Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 33
Offentligt
26.01.2023
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del - Bilag 33
Offentligt
Til erhvervsudvalget
I Dansk Design Center har vi med stor interesse noteret, at regeringen efterspørger
mere nysgerrighed, flere ideer og nye vinkler på gamle problemer, hvis vi skal fastholde
og udvikle vores velfærdssamfund, så det ikke mister vitalitet og kvalitet, og drukner i
regler og bureaukrati.
Som en almennyttig fond delvist finansieret via Erhvervsministeriet arbejder vi for, at
Danmarks stærke kompetencer inden for design fortsat videreudvikles og kommer virk-
somhederne til gavn.
Dansk design er en styrkeposition og den globale respekt omkring dansk design stiller
erhvervslivet stærkt, når det kommer til at skabe fremtidens bæredygtige produkter og
tjenester. Mange virksomheder har taget designernes tilgang til formgivning til sig som
en bredere tilgang til innovation og udvikling. Det gælder ikke mindst ifht. den grønne
omstilling. Vi har netop gennemført en undersøgelse (Design Delivers Green) sammen
DI, der viser, at danske virksomheder efterlyser designkompetencer som kundeforstå-
else og materialeforståelse for at komme i mål med den grønne omstilling.
Op til 80 pct. af et produkts miljøbelastning afgøres i designfasen. Men omstillingen
kræver ikke kun gentænkning af materialer, produktionsprocesser og produktets efter-
liv. I Dansk Design Center har vi sammen med danske virksomheder erfaret, at den en-
kelte virksomheds succes afhænger af samspillet med aktører i hele værdikæden. De-
sign kan her understøtte, at aktørerne sammen opnår indsigt i udfordringer, identificerer
muligheder og tester nye samarbejdsformer, der skaber mere cirkulære forretningsmo-
deller.
I Dansk Design Center samarbejder vi hvert år med flere hundrede danske virksomheder
om at anvende design i den grønne omstilling. Vi vil med denne henvendelse gerne stille
vores viden og erfaringer til rådighed i det arbejde, der forestår med bl.a. en ny globali-
seringsstrategi og udvikling af danske erhvervsmæssige styrkepositioner – herunder
den grønne omstilling.
Såfremt det er muligt at få foretræde for udvalget, vil vi meget gerne dele vores erfarin-
ger på området.
Med venlig hilsen
Camilla Haustrup Hermansen
Bestyrelsesformand
DDC København
Bryghuspladsen 8
BLOX, 2. sal
DK-1473
København K
DDC Kolding
Sdr. Havnegade 7
Pakhuset
DK–6000
Kolding
CVR: 36994126
ddc.dk
Christian Bason
Adm. direktør, Dansk Design Center
Vedlagt bilag: Om Dansk Design Center
1/2