ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast - Høring vedr. lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 37, ULØ Alm.del Bilag 25
Offentligt

Forslag

til

Lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gas-

fyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for

fjernvarmenettet

Kapitel 1

Statsgarantiordningen

§ 1.

Statsgaranti efter denne lov omfatter lån, hvor en ejendomskreditgiver, jf. § 2,

stk. 1, yder eller giver tilsagn om at yde kredit sikret ved tinglyst pant i en boligejen-

dom, jf. § 3, til en forbruger til udskiftning af et olie- eller gasfyr med en varme-

pumpe. Ved boligejendom forstås en ejerbolig, hvor mindst 80 pct. af ejendommens

samlede bruttoetageareal kan henføres til ejendomskategorien ejerboliger til helårs-

brug, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer.

Stk. 2.

Statsgarantiordningen, jf. stk. 1, omfatter også lån til andelsboligforenin-

ger, hvor mindst 80 pct. af andelsboligforeningsejendommens samlede bruttoetage-

areal kan henføres til ejendomskategorien private andelsboliger, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i

lov om realkreditlån og realkreditobligationer.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætte regler om, at statsgarantiordningen efter denne lov også

kan omfatte lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med andre typer opvarmnings-

kilder, som er mere klimavenlige end olie- og gasfyr.

§ 2.

Statsgaranti kan stilles for lån, som er ydet af følgende ejendomskreditgivere:

1) Penge- og realkreditinstitutter, som har hjemsted i Danmark.

2) Kreditinstitutter, som har hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

og som driver virksomhed her i landet, herunder gennem filialetablering eller

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

3) Ejendomskreditselskaber, som i medfør af § 3 i lov om ejendomskreditselska-

ber har tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskreditselskab.

Stk. 2.

Er lånet ydet af et realkreditinstitut, og en anden ejendomskreditgiver, jf.

stk. 1, har stillet garanti, indgået en modregningsaftale, der omfatter tab på lånet, el-

ler på anden måde indestår over for realkreditinstituttet for tab på det statsgarante-

rede lån, kan statsgarantien ydes til denne anden ejendomskreditgiver.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om statsgarantiordnin-

gens anvendelse på tilfælde omfattet af stk. 2, herunder regler, der tager højde for, at

det kan være en anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, der indsender

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast - Høring vedr. lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet, fra erhvervsministeren

UDKAST

ansøgningen, indgår vilkårsaftalen, varetager opkrævning og afregning af garantipro-

visionen, samt at betaling under statsgarantien i disse tilfælde skal ske til en anden

ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet.

§ 3.

Statsgarantiordningen omfatter lån sikret ved tinglyst pant i en boligejendom

eller andelsboligforeningsejendom, jf. § 1, stk. 2, som opfylder følgende betingelser,

jf. dog stk. 2:

1) Ejendommen har en kontantværdi, som er

a) under 8.000 kr. pr. kvadratmeter (vægtet areal), eller

mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter (vægtet areal), hvis

ejendommen er beliggende i et postnummer omfattet af bilag 1.

2) Ejendommen er beliggende i et område i Danmark, hvor der ikke er etableret

fjernvarme, og hvor der ikke er udsigt til, at der bliver mulighed for tilkobling

til fjernvarmenettet.

Stk. 2.

Boligejendomme med tilladelse som fleksbolig, jf. § 41 a i lov om planlæg-

ning, er ikke omfattet af statsgarantiordningen.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætte nærmere regler om betingelsen i stk. 1, nr. 2.

§ 4.

Statsgaranti kan ydes til serielån og annuitetslån med en løbetid på højst 10

år. Lånet skal ligge inden for 80 pct. af ejendommens kontantværdi.

Stk. 2.

For lån ydet med pant i en boligejendom må hovedstolen ikke overstige

150.000 kr.

Stk. 3.

Ejendomskreditgiveren skal sikre, at det fremgår af låneaftalen, at ejen-

domskreditgiver videregiver oplysninger om låntageren til Finansiel Stabilitet. Det

skal desuden fremgå af låneaftalen, at låntager efter anmodning fra ejendomskredit-

giveren skal indsende dokumentation for udskiftningen af olie- eller gasfyret med en

varmepumpe. Det skal endvidere fremgå af låneaftalen, at det statsgaranterede lån

forfalder til indfrielse straks i tilfælde omfattet af § 23, stk. 1.

§ 5.

En forbruger kan til enhver tid kun have statsgaranteret lån efter ordningen i

én boligejendom. For en andelsboligforening, jf. § 1, stk. 2, kan der alene etableres ét

statsgaranteret lån efter ordningen.

Kapitel 2

Garantistillelse

§ 6.

Finansiel Stabilitet meddeler efter ansøgning, jf. § 9, tilsagn om statsgaranti

for lån, når betingelserne i §§ 1-5, 10 og 11 er opfyldt.

Stk. 2.

Statsgarantien løber, indtil det statsgaranterede lån er fuldt ud afdraget,

medmindre § 26 finder anvendelse.

UDKAST

§ 7.

Statsgarantien ydes som en garanti direkte over for ejendomskreditgiveren, jf.

§ 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Formidles et realkreditlån af en anden ejendomskreditgiver end realkredit-

instituttet, og har denne anden ejendomskreditgiver i den forbindelse stillet garanti,

indgået en modregningsaftale, der omfatter tab på lånet, eller på anden måde inde-

stået for tab på det statsgaranterede lån, jf. § 2, stk. 2, kan statsgarantien udstedes

som en regaranti på denne anden ejendomskreditgivers garanti, modregning eller in-

deståelse over for realkreditinstituttet.

Stk. 3.

Finansiel Stabilitet udsteder en garantierklæring, der dokumenterer garan-

tien eller regarantien på den konkrete låneaftale.

Stk. 4.

Garantierklæringen skal indeholde følgende oplysninger:

1) Identifikation af den underliggende låneaftale.

2) Størrelsen og løbetiden på den underliggende låneaftale.

3) Oplysninger om dækning under statsgarantien.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af garantier-

klæringen og processen for meddelelse af statsgaranti efter denne lov.

§ 8.

Statsgarantien omfatter 90 pct. af lånebeløbet. Tab bæres pro rata med ejen-

domskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, eller i tilfælde omfattet af § 7, stk. 2, med den formid-

lende ejendomskreditgiver.

Kapitel 3

Ansøgning om garanti

§ 9.

Ansøgning om statsgaranti indsendes til Finansiel Stabilitet af ejendomskre-

ditgiveren, jf. § 2, stk. 1. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om ejendomskre-

ditgiveren, låneaftalen, låntageren og ejendommen, herunder oplysninger om ejen-

dommens eksisterende opvarmningskilde.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger

ejendomskreditgiver skal afgive i forbindelse med ansøgning om garanti. Erhvervs-

ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan oplysningerne skal afgives,

herunder regler om at oplysningerne skal indgives digitalt.

§ 10.

Ejendomskreditgiver skal før indsendelse af ansøgningen have foretaget en

kreditværdighedsvurdering af låntageren. Vurderingen skal foretages med udgangs-

punkt i et lån på samme størrelse uden statsgaranti. Resultatet af kreditværdigheds-

vurderingen skal sandsynliggøre, at låntageren kan overholde sine forpligtelser i hen-

hold til låneaftalen.

Stk. 2.

Ejendomskreditgiver skal før indsendelse af ansøgningen have foretaget en

ansættelse af kontantværdien af den pågældende ejendom efter reglerne i § 10 i lov

om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Ejendomskreditgiveren skal sikre, at

UDKAST

kontantværdien fastsættes af en vurderingssagkyndig, der har de nødvendige kvalifi-

kationer, evner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse. Den vurderingssag-

kyndige skal være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

Kapitel 4

Vilkårsaftale

§ 11.

Det er en betingelse for udstedelse af statsgaranti efter denne lov, at der mel-

lem Finansiel Stabilitet og ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, er indgået en vilkårs-

aftale om ydelse af statsgaranti.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkårsaftalen, jf. stk.

1, herunder regler om hvilke oplysninger ejendomskreditgiveren skal afgive i forbin-

delse med indgåelse af vilkårsaftalen. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte

regler om, hvordan disse oplysninger skal afgives, herunder regler om at oplysnin-

gerne skal indgives digitalt.

Kapitel 5

Garantiprovision

§ 12.

Ejendomskreditgivere, jf. § 2, stk. 1, og låntagere omfattet af denne lov skal

betale en garantiprovision til staten.

Stk. 2.

Garantiprovisionen, der skal betales af låntageren, udgør årligt en procentsats

af restgælden på den statsgaranterede del af lånet. Garantiprovisionen opkræves af

ejendomskreditgiveren på vegne af staten.

Stk. 3.

Garantiprovisionen, der skal betales af ejendomskreditgiveren, udgør årligt

en procentsats af restgælden på den statsgaranterede del af lånet.

Stk. 4.

Den samlede garantiprovision betales kvartalsvis af ejendomskreditgiveren

til Finansiel Stabilitet og tilfalder statskassen, efter omkostninger er afholdt, jf. § 20,

stk. 1. Garantiprovisionen forfalder den 10. i måneden efter udløbet af hvert kvartal.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om garantiprovisionen, her-

under om beregningen og betalingen af garantiprovisionen.

Kapitel 6

Betaling efter statsgarantien

§ 13.

Staten indestår for betaling af opgjorte tab omfattet af statsgarantien og fore-

tager betaling, når betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 2.

I opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien indregnes forfaldne, ikke be-

talte ydelser på lånet inkl. morarenter og omkostninger.

Stk. 3.

Staten indtræder i ejendomskreditgiverens krav mod låntageren i det omfang,

staten har forestået betalinger under statsgarantien, jf. stk. 1.

UDKAST

Stk. 4.

Nedsættes ejendomskreditgiverens restfordring mod låntageren i medfør af

retsplejelovens § 578, kan Finansiel Stabilitet kræve en tilsvarende nedsættelse af be-

talingen efter statsgarantien.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betalinger efter statsgaran-

tien, herunder betingelserne herfor, proceduren forbundet hermed samt opgørelsen af

tab.

Kapitel 7

Overtagelse, ændring og transport af det statsgaranterede lån

§ 14.

Overtager erhververen af en boligejendom en eksisterende låneaftale med

statsgaranti efter denne lov, kan statsgarantien opretholdes, såfremt betingelserne for

at opnå statsgaranti efter §§ 1-5, 10 og 11 er opfyldt, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Erhverver forbrugerens efterlevende ægtefælle eller samlever adkomst på

den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, og

overtager vedkommende samtidig eksisterende låneaftaler med pant i ejendommen,

videreføres en eventuel statsgaranti efter denne lov.

Stk. 3.

Har flere forbrugere i fællesskab optaget lån med statsgaranti efter denne

lov, medfører en forbrugers udtræden af låneaftalen ikke, at statsgarantien bortfalder,

såfremt låneaftalen i øvrigt kan opretholdes af den eller de tilbageværende forbru-

gere.

Stk. 4.

Indgår låntageren nye låneaftaler med pant i ejendommen med prioritet

forud for låneaftalen med statsgaranti efter denne lov, eller omlægger låntageren ek-

sisterende foranstående låneaftaler med pant i ejendommen, hvorved den statsgaran-

terede låneaftales prioritetsstilling forringes, skal ejendomskreditgiveren sikre, at den

statsgaranterede låneaftale ikke rykkes på en måde, så den ligger ud over 80 pct. af

ejendommens kontantværdi på det pågældende tidspunkt.

Stk. 5.

Skifter låntageren ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, kan en eksisterende

statsgaranti følge med låntageren under forudsætning af, at den overtagende ejen-

domskreditgiver også er omfattet af § 2, stk. 1, og har indgået, eller senest på overta-

gelsestidspunktet indgår, en vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet, jf. § 11. Ved afta-

leindgåelsen med låntageren omfattes den nye ejendomskreditgiver af reglerne i

denne lov.

Stk. 6.

Overdrager ejendomskreditgiveren en statsgaranteret låneaftale efter denne

lov til en anden ejendomskreditgiver, som er omfattet af § 2, stk. 1, skal der forinden

være indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel Stabilitet og denne anden ejendoms-

kreditgiver, jf. § 11.

Stk. 7.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om processen for overta-

gelse, ændring og transport af et statsgaranteret lån omfattet af ordningen, herunder

regler om, at ejendomskreditgiveren skal orientere Finansiel Stabilitet om ændringer

omfattet af stk. 1-6.

Kapitel 8

UDKAST

Ejendomskreditgiverens oplysningsforpligtelser

§ 15.

Ejendomskreditgivere, jf. § 2, stk. 1, som har udstedt lån med statsgaranti ef-

ter denne lov, skal hvert kvartal sende en oversigt over de statslige garantiforpligtel-

ser på lånene pr. ultimo kvartalet til Finansiel Stabilitet.

Stk. 2.

Vilkårsaftalen, jf. § 11, fastlægger hvilke oplysninger, ejendomskreditgi-

vere skal sende i medfør af stk. 1.

§ 16.

Ejendomskreditgivere, som har udstedt lån med statsgaranti efter denne lov,

skal årligt, senest den 1. maj, indsende en ledelseserklæring til Finansiel Stabilitet

vedrørende det foregående kalenderår. Ledelsen skal afgive erklæring om oplysnin-

ger om hovedstolene og risiciene på lånene samt om beregningen af garantiprovision,

jf. § 12. Ledelsen skal desuden erklære sig om ejendomsværdiansættelser og kredit-

værdighedsvurderinger foretaget i forbindelse med nye statsgarantier i løbet af det

foregående år.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringen til Finan-

siel Stabilitet, jf. stk. 1, herunder om indholdet og grundlaget for erklæringen.

§ 17.

Ejendomskreditgiveren skal efter anmodning fra Finansiel Stabilitet ind-

sende oplysninger om statsgaranterede låneaftaler og låntagere, som er omfattet af

statsgarantiordningen efter denne lov. Finansiel Stabilitet kan herunder anmode om

materialet, der ligger til grund for kreditværdighedsvurderingen og ejendomsvurde-

ringen, jf. § 10, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Ejendomskreditgiveren skal efter anmodning fra Finansiel Stabilitet ind-

sende en erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor. Finansiel Stabili-

tet anmoder herom, når Finansiel Stabilitet, under hensyntagen til ejendomskreditgi-

vers udgifter hertil, vurderer det nødvendigt at få den generalforsamlingsvalgte revi-

sors vurdering af de i medfør af § 17, stk. 1, indsendte oplysninger eller af de for-

hold, som ledelseserklæringen i medfør af § 16 vedrører. Finansiel Stabilitet skal i

sin anmodning fastlægge, hvilken slags erklæring revisor skal afgive, hvad revisor

skal erklære sig om, samt på hvilket grundlag revisor skal erklære sig.

§ 18.

Ejendomskreditgiveren skal senest 3 måneder efter anmodning fra Finansiel

Stabilitet indsende dokumentation for, at låntager har foretaget udskiftning af olie-

eller gasfyret med en varmepumpe, jf. § 22, stk. 1.

Stk. 2.

Efter modtagelse af en anmodning efter stk. 1 skal ejendomskreditgiveren

hurtigst muligt søge dokumentationen indhentet fra låntageren. Ejendomskreditgive-

ren skal sikre, at låntageren får en rimelig frist til indsendelsen af dokumentationen.

Ejendomskreditgiveren skal rykke låntageren i tilfælde, hvor låntageren ikke besva-

rer ejendomskreditgiverens første anmodning om dokumentation. Ejendomskreditgi-

verens anmodninger til låntageren skal klart angive konsekvenserne af, at låntager

ikke indsender dokumentationen, jf. § 23, stk. 1, nr. 5.

UDKAST

Kapitel 9

Administrative bestemmelser

§ 19.

Ordningen i medfør af denne lov administreres af Finansiel Stabilitet på vegne

af den danske stat.

§ 20.

Omkostninger til ordningen, herunder udbetalinger efter de udstedte garantier,

afholdes i første omgang af de modtagne garantiprovisioner. Omkostninger herudover

afholdes af staten.

Stk. 2.

Finansiel Stabilitets egenkapital hæfter ikke for aktiviteterne i medfør af

denne lov.

Stk. 3.

Finansiel Stabilitet kan yde kredit til staten til brug for ordningen.

§ 21.

Finansiel Stabilitet skal i sit regnskab medtage oplysninger om status på an-

vendelse af ordningen og udgifterne hertil.

Kapitel 10

Kontrol med ordningen

§ 22.

Finansiel Stabilitet fører stikprøvekontrol med, at låntagere omfattet af ord-

ningen har gennemført udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe in-

den for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til

tinglysning.

Stk. 2.

Finansiel Stabilitet giver meddelelse til ejendomskreditgiveren og told- og

skatteforvaltningen, hvis Finansiel Stabilitet bliver bekendt med tilfælde, hvor en

låntager omfattet af ordningen ikke har gennemført udskiftningen af olie- eller gasfy-

ret med en varmepumpe inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sik-

kerhed for lånet er anmeldt til tinglysning, jf. § 23, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets

stikprøvekontrol, jf. stk. 1, samt nærmere regler om dokumentation for udskiftnin-

gen.

Kapitel 11

Tilfælde, hvor det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse

§ 23.

Et statsgaranteret lån forfalder til indfrielse straks i følgende tilfælde:

1) Forbrugeren tager den pågældende boligejendom i brug til andre formål end

boligejendom.

2) Forbrugeren får tilladelse til at anvende den pågældende boligejendom som

fleksbolig, jf. § 41 a i lov om planlægning.

UDKAST

3) En andelsboligforeningsejendom omfattet af lovens § 1, stk. 2, tages i brug til

andre formål end som andelsboligforening.

4) Låntager har ikke gennemført udskiftningen af sit olie- eller gasfyr med en

varmepumpe inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed

for lånet er anmeldt til tinglysning.

5) Låntager har ikke dokumenteret, at udskiftningen af olie- eller gasfyret med

en varmepumpe er gennemført, jf. § 18.

Stk. 2.

Ejendomskreditgiveren skal kræve det statsgaranterede lånebeløb indfriet

straks i tilfælde omfattet af stk. 1.

Kapitel 12

Ejendomskreditgiverens misligholdelse

§ 24.

Afgiver en ejendomskreditgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller

undlader en ejendomskreditgiver at overholde sine forpligtelser efter denne lov eller

regler udstedt i medfør af denne lov, skal Finansiel Stabilitet give meddelelse til Fi-

nanstilsynet herom.

§ 25.

Afgiver en ejendomskreditgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller

undlader en ejendomskreditgiver at overholde sine forpligtelser efter § 14, stk. 4, el-

ler §§ 15-18, kan Finansiel Stabilitet udelukke ejendomskreditgiveren fra fremadret-

tet at kunne yde lån med statsgaranti i medfør af denne lov. Det samme gælder i til-

fælde omfattet af § 26, stk. 1.

§ 26.

En statsgaranti givet efter denne lov bortfalder i følgende tilfælde:

1) Betingelserne omfattet af §§ 1-5 og 10 for at stille statsgaranti for en låneaf-

tale var ikke opfyldt på tidspunktet for aftaleindgåelsen, og ejendomskreditgi-

veren vidste eller burde have vidst dette.

2) Ejendomskreditgiveren har overdraget den statsgaranterede låneaftale til en

tredjemand, som ikke er omfattet af § 2, stk. 1.

3) Ejendomskreditgiveren har borttransporteret, pantsat eller på anden måde

overdraget sit krav på betaling under garantien til en tredjemand, som ikke er

omfattet af § 2, stk. 1.

4) Ejendomskreditgiveren er i restance med den garantiprovision, som betales i

medfør af § 12, stk. 3.

5) Ejendomskreditgiveren har ikke krævet det statsgaranterede lånebeløb ind-

friet straks i tilfælde omfattet af § 23, stk. 1, når ejendomskreditgiveren vidste

eller burde have vidst, at lånet var forfaldet efter bestemmelsen.

Stk. 2.

Ejendomskreditgiveren må ikke ophæve en låneaftale som følge af bortfald

af statsgarantien i medfør af stk. 1, nr. 1 eller 4.

Stk. 3.

Långiver må ikke ophæve en låneaftale som følge af bortfald af statsgaran-

tien i medfør af stk. 1, nr. 2-3.

UDKAST

Kapitel 13

Udløb

§ 27.

Der kan ikke gives statsgaranti efter denne lov til lån, hvor ansøgningen, jf.

§ 9, er modtaget efter den 31. december 2028.

Kapitel 14

Ikrafttræden m.v.

§ 28.

Loven træder i kraft den 1. april 2023.

§ 29.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Postnumre omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, litra b

Følgende postnumre er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, litra b:

3360 (Liseleje), 3370 (Melby), 3720 (Aakirkeby), 3751 (Østermarie), 3760 (Gud-

hjem), 3782 (Klemensker), 3790 (Hasle), 4173 (Fjenneslev), 4190 (Munke Bjergby),

4242 (Boeslunde), 4244 (Agersø), 4245 (Omø), 4261 (Dalmose), 4262 (Sandved),

4291 (Ruds Vedby), 4296 (Nyrup), 4470 (Svebølle), 4480 (Store Fuglede), 4490 (Jers-

lev Sjælland), 4571 (Grevinge), 4572 (Nørre Asmindrup), 4583 (Sjællands Odde),

4592 (Sejerø), 4593 (Eskebjerg), 4735 (Mern), 4772 (Langebæk), 4791 (Borre), 4792

(Askeby), 4793 (Bogø By), 4840 (Nørre Alslev), 4850 (Stubbekøbing), 4863 (Eskil-

strup), 4871 (Horbelev), 4872 (Idestrup), 4874 (Gedser), 4880 (Nysted), 4891 (Toreby

L), 4892 (Kettinge), 4894 (Øster Ulslev), 4895 (Errindlev), 4900 (Nakskov), 4912

(Harpelunde), 4913 (Horslunde), 4920 (Søllested), 4930 (Maribo), 4941 (Bandholm),

4942 (Askø), 4943 (Torrig L), 4944 (Fejø), 4945 (Femø), 4951 (Nørreballe), 4952

(Stokkemarke), 4953 (Vesterborg), 4960 (Holeby), 4970 (Rødby), 4983 (Dannemare),

4990 (Sakskøbing), 5400 (Bogense), 5450 (Otterup), 5463 (Harndrup), 5464 (Brende-

rup Fyn), 5471 (Søndersø), 5540 (Ullerslev), 5560 (Aarup), 5592 (Ejby), 5620 (Glams-

bjerg), 5631 (Ebberup), 5672 (Broby), 5683 (Haarby), 5771 (Stenstrup), 5772 (Kværn-

drup), 5853 (Ørbæk), 5854 (Gislev), 5856 (Ryslinge), 5871 (Frørup), 5874 (Hessela-

ger), 5882 (Vejstrup), 5883 (Oure), 5884 (Gudme), 5892 (Gudbjerg Sydfyn), 5900

(Rudkøbing), 5932 (Humble), 5935 (Bagenkop), 5943 (Strynø), 5953 (Tranekær),

5960 (Marstal), 5965 (Birkholm), 5970 (Ærøskøbing), 5985 (Søby Ærø), 6210

(Barsø), 6230 (Rødekro), 6240 (Løgumkloster), 6261 (Bredebro), 6270 (Tønder),

6280 (Højer), 6300 (Gråsten), 6320 (Egernsund), 6330 (Padborg), 6340 (Kruså), 6360

(Tinglev), 6372 (Bylderup-Bov), 6392 (Bolderslev), 6430 (Nordborg), 6440 (Augu-

stenborg), 6500 (Vojens), 6510 (Gram), 6520 (Toftlund), 6534 (Agerskov), 6535

(Branderup J), 6541 (Bevtoft), 6621 (Gesten), 6622 (Bække), 6623 (Vorbasse), 6630

(Rødding), 6670 (Holsted), 6682 (Hovborg), 6690 (Gørding), 6771 (Gredstedbro),

6780 (Skærbæk), 6792 (Rømø), 6818 (Årre), 6823 (Ansager), 6830 (Nørre Nebel),

6852 (Billum), 6862 (Tistrup), 6870 (Ølgod), 6880 (Tarm), 6893 (Hemmet), 6900

(Skjern), 6920 (Videbæk), 6933 (Kibæk), 6940 (Lem St), 6960 (Hvide Sande), 6971

(Spjald), 6973 (Ørnhøj), 6980 (Tim), 6990 (Ulfborg), 7140 (Stouby), 7150 (Barrit),

7171 (Uldum), 7250 (Hejnsvig), 7260 (Sønder Omme), 7270 (Stakroge), 7280 (Sønder

Felding), 7323 (Give), 7361 (Ejstrupholm), 7470 (Karup J), 7490 (Aulum), 7540 (Ha-

derup), 7560 (Hjerm), 7570 (Vemb), 7600 (Struer), 7620 (Lemvig), 7650 (Bøvling-

bjerg), 7660 (Bækmarksbro), 7673 (Harboøre), 7680 (Thyborøn), 7730 (Hanstholm),

7741 (Frøstrup), 7742 (Vesløs), 7752 (Snedsted), 7755 (Bedsted Thy), 7760 (Hurup

UDKAST

Thy), 7770 (Vestervig), 7790 (Thyholm), 7800 (Skive), 7830 (Vinderup), 7840 (Høj-

slev), 7850 (Stoholm Jyll), 7860 (Spøttrup), 7870 (Roslev), 7884 (Fur), 7900 (Nykø-

bing M), 7950 (Erslev), 7960 (Karby), 7970 (Redsted M), 7980 (Vils), 7990 (Øster

Assels), 8444 (Balle), 8500 (Grenaa), 8560 (Kolind), 8570 (Trustrup), 8581 (Nim-

tofte), 8585 (Glesborg), 8586 (Ørum Djurs), 8592 (Anholt), 8762 (Flemming), 8766

(Nørre Snede), 8830 (Tjele), 8832 (Skals), 8860 (Ulstrup), 8950 (Ørsted), 8961 (Al-

lingåbro), 8970 (Havndal), 8983 (Gjerlev J), 8990 (Fårup), 9293 (Kongerslev), 9330

(Dronninglund), 9340 (Asaa), 9352 (Dybvad), 9362 (Gandrup), 9382 (Tylstrup), 9460

(Brovst), 9490 (Pandrup), 9493 (Saltum), 9550 (Mariager), 9560 (Hadsund), 9575

(Terndrup), 9610 (Nørager), 9620 (Aalestrup), 9631 (Gedsted), 9632 (Møldrup), 9640

(Farsø), 9670 (Løgstør), 9681 (Ranum), 9690 (Fjerritslev), 9700 (Brønderslev), 9740

(Jerslev J), 9750 (Østervrå), 9760 (Vrå), 9830 (Tårs), 9850 (Hirtshals), 9870 (Sindal),

9881 (Bindslev), 9940 (Læsø), 9981 (Jerup), 9982 (Ålbæk).

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Danmark og Europa står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske krise siden den kolde

krig, og vores tryghed og sikkerhed er under pres fra Rusland. Danmark skal hurtigst

muligt være uafhængig af russisk gas. I dag opvarmes omkring 400.000 danske hjem

med gasfyr, mens ca. 50.000 hjem opvarmes med oliefyr. En stor del af disse hjem vil

kunne blive tilsluttet fjernvarmenettet, men i visse områder vil det ikke være muligt.

De husholdninger, der ikke kan tilsluttes fjernvarmenettet, vil derfor skulle overveje

at få etableret en anden opvarmningskilde som f.eks. en varmepumpe. Udskiftning af

et olie- eller gasfyr med en varmepumpe vil for mange udgøre en stor investering, og

i visse områder kan det være svært at opnå finansiering hertil.

Hensigten med lovforslaget er at skabe bedre mulighed for at opnå finansiering til ud-

skiftning af olie- og gasfyr med en varmepumpe i de tilfælde, hvor det kan være svært

at optage lån på almindelige vilkår uden en statsgaranti, fordi der er usikkerhed for-

bundet med den varige værdi af ejendommen.

Det foreslås, at ordningen skal kunne udvides til også at omfatte skift til andre opvarm-

ningskilder end en varmepumpe. Dette foreslås ved bemyndigelse til erhvervsministe-

UDKAST

ren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren. Herved kan af-

grænsningen af ordningen løbende justeres og tage højde for udviklingen og ny viden

på området. Det vil kun være muligt at udvide ordningen med opvarmningskilder, der

vurderes at være mere klimavenlige end opvarmning ved olie- eller gasfyr.

Målgruppen for lovforslaget er forbrugere, som ejer en boligejendom i et område, der

ikke er eller har udsigt til at blive tilkoblet fjernvarmenettet. Målgruppen er derudover

andelsboligforeninger, hvor foreningens ejendom er beliggende i et område, der ikke

er eller har udsigt til at blive tilkoblet fjernvarmenettet. Ordningen foreslås derfor at

gælde både for boligejendomme og for andelsboligforeningsejendomme.

Ordningen skal omfatte låntagere, der er vurderet kreditværdige, men som har vanske-

ligt ved at få et lån på grund af forhold vedrørende deres ejendoms placering eller

omsættelighed. Med en garantiordning løftes en del af risikoen ved finansieringen væk

fra ejendomskreditgiverne og over på staten, så ejendomskreditgivernes incitament til

at låne ud til de omfattede låntagere forbedres.

Den foreslåede ordning afgrænses sådan, at boligejendomme og andelsboligforenings-

ejendomme med en kontantværdi på under 8.000 kr. pr. kvadratmeter har mulighed for

at blive omfattet af statsgarantiordningen. Herudover kan boligejendomme og andels-

boligforeningsejendomme med en kontantværdi på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr.

kvadratmeter blive omfattet af statsgarantiordningen, hvis den pågældende ejendom er

beliggende i et af de postnumre, som er oplistet i bilag 1. Det er vurderingen, at det for

disse ejendomme kan være vanskeligt at skaffe finansiering på almindelige vilkår.

Derudover afgrænses ordningen til alene at gælde i de områder, der ikke er eller ikke

har mulighed for at blive tilkoblet fjernvarmenettet.

Lån omfattet af ordningen skal afdrages, ligesom både låntager og långiver skal betale

en garantiprovision. Dette har til formål at sikre, at anvendelse af ordningen alene sker

i de tilfælde, hvor der er behov for en statsgaranti for at kunne opnå den nødvendige

finansiering til udskiftning af et olie- eller gasfyr.

Den foreslåede ordning udspringer af den daværende regerings (Socialdemokratiet)

reformudspil ”Danmark kan mere II”

fra april 2022 og udgør en del af en række initi-

ativer, som har til formål at gøre Danmark uafhængig af russisk gas hurtigst muligt og

at øge farten i den grønne omstilling. Ordningen indgår i den

politiske aftale ”Klima-

aftale om grøn strøm og varme 2022”.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr

2.1.1. Gældende ret

Privatpersoner og andelsboligforeninger m.fl. kan i dag ansøge om tilskud til gennem-

førelse af visse energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse. Dette følger

af bekendtgørelsen om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i byg-

ninger til helårsbeboelse. Privatpersoner og andelsboligforeninger kan efter bekendt-

gørelsen bl.a. ansøge om tilskud til konvertering fra oliekedel, gasfyr, biokedel eller

elvarme til en varmepumpe.

Der findes ikke i dag en ordning, hvor staten kan stille garanti for lån til udskiftning af

et olie- eller gasfyr i områder uden for fjernvarmenettet.

Den finansielle regulering indeholder krav om, at boligkreditgivere skal foretage en

kreditværdighedsvurdering af låntager forud for bevillingen af et lån. Der findes lige-

ledes regler om værdiansættelse af fast ejendom til brug for låneudmålingen. Den fo-

reslåede ordning fraviger ikke sådanne regler og krav.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Regeringen ønsker at tilskynde boligejere til at skifte deres olie- og gasfyr ud med

andre opvarmningskilder, der i højere grad er baseret på vedvarende energi. Det er

desværre ikke i alle tilfælde muligt

–

heller ikke selv om boligejerne ønsker en udskift-

ning.

Der er for det første områder i Danmark, hvor der ikke er mulighed for at skifte til

fjernvarme. Her vil boligejerne i stedet skulle overveje at udskifte deres olie- eller

gasfyr med en anden opvarmningskilde som eksempelvis en varmepumpe. For det an-

det, så kan det i nogle af de områder være sværere for boligejerne at skaffe finansiering

på almindelige vilkår til at gennemføre en sådan udskiftning.

Erhvervsministeriet vurderer det derfor formålstjenligt at etablere en ordning med

statsgaranti på lån til brug for udskiftning af olie- eller gasfyr. Ordningen skal omfatte

tilfælde, hvor olie- eller gasfyret udskiftes med en mere klimavenlig opvarmnings-

kilde. Dette vil som udgangspunkt omfatte udskiftning af olie- eller gasfyret med en

varmepumpe, som forventes at være den primære nye opvarmningskilde efter ordnin-

gen. Erhvervsministeriet ønsker dog, at ordningen også skal kunne rumme andre op-

varmningskilder, som vurderes at være mere klimavenlige end olie- eller gasfyr, her-

under at ordningen skal kunne tage højde for fremtidige opvarmningsløsninger samt

ny viden på klimaområdet.

UDKAST

Ordningen foreslås at omfatte både boligejere, som er forbrugere, og andelsboligfor-

eninger. Den foreslåede ordning skal bidrage til at understøtte bedre lånemuligheder

for netop forbrugere og andelsboligforeninger og dermed bidrage til opfyldelsen af

målsætningen om at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og samtidig øge farten i

den grønne omstilling.

Ordningen skal alene gælde for ejendomme i områder, der ikke er eller har mulighed

for at blive tilkoblet fjernvarmenettet, og hvor der samtidigt ikke kan opnås lån på

markedsvilkår. Ordningen skal således afhjælpe de tilfælde, hvor institutterne ikke til-

byder belåning mod pant i fast ejendom på grund af usikkerhed forbundet med den

varige værdi af den konkrete ejendom og dermed usikkerhed om friværdien.

Erhvervsministeriet lægger vægt på, at ordningen dækker lån, hvor der er taget pant i

den faste ejendom. De gældende regler om boliglån, herunder om værdiansættelse af

ejendomme, fraviges ikke. Låntagerne skal dermed fortsat vurderes kreditværdige for

at kunne få de pågældende lån.

Det er efter Erhvervsministeriets opfattelse vigtigt, at statsgaranterede lån afdrages, så

den risiko, som staten påtager sig, mindskes. Ordningen bør derfor kun omfatte lån,

som låntageren skal afdrage over en periode på højst 10 år. På samme baggrund ønsker

Erhvervsministeriet, at ordningen alene kan anvendes i forhold til lån, der kan rummes

inden for de gældende grænser for realkreditbelåning. Derved er det et krav, at der er

friværdi i den pågældende ejendom.

Det er forventningen, at et lån på 150.000 kr. vil kunne dække udgifterne forbundet

med både fjernelsen af et olie- eller gasfyr og etableringen af en varmepumpe i et en-

kelt hus. Erhvervsministeriet foreslår på den baggrund, at ordningen for helårsboliger

omfatter lån på højst 150.000 kr.

Ordningen skal efter Erhvervsministeriets opfattelse indrettes på en sådan måde, at den

alene anvendes i de tilfælde, hvor der er behov for en statsgaranti. Efter Erhvervsmi-

nisteriets opfattelse bør ordningen derfor bl.a. indebære, at både låntager

–

dvs. for-

brugeren eller andelsboligforeningen

–

og långiver skal betale en garantiprovision til

staten i den periode, hvor statsgarantien løber, som betaling for garantistillelsen. Ga-

rantiprovisionen vil blive anvendt til finansieringen af ordningen. Ordningen foreslås

derudover indrettet, så långiver

–

dvs. ejendomskreditgiveren

–

også bærer en del af

kreditrisikoen ved at yde det pågældende lån. Dette har til formål at støtte en sund

kreditgivning under den foreslåede ordning.

UDKAST

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at der etableres en ordning, hvor staten ved Finansiel

Stabilitet gives mulighed for at udstede en garanti på lån til forbrugere og andelsbolig-

foreninger til udskiftning af olie- eller gasfyr med en varmepumpe.

Ordningen foreslås at gælde både for helårsboliger og andelsboligforeningsejen-

domme. Det er et krav, at det omfattede lån etableres med tinglyst pant i ejendommen.

Den foreslåede ordning kan ikke anvendes til finansiering af lån til udskiftning af olie-

og gasfyr i erhvervsejendomme.

Den foreslåede ordning afgrænses ved, at den pågældende ejendom skal være belig-

gende i Danmark i et område uden mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet. Den

foreslåede ordning omfatter dermed ikke ejendomme beliggende i et område, der har

fjernvarme, eller som er besluttet udlagt til fjernvarme.

Den foreslåede ordning afgrænses derudover ved at omfatte boligejendomme og an-

delsboligforeningsejendomme med en kontantværdi på under 8.000 kr. pr. kvadratme-

ter, eller en kontantværdi på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter, hvis

ejendommen er beliggende i et postnummer omfattet af bilag 1.

De foreslåede grænser for ejendommens værdi svarer til afgrænsningen for boligejen-

domme efter lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i

landdistrikterne. Afgrænsningen har i begge ordninger til formål bl.a. at afskære til-

fælde, hvor det er muligt at optage lån på almindelige vilkår uden en statsgaranti. Ved

afgrænsningen af de i alt 227 postnumre oplistet i bilag 1 er der lagt vægt på to kriterier.

Kriterierne er henholdsvis den gennemsnitlige kvadratmeterpris (vægtet areal) for bo-

lighandler i postnummeret, og om postnummeret er beliggende i en kommune længere

væk fra en større by. Den maksimale handelspris på 10.000 kr. pr. kvadratmeter skal

modvirke, at mere attraktive ejendomme i et postnummer med en lav gennemsnitlig

kvadratmeterpris kan få adgang til ordningen.

For nærmere om baggrunden for den del af afgrænsningen, som er baseret på ejen-

dommens værdi, samt kriterierne om gennemsnitlig kvadratmeterpris og beliggenhed

i en kommune længere væk fra en større by, henvises til pkt. 2.1.3. i de almindelige

bemærkninger til lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne

i landdistrikterne, jf. Folketingstidende 2022, A, L 116 som fremsat.

For boligejendomme kan statsgarantien efter den foreslåede ordning dække lån med

en hovedstol på op til 150.000 kr., hvor belåningen samtidig ligger inden for 80 pct. af

UDKAST

boligejendommens kontantværdi. Grænsen på 80 pct. svarer til grænsen for realkredit-

belåning af helårsboliger.

For andelsboligforeningsejendomme skal det omfattede lån også ligge inden for græn-

serne for realkreditbelåning, dvs. inden for 80 pct. af andelsboligforeningsejendom-

mens kontantværdi. Omkostningerne forbundet med skift af opvarmningskilde vil af-

hænge af bl.a. ejendommens størrelse, og der kan eksempelvis være behov for flere

varmepumper i en andelsboligforening. Derfor vil den ovennævnte øvre grænse for

lånets hovedstol ikke gælde for lån med pant i andelsboligforeningsejendomme.

Lovforslaget indebærer, at ejendomskreditgivere, som ønsker at yde lån efter ordnin-

gen, skal indgå en vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet. Vilkårsaftalen skal indgås

senest samtidig med udstedelsen af statsgarantier, og aftalen skal medvirke til at sikre,

at ansøgninger om statsgaranti til konkrete lån omfattet af ordningen kan bevilliges

hurtigst muligt.

De ejendomskreditgivere, der falder ind under lovforslagets anvendelsesområde, er i

dag underlagt regler om bl.a. kreditværdighedsvurdering og værdiansættelse. Disse

regler vil ligeledes være gældende ved anvendelse af statsgarantiordningen. Den fore-

slåede ordning indeholder dog for nogle ejendomskreditgivere yderligere krav, herun-

der krav om, at ejendommens kontantværdi skal fastsættes af en vurderingssagkyndig,

der har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at foretage en værdian-

sættelse. Den vurderingssagkyndige skal være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

Det foreslås, at ejendomskreditgivere, som anvender ordningen, årligt skal indsende

en ledelseserklæring, hvor ledelsen erklærer sig om oplysninger om hovedstolene og

risiciene på lånene samt om beregningen af garantiprovisionen.

Ordningen indebærer, at staten skal modtage en garantiprovision for statsgarantien.

Garantiprovisionen vil bestå af en betaling fra både låntager og ejendomskreditgiver,

som hver især skal betale en provision, der ligger i niveauet årligt 1 pct. af det garan-

terede beløb. Betalingen af garantiprovisionen opdeles for begges vedkommende i

kvartalsvise betalinger.

Ejendomskreditgiveren har allerede i medfør af det almindelige kundeforhold kontakt

med låntager. Derudover er ejendomskreditgiveren i forbindelse med indgåelse af bo-

ligkreditaftaler underlagt en række oplysnings-, vejlednings- og rådgivningsforpligtel-

ser, som gælder uafhængigt af muligheden for statsgaranti på lånene.

Statsgarantiordningen forudsætter således, at ejendomskreditgiveren varetager kom-

munikationen med låntager, forestår lånesagsbehandlingen og foretager de nødvendige

UDKAST

vurderinger, herunder kreditværdighedsvurdering og værdiansættelse, som er nødven-

dige for statsgarantien. Ejendomskreditgiveren bærer samtidig en del af risikoen. Med

forslaget lægges der op til, at staten dækker 90 pct. af tabet, mens ejendomskreditgi-

veren bærer de resterende 10 pct. af risikoen.

Låntagere har 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er an-

meldt til tinglysning, til at udskifte sit olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Det vil

medføre, at hvis pantet anmeldes til tinglysning den 1. februar 2024 skal udskiftningen

være sket senest den 31. januar 2025. Finansiel Stabilitet vil gennemføre en stikprøve-

baseret kontrol med, at låntagere omfattet af ordningen faktisk gennemfører udskift-

ningen af varmekilde som forudsat.

Det foreslås, at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsy-

ningsministeren skal kunne fastsætte regler om, at ordningen også kan omfatte skift til

andre opvarmningskilder end en varmepumpe. Herved kan afgrænsningen af ordnin-

gen løbende justeres og tage højde for udviklingen og ny viden på området.

Den foreslåede ordning kan også anvendes i tilfælde, hvor der er modtaget tilskud til

udskiftningen af opvarmningskilde fra eksempelvis Bygningspuljen.

Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med den daværende regerings (Soci-

aldemokratiet) øvrige udspil

i ”Danmark kan mere II”

fra april 2022, herunder den

politiske aftale

”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”.

Heri er det bl.a. aftalt at

indføre en fritagelse for tinglysningsafgift ved tinglysning af pant til sikkerhed for lån

til udskiftning af olie- eller gasfyr til en anden opvarmningskilde, hvilket vil inkludere

pantsikring af lån omfattet af den statsgarantiordning, som foreslås med dette lov-

forslag.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige. Med

lovforslaget er der mulighed for at opnå statsgaranti på lån til brug for udskiftning af

et olie- eller gasfyr med en varmepumpe, såfremt betingelserne i medfør af loven for

at kunne modtage statsgaranti er opfyldt. Der afsættes et beløb på 20 mio. kr. årligt til

ordningen i risikopræmie på finansloven. Lovforslaget vurderes ikke at medføre øko-

nomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Både ejendomskreditgivere og låntagere vil skulle betale en garantiprovision til staten.

Betalingen af garantiprovision sker til Finansiel Stabilitet, som administrerer ordnin-

gen på vegne af staten. Staten vil modtage garantiprovisionerne fratrukket omkostnin-

ger til ordningen, herunder udbetalinger under de udstedte garantier, til at dække en

UDKAST

andel af statens risikopræmie. Den resterende del af statens risikopræmie dækkes af

staten.

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet

Finansiel Stabilitet skal etablere det administrative set-up til at kunne håndtere ordnin-

gen. Finansiel Stabilitet håndterer allerede en lignende ordning efter lov om etablering

af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, og implemente-

ringskonsekvenserne for dette lovforslag vurderes derfor at være begrænsede. Det vur-

deres, at lovforslaget lever op til digitaliseringsklar lovgivning, idet det følger af lov-

forslaget, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at oplysninger til

Finansiel Stabilitet skal indgives digitalt. Lovforslaget indeholder desuden elementer

af objektive kriterier for, at loven kan finde anvendelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for de ejendoms-

kreditgivere, som gør brug af ordningen. Det skyldes, at statsgarantien på lån til finan-

siering af udskiftning af olie- eller gasfyr med en varmepumpe skal give mulighed for

at belåne ejendomme, som ejendomskreditgiverne erfaringsmæssigt er tilbagehol-

dende med at yde lån til.

De ejendomskreditgivere, som ønsker at anvende ordningen, kan få behov for at til-

passe eksisterende IT-systemer eller foretage andre administrative foranstaltninger for

at håndtere garantierne. Ordningen er frivillig at benytte. Lovforslaget omfatter de

samme ejendomskreditgivere, som er omfattet af lov om etablering af statsgaranti på

en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget

samlet medfører administrative byrder for erhvervslivet på over 4 mio. kr.

Ordningen forventes samlet at medføre løbende administrative omkostninger på ca.

5,8 mio. kr. De løbende administrative omkostninger består i, at de långivende insti-

tutter skal ansøge om garanti for lånene, lave kvartalsvis rapportering og lave årlig

ledelsesrapportering. Størstedelen af de løbende administrative omkostninger følger af

selve ansøgningen om garanti for lånene. Omkostningsskønnet er baseret på, at der

udstedes lån med statsgaranti til 7.500 boligejere.

Endvidere forventes ordningen at medføre administrative omstillingsomkostninger i

forbindelse med it-justeringer og indgåelse af vilkårsaftale. Det skønnes, at godt en

tredjedel af de ejendomskreditgivere, der forventes at benytte ordningen, skal foretage

mindre it-justeringer. Det skønnes dog samtidig, at størstedelen af disse omkostninger

UDKAST

allerede er afholdt på baggrund af den ordning, som er indført med lov om etablering

af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne. På den baggrund

vurderer Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), at it-justeringerne

medfører administrative omstillingsomkostninger under bagatelgrænsen.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante, da

lovforslaget ikke vurderes at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle

og anvende digitale teknologier eller forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgere i bred

forstand. Lovforslaget forventes dog at have en positiv konsekvens for de borgere, for

hvem ordningen finder anvendelse, og som derved får mulighed for at opnå belåning

til udskiftning af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe i tilfælde, hvor de ellers ville

have fået afslag fra ejendomskreditgiver.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at kunne have en positiv konsekvens for klimaet, når ordningen

anvendes af de omfattede forbrugere og andelsboligforeninger. Den foreslåede ord-

ning understøtter udskiftning af olie- og gasfyr med en mere klimavenlig opvarm-

ningskilde. Ifølge Energistyrelsens Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

spares der i dag omtrent 4 tons CO

årligt, hvis man i et parcelhus udskifter et oliefyr

med en varmepumpe. Skiftes der i et parcelhus fra gasfyr til en varmepumpe, er be-

sparelsen omtrent 3,5 tons CO

årligt. CO

-udledninger fra produktion af el forventes

reduceret kraftigt i de kommende år, hvilket vil medføre, at varmepumpers CO

-effek-

tivitet bliver endnu bedre i forhold til udledninger fra olie- og gasfyr.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at kunne have positive konsekvenser for miljøet og naturen som

konsekvens af den forventede lavere CO

-udledning. Den foreslåede ordning under-

støtter udskiftning af olie- og gasfyr med en opvarmningskilde, som er bedre for mil-

jøet og naturen.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering. Lovforslaget vurderes derudover

ikke at indeholde statsstøtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, da ordnin-

gens formål er at hjælpe forbrugere (fysiske personer), der ikke kan opnå lån til ud-

skiftning af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe på grund af forhold omkring

ejendommen, og derudover andelsboligforeninger, som primært omfatter beboelses-

lejligheder. Ordningen er således ikke rettet mod virksomheder, der udøver økonomisk

UDKAST

aktivitet, hvorfor den falder uden for statsstøttereglerne. Statsgarantiordningen er åben

for alle ejendomskreditgivere, som opererer på det danske marked, jf. lovforslagets §

2, og ordningen fungerer på den måde, at statsgarantien vil blive stillet overfor ejen-

domskreditgiveren med henblik på, at ejendomskreditgiver efterfølgende kan finan-

siere låntagers udskiftning af opvarmningskilde, der ikke kan finansieres på alminde-

lige vilkår uden en statsgaranti.

Aktiviteter i medfør af lovforslagets foreslåede ordning vil derfor ikke skulle afvente

en godkendelse af Europa-Kommissionen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. oktober 2022 til den 31. oktober 2022

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fæl-

lesrepræsentation (ABF), Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministe-

riet, CBS, CEPOS, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Akti-

onærforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, Danske Advokater, Danske Regioner, Da-

tatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmægler-

forening, DI Byggeri, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark,

Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Fi-

nansministeriet, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, For-

eningen af Interne Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsvarsministeriet, FSR

–

danske revisorer, Fødevarer-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Indenrigs- og Bolig-

ministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landsdæk-

kende Banker, Landdistrikternes Fællesråd, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengein-

stitutter, Miljøministeriet, Ministeriet for udviklingssamarbejde og nordisk samar-

bejde, Mybanker, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Nævnenes Hus, Par-

celhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, Revisornævnet, Rigsre-

visionen, Roskilde Universitetscenter, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skatte-

styrelsen, SMV Danmark, Social- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Sundhedsmi-

nisteriet, Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Uddannelses-

og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministe-

riet og Økonomistyrelsen.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Både ejendomskreditgivere og lånta- Lovforslaget vurderes at medføre

konsekvenser for gere vil skulle betale en garantiprovi- økonomiske konsekvenser for det of-

stat, kommuner sion til staten. Den modtagne garanti- fentlige. Der afsættes et beløb på 20

og regioner

provision anvendes i første række til at mio. årligt til ordningen i risikopræ-

dække tab forbundet med ordningen, mie på finansloven.

idet Finansiel Stabilitet herefter vide-

resender eventuelt overskydende ga-

rantiprovision til statskassen.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Lovforslaget vurderes at have imple-

menteringskonsekvenser for det of-

fentlige, idet Finansiel Stabilitet skal

etablere det administrative set-up til

at kunne håndtere ordningen. Imple-

menteringskonsekvenserne vurderes

at være begrænsede.

Økonomiske

Lovforslaget forventes at have posi- Ingen

konsekvenser for tive økonomiske konsekvenser for de

erhvervslivet

ejendomskreditgivere, som gør brug

af ordningen.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

De ejendomskreditgivere, som øn-

sker at anvende ordningen, kan få be-

hov for at tilpasse eksisterende it-sy-

stemer eller foretage andre admini-

strative foranstaltninger for at hånd-

tere garantierne. Ordningen er frivil-

lig at benytte.

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR) vurderer, at

lovforslaget samlet medfører admini-

strative byrder for erhvervslivet på

over 4 mio. kr.

UDKAST

Ordningen forventes samlet at med-

føre løbende administrative omkost-

ninger på ca. 5,8 mio. kr.

Det vurderes, at principperne for agil

erhvervsrettet regulering ikke er rele-

vante.

Administrative Lovforslaget forventes ikke at have Ingen

konsekvenser for administrative konsekvenser for bor-

borgere

gere i bred forstand. Lovforslaget for-

ventes dog at have en positiv konse-

kvens for de borgere, hvor ordningen

finder anvendelse.

Klimamæssige

konsekvenser

Lovforslaget forventes at kunne have Ingen

en positiv konsekvens for klimaet, da

ordningen understøtter udskiftning af

olie- og gasfyr med en mere klimaven-

lig opvarmningskilde. Ifølge Energi-

styrelsens Videncenter for Energibe-

sparelser i Bygninger spares der i dag

omtrent 3,5 tons CO

årligt, hvis man

i et parcelhus udskifter et gasfyr med

en varmepumpe.

Miljø- og natur- Lovforslaget forventes at kunne have Ingen

mæssige konse- positive konsekvenser for miljøet og

kvenser

naturen som konsekvens af den for-

ventede lavere CO

-udledning.

Forholdet til EU- Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering. Lovforslaget vurderes der-

retten

udover ikke at indeholde statsstøtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107,

stk. 1, da ordningens formål er at hjælpe forbrugere (fysiske personer) og

andelsboligforeninger, der ikke kan opnå lån til udskiftning af et olie- eller

gasfyr på grund af forhold omkring ejendommen. Ordningen er således ikke

rettet mod virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet, hvorfor den falder

uden for statsstøttereglerne. Statsgarantien i medfør af ordningen vil blive

stillet over for ejendomskreditgiveren, med henblik på at ejendomskreditgi-

ver efterfølgende kan finansiere låntagerens udskiftning af opvarmnings-

kilde.

Er i strid med de

fem principper

Nej

UDKAST

for implemente-

ring

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse angiver afgrænsningen af den foreslåede ordning med

statsgaranti på lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

at statsgaranti efter denne lov omfatter lån, hvor en

ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, yder eller giver tilsagn om at yde kredit sikret ved

tinglyst pant i en boligejendom, jf. § 3, til en forbruger til finansiering af udskiftning

af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe.

Efter stk. 1, 1. pkt., skal låntageren være en forbruger og således en fysisk person, der

ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed. Lån optaget af juridiske per-

soner kan således ikke være omfattet af ordningen, på nær lån optaget af andelsbolig-

foreninger, jf. det foreslåede stk. 2.

Efter stk. 1, 1. pkt., skal långiver

–

dvs. den virksomhed, som faktisk yder det statsga-

ranterede lån til forbrugeren

–

være omfattet af det foreslåede § 2, stk. 1. Virksomhe-

derne omfattet af § 2, stk. 1, benævnes ejendomskreditgivere.

Stk. 1, 1. pkt., indebærer endvidere, at lånet skal være sikret ved tinglyst pant i en

boligejendom. Lån ydet under den foreslåede ordning med pant i en boligejendom er

omfattet af begrebet boligkreditaftale, jf. § 2, stk. 1, litra a, i bekendtgørelse om god

skik for boligkredit.

Den foreslåede ordning omfatter ejendomme, som er beliggende i et område uden mu-

lighed for tilkobling til fjernvarmenettet, og hvor det kan være sværere at optage lån

på almindelige vilkår uden en statsgaranti, fordi der er usikkerhed forbundet med den

varige værdi af ejendommen. Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne

hertil for nærmere om, hvilke boligejendomme der kan omfattes af ordningen.

UDKAST

Det er en forudsætning, at lånet ydes med henblik på udskiftning af et eksisterende

olie- eller gasfyr tilknyttet den pågældende boligejendom med en varmepumpe som

ny opvarmningskilde.

Det er en betingelse, at der sker en reel udskiftning af opvarmningskilden. Ordningen

omfatter således ikke etablering af varmepumper som supplement til opvarmning med

olie eller naturgas.

Udskiftningen skal være sket inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til

sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4.

Ved varmepumpe forstås alle former for varmepumper, herunder luft-til-vand-varme-

pumper og jordvarme.

At statsgarantiordningen omfatter lån til finansiering af udskiftning af olie- eller gasfyr

med en varmepumpe indebærer, at ordningen omfatter lån til både afmontering og

bortskaffelse af det eksisterende olie- eller gasfyr og til erhvervelse og montering af

en varmepumpe m.v.

Anvendelse af statsgarantiordningen forudsætter, at forbrugeren erhverver varmepum-

pen. Ordningen kan således ikke kombineres med abonnementsordninger, hvor for-

brugeren f.eks. leaser en varmepumpe, eller andre ordninger, hvor forbrugeren ikke

selv erhverver varmepumpen.

Anvendelsen af statsgarantiordningen forudsætter, at der efter optagelse af det stats-

garanterede lån faktisk sker en udskiftning af det olie- eller gasfyr, som er etableret på

den pågældende ejendom, med en varmepumpe. Der henvises i den forbindelse til lov-

forslagets § 23, stk. 1, nr. 4, hvoraf det følger, at det statsgaranterede lån forfalder til

indfrielse, hvis ikke udskiftningen gennemføres inden for 12 måneder fra det tids-

punkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning.

Det er en betingelse for anvendelse af ordningen, at der er tale om tinglyst pant. Pant

til sikkerhed for lån omfattet af statsgarantiordningen skal dermed tinglyses på den

pågældende ejendom.

Det er endvidere en betingelse, at lånet er sikret ved pant i den boligejendom, som skal

have skiftet opvarmningskilde. Lån omfattet af ordningen må således ikke være sikret

ved pant i en anden boligejendom, heller ikke selv om denne anden ejendom i øvrigt

opfylder betingelserne for ordningen.

UDKAST

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,

at ved boligejendom forstås en ejerbolig, hvor mindst

80 pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal kan henføres til ejendomskategorien

ejerboliger til helårsbrug, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobli-

gationer.

Begrebet boligejendom er anvendt i lov om etablering af statsgaranti på en del af ejen-

domskreditaftalerne i landdistrikterne, jf. lovens § 1, nr. 1. Begrebet foreslås anvendt

også i dette lovforslag, dog med den forskel, at da der ikke i den foreslåede ordning

gennemføres en handel, skal opgørelsen af ejendomskategorien ikke ske på handels-

tidspunktet.

Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, at et

realkreditlån kan finansiere op til 80 pct. af boligens værdi, når der er tale om en bolig

i ejendomskategorien

”ejerboliger

til helårsbrug”.

Begrebet boligejendom har til hensigt at omfatte de samme ejendomme, som i realkre-

ditmæssig henseende er omfattet

af ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”,

jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, og som kan belånes

med op til 80 pct. af boligens værdi i et realkreditinstitut. Ejendomskategorien ”ejer-

boliger til helårsbrug”

skal således udgøre mindst 80 pct. af ejendommens samlede

bruttoetageareal, idet ejendommen i modsat fald ikke kan belånes med op til 80 pct. i

et realkreditinstitut, jf. § 14, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer.

Kravet om, at ejendomskategorien

”ejerboliger til helårsbrug” skal udgøre mindst 80

pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal, vil gælde i hele låneperioden. Dette

følger af lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at det statsgaranterede lån

forfalder til indfrielse, hvis forbrugeren tager ejendommen i brug til andre formål end

boligejendom.

Finanstilsynet har i medfør af § 14, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligati-

oner hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke ejendomme der hører til i ejendomska-

tegorien ”ejerboliger til helårsbrug”. Hjemlen er udnyttet i Finanstilsynets bekendtgø-

relse nr. 415 af 27. april 2017 om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af

lån ved overgang til anden ejendomskategori (ejendomskategoribekendtgørelsen). Det

fremgår af § 2, stk. 1, i ejendomskategoribekendtgørelsen, at ”ejerboliger til helårs-

brug” omfatter ejendomme som parcelhuse, rækkehuse, kædehuse, ejerlejligheder og

anpartslejligheder, der lovligt kan benyttes til helårsbeboelse for ejeren. Endvidere

fremgår det af § 2, stk. 2, i ejendomskategoribekendtgørelsen, at tofamilieshuse, som

ejes af én ejer/familie, også er omfattet af ejendomskategorien ”ejerboliger til helårs-

brug”, når mindst én af lejlighederne benyttes af ejeren selv. Stuehuse til landbrugs-

ejendomme er derimod som hovedregel ikke omfattet af ejendomskategorien ”ejerbo-

liger til helårsbrug”, jf. ejendomskategoribekendtgørelsens § 2, stk. 4.

UDKAST

For så vidt angår udlejning af en ejerbolig til helårsbrug fremgår det af § 2, stk. 3, i

ejendomskategoribekendtgørelsen, at en af ejeren udlejet ejendom

–

forudsat at denne

ejendom er et parcelhus, rækkehus, kædehus, ejerlejlighed eller anpartslejlighed, som

er omfattet af ejendomskategoribekendtgørelsens § 2, stk. 1, og som lovligt kan benyt-

tes til helårsbeboelse

– fortsat hører til i ejendomskategorien ”ejerboliger til helårs-

brug”, hvis 1) ejendommen er udlejet i henhold til en lejeaftale, som har en maksimal

restløbetid på 3 år, og hvor tidsbegrænsningen må anses for tilstrækkeligt begrundet i

ejerens forhold, eller 2) ejeren efter lejelovgivningen kan opsige lejeren med henblik

på selv at benytte det lejede.

Den samme afgrænsning skal anvendes på begrebet boligejendomme.

Begrebet boligejendom omfatter de samme ejendomme, som i realkreditmæssig hen-

seende er omfattet af ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”,

og som kan be-

lånes med op til 80 pct. i et realkreditinstitut. Ved tvivl om hvorvidt en boligejendom

falder inden for eller uden for lovforslagets definition, vil det afgørende derfor være,

hvorvidt boligejendommen kan belånes med op til 80 pct. i et realkreditinstitut. Der er

ikke noget krav om, at boligejendommen skal belånes med 80 pct. i et realkreditinsti-

tut, endsige at boligejendommen skal belånes med et realkreditlån, da lovforslaget om-

fatter lån ydet af samtlige de ejendomskreditgivere, som er omfattet af lovforslagets §

Det følger modsætningsvis af det foreslåede § 1, stk. 1, 2. pkt., at ejendomme, der

erhverves med henblik på udlejning, med undtagelse af de ovenfor nævnte tofamilies-

huse som ejes af én ejer/familie, og med undtagelse af den type udlejning/fremleje,

som er beskrevet i ejendomskategoribekendtgørelsens § 2, stk. 3, ikke er omfattet af

lovens definition på en boligejendom.

Det følger også modsætningsvis af det foreslåede § 1, stk. 1, 2. pkt., at fritidshuse ikke

er omfattet af begrebet boligejendom.

Planlovens bestemmelser om fleksboliger giver ejeren af en helårsbolig mulighed for

at benytte sin helårsbolig som ferie- og fritidsbolig. Fleksboliger er ikke omfattet af

den foreslåede ordning, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2,

at statsgarantiordningen, jf. stk. 1, også omfatter lån til an-

delsboligforeninger, hvor mindst 80 pct. af andelsboligforeningsejendommens sam-

lede bruttoetageareal kan henføres til ejendomskategorien private andelsboliger, jf. §

5, stk. 1, nr. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer.

UDKAST

§ 5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer angiver grænserne for realkredit-

belåning for de forskellige ejendomskategorier. Det følger af § 5, stk. 1, nr. 2, i lov

om realkreditlån og realkreditobligationer, at der kan ydes lån til private andelsboli-

ger inden for en lånegrænse på 80 pct. af ejendommens værdi.

Finanstilsynet har i medfør af § 14, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligati-

oner hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke ejendomme der hører til i ejendomska-

tegorien ”private

andelsboliger”.

Hjemlen er udnyttet

i Finanstilsynets bekendtgørelse

nr. 415 af 27. april 2017 om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån

ved overgang til anden ejendomskategori (ejendomskategoribekendtgørelsen). Det

fremgår af § 4 i ejendomskategoribekendtgørelsen, at ved private andelsboliger forstås

bl.a. beboelseslejligheder, der ejes af en privat andelsboligforening. Derudover omfat-

ter ejendomskategorien en række andre former for boligfællesskaber, som ikke er om-

fattet af denne lov.

Den foreslåede § 1, stk. 2, indebærer, at statsgarantiordningen også omfatter lån,

hvor en ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, yder eller giver tilsagn om at yde kredit

sikret ved tinglyst pant i en andelsboligforenings ejendom til finansiering af udskift-

ning af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Lån ydet enten helt eller delvis til

andre formål end den omfattede udskiftning kan ikke omfattes af ordningen. Lånet

ydes til andelsboligforeningen.

Afgrænsningen i det foreslåede stk. 2 har til hensigt at sikre, at den foreslåede statsga-

rantiordning omfatter de andelsboligforeninger, som i realkreditmæssig henseende er

omfattet af ejendomskategorien private andelsboliger, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer, og som dermed kan belånes med op til 80 pct.

af ejendommens værdi i et realkreditinstitut.

Ejendomskategorien ”privat andelsbolig” skal således udgøre mindst 80 pct. af

andels-

boligforeningsejendommens samlede bruttoetageareal, idet ejendommen i modsat fald

ikke kan belånes med op til 80 pct. i et realkreditinstitut, jf. § 14, stk. 3, i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer. Kravet om, at ejendomskategorien ”private an-

delsboliger” skal udgøre mindst 80 pct. af ejendommens samlede

bruttoetageareal,

gælder i hele låneperioden, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 3.

Ved tvivl om hvorvidt en andelsboligforening falder inden for eller uden for lovforsla-

gets anvendelsesområde, vil det afgørende være, hvorvidt ejendommen kan belånes

med op til 80 pct. i et realkreditinstitut. Der er ikke noget krav om, at ejendommen

skal belånes med 80 pct. i et realkreditinstitut, endsige at ejendommen skal belånes

med et realkreditlån.

UDKAST

Andelsboligforeninger er omfattet af ordningen, hvis den er beliggende i Danmark i et

område uden mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet, og hvis andelsboligfor-

eningsejendommen har en kontantværdi, som er under 8.000 kr. pr. kvadratmeter

(vægtet areal), eller en kontantværdi på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratme-

ter (vægtet areal), hvis ejendommen er beliggende i et postnummer omfattet af bilag

1, jf. § 3, stk. 1.

Ordningen kan for andelsboligforeninger omfatte serielån og annuitetslån med en lø-

betid på højst 10 år, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt. Lånet skal ligge inden for 80 pct. af andels-

boligforeningens kontantværdi, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt. Lån ydet under den foreslåede

ordning med pant i en andelsboligforeningsejendom vil være omfattet af begrebet bo-

ligkreditaftale, jf. § 2, stk. 1, litra a, i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at statsgarantiordningen

–

udover lån til for-

brugere

–

også omfatter lån til andelsboligforeninger, som er juridiske personer. En

andelsboligforening vil i mange tilfælde være større end en boligejendom, og udskift-

ningen af opvarmningskilde kan indebære etablering af eksempelvis flere varmepum-

per. Den foreslåede statsgarantiordning kan i relation til andelsboligforeninger derfor

omfatte lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med flere varmepumper. Her er det af-

gørende, at der sker en reel udskiftning af ejendommens opvarmningskilde. Ordningen

omfatter således ikke etablering af varmepumper som supplement til opvarmning med

olie- eller gasfyr.

En andelsboligforening er en juridisk person og adskiller sig således på dette punkt fra

de øvrige låntagere omfattet af ordningen, som er fysiske personer. I lovforslaget vil

der på en række punkter være en anden afgrænsning af ordningen for andelsboligfor-

eninger. Afgrænsningen følger af de enkelte bestemmelser i lovforslaget. Eksempelvis

er der i forhold til andelsboligforeninger ikke angivet en øvre grænse for lånets stør-

relse, som er tilfældet med lån til udskiftning af olie- eller gasfyr i boligejendomme,

jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

Det foreslås i

§ 1, stk. 3,

at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at statsgarantiordningen efter denne

lov også kan omfatte lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med andre typer op-

varmningskilder, som er mere klimavenlige end olie- og gasfyr.

Den foreslåede statsgarantiordning omfatter som udgangspunkt lån til udskiftning af

et olie- eller gasfyr med en varmepumpe, jf. stk. 1.

UDKAST

En varmepumpe er en mere klimavenlig varmekilde end et olie- eller gasfyr og vurde-

res på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse at være et godt alternativ til et olie-

eller gasfyr i områder, hvor fjernvarme ikke er en mulighed.

Reglerne fastsættes efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren, da

varmeforsyning henhører under klima-, energi- og forsyningsministeriets ressort.

Det foreslås at bemyndige erhvervsministeren til

–

efter forhandling med klima-,

energi- og forsyningsministeren

–

at kunne fastsætte, at den foreslåede ordning også

kan omfatte lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med andre opvarmningskilder

end en varmepumpe. Bestemmelsen skal sikre, at afgrænsningen af ordningen kan ju-

steres og tage højde for udviklingen og ny viden på området. Udvidelsen af afgræns-

ningen af ordningen i medfør af det foreslåede stk. 3 skal ske ved bekendtgørelse.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal udnyttes i overensstemmelse med for-

målet med lovforslaget, som bl.a. er at understøtte udskiftningen af olie- og gasfyr med

mere klimavenlige opvarmningskilder. Nye opvarmningskilder vil således alene kunne

blive omfattet af ordningen i medfør af det foreslåede stk. 3 i det omfang, de vurderes

at være mere klimavenlige end opvarmning ved olie- eller gasfyr.

Rammerne for den foreslåede statsgarantiordning vil i øvrigt være uændrede for lån til

udskiftning til nye opvarmningskilder omfattet af det foreslåede stk. 3. Loven vil såle-

des finde anvendelse på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarm-

ningskilde omfattet af stk. 3 på samme måde, som den foreslås at finde anvendelse på

lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Dette indebærer bl.a., at

betingelserne for at blive omfattet af ordningen stadig vil skulle opfyldes, herunder i

forhold til den øvre grænse for størrelsen på lånet, ligesom udskiftningen af opvarm-

ningskilde vil skulle være gennemført inden for 12-måneders fristen, jf. lovforslagets

§ 23, stk. 1, nr. 4. Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol vil dermed også omfatte ud-

skiftning til evt. andre varmekilder omfattet af det foreslåede stk. 3, ligesom Finansiel

Stabilitet også i forhold til andre varmekilder omfattet af ordningen vil give meddelelse

til Skatteforvaltningen om tilfælde, hvor en låntager ikke har gennemført udskiftnin-

gen inden for den givne frist, jf. lovforslagets § 22, stk. 2.

Til § 2

Den foreslåede § 2 angiver de virksomheder, som under den foreslåede ordning kan

yde statsgaranterede lån til de omfattede forbrugere og andelsboligforeninger. Virk-

somhederne er i lovforslaget benævnt ejendomskreditgivere, og afgrænsningen af

virksomheder svarer til den, som i dag anvendes i lov om etablering af statsgaranti på

en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne.

UDKAST

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 1,

at statsgarantien kan stilles for lån, som er ydet af penge-

og realkreditinstitutter, som har hjemsted i Danmark.

Ved pengeinstitut med hjemsted i Danmark forstås en finansiel virksomhed omfattet

af § 5, stk. 1, nr. 1, litra a, i lov om finansiel virksomhed, og som i henhold til § 7 i lov

om finansiel virksomhed har tilladelse til at udøve virksomhed som pengeinstitut. Ved

realkreditinstitut med hjemsted i Danmark forstås en finansiel virksomhed omfattet af

§ 5, stk. 1, nr. 1, litra b, i lov om finansiel virksomhed, og som i henhold til § 8, stk. 1,

i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til at udøve virksomhed som realkreditin-

stitut.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 2,

at statsgarantien kan stilles for lån, som er ydet af

kreditinstitutter, som har hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som driver

virksomhed her i landet, herunder gennem filialetablering eller grænseoverskridende

tjenesteydelsesvirksomhed.

Kreditinstitutter med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som gennem filialer

eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser udøver virksomhed i Danmark, er

som udgangspunkt under tilsyn i deres hjemland. Sådanne kreditinstitutter skal dog

også, med visse undtagelser, efterleve bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed,

hvilket er nærmere reguleret i § 1, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 3,

at statsgarantien kan stilles for lån, som er ydet af

ejendomskreditselskaber, som i medfør af § 3 i lov om ejendomskreditselskaber har

tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskreditselskab.

Finanstilsynet skal i medfør af § 6 i lov om ejendomskreditselskaber oprette et register

over ejendomskreditselskaber, som har en sådan tilladelse. Registeret skal være offent-

ligt tilgængeligt.

Ejendomskreditselskabet skal

–

for at kunne anvende den foreslåede statsgarantiord-

ning

–

som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed kunne yde eller give

tilsagn om at yde kredit sikret ved pant i en boligejendom eller en andelsboligfor-

eningsejendom. Ejendomskreditselskabet skal dermed erhvervsmæssigt kunne yde bo-

ligkreditaftaler, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.

UDKAST

Generelt til lovforslagets § 2, stk. 1, bemærkes derudover, at der i lov om finansiel

virksomhed, § 43, stk. 2, og i lov om ejendomskreditselskaber, § 8 a, stk. 2, findes to

bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om redelig forretningsskik og god praksis for finansielle virksomheder og ejen-

domskreditselskaber. Bemyndigelsesbestemmelserne er udnyttet til at udstede be-

kendtgørelsen om god skik for boligkredit, som er gældende for samtlige virksomhe-

der omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1.

Den foreslåede § 2, stk. 1, angiver alene, hvilke virksomheder, der kan yde lån efter

ordningen. Lovforslaget indeholder derudover en række betingelser, som skal være

opfyldt, førend ordningen kan finde anvendelse. Det er bl.a. en betingelse, at lånet ydes

mod tinglyst pant i fast ejendom, jf. den foreslåede § 1.

Det foreslås i

§ 2, stk. 2,

at er lånet ydet af et realkreditinstitut, og en anden ejendoms-

kreditgiver har stillet garanti, indgået en modregningsaftale, der omfatter tab på lånet,

eller på anden måde indestår over for realkreditinstituttet for tab på det statsgaranterede

lån, så kan statsgarantien ydes til denne anden ejendomskreditgiver.

Begrebet ejendomskreditgiver henviser til de virksomheder, som er omfattet af stk. 1,

hvortil der også henvises i det foreslåede stk. 2.

Der findes i dag en række samarbejder mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter,

hvor pengeinstitutterne formidler lån for realkreditinstitutterne og varetager dele af

kreditsagsbehandlingen på vegne af realkreditinstituttet. I de samarbejder stiller pen-

geinstituttet almindeligvis en garanti, etablerer en modregningsadgang eller på anden

måde stiller sikkerhed for dele af det formidlede lån. Bestemmelsen skal blandt andet

sikre, at ordningen også kan anvendes i de situationer, hvor det kan være nødvendigt

at stille statsgarantien over for pengeinstituttet, som bærer risikoen på det statsgaran-

terede lån.

Det bemærkes, at det enkelte realkreditinstituts mulighed for at anvende statsgarantien

til nedvægtning i de nævnte tilfælde vil afhænge af, om den konkrete aftale mellem

pengeinstituttet og realkreditinstituttet opfylder kravene i kapitalkravsforordningens

artikel 214, da både den oprindelige garanti og regarantien skal opfylde kravene til

garantier i artikel 213 og artikel 215, stk. 1, bortset fra at regarantien ikke behøver at

være direkte.

Det foreslås i

§ 2, stk. 3,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om stats-

garantiordningens anvendelse på tilfælde omfattet af stk. 2, herunder regler der tager

højde for, at det kan være en anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, der

UDKAST

indsender ansøgningen og varetager opkrævning og afregning af garantiprovisionen,

samt at betaling under statsgarantien i disse tilfælde skal ske til en anden ejendoms-

kreditgiver end realkreditinstituttet.

Med bemyndigelsen er det muligt at tage højde for situationen, hvor en garanti ikke

udstedes direkte til ejendomskreditgiver, men i stedet til en formidler, f.eks. et penge-

institut, som indestår for lånet, som er omfattet af statsgarantien. Hermed kan erhvervs-

ministeren ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler, som blandt andet kan tage

højde for, at det kan være en anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, der

indsender ansøgningen, indgår vilkårsaftalen, varetager opkrævning og afregning af

garantiprovisionen, samt at betaling under statsgarantien i disse tilfælde skal ske til en

anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet.

Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at i tilfælde omfattet af stk. 2

skal visse betingelser, herunder eksempelvis indgåelse af en vilkårsaftale med Finan-

siel Stabilitet, opfyldes af både den långivende ejendomskreditgiver, jf. det foreslåede

stk. 1, og den formidlende ejendomskreditgiver, jf. det foreslåede stk. 2.

Ved begrebet ejendomskreditgiver forstås de virksomheder, som er oplistet i stk. 1.

Til § 3

Den foreslåede § 3 afgrænser hvilke ejendomme, der kan blive omfattet af den fore-

slåede statsgarantiordning. Bestemmelsen oplister de betingelser, som skal være op-

fyldt i relation til værdien og beliggenheden af en ejendom, for at staten kan garantere

et lån til udskiftning af ejendommens opvarmningskilde fra et olie- eller gasfyr til en

varmepumpe efter den foreslåede ordning.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1, nr. 1,

at for at være omfattet af statsgarantiordningen skal den

pågældende boligejendom eller andelsboligforeningsejendom, jf. § 1, stk. 2, som der

ydes lån sikret ved tinglyst pant i, have en kontantværdi, som er under 8.000 kr. pr.

kvadratmeter, eller som er mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter, hvis ejen-

dommen er beliggende i et postnummer omfattet af bilag 1.

Det betyder, at den foreslåede statsgarantiordning omfatter boligejendomme og an-

delsboligforeningsejendomme i hele Danmark med en kontantværdi på under 8.000

kr. pr. kvadratmeter (vægtet areal), og at den foreslåede statsgarantiordning derudover

omfatter boligejendomme og andelsboligforeningsejendomme i visse dele af Danmark

med en kontantværdi på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter (vægtet

UDKAST

areal). Det afgørende tidspunkt for opgørelse af kontantværdien er tidspunktet for op-

tagelse af det statsgaranterede lån.

Kontantværdien pr. kvadratmeter udregnes på baggrund af det vægtede areal, der er

en sædvanlig og anerkendt beregningsmetode på området, som er aftalt mellem real-

kreditbranchen og Finanstilsynet. Vægtningsmetoden benyttes også i statistikkerne

for bolighandel i Danmark, herunder Finans Danmarks boligmarkedsstatistik.

Ejendomskreditgivers opgørelse af ejendommens kontantværdi er nærmere behandlet

i lovforslagets § 10, stk. 2, hvortil der henvises.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1, nr. 2,

at for at være omfattet af statsgarantiordningen skal den

pågældende ejendom derudover være beliggende i et område i Danmark, hvor der ikke

er etableret fjernvarme, og hvor der ikke er udsigt til, at der bliver mulighed for tilkob-

ling til fjernvarmenettet.

At der i et område ikke er udsigt til, at der bliver mulighed for tilkobling til fjernvar-

menettet indebærer, at området ikke er besluttet udlagt til fjernvarme. Det afgørende

tidspunkt er tidspunktet for optagelse af lånet til udskiftning af et olie- eller gasfyr med

en varmepumpe.

Den daværende regering (Socialdemokratiet) har i udspillet

”Danmark kan mere II”

fra april 2022 lagt op til, at alle husejere med gas- eller oliefyr i løbet af 2022 vil

modtage et brev med oplysninger om, hvorvidt de kan få fjernvarme, eller om de i

stedet skal overveje at skifte opvarmningskilde til en varmepumpe. Dette tiltag er også

omfattet af

den politiske aftale ”Klimaaftale

om grøn strøm og varme 2022” af 25. juni

2022. Hvis en borger i den forbindelse modtager besked om, at vedkommende hverken

på tidspunktet for brevets afsendelse eller senere kan forvente at få fjernvarme, vil

dette eksempelvis kunne være tilstrækkeligt til, at betingelsen i nr. 2 anses for at være

opfyldt. Oplysninger vil eksempelvis også kunne søges i det digitale register plan-

data.dk.

Det foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til

–

efter forhandling med klima-,

energi- og forsyningsministeren

–

at fastsætte nærmere regler om betingelsen i nr. 2,

dvs. hvad der nærmere skal forstås ved betingelsen om, at ejendommen er beliggende

i et område, hvor der ikke er etableret fjernvarme, og hvor der ikke er udsigt til, at der

bliver mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet, jf. det foreslåede stk. 3.

Betingelserne i det foreslåede stk. 1 er kumulative. Den pågældende ejendom skal så-

ledes både være værdisat som angivet i det foreslåede stk. 1, nr. 1, og befinde sig i et

UDKAST

område uden mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet som angivet i det foreslåede

stk. 1, nr. 2, for at kunne blive omfattet af anvendelsesområdet for den foreslåede stats-

garantiordning.

Henvisningen til andelsboligforeninger i denne lov skal ses i sammenhæng med af-

grænsningen i lovforslagets § 1, stk. 2, hvortil der også henvises i den foreslåede § 3.

De omfattede andelsboligforeninger er i medfør heraf ejendomme, hvor mindst 80 pct.

af ejendommens samlede bruttoetageareal kan henføres til ejendomskategorien ”pri-

vate andelsboliger”,

jf. §

5, stk. 1, nr. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-

ner. Andelsboligforeninger, som ikke opfylder denne betingelse, er ikke omfattet af

lovforslaget og dermed den foreslåede statsgarantiordning, jf. § 1, stk. 2.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at boligejendomme med tilladelse som fleksbolig, jf. § 41 a i

lov om planlægning, ikke er omfattet af statsgarantiordningen.

Fritidshuse er ikke omfattet af den foreslåede statsgarantiordning. Det er heller ikke

hensigten, at fleksboliger skal omfattes af ordningen. Fleksboliger er helårsboliger

uden bopælspligt, som kan anvendes som fritidshuse, men som ejeren også kan flytte

permanent ind i og anvende som helårsbolig.

Det forhold, at statsgarantiordningen ikke omfatter fleksboliger, afskærer ikke forbru-

gere fra at opnå lån med statsgaranti til udskiftning af opvarmningskilde i en bolig-

ejendom, som tidligere har været anvendt som fleksbolig.

I de statsgaranterede låns løbetid vil det således være i strid med betingelserne i dette

lovforslag, hvis en forbruger ansøger om og opnår tilladelse til at anvende boligejen-

dommen som fleksbolig. I så fald finder bestemmelsen i lovforslagets § 23, stk. 1, nr.

2, anvendelse, hvilket betyder, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfrielse

straks.

Det foreslås i

§ 3, stk. 3,

at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi-

og forsyningsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om betingelsen i stk. 1,

nr. 2, som afgrænser den foreslåede statsgarantiordning til at omfatte ejendomme be-

liggende i Danmark i et område, hvor der ikke er etableret fjernvarme, og hvor der

ikke er udsigt til, at der bliver mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet.

Reglerne fastsættes efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren, da

varmeforsyning henhører under klima-, energi- og forsyningsministeriets ressort.

UDKAST

Den daværende regering (Socialdemokratiet) har i udspillet

”Danmark kan mere II”

fra april 2022 lagt op til, at alle husejere med gas- eller oliefyr i løbet af 2022 vil

modtage et brev med oplysninger om, hvorvidt de kan få fjernvarme, eller om de i

stedet skal overveje at skifte opvarmningskilde til en varmepumpe. Dette tiltag er også

omfattet af

den politiske aftale ”Klimaaftale

om grøn strøm og varme 2022” af 25. juni

2022. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1, nr. 2. Det er således

forventningen, at den enkelte borger

–

og forbruger

–

får besked om, hvorvidt de vil

kunne blive tilkoblet fjernvarme.

Det kan ikke udelukkes, at der som led i arbejdet med kortlægning af de områder, hvor

fjernvarme er en mulighed, kan opstå et behov for en supplerende afgrænsning af, hvad

der forstås ved et område, der er uden for de områder, som har fjernvarme, eller som

er besluttet udlagt til fjernvarme. Dette gælder ikke mindst i relation til andelsbolig-

foreninger, der ikke umiddelbart vil modtage et brev med oplysninger om, hvorvidt

deres ejendomme kan tilkobles fjernvarme. Afgrænsningen af hvad der forstås ved et

område, der er uden for de områder, som har fjernvarme, eller som er besluttet udlagt

til fjernvarme, er central for den foreslåede statsgarantiordning. På den baggrund fo-

reslås det at bemyndige erhvervsministeren til

–

efter forhandling med klima, energi-

og forsyningsministeren

–

at fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved

betingelsen i stk. 1, nr. 2.

Erhvervsministeren vil på baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse og

efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte nær-

mere regler om, hvilke områder der i forhold til den foreslåede lov og statsgarantiord-

ning skal betragtes som værende uden for fjernvarmenettet. Bemyndigelsen vil dermed

kunne anvendes til at fastsætte nærmere kriterier for, at betingelsen i stk. 1, nr. 2, er

opfyldt.

Til § 4

Det foreslås i

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

at statsgaranti kan ydes til serielån og annuitetslån

med en løbetid på højst 10 år.

Ved serielån forstås et lån, hvor afdraget er konstant i hele lånets løbetid. Ved annui-

tetslån forstås et lån, hvor ydelsen er konstant i hele lånets løbetid.

Afdragsfrihed er således ikke en mulighed for det statsgaranterede lån. Det er begrun-

det i, at det reducerer statens risiko, når kunden afdrager på et lån, som er statsgaran-

teret.

UDKAST

Lånene kan have en løbetid på op til 10 år. Ejendomskreditgiveren kan dog betinge

sig, at løbetiden er kortere end 10 år, og det er muligt, at ejendomskreditgiveren i nogle

tilfælde vil tilbyde kortere løbetid, f.eks. en løbetid på 5 år.

Det bemærkes i øvrigt, at ejendomskreditgiverne vil være underlagt de almindelige

regler, der gælder ved formidling af boliglån til låntagerne. Dette omfatter blandt andet

reglerne om god skik m.v. i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit. Det forventes

derfor, at låneprodukterne omfattet af ordningen vil blive udbudt på sædvanlige og

rimelige vilkår.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

at belåningen skal ligge inden for 80 pct. af ejen-

dommens kontantværdi.

Lånet skal således, for at blive omfattet af statsgarantiordningen, ligge inden for den

del af ejendommens belåning, som vil kunne udgøre realkreditbelåning. For både bo-

ligejendomme og andelsboligforeninger udgør denne del 80 pct. af ejendommens

kontantværdi, jf. lov om realkreditlån og realkreditobligationer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den eksisterende belåning for den pågæl-

dende ejendom er mindre end 80 pct. forud for anvendelse af den foreslåede ordning.

Det er ikke et krav, at lånet, omfattet af ordningen, udgør et realkreditlån, men alene

at lånebeløbet ligger inden for grænserne af et realkreditlån.

Hvis ikke hele lånebeløbet til udskiftning af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe

kan rummes inden for grænserne for realkreditbelåning, kan der efter ordningen ydes

et mindre lån med statsgaranti. Betingelserne for at blive omfattet af ordningen er i

tilfælde heraf de samme.

Et lån med statsgaranti, der udgør en delvis finansiering af udskiftningen til varme-

pumpe, kan dermed eventuelt suppleres med anden form for finansiering. Det er såle-

des ikke et krav, at lånet omfattet af ordningen udgør fuldstændig finansiering af ud-

skiftningen af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Det er dog i alle tilfælde et

krav, at låntagere omfattet af ordningen faktisk udskifter deres olie- eller gasfyr med

en varmepumpe inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for

lånet er anmeldt til tinglysning, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4.

Om lånet kan rummes inden for 80 pct. af ejendommens kontantværdi forudsætter en

opgørelse af ejendommens kontantværdi. Ejendommens kontantværdi opgøres af

UDKAST

ejendomskreditgiver i forbindelse med långivningen. Det relevante tidspunkt for op-

gørelsen af ejendommens kontantværdi er i denne sammenhæng tidspunktet for lån-

givningen og ikke efter installationen af varmepumpen.

Ejendomskreditgivers opgørelse af ejendommens kontantværdi er nærmere behandlet

i lovforslagets § 10, stk. 2, hvortil der henvises.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at for lån ydet med pant i en boligejendom må hovedstolen

ikke overstige 150.000 kr.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter et maksimum for hovedstolen for statsgarante-

rede lån ydet efter ordningen til en forbruger til udskiftning af et olie- eller gasfyr med

en varmepumpe i dennes boligejendom, jf. lovforslagets § 1, stk. 1. En forbruger kan

dermed få statsgaranti på lån, der inklusive stiftelsesomkostninger og eventuelle kurs-

tab udgør op til 150.000 kr.

Det er forventningen, at et lånebeløb på 150.000 kr. vil kunne dække udgifterne for-

bundet med udskiftningen af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe i en boligejen-

dom. Det er dog ikke et krav for at blive omfattet af den foreslåede ordning, at lånebe-

løbet på op til 150.000 kr. dækker samtlige omkostninger forbundet med udskiftnin-

gen.

Omkostningerne forbundet med udskiftning af et olie- eller gasfyr med en varme-

pumpe i andelsboligforeninger vil afhænge af størrelsen på den pågældende ejendom.

En andelsboligforening vil i mange tilfælde være større end en boligejendom, og ud-

skiftes olie- eller gasfyret eksempelvis til en varmepumpe, kan der være behov for

etablering af flere varmepumper i ejendommen. Da omkostningerne forbundet med

udskiftningen afhænger af størrelsen på ejendommen, kan der ikke på forhånd fastsæt-

tes en øvre grænse for hovedstolen på lån til andelsboligforeninger.

Det er en betingelse for anvendelsen af den foreslåede statsgarantiordning i forhold

til lån til andelsboligforeninger, at lånet ydes med henblik på udskiftning af olie- el-

ler gasfyr i ejendommen tilhørende andelsboligforeningen med en eller flere varme-

pumper. Lån ydet enten helt eller delvis til andre formål end dette kan ikke omfattes

af ordningen. Der vil dermed i alle tilfælde skulle være sammenhæng mellem lånets

størrelse og omkostningerne forbundet med udskiftningen af opvarmningskilde.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

at ejendomskreditgiveren skal sikre, at det fremgår af

låneaftalen, at ejendomskreditgiver videregiver oplysninger om låntageren til Finan-

siel Stabilitet.

UDKAST

I forbindelse med indsendelse af ansøgning om statsgaranti efter den foreslåede § 9,

stk. 1, vil ejendomskreditgiver videregive oplysninger om låntager til Finansiel Stabi-

litet. Dette vil bl.a. omfatte identifikationsoplysninger på låntageren samt oplysninger

indeholdt i låneaftalen. Denne videregivelse skal afspejles i låneaftalen.

Det følger herudover af den foreslåede § 17, stk. 1, at Finansiel Stabilitet kan anmode

en ejendomskreditgiver om at fremsende oplysninger om låneaftaler og låntagere, som

er omfattet af statsgarantiordningen. Finansiel Stabilitet kan blandt andet anmode ejen-

domskreditgiveren om det materiale, der ligger til grund for kreditværdighedsvurde-

ringen og ejendomsvurderingen. Ejendomskreditgiveren vil have en retlig forpligtelse

til at videregive det pågældende materiale.

For at sikre en gennemsigtig behandling af personoplysninger, forpligtes ejendoms-

kreditgiveren efter § 4, stk. 3, 1. pkt., til at oplyse låntageren om, at ejendomskreditgi-

veren videregiver oplysninger om låntageren til Finansiel Stabilitet.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3, 2. pkt.,

at det desuden skal fremgå af låneaftalen, at låntager

efter anmodning fra ejendomskreditgiveren skal indsende dokumentation for udskift-

ningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kontrolbestemmelsen i lovforslagets § 22.

Finansiel Stabilitet fører i medfør af lovforslagets § 22, stk. 1, stikprøvekontrol med,

at låntagere omfattet af statsgarantiordningen gennemfører udskiftningen af olie- eller

gasfyret med en varmepumpe, og at dette sker inden 12 måneder fra det tidspunkt,

hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning.

Det er ejendomskreditgiver, som varetager kommunikationen med låntager.

Finansiel Stabilitet kan til brug for stikprøvekontrollen anmode ejendomskreditgivere

omfattet af ordningen om at indsende dokumentation for, at låntager har foretaget en

udskiftning af sit olie- eller gasfyr med en varmepumpe, jf. lovforslagets § 18, stk. 1.

For at kunne overholde lovforslagets § 18, stk. 1, skal ejendomskreditgivere have ad-

gang til dokumentation for, at låntager har gennemført en udskiftning af opvarmnings-

kilde. Det foreslås på den baggrund, at låntager i låneaftalen skal forpligtes til at ind-

sende dokumentation for udskiftningen til ejendomskreditgiver, når denne anmoder

herom. Herved kan ejendomskreditgiver indsende dokumentationen til Finansiel Sta-

bilitet til brug for dennes stikprøvekontrol med ordningen efter lovforslagets § 22.

UDKAST

Det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse straks i tilfælde, hvor låntager ikke med-

virker til at dokumentere, at udskiftningen af olie- eller gasfyret er gennemført, jf. lov-

forslagets § 23, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3, 3. pkt.,

at det skal fremgå af låneaftalen, at det statsgaranterede

lånebeløb forfalder til indfrielse straks i tilfælde omfattet af § 23, stk. 1.

Lovforslagets § 23 har til formål at sikre, at der ikke ydes statsgaranterede lån til for-

mål, som ligger uden for lovforslagets anvendelsesområde.

Efter § 23, stk. 1, forfalder det statsgaranterede lån til indfrielse straks, hvis forbruge-

ren tager ejendommen i brug til andre formål end boligejendom, eller hvis en ejendom

omfattet af lovens § 1, stk. 2, tages i brug til andre formål end som andelsboligforening.

Det samme gælder, hvis forbrugeren får tilladelse til at anvende boligejendommen som

fleksbolig, jf. § 41 a i lov om planlægning.

Endvidere forfalder det statsgaranterede lån til indfrielse straks i det tilfælde, hvor lån-

tageren ikke gennemfører udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe

inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt

til tinglysning.

Efter § 23, stk. 1, nr. 5, forfalder det statsgaranterede lån til indfrielse straks i tilfælde,

hvor låntager ikke medvirker til at dokumentere, at udskiftningen af olie- eller gasfyret

med en varmepumpe er gennemført, jf. § 18. Der henvises til § 23, stk. 1, nr. 5, og

bemærkningerne hertil for nærmere om indholdet heraf.

Det forhold, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfrielse straks i de nævnte

situationer, følger direkte af lovforslagets § 23, stk. 1, men skal af hensyn til låntageren

også indsættes som et aftalevilkår mellem ejendomskreditgiveren og låntageren. Vil-

kåret skal derfor fremgå af den statsgaranterede låneaftale, som indgås mellem de to

parter.

For så vidt angår konsekvensen af, at ejendomskreditgiveren undlader at kræve lånet

indfriet i tilfælde omfattet af § 23, stk. 1, henvises til lovforslagets § 26, stk. 1, nr.

5.Lovforslagets § 4, stk. 3, foreslås indsat i loven ud fra et hensyn til låntagere omfattet

af ordningen, da de forhold, som foreslås at skulle fremgå af låneaftalen, er særligt

relevante for og vedrører låntagerne.

UDKAST

Til § 5

Det foreslås i

§ 5, 1. pkt.,

at en forbruger til enhver tid kun kan have statsgaranteret lån

efter ordningen i én boligejendom.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at en forbruger under statsgarantiordningen til

enhver tid kun kan have statsgaranti på lån i én boligejendom. Ordningen er således

begrænset til maksimalt én boligejendom pr. forbruger. Det vil derfor ikke være muligt

at optage statsgaranteret lån i to boligejendomme på samme tid.

Bestemmelsen udelukker ikke ægtefæller, samlevende eller samboende i et bofælles-

skab fra at optage ét fælles lån omfattet af ordningen. I sådanne tilfælde, hvor ægte-

fæller, samlevende eller samboende i et bofællesskab optager ét fælles lån, anses samt-

lige i lånet deltagende parter for at have opbrugt muligheden for én garanti pr. forbru-

ger. Har parterne eksempelvis optaget et fælles lån til finansiering af udskiftning af et

olie- eller gasfyr, kan parterne derfor først benytte ordningen igen, når de ikke længere

deltager i det fælles lån.

Det foreslås i

§ 5, 2. pkt.,

at for en andelsboligforening, jf. § 1, stk. 2, kan der alene

etableres ét statsgaranteret lån efter ordningen.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at en andelsboligforening under statsgarantiord-

ningen kun kan have statsgaranti på ét lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en

eller flere varmepumper.

Til § 6

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at Finansiel Stabilitet efter ansøgning, jf. § 9, meddeler tilsagn

om statsgaranti for lån, når betingelserne i §§ 1-5, 10 og 11 er opfyldt.

Det følger heraf, at Finansiel Stabilitet skal meddele tilsagn om statsgaranti, når de i

lovforslaget anførte betingelser er opfyldt. Tilsagnet meddeles ejendomskreditgiveren,

jf. § 2, stk. 1, og § 7, stk. 1.

§ 6, stk. 1, vedrører selve garantistillelsen, som først udstedes efter lånets indgåelse.

Finansiel Stabilitet vil på et tidligere tidspunkt forud for tinglysningen af pantet til

sikkerhed for lånet, hvor statsgarantien endnu ikke er stillet, kunne bekræfte over for

ejendomskreditgiveren, at der vil kunne ydes statsgaranti på det foreliggende grundlag.

UDKAST

En sådan meddelelse forudsætter, at Finansiel Stabilitet har modtaget de nødvendige

oplysninger til brug herfor.

Det foreslås i

§ 6, stk. 2,

at statsgarantien løber, indtil det statsgaranterede lån er fuldt

ud afdraget, medmindre § 26 finder anvendelse.

Det første led af bestemmelsen indebærer, at statsgarantien består, indtil lånet er helt

afdraget.

Det andet led i bestemmelsen henviser til, at statsgarantien i visse tilfælde kan være

bortfaldet i medfør af den foreslåede § 26. I sådanne tilfælde bortfalder statsgarantien,

inden lånet er fuldt ud afdraget.

Til § 7

Det fremgår af det foreslåede

§ 7, stk. 1,

at statsgarantien ydes som en direkte garanti

over for ejendomskreditgiveren, jf. § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen har sammenhæng med artikel 213, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.

648/2012 (kapitalkravsforordningen), hvorefter det blandt andet er et krav til garantier,

at kreditrisikoafdækningen skal være direkte, for at kreditinstituttet kan opnå en lavere

risikovægt på kreditaftalen.

Som en undtagelse til § 7, stk. 1, fremgår det af det foreslåede

§ 7, stk. 2,

at når et

realkreditlån formidles af en anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, og

denne anden ejendomskreditgiver har stillet garanti, indgået en modregningsaftale, der

omfatter tab på lånet, eller på anden måde har indestået for tab på den statsgaranterede

låneaftale, jf. § 2, stk. 2, så kan statsgarantien udstedes som en regaranti på denne

anden ejendomskreditgivers garanti, modregning eller indeståelse over for realkredit-

instituttet.

Der findes i dag en række samarbejder mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter,

hvor pengeinstitutterne formidler lån for realkreditinstitutterne og varetager dele af

kreditsagsbehandlingen på vegne af realkreditinstituttet. I de samarbejder stiller pen-

geinstituttet almindeligvis en garanti, etablerer en modregningsadgang eller på anden

måde stiller sikkerhed for dele af det formidlede lån. Bestemmelsen skal blandt andet

sikre, at ordningen også kan anvendes i de situationer, hvor det kan være nødvendigt

UDKAST

at stille statsgarantien over for pengeinstituttet, som bærer risikoen på den statsgaran-

terede låneaftale.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 213-215 i kapitalkravsforordnin-

gen, som omhandler garantier og regarantier fra staten og andre dele af den offentlige

sektor. Når den oprindelige garanti opfylder kravene til garantier i kapitalkravsforord-

ningens artikel 213 og 215, følger det af artikel 214, stk. 1, litra b, at regarantien, som

i øvrigt skal opfylde kravene i artikel 214, stk. 1, litra a-c, ikke behøver at være direkte.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med § 2, stk. 2, hvoraf det fremgår,

at statsgarantien i de nævnte tilfælde kan ydes til en anden ejendomskreditgiver end

den långivende ejendomskreditgiver.

Det følger af det foreslåede

§ 7, stk. 3,

at Finansiel Stabilitet udsteder en garantierklæ-

ring, der dokumenterer garantien eller regarantien på den konkrete låneaftale.

Bestemmelsen i § 7, stk. 3, har således til formål at sikre ejendomskreditgiveren en

kontrakt vedrørende kreditrisikoafdækningen, som udtrykkeligt dokumenterer den for-

pligtelse, garantistilleren har påtaget sig. Garantierklæringen er ejendomskreditgive-

rens kontrakt og dokumentation, jf. kapitalkravsforordningens artikel 213, stk. 1, litra

d, sammenholdt med kapitalkravsforordningens artikel 215, stk. 1, litra b.

Det foreslåede

§ 7, stk. 4,

fastsætter de overordnede krav til indholdet af garantierklæ-

ringen. Garantierklæringen skal således i henhold til

§ 7, stk. 4, nr. 1,

identificere den

underliggende låneaftale; i henhold til

§ 7, stk. 4, nr. 2,

indeholde oplysning om stør-

relsen og løbetiden på den underliggende låneaftale; og i henhold til

§ 7, stk. 4, nr. 3,

indeholde oplysninger om dækning under statsgarantien.

Det foreslås i

§ 7, stk. 5,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om ind-

holdet af garantierklæringen og processen for meddelelse af statsgaranti efter denne

lov.

Ved fastsættelsen af de nærmere regler skal der blandt andet tages hensyn til, at det er

hensigten, at garantistillelsen skal kunne opnå anerkendelse som ufinansieret kreditri-

sikoafdækning i henhold til kapitalkravsforordningen. Ufinansieret kreditrisikoafdæk-

ning defineres i kapitalkravsforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 59, som en

”teknik

til

kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering

skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagers mislighol-

delse eller andre nærmere angivne kredithændelser”. Det er hensigten, at statens for-

pligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagerens misligholdelse skal respektere

UDKAST

de relevante betingelser for behandling af garantier som ufinansieret kreditrisikoaf-

dækning, jf. kapitalkravsforordningens artikel 213 og 215, sammenholdt med artikel

214, således at ejendomskreditgiveren, som statsgarantien er udstedt til, opnår en ka-

pitallettelse i kapitalkravet.

De nærmere regler om processen for meddelelsen af statsgaranti kan bl.a. indebære, at

Finansiel Stabilitet på et tidspunkt, som ligger forud for tinglysningen af pantet til sik-

kerhed for lånet, vil kunne bekræfte over for ejendomskreditgiveren, om der vil kunne

ydes statsgaranti på det foreliggende grundlag.

Til § 8

Det foreslås i

§ 8, 1. pkt.,

at statsgarantien omfatter 90 pct. af lånebeløbet.

En risikodeling på 90/10 betyder, at staten dækker 90 pct. af eventuelle tab på låneaf-

talen, og at ejendomskreditgiveren dækker de resterende 10 pct. Den foreslåede risi-

kodeling skal ses som et supplement til de øvrige værn i ordningen mod utilsigtet brug

(krav til kreditværdighedsvurdering, værdiansættelse, prissætning samt grænse på kva-

dratmeterpris) og har derudover også den virkning, at det højst er 90 pct. af det samlede

lån, som kan opnå anerkendelse som ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til

kapitalkravsforordningen.

Det foreslås endvidere i

§ 8, 2. pkt.,

at tab bæres pro rata med ejendomskreditgiver, jf.

§ 2, stk. 1, eller i tilfælde omfattet af lovforslagets § 7, stk. 2, med den formidlende

ejendomskreditgiver.

At tabet bæres pro rata betyder, at ejendomskreditgiveren og staten hver især hæfter

for en andel af tabet, nemlig henholdsvis 1/10 og 9/10.

Begrebet ejendomskreditgiver henviser til de virksomheder, som er omfattet af § 2,

stk. 1, hvortil der også henvises i det foreslåede § 8, 2. pkt.

I tilfælde omfattet af lovforslagets § 7, stk. 2, vil tabet bæres pro rata med den formid-

lende ejendomskreditgiver, som er den ejendomskreditgiver, som regarantien er stillet

til.

Til § 9

Det foreslås i

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

at ansøgning om statsgaranti skal indsendes til Finan-

siel Stabilitet af ejendomskreditgiveren, jf. § 2, stk. 1. Det foreslås i

§ 9, stk. 1, 2. pkt.,

at ansøgningen skal indeholde oplysninger om ejendomskreditgiveren, låneaftalen,

UDKAST

låntageren og ejendommen, herunder oplysninger om ejendommens eksisterende op-

varmningskilde.

Oplysningerne i ansøgningen skal være tilstrækkelige til, at Finansiel Stabilitet kan

vurdere, om den konkrete ansøgning overholder betingelserne i lovens §§ 1-5, idet det

i øvrigt kræves, at ejendomskreditgiveren har indgået en vilkårsaftale med Finansiel

Stabilitet efter lovforslagets § 11. De nærmere krav til ansøgningens indhold forventes

udmøntet i en bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 9, stk. 2.

Såfremt ejendomskreditgiveren ikke forinden indsendelse af ansøgningen om statsga-

ranti har indgået en vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet efter lovforslagets § 11, vil

vilkårsaftalen skulle indgås på dette tidspunkt. Ejendomskreditgiverens ansøgning ef-

ter § 9 vil i så fald yderligere skulle indeholde de oplysninger, som efter regler udstedt

i medfør af § 11, stk. 2, kræves for at indgå en vilkårsaftale.

Det forudsættes i bestemmelsen, at ejendomskreditgiveren varetager kommunikatio-

nen med låntageren.

Det foreslås i

§ 9, stk. 2, 1. pkt.,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om, hvilke oplysninger ejendomskreditgiveren skal afgive i forbindelse med ansøg-

ning om garanti. Det foreslås endvidere i

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

at erhvervsministeren

endvidere kan fastsætte regler om, hvordan oplysningerne skal afgives, herunder regler

om at oplysningerne skal indgives digitalt.

Dette kan blandt andet omfatte regler om, at ejendomskreditgiver skal indsende oplys-

ninger om den foretagne ejendomsvurdering og kreditværdighedsvurdering, den på-

gældende låneaftale, samt øvrige oplysninger om låntageren og ejendommen. Det kan

endvidere være oplysninger om den varmepumpe, som forventes etableret på ejen-

dommen. Erhvervsministeren kan derudover indføre regler om, hvordan oplysnin-

gerne skal afgives, samt regler om at oplysningerne skal indgives digitalt. Dette med-

fører, at erhvervsministeren kan indføre krav om, at ejendomskreditgiveren skal be-

nytte en bestemt digital løsning ved indsendelse af oplysningerne til Finansiel Stabili-

tet.

Til § 10

Den foreslåede § 10 indeholder en række forpligtelser, som ejendomskreditgiveren

skal gennemføre i forbindelse med udstedelse af lån, som omfattes af statsgarantiord-

ningen.

UDKAST

Det foreslås i

§ 10, stk. 1,

at ejendomskreditgiveren før indsendelse af ansøgningen

skal foretage en kreditværdighedsvurdering af låntageren. Vurderingen skal foretages

med udgangspunkt i et lån på samme størrelse uden statsgaranti. Resultatet af kredit-

værdighedsvurderingen skal sandsynliggøre, at låntageren kan overholde sine forplig-

telser i henhold til låneaftalen.

Ved kreditværdighedsvurdering forstås en vurdering af låntagerens kreditværdighed

foretaget af ejendomskreditgiver i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c,

samt regler fastsat i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 8 a, stk.

2, i lov om ejendomskreditselskaber.

Bemyndigelserne i lov om finansiel virksomhed og lov om ejendomskreditselskaber

er udnyttet til at udstede bekendtgørelsen om god skik for boligkredit, som indeholder

nærmere regler om kreditværdighedsvurderinger i §§ 19 og 20. Det følger heraf, at en

boligkreditgiver før indgåelsen af en boligkreditaftale skal foretage en grundig vurde-

ring af låntagerens kreditværdighed og heri inddrage de relevante oplysninger for at

fastslå sandsynligheden for, at låntageren har vilje og evne til at opfylde sine forplig-

telser i henhold til boligkreditaftalen. En boligkreditgiver må alene indgå en boligkre-

ditaftale med en låntager, hvis resultatet af kreditværdighedsvurderingen sandsynlig-

gør, at låntageren kan overholde boligkreditaftalen.

Vurderingen af kreditværdighed foretages, jf. § 20 i bekendtgørelsen om god skik for

boligkredit, på grundlag af oplysninger om låntagerens indtægter og udgifter og andre

finansielle og økonomiske forhold, der er nødvendige, tilstrækkelige og forholdsmæs-

sigt afpassede. Oplysninger skal indhentes fra relevante kilder, herunder fra låntage-

ren. Boligkreditgiveren gør låntageren opmærksom på, at låntageren skal give korrekte

og fuldstændige oplysninger, og at retsvirkningen af utilstrækkelige oplysninger inde-

bærer, at kreditværdighedsvurderingen ikke kan foretages, og at boligkreditten ikke

kan bevilges. Kreditværdighedsvurderingen må ikke alene basere sig på, at værdien af

en fast ejendom er højere end kreditbeløbet i boligkreditaftalen, eller formodning om

at ejendommen vil stige i værdi.

Reglerne i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit er gældende for samtlige virk-

somheder omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1.

Forpligtelsen til at foretage en kreditværdighedsvurdering af en forbruger, før der ind-

gås en kreditaftale, følger desuden af § 7 c, stk. 1, i kreditaftaleloven.

Kreditværdighedsvurderingen vil således skulle foretages i overensstemmelse med de

almindelige regler, der gælder for kreditværdighedsvurderinger på boligkreditområdet.

UDKAST

Dette omfatter reglerne i kreditaftalelovens § 7 c og reglerne i bekendtgørelsen om god

skik for boligkredit.

Kreditværdighedsvurderingen skal foretages med udgangspunkt i et lån på samme

størrelse uden statsgaranti. Dette indebærer, at statsgarantien ikke må påvirke vurde-

ringen af låntagerens kreditværdighed.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

at ejendomskreditgiver før indsendelse af ansøgnin-

gen skal have foretaget en ansættelse af kontantværdien af den pågældende ejendom

efter reglerne i § 10 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Ansættelsen af kontantværdien er relevant til brug for vurdering af, om betingelserne

i § 3, stk. 1, nr. 1, om kontantværdi pr. kvadratmeter (vægtet areal) og i § 4, stk. 1, om

belåningsinterval er opfyldt for den pågældende ejendom.

Denne bestemmelse fastlægger således grundprincipperne for den værdiansættelse af

ejendommen, som ejendomskreditgiveren skal foretage forud for indgåelsen af en lå-

neaftale omfattet af ordningen.

Det bemærkes, at det følger af § 22 i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit, at

boligkreditgivere ved ydelse af boligkreditaftaler skal anvende pålidelige standarder

ved værdiansættelsen af den faste ejendom, som ligger til grund for boligkreditaftalen.

Boligkreditgiver skal desuden sikre, at pålidelige standarder anvendes, når tredjemand

foretager værdiansættelsen på kreditgivers vegne. Pålidelige standarder er de regler,

der fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 807 af 31. maj 2022 om værdiansættelse af pant

og lån i fast ejendom som sikkerhed for udstedelse af dækkede obligationer.

Reglerne i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit er gældende for samtlige virk-

somheder omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. Dermed vil den samme værdiansættel-

sesmetode skulle anvendes af alle ejendomskreditgivere, som er omfattet af lovforsla-

get.

Ejendomskreditgivere omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, skal således ansætte en kon-

tantværdi af ejendommen omfattet af statsgarantiordningen til brug for låneudmålin-

gen. Denne værdi skal ligge inden for det skønnede beløb, som ejendommen kan hand-

les til på værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret

køber og en interesseret sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har

handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang (markedsværdi).

Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.

UDKAST

Det relevante tidspunkt for opgørelsen af ejendommens kontantværdi er i denne sam-

menhæng tidspunktet for långivningen og ikke efter udskiftningen af olie- eller gasfy-

ret er gennemført.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

at ejendomskreditgiveren skal sikre, at kontantvær-

dien fastsættes af en vurderingssagkyndig, der har de nødvendige kvalifikationer, ev-

ner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse. Det foreslås endvidere i

§ 10, stk.

2, 3. pkt.,

at den vurderingssagkyndige skal være uafhængig af kreditbevillingsproces-

sen.

I medfør af §§ 12 og 33 f i lov om realkreditlån og realkreditobligationer er der udstedt

regler om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som sikkerhed for udstedelse

af dækkede obligationer. Disse regler er kun gældende for realkreditinstitutter samt for

pengeinstitutters værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed

for udstedelse af særligt dækkede obligationer. Ejendomskreditselskaber er således

ikke omfattet af reglerne. Det følger af reglerne, at besigtigelse og værdiansættelse af

fast ejendom skal foretages af en vurderingssagkyndig ansat i instituttet, jf. forordning

(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

artikel 208, stk. 3, litra b. Reglerne giver også mulighed for brug af vurderingssagkyn-

dige, der ikke er ansat i instituttet, såfremt visse betingelser overholdes. Reglerne fast-

sætter desuden krav om besigtigelse af den faste ejendom, der skal værdiansættes, samt

dokumentationskrav.

For at sikre at alle lån omfattet af ordningen indgås på baggrund af en forsvarlig op-

gørelse af ejendommens kontantværdi, foreslås det i § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., at ejen-

domskreditgiveren skal sikre, at kontantværdien fastsættes af en vurderingssagkyndig.

Den vurderingssagkyndige skal have de nødvendige kvalifikationer, evner og erfarin-

ger til at foretage værdiansættelsen. Såfremt den vurderingssagkyndige er ansat hos

ejendomskreditgiveren, skal den vurderingssagkyndige være uafhængig af kreditbe-

villingsprocessen. Den vurderingssagkyndige kan også være en person, som ikke er

ansat hos ejendomskreditgiveren, eksempelvis en tilknyttet ejendomsmægler. Kravet

om anvendelse af en vurderingssagkyndig vil gælde for alle ejendomskreditgivere om-

fattet af lovforslagets § 2, stk. 1.

Til § 11

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at der som betingelse for udstedelse af statsgaranti efter

denne lov skal indgås en vilkårsaftale om ydelse af statsgaranti mellem Finansiel Sta-

bilitet og den pågældende ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1.

UDKAST

Vilkårsaftalen indeholder de generelle vilkår for statsgarantien, som under den fore-

slåede ordning stilles af Finansiel Stabilitet over for ejendomskreditgiveren.

Vilkårsaftalen skal bl.a. medvirke til at sikre, at ansøgninger om statsgaranti til kon-

krete lån kan bevilliges hurtigst muligt.

Vilkårsaftalen skal som minimum fastlægge, hvilke oplysninger ejendomskreditgivere

skal fremsende i medfør af det foreslåede § 15, stk. 1, jf. lovforslagets § 15, stk. 2.

Dermed skal vilkårsaftalen nærmere fastlægge, hvordan ejendomskreditgivere, som

har udstedt lån med statsgaranti efter denne lov, skal sende oversigter over de statslige

garantiforpligtelser på låneaftalerne til Finansiel Stabilitet.

Vilkårsaftalen skal endvidere indeholde bestemmelser om garantiprovision samt om

ejendomskreditgiverens øvrige oplysningsforpligtelser efter denne lov. Vilkårsaftalen

kan også indeholde vilkår, som skal modvirke misbrug af statsgarantiordningen, her-

under grænser for udbetalingskursen på lån ydet efter ordningen. Udbetalingskursen

vil være den kurs, som lånet kan udbetales på baggrund af.

Det forudsættes i bestemmelsen, at vilkårsaftalen kan indgås, før ejendomskreditgive-

ren indsender konkrete ansøgninger om statsgaranti efter § 9. Ved at indgå vilkårsaf-

talen på forhånd, sikres det, at efterfølgende ansøgninger om statsgaranti til konkrete

lån kan bevilliges hurtigere.

Selvom der er indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel Stabilitet og ejendomskredit-

giveren, skal ejendomskreditgiveren i forbindelse med konkrete ansøgninger om stats-

garanti fortsat opfylde ansøgningskriterierne efter § 9. Konkrete ansøgninger om stats-

garanti skal i øvrigt overholde betingelserne i lovens §§ 1-5. En vilkårsaftale er dermed

ikke ensbetydende med, at ejendomskreditgiveren i den konkrete lånesag altid har ret

til at udstede låneaftalen med statsgaranti.

Det foreslås i

§ 11, stk. 2, 1. pkt.,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om vilkårsaftalen, herunder regler om hvilke oplysninger ejendomskreditgiveren skal

afgive i forbindelse med indgåelse af vilkårsaftalen.

Bemyndigelsen forventes blandt andet udnyttet til at fastsætte regler om, hvilke for-

hold vilkårsaftalen som minimum skal indeholde bestemmelser om. Dette kan omfatte

forhold som tabsopgørelse, realisation af sikkerheder og indtrædelsesret. Bemyndigel-

sen forventes desuden udnyttet til at indføre regler der sikrer, at Finansiel Stabilitet får

UDKAST

de nødvendige oplysninger for, at vilkårsaftalen kan indgås. Dette kan omfatte oplys-

ninger om ejendomskreditgiverens navn, CVR-nummer, adresse og kontaktoplysnin-

ger.

Det foreslås i

§ 11, stk. 2, 2. pkt.,

at erhvervsministeren også kan fastsætte regler om,

hvordan disse oplysninger skal afgives, herunder regler om at oplysningerne skal ind-

gives digitalt.

Dette medfører, at erhvervsministeren kan indføre krav om, at ejendomskreditgiveren

skal benytte en bestemt digital løsning ved indsendelse af oplysninger til Finansiel

Stabilitet i forbindelse med, at vilkårsaftalen indgås.

Til § 12

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at ejendomskreditgivere, jf. § 2, stk. 1, og låntagere omfattet

af denne lov skal betale en garantiprovision til staten.

Den opkrævede garantiprovision udgør betaling for garantistillelsen. Garantiprovisio-

nen skal anvendes til at dække forventede omkostninger og tab ved statsgarantiordnin-

gen og dermed være med til at finansiere ordningen. Risikoen for tab til staten er ind-

regnet i garantiprovisionen.

Den samlede garantiprovision består dels af en garantiprovision fra låntageren, jf. stk.

2, og dels af en garantiprovision fra ejendomskreditgiveren, jf. stk. 3.

Det foreslås i

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

at garantiprovisionen, der skal betales af låntageren,

årligt udgør en procentsats af restgælden på den statsgaranterede del af lånet.

Garantiprovisionen forventes i udgangspunktet årligt at udgøre 1 pct., og den skal be-

regnes ud fra restgælden på den statsgaranterede del af lånet. I takt med at låntageren

afdrager på lånet, vil det garanterede lån blive mindre, og låntageren vil dermed tilsva-

rende skulle betale en lavere garantiprovision. Procentsatsen vil blive endeligt fastsat

i bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af stk. 5.

Restgælden på den statsgaranterede del af lånet udgør 90 pct. af det resterende lånebe-

løb, jf. den foreslåede § 8.

Det foreslås i

§ 12, stk. 2, 2. pkt.,

at garantiprovisionen fra låntageren skal opkræves

af ejendomskreditgiveren på vegne af staten.

UDKAST

Ejendomskreditgiveren er dermed ansvarlig for, at garantiprovisionen fra låntageren

videresendes fra ejendomskreditgiveren til staten som en del af den samlede garanti-

provision, der betales i overensstemmelse med den foreslåede § 12, stk. 4. Det vil være

Finansiel Stabilitet som administrator af ordningen, der på vegne af staten modtager

garantiprovisionen fra ejendomskreditgiver.

Ved låntagerens manglende betaling af garantiprovisionen vil det skyldige beløb blive

forsøgt inddrevet. I modsætning til hvad der gælder for restancer med ejendomskredit-

giverens garantiprovision, jf. § 26, stk. 1, nr. 4, vil restance fra låntageren ikke med-

føre, at statsgarantien bortfalder. Ejendomskreditgiveren indestår ikke for låntagerens

betaling af garantiprovision.

Det foreslås i

§ 12, stk. 3,

at garantiprovisionen, der skal betales af ejendomskreditgi-

ver, årligt udgør en procentsats af restgælden på den statsgaranterede del af lånet.

Ejendomskreditgiverens garantiprovision skal afspejle den risiko, som staten fjerner

fra ejendomskreditgiveren. Statsgarantien er efter den foreslåede § 8 begrænset til 90

pct. af lånebeløbet. Ved fastsættelse af niveauet for ejendomskreditgiverens garanti-

provision vil det indgå, at ejendomskreditgiverens tabsrisiko vil udgøre 10 pct. af det

garanterede beløb.

Ejendomskreditgiverens garantiprovision forventes i udgangspunktet årligt at udgøre

i niveauet 1 pct. af det garanterede beløb. Procentsatsen vil blive endeligt fastsat i be-

kendtgørelsen, der udstedes i medfør af stk. 5. Garantiprovisionen skal beregnes ud fra

restgælden på lånet. Restgælden på den statsgaranterede del af lånet udgør 90 pct. af

det resterende lånebeløb, jf. den foreslåede § 8.

Det foreslås i

§ 12, stk. 4,

at den samlede garantiprovision skal betales kvartalsvis af

ejendomskreditgiveren til Finansiel Stabilitet og tilfalder statskassen, efter omkostnin-

ger er afholdt, jf. det foreslåede § 20, stk. 1. Med bestemmelsen foreslås det desuden,

at garantiprovisionen forfalder den 10. i måneden efter udløbet af hvert kvartal.

Det vil være Finansiel Stabilitet, der som administrator af ordningen på vegne af staten

modtager garantiprovisionen fra ejendomskreditgiver.

Det foreslås i

§ 12, stk. 5,

at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om garanti-

provisionen, herunder om beregningen og betalingen af garantiprovisionen.

UDKAST

Med bemyndigelsen kan nærmere bestemmelser om bl.a. beregningen og betalingen

af garantiprovision blive fastsat i en bekendtgørelse. Dermed vil den endelige procent-

sats, der skal betales af henholdsvis låntageren og ejendomskreditgiveren, blive fastsat

i bekendtgørelsen.

Der kan derudover fastsættes bestemmelser om opgørelse af garantiprovisionen ved

ophør af statsgarantien, for eksempel i forbindelse med indfrielse af det statsgarante-

rede lån.

Til § 13

Det fremgår af det foreslåede

§ 13, stk. 1,

at staten indestår for betaling af opgjorte tab

omfattet af statsgarantien og foretager betaling, når betingelserne herfor er opfyldt.

Det er således staten, ved Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede § 19, der foretager

udbetaling til ejendomskreditgiveren under statsgarantien. Tab i forbindelse med ud-

betaling under garantien bæres af staten.

At staten indestår for betaling af opgjorte tab omfattet af statsgarantiordningen inde-

bærer, at staten dækker tab på lån omfattet af ordningen, hvor låntageren har mislig-

holdt forpligtigelsen til at indfri det statsgaranterede lånebeløb.

I medfør af det foreslåede

§ 13, stk. 2,

indregnes forfaldne, ikke betalte ydelser på lånet

inkl. morarenter og omkostninger i opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien.

Det fremgår af det foreslåede

§ 13, stk. 3,

at staten indtræder i ejendomskreditgiverens

krav mod låntageren i det omfang, staten har forestået betalinger under statsgarantien,

jf. stk. 1.

Det indebærer, at når Finansiel Stabilitet på vegne af staten har foretaget udbetaling til

ejendomskreditgiver, kan Finansiel Stabilitet på vegne af staten forsøge at inddrive

tabet fra låntageren.

Det følger af det foreslåede

§ 13, stk. 4,

at hvis ejendomskreditgiverens restfordring

mod låntageren nedsættes i medfør af retsplejelovens § 578, kan Finansiel Stabilitet

kræve en tilsvarende nedsættelse af betalingen efter statsgarantien.

Det følger af § 578 i retsplejeloven, at hvis en pant- eller udlægshaver, der ved aukti-

onen har købt ejendommen til en pris, som ikke gav ham fuld dækning, gør sit krav

UDKAST

gældende som personlig fordring mod skyldneren eller andre, kan retten nedsætte for-

dringen i det omfang, det ved senere salg af ejendommen eller på anden måde godtgø-

res, at auktionsbuddet stod i misforhold til ejendommens værdi på auktionstidspunktet.

I den særlige situation, hvor retsplejelovens § 578 finder anvendelse, kan Finansiel

Stabilitet således, efter at have udbetalt garantibeløbet, senere kræve delvis tilbagebe-

taling. Statsgarantien vil fortsat være gældende i hele den periode, hvor ejendomskre-

ditgiveren har en eksponering over for låntageren. Ejendomskreditgiveren vil således

ikke opleve et tab på det statsgaranterede lån, og der er ingen risiko for, at det garan-

terede beløb ikke er dækket. Bestemmelsen skal dermed medvirke til at sikre, at ejen-

domskreditgiveren alene får dækket sit tab, men ikke får dobbeltdækning, fordi ejen-

domskreditgiveren både får betaling efter statsgarantien og en yderligere gevinst ved

realisation af ejendommen.

Det foreslåede stk. 4 skal derfor sikre, at en eventuel nedsættelse i medfør af retsple-

jelovens § 578 samtidig krone for krone afspejles i den betaling til ejendomskreditgi-

veren, som staten har foretaget efter garantien.

I medfør af det foreslåede

§ 13, stk. 5,

fastsætter erhvervsministeren nærmere regler

om betalinger efter statsgarantien, herunder betingelserne herfor, proceduren forbun-

det hermed samt opgørelsen af tab.

Bemyndigelsen kan blandt andet anvendes til at fastsætte regler om opgørelsen af tab

efter statsgarantien, herunder hvilke omkostninger der medregnes, og hvornår tabet

opgøres. Bemyndigelsen kan desuden anvendes til at fastsætte nærmere regler om pro-

ceduren forbundet med at opgøre tabet, herunder hvilke oplysninger ejendomskredit-

giver skal give til Finansiel Stabilitet om lånets misligholdelse, og hvilke oplysninger

ejendomskreditgiver skal give til brug for en betaling.

Staten dækker tab på lån omfattet af ordningen, hvor låntageren har misligholdt for-

pligtigelsen til at indfri det statsgaranterede lånebeløb. For at kunne opgøre tabet på et

lån omfattet af ordningen, vil ejendomskreditgiveren skulle forsøge at inddrive den

misligholdte fordring. Inddrivelsen af fordringen kan indebære, at pantet i ejendom-

men realiseres. Bemyndigelsen i § 13, stk. 5, vil kunne benyttes til at fastsætte regler

om, hvordan tabet skal opgøres, og hvornår ejendomskreditgiveren kan gøre sit krav

efter garantien gældende over for staten.

Ved fastsættelsen af de nærmere regler skal der blandt andet tages hensyn til, at det er

hensigten, at garantistillelsen skal kunne opnå anerkendelse som ufinansieret kreditri-

UDKAST

sikoafdækning i henhold til kapitalkravsforordningen. Ufinansieret kreditrisikoafdæk-

ning defineres i kapitalkravsforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 59, som en ”teknik til

kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering

skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagers mislighol-

delse eller andre nærmere angivne kredithændelser”. Det er hensigten, at statens for-

pligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagerens misligholdelse skal respektere

de relevante betingelser for behandling af garantier som ufinansieret kreditrisikoaf-

dækning, jf. kapitalkravsforordningens artikel 213 og 215, sammenholdt med artikel

214, således at ejendomskreditgiveren, som statsgarantien er udstedt til, opnår en ka-

pitallettelse i kapitalkravet.

Til § 14

Det foreslås i

§ 14, stk. 1,

at hvis erhververen af en boligejendom overtager en eksiste-

rende låneaftale med statsgaranti efter denne lov, så kan statsgarantien opretholdes,

såfremt betingelserne for at opnå statsgaranti efter §§ 1-5, 10 og 11 er opfyldt, jf. dog

stk. 2 og 3.

Formålet med denne bestemmelse er at fastslå, at overtagelse af statsgaranterede låne-

aftaler i forbindelse med ejerskifte kræver, at lovforslagets betingelser opfyldes på ny.

Dette medfører bl.a., at ejendommens kontantværdi fortsat skal ligge inden for græn-

serne i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1, og at ejendommen stadigvæk skal være belig-

gende i et område uden mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet, jf. § 3, stk. 1, nr.

2. Bestemmelsen skal med andre ord sikre, at alle statslige garantier ydes på lige vilkår,

og at lovforslagets bestemmelser iagttages, når et lån med en statslig garanti overtages

af en anden forbruger end den oprindelige låntager. Ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk.

1, skal i den forbindelse blandt andet også have foretaget en kreditværdighedsvurde-

ring af den nye køber (låntageren), jf. § 10, stk. 1.

Er betingelserne for at opnå statsgaranti opfyldt, og ønsker den nye køber at overtage

en eksisterende låneaftale med statslig garanti, og ejendomskreditgiveren i øvrigt god-

kender dette, er lovforslaget ikke til hinder for, at den nye køber overtager forpligtel-

sen. Overtagelsen kan også ske efter den 31. december 2028, hvor ordningen udløber,

jf. det foreslåede § 27, såfremt betingelserne efter §§ 1-5, 10 og 11 stadigvæk er opfyldt

på det pågældende tidspunkt.

Det er efter lovforslagets § 1, stk. 1, en betingelse, at det statsgaranterede lån skal være

ydet til en forbruger til udskiftning af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe. På

tidspunktet for ejerskiftet kan udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe

UDKAST

potentielt allerede være gennemført. Dette vil dog ikke være til hinder for, at statsga-

rantien kan opretholdes efter et ejerskifte efter § 14, stk. 1.

Bestemmelsen i § 14, stk. 1, er ikke til hinder for, at den statsgaranterede låneaftale

kan overtages uden statsgaranti. Dette vil være et forhold mellem ejendomskreditgi-

veren og forbrugeren.

Det følger af det foreslåede

§ 14, stk. 2,

at såfremt forbrugerens efterlevende ægtefælle

eller samlever erhverver adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensid-

den i uskiftet bo eller ved arv, og vedkommende samtidig overtager eksisterende låne-

aftaler med pant i ejendommen, videreføres en eventuel statsgaranti efter denne lov.

Det er med den foreslåede bestemmelse hensigten at sikre, at en efterlevende ægtefælle

eller samlever kan omfattes af statsgarantiordningen, selvom lovforslagets betingelser

i forhold til ejendommens kontantværdi m.v. ikke er opfyldt på det tidspunkt, hvor

vedkommende erhverver adkomst til den belånte ejendom ved overtagelse til hensid-

den i uskiftet bo eller ved arv. Den foreslåede bestemmelse er dermed en undtagelse

til § 14, stk. 1, hvorefter lovforslagets betingelser skal være opfyldt på ny, for at en

statsgaranti kan opretholdes i forbindelse med et ejerskifte.

Bestemmelsen i § 14, stk. 2, finder også anvendelse efter den 31. december 2028,

selvom der efter denne dato ikke kan indgås nye aftaler omfattet af ordningen, jf. den

foreslåede § 27.

Af det foreslåede

§ 14, stk. 3,

følger, at hvis flere forbrugere i fællesskab har optaget

lån med statsgaranti efter denne lov, medfører en forbrugers udtræden af låneaftalen

ikke, at statsgarantien bortfalder, såfremt låneaftalen i øvrigt kan opretholdes af den

eller de tilbageværende forbrugere.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at såfremt en statsgaranterede låneaftale er ind-

gået med to eller flere forbrugere i forening som debitor, og en af disse ønsker at ud-

træde, så vil den statslige garanti ikke bortfalde alene fordi den ene part, efter aftale

med ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, udtræder af den eksisterende låneaftale. Dette

kan f.eks. være tilfældet i en skilsmissesituation. Ejendomskreditgiver vil skulle fore-

tage en ny kreditværdighedsvurdering af den eller de tilbageværende forbrugere, som

forbliver debitorer for låneengagementet.

Det er med den foreslåede bestemmelse hensigten at sikre, at lovforslagets betingelser

i forhold til ejendommens kontantværdi m.v. ikke behøver at være opfyldt på det tids-

UDKAST

punkt, hvor en forbruger udtræder af den fælles låneaftale. Den foreslåede bestem-

melse er dermed en undtagelse til § 14, stk. 1, hvorefter lovforslagets betingelser skal

være opfyldt på ny for at en statsgaranti kan opretholdes i forbindelse med et ejerskifte.

Bestemmelsen i § 14, stk. 3, finder også anvendelse efter den 31. december 2028,

selvom der efter denne dato ikke kan indgås nye aftaler omfattet af ordningen, jf. den

foreslåede § 27.

Det følger af det foreslåede

§ 14, stk. 4,

at hvis låntageren indgår nye låneaftaler med

pant i ejendommen med prioritet forud for låneaftalen med statsgaranti efter denne lov,

eller hvis låntageren omlægger eksisterende foranstående låneaftaler med pant i ejen-

dommen, hvorved den statsgaranterede låneaftales prioritetsstilling forringes, skal

ejendomskreditgiveren sikre, at den statsgaranterede låneaftale ikke rykkes på en

måde, så den ligger ud over 80 pct. af ejendommens kontantværdi på det pågældende

tidspunkt.

Lovforslagets § 14, stk. 4, adresserer dermed foranstående, ikke-statsgaranterede lå-

neaftaler med pant i ejendommen.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at låntagere fortsat kan indgå nye eller om-

lægge eksisterende foranstående låneaftaler med pant i ejendommen, så længe der ikke

sker en forrykkelse af det statsgaranterede lån, som indebærer, at aftalen ikke længere

er inden for 80 pct. af boligejendommens eller andelsboligforeningsejendommens

kontantværdi på det pågældende tidspunkt.

Det er ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, der over for Finansiel Stabilitet skal kunne

fremlægge en ejendomsvurdering i overensstemmelse med § 10, stk. 2, som viser, at

grænsen på 80 pct. er overholdt i tilfælde, hvor ejendomskreditgiveren har samtykket

i en forringelse af prioritetsstillingen for den statsgaranterede låneaftale.

Det fremgår af det foreslåede

§ 14, stk. 5, 1. pkt.,

at ved skifte af ejendomskreditgiver,

jf. § 2, stk. 1, kan en eksisterende statsgaranti følge med låntageren under forudsætning

af, at den overtagende ejendomskreditgiver også er omfattet af lovforslagets § 2, stk.

1, og har indgået, eller senest på overtagelsestidspunktet indgår, en vilkårsaftale med

Finansiel Stabilitet, jf. § 11.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at statsgarantiordningen ikke bliver en barriere

for låntagere, som i det statsgaranterede låns løbetid ønsker at skifte ejendomskredit-

giver. Statsgarantien kan derfor opretholdes ved skifte af ejendomskreditgiver under

forudsætning af, at den overtagende ejendomskreditgiver er omfattet af personkredsen

UDKAST

i lovforslagets § 2, stk. 1, og har indgået, eller senest på overtagelsestidspunktet indgår,

en vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet.

Det fremgår derudover af det foreslåede

§ 14, stk. 5, 2. pkt.,

at den nye ejendomskre-

ditgiver ved aftaleindgåelsen med låntageren omfattes af reglerne i dette lovforslag.

Det betyder, at den nye ejendomskreditgiver skal leve op til samme regelsæt for igang-

værende statsgarantiforpligtelser som den oprindelige ejendomskreditgiver, og herun-

der blandt andet overholde de foreslåede bestemmelser om ejendomskreditgiverens

oplysningspligter m.v.

Det fremgår af det foreslåede

§ 14, stk. 6,

at hvis ejendomskreditgiveren overdrager en

statsgaranteret låneaftale efter denne lov til en anden ejendomskreditgiver, som er om-

fattet af § 2, stk. 1, skal der forinden være indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel

Stabilitet og denne anden ejendomskreditgiver, jf. § 11.

Bestemmelsen fastslår, at en statsgaranteret låneaftale

–

med forbehold for, hvad der i

øvrigt måtte være aftalt med låntageren

–

frit kan overdrages til andre ejendomskredit-

givere omfattet af personkredsen i § 2, stk. 1, idet det dog er nødvendigt af hensyn til

statsgarantiordningens administration samt beregning og indbetaling af garantiprovi-

sion m.v., at der forinden er indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel Stabilitet og den

nye ejendomskreditgiver.

I medfør af det foreslåede

§ 14, stk. 7,

kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler

om processen for overtagelse, ændring og transport af et statsgaranteret lån omfattet

af ordningen, herunder regler om, at ejendomskreditgiveren skal orientere Finansiel

Stabilitet om ændringer omfattet af stk. 1-6.

Af hensyn til Finansiel Stabilitets administration af ordningen kan Finansiel Stabilitet

have behov for at blive orienteret om ændringer omfattet af lovforslagets § 14, stk. 1-

Med bestemmelsen kan der blandt andet fastsættes nærmere regler om meddelelser til

Finansiel Stabilitet, når en ny køber af ejendommen bliver debitor på en statsgaranteret

låneaftale, eller en eksisterende forbruger udtræder. Der kan også fastsættes nærmere

regler om situationer, hvor låntageren omlægger eksisterende foranstående lån med

pant i ejendommen.

Til § 15

UDKAST

Det følger af det foreslåede

§ 15, stk. 1,

at ejendomskreditgivere, jf. § 2, stk. 1, som

har udstedt lån med statsgaranti efter denne lov, hvert kvartal skal sende en oversigt

over de statslige garantiforpligtelser på lånene pr. ultimo kvartalet til Finansiel Stabi-

litet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at Finansiel Stabilitet har mu-

lighed for løbende at administrere og overvåge status på låneaftaler med statsgaranti

efter ordningen, herunder statens risiko.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejendomskreditgivere kvartalsvist skal

fremsende oversigter med oplysninger om, hvilke lån ejendomskreditgiver har ud-

stedt efter ordningen i denne lov.

Det følger af det foreslåede

§ 15, stk. 2,

at vilkårsaftalen, jf. § 11, fastlægger hvilke

oplysninger, ejendomskreditgivere skal sende i medfør af stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes, at nærmere oplysninger om hvilke op-

lysninger og oversigter, som Finansiel Stabilitet løbende skal modtage for at admini-

strere ordningen bedst muligt, vil fremgå af vilkårsaftalen mellem ejendomskreditgi-

ver og staten ved Finansiel Stabilitet. Omfanget af oplysninger skal begrænses til det

nødvendige for at kunne administrere loven korrekt.

Til § 16

Det følger af det foreslåede

§ 16, stk. 1, 1. pkt.,

at ejendomskreditgivere, som har ud-

stedt lån med statsgaranti efter denne lov, årligt senest den 1. maj skal indsende en

ledelseserklæring til Finansiel Stabilitet vedrørende det foregående kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejendomskreditgivere, som har udstedt

lån med statsgaranti efter denne lov, skal sikre sig, at der udarbejdes en sådan ledel-

seserklæring, som fremsendes til Finansiel Stabilitet.

Det følger af det foreslåede

§ 16, stk. 1, 2. pkt.,

at ledelsen skal erklære sig om oplys-

ninger om hovedstolene og risiciene på lånene samt om beregningen af garantiprovi-

sion, jf. § 12.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at væsentlige faktorer som hovedstol

og risici på lån med statsgaranti samt provisionsberegninger har ledelsesmæssigt fo-

kus med henblik på at sikre korrekte oplysninger til Finansiel Stabilitet.

UDKAST

Det følger af det foreslåede

§ 16, stk. 1, 3. pkt.,

at ledelsen desuden skal erklære sig

om de foretagne ejendomsværdiansættelser og kreditværdighedsvurderinger foretaget

i forbindelse med nye statsgarantier i løbet af det foregående år.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at de oplysninger og vurderinger, som

ligger til grund for Finansiel Stabilitets udstedelse af garantier på vegne af staten, i

første omgang underlægges en kontrol af ejendomskreditgiver selv.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen skal erklære sig om, at ejen-

domskreditgiveren har udført kreditværdighedsvurderinger og værdiansættelse af

ejendomme i overensstemmelse med gældende lovgivning forud for udstedelse af lå-

neaftaler med statsgaranti efter denne lov.

Det følger af det foreslåede

§ 16, stk. 2,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler om erklæringen til Finansiel Stabilitet, jf. stk. 1, herunder om indholdet og

grundlaget for erklæringen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte de nær-

mere regler om, hvad ledelseserklæringen skal indeholde, hvad ledelsen skal erklære

sig om, og på hvilket grundlag erklæringen skal afgives.

Til § 17

Det følger af den foreslåede

§ 17, stk. 1,

at ejendomskreditgiveren efter anmodning

fra Finansiel Stabilitet skal indsende oplysninger om statsgaranterede låneaftaler og

låntagere, som er omfattet af statsgarantiordningen efter denne lov. Finansiel Stabili-

tet kan herunder anmode ejendomskreditgiveren om materialet, der ligger til grund

for kreditværdighedsvurderingen og ejendomsvurderingen, jf. § 10, stk. 1 og 2.

Med bestemmelsen sikres det, at ejendomskreditgivere har hjemmel i denne lov til at

videregive oplysninger om låntagerne til Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet skal ved sin anmodning iagttage almindelige forvaltningsretlige

principper, herunder proportionalitetsprincippet. Det indebærer, at Finansiel Stabili-

tet skal afveje Finansiel Stabilitets behov for at modtage oplysningerne for at kunne

administrere ordningen i medfør af loven over for ejendomskreditgiverens omkost-

ninger forbundet med at fremskaffe og indsende oplysningerne til Finansiel Stabili-

tet.

UDKAST

En anmodning om indsendelse af oplysninger kan eksempelvis være relevant, når en

låntager misligholder lånet, eller hvis Finansiel Stabilitet har grund til at tro, at vilkå-

rene for at udstede en statsgaranti til en låneaftale ikke var opfyldt på udstedelsestids-

punktet.

Med den foreslåede

§ 17, stk. 2, 1. pkt.,

skal ejendomskreditgiveren efter anmodning

fra Finansiel Stabilitet indsende en erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte

revisor.

Det følger af det foreslåede

§ 17, stk. 2, 2. pkt.,

at Finansiel Stabilitet fremsætter an-

modning om revisorerklæring i medfør af 1. pkt., når Finansiel Stabilitet under hen-

syntagen til ejendomskreditgivers udgifter hertil vurderer det nødvendigt at få den ge-

neralforsamlingsvalgte revisors vurdering af de i medfør af § 17, stk. 1, indsendte op-

lysninger eller af de forhold, som ledelseserklæringen i medfør af § 16 vedrører.

Dette indebærer, at Finansiel Stabilitet alene kan fremsætte en anmodning om revisor-

erklæring, hvis der i det konkrete tilfælde er særlige omstændigheder, der gør en revi-

sorerklæring nødvendig. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis der er mistanke

om, at ejendomskreditgiveren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller

mistanke om, at ejendomskreditgiveren ikke har foretaget en forsvarlig kreditværdig-

hedsvurdering eller ejendomsvurdering. I vurderingen af, om det kan anses for nød-

vendigt at indhente en revisorerklæring, skal proportionalitetsprincippet inddrages.

Der skal herunder tages hensyn til de omkostninger, som indhentelse af revisorerklæ-

ringen vil påføre ejendomskreditgiver. Der skal desuden tages hensyn til, at revisor

skal have kvalifikationer til at erklære sig om de forhold, der anmodes om.

Finansiel Stabilitet skal i medfør af det foreslåede

§ 17, stk. 2, 3. pkt.,

i sin anmodning

fastlægge hvilken slags erklæring, revisor skal afgive, hvad revisor skal erklære sig

om, samt på hvilket grundlag revisor skal erklære sig.

Finansiel Stabilitet skal dermed i anmodningen fastlægge hvilke handlinger, der for-

ventes at skulle foretages som grundlag for revisorerklæringen. Det kan for eksempel

være i hvilket omfang erklæringen kan baseres på stikprøver eller gennemgang af ejen-

domskreditgivers forretningsgange m.v., som ligger til grund for den pågældende

handling eller vurdering, eller om erklæringen skal baseres på gennemgang af enkelt-

stående engagementer. Finansiel Stabilitet skal i anmodningen desuden fastlægge,

hvilken grad af sikkerhed erklæringen skal afgives med.

Til § 18

UDKAST

Den foreslåede § 18 vedrører indhentelsen af dokumentation for, at udskiftningen af

olie- eller gasfyret har fundet sted, til brug for Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol

med ordningen.

Det følger af den foreslåede

§ 18, stk. 1,

at ejendomskreditgiveren senest 3 måneder

efter anmodning fra Finansiel Stabilitet skal indsende dokumentation for, at låntager

har foretaget udskiftning af olie- eller gasfyret med en varmepumpe, jf. § 22, stk. 1.

Finansiel Stabilitet fører stikprøvekontrol med, at låntagere omfattet af statsgaranti-

ordningen gennemfører udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe, og

at dette sker inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet

er anmeldt til tinglysning, jf. lovforslagets § 22, stk. 1.

Det er ejendomskreditgiverne, der varetager kommunikationen med låntagerne. Derfor

foreslås det, at indhentelse af dokumentation til brug for Finansiel Stabilitets stikprø-

vekontrol også sker via ejendomskreditgiverne. Udtages en låneaftale i forbindelse

med Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol, vil Finansiel Stabilitet anmode den pågæl-

dende ejendomskreditgiver om indhentelse af dokumentation for, at udskiftningen af

opvarmningskilde har fundet sted.

For at kunne overholde den foreslåede § 18, stk. 1, skal ejendomskreditgivere have

adgang til dokumentation for, at låntager har gennemført en udskiftning af opvarm-

ningskilde. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

4, stk. 3, 2. pkt., hvoraf det følger, at det skal fremgå af låneaftalen, at låntager skal

indsende dokumentation for udskiftningen til ejendomskreditgiver, når denne anmoder

herom. Herved forpligtes låntager til at indsende dokumentation for udskiftningen til

ejendomskreditgiver.

Det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse straks i tilfælde, hvor låntager ikke med-

virker til at dokumentere, at udskiftningen af olie- eller gasfyret er gennemført, jf. lov-

forslagets § 23, stk. 1, nr. 5.

Tilfældet med låntagers manglende medvirken til at dokumentere udskiftningen er

nærmere behandlet nedenfor under bemærkningerne til det foreslåede § 23, stk. 1, nr.

5, hvortil der henvises.

Ejendomskreditgiveren har opfyldt den foreslåede § 18, stk. 1, når ejendomskreditgi-

veren enten har indhentet og videresendt dokumentationen til Finansiel Stabilitet, eller

når ejendomskreditgiveren har forsøgt at indhente dokumentationen fra låntageren.

Ejendomskreditgiveren skal rykke låntager for svar og klart angive i anmodningen om

UDKAST

dokumentation, at låntagers manglende indsendelse af dokumentation kan medføre, at

lånet forfalder til indfrielse, jf. det foreslåede stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter den foreslåede § 1, stk. 3, efter forhandling med klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætte, at statsgarantiordningen også kan omfatte

udskiftning af olie- eller gasfyret med andre opvarmningskilder end en varmepumpe.

Der henvises til bestemmelsen og bemærkninger hertil. Udvides ordningen efter den

foreslåede § 1, stk. 3, vil der skulle indsendes dokumentation for, at låntager har fore-

taget udskiftning af olie- eller gasfyret med den anden opvarmningskilde.

Det følger af den foreslåede

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

at ejendomskreditgiveren efter mod-

tagelse af en anmodning efter stk. 1 hurtigst muligt skal søge dokumentationen ind-

hentet fra låntageren.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 1, hvoraf det følger, at

ejendomskreditgiveren skal indsende dokumentationen inden for 3 måneder, og det

foreslåede stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., hvoraf det følger, at låntageren skal have en rimelig

frist til at indsende dokumentationen, og at ejendomskreditgiveren skal rykke for do-

kumentationen i de tilfælde, hvor låntageren ikke besvarer ejendomskreditgiverens

første henvendelse.

Opfyldelsen af den samlede § 18 kræver, at ejendomskreditgiveren hurtigst muligt ef-

ter modtagelsen af anmodningen fra Finansiel Stabilitet sørger for selv at anmode lån-

tageren om dokumentationen. Ejendomskreditgiverens henvendelse til låntageren skal

ske skriftligt.

Det følger af den foreslåede

§ 18, stk. 2, 2. pkt.,

at ejendomskreditgiveren skal sikre,

at låntageren får en rimelig frist til indsendelsen af dokumentationen.

Bestemmelsen skal ses i lyset af de konsekvenser, som det kan have for låntageren,

hvis låntageren ikke medvirker til at dokumentere, at udskiftningen har fundet sted, jf.

lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 5.

En rimelig frist indebærer, at låntagere som minimum bør få tre uger til at besvare

anmodningen.

Det følger af den foreslåede

§ 18, stk. 2, 3. pkt.,

at ejendomskreditgiveren skal rykke

låntageren i tilfælde, hvor låntageren ikke besvarer ejendomskreditgiverens første an-

modning om dokumentation.

UDKAST

Bestemmelsen skal ses i lyset af de konsekvenser, som det kan have for låntageren,

hvis låntageren ikke medvirker til at dokumentere, at udskiftningen har fundet sted, jf.

lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 5.

Ejendomskreditgiveren skal også i rykkerskrivelsen give låntageren en rimelig frist til

at besvare anmodningen. Rykkeren skal sendes skriftligt.

Det følger af den foreslåede

§ 18, stk. 2, 4. pkt.,

at ejendomskreditgiveren anmodninger

til låntageren klart skal angive konsekvenserne af, at låntager ikke indsender doku-

mentationen, jf. § 23, stk. 1, nr. 5.

Det skal således klart fremgå af ejendomskreditgiverens første anmodning om doku-

mentation og eventuelle senere rykkerskrivelser, at hvis låntageren ikke medvirker til

at indsende dokumentation for, at låntageren har foretaget udskiftningen af sit olie-

eller gasfyr, vil det statsgaranterede lån forfalde til indfrielse straks, jf. lovforslagets §

23, stk. 1, nr. 5.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at låntager er bekendt med de konsekvenser,

som det kan have, hvis låntager ikke dokumenterer at have gennemført en udskiftning

af opvarmningskilde i forbindelse med Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol.

Til § 19

Det følger af den foreslåede

§ 19,

at ordningen i medfør af denne lov administreres af

Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være Finansiel Stabilitet, der administrerer

ordningen, herunder behandling af ansøgninger, udstedelse af statsgarantier samt over-

vågning og rapportering om anvendelse af ordningen. At Finansiel Stabilitet admini-

strerer ordningen på vegne af staten, betyder også, at Finansiel Stabilitet sikrer rettidig

udbetaling til ejendomskreditgivere under garantien.

Finansiel Stabilitets etablering, formål m.v. er reguleret i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovens kapitel 12. Det følger af lovens

§ 61, stk. 3, at forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen (offentligheds-

loven) og arkivloven ikke finder anvendelse for Finansiel Stabilitet. De beføjelser, som

Finansiel Stabilitet tildeles med det foreliggende lovforslag, ændrer ikke ved den nu-

værende ordning, hvorefter Finansiel Stabilitet ikke er omfattet af de nævnte love.

UDKAST

Finansiel Stabilitet skal dog i relevant omfang overholde almindelige forvaltningsret-

lige principper om f.eks. proportionalitet, ligebehandling, inhabilitet og forbuddet mod

at sætte skøn under regel, ligesom Finansiel Stabilitet skal kunne begrunde sine be-

slutninger, jf. de specielle bemærkninger til § 61, stk. 3, i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling),

A, L100 som fremsat. Dette gælder også i forhold til Finansiel Stabilitets administra-

tion af den foreslåede ordning.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at kapitel 9 i lov om finansiel

virksomhed om videregivelse af fortrolige oplysninger finder anvendelse på bestyrel-

sesmedlemmer, direktører, revisorer og øvrige ansatte i Finansiel Stabilitet.

Det bemærkes, at Finansiel Stabilitet i medfør af § 61, stk. 7, i lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder er undtaget for reglerne om oplysnings-

pligt og indsigtsret i artikel 13-15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-

handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om

ophævelse af direktiv 95/46/EF. Undtagelsen finder dog ikke anvendelse på den fore-

slåede statsgarantiordning, jf. § 61, stk. 7, jf. stk. 8, i lov om restrukturering og afvik-

ling af visse finansielle virksomheder, da formålet med behandling af personoplysnin-

ger i forbindelse med ordningen ikke er restrukturering og afvikling af finansielle virk-

somheder.

Til § 20

Det foreslås i

§ 20, stk. 1,

at omkostninger til ordningen, herunder udbetalinger efter

de udstedte garantier, i første omgang afholdes af de modtagne garantiprovisioner.

Omkostninger herudover afholdes af staten.

For ejendomskreditgiveren vil statsgarantien udgøre en eksponering garanteret af en

medlemsstats centralregering, jf. art. 235, stk. 3, jf. art. 114, stk. 4, i kapitalkravsfor-

ordningen.

Et eventuelt overskud fra ordningen efter betaling af omkostninger til ordningen og

udbetalinger efter de udstedte garantier tilfalder staten.

Af det foreslåede

§ 20, stk. 2,

fremgår, at Finansiel Stabilitets egenkapital ikke hæfter

for aktiviteterne i medfør af denne lov.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse medfører, at det ikke vil være Finansiel Stabilitet, som

hæfter for eventuelle tab på garantier udstedt i medfør af loven, men derimod staten,

som hæfter endeligt for aktiviteter i medfør af loven.

Af det foreslåede

§ 20, stk. 3,

fremgår, at Finansiel Stabilitet kan yde kredit til staten

til brug for ordningen.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet kan yde kredit til staten,

f.eks. hvis administrationen af ordningen overstiger garantiprovisionerne eller ved ud-

betalinger under de enkelte garantier, så der ikke skal anmodes om udbetaling fra sta-

ten hver gang.

Til § 21

Det foreslås i

§ 21,

at Finansiel Stabilitet i sit regnskab skal medtage oplysninger om

status på anvendelse af ordningen og udgifterne hertil.

Af Finansiel Stabilitets regnskab vil oplysninger om anvendelse af ordningen, herun-

der oplysninger om modtagne garantiprovisioner og udbetalinger efter garantierne,

fremgå. Ordningen vil ikke have en resultatmæssig påvirkning af Finansiel Stabilitets

regnskab, da ordningen etableres på statens regning og risiko. Overskydende garanti-

provision vil således blive modsvaret af en forpligtelse over for staten, og udbetalinger

efter garantien modsvares af et krav på staten.

Til § 22

Det foreslås i

§ 22, stk. 1,

at Finansiel Stabilitet skal føre stikprøvekontrol med, at

låntagere omfattet af ordningen gennemfører udskiftningen af olie- eller gasfyret med

en varmepumpe inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for

lånet er anmeldt til tinglysning.

Finansiel Stabilitet administrerer den foreslåede ordning om statsgaranti på vegne af

den danske stat, jf. lovforslagets § 19. Lovforslaget fastsætter en række betingelser for

ordningen, ligesom lovforslaget også angiver en række konsekvenser i tilfælde, hvor

betingelserne ikke overholdes.

Med det foreslåede § 22, stk. 1, vil det udtrykkeligt fremgå, at Finansiel Stabilitet skal

føre stikprøvekontrol med, om låntagere omfattet af ordningen gennemfører udskift-

ningen af deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Formålet med ordningen er at

sikre bedre lånemuligheder for låntagere, der ønsker at udskifte deres olie- eller gasfyr.

Lån omfattet af ordningen ydes med henblik på at gennemføre en sådan udskiftning,

UDKAST

jf. lovforslagets § 1. Ordningen forudsætter således, at der sker en udskiftning af op-

varmningskilden, og i de tilfælde, hvor udskiftningen ikke gennemføres inden for 12

måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning,

vil lånet forfalde til indfrielse, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4.

Erhvervsministeren kan efter det foreslåede § 1, stk. 3, efter forhandling med klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætte, at statsgarantiordningen også kan omfatte

udskiftning af olie- eller gasfyret med andre opvarmningskilder end en varmepumpe.

Der henvises til bestemmelsen og bemærkningerne hertil. Udvides ordningen efter den

foreslåede § 1, stk. 3, vil Finansiel Stabilitet også føre stikprøvekontrol med, at lånta-

gere omfattet af ordningen har gennemført udskiftningen af olie- eller gasfyret med

den nye opvarmningskilde.

Det lån, som omfattes af ordningen, vil blive aftalt og ydet forinden selve gennemfø-

relsen af udskiftningen af opvarmningskilde. Der er således ikke ved lånets tilblivelse

etableret sikkerhed for, at udskiftningen faktisk vil blive gennemført. Netop dette tids-

mæssige perspektiv i sagsbehandlingen nødvendiggør en form for kontrol.

Den kontrol, som Finansiel Stabilitet vil udføre i medfør af den foreslåede § 22, stk. 1,

udgør en stikprøvekontrol. Finansiel Stabilitet vil som led i stikprøvekontrollen sikre

dokumentation for, at udskiftningen af opvarmningskilde er gennemført. Stikprøve-

kontrollen vil omfatte en mindre andel af de låneaftaler, som er omfattet af ordningen.

Stikprøvekontrollen skal som udgangspunkt gennemføres årligt og kan være risikoba-

seret.

Det er i relation til anvendelsen af den foreslåede ordning ejendomskreditgiveren, som

varetager kommunikationen med låntageren. Dette er tilfældet både i forbindelse med

ansøgningen om statsgaranti og betaling af garantiprovision m.v. Det vil også være

tilfældet i forbindelse med Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol efter den foreslåede

bestemmelse.

Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol efter den foreslåede bestemmelse vil bestå i at

modtage dokumentation for, at låntagere med lån omfattet af ordningen har gennem-

ført den udskiftning af opvarmningskilde, som ligger til grund for, at ordningen er

anvendt. Dokumentationen vil blive indhentet via den ejendomskreditgiver, som stats-

garantien er stillet til.

Finansiel Stabilitet vil således udtage en mindre andel af de statsgarantier, som er stil-

let efter ordningen, og anmode de ejendomskreditgivere, som statsgarantien er stillet

til, om at indhente dokumentation for udskiftningen hos de pågældende låntagere.

UDKAST

En ejendomskreditgiver skal efter anmodning fra Finansiel Stabilitet indhente doku-

mentation fra låntager for udskiftningens gennemførelse, jf. lovforslagets § 18, stk. 1.

Ejendomskreditgiveren skal herefter indsende dokumentationen til Finansiel Stabilitet.

Lovforslagets § 18, stk. 1, udgør en del af grundlaget for, at Finansiel Stabilitet kan

gennemføre stikprøvekontrollen med ordningen som foreslået i § 22, stk. 1.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets stikprøve-

kontrol samt nærmere regler om låntagers dokumentation for udskiftningen, jf. det fo-

reslåede stk. 3.

Det foreslås i

§ 22, stk. 2,

at Finansiel Stabilitet skal meddele ejendomskreditgiveren

og told- og skatteforvaltningen, hvis Finansiel Stabilitet bliver bekendt med tilfælde,

hvor en låntager omfattet af ordningen ikke har gennemført udskiftningen af olie- eller

gasfyret med en varmepumpe inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til

sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning, jf. § 23, stk. 1, nr. 4.

Oplysningen er relevant at videregive til ejendomskreditgiveren, da manglende ud-

skiftning indebærer, at ejendomskreditgiveren skal kræve det statsgaranterede lånbe-

løb indfriet straks, jf. det foreslåede § 23, stk. 2.

Oplysningen er relevant at videregive til Skatteforvaltningen, som vil skulle føre kon-

trol med den tinglysningsafgiftsfritagelse for pant til sikkerhed for lån til udskiftning

af olie- og gasfyr i helårsboliger, som udgør en del af den politiske aftale

”Klimaaftale

om grøn strøm og varme 2022”,

jf. pkt. 2.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse omfatter de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet bliver be-

kendt med, at låntager ikke har foretaget udskiftning af sin opvarmningskilde.

Bestemmelsen omfatter i relation til told- og skatteforvaltningen også de tilfælde, hvor

låntager ikke medvirker til at dokumentere udskiftningen, og hvor der således må være

en formodning om, at udskiftningen ikke har fundet sted, jf. det foreslåede § 23, stk.

1, nr. 5. Ejendomskreditgivere er i medfør af bestemmelsen allerede bekendt med så-

danne tilfælde, da det er ejendomskreditgiveren, som indhenter dokumentationen hos

låntager.

Videregivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen vil omfatte oplysninger om dato

og løbenummeret på pantet samt oplysninger om den manglende udskiftning af op-

varmningskilde.

UDKAST

I det omfang der sker en behandling af personoplysninger, herunder videregivelse af

personoplysninger, vil det ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og da-

tabeskyttelsesforordningen.

Erhvervsministeren kan efter det foreslåede § 1, stk. 3, efter forhandling med klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætte, at statsgarantiordningen også kan omfatte

udskiftning af olie- eller gasfyret med andre opvarmningskilder end en varmepumpe.

Der henvises til bestemmelsen og bemærkningerne hertil. Udvides ordningen efter den

foreslåede § 1, stk. 3, vil Finansiel Stabilitet give meddelelse til Skatteforvaltningen i

medfør af det foreslåede § 22, stk. 2, hvis Finansiel Stabilitet bliver bekendt med til-

fælde, hvor en låntager omfattet af ordningen ikke har gennemført udskiftningen af

olie- eller gasfyret med den anden opvarmningskilde.

Det foreslås i

§ 22, stk. 3,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Fi-

nansiel Stabilitets stikprøvekontrol efter stk. 1 samt nærmere regler om dokumenta-

tion for udskiftningen.

Erhvervsministeren kan således på baggrund heraf fastsætte regler om bl.a. tidspunktet

og processen for stikprøvekontrollen, omfanget af stikprøvekontrollen og en evt. af-

rapportering herom m.v. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om doku-

mentation for udskiftningen, herunder regler om type af dokumentation samt i hvor

lang en periode, låntager skal opbevare dokumentation for udskiftningen.

Til § 23

Lovforslagets § 23 angiver en række tilfælde, hvor det statsgaranterede lån omfattet af

ordningen forfalder til indfrielse.

Det foreslås i

§ 23, stk. 1, nr. 1,

at det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse straks,

hvis forbrugeren tager den pågældende boligejendom i brug til andre formål end bo-

ligejendom.

§ 23, stk. 1, nr. 1, omfatter alene forbrugere med lån omfattet af ordningen til brug for

udskiftning af et olie- eller gasfyr i sin boligejendom.

En boligejendom udgør en ejerbolig, hvor mindst 80 pct. af ejendommens samlede

bruttoetageareal kan henføres til ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”, jf. §

5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer”. Der henvises

til lov-

forslagets § 1, stk. 1, 2. pkt., og bemærkningerne hertil.

UDKAST

Formålet med § 23, stk. 1, nr. 1, er at sikre, at der ikke ydes statsgaranterede lån i

medfør af den foreslåede ordning i relation til ejendomme, som forbrugeren anvender

til andet end boligejendom. Ejendommen skal således kunne henføres til ejendomska-

tegorien

”ejerboliger til helårsbrug”

i hele den periode, hvor det statsgaranterede lån

løber.

Det forhold, at det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse straks, følger direkte af

den foreslåede bestemmelse, men skal af hensyn til låntageren også fremgå af den lå-

neaftale, som indgås mellem ejendomskreditgiveren og låntageren, jf. § 4, stk. 3, 3.

pkt. Ejendomskreditgiverens mulighed for at reagere på dette aftalevilkår har sammen-

hæng med ejendomskreditgiverens almindelige gode kundekendskab. For så vidt an-

går selve statsgarantien består denne uændret i den periode, hvor inddrivelsesproces-

sen pågår. Garantien kan således ikke bortfalde i denne situation, så længe låntager har

en forpligtelse i henhold til det statsgaranterede lån over for ejendomskreditgiver.

Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, nr. 1, er i øvrigt ikke til hinder for, at ejen-

domskreditgiveren giver afkald på statsgarantien og i stedet aftaler med låntageren, at

der skal indgås en ny låneaftale uden statsgaranti.

Det foreslås endvidere i

§ 23, stk. 1, nr. 2,

at det statsgaranterede lån forfalder til ind-

frielse straks, hvis forbrugeren får tilladelse til at anvende boligejendommen som

fleksbolig, jf. § 41 a i lov om planlægning.

§ 23, stk. 1, nr. 2, omfatter alene forbrugere med lån omfattet af ordningen til brug for

udskiftning af et olie- eller gasfyr i sin boligejendom.

Fritidshuse er ikke omfattet af den foreslåede statsgarantiordning, jf. lovforslagets § 1,

stk. 1. Det er boligejendomme med tilladelse som fleksbolig, jf. § 41 a i lov om plan-

lægning, heller ikke, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Dette gælder i hele låneperioden. Derfor foreslås det, at lånet skal forfalde i tilfælde,

hvor forbrugeren opnår tilladelse til at anvende den pågældende boligejendom som

fleksbolig.

Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det forhold, at det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse straks, hvis forbrugeren

få tilladelse til at anvende boligejendommen som fleksbolig, følger direkte af den fo-

reslåede bestemmelse, men skal af hensyn til låntageren også fremgå af den låneaftale,

UDKAST

som indgås mellem ejendomskreditgiveren og låntageren, jf. § 4, stk. 3, 3. pkt. Ejen-

domskreditgiverens mulighed for at reagere på dette aftalevilkår har sammenhæng

med ejendomskreditgiverens almindelige kundekendskab. For så vidt angår selve

statsgarantien består denne uændret i den periode, hvor inddrivelsesprocessen pågår.

Den foreslåede bestemmelse er i øvrigt ikke til hinder for, at ejendomskreditgiveren

giver afkald på statsgarantien og i stedet aftaler med låntageren, at der skal indgås en

ny låneaftale uden statsgaranti.

Det foreslås i

§ 23, stk. 1, nr. 3,

at det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse straks,

hvis en andelsboligforeningsejendom omfattet af lovens § 1, stk. 2, tages i brug til

andre formål end som andelsboligforening.

§ 23, stk. 1, nr. 3, omfatter alene andelsboligforeninger med lån omfattet af ordningen.

Om den nærmere afgrænsning af begrebet andelsboligforening henvises til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 1, stk. 2, og det her anførte om ejendomskategoribe-

kendtgørelsen. Det følger af § 4, stk. 3, i ejendomskategoribekendtgørelsen, at i ejen-

domme med mindst 13 beboelseslejligheder omfattes ejendommens lokaler, der er ud-

lejet til andet end beboelse, af ejendomskategorien

”private andelsboliger”.

Formålet med § 23, stk. 1, nr. 3, er at sikre, at andelsboligforeningsejendomme omfat-

tet af ordningen kan

henføres til ejendomskategorien ”private andelsboliger”

i hele den

periode, hvor det statsgaranterede lån løber.