklagede er medlem af en

brancheorganisation.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Disciplinærnævnet eller

formanden kan afvise at behandle

klager fra personer, der ikke har en

retlig interesse i det forhold, klagen

angår, og klager, der må anses for

åbenbart grundløse. Er klagen

indbragt af Erhvervsstyrelsen,

Skatteministeriet,

anklagemyndigheden,

Klagenævnet

for

Ejendomsformidling,

Dansk

Ejendomsmæglerforening

eller

Forbrugerrådet,

skal

disciplinærnævnet

behandle

klagen.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte regler om, at klageren skal

betale

gebyr

til

disciplinærnævnet for at få

behandlet en klage.

26.

§ 52, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»denne lov.« til: »denne lov,

herunder klager over, at en

ejendomsmægler,

der

yder

rådgivning

eller

bistand

forbindelse med køb af fast

ejendom, har tilsidesat de pligter,

som følger af §§ 48, 49 og 50.«

27.

§ 52, stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»Forbrugerrådet«

til:

»Forbrugerrådet Tænk«.

28.

§ 52

ophæves stk. 4, og i stedet

indsættes:

»Stk. 4.

Er en klage indgivet for

disciplinærnævnet,

kan

disciplinærnævnet

fortsætte

sagsbehandlingen, selvom klager

tilbagekalder

klagen.

Disciplinærnævnet kan ligeledes

tage klagepunkter op af egen drift,

hvis nævnet finder grundlag herfor.

Stk. 5.

Betaler en ejendomsmægler

eller

ejendomsformidlingsvirksomhed

ikke senest på forfaldsdagen en

disciplinær bøde udstedt i medfør af

§ 53, stk. 1 og 5, er der tale om

overtrædelse

god

ejendomsmæglerskik,

disciplinærnævnet kan af egen drift

genoptage den disciplinære sag,

som ligger til grund for den

disciplinære bøde.

Stk.

Konstaterer

disciplinærnævnet, at en eller flere

af de indklagede i en given sag

uberettiget anvender betegnelsen

UDKAST

ejendomsmægler,

oversender

disciplinærnævnet

relevante

sagsakter til Erhvervsstyrelsen med

henblik på en vurdering af, om der

bør indgives en politianmeldelse.«

§ 53.

En ejendomsmægler, som

tilsidesætter sine pligter efter denne

lov, kan af disciplinærnævnet

tildeles en advarsel eller pålægges

en bøde på maksimalt 300.000 kr.

Bøden tilfalder statskassen.

Stk. 2-5.

---

Stk.

Disciplinærnævnet

offentliggør sine afgørelser.

29.

§ 53, stk. 1,

indsættes efter

»disciplinærnævnet«: »få udtalt

kritik,«.

30.

§ 53

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk. 2.

Har en ejendomsmægler

gjort sig skyldig i grov eller oftere

gentagen

forsømmelse

ved

udøvelsen af sin virksomhed som

ejendomsmægler,

kan

disciplinærnævnet

betinget

frakende

vedkommende

godkendelsen

som

ejendomsmægler.

Betinget

frakendelse sker på vilkår af, at

vedkommende i en prøvetid på

mindst 1 år og højest 5 år regnet fra

disciplinærnævnets afgørelse ikke

tilsidesætter

god

ejendomsmæglerskik

under

sådanne

omstændigheder,

vedkommende efter en samlet

bedømmelse

skal

frakendes

godkendelsen.

Indbringer

ejendomsmægleren, senest 4 uger

efter

disciplinærnævnets

afgørelse

meddelt

den

pågældende,

afgørelsen

for

domstolene, og stadfæster retten

afgørelsen om betinget frakendelse,

regnes prøvetiden fra endelig dom.

Ved betinget frakendelse udsættes

fastsættelsen af frakendelsestiden.

Begår

ejendomsmægleren

prøvetiden et nyt forhold, der

UDKAST

medfører

frakendelse

godkendelsen,

fastsætter

disciplinærnævnet

fælles

frakendelse for dette forhold og det

tidligere påkendte forhold.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

31.

§ 53, stk. 6,

der bliver stk. 7,

indsættes efter »afgørelser«: »og en

liste

med

navne

på

ejendomsmæglere

eller

ejendomsformidlingsvirksomheder

, der har forfaldne ubetalte

disciplinære bøder udstedt af

disciplinærnævnet. 1. pkt. gælder

dog ikke for afgørelser om udtale af

kritik, jf. stk. 1«.

32.

§ 53

indsættes efter stk. 6, der

bliver stk. 7, som nyt stykke:

»Stk. 8.

Nævnenes Hus fastsætter

nærmere

regler

disciplinærnævnets

offentliggørelse i henhold til stk.

7.«

---

33.

Efter

§ 53

indsættes:

»§ 53 a.

En fysisk eller juridisk

person

må

ikke

udøve

erhvervsmæssige aktiviteter i

forbindelse med formidling af salg

af fast ejendom, der er rettet mod

eller udføres for en forbruger, hvis

den pågældende person eller

virksomhed har forfaldne ubetalte

disciplinære bøder udstedt af

disciplinærnævnet. Betales de

forfaldne bøder efter forfaldsdagen,

må den pågældende fysiske eller

juridiske person genoptage de

erhvervsmæssige aktiviteter, der er

omtalt i 1. pkt.«

UDKAST

§ 54.

Disciplinærnævnet kan til

enhver tid efter ansøgning ophæve

en frakendelse efter § 53, stk. 2. Er

frakendelsen sket indtil videre, og

afslår nævnet ansøgning om

ophævelse af frakendelsen, kan den

pågældende forlange afgørelsen

prøvet ved domstolene, hvis der er

forløbet 5 år efter frakendelsen, og

mindst 2 år efter at generhvervelse

af godkendelsen senest er nægtet

ved dom. § 53, stk. 2, 2. pkt., og §

64, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse i forhold til

nævnets afgørelse om ophævelse af

frakendelse.

§ 56.

Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte, at finansiering af

disciplinærnævnet

sker

ved

opkrævning af et gebyr hos alle

godkendte ejendomsmæglere, jf. §

6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler om gebyrets

størrelse.

§ 57.

---

Stk. 2.

Bortset fra § 53, stk. 4, finder

§§ 51-55 og 64 tilsvarende

anvendelse for personerne nævnt i

stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte regler om, at personer, der

har anmeldt til styrelsen, at de

midlertidigt og lejlighedsvis vil

levere ejendomsmæglerydelser her

i landet, jf. § 13, stk. 1, skal betale

et gebyr, der bidrager til

finansieringen

disciplinærnævnet.

§ 61.

Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation

til

fra

34.

§ 54, 1. pkt.,

ændres »§ 53, stk.

2« til: »§ 53, stk. 3«, og i

3. pkt.,

ændres »§ 53, stk. 2, 2. pkt.« til: »§

53, stk. 3, 2. pkt.«.

35.

To steder i

§ 56

ændres

»Erhvervsstyrelsen«

til:

»Nævnenes Hus«.

36.

§ 57, stk. 2,

ændres »§ 53, stk.

4« til: »§ 53, stk. 5«.

37.

§ 57, stk. 3,

ændres

»Erhvervsstyrelsen«

til:

»Nævnenes Hus«, og »styrelsen«

ændres til: »Erhvervsstyrelsen«.

38.

§ 61, 1. pkt.,

ændres

»Erhvervsstyrelsen«

til:

»Nævnenes Hus«.

UDKAST

Disciplinærnævnet

for

Ejendomsmæglere om forhold,

som er omfattet af denne lov eller

af regler udstedt i medfør af denne

lov, skal foregå digitalt. § 59, stk. 2

og 3, og § 60 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 62.

Hvor det efter denne lov eller

regler udstedt i medfør af denne lov

er krævet, at et dokument, som er

udstedt

andre

end

Erhvervsstyrelsen

eller

Disciplinærnævnet

for

Ejendomsmæglere, skal være

underskrevet, kan dette krav

opfyldes ved anvendelse af en

teknik,

der

sikrer

entydig

identifikation af den, som har

udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.

Sådanne dokumenter sidestilles

med dokumenter med personlig

underskrift.

Stk. 2.

---

§ 64.

En afgørelse efter § 10 og §

53, stk. 2, kan af den, afgørelsen

vedrører, forlanges indbragt for

retten. Begæring herom skal være

modtaget i Erhvervsstyrelsen,

senest 4 uger efter at afgørelsen er

meddelt

den

pågældende.

Erhvervsstyrelsen anlægger sag

mod den pågældende i den

borgerlige retsplejes former.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Anmodning om sagsanlæg

vedrørende en afgørelse efter § 53,

stk. 2, har opsættende virkning,

men retten kan ved kendelse

bestemme, at den pågældende

under sagens behandling ikke må

foretage

opgaver

som

ejendomsmægler. Hvis nævnets

39.

§ 62, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»Erhvervsstyrelsen

eller

Disciplinærnævnet

for

Ejendomsmæglere«

til:

»Erhvervsstyrelsen, Nævnenes Hus

eller

Disciplinærnævnet

for

Ejendomsmæglere«.

40.

§ 64, stk. 1,

affattes således:

»En

afgørelse efter § 10 og § 53,

stk. 3, kan af den, afgørelsen

vedrører, forlanges indbragt for

retten. Anmodning om indbringelse

af en afgørelse efter § 10 skal være

modtaget i Erhvervsstyrelsen,

senest 4 uger efter at afgørelsen er

meddelt

den

pågældende.

Erhvervsstyrelsen anlægger sag

mod den pågældende i den

borgerlige

retsplejes

former.

Anmodning om indbringelse af en

afgørelse efter § 53, stk. 3, skal

være modtaget i Nævnenes Hus

senest 4 uger efter, at afgørelsen er

meddelt

den

pågældende.

Nævnenes Hus anlægger sag mod

UDKAST

afgørelse findes lovlig, kan det i den pågældende i den borgerlige

dommen bestemmes, at anke ikke retsplejes former.«

har opsættende virkning.

41.

§ 64, stk. 3,

ændres »§ 53, stk.

2« til: »§ 53, stk. 3«.

§ 65.

Overtrædelse af § 7, § 8, stk.

42.

§ 65, stk. 1,

ændres »§ 48, stk.

3, § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, 1. pkt., 1 eller 2« til: »§ 48, stk. 1-5«.

eller stk. 3, § 14, stk. 1, § 19, stk. 1,

§ 20, stk. 1, § 21, stk. 1-3, § 22, §

43.

§ 65, stk. 2,

ændres »§ 48, stk.

23, § 26, § 28, stk. 1, § 30, § 31, § 3« til: »§ 48, stk. 6«.

35, stk. 1 eller 2, § 36, stk. 1 eller 2,

§ 38, stk. 1-3, § 39, stk. 1, § 40, stk.

44.

§ 65

indsættes efter stk. 3 som

1, § 41, stk. 1 eller 2, § 42, § 43, stk. nyt stykke:

1, § 44, § 45, § 48, stk. 1 eller 2,

»Stk. 4.

Overtrædelse af § 53 a

eller § 50, stk. 1, straffes med bøde, straffes med bøde eller fængsel

medmindre strengere straf er indtil 4 måneder.«

forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2.

I regler fastsat i medfør af §

1, stk. 6, § 3, stk. 3, § 13, stk. 5, §

14, stk. 4, § 19, stk. 3, § 20, stk. 2,

§ 21, stk. 4, § 29, stk. 4, § 35, stk.

3, § 36, stk. 3, § 37, stk. 2 og 3, §

38, stk. 4, § 39, stk. 2, § 40, stk. 2,

§ 41, stk. 3, § 43, stk. 3, § 46, stk.

4, og § 48, stk. 3, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af

reglerne.

Stk. 3.

---

§2

I lov nr. 419 af 9. maj 2006 om

juridisk

rådgivning

foretages

følgende ændring:

§ 1.

---

Stk. 2-3. ---

§ 1

indsættes efter stk. 3 som

nyt stykke:

»Stk. 4.

Lovens § 2, stk. 6 og 7,

omfatter ikke erhvervsmæssig

juridisk

rådgivning

ydet

forbindelse med køb af fast

ejendom, i det omfang der er fastsat

særskilte regler herom. Lovens § 3

UDKAST

omfatter ikke erhvervsmæssig

juridiske rådgivning ydet af en

godkendt ejendomsmægler.«