ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 44
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)

ERU Alm.del - Bilag 44

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om

dansk turisme

(Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Dan-

mark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes

Advisory Board)

§1

I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1518 af 18. december

2018, som ændret ved lov nr. 796 af 9. juni 2020, lov nr. 782 af 4. maj 2021,

lov nr. 2381 af 14. december 2021 og lov nr. 2601 af 28. december 2021,

foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Det nationale standardiseringsorgan

§ 21 a.

Det nationale standardiseringsorgan varetager opgaver fastsat i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. okto-

ber 2012 om europæisk standardisering, eksempelvis ved deltagelse i det

europæiske standardiseringssystem og salg og udvikling af europæiske stan-

darder. Derudover deltager det nationale standardiseringsorgan også i det

internationale standardiseringssystem, samt varetager øvrige internationale

forpligtelser.

Stk. 2.

Erhvervsministeren udpeger det organ, der varetager rollen som

det nationale standardiseringsorgan. Det nationale standardiseringsorgan

skal følge reglerne, der er fastsat i dette kapitel, for at kunne varetage op-

gaven som nationalt standardiseringsorgan i henhold til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardise-

ring.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 3.

Aktiviteter, som det nationale standardiseringsorgan udfører eller

har bestemmende indflydelse på andre organers udførelse af, ud over de

pligtmæssige opgaver, og som afledes eller opnås i kraft af rollen som stan-

dardiseringsorgan, omfattes ligeledes af reglerne i dette kapitel.

Stk. 4.

Det nationale standardiseringsorgan vil ikke i kraft af denne lov

blive omfattet af forvaltningsloven eller offentlighedsloven.

§ 21 b.

Bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan skal bestå af

6 medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren.

Stk. 2.

Af de i stk. 1 nævnte medlemmer udpeges ét medlem efter ind-

stilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv,

ét medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk og ét medlem efter

indstilling fra Danmarks nationale standardiseringsorgan. Medlemmet, der

indstilles af Danmarks nationale standardiseringsorgan, skal være uaf-

hængigt af denne.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal sammensættes således, at den har et væsentligt

og relevant erfaringsgrundlag og kendskab til bl.a. erhvervsforhold og

standardisering. De udpegede medlemmer skal være i en ledelsesstilling

med ledelsesansvar eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse.

De udpegede medlemmer bør have kendskab til erhvervslivets vilkår. Det

er derudover en fordel, hvis de udpegede medlemmer også har kendskab til

erhvervslivets anvendelse af standarder.

Stk. 4.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode op til 3 år. Er-

hvervsministeren kan genudpege et bestyrelsesmedlem, indtil bestyrelses-

medlemmet har siddet i samlet 9 år. Genudpegning af de i stk. 2 nævnte

medlemmer sker efter indstillingsproceduren i stk. 2.

§ 21 c.

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med det nationale standardise-

ringsorgan.

Stk. 2.

Det i stk. 1, nævnte tilsyn, føres som et supplement til andet lov-

reguleret tilsyn, som det nationale standardiseringsorgan måtte være un-

derlagt som følge af sin organisationsform. Hvis det nationale standardise-

ringsorgan efter anden lovgivning er underlagt et offentligt tilsyn, finder

reglerne herfor fortsat anvendelse, uanset at det nationale standardiserings-

organ også er omfattet af reglerne i dette kapitel.

Stk. 3.

Det nationale standardiseringsorgan skal årligt rapportere fyl-

destgørende til Erhvervsstyrelsen om varetagelsen af sine myndighedsop-

gaver og følgeindtægter heraf.

§ 21 d.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om vederlag for

direktionen i den organisation, der varetager opgaven som nationalt standar-

diseringsorgan, og kan i den forbindelse fastsætte regler om en maksimal

størrelse på det samlede vederlag til de enkelte medlemmer i direktionen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for tilsynet med det

nationale standardiseringsorgan, herunder til regnskab og revision, spar-

sommelighed, samt regler om at fællesomkostninger skal holdes på et rime-

ligt niveau, som fastlægges som en nærmere angivet procentandel af den

totale omsætning.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, at der skal ske

årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen af de forhold, der er nævnt i stk. 2,

og § 21 c, stk. 3. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, at det

nationale standardiseringsorgan årligt skal oplyse om størrelsen på det sam-

lede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

§ 21 e.

Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages granskning

af nærmere angivne forhold vedrørende det nationale standardiseringsorgan,

dets forvaltning eller årsrapporter. Ved iværksættelse af granskning skal det

nationale standardiseringsorgan afgive de oplysninger til styrelsen, som sty-

relsen efterspørger.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan udpege en eller flere personer på det natio-

nale standardiseringsorgans vegne til at foretage den i stk. 1 nævnte gransk-

ning. Udgifterne til granskning godkendes og udredes foreløbigt af Er-

hvervsstyrelsen, men afholdes af det nationale standardiseringsorgan.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for granskningen,

herunder om hel eller delvis offentliggørelse af granskningens resultater.«

§2

I lov om dansk turisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 15. marts 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1,

affattes således:

»Det Nationale Turismeforum består af 1 formand og 9 andre medlem-

mer. Formanden og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren for

en periode på op til 4 år. De pågældende kan genudpeges.«

§ 6, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3. Medlemmerne i Dansk Turismes Advisoryboard udpeges for

en periode på op til 4 år. De pågældende kan genudpeges.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Lovens § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 3.

Den bestyrelse, der er udpeget i det nationale standardiseringsor-

gan på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, jf. stk. 1, kan blive siddende

indtil udløbet af deres udpegningsperiode, hvorefter medlemmer udpeges i

henhold til § 21 b.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og/eller Grønland med

de ændringer, som henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Repræsentation af bestyrelsen mv.

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Krav til sparsommelighed og lønniveauer samt tilsyn mv.

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Ad-

visory Board

3.2.1 Gældende ret

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Nærværende lovforslag har både til formål at regulere relationen mellem det

nationale standardiseringsorgan og den ansvarlige myndighed, samt fore-

tage de nødvendige administrative ændringer for, at erhvervsministeren kan

genudpege medlemmerne og formændene i Det Nationale Turismeforum og

i det hertil hørende Advisory board.

Det nationale standardiseringsorgan

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1025/2012, at Danmark skal udpege et nationalt standardiseringsorgan, som

repræsenterer medlemsstaten i det europæiske standardiseringssystem CEN,

CEN-ELEC og ETSI.

I dag er relationen mellem det nationale standardiseringsorgan og den an-

svarlige myndighed reguleret med ophæng i EU-forordning nr. 1025/2012.

Der indgås derudover årligt en mål- og resultatkontrakt mellem myndighe-

den og det nationale standardiseringsorgan, hvor rammerne for udmøntnin-

gen af det årlige tilskud efter finanslovens § 08.31.05 til det nationale stan-

dardiseringsorgan, fastlægges.

Erhvervsministeren ønsker at skabe klare rammer for styringen af det nati-

onale standardiseringsorgan, og at sikre en omkostningsbevidst og kvalifi-

ceret opgaveløsning i organets samlede organisation. Forudsætningen for at

skabe de nævnte rammer er, at ministeren i denne lov fastsætter, hvad der

til enhver tid gælder for organisationen, der i medfør af EU-forordning

1025/2012 udpeges som nationalt standardiseringsorgan.

Med lovforslaget lægges der op til at fastsætte to centrale elementer for sty-

ringen af det nationale standardiseringsorgan.

Bestyrelsen for organisationen, som er udpeget som nationalt standardise-

ringsorgan, skal have den fornødne viden, erfaring og kompetencer til at

kunne understøtte varetagelsen af organets opgaver som nationalt standar-

diseringsorgan. Erhvervsministeren finder det nødvendigt, at bestyrelsens

sammensætning skal understøtte det nationale standardiseringsorgan i sin

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

særlige forpligtelse til på Danmarks vegne at varetage erhvervslivets og det

omgivende samfunds interesser indenfor standardisering.

Det foreslås derfor, at der indføres særlige regler for bestyrelsens udpeg-

ning, samt hvilke kompetencer bestyrelsen skal besidde. Udpegningen fore-

slås at ske af erhvervsministeren, og af erhvervsministeren efter indstilling

fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks na-

tionale standardiseringsorgan.

Det foreslås yderligere at bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte nær-

mere regler om vederlag for direktionsmedlemmerne i den organisation, der

varetager opgaven som nationalt standardiseringsorgan, og herunder fast-

sætte regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte

direktionsmedlemmer.

Endvidere foreslås det at bemyndige Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nær-

mere regler for tilsynet med det nationale standardiseringsorgan, herunder

til regnskab og revision, og sparsommelighed samt til årlig rapportering til

Erhvervsstyrelsen.

De foreslåede ændringer skal sikre en styring af det nationale standardise-

ringsorgan, der afspejler brugernes interesser, så standardiseringsydelser

gøres så tilgængelige for danske virksomheder så effektivt og omkostnings-

bevidst som muligt til gavn for dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og det

øvrige samfunds interesser.

Det Nationale Turismeforum

For så vidt angår lov om dansk turisme, oprettede Erhvervsministeren i 2015

Det Nationale Turismeforum, der har til formål at styre og koordinere den

statslige, regionale og kommunale turismefremmeindsats. Forummet blev

oprettet som en følge af vedtagelsen af Lov om Dansk Turisme.

Det Nationale Turismeforum har til opgave at udarbejde en national strategi

for dansk turisme, som skal fastsætte den overordnede strategiske retning

for dansk turisme. Det Nationale Turismeforum har endvidere ansvaret for

at indsamle viden og igangsætte og udarbejde analyser, herunder en større

årlig analyse af udviklingen i dansk turisme.

Forummet har desuden til opgave at udarbejde en årlig rapport til erhvervs-

ministeren om udviklingen i dansk turisme og status for udmøntningen af

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

den nationale strategi med henblik på, at der kan foretages de nødvendige

justeringer.

Den offentlige turismefremmeindsats forudsætter en stærk erhvervsmæssig

forankring, der kan bidrage til at løfte de turismemæssige tiltag fra offentlig

side.

Dette sker ved, at erhvervslivet repræsenteres direkte i Det Nationale Turis-

meforum og ved oprettelse af Dansk Turismes Advisory Board, hvor turis-

meerhvervet er repræsenteret. Dansk Turismes Advisory Board har til op-

gave at rådgive Det Nationale Turismeforum, herunder i forhold til udarbej-

delsen af den nationale strategi for dansk turisme

Medlemmerne i både Det Nationale Turismeforum og i Dansk Turismes

Advisory Board udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra forskel-

lige organisationer og myndigheder, hvor det tilstræbes, at medlemmerne

besidder turismefaglige kompetencer og erhvervserfaring, som gør dem eg-

nede til varetagelse af posten. De respektive medlemmer og forpersoner kan

udpeges for en periode på fire år i de to fora, hvorefter de pågældende kan

genudpeges én gang. Det skaber flere udfordringer, at der kun kan ske gen-

udpegning én gang.

Det er blandt andet fastsat i lov om dansk turisme, at tre af de ni medlemmer

i Det Nationale Turismeforum skal bestå af bestyrelsesforpersonerne i orga-

nisationerne Visitdenmark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Na-

turturisme. Da bestyrelsesforpersonerne kan sidde længere end otte år i de

respektive organisationer, er der risiko for, at der opstår uoverensstemmelse

mellem de lovbestemte medlemmer af Det Nationale Turismeforum og den

lovmæssige tidsbegrænsning der gælder i forhold til genudpegning af med-

lemmerne. Desuden er der risiko for, at udpegningsperioden på maksimalt

otte år kan tvinge indstillingsberettigede organisationer til at udpege mindre

egnede kandidater til posterne i de to fora.

Med lovforslaget foretages de nødvendige administrative ændringer for, at

erhvervsministeren kan genudpege medlemmerne og forpersonerne i Det

Nationale Turismeforum og i det hertil hørende Advisoryboard.

2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget skal sikre, at det nationale standardiseringsorgan styres med

fokus på erhvervslivet og det omgivende samfunds interesser, og derudover

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

opererer omkostningseffektivt og til gavn for dansk erhvervsliv og det øv-

rige samfunds interesser. Dette er særligt aktualiseret af, at der i 2022 har

været offentlig omtale af den forhenværende direktørs uforholdsmæssige

løn og vilkår, samt bestyrelsens håndtering af dette i den organisation, der

er udpeget som nationalt standardiseringsorgan.

For så vidt angår lov om dansk turisme, er det i loven fastsat, at tre af de ni

medlemmer i Det Nationale Turismeforum skal bestå af bestyrelsesforper-

sonerne i organisationerne Visitdenmark, Wonderful Copenhagen og Dansk

Kyst- og Naturturisme. Da bestyrelsesforpersonerne kan sidde længere end

otte år i de respektive organisationer, er der risiko for, at der opstår uover-

ensstemmelse mellem de lovbestemte medlemmer af Det Nationale Turis-

meforum og den lovmæssige tidsbegrænsning der gælder i forhold til gen-

udpegning af medlemmerne. Desuden er der risiko for, at udpegningsperio-

den på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettigede organisationer til

at udpege mindre egnede kandidater til posterne i de to fora.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Repræsentation i bestyrelsen mv.

3.1.1. Gældende ret

I henhold til artikel 27, jf. artikel 2, nr. 10, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1025/2012 skal hver medlemsstat underrette Kommis-

sionen om deres nationale standardiseringsorgan. På baggrund heraf udpe-

ges det nationale standardiseringsorgan af Erhvervsministeriet.

Der er derudover ikke en nærmere regulering i forordningen eller i dansk

ret, som fastsætter rammer for det nationale standardiseringsorgan.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Standarder er frivillige aftaler mellem en gruppe af virksomheder og andre

interessenter, der specificerer krav og egenskaber ved et produkt, en proces

eller en serviceydelse. Standarder kan bidrage til økonomiske gevinster for

virksomheder, forbrugere og samfundet, gennem øget specialisering der gi-

ver effektivitet, udnyttelse af stordriftsfordele, skærpet konkurrence samt

ved at reducere transaktionsomkostninger. Samfundsøkonomien understøt-

tes ved udvikling af internationale standarder, særligt for et lille land som

Danmark, hvor ressourcerne til selv at udvikle standarder er begrænsede.

Internationale standarder er samtidig af væsentlig betydning for danske

virksomheder, fordi mulighed for anvendelse og udvikling af internationale

standarder ofte kan være afgørende for virksomhedernes konkurrencevilkår

på et internationalt marked.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Dansk Standardiseringsråd har siden sin etablering i 1926 fungeret som

Danmarks standardiseringsorgan. Samtidig har Dansk Elektroteknisk Ko-

mité og Dansk Ingeniørforenings Normorganisation (Norm A/S) også fun-

geret som dansk standardiseringsorgan på hvert deres fagområde frem til

1992, hvor de tre organisationer fusionerede til Fonden Dansk Standard. Si-

den 1992 har Fonden Dansk Standard årligt modtaget en bevilling på finans-

loven til at varetage de opgaver, der følger af rollen som nationalt standar-

diseringsorgan. Det daværende Ministerie for Videnskab, Teknologi og Ud-

vikling (VTU) havde frem til 2008 ressortansvar for Fonden Dansk Stan-

dard. I forbindelse med overførsel af ressortansvar til det daværende Øko-

nomi- og Erhvervsministerie i 2008 blev Fonden Dansk Standard registreret

som erhvervsdrivende fond.

Det nationale standardiseringsorgan har med udpegningen som dansk med-

lem i det internationale og europæiske standardiseringssystem (ISO, IEC,

CEN, CENELEC og ETSI) eneret i Danmark på bl.a. sælge standarder og

nedsætte udvalg for standardisering med brugerbetaling.

Det har betydning for udvikling af standarder, at interessenter på området

deltager i arbejdet med at udvikle og anvende internationale standarder,

samt at det nationale standardiseringsorgan varetager og styres efter de sam-

fundsinteresser, der er på området for standardisering. Det nationale stan-

dardiseringsorgan har i lyset af dette en vigtig opgave i at sikre, at brugernes

interesser på behørig vis er en del af opgaveløsningen.

I lyset af ovenstående er det Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov

for at skabe klare rammer for styringen af det nationale standardiseringsor-

gan, ved at bestyrelsen besidder kompetencer og faglighed således, at sty-

ringen af det nationale standardiseringsorgan afspejler interessenters og det

omgivende samfunds interesser.

3.1.3. Den foreslåede ordning

For at styrke de styringsmæssige rammer for det nationale standardiserings-

organs virke og omkostningseffektivitet hos organet, foreslås det at indføre

særlige regler for bestyrelsens udpegning samt hvilke kompetencer besty-

relsen skal besidde. Udpegningen foreslås at ske af erhvervsministeren, og

af erhvervsministeren efter indstilling fra Dansk Industri, Dansk Erhverv,

Forbrugerrådet Tænk og Danmarks nationale standardiseringsorgan. Dette

er for at sikre, at personer med ledelseserfaring fra erhvervslivet samt med

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

relevant viden om bl.a. erhvervslivets vilkår er repræsenteret i bestyrelsen

for det nationale standardiseringsorgan.

Den siddende bestyrelse i det nationale standardiseringsorgan bør endvidere

årligt gennemføre en bestyrelsesevaluering som bl.a. har fokus på bestyrel-

sens arbejde, effektivitet, sammensætning og organisering. Her skal besty-

relsen også vurdere, om sammensætningen af bestyrelsen gør den i stand til

at varetage opgaver af strategisk, ledelsesmæssig og kontrolmæssig art, her-

under om sammensætningen og kompetencerne repræsenteret i bestyrelsen

afspejler de krav, organisationens forhold stiller til at varetage organisatio-

nens interesser.

Afhængigt af det nationale standardiseringsorgans vedtægter og dets juridi-

ske konstruktion kan der udpeges medarbejderrepræsentanter, såsom det er

tilfældet i dag, hvor det nationale standardiseringsorgan er organiseret som

en erhvervsdrivende fond efter reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde.

Det bemærkes, at det fremgår af det nuværende standardiseringsorgan, Fon-

den Dansk Standards vedtægter, at Standardiseringspolitisk Forum udpeger

2 medlemmer til fondens bestyrelse. En ændring af denne ret forudsætter

ændringer i fondens vedtægter.

Det er hensigten med lovforslaget at sikre, at det øverste ledelsesorgan i or-

ganisationen, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan i Dan-

mark, træffer beslutninger der afspejler de forventninger, interessenterne har

til det nationale standardiseringsorgan og Danmarks tilgang til international

standardisering.

Udpegede medlemmer sidder i bestyrelsen i deres personlige egenskab og

ikke som repræsentanter for deres respektive organisation. Den styrkede sty-

ring opnås dermed i kraft af deres erhvervserfaring og kompetencer.

3.2. Krav til sparsommelighed og lønniveauer samt tilsyn mv.

3.2.1. Gældende ret

Det nationale standardiseringsorgan er i dag i sin helhed ikke underlagt sær-

lige regler eller tilsyn vedr. sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

eller lignende. Fonden Dansk Standard, der aktuelt varetager opgaven som

nationalt standardiseringsorgan, er som erhvervsdrivende fond underlagt de

generelle regler, der følger af lov om erhvervsdrivende fonde.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Fonden Dansk Standard modtager aktuelt som nationalt standardiseringsor-

gan årligt et tilskud fra Erhvervsministeriet fastsat på finansloven til vareta-

gelse af opgaver i forhold til national og europæisk eller international stan-

dardisering, herunder til sekretariatsbetjening, rejser, udviklingsopgaver,

formidling af information om standarder mv. Af kontoen kan endvidere af-

holdes udgifter til implementering af initiativer samt til udviklingsopgaver,

analyser, faglige aktiviteter mv. Ydelser afsat på finansloven til det natio-

nale standardiseringsorgan præciseres i forbindelse med indgåelse af årlige

resultatkontrakter med Erhvervsministeriet.

Fonden Dansk Standard modtager endvidere tilskud fra Miljøministeriet til

drift af Miljømærkning Danmark via en resultatkontrakt med Dansk Stan-

dard om administrationen af EU's miljømærke Blomsten og det nordiske

miljømærke Svanen. Miljømærkning Danmark administreres som et sær-

skilt aktivitetsområde i Dansk Standard. Lovgrundlaget herfor er lov om

miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, be-

kendtgørelse om det nordiske og europæiske miljømærker, jf. bekendtgø-

relse nr. 1277 af 6. juni 2021, samt de til enhver tid gældende regler og nor-

diske regelsæt for ordningerne.

Erhvervsministeriets tilskud til det nationale standardiseringsorgan admini-

streres af Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med Økonomistyrelsens

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. I tilskudsvilkårene er der bl.a.

fastsat betingelser om, at Fonden Dansk Standard er forpligtet til at udvise

økonomisk sparsommelighed, herunder at det tilstræbes, at Fonden Dansk

Standard ikke er lønførende i forhold til sammenlignelige private brancher

og virksomheder, og at Fonden Dansk Standard kan begrunde sine lønni-

veauer, samt at rejser for mål- og resultatplanmidler gennemføres omkost-

ningsbevidst.

Vilkårene for det statslige tilskud til standardisering i dag omfatter imidler-

tid ikke fondens eller det nationale standardiseringsorgans samlede virke,

ligesom det nationale standardiseringsorgan aflægger et særskilt tilskuds-

regnskab til godkendelse i Erhvervsstyrelsen, som udelukkende omfatter

forbruget af tilskudsmidlerne. Erhvervsstyrelsen eller andre statslige myn-

digheder fører således ikke tilsyn med Fonden Dansk Standards samlede

regnskab eller dispositioner mv. i Fonden Dansk Standards egenskab af at

være nationalt standardiseringsorgan samt afledte indtægter og opgaver som

følge heraf.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Som erhvervsdrivende fond er det nuværende nationale standardiseringsor-

gan, Fonden Dansk Standard, underlagt Erhvervsstyrelsen generelle fonds-

tilsyn, som fører tilsyn og kontrol med, at de erhvervsdrivende fonde admi-

nistreres forsvarligt i overensstemmelse med fondens formål og erhvervs-

fondsloven, og at ledelsen varetager fondens interesse. Styrelsen foretager

også af egen drift en risikobaseret og temabaseret kontrol af de erhvervsdri-

vende fonde. Kontrollen indebærer en gennemgang af den enkelte fonds års-

rapport, vedtægt og registrerede oplysninger.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det nationale standardiseringsorgan er udpeget til at være det danske med-

lem i det europæiske og internationale standardiseringssystem og har derved

eneret i Danmark på at udføre en lang række standardiseringsopgaver. Stan-

dardiseringsområdet er af væsentlig betydning for danske virksomheder,

fordi internationale standarder ofte kan være afgørende for virksomhedernes

konkurrencevilkår på et internationalt marked.

Derfor er det Erhvervsministeriets vurdering, at det bør sikres, at det natio-

nale standardiseringsorgan styres og kontrolleres på en måde, så standardi-

seringsydelser gøres tilgængelige for danske virksomheder så effektivt og

sparsommeligt som muligt af hensyn til dansk erhvervslivs konkurrence-

evne og til gavn for det øvrige samfunds interesser. Det underbygges af det

forhold, at der som følge af det nationale standardiseringsorgans position på

standardiseringsområdet i Danmark kan være risiko for, at organet kan op-

bygge et omkostningsniveau, som ikke ville være konkurrencedygtigt i en

situation med fuld konkurrence.

På baggrund af dette vurderes der behov for større tilsyn end hidtil med det

nationale standardiseringsorgans omkostningsniveauer m.v.

3.2.3. Den foreslåede ordning

For at sikre at det nationale standardiseringsorgan styres og kontrolleres på

en måde, der gør standardiseringsydelser tilgængelige så effektivt og spar-

sommeligt som muligt foreslås det, at der indføres regler for at sikre, at ve-

derlag til direktionsmedlemmer og fællesomkostninger holdes på et rimeligt

niveau, samt at der kan føres et effektivt tilsyn med det nationale standardi-

seringsorgan.

Det foreslås konkret, at der indsættes en ny bestemmelse i lovforslagets §

21 d, som bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

vederlag for direktionsmedlemmerne i den organisation, der varetager op-

gaven som nationalt standardiseringsorgan. I den forbindelse kan erhvervs-

ministeren også fastsætte regler om en maksimal størrelse på det samlede

vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

Derudover foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler for tilsynet med det nationale standardiseringsorgan, herun-

der til regnskab og revision, sparsommelighed samt regler om, at fællesom-

kostninger skal holdes på et rimeligt niveau som fastlægges som en nærmere

angivet procentandel af den totale omsætning samt om årlig rapportering til

Erhvervsstyrelsen. Endelig foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til

at fastsætte nærmere regler om, at det nationale standardiseringsorgan årligt

skal oplyse om størrelsen på det samlede vederlag til de enkelte direktions-

medlemmer.

Det er hensigten, at Erhvervsstyrelsen i medfør af en bekendtgørelse fast-

sætter krav via en revisionsinstruks om, at det nationale standardiseringsor-

gan skal underlægges forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision af or-

ganisationens samlede årsregnskab, herunder at revisor skal kontrollere løn-

niveauerne i organisationen i henhold til de af erhvervsministeren fastsatte

regler om vederlag for direktionsmedlemmer, herunder regler om maksimal

størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

Endelig lægges der med den foreslåede § 21 e op til, at tilsynet kan be-

stemme, at der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold ved-

rørende det nationale standardiseringsorgan, dets forvaltning eller årsrap-

porter. Det er hensigten, at denne bestemmelse kun skal bringes i anvendelse

som foranstaltning i de tilfælde, hvor det nationale standardiseringsorgan

måtte undlade at efterkomme de regler, som følger af dette lovforslag. Det

kan eksempelvis være i form af en ekstern revisionsundersøgelse af kon-

krete forhold i organisationens forvaltning, regnskaber eller en ekstern bud-

getanalyse af organisationens økonomi. Udgifter forbundet med gransknin-

ger i medfør af den foreslåede bestemmelse afholdes af det nationale stan-

dardiseringsorgan medmindre andet bestemmes af tilsynet.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for granskningen.

3.3. Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes

Advisory Board.

3.3.1. Gældende ret

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Lovforslaget skal gennemføre enkelte, administrative ændringer i lov om

dansk turisme, der fremadrettet kan sikre, at den lovbestemte medlemssam-

mensætning i Det Nationale Turismeforum kan overholdes.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at bemyndige er-

hvervsministeren med muligheden for at genudpege medlemmer og forper-

soner mere end én gang. Det skyldes, at der er risiko for, at der opstår uover-

ensstemmelse mellem de lovbestemte medlemmer af Det Nationale Turis-

meforum og den lovmæssige tidsbegrænsning der gælder i forhold til gen-

udpegning af medlemmerne. Desuden er der risiko for, at udpegningsperio-

den på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettigede organisationer til

at udpege mindre egnede kandidater til posterne i Det Nationale Turismefo-

rum og Dansk Turismes Advisory Board.

3.3.4. Den foreslåede ordning

Forslagets del om ændring af lov om dansk turisme skal sikre, at de indstil-

lingsberettigede organisationer kan indstille de mest egnede og kvalifice-

rede medlemmer til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advi-

sory Board, og sikre at erhvervsministeren kan genudpege medlemmerne og

forpersonerne for perioder af op til fire år. Erhvervsministerens genudpeg-

ning skal kunne ske et ubegrænset antal gange.

Ændringen betyder ikke, at det med lovforslaget er tiltænkt, at medlemmer

eller formanden i Dansk Turismes Advisory Board kan sidde uendeligt på

posterne. Det vil fortsat være erhvervsministerens politiske beslutning at ud-

pege de af organisationerne indstillede medlemmer.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser og implementerings-

konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv. ud over de med lovforslaget tilsigtede konsekvenser for

det nationale standardiseringsorgan.

Lovforslaget skal medvirke til at sikre, at adgangen til standardiseringsydel-

ser skal være så tilgængelig og omkostningseffektiv for danske virksomhe-

der som muligt til gavn for erhvervslivet og det øvrige samfunds interesser.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

For så vidt angår forslagets ændringer af genudpegningsreglerne i Det Na-

tionale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board, vurderes lov-

forslaget ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, da ændringerne ikke påvirker, hvor ofte organisationerne skal

indstille medlemmer til sekretariatet. Yderligere vurderes det at have posi-

tive konsekvenser for erhvervslivet, da der gives større frihed til at indstille

medlemmer, som organisationen selv finder mest egnede og kvalificerede.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Det nationale standardiseringsorgan udpeges i henhold til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardi-

sering.

Der er med dette lovforslag ikke tale om implementering af EU-regulering.

Der er tale om en indførelse af nationale regler for det i henhold til forord-

ningen udpegede standardiseringsorgan.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den

…

til den

…

været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Implemente-

Ingen.

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen.

Økonomiske

Forslaget vedr. genudpegningsregler Ingen.

konsekvenser for vurderes at have positive konsekven-

erhvervslivet

ser for de enkelte organisationer og

myndigheder, da forslaget giver større

frihed til at indstille medlemmer, som

organisationen selv finder mest eg-

nede og kvalificerede.

Administrative Ingen ud over for det nationale stan- Ingen ud over for det nationale stan-

konsekvenser for dardiseringsorgan.

dardiseringsorgan.

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Ingen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(Til § 21 a)

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det nationale standardiseringsorgan udpeges i henhold til forordning nr.

1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring

af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF,

2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af

Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

nr. 1673/2006/EF (herefter EU-forordning 1025/2012).

Det følger af artikel 27 i EU-forordning 1025/2012, at hver medlemsstat

underretter Kommissionen om deres standardiseringsorgan. Dette lov-

forslag indeholder ikke en implementering af EU-regulering. Der er tale om

en indførelse af nationale regler for det i henhold til forordningen udpegede

standardiseringsorgan.

Ved nationalt standardiseringsorgan forstås et organ, som en medlemsstat

har underrettet Kommissionen om i overensstemmelse med artikel 27 i EU-

forordning 1025/2012 om europæisk standardisering, jf. artikel 2, nr. 10 i

forordningen.

Et nationalt standardiseringsorgan har en række forpligtelser i forordningen,

herunder at inddrage og lette virksomheders, myndigheder og interessenters

adgang til arbejdet med udvikling af standarder samt deltage i det internati-

onale standardiseringssystem på vegne af Danmark, jf. præambel nr. 2 i for-

ordningen.

Reglerne i forordningen for det nationale standardiseringsorgan er ikke efter

gældende ret suppleret med nationale regler og er derved ikke underlagt sær-

lige regler for styring og udførelse af opgaven som nationalt standardise-

ringsorgan. Der er endvidere ikke en regulering af, om det nationale stan-

dardiseringsorgan er en del af den offentlige forvaltning i medfør af offent-

lighedsloven.

Det nationale standardiseringsorgan er i dag udpeget af erhvervsministeren

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1025/2012/EU om europæisk standardisering. Det nationale standardi-

seringsorgan modtager årligt et tilskud på finansloven på konto 08.31.05 til

varetagelse af opgaven, som udmøntes af Erhvervsstyrelsen pba. en mål- og

resultatkontrakt. Se i øvrigt pkt. 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af den foreslåede § 21 a,

stk. 1,

at det nationale standardiserings-

organ varetager opgaver fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1025/2012, eksempelvis deltagelse i det europæiske standardise-

ringssystem, salg og udvikling af europæiske standarder. Det følger videre

af det foreslåede § 21 a, stk. 1, at det nationale standardiseringsorgan delta-

ger i det internationale standardiseringssystem samt varetager øvrige inter-

nationale forpligtelser.

Det nationale standardiseringsorgan kan varetage andre opgaver foruden de

opgaver, som er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1025/2012/EU.

Det følger af den foreslåede § 21 a,

stk. 2,

at erhvervsministeren udpeger det

organ, der varetager rollen som det nationale standardiseringsorgan. Det na-

tionale standardiseringsorgan skal følge reglerne, der er fastsat i dette kapi-

tel, for at kunne varetage opgaven som nationalt standardiseringsorgan i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1025/2012/EU.

Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012, præ-

ambel nr. 15, bør medlemsstaternes forpligtelse til at underrette Kommissi-

onen om deres nationale standardiseringsorganer ikke indebære krav om

vedtagelse af særlig national lovgivning til anerkendelse af disse organer.

Det er muligt at dele opgaven op, således at der er flere aktører, der varetager

opgaven som nationalt standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 21 a,

stk. 3,

at aktiviteter, som det nationale

standardiseringsorgan udfører, eller har bestemmende indflydelse på andre

organers udførelse af, ud over de pligtmæssige opgaver, og som afledes eller

opnås i kraft af rollen som standardiseringsorgan, ligeledes omfattes af reg-

lerne i dette kapitel, som foreslås indsat i erhvervsfremmeloven.

Det nationale standardiseringsorgan får med udpegningen eneret på bl.a. at

deltage som repræsentant for Danmark i det europæiske og internationale

standardiseringssystem, specifikt CEN, CEN-ELEC og ETSI samt ISO og

IEC, herunder nedsætte nationale standardiseringsudvalg og hjemtage for-

mandskab for europæiske og internationale standardiseringsudvalg. Det na-

tionale standardiseringsorgan har videre en særlig forpligtelse til at udbrede

anvendelse af standarder, og er derudover ansvarlig for at udvikle nye stan-

darder af samfundsmæssig interesse, hvorfor offentlige opgaver vedrørende

standardisering tilfalder det nationale standardiseringsorgan finansieret af

en årlig bevilling på finansloven.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Med forslaget til stk. 3, er hensigten, at loven skal gælde for hele organisa-

tionen, der varetager rollen som nationalt standardiseringsorgan og omfatte

det nationale standardiseringsorgans følgeindtægter, der følger med den

særlige eneret, som det nationale standardiseringsorgan har i Danmark. Ved

følgeindtægter forstås indtægter som følge af de aktiviteter (f.eks. indtægter

fra varetagelse af europæiske og internationale sekretariatsopgaver) og salg

af europæiske og internationale standarder, som kun et nationalt standardi-

seringsorgan har adgang til. Det indebærer, at de fordele, der opnås ved

denne eneret til en række opgaver på standardiseringsområdet i Danmark,

som følger med udpegningen, omfattes af reguleringen fastsat i denne lov.

Det nationale standardiseringsorgan skal således ikke gennem en særlig sel-

skabskonstruktion, med f.eks. opsplitning i særskilte selskaber, kunne helt

eller delvis undgå at være omfattet af denne lov.

Det følger af den foreslåede § 21 a,

stk. 4,

at det nationale standardiserings-

organ ikke i kraft af loven vil blive omfattet af forvaltningsloven eller of-

fentlighedsloven. Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastslå, at

dette lovforslag ikke indebærer bestemmelser, der medfører, at det nationale

standardiseringsorgan bliver en del af den offentlige forvaltning i medfør af

offentlighedsloven. Dette udelukker imidlertid ikke, at det nationale stan-

dardiseringsorgan i medfør af anden lovgivning er omfattet af forvaltnings-

loven eller offentlighedslovens anvendelsesområde.

(Til § 21 b)

Der er ikke efter gældende ret særlige krav til udpegning og sammensætning

af ledelsen af det nationale standardiseringsorgan, hverken i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning nr. 1025/2012 eller efter dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 21 b,

stk. 1,

at bestyrelsen for det nationale

standardiseringsorgan skal bestå af 6 medlemmer, som udpeges af erhvervs-

ministeren.

Det skal bemærkes hertil, at der efter den selskabsretlige regulering endvi-

dere kan udpeges to til tre medarbejderrepræsentanter, da antallet af disse

kan udgøre op til halvdelen af de vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer,

jf. selskabslovens § 140. Hvis medarbejderne vælger at gøre brug af retten

til udpegning af medarbejdere til bestyrelsen, vil der således være mere end

6 medlemmer af bestyrelsen.

Udpegede medlemmer sidder i bestyrelsen i deres personlige egenskab og

ikke som repræsentanter for deres respektive organisation. Det nuværende

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

standardiseringsorgan, Fonden Dansk Standard, har givet udpegningsret til

Standardiseringspolitisk Forum, så de udpeger 2 medlemmer. En ændring

af denne ret forudsætter ændringer i fondens vedtægter.

Det bemærkes, at bestyrelsen årligt bør evaluere, om bestyrelsen er i stand

til at varetage opgaver af strategisk, ledelsesmæssig og kontrolmæssig art,

samt om bestyrelsen samlet set har kompetencer, som afspejler de krav, or-

ganisationens forhold stiller til at varetage organisationens interesser. Be-

styrelsen for den organisation, der er udpeget som nationalt standardise-

ringsorgan, kan orientere erhvervsministeren om den del af konklusionerne

fra den årlige bestyrelsesevaluering, der vedrører bestyrelsens kompetencer.

Det følger videre af den foreslåede § 21 b,

stk. 2, første pkt.,

at der udpeges

ét bestyrelsesmedlem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter

indstilling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet

Tænk og ét medlem efter indstilling fra Danmarks nationale standardise-

ringsorgan. Den foreslåede stk. 2 vil medføre, at relevant myndighed og ak-

tører får mulighed for at præge hvilke medlemmer, der sidder i bestyrelsen

for det nationale standardiseringsorgans organisation. Udpegningerne vil

give bestyrelsen en styrket legitimitet og interessenterne et større ejerskab

ift. at sikre, at det nationale standardiseringsorgan drives omkostningsbe-

vidst og afspejler interessenternes interesser.

Det følger af den foreslåede § 21 b, stk. 2,

sidste pkt.,

at det medlem, der

indstilles af Danmarks nationale standardiseringsorgan, skal være uaf-

hængigt af denne. Dette indebærer, at det indstillede medlem ikke må have

haft tidligere ansættelsesforhold i standardiseringsorganet.

I tilfælde af at en indstilling om genudpegning af et medlem ikke imøde-

kommes af erhvervsministeren, kan de indstillingsberettigede organisatio-

ner på ny indstille en anden person til erhvervsministeren efter reglerne i §

21 b.

Det følger af det foreslåede § 21 b,

stk. 3,

at bestyrelsen skal sammensættes

således, at den har et væsentligt og relevant erfaringsgrundlag og kendskab

til bl.a. erhvervsforhold og standardisering. De udpegede medlemmer skal

være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og rele-

vant erfaring med ledelse, herunder bestyrelsesarbejde. De udpegede med-

lemmer bør have kendskab til erhvervslivets vilkår. Det er derudover en for-

del, hvis de udpegede medlemmer også har kendskab til erhvervslivets an-

vendelse af standarder.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Med det foreslåede stk. 3, skal det sikres, at erhvervslivets interesser i højere

grad repræsenteres i bestyrelsen, hvilket vil medføre, at bestyrelsen kan

træffe beslutninger, som styrker det nationale standardiseringsorgan, og at

standardiseringsarbejdet foregår til gavn for erhvervslivet og samfundet.

Det følger af det foreslåede § 21 b,

stk. 4,

at bestyrelsesmedlemmerne udpe-

ges for en periode op til 3 år. Erhvervsministeren kan genudpege et besty-

relsesmedlem, indtil bestyrelsesmedlemmet har siddet i samlet 9 år. Genud-

pegning af de i stk. 2 nævnte medlemmer sker efter indstillingsproceduren,

der følger af den foreslåede § 21 b, stk. 2.

Erhvervsministeren vil løbende kunne udpege nye medlemmer, herunder

kan medlemmer genudpeges to gange.

(Til § 21 c)

Det nationale standardiseringsorgan er ikke i dag i sin helhed underlagt et

tilsyn, herunder vedr. sparsommelighed, produktivitet og effektivitet eller

lignende. Fonden Dansk Standard, der aktuelt varetager opgaven som nati-

onalt standardiseringsorgan, er som erhvervsdrivende fond underlagt de ge-

nerelle regler, der følger af lov om erhvervsdrivende fonde.

Det følger af det foreslåede § 21 c,

stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn

med det nationale standardiseringsorgan.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21 c, stk. 1, vil medføre, at

Erhvervsstyrelsen fremover bliver tilsynsførende med det nationale standar-

diseringsorgan. Erhvervsstyrelsen vil efter den foreslåede § 21 d, stk. 2,

kunne fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om tilsynet, herunder til

regnskab, revision og sparsommelighed.

Det følger af det foreslåede § 21 c,

stk. 2,

at tilsynet efter stk. 1, føres som

et supplement til andet lovreguleret tilsyn, som det nationale standardise-

ringsorgan måtte være underlagt som følge af sin organisationsform. Hvis

det nationale standardiseringsorgan efter anden lovgivning er underlagt et

offentligt tilsyn, finder reglerne herfor fortsat anvendelse, uanset at det na-

tionale standardiseringsorgan også er omfattet af reglerne i dette kapitel.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21 c, stk. 2, vil medføre, at

tilsynet efter stk. 1, ikke tilsidesætter andre offentlige tilsyn, det nationale

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

standardiseringsorgan måtte være underlagt. Det kan eksempelvis være til-

synet med erhvervsdrivende fonde, som Fonden Dansk Standard, der i dag

varetager rollen som nationalt standardiseringsorgan, er underlagt som er-

hvervsdrivende fond, eller tilsynet med tilskudsmidler, resultatkontrakter og

lignende, som det nationale standardiseringsorgan måtte modtage.

Det følger af det foreslåede § 21 c,

stk. 3,

at det nationale standardiserings-

organ årligt skal rapportere fyldestgørende til Erhvervsstyrelsen om vareta-

gelsen af sine myndighedsopgaver og følgeindtægter heraf.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21 c, stk. 3, vil medføre, at det

nationale standardiseringsorgan årligt skal indsende en rapport til Erhvervs-

styrelsen, der redegør for standardiseringsorganets varetagelse af sine myn-

dighedsopgaver som nationalt standardiseringsorgan samt de indtægter, som

organisationen genererer i den forbindelse, herunder følgeindtægter ved ak-

tiviteter og salg af europæiske og internationale standarder, som kun et na-

tionalt standardiseringsorgan har adgang til. Rapporteringen vil for eksem-

pel kunne ske i form af det nationale standardiseringsorgans samlede års-

rapport. Erhvervsstyrelsen vil fastsætte nærmere regler om rapporteringen i

en bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 21 d, stk. 3.

(Til § 21 d)

Det nationale standardiseringsorgan er i dag i sin helhed ikke underlagt sær-

lige regler eller tilsyn vedr. sparsommelighed, vederlag, regnskab eller lig-

nende.

Det følger af det foreslåede § 21 d,

stk. 1,

at erhvervsministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om vederlag for direktionsmedlemmerne i den

organisation, der varetager opgaven som nationalt standardiseringsorgan,

herunder regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de

enkelte direktionsmedlemmer.

Ved

’direktion’

skal forstås det første ledelsesniveau under det øverste le-

delsesorgan direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme le-

delsesniveau som direktionen i overensstemmelse med § 41, stk. 4, i lov om

erhvervsdrivende fonde og selskabslovens § 139 c, stk. 4.

Det samlede vederlag skal forstås således, at det omfatter fast og variabel

løn, bonus og lignende ordninger samt eventuelle indbetalinger til pension,

men også andre ydelser, som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller lig-

nende.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

I forhold til fastlæggelse af vederlaget for direktionen foreslås det, at der i

en bekendtgørelse fastsættes krav til vederlaget for direktionen i den orga-

nisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, herunder at

lønniveauerne skal være på et rimeligt niveau set i forhold til de statslige

overenskomster for tilsvarende arbejder under hensyntagen til de særlige

forhold, herunder konkurrenceforhold, som det nationale standardiserings-

organ måtte være underlagt. Der kan i bekendtgørelsen også fastsættes en

maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmed-

lemmer.

Det følger af det foreslåede § 21 d,

stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler for tilsynet med det nationale standardise-

ringsorgan, herunder til regnskab og revision, sparsommelighed, samt regler

om at fællesomkostninger skal holdes på et rimeligt niveau, som fastlægges

som en nærmere angivet procentandel af den totale omsætning.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Erhvervsstyrelsen i

medfør af en bekendtgørelse kan fastsætte krav via en revisionsinstruks om,

at det nationale standardiseringsorgan skal underlægges forvaltningsrevi-

sion og juridisk-kritisk revision af organisationens samlede årsregnskab,

herunder at revisor skal kontrollere, at lønniveauerne for direktionsmedlem-

merne følger de af erhvervsministeren fastsatte regler, jf. den foreslåede stk.

Krav om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision har grundlag i

rigsrevisorlovens § 3, som fastsætter, at revision af offentlige midler blandt

andet skal omfatte juridisk-kritisk revision, hvor det efterprøves, om de di-

spositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis, og forvaltningsrevision, hvor det undersøges, om

der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen, dvs. om virksom-

hederne har taget hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet,

når de løser deres opgaver.

Erhvervsstyrelsen vil i en bekendtgørelse endvidere kunne fastsætte øvrige

krav til sparsommelighed mv., herunder at rejser skal gennemføres omkost-

ningseffektivt, og at der i relevant omfang skal indhentes tilbud på underle-

verandører, samt at fællesomkostninger holdes på et rimeligt niveau, som

fastlægges som en nærmere angivet procentandel af den totale omsætning.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Fællesomkostninger omfatter de udgifter, der er beskrevet i Økonomistyrel-

sens vejledning Regelgrundlag for generelle fællesomkostninger. Dette om-

fatter f.eks. rejser relateret til generel ledelse og støttefunktioner, IT-syste-

mer der anvendes administrativt m.v.

Det følger af det foreslåede § 21 d,

stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter

nærmere regler om, at der skal ske årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen

af de forhold, der er nævnt i stk. 2 og § 21 c, stk. 3. Endvidere kan Erhvervs-

styrelsen fastsætte regler om, at det nationale standardiseringsorgan årligt

skal oplyse om størrelsen på det samlede vederlag til de enkelte direktions-

medlemmer.

Erhvervsstyrelsen vil med det foreslåede stk. 3,

første pkt.,

kunne fastsætte

nærmere regler i en bekendtgørelse vedrørende den årlige rapportering til

Erhvervsstyrelsen om myndighedsopgaver og følgeindtægter heraf samt de

nærmere regler for tilsyn, der er fastsat i en bekendtgørelse efter stk. 2.

Det er hensigten med det foreslåede stk. 3,

sidste pkt.,

at Erhvervsstyrelsen

effektivt kan føre tilsyn med, at det nationale standardiseringsorgan over-

holder de i stk. 1 fastsatte regler om samlet vederlag til de enkelte direkti-

onsmedlemmer.

Det samlede vederlag for hvert enkelt ldirektionsmedlem skal forstås såle-

des, at det omfatter fast og variabel løn, bonus og lignende ordninger samt

eventuelle indbetalinger til pension, men også andre ydelser, som f.eks. fri

bil, bolig, telefon, internet eller lignende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

(Til § 21 e)

Det nationale standardiseringsorgan er i dag i sin helhed ikke underlagt et

tilsyn og er dermed heller ikke underlagt særlige regler vedr. granskning

eller lignende.

Det følger af det foreslåede § 21 e,

stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen kan be-

stemme, at der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold ved-

rørende det nationale standardiseringsorgan, dets forvaltning eller årsrap-

porter. Ved iværksættelse af granskning skal det nationale standardiserings-

organ afgive de oplysninger til styrelsen, som styrelsen efterspørger.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21 e, stk. 1, vil medføre, at

tilsynet kan igangsætte en granskning af nærmere angivne forhold vedrø-

rende det nationale standardiseringsorgan, dets forvaltning eller årsrappor-

ter. Bestemmelsen er tiltænkt som en foranstaltning i de tilfælde, hvor det

nationale standardiseringsorgan måtte undlade at efterkomme de regler, som

følger af dette lovforslag. Det kan for eksempel være ved at pålægge det

nationale standardiseringsorgan at gennemføre en ekstern revisionsundersø-

gelse af konkrete forhold i organisationens forvaltning eller regnskaber eller

en ekstern budgetanalyse af organisationens økonomi.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det følger af det foreslåede § 21 e,

stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen kan udpege

en eller flere personer til at foretage granskning på det nationale standardi-

seringsorgans vegne. Udgifterne til granskning godkendes og udredes fore-

løbigt af Erhvervsstyrelsen, men afholdes af det nationale standardiserings-

organ.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21 e, stk. 2, vil medføre, at

tilsynet får beføjelse til at bestemme, hvem der konkret skal gennemføre

granskninger igangsat efter reglerne i § 21 e, stk. 1, samt at udgifterne hertil

skal afholdes af det nationale standardiseringsorgan. Granskning kan ek-

sempelvis foretages af revisor i forbindelse med en regnskabsundersøgelse

eller af en advokat i forbindelse med en advokatundersøgelse.

Det følger af det foreslåede § 21 e,

stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler for granskningen, herunder om hel eller delvis offentliggø-

relse af granskningens resultater.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21 e, stk. 3, vil medføre, at

tilsynet kan bestemme, at resultaterne af en granskning af det nationale stan-

dardiseringsorgan skal offentliggøres helt eller delvist. Det kan eksempel

være i form af offentliggørelse af revisionsundersøgelse eller budgetanalyse

på det nationale standardiseringsorgans hjemmeside.

Til § 2

Til nr. 1

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, at formanden og med-

lemmerne i Det Nationale Turismeforum udpeges af erhvervsministeren for

en periode på op til fire år, og at de pågældende kan genudpeges én gang.

Det vil sige, at formanden og medlemmerne i Det Nationale Turismeforum

kan sidde for en periode på maksimalt otte år.

Det foreslås i § 2, nr. 1 at nyaffatte

§ 4, stk. 1.

Nyaffattelsen medfører, at

erhvervsministeren mindst hvert fjerde år skal udpege og genudpege med-

lemmer. Udpegningsperioden følger det enkelte medlem. Med nyafattelsen

af bestemmelsen kan der ske genudpegning det antal gange, som det ønskes.

Det sikrer, at der ikke opstår situationer, hvor de udpegede personer efter §

4 ikke kan indgå i Det Nationale Turismeforum, fordi der er en begrænsning

i, hvor mange gange de pågældende kan genudpeges. Nyaffattelsen sikrer

desuden, at de indstillingsberettigede organisationer og myndigheder kan

indstille de mest egnede og velkvalificerede personer til posterne.

Ændringen betyder ikke, at det med lovforslaget er tiltænkt, at medlemmer

eller formanden i Det Nationale Turismeforum kan sidde uendeligt på po-

sterne. Det vil fortsat være erhvervsministerens politiske beslutning at ud-

pege de af organisationerne indstillede medlemmer.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 3, i lov om dansk tu-

risme, at formanden og medlemmerne i Dansk Turismes Advisory Board

udpeges af erhvervsministeren for en periode på op til fire år, og at de på-

gældende kan genudpeges én gang.

Det foreslås i § 2, nr. 2 at nyaffatte

§ 6, stk. 3.

Nyaffattelsen medfører, at

erhvervsministeren mindst hvert fjerde år skal udpege og genudpege med-

lemmer. Udpegningsperioden følger det enkelte medlem. Med nyafattelsen

af bestemmelsen kan der ske genudpegning det antal gange, som det ønskes.

Nyaffattelsen sikrer, at de indstillingsberettigede organisationer og myndig-

heder kan indstille de mest egnede og velkvalificerede personer til posterne.

Ændringen betyder ikke, at det med lovforslaget er tiltænkt, at medlemmer

eller formanden i Dansk Turismes Advisory Board kan sidde uendeligt på

posterne. Det vil fortsat være erhvervsministerens politiske beslutning at ud-

pege de af organisationerne indstillede medlemmer.

Til § 3

stk. 1,

foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det er hensigten, at reglerne fastsat med hjemmel i den foreslåede § 21 d

vedr. tilsynet med det nationale standardiseringsorgans regnskab og revision

får virkning fra regnskabsår, der begynder d. 1. januar 2024 eller senere.

stk. 2,

foreslås det, at lovens § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Lovforslagets § 2 skal træde i kraft så hurtigt som muligt begrundet i beho-

vet for at kunne udpege nye medlemmer til Det Nationale Turismeforum og

Dansk Turismes Advisory Board, således at foraene kan fortsætte deres

virke og opretholde mødekadencen. Derfor er det hensigtsmæssigt, at loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

stk. 3,

foreslås det, at den bestyrelse, der er udpeget i det nationale stan-

dardiseringsorgan på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, jf. stk. 1, kan

blive siddende indtil udløbet af deres udpegningsperiode, hvorefter med-

lemmer udpeges i henhold til § 21 b.

Der foreslås således indført en overgangsordning, hvoraf det følger, at for

hvert medlems periode der udløber, udpeges et nyt medlem i henhold til den

i § 21 b, stk. 1, fastsatte rækkefølge for udpegning af medlemmer, dvs. er-

hvervsministeren udpeger de første to bestyrelsesmedlemmer der skal ud-

skiftes, herefter efter indstilling fra Dansk Industri osv. Det bemærkes, at

den bestyrelse, der er udpeget i det nationale standardiseringsorgan på tids-

punktet for lovens ikrafttrædelse, derved ikke kan genudpeges.

Det er hensigten med overgangsreglen, at eksisterende aftaler vedrørende

enkelte medarbejderes aflønning, der ikke er i overensstemmelse med kravet

om rimelige lønniveauer, ikke medfører behov for afskedigelse eller lig-

nende. I stedet er det hensigten, at det ved udløb af sådanne aftaler eller ved

vakance i pågældende stillinger sikres, at den pågældende stillings lønni-

veau fremover holder sig inden for det fastsatte niveau.

Til § 4

Det foreslås i forslagets § 4, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,

men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis færøske og

grønlandske forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af den gældende § 29 i lov om erhvervsfremme, at loven ikke

gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt el-

ler delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den nugældende erhvervsfremmelov er ikke sat i kraft på hverken Færøerne

eller i Grønland.

Det bemærkes at det nationale standardiseringsorgan varetager opgaven i

Danmark og deltager i det internationale standardiseringssystem på vegne

af Danmark, hvorfor de tilføjede bestemmelser til lov om erhvervsfremme

ikke gælder for Færøerne og Grønland.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov

om …,

jf. lovbekendtgørelse

nr.

… af …,

som ændret ved lov

nr.

…

…,

foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

§ X

affattes således:

»§ X.

...«.

§2

I lov

om …,

jf. lovbekendtgørelse

nr.

… af …,

som senest ændret ved

lov nr.

…

…,

foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

§3

I lov

om …,

jf. lovbekendtgørelse

nr.

… af …,

som ændret bl.a. ved

lov nr.

…

… og senest ved lov

nr. … af …,

foretages følgende

ændringer:

§ X.

…