ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 55
Offentligt

SAMLENOTAT

3. februar 2023

Indhold

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning om indsamling og videregivelse af data i forbindelse

med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af

forordning (EU) 2018/1724. KOM (2022) 571

....................................... 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle

tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv

2002/65/EF

.............................................................................................. 20

Konkurrenceevne i det indre marked

.................................................. 39

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

2/41

Punkter på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) den

2. marts 2023

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning om indsamling og videregivelse af data i forbindelse

med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af

forordning (EU) 2018/1724. KOM (2022) 571

Revideret notat. Notatet er en opdatering af Samlenotat af 2. februar2023.

Ændringer er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen har den 7. november 2022 offentliggjort forslag til

forordning om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med

korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af forordning (EU)

2018/1724. Sagen er på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) den 2.

marts 2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling. Regeringen

forventer at kunne støtte den generelle indstilling.

Forslaget indebærer en harmonisering af, hvordan medlemsstater kan

stille krav om indsamling og deling af data om korttidsudlejning (blandt

andet antal udlejede dage) for udlejningsenheder, herunder både

helårsboliger, værelser, ferieboliger m.v. Indsamling og deling af data vil

i så fald skulle ske via IT-infrastruktur udviklet af den enkelte medlemsstat.

Forslaget skal ses i lyset af Kommissionens bestræbelser på at fremme

transparens på det indre marked for korttidsudlejning, som efterhånden er

blevet en vigtig del af turismesektoren og har fået øget betydning for

boligmarkedet m.v. i særligt de større byer.

Forslaget kan medføre statsfinansielle omkostninger på 14 – 28 mio. kr.

ved implementering af forordningens forpligtelser samt årlige

driftsomkostninger på 1,6 mio. kr. alt afhængig implementeringsmodellen.

Derudover

forventes

der

lovgivningsmæssige,

administrative,

erhvervsøkonomiske samt andre konsekvenser og beskyttelsesniveau,

såfremt forordningens forpligtelser implementeres.

Hvis medlemsstaten ikke stiller krav om dataindsamling og datadeling,

medfører forordningen ingen forpligtelser for medlemsstaten.

Regeringen støtter forslagets ambition om at harmonisere og forbedre

myndighedernes mulighed for at få adgang til systematiske og konsistente

data om korttidsudlejning til at identificere, hvem og hvad der

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

3/41

udlejer/udlejes, hvor længe, og hvor ofte til brug for håndhævelse og

udformning af lovgivning om korttidsudlejning. Regeringen vil dog arbejde

for, at forordningens forpligtelser kan implementeres fleksibelt, således at

medlemsstater, der indsamler data om korttidsudlejning, som

udlejningsplatformene ikke efter loven er forpligtet til at udlevere, ikke

forpligtes til at udvikle IT-infrastrukturen i medfør af forordningen.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 7. november

2022 offentliggjort forslag til forordning nr. 2022/0358 om indsamling og

videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering

og om ændring af forordning (EU) 2018/1724. Forslaget blev oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 17. november 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsområde og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen har forud for offentliggørelsen af forordningsudkastet

gennemført en offentlig høring af initiativet om korttidsudlejning hos

blandt andre offentlige myndigheder (nationalt, regionalt og lokalt),

udlejningsplatforme, udlejere og andre udlejningsudbydere, herunder

hoteller. Høringssvarene viste blandt andet, at en række offentlige

myndigheder i medlemsstaterne ønskede bedre adgang til oplysninger om

udlejningsaktivitet til brug for udarbejdelse af ny lovgivning om

korttidsudlejning og tilsyn med gældende regler på området.

Kommissionen begrunder forslaget med, at korttidsudlejning af

indkvartering i dag udgør næsten en fjerdedel af EU´s samlede udbud af

indkvarteringssteder for turister, og at andelen er fortsat stigende grundet

øget

fremkomst

udlejningsplatforme.

Det

voksende

korttidsudlejningsmarked har medført stadig mere regulering heraf, både

nationalt, regionalt og lokalt, ligesom mange medlemslande har indført

registreringsordninger for udlejere og forsøgt at indgå aftaler om

udlevering af korttidsudlejningsdata med udlejningsplatformene.

Myndighedernes stigende anmodninger bliver af udlejningsplatformene

oplevet som en stor administrativ byrde, for især multinationale

udlejningsplatforme. I mange medlemslande oplever myndighederne på

den baggrund udfordringer med at få adgang til pålidelige data om

korttidsudlejning, som kan anvendes til håndhævelse af eksisterende regler

i medlemsstaterne eller udvikling af ny lovgivning på

korttidsudlejningsområdet.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

4/41

3. Formål og indhold

Forslaget er på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) den 2. marts 2023

med henblik på at opnå en generel indstilling. Flere danske prioriteter er

blevet

fremmet

forhandlingerne,

herunder

særligt

forordningsforpligtelserne ikke udløses, hvis myndighederne i den enkelte

medlemsstat efter en konkret vurdering fra sag til sag anmoder

udlejningsplatforme om korttidsudlejningsdata, som platformene ikke efter

loven er forpligtet til at udlevere. Det svenske formandskab offentliggjorde

den 27. januar 2023 et kompromisforslag, som er ved at blive analyseret

nærmere. Fra dansk side lægger man op til at støtte den generelle indstilling.

Hovedformålet med forordningen er at harmonisere og forbedre rammerne

for dataindsamling og datadeling inden for korttidsudlejningssektoren på

tværs af EU, for derigennem at bidrage positivt til en afbalanceret

turismesektor i det indre marked.

Kommissionen beskriver de udfordringer, som søges løst, således:

1) Ineffektive og uensartede registreringsordninger forvaltet af

offentlige myndigheder (som derfor ikke effektivt kan indhente

identificeringsdata om udlejere og annoncer).

2) Mangel på retlige rammer, som er effektive og kan håndhæves, og

mangel på standarder og værktøjer til udveksling af data mellem

platforme og offentlige myndigheder.

Nedenfor er de væsentligste forslag i udkastet til forordningen om

korttidsudlejning gengivet.

Krav ved indsamling og deling af data om korttidsudlejning

Kommissionens forslag introducerer en række forpligtelser i forhold til

udlejeres registrering af udlejningsenheder samt udlejningsplatformenes

dataindsamling og efterfølgende datadeling til offentlige myndigheder i

medlemsstaterne, når medlemsstaten stiller krav om en sådan

dataindsamling og datadeling. Hvis medlemsstaten stiller krav herom, er

medlemsstaten samtidig forpligtiget til at udvikle og vedligeholde en

registreringsordning til udstedelse af et udlejningsnummer til udlejere,

samt til at udvikle og vedligeholde et nationalt digitalt kontaktpunkt.

Nedenstående uddybning af forordningsudkastets elementer gælder derfor

alene, når medlemsstaten stiller krav om indsamling og deling af data om

korttidsudlejning i et eller flere fysiske områder i medlemsstaten.

Definition af korttidsudlejning og udlejningsplatforme

Forslagets definition af korttidsudlejning omfatter erhvervsmæssig såvel

som ikke-erhvervsmæssig udlejning af møbleret ejendom mod vederlag til

ferie- og fritidsformål m.v., herunder udlejning af værelser i udlejers egen

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

5/41

helårsbolig, udlejers fulde helårsbolig og udlejers sekundære bolig

(sommerhus, feriebolig, flexbolig m.v.). Definitionen kan også omfatte

udlejning af en eller flere ejendomme opkøbt og udlejet i

investeringsøjemed. Forordningen forudsætter, at korttidsudlejning er

begrænset til et vist antal dage pr. år, med henvisning til nærmere

fastlæggelse i medlemsstaternes nationale lovgivning.

Forordningen finder ikke anvendelse for hoteller og lignende

turismefaciliteter eller for campering og lignende afgrænsede arealer til

udlejning, da disse ifølge Kommissionen ikke påvirker boligmarkedet i

samme omfang som korttidsudlejningsfaciliteter.

Udstedelse af udlejningsnumre

I forordningsudkastet foreslås, at udlejere forud for udlejning af en eller

flere enheder skal registrere sig med oplysninger til identificering af

konkrete udlejningsenheder via en digital registreringsordning udviklet af

medlemsstaten. Udlejer skal i den forbindelse angive, om der er tale om

udlejning af hus, lejlighed, værelse eller andet. Det skal derudover fremgå

af registreringsoplysningerne, om den udlejede enhed udgør udlejerens

egen bopæl, eller om det er en sekundær bolig (feriebolig, sommerhus,

flexbolig m.v.). Udlejer skal tilsvarende oplyse kapaciteten (maks. antal

gæster) af udlejningsenheden. Medlemsstaten kan stille krav om

registrering af yderligere oplysninger, for eksempel om brand og sikkerhed,

hvis der er fastsat regler herom i national lovgivning.

Medlemsstaten skal udvikle og vedligeholde en registreringsordning til

brug for den automatiske tildeling af et unikt udlejningsnummer for hver

udlejningsenhed, som en udlejer måtte registrere. Medlemsstaten skal

sikre, at udlejere med flere udlejningsenheder beliggende i samme

medlemsstat skal kunne genanvende relevante registreringsoplysninger i

forbindelse med registrering af disse enheder.

Udlejer er forpligtet til at videregive registreringsnummeret til den

udlejningsplatform, som vedkommende udlejer enheden fra.

Udlejningsnummeret skal fremgå for hver webadresse til annoncen for

udlejningsenheden, ligesom nummeret skal oplyses til enhver, som lejer

enheden.

Medlemsstater skal ifølge udkastet føre en liste over udstedte

udlejningsnumre.

Dataindsamling og datadeling via nationalt digitalt kontaktpunkt

I forordningsudkastet foreslås, at udlejningsplatforme skal designe og

organisere deres platform på en sådan måde, at udlejere kan udstille

udlejningsnummeret for enheden på webadressen til udlejningsannoncen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

6/41

Udlejningsplatforme, som udlejer enheder beliggende i områder, der er

omfattet af kravet om registreringspligt, skal indsamle oplysninger om

udlejningsomfang for de udlejede enheder. Disse oplysninger skal sammen

med registreringsnummeret og webadressen for udlejningsannoncen

automatisk videredeles til den ansvarlige myndighed gennem et digitalt

kontaktpunkt. Videredelingen skal ske på månedsbasis.

Udlejningsplatforme med færre end 2500 udlejere pr. måned

er alene

forpligtet til at foretage videredelingen af oplysningerne kvartalsvis.

Videredelingen kan ske automatisk såvel som manuelt via et digitalt

kontaktpunkt.

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater, som indsamler

oplysninger om udlejningsaktivitet ved korttidsudlejning, bliver forpligtet

til at udvikle et nationalt digitalt kontaktpunkt. Oplysningerne videredelt

gennem det digitale kontaktpunkt kan både anvendes til håndhævelse af

forordningsudkastets bestemmelser og udformning af ny lovgivning på

området for korttidsudlejning i medlemsstaterne.

Medlemsstater skal føre en liste over de ansvarlige myndigheder, som har

adgang til oplysningerne i det digitale kontaktpunkt i de

registreringspåkrævede områder. Medlemsstater skal derudover

offentliggøre en liste over de områder, hvor registreringskravene gælder.

Kontrol med udlejningsnumre

I forordningsudkastet foreslås, at udlejningsplatformene forpligtes til at

føre løbende stikprøvekontrol med, om udlejer har foretaget

registreringsprocessen og anført udlejningsnummeret på webadressen for

udlejningsannoncen, hvis dette er påkrævet i området, hvor

udlejningsenheden er beliggende. Medlemsstaten skal sikre, at en sådan

stikprøvekontrol kan finde sted gennem det nationale digitale

kontaktpunkt, for eksempel automatisk ved hjælp af en

applikationsprogrammeringsgrænseflade.

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater med hjemmel i national

lovgivning skal kunne kræve, at udlejningsplatforme fjerner

udlejningsenheder fra deres platform, hvis enheden udlejes uden gyldigt

udlejningsnummer.

I medfør af forordningsudkastet skal medlemsstaterne sikre, at de

informationer, som angives af udlejer i registreringsprocessen, er korrekte,

og de kan tilsvarende udelukke udlejningsnumre ved fejl, mangler eller

Små og mellemstore virksomheder defineret i ”Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om

definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder”.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32003H0361

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

7/41

andre uoverensstemmelser. Forud for eventuel udelukkelse af

udlejningsnumre skal der imidlertid foretages en partshøring samt varsling

om, at pågældende udlejningsnummer vil blive udelukket, hvis udlejer ikke

opfylder en række krav defineret af den ansvarlige myndighed.

I forordningsudkastet foreslås i den forbindelse også, at medlemsstaterne

skal vedtage national lovgivning om straf i forbindelse med overtrædelse

af forordningens bestemmelser.

EU-koordinering, statistik, evaluering og ikrafttrædelse

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater udpeger en national

koordinator, som skal agere kontaktpunkt for det nationale digitale

kontaktpunkt, og tilsvarende deltage i en nedsat koordinationsgruppe på

Kommissions-niveau.

Forordningsudkastet muliggør, at Kommissionen kan vedtage

gennemførelsesretsakter, der fastsætter fælles tekniske specifikationer og

procedurer for de nationale digitale kontaktpunkter og udvekslingen af

data, blandt andet med hensyn til registreringsnumrenes opbygning. Der

foreslås, at gennemførelsesretsakter kan vedtages af Kommissionen efter

rådgivningsprocedure

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstaten skal kunne videregive

oplysninger om udlejningsaktivitet (uden persondata) til forskningsformål

i overensstemmelse med national lovgivning. Dertil følger en forpligtelse

til hver måned at videregive data om udlejningsaktivitet (uden persondata)

opdelt efter nationale, regionale og kommunale områder til nationale

statistik-kontorer samt EUROSTAT.

I medfør af forordningsudkastet skal medlemsstater løbende monitorere og

hvert andet år indrapportere til Kommissionen om erfaringerne med de

rammer, som forordningsudkastet fastsætter. Derudover foreslås i udkastet,

at der gennemføres en evaluering af implementeringen af forordningens

rammer i medlemsstaterne, som forventes gennemført fem år efter

forordningen træder i kraft.

Kommissionen fastsætter i udkastet, at forordningens regler skal anvendes

fra den dato, der svarer til 24 måneder efter, at forordningen er trådt i kraft.

Følger af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 182/2011 af 16. februar 2011

om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens

udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

8/41

Snitflader til anden EU-lovgivning

Forslaget indeholder mulige snitflader til anden EU-lovgivning, herunder

blandt andet DAC7

og forordning om digitale tjenester

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Kommissionen har den 8. december 2022

præsenteret forslaget for Europa-Parlamentets udvalg for Transport og

Turisme (TRAN), hvor medlemmernes modtagelse var overvejende

positiv. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen officielle udtalelser

fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen bemærker, at forordningens hovedformål om at etablere en

harmoniseret ramme for dataindsamling gennem registrering og datadeling

ikke kan løses nationalt af de enkelte medlemsstater. Med en fælles EU-

regulering kan offentlige myndigheder indsamle valide data om

korttidsudlejning, og udlejningsplatformene vil opleve større

gennemsigtighed og standardisering i forhold til myndighedernes

anmodninger om at udlevere data. Kommissionen vurderer derfor, at

forslaget overholder nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Sommerhusloven

Reglerne for korttidsudlejning til ferie- og fritidsformål m.v. er fastsat i

sommerhusloven

Folketinget indførte i 2019 et udlejningsloft for udlejning af egen fulde

helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. i sommerhusloven.

Udlejningsloftet er fastsat til 70 dage pr. kalenderår, når udlejningen

formidles af en udlejningsplatform, som automatisk indberetter

lejeindtægterne til skattemyndighederne, og 30 dage pr. kalenderår for

udlejning uden automatisk indberetning.

Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om

administrativt samarbejde på beskatningsområdet, som har udvidet EU's ramme for automatisk

udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af

retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester.

Lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013 om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål

m.v. og campering m.v. med senere ændring.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

9/41

Udlejning af øvrig fast ejendom m.v.

(feriebolig, flexbolig, enkelte

værelser i helårsbolig m.v.) er omfattet af sommerhuslovens sædvanlige

krav om forudgående tilladelse til at foretage erhvervsmæssig udlejning til

ferie- og fritidsformål m.v., jf. sommerhuslovens § 1. Tilladelsespraksis er

restriktiv og meddeles alene i særligt afgrænsede tilfælde.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af

sommerhuslovens regler, og det påhviler derfor styrelsen at fremskaffe

eller foranledige, at andre fremskaffer de fornødne oplysninger til at afgøre

en sag korrekt. Sommerhusloven indeholder ikke i dag et krav til

udlejningsplatformene om deling af oplysninger om udlejningsomfang,

hvorfor udlejningsplatformene i langt de fleste tilfælde afviser

myndighedernes anmodninger. Da der således som udgangspunkt ikke er

adgang til oplysning om udlejningsaktiviteten (opgjort i antal dage),

indhentes der i stedet oplysninger om lejeindtægter optjent ved udlejning

af ejendommen hos Skatteforvaltningen. Det er dog kun i få af disse sager,

at de indhentede oplysninger er tilstrækkelige, idet oplysningerne om

lejeindtægter som udgangspunkt ikke i sig selv kan danne tilstrækkeligt

grundlag for at kunne dokumentere en overtrædelse af sommerhuslovens

regler om udlejning.

Hovedformålet med sommerhusloven er at hindre et øget pres på landets

rekreative arealer og at forhindre omgåelse af erhvervelseslovens

begrænsninger i mulighederne for at købe sommerhus m.v. i Danmark.

Sommerhusloven er således en del af den såkaldte værnslovgivning og skal

medvirke til at sikre, at Danmark i overensstemmelse med

sommerhusprotokollen

fortsat kan opretholde den gældende lovgivning

om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser

Vedtages forordningen, vil den have direkte retsvirkning i Danmark, og

reglerne vil finde anvendelse 24 måneder efter, at forordningen er trådt i

kraft.

Det vurderes, at den nuværende danske tilsynspraksis i forbindelse med

Samme definition af ’’m.v.’’ som i forordningsudkastet. Udlejningen vedrører ikke alene

turismeaktiviteter og feriefritidsformål, men inkluderer også korttidsudlejning til forretningsrejse

eller studie, som i udstrækning og længde kan sidestilles med ferie- og fritidsformål.

Lov om erhvervelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2014

(erhvervelsesloven). Erhvervelsesloven hører under Justitsministeriets ressort.

Protokol (nr. 32) om ejendomserhvervelse i Danmark

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

10/41

korttidsudlejningsreglerne

sommerhusloven

ikke

udløser

forordningsforpligtelserne, herunder kravet om udvikling og vedligehold

af IT-infrastrukturen

Forordningen vil på den baggrund alene have lovgivningsmæssige og

administrative konsekvenser i Danmark, hvis Danmark i medfør af

forordningen vælger at indføre et krav om indsamling og deling af

korttidsudlejningsdata i sommerhusloven.

Det fremgår af forordningsforslaget, at medlemsstater som stiller krav om

indsamling og deling af data vil skulle fastsætte bestemmelser om

sanktioner, som finder anvendelse, hvis udlejningsplatforme overtræder

visse af forordningens artikler.

Det vurderes på den baggrund, at såfremt forordningsforpligtelserne

implementeres, vil der skulle udstedes en bekendtgørelse, som af hensyn

til forordningens anvendelse supplerer forordningens bestemmelser med

bl.a. kompetence- og strafbestemmelser. Der vil derudover skulle

fastlægges nærmere sagsgange i forbindelse med indberetningen til det

nationale digitale kontaktpunkt. Der vil i mindre omfang også være

rapporterings- og koordineringsforpligtelser i forhold til Europa-

Kommissionen. Der vil ligeledes skulle foretages en ændring af

sommerhusloven, så der bliver indført krav om udlejningsplatformenes

indsamling og deling af oplysninger om udlejningsomfang med Plan- og

Landdistriktsstyrelsen som tilsynsmyndighed.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forordningsudkastet vurderes ikke i sig selv at føre til væsentlige

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget vurderes ikke

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

sig

selv

medføre

Det vurderes imidlertid, at en implementering af forslagets forpligtelser

forventeligt både vil medføre løbende administrative omkostninger såvel

som administrative omstillingsomkostninger for de ca. 100 danske online

udlejningsplatforme, som forventes at være omfattet heraf.

Forslaget stiller krav om, at udlejningsplatforme med flere end 2.500

månedlige udlejere skal foretage automatisk delingen af visse oplysninger,

mens udlejningsplatforme med færre end 2.500 månedlige udlejere frit kan

vælge, om deling af samme oplysninger sker manuelt eller automatisk

Kommissionen har ved mail af 13. januar 2023 samt på mødet i arbejdsgruppen WP COMP den

19. januar 2023 bekræftet denne forståelse.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

11/41

gennem det digitale kontaktpunkt. Konkret vil de ca. 100 omfattede

udlejningsplatforme skulle tilpasse deres IT-infrastruktur og koble sig til

det nationale digitale kontaktpunkt. Kommissionens estimerer, at dette vil

medføre administrative omstillingsomkostninger for ca. 225.000 kr. pr.

omfattet udlejningsplatform, og dermed ca. 22,5 mio. kr. for samtlige 100

udlejningsplatforme, der forventes omfattet af forslaget.

Til vedligeholdelse af ændrede IT-strukturer estimerer Kommissionen, at

yderligere ca. 270.000 kr. vil skulle afsættes som en løbende administrativ

omkostning pr. omfattet udlejningsplatform, hvilket summeret vil udgøre

ca. 27 mio. kr. årligt for samtlige 100 udlejningsplatforme, der forventes

omfattet af forslaget.

På visse områder er de estimerede omkostninger formentlig

overestimerede. Dette skyldes, at der i beregningen er lagt til grund, at

samtlige af de ca. 100 danske udlejningsplatforme antages at have over

2.500 månedlige udlejere og i kraft heraf ligeledes forventes at blive

omfattet af bestemmelsen om automatisk deling af oplysninger.

Omkostningerne overestimeres formentlig også i medfør af, at

udlejningsplatformenes tilkobling til et nationalt digitalt kontaktpunkt

forventes at medføre en løbende administrativ lettelse, som dog ikke

modregnes de estimerede omkostninger ovenfor på grund af manglende

data herom. Lettelsen vil bestå i, at de ca. 100 danske udlejningsplatforme

ikke vil skulle bruge ressourcer på at håndtere ukoordinerede

dataforespørgsler fra myndighederne, da de i medfør af forordningen vil

skulle samles i det nationale digitale kontaktpunkt.

Modsat vurderes det dog, at de omfattede danske udlejningsplatforme

generelt kan forvente at skulle anvende flere ressourcer til indsamling og

videredeling af oplysningerne end Kommissionen anslår pr.

udlejningsplatform. Dette skyldes, at der efter loven i dag ikke er pligt til,

at udlejningsplatformene skal udlevere oplysninger om udlejningsomfang

til myndighederne, og udlejningsplatformene har af den årsag hidtil været

tilbageholdende med en sådan videredeling, når myndighederne har

anmodet herom i konkrete sager. Danske udlejningsplatforme forventes

derfor ikke i forvejen at have veludbygget IT-infrastruktur, der kan

indsamle og videredele de efterspurgte oplysninger på automatisk vis.

Regeringen er derudover opmærksom på, at en del af de

udlejningsplatforme, som vil blive omfattet af forordningsforpligtelser

efter forventet vedtagelse, også er pålagt at indberette udlejningsdata til

skattemyndighederne, jf. EU-direktivet DAC7. Skatteforvaltningen er

aktuelt ved at udvikle en indberetningsløsning til indberetning via DAC7.

På den baggrund analyseres det for nuværende nærmere, om det vil være

muligt at integrere IT-infrastrukturen i medfør af forordningen i DAC7 i

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

12/41

regi af Skatteforvaltningen, for derigennem at begrænse de administrative

konsekvenser for udlejningsplatformene. Det

bemærkes, at

Skatteforvaltningens udviklingskapacitet er stærkt presset, og der tages

forbehold for, at en videreudvikling af DAC7 vil skulle prioriteres ift.

øvrige forretningskritiske udviklingsopgaver, samt at udviklingsopgaven

vil skulle tilpasses den aktuelle udvikling af DAC7 med henblik på at sikre,

at udviklingen af DAC7 ikke kompromitteres, herunder ift. overholdelse af

de EU-fastsatte tidsfrister.

Det forventes derudover, at forordningsforslaget vil medføre

administrative konsekvenser for den enkelte udlejer i forbindelse med

registreringsprocessen og dermed udstedelsen af det registreringsnummer,

som er en forudsætning for at udleje.

Statsfinansielle konsekvenser

Der vil ikke være direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet med

vedtagelsen af forordningen, da det vurderes, at den nuværende danske

praksis for tilsynet med korttidsudlejningsreglerne ikke udløser

forordningsforpligtelserne.

Hvis regeringen på et senere tidspunkt vælger at indføre et krav om

indsamling og deling af korttidsudlejningsdata i sommerhusloven, for

derigennem at styrke og effektivisere tilsynet med reglerne om

korttidsudlejning, vil det imidlertid udløse forordningsforpligtelsen til

udvikling af ny IT-infrastruktur. Dette vil således medføre statsfinansielle

konsekvenser til udviklingen og vedligehold af ny IT-infrastruktur.

Regeringen har ikke haft mulighed for at beregne, hvad en selvstændig IT-

infrastruktur vil medføre af udgifter. På baggrund af tidligere erfaringer

med lignende IT-infrastrukturer på skatteområdet er den foreløbige

vurdering, at udviklingsomkostningerne vil beløbe sig til 14-28 mio. kr.,

hvis der skal udvikles en selvstændig IT-infrastruktur fra bunden.

Dertil kommer årlige vedligeholdelses- og driftsomkostninger på 1,6 mio.

kr. Hvis infrastrukturen kan indarbejdes i allerede eksisterende IT-

infrastrukturer, vil udviklingsomkostningerne forventeligt være mindre, og

det vil være afhængig af ledig kapacitet på det eventuelt berørte

ressortområde. Muligheden for dette vil kræve yderligere analyse og

tilsagn. Udgifterne og periodisering vil skulle konsolideres.

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge

af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for

ministeriers eksisterende bevillinger.

Hvis det efter forventet vedtagelse af forordningen besluttes, at

forordningsforpligtelserne med deraf udløste statslige merudgifter skal

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

13/41

implementeres, vil det i den forbindelse også være nødvendigt at drøfte

finansiering af merudgifterne til ny IT-infrastruktur.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau

Det forventes, at en implementering af forordningsforslagets forpligtelser

vil styrke tilliden til udlejningsmarkedet for både udlejer og gæster (lejere),

da forordningen blandt andet forventes at ville medvirke til en reduktion af

ulovlige udlejningsenheder, give myndighederne mulighed for at regulere

udlejningsforhold gennem national lovgivning og eventuelt etablere

kontrol over turismeudviklingen i bestemte områder.

Det er derudover forventningen, at en implementering af forslaget vil

styrke myndighedernes muligheder for at påvirke aftrykket fra

korttidsudlejning ved eksempelvis at anvende de indsamlede oplysninger

om udlejningsaktiviteter til at vedtage grønne og bæredygtige politiker.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Erhvervsministeriets Specialudvalg for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for

bemærkninger den 21. november 2022. Der er indkommet høringssvar fra

Dansk Erhverv, BL – Danmarks Almene Boliger og Feriehusudlejernes

Brancheforening.

Dansk Erhverv hilser det helt overordnet med stor glæde velkomment, at

onlinetjenester skal dele data med myndighederne, hvilket Dansk Erhverv

længe har ønsket set i lyset af, at der i 2019 blev indført et udlejningsloft

på 70-100 dage på korttidsudlejning af private boliger. Da udlejning af

værelser ikke er inkluderet i udlejningsloftet, mener Dansk Erhverv, at

kontrolopgaven nærmest er umulig, da myndighederne ikke har adgang til

data. Onlinetjenester er dog i besiddelse af disse data, der vil kunne skabe

transparens i forhold til, om der sker systematisk erhvervsmæssig udlejning

af lejligheder.

For så vidt angår feriehusudlejning, påpeger Dansk Erhverv, at der i

Danmark er rapporteringskrav for danske feriehusbureauer til blandt andet

Skattestyrelsen. Dansk Erhverv efterspørger dog en tydelig afgrænsning af,

hvilken type virksomhed, herunder feriehusudlejningsbureauer, der er

omfattet af forslaget.

Feriehusudlejernes Brancheforening oplyser, at de danske feriehusbureauer

årligt

indberetter

enkelte

feriehuses

lejeindtægter,

til

skattemyndighederne. Endvidere indberetter de på frivillig basis til

Danmarks Statistik, hvilket betyder, at de danske feriehusbureauer

indberetter mere statistik og data end andre overnatningsformer gør.

Foreningen ønsker, at der fremover alene skal indrapporteres data ét sted,

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

14/41

hvilket ifølge dem bør være Danmarks Statistik, der derefter sørger for

udveksling af statistik og data til et centralt sted, for eksempel

EUROSTAT.

Ferieudlejernes Brancheforening finder det uklart, hvorvidt

feriehusbureauer er undtaget for Kommissionens forslag og foreslår en

tydeliggørelse heraf.

BL – Danmarks Almene Boliger (BL) konstaterer, at kortidsudlejning

gennem udlejningstjenester de senere år er blevet særdeles udbredt og

foreslår, at bygningsejerne bliver tænkt ind i datadelingen og får besked,

når deres beboelsesejendomme anvendes til kortidsudlejning. Når en lejer

korttidsfremlejer sin bolig, sker det oftest uden aftale med udlejer, og

dermed i strid med lejeloven og almenlejeloven. Det er dog vanskeligt for

udlejer at dokumentere forholdene og sanktionere lejers ulovlige fremleje.

Med henblik på gennemsigtighed med udbredelsen af udlejning gennem

udlejningsplatforme, finder BL det hensigtsmæssigt, at Kommissionens

forslag bidrager til en standardiseret og effektiv dataopsamling, hvilket kan

danne grundlag for effektiv håndhævelse af regler og retningslinjer. Det er

dog vigtigt, at der sker en opfølgning for at vurdere kvaliteten af de

foreslåede registreringer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Møderne i rådsarbejdsgruppen har afspejlet en generel opbakning fra alle

lande, om end flere artikler har givet anledning til drøftelser.

Flere lande har fremhævet vigtigheden i, at oplysninger indsamlet i medfør

af forordningen, skal kunne anvendes til håndhævelse af national

lovgivning på eksempelvis skatteområdet, hvilket ikke på nuværende

tidspunkt fremgår entydigt af forordningsudkastet.

I forhold til vedtagelsen af efterfølgende gennemførelsesretsakter i medfør

af forordningen har flere medlemsstater udtrykt behov for, at sådanne

vedtages efter undersøgelsesprocedure frem for den forslåede

rådgivningsprocedure, og har blandt andet argumenteret med, at det er

nødvendigt, at medlemsstaterne får størst mulig indflydelse, når det

kommer til tekniske specifikationer af IT-infrastrukturen, så

medlemsstaterne ikke senere forhindres i eksempelvis at integrere IT-

infrastrukturen i eksisterende systemer i medlemsstaterne.

I forhold til delingen af data med nationale statistik-kontorer og

EUROSTAT har flere lande givet udtryk for, at den forslåede deling af

udlejningsdata uden persondata (aggregerede data) er utilstrækkelig, og at

det bør ændres, så nationale statistikkontorer får adgang til mikrodata (inkl.

persondata). Det er påpeget, at datadelingen ellers kan blive problematisk i

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

15/41

forhold til de nuværende forpligtelser fastsat på EU-niveau. Udlejning via

platforme udgør en stadig stigende del af det samlede antal overnatninger,

blandt andet fordi hotellerne også anvender udlejningsplatformene til at

leje værelser ud igennem. Som en del af den forordningsbestemte

turismestatistik indberettes overnatninger på hoteller separat til statistik-

kontorerne ifølge Forordning (EU) 692/2011. Statistik-kontorerne har

derfor behov for at have adgang til mikrodata for at kunne fejlsøge for

dobbeltregistreringer hos udlejningsplatforme og hoteller. Endelig er

mikrodata nødvendige for at kunne udarbejde de detaljerede fordelinger på

antal overnatninger, overnatningernes længde og gæsternes nationalitet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set Kommissionens målsætning om et

velfungerende indre marked for korttidsudlejning med strømlinet og

transparent dataindsamling og adgang til data om korttidsudlejning.

Regeringen finder det endvidere positivt, at Kommissionen har haft

væsentligt fokus på, at forordningsudkastet alene vedrører

korttidsudlejning af helårsboliger og sekundære boliger, og at udkastet ikke

berører de nationale kompetencer omkring byplanlægning eller anden

national lovgivning.

Regeringen finder det positivt, at de forpligtelser til udvikling af national

IT-infrastruktur til registreringsprocessen og indsamling og videredeling af

data, som forordningsudkastet foreslår, udelukkende vurderes at gælde i

medlemsstater, som stiller krav om udlejningsplatformes indsamling og

videredeling af oplysninger om udlejningsaktiviteter til myndighederne.

Regeringen finder dette særligt centralt, da det på den baggrund vurderes,

at den nuværende danske praksis i forbindelse med tilsynet med reglerne

for korttidsudlejning ikke udløser forordningen forpligtelser. Dette skyldes

dels, at forordningens anvendelsesområde alene gælder ved indsamling og

deling af større mængder data om korttidsudlejning

, og dels at

udlejningsplatformene i dag ikke efter loven er forpligtet til at udlevere

oplysninger om udlejningsomfang, selvom Plan- og Landdistriktsstyrelsen

som led i tilsynspraksis efter en konkret vurdering fra sag til sag anmoder

om udlevering af oplysninger herom.

Krav ved indsamling og deling af data om korttidsudlejning

Regeringen finder det positivt, at kravene i forbindelse med udlejeres

mulighed for at udleje enheder via udlejningsplatforme vil sikre, at

nationale myndigheder kan identificere udlejere og typen af

udlejningsenhed (værelse/hel bolig og primær bolig/sekundær bolig) og få

Kommissionen har på mødet i arbejdsgruppen den 19. januar 2023 oplyst, at forordningen alene

finder anvendelse, når der er tale om indsamling og deling af større mængder data om

korttidsudlejning.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

16/41

adgang til oplysninger om udlejningsaktivitet, herunder antal udlejede

dage, i forbindelse med håndhævelse af nationale regler om

korttidsudlejning, hvis det er relevant.

Regeringen er opmærksom på, at korttidsudlejning i Danmark er reguleret

med sommerhuslovens regler, som gælder for udlejning af al fast ejendom

til ferie- og fritidsformål m.v., uanset om ejendommen er beliggende i

byzone, landzone eller sommerhusområder. Den stedsspecifikke

fleksibilitet i forhold til registreringspligt, dataindsamling og datadeling,

som forslaget rammesætter, forventes dermed ikke at finde anvendelse i

Danmark, da den nationale lovgivning om korttidsudlejning som beskrevet

gælder hele landet.

Definition af korttidsudlejning og udlejningsplatforme

Regeringen støtter Kommissionens definition af korttidsudlejning og

bakker op om, at forordningens anvendelsesområde dækker bredt for både

værelser og helårsboliger, uanset om udlejer har bopæl på ejendommen,

eller om ejendommen fungerer som udlejers sekundære bolig. Regeringen

finder denne brede afgrænsning positiv, da afgrænsningen findes at være i

overensstemmelse med de danske regler for korttidsudlejning til ferie- og

fritidsformål m.v. (sommerhusloven).

Regeringen er i udgangspunktet positivt stemt for, at forordningsudkastet

anvender samme definitionen af udlejningsplatforme som hidtil defineret i

EU’s forordning om digitale tjeneste

, da det vurderes at medføre, at

udlejningsplatforme, der formidler udlejningsenheder i Danmark generelt

set er omfattet af forordningsudkastet. Regeringen er imidlertid også

opmærksom på, at flere brancheorganisationer har givet udtryk for, at de

ikke mener, at forordningsudkastet tydeligt definerer, hvilke

udlejningsplatforme er omfattet af forordningsudkastet. Regeringen har af

den årsag rettet henvendelse til Kommissionen, som har bekræftet, at

udlejningsplatforme, der formidler udlejningsenheder i Danmark, generelt

set er omfattet af forordningsudkastet.

Udstedelse af udlejningsnumre

Regeringen støtter Kommissionens intention om, at der udvikles en ”best

practice” for udvikling og implementering af registreringsproceduren

(udstedelsen af udlejningsnumre) og det nationale digitale kontaktpunkt på

tværs af medlemsstaterne, således at værdifulde erfaringer herom deles.

Dataindsamling og datadeling via et nationalt digitalt kontaktpunkt

Regeringen støtter en transparent dataindsamling og datadeling mellem

udlejningsplatformene og medlemsstaterne. Regeringen finder det

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2022/2065/EU af 19. oktober 2022 om et indre marked

for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester)

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

17/41

endvidere positivt, at der sigtes mod en vis grad af fleksibilitet inden for

forordningens rammer, herunder at de enkelte medlemsstater kan tilpasse

registreringsprocessen til eventuel national lovgivning, for eksempel til

yderligere registreringskrav for så vidt angår eksempelvis brand- og

sikkerhedsforhold.

Regeringen er desuden særlig optaget af, at den enkelte medlemsstat selv

skal kunne beslutte, hvordan IT-infrastrukturen i medfør af forordningen

skal udformes og understøttes. Af den årsag vil regeringen arbejde for, at

eventuelle gennemførelsesretsakter vedrørende tekniske specifikationer

om IT-infrastrukturen, som Kommissionen måtte vedtage i medfør af

forordningen, vedtages efter undersøgelsesprocedure frem for den

forslåede rådgivningsprocedure, så medlemsstaterne sikres både

inddragelse og indflydelse på en sådan udformning.

Regeringen finder det positivt, at forordningsudkastet åbner mulighed for,

at oplysningerne videredelt gennem et digitalt kontaktpunkt både kan

anvendes af myndighederne til håndhævelse af forordningens

bestemmelser og udformning af ny lovgivning om korttidsudlejning i

medlemsstaterne.

Regeringen finder det centralt, at nødvendig videredeling af oplysninger på

tværs af forvaltningsområder kan ske inden for forordningens rammer,

hvilket ikke på nuværende tidspunkt vurderes at fremgå som en entydig

mulighed i forordningsudkastet. Kommissionen har imidlertid på flere

arbejdsgruppemøder i rådet bekræftet, at medlemsstater vil kunne anvende

data indsamlet gennem det digitale kontaktpunkt til anden lovhåndhævelse

end vedrørende korttidsudlejning, så længe videredelingen sker i

overensstemmelse med GDPR samt relevant national lovgivning i

medlemsstaterne. Regeringen vil af den årsag arbejde for, at denne

mulighed fremgår entydigt af forordningen.

Regeringen finder det positivt, at oplysninger indhentet gennem det

nationale digitale kontaktpunkt vil kunne styrke Plan- og

Landdistriktsstyrelsens mulighed for at føre et effektivt og tilstrækkeligt

tilsyn med overholdelsen af sommerhuslovens regler gennem adgang til

oplysninger om udlejningsomfang, præcis angivelse af om

udlejningsenheden er en primær eller sekundær bolig, og hvorvidt der er

tale om en hel bolig eller et værelse.

Disse oplysninger om især udlejningsomfang er i dag tilgængelige for Plan-

og Landdistriktsstyrelsen i begrænset omfang, da udlejere og

udlejningsplatforme ikke er lovmæssigt forpligtet til at udlevere

oplysningerne, hvilket i mange sager begrænser Plan- og

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

18/41

Landdistriktsstyrelsens mulighed for at oplyse sagen tilstrækkeligt forud

for, at afgørelsen træffes.

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Konservativ

Folkeparti) tilkendegav under udvalgsbehandlingen af lovforslaget i

forbindelse med indførelsen af reglerne om udlejningsloftet i 2019

, at

”Det havde været ønskeligt, at antal udlejningsdage også blev indberettet

[til myndighederne, red.], men vi arbejder fortsat på i regeringen at sikre,

at tilsynsmyndigheden for eksempel på baggrund af en konkret

forespørgsel kan få oplyst antal udlejningsdage hos formidleren.”.

Regeringen finder, at de forpligtelser, som kan indføres med

forordningsudkastet, synes at imødekomme den daværende regerings

ønske om bedre rammer for datadeling, som den daværende regering gav

udtryk for i forbindelse med ovennævnte udvalgsbehandling.

På den baggrund finder regeringen det relevant, at det undersøges nærmere,

om Danmark skal implementere forordningens forpligtelser, herunder

indføre krav om indsamling og deling af data om korttidsudlejning via ny

IT-infrastruktur efter forventet vedtagelse af forordningen, for derigennem

at styrke og effektivisere tilsynet med korttidsudlejningsreglerne efter

sommerhusloven betydeligt.

Kontrol med udlejningsnumre

Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal

fastsætte national lovgivning til sikring af håndhævelsen af forordningens

rammer for udlejningsplatformenes dataindsamling og datadeling, og at

medlemsstaterne gennem national lovgivning skal kunne pålægge

udlejningsplatformene at fjerne udlejningslinks uden gyldige

udlejningsnumre.

Snitflader til anden EU-lovgivning

Regeringen har ved henvendelse til Kommissionen efterspurgt at få

afdækket forordningsudkastets forhold til DAC7 (skatteområdet), herunder

særligt om de rammer fastsat i forordningen i forhold til dataindsamling og

datadeling vil blive påvirket af den datadeling mellem udlejningsplatforme

og skattemyndighederne i medlemsstaterne, som sker som følge af

medlemsstaternes implementering af DAC7. Kommissionen har i deres

besvarelse oplyst, at kravene fastsat i DAC7 vedrørende indberetning fra

udlejningsplatformene til skattemyndighederne ikke har indflydelse på de

forpligtelser, som opstilles i forordningsudkastet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 188 stillet af udvalget den 28. marts 2019.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

19/41

Grund- og nærhedsnotatet er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den

16. december 2022. Samlenotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg

den 2. februar 2023. Der blev indhentet forhandlingsoplæg i Folketingets

Europaudvalg den 10. februar 2023.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

20/41

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle

tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv

2002/65/EF

Revideret notat. Notatet er en opdatering af samlenotat af 14. december

2022. Ændringer er markeret med en sort streg i margenen.

KOM (2022) 204.

1. 1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 et direktivforslag om ændring

af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle

tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv

2002/65/EF. Sagen er på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) den 2.

marts 2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling. Regeringen

forventer at kunne støtte den generelle indstilling.

Med forslaget sigtes der mod at forenkle og modernisere den

lovgivningsmæssige ramme for finansielle tjenesteydelser ved at ophæve

det gældende direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og

samtidig indsætte relevante bestemmelser i direktiv 2011/83/EU om

forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet). Det overordnede

formål med reguleringen er at fremme indgåelsen af fjernsalgsaftaler om

finansielle tjenesteydelser på det indre marked og samtidig sikre et højt

forbrugerbeskyttelsesniveau.

Det tjekkiske formandskab fremlagde den 8. december 2022 et

kompromisforslag. Det foreslås bl.a. at udvide visse bestemmelser i

forbrugerrettighedsdirektivet til også at gælde for fjernsalgsaftaler om

finansielle tjenesteydelser, herunder bestemmelser om håndhævelse og

sanktioner. Endvidere foreslås det at indføre en række bestemmelser i

forbrugerrettighedsdirektivet, som kun gælder fjernsalgsaftaler om

finansielle tjenesteydelser. Dette gælder bl.a. bestemmelser om

oplysninger til forbrugerne, om forbrugernes fortrydelsesret og om

fyldestgørende redegørelser til forbrugerne. Endelig foreslås det, at der

indføres en ny bestemmelse i forbrugerrettighedsdirektivet om en

fortrydelsesknap, som skal finde anvendelse i alle fjernsalgsaftaler indgået

gennem online grænseflader.

Regeringen støtter forslaget. Regeringen er enig i behovet for at sikre en

effektiv og tidssvarende forbrugerbeskyttelse i fjernsalgsaftaler om

finansielle tjenesteydelser. Regeringen finder det vigtigt, at der ikke er tvivl

om direktivets anvendelsesområde. Regeringen finder det endvidere

vigtigt, at direktivet begrænser såkaldt information overload ved

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

21/41

aftaleindgåelsen, samt at forslaget ikke medfører økonomiske eller

administrative konsekvenser for de erhvervsdrivende, som ikke står mål

med gevinsten for forbrugeren. Regeringen støtter intentionen om mere

simpel adgang til at gøre brug af sin fortrydelsesret ved hjælp af en

fortrydelsesknap. Regeringen vil dog arbejde for, at der er en vis

fleksibilitet i anvendelsen af denne bestemmelse, således at det er valgfrit

for medlemsstaterne, om bestemmelsen skal finde anvendelse for aftaler,

som ikke omhandler finansielle tjenesteydelser. Det er vigtigt for

regeringen, at den nuværende undtagelse til fortrydelsesretten fsva.

realkredit kan opretholdes. Regeringen vil være opmærksom på, at

forslaget ikke pålægger medlemslandene unødige statsfinansielle

omkostninger, og at de administrative byrder skal afbalanceres i forhold

til fordelene ved forslaget.

Forslaget vil medføre behov for ændringer af forbrugeraftaleloven og

forsikringsaftaleloven. Forslaget vil kunne medføre begrænsede

statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med implementeringen i dansk

ret. Forslaget forventes endvidere at kunne medføre administrative byrder

navnlig for leverandører af finansielle tjenesteydelser.

2. Baggrund

Kommissionen gennemførte i 2019-2020 et ”fitness-check” (REFIT) af det

gældende direktiv nr. 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser til forbrugere (fjernsalgsdirektivet) fra 2002. Formålet var

at vurdere, om direktivet har opfyldt dets målsætninger og virker efter

hensigten. Evalueringen af direktivet blev offentliggjort den 5. november

2020.

Resultaterne af evalueringen kan overordnet sammenfattes i to

konklusioner.

For det første

viste evalueringen, at der efter

fjernsalgsdirektivets ikrafttræden er vedtaget en række sektorspecifikke

EU-retsakter (som f.eks. forbrugerkreditdirektivet og realboligdirektivet)

og horisontal EU-lovgivning (som f.eks. databeskyttelsesforordningen),

som dækker aspekter af forbrugernes forhold og rettigheder i forbindelse

med aftaler om finansielle tjenesteydelser. Det har medført, at direktivets

relevans og anvendelse er blevet reduceret.

For det andet

viste

evalueringen dog, at fjernsalgsdirektivet fortsat er relevant på en række

områder, og at direktivet udgør et sikkerhedsnet, som garanterer

forbrugerne et vist beskyttelsesniveau, hvis en fjernsalgsaftale ikke er

omfattet af anden EU-lovgivning.

Herudover har digitaliseringen betydet, at området for finansielle

tjenesteydelser har udviklet sig, således at der er kommet nye aktører til

(f.eks. fintechvirksomheder) samt nye forretningsmodeller og

distributionskanaler (f.eks. finansielle tjenesteydelser, der sælges online).

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

22/41

Den 13. november 2020 præsenterede Kommissionen meddelelsen om ”En

ny forbrugerdagsorden - om styrkelse af forbrugernes stilling med henblik

på at opnå bæredygtig genopretning”. Med meddelelsen fastlagde

Kommissionen en samlet tilgang til EU’s politikområder, der har særlig

relevans for forbrugerne.

Som opfølgning på Kommissionens meddelelse har Rådet i januar 2021

vedtaget rådskonklusioner. Af rådskonklusionerne fremgår, at Rådet støtter

Kommissionens planer om at revidere fjernsalgsdirektivet, især med

henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at gennemføre specifikke

foranstaltninger til forebyggelse af bl.a. misinformation af forbrugerne.

Rådet har i den forbindelse understreget behovet for, at forbrugere

prækontraktuelt modtager klare, nødvendige og passende oplysninger for

at kunne træffe informerede valg og samtidig undgå såkaldt information

overload. Rådet har desuden understreget, at den dynamiske og hurtige

transformation af finansielle detailtjenesteydelser, som gør nye digitale

kanaler og produkter tilgængelige for forbrugerne, kræver

lovgivningsmæssige og adfærdsmæssige tilgange for at beskytte

forbrugernes interesser.

Direktivforslaget, som blev fremsat af Kommissionen den 11. maj 2022, er

en opfølgning på evalueringen. Forslaget blev oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 12. maj 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 114 og 169 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger

vedrørende det indre markeds funktion og målsætning og foranstaltninger

vedrørende forbrugerbeskyttelse, og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget er på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) den 2. marts

2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling. Regeringen

forventer at kunne støtte den generelle indstilling. Regeringen finder det

således bl.a. vigtigt, at forslaget bidrager til en modernisering af de

lovgivningsmæssige rammer for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, og

at fortrydelsesretten ikke finder anvendelse for aftaler om realkreditlån.

Regeringen ser dog gerne, at direktivets anvendelsesområde bliver

yderligere afgrænset i forhold til anden produktspecifik lovgivning, og at

det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om fortrydelsesknappen skal finde

anvendelse i andre aftaler end aftaler om finansielle tjenesteydelser.

Forslaget regulerer navnlig fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, dvs.

tjenester som har karakter af bank-, kredit-, forsikrings-, individuel

pensions-, investerings- eller betalingstjeneste, og som der er indgået aftale

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

23/41

om ved brug af fjernkommunikationsteknik, dvs. uden samtidig fysisk

tilstedeværelse af den erhvervsdrivende og forbrugeren.

Formålet med forslaget er at forenkle og modernisere den

lovgivningsmæssige ramme for finansielle tjenesteydelser ved at ophæve

det gældende fjernsalgsdirektiv og samtidig indsætte relevante

bestemmelser i direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder

(forbrugerrettighedsdirektivet), hvis anvendelsesområde udvides til også at

omfatte finansielle tjenesteydelser. Det overordnede formål, som forbliver

uændret, er at fremme indgåelsen af fjernsalgsaftaler om finansielle

tjenesteydelser på det indre marked og samtidig sikre et højt

forbrugerbeskyttelsesniveau.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i formandskabets

kompromisforslag af 8. december 2022. Det endelige kompromisforslag vil

kunne indeholde ændringer i forhold til dette kompromisforslag.

Forbrugerrettighedsdirektivets anvendelse på finansielle tjenesteydelser

Det gældende forbrugerrettighedsdirektiv finder ikke anvendelse på

finansielle tjenesteydelser. Det foreslås, at forbrugerrettighedsdirektivets

anvendelsesområde udvides, således at visse af direktivets bestemmelser

også skal omfatte aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Det

gælder for følgende bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet:

1. Direktivets bestemmelser om formål, definitioner, forrang,

harmoniseringsniveau og direktivets ufravigelige karakter.

2. Direktivets bestemmelse om, at medlemsstaterne kan fastsætte krav

om skriftlighed for fjernsalgsaftaler, som indgås telefonisk.

3. Direktivets bestemmelse, som skal sikre, at erhvervsdrivende ikke

må opkræve gebyrer i forbindelse med anvendelsen af et

betalingsmiddel, der overstiger de udgifter, der afholdes af den

erhvervsdrivende i forbindelse med anvendelsen af betalingsmidlet.

4. Direktivets bestemmelse, som skal sikre, at forbrugeren ikke kan

blive forpligtet til at betale mere end basistelefontaksten, hvis

forbrugeren kontakter den erhvervsdrivende ved en telefontjeneste,

som den erhvervsdrivende har stillet til rådighed.

5. Direktivets krav om, at forbrugeren skal samtykke til eventuelle

ekstra betalinger ud over betalingen for den primære ydelse, inden

aftalen indgås.

6. Direktivets krav om håndhævelse og sanktioner.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

24/41

7. Direktivets bestemmelse om information til forbrugere og

erhvervsdrivende om national lovgivning, der gennemfører

forbrugerrettighedsdirektivet.

8. Direktivets bestemmelse om, at forbrugere fritages for modydelse i

tilfælde af levering af visse varer og ydelser mv. uden forudgående

anmodning.

9. Direktivets bestemmelse om medlemsstaternes indberetning om

lovgivningsmæssige valg til Kommissionen.

Ved

udvide

anvendelsesområdet

for

visse

forbrugerrettighedsdirektivets bestemmelser sikres det, at aftaler om

fjernsalg af finansielle tjenesteydelser underlægges lignende bestemmelser

som andre fjernsalgsaftaler. Med henblik på at opnå dette formål foreslås

det desuden at ændre forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3, litra d, om, at

direktivet ikke finder anvendelse for finansielle tjenesteydelser, således at

det sikres, at visse af direktivets bestemmelser finder anvendelse for aftaler

om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

Hvis der er tale om en aftale om finansielle tjenesteydelser, der bliver

efterfulgt af en række enkeltoperationer af samme karakter over en vis

periode, er det gældende fjernsalgsdirektiv afgrænset til den første aftale

om tjenesteydelser. Det betyder f.eks., at ved oprettelsen af en bankkonto

vil selve oprettelsen udgøre den første aftale, som vil være omfattet af

direktivet, hvorefter f.eks. indsættelse af penge på kontoen vil udgøre de

efterfølgende enkeltoperationer. Denne afgrænsning foreslås videreført i

forbrugerrettighedsdirektivet.

Nye bestemmelser vedrørende aftaler om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser i forbrugerrettighedsdirektivet

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel IIIa i forbrugerrettighedsdirektivet,

som skal finde anvendelse på aftaler om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser. De nye bestemmelser gennemgås i det følgende:

Oplysningspligter (artikel 16 a)

Der foreslås indsat en bestemmelse om krav til oplysninger, der skal gives

til forbrugeren, inden denne bindes af en aftale om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser.

De foreslåede oplysningspligter svarer i vid udstrækning til de

oplysningspligter, der i kraft af det gældende fjernsalgsdirektiv allerede

gælder ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Med bestemmelsen

foreslås dog en række ændringer, der har til formål at modernisere

bestemmelsen om retten til oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Der

fastsættes således bestemmelser om:

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

25/41

1. hvilke oplysninger der skal gives til forbrugeren (f.eks. oplysning

om den erhvervsdrivendes identitet, e-mailadresse og andre

kontaktoplysninger, den samlede pris, risiko og afkast,

fortrydelsesret samt oplysning om – hvis relevant – at en pris er

personaliseret),

2. hvordan oplysninger skal gives til forbrugeren (f.eks. muligheden

for at anvende lagdeling af oplysninger, dvs. at visse oplysninger

fremhæves og andre oplysninger gives via links eller lignende, samt

at oplysningerne skal gives på en letlæselig måde),

3. samt hvornår oplysningerne skal nå frem til forbrugeren, idet

oplysningerne som udgangspunkt skal gives til forbrugeren i god

tid, før forbrugeren bindes af en aftale om fjernsalg.

Fortrydelsesret (artikel 16 b og artikel 16 c)

Der foreslås indsat en bestemmelse om fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler

om finansielle tjenesteydelser i artikel 16 b. Fortrydelsesretten skal ikke

finde anvendelse på bl.a. finansielle tjenesteydelser, hvor prisen afhænger

af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen

indflydelse på. Fortrydelsesretten skal endvidere ikke finde anvendelse for

aftaler eller produkter, som er omfattet af anden lovgivning, når

medlemsstaterne i medfør af denne anden lovgivning har adgang til at

vælge mellem en betænkningsperiode eller en fortrydelsesret.

Det foreslås, at forbrugeren som udgangspunkt har ret til at fortryde aftalen

inden for 14 dage efter aftalens indgåelse eller det tidspunkt, hvor

forbrugeren modtager aftalevilkårene og -betingelserne, hvis dette

tidspunkt ligger senere end tidspunktet for aftalens indgåelse. For visse

fjernsalgsaftaler

individuelle

pensionsordninger

gælder

fortrydelsesretten dog i 30 dage.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes visse undtagelser til tidspunktet

for, hvornår fortrydelsesretten begynder at løbe i tilfælde af, at forbrugeren

ikke modtager aftalevilkårene og -betingelserne eller oplysninger om

fortrydelsesretten.

Den foreslåede bestemmelse svarer i vid udstrækning til den

fortrydelsesret, der i kraft af det gældende fjernsalgsdirektiv allerede

gælder ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Der lægges op til, at den

mulighed, som medlemsstaterne har haft til at undtage visse aftaler om

finansielle tjenesteydelser fra fortrydelsesretten, fjernes.

Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse om betaling af ydelser

leveret inden udøvelsen af fortrydelsesretten i artikel 16 c. Den foreslåede

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

26/41

bestemmelse svarer i vid udstrækning til bestemmelsen om betaling af

ydelser leveret inden udøvelsen af fortrydelsesretten i det gældende

fjernsalgsdirektiv.

Fyldestgørende redegørelse

Der foreslås indsat en ny bestemmelse, som skal sikre, at de

erhvervsdrivende inden indgåelsen af en fjernsalgsaftale om finansielle

tjenesteydelser giver forbrugeren en fyldestgørende redegørelse for de

relevante oplysninger for aftalen. Redegørelsen skal gøre det muligt for

forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de tilknyttede

tjenesteydelser er tilpasset forbrugerens behov og finansielle situation.

Redegørelsen skal omfatte de oplysninger, der skal gives forbrugeren forud

for aftaleindgåelsen, de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale,

og de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for

forbrugeren. Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte nærmere

regler, som specificerer omfanget af den fyldestgørende redegørelse,

herunder at medlemsstaterne kan fastsætte strengere regler end dem, der er

fastsat i direktivet.

Det foreslås, at forbrugeren skal have ret til at få personlig betjening, hvis

den erhvervsdrivende anvender onlineværktøjer, som f.eks.

robotværktøjer, til at give en fyldestgørende redegørelse.

Indberetningskrav og Kommissionens rapportering samt evaluering

Det foreslås at ændre forbrugerrettighedsdirektivets artikel 29, stk. 1, med

henblik på at stille krav om, at medlemsstaterne skal underrette

Kommissionen om de lovgivningsmæssige valg, der er omhandlet i de

foreslåede bestemmelser om oplysningskrav og fyldestgørende

redegørelse.

Det foreslås endvidere, at Kommissionen senest 5 år efter ikrafttrædelsen

af reglerne om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser i

forbrugerrettighedsdirektivet skal udarbejde en rapport om

Kommissionens evaluering af direktivet.

generel

bestemmelse

fortrydelsesknap

forbrugerrettighedsdirektivet

Det foreslås, at der indsættes en ny artikel 11a om en fortrydelsesknap i

fjernsalgsaftaler indgået gennem online grænseflader. Som en væsentlig

ændring sammenlignet med Kommissionens forslag vil den foreslåede

bestemmelse finde anvendelse i alle fjernsalgsaftaler indgået gennem

online grænseflader, som er omfattet af direktivet, og bestemmelsen er

således ikke begrænset til aftaler om finansielle tjenesteydelser.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

27/41

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugere får adgang til at

udnytte fortrydelsesretten via en fortrydelsesknap. Såfremt forbrugeren

anvender fortrydelsesknappen, vil forbrugeren få adgang til en funktion,

hvori forbrugeren kan bekræfte, at denne ønsker at udnytte

fortrydelsesretten. Bestemmelsen ændrer eller udvider ikke

fortrydelsesretten, men har til formål at lette forbrugeres adgang til at

udnytte en eksisterende fortrydelsesret.

Det foreslås endvidere som konsekvensændring, at forbrugere i aftaler om

fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted skal oplyses om

eksistensen og placeringen af fortrydelsesknappen, såfremt den foreslåede

artikel 11a om en fortrydelsesknap finder anvendelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger et udkast til en udtalelse

fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse dateret den 21.

november 2022.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formålene

med direktivet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne

alene, da den grænseoverskridende levering af finansielle tjenesteydelser

forventes at stige som følge af digitaliseringen og nye digitale aktørers

potentielle indtræden på det finansielle marked.

Derfor er det nødvendigt med en indsats på EU-plan for at sikre et

velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og fri

udveksling af tjenesteydelser.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger, herunder at forslaget er tiltænkt at

modernisere og erstatte det eksisterende fjernsalgsdirektiv, regeringens

holdning, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forbrugeraftaleloven

Det nuværende fjernsalgsdirektiv er hovedsageligt implementeret i

forbrugeraftaleloven. Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på

forbrugeraftaler og den erhvervsdrivendes henvendelser til forbrugeren

med henblik på at indgå en forbrugeraftale. Ved en forbrugeraftale forstås

en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den

anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Forbrugeraftaleloven finder ikke anvendelse på forsikringsaftaler, som er

omfattet af forsikringsaftaleloven (se nedenfor).

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

28/41

Oplysningspligter

Forbrugeraftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger

forbrugeren skal have, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en

finansiel tjenesteydelse.

Det betyder, at den erhvervsdrivende bl.a. skal oplyse om tjenesteydelsens

vigtigste egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet, tjenesteydelsens

samlede pris, vilkår om betaling og levering, fortrydelsesret, klageadgang,

særlige risici ved tjenesteydelsen mv. Det vil desuden kunne straffes med

bøde, såfremt den erhvervsdrivende ikke oplyser om eksistensen af en

fortrydelsesret.

Såfremt den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefonisk med henblik

på at indgå en aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse, skal den

erhvervsdrivende ved begyndelsen af samtalen blandt andet oplyse

forbrugeren om den erhvervsdrivendes identitet og formålet med

henvendelsen.

Forbrugeraftaleloven indeholder desuden bestemmelser om, hvordan

oplysningerne skal være meddelt forbrugeren. Det følger heraf, at

oplysningerne skal gives på papir eller et andet varigt medium. De skal

desuden gives i rimelig tid og være klare, tydelige og forståelige. Forbrugeren

har endvidere på ethvert tidspunkt under aftaleforholdet ret til at få udleveret

aftalevilkårene på papir.

Fortrydelsesret

Forbrugeraftaleloven indeholder en generel ret for forbrugeren til at træde

tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler

indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.

Af relevans for finansielle tjenesteydelser gælder fortrydelsesretten ikke

for fjernsalgsaftaler om varer, værdipapirer eller tjenesteydelser, hvis

prisen afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende

ikke har nogen indflydelse på. Fortrydelsesretten gælder desuden ikke for

finansielle tjenesteydelser omfattet af lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v.

Forbrugeren har som udgangspunkt en frist på 14 dage til at benytte sin

fortrydelsesret. Ved aftaler om individuelle pensionsordninger gælder der

dog en frist på 30 dage. Der kan ikke stilles krav om, at forbrugeren skal

angive årsagen til fortrydelsen. Fristen løber fra den dag, hvor aftalen

indgås, eller fra den dag, hvor den erhvervsdrivende giver de lovpligtige

oplysninger til forbrugeren.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

29/41

Der gælder desuden regler om den erhvervsdrivendes forpligtelser i

tilfælde af udøvelse af fortrydelsesretten. Det følger heraf, at den

erhvervsdrivende som udgangspunkt skal tilbagebetale et evt. modtaget

beløb til forbrugeren snarest muligt og senest 30 dage efter, forbrugeren

har udnyttet sin fortrydelsesret. Forbrugeren skal på tilsvarende vis

tilbagelevere ethvert beløb eller formuegode, som forbrugeren måtte have

modtaget af den erhvervsdrivende. Forbrugeren kan under visse betingelser

blive forpligtet til at betale for den del af tjenesteydelsen, der allerede er

leveret ved tidspunktet for forbrugerens udnyttelse af fortrydelsesretten.

Forsikringsaftaleloven

De dele af det gældende fjernsalgsdirektiv, der omhandler

forsikringsaftaler,

gennemført

forsikringsaftaleloven.

Forsikringsaftaleloven finder anvendelse på forsikringsaftaler, der indgås

med forsikringsaktieselskaber, gensidige forsikringsselskaber eller andre

selskaber og institutioner, der driver forsikringsvirksomhed.

Oplysningspligter

Forsikringsaftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger

forsikringsselskabet skal give til forbrugeren ved forsikringsaftaler, der

indgås ved fjernsalg.

Forsikringsselskabet skal bl.a. oplyse om selskabets identitet, de

væsentligste egenskaber ved forsikringsydelsen, den samlede pris for

forsikringsydelsen, vilkår om betaling og levering, fortrydelsesret,

klageadgang, særlige risici ved forsikringsydelsen mv.

Såfremt forsikringsselskabet kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på

at indgå en forsikringsaftale, skal forsikringsselskabet ved begyndelsen af

samtalen blandt andet oplyse forbrugeren om den erhvervsdrivendes identitet

og formålet med henvendelsen.

Forsikringsaftaleloven indeholder desuden bestemmelser om, hvordan

oplysningerne skal være meddelt forbrugeren. Det følger heraf, at

oplysningerne skal gives på papir eller et andet varigt medium. De skal

desuden gives i rimelig tid og være klare, tydelige og forståelige. Forbrugeren

har endvidere på ethvert tidspunkt under aftaleforholdet ret til at få udleveret

aftalevilkårene på papir.

Bekendtgørelse nr. 973/2004 vedrørende oplysning om fortrydelsesret i

henhold til lov om forsikringsaftaler indeholder desuden supplerende regler

om forsikringsselskabets oplysning om fortrydelsesretten.

Fortrydelsesret

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

30/41

Forsikringsaftaleloven indeholder en ret for forbrugeren til at træde tilbage

fra en forsikringsaftale (fortrydelsesret). Fortrydelsesretten gælder, uanset

om forsikringstiden er begyndt eller ej, men dog kun indtil aftalen efter

forbrugerens udtrykkelige ønske er blevet helt opfyldt af begge parter. Der

gælder ikke en fortrydelsesret ved aftaler om rejse- og

bagageforsikringspolicer eller tilsvarende forsikringspolicer med en

begrænset løbetid på højst 1 måned, eller ved aftaler om forsikringsydelser,

hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som forsikringsselskabet

ikke har nogen indflydelse på.

Forbrugeren har som udgangspunkt en frist på 14 dage til at benytte sin

fortrydelsesret. Ved aftaler om livsforsikring og individuel

pensionsordning gælder der dog en frist på 30 dage. Fristen løber fra den

dag, hvor aftalen indgås, eller fra den dag, hvor den erhvervsdrivende giver

de lovpligtige oplysninger til forbrugeren.

Hvis forbrugeren har anvendt sin fortrydelsesret, kan forsikringsselskabet

som udgangspunkt ikke gøre krav vedrørende aftalen gældende mod

forbrugeren.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivet vil, såfremt det vedtages i sin foreliggende form, medføre behov

for ændringer i forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven.

I forbrugeraftaleloven vil der blandt andet være behov for at indsætte nye

bestemmelser om, at den erhvervsdrivende skal give en fyldestgørende

redegørelse om den foreslåede aftale og stille en fortrydelsesknap til

rådighed for forbrugeren. Herudover vil der være behov for at tage stilling

til, om de nuværende bestemmelser om oplysningspligt og fortrydelsesret

opfylder kravene i det nye direktiv.

Direktiv nr. 2019/2161 om bedre håndhævelse og modernisering af EU-

reglerne om forbrugerbeskyttelse pålægger medlemsstaterne at sikre

effektive sanktioner for overtrædelsen af bestemmelser i

forbrugerrettighedsdirektivet. Det vil således være nødvendigt at overveje,

om forbrugeraftalelovens bestemmelser om straf i § 34 skal udvides til også

at gælde for overtrædelser af reglerne om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser.

På tilsvarende vis vil der være behov for at undersøge, om de nuværende

regler om oplysningspligt og fortrydelsesret i forsikringsaftaleloven lever

op til kravene i det nye direktiv.

Statsfinansielle konsekvenser

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

31/41

Det vurderes, at forslaget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser i

forbindelse med implementeringen i dansk ret. Forslaget vil således kunne

medføre

statsfinansielle

engangsudgifter

forbindelse

med

implementeringen, ligesom der vil kunne være merudgifter forbundet med

tilsynet med og håndhævelsen af bestemmelserne.

Det vurderes, at de statsfinansielle konsekvenser vil være begrænsede.

Dette skyldes, at forslaget navnlig har til formål at forenkle og modernisere

den lovgivningsmæssige ramme ved at ophæve det eksisterende direktiv

om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og i stedet indføre de relevante

bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet.

De nærmere statsfinansielle omkostninger for myndighederne vil skulle

afdækkes i forbindelse med udarbejdelsen af national lovgivning. Der vil i

den forbindelse blandt andet skulle tages stilling til, om der er behov for

ændring af de eksisterende muligheder for sanktionering.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale

udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillingsramme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative byrder navnlig for

leverandører af finansielle tjenesteydelser.

De administrative konsekvenser vil bl.a. bestå i, at virksomhederne vil

skulle tilpasse sig til det opdaterede direktiv om forbrugerrettigheder. En

sådan tilpasning kan indebære opdatering af virksomhedernes IT-systemer,

uddannelse af personale, opdateringer af virksomhedernes websider og

ajourføre aftaler. En opdatering af virksomhedernes websider vil f.eks.

indebære omstillingsomkostninger i forbindelse med udvikling af den

foreslåede fortrydelsesknap, der skal stilles til rådighed for forbrugeren, når

denne indgår en fjernsalgsaftale på en online grænseflade.

Derudover foreslås oplysningspligterne forud for aftaleindgåelsen

moderniseret, hvilket kan medføre en udvidelse af de oplysningskrav,

virksomhederne skal efterleve, samt indebære, at virksomhederne skal

levere yderligere oplysninger til forbrugerne. Virksomhederne vil bl.a.

skulle give en fyldestgørende redegørelse for den aftale, der indgås, hvilket

forventes at ville medføre administrative byrder for den erhvervsdrivende,

f.eks. som følge af forbrugerens ret til at få personlig betjening. Det

fastsættes samtidig at oplysningerne skal være forbrugeren i hænde mindst

i god tid før forbrugeren er bundet af aftalen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

32/41

Med forslaget er der lagt vægt på at sikre, at den erhvervsdrivende ikke

omfattes af flere forskellige regelsæt. Det følger således af direktivet, at

hvis en bestemmelse i direktivet er i konflikt med en bestemmelse i en

sektorspecifik EU-retsakt, vil bestemmelsen i den sektorspecifikke EU-

retsakt have forrang. Det forventes, at det vil skabe klarhed for den

erhvervsdrivende.

De administrative konsekvenser ved ovenstående kan dog ikke

kvantificeres på nuværende tidspunkt. Det skyldes blandet andet

manglende viden om, hvor mange virksomheder forslaget vil påvirke samt

manglende kendskab til omkostningerne ved efterlevelse af forslagets

artikler.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at kunne bidrage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau

i EU og Danmark og at fremme leveringen af finansielle tjenesteydelser på

det indre marked.

8. Høring

Forslaget har den 7.-8. juni 2022 og den 13. december 2022 været sendt i

høring i specialudvalgene for henholdsvis politimæssigt og retligt

samarbejde, for konkurrence, vækst og forbrugerspørgsmål samt for den

finansielle sektor. Der er modtaget høringssvar fra F&P, Finans Danmark,

Finans & Leasing og Forbrugerrådet Tænk.

Generelle bemærkninger

F&P støtter overordnet set forslaget om at ophæve fjernsalgsdirektivet og i

den forbindelse indsætte et særligt kapitel i forbrugerrettighedsdirektivet,

der gælder for aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås ved

fjernsalg. Bestemmelserne i fjernsalgsdirektivet er i vidt omfang blevet

erstattet og overflødiggjort ved ikrafttrædelsen af efterfølgende —

produktspecifikke og horisontale — EU-retsakter. Disse retsakter

specificerer, ligesom fjernsalgsdirektivet, bl.a. hvilke oplysninger, der skal

gives til forbrugerne, dels om produktet, dels om leverandøren. Dette

gælder, hvad enten produktet sælges online eller ej. F&P lægger vægt på,

at der med forslaget sikres overensstemmelse med de gældende regler for

finansielle tjenesteydelser. Det er således positivt, at det er et

gennemgående princip, at den produktspecifikke EU-regulering har

forrang i tilfælde af konflikt med bestemmelserne i de nye regler, navnlig

hvad angår retten til oplysninger forud for aftaleindgåelsen,

fortrydelsesretten og fyldestgørende redegørelser. F&P vurderer i den

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

33/41

forbindelse, at de foreslåede nye bestemmelser kun i begrænset omfang vil

finde anvendelse på forsikringsområdet; det gælder f.eks. i forhold til

fortrydelsesretten.

Finans Danmark er generelt positiv over for den gennemførte revision og

anfører, at det er hensigtsmæssigt at reglerne om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser inkluderes i forbrugerrettighedsdirektivet. Finans Danmark

finder dog, at direktivforslaget på visse områder indeholder unødig

detailregulering, og bemærker, at for en række af de mere komplicerede

finansielle produkter gælder der i dag særregulering, hvorfor det

nærværende direktivforslag de facto vil ramme de mere ”simple”

produkter, som f.eks. oprettelse af en bankkonto. På den baggrund vurderes

reglerne om oplysningspligt (særligt betænkningstiden på en dag),

fortrydelsesret og fyldestgørende redegørelse som voldsomme. Finans

Danmark bemærker endelig, at det mudrer billedet, at der i præamblen ikke

henvises til PSD2-direktivet (som omhandler betalingstjenester), idet det

forudsættes, at direktivforslaget også vil finde anvendelse på

tjenesteydelser omfattet af PSD2-direktivet.

Forbrugerrådet Tænk har bemærket, at eftersom der er tale om fuld

harmonisering, bør særegen dansk forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af

finansielle tjenesteydelser inddrages i direktivet. Der bør desuden fortsat

være mulighed for at forbedre forbrugerbeskyttelsen.

Finans og Leasing støtter, at det fremgår af de foreslåede artikel 16 a og 16

b, at reglerne ikke finder anvendelse, hvis aftalen omfattes af andre

produktspecifikke regler. Samtidig ønskes det, at en tilsvarende

bestemmelse indsættes i den foreslåede artikel 16 c om betaling af ydelser

leveret inden fortrydelsen.

Oplysningspligter

Forbrugerrådet Tænk anfører, at det er vigtigt, at de danske regler

vedrørende en forside på realkreditlån kan bestå under den foreslåede

lovgivning, og ønsker, at det skal være muligt at kunne udvide denne

ordning til andre finansielle produkter fremadrettet. Forbrugerrådet Tænk

anfører endvidere, at det til enhver tid bør påhvile sælgeren at formidle

nøgletal og præ-kontraktuelle informationer i et forståeligt sprog, samt at

aftalen bør anses for værende ugyldig, hvis sælgeren ikke har levet op til

dette.

Finans Danmark anfører, at det er uklart, om det gælder for hele den

foreslåede artikel 16, at produktspecifik lovgivning vil have forrang.

Derudover finder Finans Danmark, at det er afgørende, at aftaler om

kurssikring i forbindelse med udbetaling og indfrielse af realkreditlån

undtages fra reglen om, at forbrugeren skal modtage oplysningerne senest

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

34/41

et døgn inden aftaleindgåelsen, idet det ikke vil være muligt at tilbyde

kunderne en betænkningstid på en dag. Finans Danmark ønsker endvidere,

at det bliver muligt at sende oplysningerne senere end et døgn før

aftaleindgåelsen, forudsat at virksomheden i så fald bliver forpligtet til at

oplyse forbrugeren om fortrydelsesretten og processen herfor. Visse af

begreberne, såsom ”let læsbar”, findes endvidere uklare.

Finans og Leasing anfører at forslaget om, at forbrugeren skal modtage

oplysninger om aftalen senest et døgn før aftaleindgåelsen bør udgå. Hvis

det ikke er muligt at lade dette krav udgå, bør det fortsat være muligt at

indgå aftaler, selv om oplysningerne er givet under et døgn inden

aftaleindgåelse, på betingelse af at kunden informeres om

fortrydelsesretten.

Fortrydelsesret

Forbrugerrådet Tænk finder, at det er vigtigt, at der nemt og åbenlyst stilles

en fortrydelsesknap til rådighed. Såfremt dette ikke sker, bør forbrugeren

have mulighed for at fortryde aftalen efter fortrydelsesfristen.

Fortrydelsesretten bør desuden fremhæves, når forbrugeren får tilsendt den

endelig aftale, efter den er indgået. Endelig mener Forbrugerrådet Tænk, at

fortrydelsesperioden bør udvides til 31 dage frem for de nuværende 14

dage.

F&P bemærker, at den foreslåede fortrydelsesknap vil gøre det nemmere

for forbrugeren at udnytte fortrydelsesretten. Der gøres dog samtidig

opmærksom på, at det kan få negative konsekvenser for

forbrugerbeskyttelsen, idet risikoen for uforsikrede forbrugere øges,

hvilket kan få store økonomiske konsekvenser for den uforsikrede og være

af stor betydning for skadelidte. Det gælder særligt for de lovpligtige

forsikringer. Hvis der indføres et krav om en fortrydelsesknap, bør det

suppleres med muligheden for at opsige aftalen telefonisk og i den

forbindelse få rådgivning. Kravet om fortrydelsesknap forventes endvidere

medføre

betydelige

administrative

omkostninger.

forsikringsbranchen ikke generelt har haft problemer med at imødekomme

forbrugerens fortrydelsesret, stiller F&P spørgsmålstegn ved merværdien

af et krav om fortrydelsesknap. Såfremt en sådan knap indføres, bør

selskaberne sikres maksimal fleksibilitet med hensyn til at placere knappen

et logisk sted for kunderne, herunder at knappen bør kunne lede til en side

bag log-in.

Finans Danmark finder, at det er uklart, om realkreditlån med det nye

forslag fortsat kan være undtaget fra fortrydelsesretten, som retsstillingen

er nu. Realkreditlån blev ved implementeringen af det gældende direktiv

undtaget, da lånene finansieres ved obligationsudstedelse. Finans Danmark

ønsker, at realkreditlån fortsat kan være undtaget fra reglerne om

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

35/41

fortrydelsesret. Finans Danmark finder desuden, at det er uklart, om artikel

16 c om betaling af ydelser inden fortrydelsen kan fraviges i tilfælde af, at

der gælder produktspecifik regulering.

Fyldestgørende redegørelse

Finans

Danmark

anfører,

boligkreditdirektivet

forbrugerkreditdirektivet anvender begrebet ”fyldestgørende forklaringer”,

og finder det afgørende, at der ikke er tvivl om, at forpligtelsen har samme

indhold og rækkevidde. Endvidere opfordrer Finans Danmark til en

præcisering af, at der i bestemmelsen ikke er krav om personlig, fysisk

betjening, således at personlig, telefonisk betjening, vil være tilstrækkeligt.

Sanktioner

F&P bemærker i forhold til, at fjernsalg af finansielle tjenesteydelser

foreslås omfattet af forbrugerrettighedsdirektivets sanktionsbestemmelse,

herunder bestemmelsen om maksimale bødestørrelser på 4 % af

virksomhedens årlige omsætning, at bødestørrelsen ikke bør udmåles ved

at inddrage nettoomsætningen direkte i en matematisk model ved

indeksering. Det skyldes navnlig, at en sådan streng matematisk

beregningsmodel er i strid med dansk retstradition, bortset fra retsområder,

hvor der er tale om overtrædelse af ensartet grovhed, hvilket ikke er

tilfældet i den finansielle lovgivning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses overordnet at være støtte til kompromisforslaget, og det er

forventningen, at der vil kunne opnås en generel indstilling.

Forslaget har været drøftet på møder i Rådets arbejdsgruppe om

forbrugerbeskyttelse og information. Forhandlingerne blev påbegyndt i

slutningen af juni 2022 under det franske formandskab og er fortsat under

det tjekkiske og det svenske formandskab. Der har samlet været afholdt 7

møder om forslaget.

Der ses generelt at være opbakning fra medlemsstaterne til at modernisere

direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser samt at indføre de

relevante bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet.

Det er forventningen, at der vil være generel opbakning til en generel

indstilling.

Medlemsstaterne har generelt været enige om, at forbrugeren som

udgangspunkt skal have modtaget de prækontraktuelle informationer i god

tid før forbrugeren er bundet af aftalen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

36/41

Der har endvidere været generel enighed om bestemmelsen om

fortrydelsesret, idet der har været enkelte drøftelser af fortrydelsesrettens

anvendelsesområde. En række medlemsstater har bl.a. tilkendegivet, at

fortrydelsesretten ikke bør finde anvendelse for aftaler eller produkter, hvor

der i anden lovgivning er fastsat regler om, at medlemsstaterne kan vælge,

om der skal gælde en refleksionsperiode i stedet for en fortrydelsesret.

Kompromisforslaget indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at

fortrydelsesretten ikke finder anvendelse i disse tilfælde.

Det har løbende været drøftet, om fortrydelsesknappen kun skal finde

anvendelse for fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser, som det

oprindeligt blev foreslået af Kommissionen, eller om der skal indføres en

sådan fortrydelsesknap for alle fjernsalgsaftaler indgået gennem online

grænseflader, som er omfattet af forbrugerrettighedsdirektivets

anvendelsesområde. En række medlemsstater har givet udtryk for

opbakning til, at der i forbindelse med dette direktivforslag indføres en

sådan generel fortrydelsesknap. Enkelte andre medlemsstater har anført, at

der i stedet bør tages stilling til dette i forbindelse med en generel revision

af forbrugerrettighedsdirektivet. Endelig har nogle medlemsstater desuden

anført, at der bør udarbejdes yderligere konsekvensanalyser af en generel

fortrydelsesknap, inden der indføres en bestemmelse herom i

forbrugerrettighedsdirektivet.

Der ses under drøftelserne af fortrydelsesknappen dog at have været

generel enighed om, at forbrugerne skal have let adgang til at fortryde en

indgået aftale ved at udnytte fortrydelsesretten. Enkelte medlemsstater har

for så vidt angår udformningen af fortrydelsesknappen argumenteret for, at

den bør reguleres på en generel og teknologineutral måde med henblik på

at fremtidssikre lovgivningen ift. den teknologiske udvikling. Andre

medlemsstater har omvendt argumenteret for, at fortrydelsesknappen bør

udformes gennem en to-trins-proces.

Medlemsstaterne har generelt været enige om vigtigheden af at tydeliggøre

forholdet til og sammenhængen med anden produktspecifik EU-

lovgivning. Der har under forhandlingerne været delte meninger om

direktivets anvendelsesområde i forhold til anden produktspecifik EU-

lovgivning. En række medlemsstater har således argumenteret for

vigtigheden af, at direktivet ikke finder anvendelse for produkter, som er

omfattet af anden produktspecifik EU-lovgivning eller produkter, som

specifikt er undtaget anden produktspecifik EU-lovgivning. Andre

medlemsstater har omvendt anført, at direktivet bør fungere som et

sikkerhedsnet, der også finder anvendelse for produkter, som er undtaget

fra anden produktspecifik EU-lovgivning.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

37/41

Der har i arbejdsgruppen desuden været diskussion af reglerne om

lagdeling af oplysninger. Medlemsstaterne ses overordnet at være positive

over for reglerne, idet en række medlemsstater samtidig har fremhævet

betydningen af, at forbrugerne i alle tilfælde kan se, gemme og printe

informationerne samlet.

Der har under forhandlingerne været mindre opmærksomhed på den

foreslåede bestemmelse om, at forbrugere i visse tilfælde skal have adgang

til personlig betjening, hvis den erhvervsdrivende anvender

onlineværktøjer, som f.eks. robotværktøjer, til at give visse informationer.

Det har bl.a. været anført, at der skal sikres proportionalitet i denne

bestemmelse, særligt for så vidt angår små virksomheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget. Regeringen er enig i behovet for at sikre en

effektiv og tidssvarende forbrugerbeskyttelse i fjernsalgsaftaler om

finansielle tjenesteydelser. Regeringen er således endvidere enig i

intentionerne om at modernisere lovgivningen, så den bl.a. er tilpasset

digitaliseringen, og så der tages højde for nye aktører og

forretningsmodeller på området, samt at reglerne samles i et direktiv,

hvilket i vidt omfang svarer til den danske implementering.

Regeringen finder det vigtigt, at der ikke er tvivl om direktivets

anvendelsesområde. Det er desuden vigtigt, at medlemsstaterne har adgang

til at fastsætte national lovgivning i medfør af produktspecifik EU-

lovgivning for produkter, som ellers i udgangspunktet er undtaget denne

anden lovgivning. Der kan for så vidt angår disse aftaler eller produkter

være nogle særlige hensyn, som begrunder, at de ikke bør være omfattet af

direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Det er derfor vigtigt,

at direktivet ikke finder anvendelse for produkter, som er omfattet af eller

specifikt undtaget fra anden produktspecifik EU-lovgivning. Det er vigtigt

for regeringen, at den nuværende undtagelse til fortrydelsesretten for så

vidt angår realkredit kan opretholdes. Dette skyldes, at prisen på disse

aftaler afhænger af udsving på det finansielle marked. Regeringen støtter

derfor, at fortrydelsesretten ikke finder anvendelse for aftaler om kreditter

sikret ved pant i fast ejendom.

Regeringen finder det vigtigt, at direktivet begrænser såkaldt

information

overload

ved aftaleindgåelsen. På den baggrund støtter regeringen, at der

med forslaget lægges op til at simplificere og strømline direktivets

oplysningspligter, herunder i forhold til oplysningspligter i sektorspecifik

regulering. Oplysningspligterne må moderniseres og tilpasses den digitale

virkelighed for at forbedre forbrugernes forståelse af oplysningerne og

reducere byrderne for erhvervslivet. Regeringen støtter derfor også, at der

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

38/41

stilles krav om, at oplysningerne skal gives på en klar og tydelig måde samt

på en måde, som er let at læse.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at forslaget ikke medfører

økonomiske eller administrative konsekvenser for de erhvervsdrivende,

som ikke står mål med gevinsten for forbrugeren. Det er vigtigt, at der

opnås en balance i forslaget, så de erhvervsdrivende ikke pålægges

unødvendige byrder.

Regeringen støtter intentionen om mere simpel adgang til at gøre brug af

sin fortrydelsesret ved hjælp af en fortrydelsesknap. Konsekvenserne af, at

fortrydelsesknappens anvendelsesområde foreslås udvidet til at gælde alle

fjernsalgsaftaler indgået gennem onlinegrænseflader, er dog ikke undersøgt

nærmere. Regeringen vil derfor arbejde for, at der er en vis fleksibilitet i

anvendelsen af denne bestemmelse, således at det er valgfrit for

medlemsstaterne, om bestemmelsen skal finde anvendelse for aftaler, som

ikke omhandler finansielle tjenesteydelser. Regeringen vil desuden arbejde

for, at knappen bør findes der, hvor forbrugeren typisk orienterer sig efter

aftaleindgåelse; nemlig i de fremsendte oplysninger.

Regeringen vil være opmærksom på, at forslaget ikke pålægger

medlemslandene unødige statsfinansielle omkostninger, og at de

administrative byrder skal afbalanceres i forhold til fordelene ved forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7.

oktober 2022. Der blev indhentet forhandlingsoplæg i Folketingets

Europaudvalg den 16. december 2022.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. juni 2022.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

39/41

Konkurrenceevne i det indre marked

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

På rådsmødet den 2. marts 2023 ventes en politisk drøftelse af

videreudviklingen af det indre marked i anledning af dets 30-års jubilæum.

Drøftelsen forventes at fokusere fremtidige prioriteter for det indre marked i

lyset af den geopolitiske kontekst ligesom det forventes, at drøftelsen vil

fokusere på EU’s industripolitik.

Regeringen anser et stærkt indre marked og åben økonomi som det primære

redskab til at sikre EU’s velstand og globale indflydelse. Derfor arbejder

regeringen for at styrke EU’s rolle som global frontløber og standardsætter

samt at sikre barriereforebyggelse og bedre håndhævelse af indre

markedsreglerne. Endvidere arbejder regeringen for en robust

industripolitik, der fokuserer på indsatser, der mindsker kritiske

afhængigheder, fremmer morgendagens teknologier og sunde offentlige

finanser samt balancerer miljøhensyn.

Sagen forelægges til orientering.

Baggrund

I Kommissionens arbejdsprogram for 2023 er varslet en meddelelse i

anledning af det indre markeds 30-års jubilæum. Meddelelsen forventes

præsenteret forud for Konkurrenceevnemøde den 2. marts 2023. Det fremgår

af arbejdsprogrammet, at meddelelsen bl.a. vil indeholde en beskrivelse af

fordelene ved det indre marked og identificere mangler i implementering af

eksisterende lovgivning samt fremtidige prioriteter for det indre marked.

Kommissionen fremhæver desuden, at det indre marked skal fortsætte med

at spille en central rolle i bestræbelserne på at styrke EU’s åbne strategiske

autonomi og at et dynamisk og velfungerende indre marked udgør EU’s

fundament for velstand og stabilitet.

Det svenske formandskab markerer 30-års jubilæet ved at sætte udviklingen

af det indre marked på dagsordenen på rådsmødet for konkurrenceevne den

2. marts 2023.

Formål og indhold

Der ventes en politisk drøftelse af fremtidige prioriteter for udviklingen af det

indre marked i anledning af dets 30-års jubilæum. I lyset af øgede

geopolitiske spændinger, forsyningsproblemer ifm. COVID-19 og krigen i

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

40/41

Ukraine, samt USA og Kinas massive teknologikapløb, har i EU skærpet det

politiske fokus på at styrke EU’s globale konkurrenceevne. Det politiske

fokus er yderligere forstærket af USA’s klimalovpakke Inflation Reduction

Act (IRA). Drøftelserne på rådsmødet forventes således at fokusere på

fremtidige prioriteter for det indre marked, der kan styrke EU’s

konkurrenceevne i lyset af den geopolitiske kontekst.

Drøftelserne forventes at berøre problematikker vedr. barrierer på det indre

marked, tilgængelighed af varer og tjenester samt styring af implementering

og håndhævelse. Det kan ligeledes forventes, at drøftelserne vil fokusere på

industripolitiske indsatser, som også er en central del af drøftelserne om

Europas globale konkurrenceevne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Forhandlingssituationen

Nogle lande forventes at fokusere på behovet for yderligere tiltag til at

udvikle det indre marked horisontalt, herunder at benytte anledningen til at

promovere det indre marked ved bl.a. at foreslå at fjerne barrierer og styrke

håndhævelse, ikke mindst på serviceområdet. Andre lande ventes i højere

grad at fokusere på industripolitiske ønsker og behov for sektorspecifikke

tiltag i lyset af en krisepolitisk dagsorden med betoning af høje

energipriser, inflation og klimaudfordringer.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen anser et stærkt indre marked og åben økonomi som det primære

redskab til at sikre EU’s velstand og globale indflydelse. Det indre marked

har gjort det lettere for virksomheder og forbrugere at handle på tværs af

landegrænser i EU til stor gavn for dansk økonomi, arbejdspladser og

velfærd. Samtidig udgør det indre marked som et stort, fælles

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Kopi til orientering af EUU: EM's samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 02.02.23, fra udenrigsministeren

41/41

hjemmemarked fundamentet for Danmarks og EU’s globale, økonomiske

indflydelse. I den nye geopolitiske virkelighed er betydningen af det indre

marked kun blevet vigtigere.

Regeringen arbejder for, at fokus bl.a. er på at styrke EU’s rolle som global

frontløber og standardsætter, sikre barriereforebyggelse og bedre

håndhævelse af indre markedsreglerne. Mere konkret arbejdes der for, at det

gøres lettere at være virksomhed i det indre marked. Derudover arbejdes der

for at sikre, at tredjelandsvirksomheder, der opererer på det indre marked,

mødes med større krav til ansvar og åbenhed Desuden arbejdes der for en

højere grad af efterlevelse af de etablerede principper for bedre regulering.

I lyset af øgede geopolitiske spændinger, forsyningsproblemer samt USA og

Kinas massive teknologikapløb, er der behov for målrettede indsatser, så EU

bliver førende inden for morgendagens nøgleteknologier. Det er afgørende

for at indfri den grønne og digitale omstilling, høste kommercielle

gevinster, adressere sikkerhedsmæssige implikationer og sikre EU’s

egeninteresser i fremtiden. Derfor arbejder regeringen for en robust

industripolitik, der fokuserer på indsatser, der mindsker kritiske

afhængigheder, fremmer morgendagens teknologier og sunde offentlige

finanser samt balancerer miljøhensyn.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.