Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 52
Offentligt
2662227_0001.png
Til adressaterne på høringslisten
13. februar 2023
J. nr.:
2022-5523
/
ER HVERVSSTY RELSEN
Dahlerups Pakhus
Høring over forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet udkast til forslag til ændring af årsregn-
skabsloven.
Lovforslaget forventes fremsat april 2023.
Baggrund
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU)
2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger
for visse virksomheder og filialer.
Indhold
Lovforslaget indeholder forslag om, at en række virksomheder og filialer
årligt skal udarbejde og offentliggøre en såkaldt land for land-rapport, der
indeholder en række oplysninger om deres skatteforhold, herunder bl.a.
indtægter, beregnede indkomstskatter og betalte indkomstskatter. De en-
kelte oplysninger vil skulle gives
separat
for aktiviteter i hvert land inden
for EU og for aktiviteter i lande, der er optaget på en EU-liste over ikke-
samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Oplysninger om øvrige aktiviteter
uden for EU kan gives samlet.
De virksomheder, der omfattes, er:
Modervirksomheder, der aflægger koncernregnskab, og hvor koncer-
nens nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr.
Virksomheder, der ikke indgår i en koncern, men hvor virksomhe-
dens nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr., årligt.
Store og mellemstore dattervirksomheder, hvis øverste modervirk-
somhed er hjemmehørende uden for EU/EØS, og hvor koncernens
samlede nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr. årligt.
Visse filialer af udenlandske virksomheder, der er hjemmehørende
uden for EU/EØS.
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf.
Fax
E-post
35 29 10 00
35 29 10 01
[email protected]
CVR-nr 10 15 08 17
www.erst.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 22. juni 2023 og har virkning for regnskabsår,
der begynder den 22. juni 2024 eller senere.
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 52: Lovudkast – Udkast til Lovforslag om ændring af årsregnskabsloven (Implementering af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer) er sendt i høring den 13/2-2023, høringsbrev og høringsliste er vedlagt, fra erhvervsministeren
2662227_0002.png
2/2
Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget
Udkast til lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for
Bedre Regulering (OBR) mhp. vurdering af forslagets administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
OBR har gennemført en måling af de administrative konsekvenser
(AMVAB-måling) ved lovforslaget. Målingen viser, at forslaget medfører
ca. 6,7 mio. kr. i årlige løbende administrative omkostninger for erhvervs-
livet og ca. 2,6 mio. kr. administrative omstillingsomkostninger for er-
hvervslivet.
Frist for bemærkninger
Erhvervsstyrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger
senest den 16.
marts 2023.
Styrelsen har ikke mulighed for at tage højde for bemærk-
ninger, der modtages efter denne dato.
Det fremgår af høringslisten, hvilke organisationer, myndigheder m.v.,
lovforslaget er sendt i høring hos.
Bemærkninger bedes sendt til chefkonsulent Lise Fode på
[email protected]
med henvisning til j. nr. 2022-5523. Eventuelle spørgsmål kan rettes til
undertegnede på 3529 1416 eller pr. mail til
[email protected].
Med venlig hilsen
Lise Fode