ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 3
Offentligt

December 2022

— 8/2022

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Statens

kommercialisering

af opfindelser og

investeringer i

virksomheder

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

8/2022

Beretning om

statens kommercialisering af

opfindelser og investeringer

i virksomheder

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2022

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i april 2023.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

http://www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-788-0

ISBN online 978-87-7434-789-7

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om statens kommercialisering af

opfindelser og investeringer i virksomheder

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, i hvilket om-

fang det danske samfund får økonomisk andel i kommercialiseringen af

resultater, der er frembragt af forskningsinstitutioner og virksomheder,

som staten støtter.

En del af de offentlige forskningsinstitutioners resultater kommercialise-

res, fx når nye opfindelser og nye teknologier patenteres, og rettigheder-

ne efterfølgende sælges til virksomheder mv. Gennem statslige fonde yder

staten økonomisk støtte, finansiering mv. til udviklingsprojekter og virk-

somheder.

Undersøgelsen omhandler Københavns Universitet og Danmarks Tekniske

Universitet (DTU), der i perioden 2010-2021 har frembragt ca. hver anden

statsstøttede opfindelse, og Vækstfonden under Erhvervsministeriet, der

som den eneste fond opkræver en andel af et eventuelt afkast af sine inve-

steringer i danske virksomheder.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Københavns Universi-

tet og DTU samt Vækstfonden har sikret, at det danske samfund får

økonomisk andel i den kommercielle udnyttelse af opfindelser, nye

teknologier og innovative løsninger, som er støttet med offentlige

midler.

Statsrevisorerne har hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:

•

Københavns Universitet og DTU har og følger tilfredsstillende forret-

ningsgange, der understøtter, at opfindelser udnyttes kommercielt.

•

Vækstfonden har og følger tilfredsstillende forretningsgange og har en

investeringspraksis, der fremmer kommerciel udnyttelse af nye tekno-

logier og innovative løsninger og sikrer, at fonden får et eventuelt af-

kast af sine investeringer.

12. december 2022

Troels Lund Poulsen

Leif Lahn Jensen

Mette Abildgaard

Sophie Løhde

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Statsrevisorernes bemærkning

•

Forskningsinstitutioner har i perioden 2010-2021 frembragt 5.068 op-

findelser, afsendt 1.845 patentansøgninger, indgået 1.670 salgs-, licens-

og optionsaftaler og oprettet 242 nye forskningsbaserede spinout-virk-

somheder. Dette har samlet givet bruttoindtægter for ca. 493 mio. kr.

til forskningsinstitutionerne.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

...........................................................................

2. Forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af opfindelser

..............................

2.1. Københavns Universitets og DTU’s kommercialisering af opfindelser –

gennemgang af forretningsgange og praksis

.....................................................................

3. Kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved

statslig investering i virksomheder med vækstpotentiale

...........................................

3.1. Vækstfondens formålsopfyldelse og opnåelse af et eventuelt afkast ved

investering i virksomheder

.........................................................................................................

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

.....................................................................................................

Bilag 2. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 3. Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser

.........

Bilag 4. Ordliste

...................................................................................................................................................

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 19. Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet og § 8. Erhvervsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Jesper Petersen: august 2021 -

Ane Halsboe-Jørgensen: juni 2019 - august 2021

Tommy Ahlers: maj 2018 - juni 2019

Søren Pind: november 2016 - maj 2018

Ulla Tørnæs: februar 2016 - november 2016

Esben Lunde Larsen: juni 2015 - februar 2016

Sofie Carsten Nielsen: februar 2014 - juni 2015

Morten Østergaard: oktober 2011 - februar 2014

Charlotte Sahl-Madsen: februar 2010 - oktober 2011

Helge Sander: november 2001 - februar 2010

Erhvervsministeriet:

Simon Kollerup: juni 2019 -

Rasmus Jarlov: juni 2018 - juni 2019

Brian Mikkelsen: november 2016 - juni 2018

Beretningen har i udkast været forelagt Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet, herunder Københavns Universitet og DTU, og

Erhvervsministeriet, herunder Vækstfonden, hvis bemærkninger

i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Opfindelse

1. Den danske stat bidrager økonomisk til udviklingen af ny forskning, der kan blive til

kommercielle succeser, og til innovative forskningsbaserede virksomheder. Staten

bidrager fx til finansieringen af universiteternes patentering af teknologiske opfindel-

ser til vindmølleindustrien, udviklingen af nye vacciner eller med kapitaltilskud til nye

danske iværksættervirksomheder, der udvikler og sælger avanceret robotteknologi.

Hvis opfindelser eller virksomheder genererer et økonomisk overskud på baggrund

af offentlig kapital, har staten i særlige situationer mulighed for at kræve en andel af

overskuddet.

Denne beretning handler om forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af op-

findelser og om statslige støtte- og finansieringsordningers investeringer i virksom-

heder.

2. I undersøgelsen indgår Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet

(herefter DTU), der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, samt Vækst-

fonden, der hører under Erhvervsministeriet. De 2 universiteter er valgt, da de i perio-

den 2010-2021 samlet har stået for cirka hver anden frembragte opfindelse og for ca.

af de samlede bruttoindtægter på tværs af offentlige forskningsinstitutioner.

Vækstfonden er valgt på grund af fondens økonomiske væsentlighed, og fordi fonden

som den eneste offentlige støtte- og finansieringsordning opkræver en andel af et

eventuelt afkast genereret på baggrund af den finansiering, som fonden har bidraget

med.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om udvalgte offentlige forskningsinsti-

tutioner og finansieringsordninger sikrer, at opfindelser, nye teknologier og innovative

løsninger nyttiggøres for det danske samfund ved kommerciel udnyttelse, og om sta-

ten får en fortjeneste/et afkast i forbindelse med den kommercielle udnyttelse. Vi be-

svarer følgende spørgsmål i undersøgelsen:

Har Københavns Universitet og DTU, der hører under Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, sikret, at opfindelser frembragt på baggrund af offentlige midler nyt-

tiggøres for det danske samfund ved kommerciel udnyttelse, og sikret, at univer-

siteterne får en fortjeneste herfra?

•

Har Vækstfonden, der hører under Erhvervsministeriet, sikret en investerings-

praksis, der fremmer kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løs-

ninger, og sikret, at fonden får andel i et eventuelt afkast af sine investeringer?

•

Rigsrevisionen anvender be-

grebet opfindelse ud fra den

definition, der kan udledes af

patentretten. Dvs. at en opfin-

delse skal:

•

være industriel anvendelig

•

være ny (have nyheds-

værdi)

•

have opfindelseshøjde

•

være beskrivelig og repro-

ducerbar.

Ovenstående er udledt af lov-

bekendtgørelse nr. 90 af 29.

januar 2019

–

bekendtgørelse

af patentloven, § 1, stk. 1, § 2,

stk. 1, og § 8, stk. 2.

Kommercialisering af

opfindelser

Ved kommercialisering af op-

findelser forstår Rigsrevisio-

nen en erhvervsmæssig nyt-

tiggørelse af patenterbare op-

findelser. Kommercialiserin-

gen kan fx ske ved salg af pa-

tenter og ved indgåelse af li-

censaftaler med private virk-

somheder.

Kommercialisering af forsk-

ning og opfindelser kaldes og-

så

”teknologioverførsel” og

”tech transfer/tech trans”.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Introduktion og konklusion

Ud over besvarelsen af ovenstående spørgsmål redegøres der i beretningen også for

omfanget af forskningsinstitutioners generelle kommercialisering af opfindelser i pe-

rioden 2010-2021. Beretningen indeholder endvidere en kortlægning af aktive offent-

lige støtte- og finansieringsordninger med angivelse af, om ordningerne har mulighed

for at få andel i et eventuelt afkast, der er genereret på baggrund af, at ordningen har

givet støtte til en virksomhed eller har finansieret/investeret i en virksomhed.

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i januar 2022 på baggrund af en anmod-

ning fra Statsrevisorerne, jf. bilag 1.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Københavns Universitet og DTU, under Uddannelses- og Forskningsministe-

riet, samt Vækstfonden, under Erhvervsministeriet, har sikret, at opfindel-

ser, nye teknologier og innovative løsninger nyttiggøres for det danske sam-

fund ved kommerciel udnyttelse, og sikret, at staten får andel i fortjene-

sten/afkastet som muliggjort i de respektive lovgrundlag.

Forskningsinstitutioner patenterer og kommercialiserer opfindelser

I perioden 2010-2021 har forskere fra offentlige forskningsinstitutioner frembragt 5.068

opfindelser. Forskningsinstitutionerne har i samme periode afsendt 1.845 patentansøg-

ninger, indgået 1.670 salgs-, licens- og optionsaftaler og oprettet 242 nye forskningsba-

serede spinout-virksomheder. Dette har samlet medført bruttoindtægter for i alt ca.

493 mio. kr. til forskningsinstitutionerne.

Københavns Universitet og DTU har sikret, at opfindelser frembragt på baggrund

af offentlige midler er søgt nyttiggjort for det danske samfund ved kommerciel ud-

nyttelse

Undersøgelsen viser, at Københavns Universitet og DTU har tilfredsstillende forretnings-

gange, der understøtter, at opfindelser kan udnyttes kommercielt.

Undersøgelsen viser videre, at Københavns Universitet også har fulgt sine forretnings-

gange tilfredsstillende, og at DTU overordnet set har fulgt sine forretningsgange tilfreds-

stillende i de sager, Rigsrevisionen har gennemgået.

Vækstfonden har sikret en investeringspraksis, der fremmer kommerciel udnyt-

telse af nye teknologier og innovative løsninger, og sikret, at fonden opnår et even-

tuelt afkast af sine investeringer

Undersøgelsen viser, at Vækstfonden har tilfredsstillende forretningsgange, der under-

støtter, at fondens investeringer medfører kommerciel udnyttelse af nye teknologier

og innovative løsninger. Herudover har Vækstfonden også tilfredsstillende forretnings-

gange, der understøtter, at fonden får et eventuelt afkast af sine investeringer i virk-

somheder, samt tilfredsstillende forretningsgange, der understøtter, at fondens inve-

steringer er i overensstemmelse med fondens lovfastsatte formål. Undersøgelsen viser

videre, at Vækstfonden på tilfredsstillende vis har fulgt sine forretningsgange i praksis

i de sager, som Rigsrevisionen har gennemgået.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved statslig investering i virksomheder med vækstpotentiale.. Kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved statslig investering i virksomheder med vækstpotentiale

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

4. Baggrunden for undersøgelsen er en anmodning fra Statsrevisorerne fra november

2021. I bilag 1 fremgår Statsrevisorernes spørgsmål med angivelse af, i hvilke afsnit

spørgsmålene bliver besvaret.

Patent og rettigheder

Når en opfindelse patenteres,

får patentindehaveren rettig-

heder til opfindelsen, som om-

tales intellektuelle rettigheder

(IPR

–

intellectual property

rights).

Det følger fx af patentloven, at

ved opnåelse af patentretlig

beskyttelse af en opfindelse,

opnås der:

•

eneret til at udnytte opfin-

•

eneret til at fremstille, ud-

Det fremgår af Statsrevisorernes anmodning, at der ønskes en undersøgelse af offent-

ligt støttede opfindelsers patentering og kommercielle udnyttelse og af offentlige støt-

te- og finansieringsordningers indfrielse af formål og opnåelse af fortjeneste/afkast.

Patentering og kommerciel udnyttelse af opfindelser frembragt via of-

fentlige midler

delsen erhvervsmæssigt

5. Den offentlige sektor initierer og udfører en betydelig del af den samlede forskning

og udvikling i Danmark. En del af de offentlige forskningsinstitutioners forskning ud-

mønter sig i kommercielle resultater. Det sker fx, når universiteter via forskning frem-

bringer nye opfindelser, der kan patenteres og efterfølgende kommercialiseres ved

salg og licensering af rettigheder til opfindelsen

–

enten til eksisterende virksomheder

eller til nye såkaldte spinout-virksomheder.

Offentlige forskningsinstitutioners kommercialisering af opfindelser har siden 1999

været reguleret af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (lov nr. 347

af 2. juni 1999 med efterfølgende ændringer). Lovens formål er at sikre, at offentlige

forskningsresultater nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyt-

telse. Loven giver institutionerne mulighed for at overtage rettighederne til forskeres

frembragte opfindelser, og loven forpligter også institutionerne til aktivt at forsøge at

udnytte disse rettigheder kommercielt. Dermed giver loven mulighed for, at offentlige

forskningsinstitutioner kan få fortjeneste ved kommercialisering af opfindelser.

Statens støtte- og finansieringsordninger

byde, omsætte eller anven-

de det patentbeskyttede

produkt.

Salg af rettigheder og

licensering

De rettigheder, der kan opnås,

fx via patentlovens § 3, stk. 1,

kan frit overdrages/sælges af

rettighedshaveren. Det kan

ske ved salg af patentet, hvor

det er hele den patenterede

teknologi og alle de tilhørende

rettigheder, der sælges. Eller

det kan ske ved at indgå en li-

censaftale, hvor licensmodta-

geren får retten til at udnytte

den patenterede teknologi.

Indgåelse af licensaftaler kal-

des også licensering. En licens

kan sælges til én eller til flere

parter.

6. Staten yder forskellige former for økonomisk støtte og finansiering til udviklingspro-

jekter og virksomheder. Dette sker fx gennem statslige fonde som Innovationsfonden,

Vækstfonden og Den Grønne Investeringsfond. Statslige støtte- og finansieringsord-

ninger kan tildele økonomiske midler og foretage investeringer på forskellige måder,

bl.a. via tilskud, lån, garantier, kapitalindskud og egenkapitalinvesteringer. For nogle

af disse finansierings- og investeringsformer har staten lovmæssig mulighed for at få

et afkast ud over forrentningen. Det kan fx være ved egenkapitalinvesteringer, hvor

staten på baggrund af investeringen får ejerandele i virksomheder.

Spinout-virksomhed

En spinout-virksomhed er en

ny virksomhed, der er etable-

ret på baggrund af forskning

og opfindelser fra et forsk-

ningsinstitut. Forskeren, der

har frembragt opfindelsen,

indgår ofte i spinout-virksom-

heden.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

7. Formålet er at undersøge, om udvalgte offentlige forskningsinstitutioner (Køben-

havns Universitet og DTU) og én finansieringsordning (Vækstfonden) sikrer, at opfin-

delser, nye teknologier og innovative løsninger udnyttes kommercielt og nyttiggøres

for det danske samfund, og om staten får andel i fortjenesten/afkastet på opfindelser,

der er frembragt på baggrund af offentlige midler.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Introduktion og konklusion |

Kapitel 2

handler om offentlige forskningsinstitutioners kommercialisering af opfindel-

ser. Kapitlet indledes med en kortlægning af omfanget af forskningsinstitutioners kom-

mercialisering af opfindelser i perioden 2010-2021. Derefter undersøger vi de 2 udvalg-

te forskningsinstitutioner: Københavns Universitet og DTU.

Revisionskriterierne, som ligger til grund for undersøgelsen i kapitel 2, er:

Har Københavns Universitet og DTU dokumenterede forretningsgange, der under-

støtter, at opfindelser tilblevet ved hjælp af offentlige midler nyttiggøres kommer-

cielt?

•

Følger Københavns Universitet og DTU sine forretningsgange i praksis?

•

Revisionskriterierne tager afsæt i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitu-

tioner, vejledning om statsstøttereglerne for danske forskningsinstitutioner samt an-

den relevant lovgivning.

Kapitel 3

handler om finansieringsordningers kommercielle udnyttelse af nye tekno-

logier og innovative løsninger ved investering i virksomheder med vækstpotentiale.

Kapitlet indledes med en kortlægning af aktive støttefinansieringsordninger, hvoraf

det fremgår, hvilken finansieringstype de enkelte ordninger administrerer, samt om

ordningerne kan få andel i et eventuelt afkast på baggrund af støtten og/eller finan-

sieringen. Derefter undersøger vi konkret én udvalgt ordning: Vækstfonden.

Revisionskriterierne, som ligger til grund for undersøgelsen i kapitel 3, er:

Har Vækstfonden dokumenterede forretningsgange, der understøtter, at investe-

ring i virksomheder er i overensstemmelse med fondens og investeringsproduk-

tets formål?

•

Har Vækstfonden dokumenterede forretningsgange, der understøtter, at fonden

får andel i et eventuelt afkast af sine investeringer?

•

Følger Vækstfonden sine forretningsgange i praksis?

•

Vejledning om statsstøt-

tereglerne for danske

forskningsinstitutioner

Interesseorganisationen Dan-

ske Universiteter og advokat-

virksomheden Bech Bruun

udgav i 2009 en vejledning til

landets universiteter. Formå-

let med vejledningen er at un-

derstøtte, at universiteterne

overholder

EU’s statsstøtte-

regler, fx i forbindelse med

salg af rettigheder til opfindel-

ser.

Lov om Vækstfonden

Formålet med lov om Vækst-

fonden (lov nr. 691 af 8. juni

2018) fremgår bl.a. af § 1.

”§

Vækstfonden har til for-

mål at fremme vækst og for-

nyelse i dansk erhvervsliv med

henblik på at skabe størst mu-

ligt samfundsmæssigt afkast”.

Revisionskriterierne tager afsæt i lov om Vækstfonden og tilhørende bekendtgørelser.

Metode

8. Undersøgelsen er baseret på gennemgang af sagsmateriale fra Københavns Univer-

sitet, DTU og Vækstfonden. Materialet består af interne forretningsgange, retnings-

linjer, vejledninger, proceshåndbøger mv. samt relevante dokumenter fra universite-

ternes opfindelsessager og Vækstfondens investeringssager. Der er tale om et be-

grænset antal sager, jf. bilag 2, hvorfor undersøgelsen ikke er repræsentativ, og vi kan

derfor ikke generalisere ud fra sagsgennemgangen. Vi kan dog udtale os om, hvorvidt

der er indikationer på eller risiko for en konkret problemstilling og manglende overhol-

delse af universiteternes forretningsgange mv.

Undersøgelsens kortlægning af offentlige støtte- og finansieringsordninger er udarbej-

det i samarbejde med og valideret af de relevante ministerier.

9. Vi har undervejs i undersøgelsen holdt møder med Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet, Københavns Universitet, DTU, Erhvervsministeriet og Vækstfonden. Vi har

desuden holdt møder med Patent- og Varemærkestyrelsen og Tænketanken DEA

for at få relevant baggrundsviden om patentering og kommercialisering af forskning.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Introduktion og konklusion

10. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

Afgrænsning

11. Undersøgelsens første del om offentlige forskningsinstitutioner (kapitel 2) fokuse-

rer på kommercialisering af forskning og opfindelser i snæver forstand. Det betyder,

at undersøgelsen har fokus på opfindelser, patentering og indgåelse af salg- og licens-

aftaler mellem universiteter og private virksomheder. Undersøgelsen omfatter såle-

des ikke øvrige former for kommercialisering af forskning, fx den erhvervsmæssige

nyttiggørelse, der sker af forskning, som ikke kan patenteres.

I undersøgelsen har vi gennemgået universiteternes kommercialisering af en række

udvalgte opfindelsessager. Disse sager er udvalgt på baggrund af opfindelser, som

forskere

har

underrettet universiteterne om. Det betyder, at undersøgelsen således

ikke omfatter eventuelle opfindelser, som forskere

ikke

har underrettet universitet

om. Dette er nærmere uddybet i bilag 2.

I de sager, hvor universiteterne har vurderet, at en opfindelse kan patenteres og har

et tilstrækkeligt kommercialiseringspotentiale, har vi alene undersøgt, om universite-

terne også i praksis har udnyttet opfindelsen kommercielt. Vi har således ikke under-

søgt, om universiteterne har valgt den økonomisk mest indbringende kommercialise-

ringsstrategi, men alene, om opfindelsen er blevet udnyttet kommercielt eller ej.

Derudover er undersøgelsen også afgrænset fra at omhandle eventuelle samfunds-

mæssige konsekvenser af frembringelsen af opfindelser og nye teknologier i form af

selskabsskatter, indkomstskatter, arbejdspladser mv. I undersøgelsen har vi kun med-

taget de bruttoindtægter, som forskningsinstitutioner opnår med hjemmel i lov om op-

findelser ved offentlige forskningsinstitutioner.

Undersøgelsens første del omhandler perioden 2010-2021.

12. Undersøgelsens anden del (kapitel 3) har fokus på Vækstfonden. Dermed er un-

dersøgelsen afgrænset fra at gå i dybden med øvrige støtte- og finansieringsordnin-

ger. Vækstfonden er valgt blandt flere forskellige støtte- og finansieringsordninger,

dels på grund af fondens økonomiske væsentlighed, dels fordi fonden som den ene-

ste offentlige støtte- og finansieringsordning opkræver en andel af et eventuelt af-

kast genereret på baggrund af den finansiering, ordningen har bidraget med.

Den del af undersøgelsen i kapitel 3, der omhandler, om Vækstfonden får andel i et

eventuelt afkast af investeringerne, omhandler alene direkte betalinger til Vækstfon-

den. Undersøgelsen er dermed

–

som for de offentlige forskningsinstitutioner (univer-

siteterne)

–

afgrænset fra at belyse eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser.

Undersøgelsens anden del om Vækstfonden omhandler perioden 2018-2021. Årsa-

gen til den periodemæssige afgrænsning er, at Vækstfondens lovgrundlag blev ved-

taget i en ny hovedlov, der trådte i kraft i 2018.

13. Statsrevisorernes spørgsmål med angivelse af, i hvilke kapitler spørgsmålene bli-

ver besvaret, fremgår af bilag 1. I bilag 2 er undersøgelsens metodiske tilgang beskre-

vet. Bilag 3 indeholder en uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering

af opfindelser. Bilag 4 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af opfindelser |

2. Forskningsinstitutioners

kommercielle udnyttelse af

opfindelser

Delkonklusion

Københavns Universitet og DTU har sikret, at opfindelser frembragt på bag-

grund af offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund ved kommer-

ciel udnyttelse.

Københavns Universitet og DTU har tilsammen i perioden stået for cirka hver anden

frembragte opfindelse på tværs af alle forskningsinstitutioner og for ca. 75 % af de sam-

lede bruttoindtægter fra den kommercielle udnyttelse af opfindelser.

Københavns Universitet og DTU har forretningsgange, der er i overensstemmelse

med lovgrundlaget, og forretningsgangene er overordnet set fulgt i praksis

Undersøgelsen viser, at Københavns Universitet og DTU har tilfredsstillende forretnings-

gange, der understøtter, at opfindelser udnyttes kommercielt, og at universiteterne får

en fortjeneste herfra. Undersøgelsen viser videre, at Københavns Universitet har fulgt

sine forretningsgange tilfredsstillende i de sager, Rigsrevisionen har gennemgået.

Undersøgelsen viser, at DTU overordnet set har fulgt sine forretningsgange tilfredsstil-

lende. I 2 af de gennemgåede sager har DTU dog ikke skriftlig dokumentation for, at

den lovfastsatte tidsfrist på 2 måneder til at træffe afgørelse om, hvorvidt DTU vil over-

tage forskernes opfindelse eller ej, er overholdt. DTU har i forbindelse med undersø-

gelsen oplyst, at der er indgået en mundtlig aftale om forlængelse af tidsfristen i de 2

sager. DTU har videre oplyst, at universitetet fremadrettet vil skærpe opmærksomhe-

den på dette forhold, så det sikres, at mundtlige aftaler bliver dokumenteret skriftligt.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af opfindelser

Forskningsinstitutioner

Rigsrevisionen anvender i be-

retningen benævnelsen forsk-

ningsinstitutioner. Benævnel-

sen dækker over den type

forskningsinstitutioner, der

nævnes i § 6 i lov om opfindel-

ser ved offentlige forsknings-

institutioner. Det inkluderer

bl.a. universiteter, sektorforsk-

ningsinstitutioner og de sund-

hedsvidenskabelige forsk-

ningsinstitutioner under regio-

nerne (sygehusene).

14. Dette kapitel handler om forskningsinstitutioners kommercialisering af opfindelser.

Forskningsinstitutioners generelle kommercialisering af opfindelser

15. I de følgende afsnit vil vi kortlægge, i hvilket omfang forskning og opfindelser kom-

mercialiseres på offentlige forskningsinstitutioner.

16. Forskningsinstitutioners kommercialisering af opfindelser sker primært, når forsk-

ning resulterer i opfindelser, som kan patenteres, og hvor rettighederne, der opstår

ved patentering, kan sælges og licenseres. Kommercialisering af patenterbare opfin-

delser sker typisk ved:

Salg af rettigheder.

Forskningsinstitutionen sælger rettigheder til at udnytte op-

findelsen til en eksisterende virksomhed, der dermed overtager hele patentet.

•

Indgåelse af licensaftale.

Forskningsinstitutionen indgår en licensaftale med en

virksomhed om at udnytte opfindelsen.

•

Oprettelse af spinout-virksomhed.

Forskeren eller en anden person med tilknyt-

ning til forskningsinstitutionen starter en ny virksomhed efter aftale med institutio-

nen om overdragelse eller licensering af rettigheder til opfindelsen.

•

Indgåelse af optionsaftale.

Forskningsinstitutionen indgår aftale med en poten-

tiel licenstager (virksomhed eller spinout-virksomhed) eller køber om at vurdere

en given opfindelse og forhandle vilkårene for en licens- eller købsaftale. Options-

aftaler indgås ofte i forbindelse med opstart af et forskningssamarbejde mellem

privat virksomhed og institutionen.

•

Kommercialisering af opfindelser på tværs af offentlige forskningsinsti-

tutioner i 2010-2021

17. Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden 2005 årligt udgivet kommercia-

liseringsstatistikken, der indeholder udvalgte nøgletal fra forskningsinstitutionernes

kommercialisering af opfindelser. Statistikken udarbejdes på baggrund af offentlige

forskningsinstitutioners egne indrapporteringer af tal.

De forskningsinstitutioner, der indgår i statistikken, er fordelt på 8 universiteter og 5

sygehusforvaltninger under regionerne. En komplet oversigt over institutionerne frem-

går af bilag 3.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af opfindelser |

18. Tabel 1 viser nøgletal for forskningsinstitutionernes frembringelse af opfindelser og

patentering.

Tabel 1

Forskningsinstitutioners frembringelse af opfindelser og patentering

i 2021 og i perioden 2010-2021

Anmeldte opfindelser

2021

2010-2021

Patentansøgninger

123

1.845

Udstedte patenter

492

345

5.068

Tallene dækker forskningsinstitutionernes første indgivelse af en patentansøgning kaldet

prioritetsskaben-

de patentansøgning.

Det skal dog bemærkes, at den prioritetsskabende ansøgning efterfølgende kan føre til

én eller flere PCT-ansøgninger (international ansøgning) for samme opfindelsessag. PCT-ansøgninger ind-

går ikke i tabellen.

Tallene indeholder kun den første udstedelse af en given patentansøgning og afledte patenter

–

uanset om

samme ansøgning efterfølgende udstedes i flere lande eller ej.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale

Netværk for Teknologioverførsels kommercialiseringsstatistik.

Det fremgår af tabel 1, at forskere på forskningsinstitutioner i perioden 2010-2021 har

anmeldt 5.068 opfindelser, og at forskningsinstitutionerne har fremsendt 1.845 pa-

tentansøgninger og har fået udstedt 492 patenter. Det skal bemærkes, at fra en for-

sker anmelder en opfindelse til sin forskningsinstitution, til forskningsinstitutionen af-

sender en patentansøgning, og til ansøgningen resulterer i et udstedt patent, kan der

gå op til flere år. Tallene i tabel 1 for fx

patentansøgninger

i 2021 kan dermed vedrøre

en opfindelse, der blev anmeldt til en forskningsinstitution i fx 2019, og som muligvis

først bliver til et

udstedt patent

i 2023. Ved en anmeldt opfindelse forstås forskernes

underretning til deres respektive forskningsinstitutioner om frembringelse af en ny

opfindelse. Årsagen til forskellen mellem antal

anmeldte opfindelser

patentansøg-

ninger

kan skyldes, at forskningsinstitutionerne vurderer, at det ikke er relevant at ind-

sende en patentansøgning på baggrund af forskerens anmeldte opfindelse. Fx fordi

den anmeldte opfindelse ikke har den nødvendige nyhedsværdi, et højt nok teknisk

niveau eller mangler kommercielt potentiale.

Vejen fra patentansøgning til endeligt udstedt patent kan være lang og omkostnings-

fuld, og derfor er der forskel på patentansøgningstallet og antal udstedte patenter.

Mange forhold kan have betydning for, at en patentansøgning ikke ender som et ud-

stedt patent. Det kan fx skyldes, at patentmyndigheden ikke godkender patentan-

søgningen. Det kan også skyldes, at forskningsinstitutionen vælger at sælge de even-

tuelt kommende rettigheder fra patentansøgningen til en virksomhed, før patentan-

søgningen er blevet til et egentligt udstedt patent. Dermed overdrages patentansøg-

ning til virksomheden, og hvis patentansøgningen resulterer i et udstedt patent, tilhø-

rer patentet virksomheden (og tæller dermed ikke med i

udstedte patenter

i tabel 1).

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af opfindelser

Derudover kan institutionerne også stoppe patentansøgningsprocessen, hvis den en-

kelte institution vurderer, at opfindelsen kræver en for omkostningsfuld videreudvik-

ling, der ikke modsvares af et tilstrækkeligt kommercielt potentiale.

19. Tabel 2 viser nøgletal for forskningsinstitutionernes kommercialisering af patenter-

bare opfindelser.

Tabel 2

Forskningsinstitutioners kommercialisering af opfindelser i 2021 og i perioden 2010-2021

Salg af

rettigheder

2021

2010-2021

Ingåelse af

licensaftaler

832

Ingåelse af

optionsaftaler

208

Oprettelse af spinout-

virksomheder

242

Brutto-

indtægter

71 mio. kr.

491 mio. kr.

630

Spinout-virksomheden har efter aftale med institutionen lov til at anvende den patenterede opfindelse. Det kan enten ske ved salg af patentet til

spinout-virksomheden eller ved indgåelse af licensaftale mellem institutionen og spinout-virksomheden.

Beløbene omfatter alene indtægter, der er faktureret i de angivne perioder. Indtægterne opgøres, inden betaling af vederlag til opfinder (forklares

nærmere i afsnit 2.1.). Indtægterne omfatter primært indtægter fra salgsaftaler og indtægter fra licensaftaler.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kom-

mercialiseringsstatistik.

Det fremgår af tabel 2, at forskningsinstitutionerne i perioden 2010-2021 har kommer-

cialiseret opfindelser med potentiale for patentering ved indgåelse af 630 salgsafta-

ler og 832 licensaftaler og ved etablering af 242 spinout-virksomheder. Det skal be-

mærkes, at en del af de 630 salgsaftaler og 832 licensaftaler kan være indeholdt i de

242 spinout-virksomheder. Samlet har forskningsinstitutionernes kommercialisering

af opfindelser medført bruttoindtægter til forskningsinstitutioner for i alt 491 mio. kr. i

perioden 2010-2021.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af opfindelser |

Kommercialisering af opfindelser på de enkelte forskningsinstitutioner

i 2010-2021

20. Figur 1 viser nøgletal for de enkelte forskningsinstitutioners kommercialisering af

opfindelser i perioden 2010-2021.

Figur 1

Enkelte forskningsinstitutioners opfindelser og kommercialisering af forskning i perioden 2010-

2021

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Aarhus Universitet

Region Hovedstaden

Danmarks Tekniske Universitet

Antal anmeldte opfindelser

Bruttoindtægter (mio. kr.)

Antal patentansøgninger

Antal salgs-, licens- og optionsaftaler

Note: I bilag 3 fremgår tallene bag figuren i tabelform. Nøgletal for hver forskningsinstitution er ligeledes uddybet i bilaget.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kom-

mercialiseringsstatistik.

Det fremgår af figur 1, at der er stor forskel på forskningsinstitutionernes omfang af

opfindelser, patentansøgninger og kommercialisering af opfindelser. Den største ak-

tivitet i forbindelse med frembringelse af opfindelser og efterfølgende kommerciali-

sering sker på universiteterne. I perioden 2010-2021 har universiteterne frembragt

4.287 ud af de samlede 5.068 opfindelser. Heraf står Københavns Universitet og DTU

for 2.316 ud af de 5.068 opfindelser, hvilket svarer til, at de 2 universiteter samlet har

stået for cirka hver anden frembragte opfindelse. Københavns Universitet og DTU har

samlet oparbejdet bruttoindtægter for 364 mio. kr. i perioden 2010-2011. Det svarer

til 74

af forskningsinstitutionernes samlede bruttoindtægter i perioden.

Copenhagen Business School

Københavns Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Region Syddanmark

Roskilde Universitet

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

IT-Universitetet

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af opfindelser

2.1. Københavns Universitets og

DTU’s

kommercialise-

ring af opfindelser

–

gennemgang af forretningsgange og

praksis

21. Vi har undersøgt, om Københavns Universitet og DTU har sikret kommerciel udnyt-

telse af frembragte opfindelser, herunder om universiteterne har sikret, at de får an-

del i en eventuel økonomisk fortjeneste ved kommercialisering af opfindelser. Boks 1

viser et eksempel på en kommercialisering.

Boks 1

Eksempel på kommercialisering af opfindelse fra Københavns

Universitet

–

dansk COVID-19-vaccine

I 2003 frembragte en professor ved Københavns Universitet en vaccine til at beskytte

gravide kvinder mod malariainfektion. Opfindelsen blev i 2003 anmeldt til Københavns

Universitets Tech Trans-kontor, der valgte at patentere opfindelsen. Professorens vide-

re arbejde med malariavaccinen førte til, at han og hans forskerhold i 2014 udviklede 2

nye vaccineteknologier, der ligeledes blev anmeldt til Københavns Universitet. Køben-

havns Universitet valgte at overtage rettighederne til vaccineteknologierne og patente-

re teknologierne. De 2 vaccineteknologier viste sig senere at blive grundlaget for fors-

kerholdets udvikling af en vaccine mod COVID-19 i 2020.

Forskerholdet stiftede i 2016 spinout-virksomheden AdaptVac ApS. Københavns Uni-

versitet og AdaptVac indgik efterfølgende licensaftaler, hvorved AdaptVac fik eksklusiv

ret til at kommercialisere vaccineteknologierne, som ejes af Københavns Universitet.

Under COVID-19-pandemien indgik AdaptVac en sub-licensaftale med Bavarian Nordic

A/S, som påtog sig de bekostelige fase 3-studier, der skal føre til en endelig markeds-

mæssig godkendelse. Vaccinen testes i øjeblikket ved fase 3-studierne, og resultaterne

heraf forventes klar ved udgangen af 2022.

Rigsrevisionen har gennemgået den indgåede licensaftale mellem Københavns Univer-

sitet og AdaptVac og kan konstatere, at aftalen sikrer, at universitetet får en andel af

fortjenesten, som vaccineproduktionen måtte medføre via AdaptVacs løbende royality-

betalinger til Københavns Universitet.

Kilde:

Københavns Universitet.

Universitetsloven

Lovbekendtgørelse nr. 778 af

7. august 2019 om lov om uni-

versiteter (universitetsloven).

22. Det fremgår af universitetslovens §

2, stk. 3, at universiteterne skal ”bidrage

til at

fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet”.

Dette formål følger tillige i lov om

opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioners § 1, hvoraf det fremgår, at loven

”har

til formål at sikre, at forskningsresultater frembragt ved hjælp af offentlige mid-

ler nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse.”

23. Figur 2 viser universiteternes proces ved kommercialisering af opfindelser. De vi-

ste processer, forløb og aktiviteter følger af lov om opfindelser ved offentlige forsk-

ningsinstitutioner og skal samlet føre til at indfri lovens formål. De viste processer, for-

løb og aktiviteter har dannet baggrund for vores undersøgelse af Københavns Univer-

sitet og DTU.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af opfindelser |

Figur 2

Universiteternes proces for kommercialisering af opfindelser

Fase 1

Vederlag til forsker (fase 4)

Fase 2

Fase 3

Fortjeneste til universitetet (fase 4)

Fase 4

Forsker

frembringer

en opfindelse

Forsker

underretter

universitet om

opfindelse

Universitetet

vurderer, om

universitetet

vil overtage

opfindelsen

Patentering

Valg af

kommercialisering

Licens til

eksisterende

virksomhed

eller spinout-

virksomhed

Kommerciel

udnyttelse

Forsker og virksomhed

frembringer en opfindelse i

et forskningssamarbejde

Salg af

rettigheder

Betingelser for samarbejdet

er på forhånd indgået i en

samarbejdsaftale og eventuelt

en optionsaftale

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 2, at

første fase

i kommercialiseringsprocessen er, at en forsker

frembringer en opfindelse, hvorefter forskeren skal underrette universitetet om op-

findelsen. Opfindelsen kan frembringes enten i et forskningssamarbejde med en pri-

vat virksomhed eller uden for et forskningssamarbejde.

anden fase

skal universitetet vurdere den anmeldte opfindelses mulighed for kom-

merciel udnyttelse og afgøre, om universitetet vil overtage opfindelsen. Universitetet

har en lovfastsat forpligtelse til at foretage denne vurdering inden for 2 måneder, el-

lers kan forskeren kræve alle rettighederne til opfindelsen. Hvis universitetet ønsker

at overtage opfindelsens tilknyttede rettigheder, er universitetet derefter forpligtet til

aktivt at forsøge at kommercialisere opfindelsen. Dette gælder dog ikke for opfindel-

ser, der er opstået i et forskningssamarbejde med en privat virksomhed, hvor der er

indgået særlige aftaler om fordelingen af rettigheder.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af opfindelser

Forskningssamarbejde

(ved samfinansieret

forskning)

Der findes forskellige former

for forskningssamarbejde

mellem universiteter og eks-

terne parter, bl.a. rekvireret

forskning og samfinansieret

forskning. I et samfinansieret

forskningssamarbejde bidra-

ger begge parter økonomisk

til forskningsprojektet, og

forskningsresultaterne tilfal-

der begge parter. Rettighe-

derne til eventuelle opfindel-

ser, der opstår i projektet, for-

deles efter nærmere aftale.

Tredje fase

omhandler universitets kommercielle udnyttelse af den overtagne opfin-

delse. Det er i denne fase, at patentansøgningen indgives, og valg af kommercialise-

ring finder sted. Universiteterne kommercialiserer typisk opfindelser ved:

•

at indgå licensaftale/salgsaftale med ny spinout-virksomhed

at indgå licensaftale/salgsaftale med en eksisterende ekstern virksomhed.

Er opfindelsen sket som led i et forskningssamarbejde, sælges/licenseres rettigheder-

ne ofte til virksomheden fra forskningssamarbejdet, der via en optionsaftale har sik-

ret sig retten til at indlede forhandlinger med universitetet.

Fjerde fase

handler om universitetets opkrævning af indtægter fra sine licens- og salgs-

aftaler samt udbetaling af vederlag til forskeren. Universitetet skal sikre opkrævning

af indtægter i forbindelse med sine indgåede salgs- og licensaftaler. I tilfælde af at

kommercialiseringsindtægterne fører til en nettofortjeneste, er universitetet forplig-

tet til at betale et rimeligt vederlag til opfinderen.

24. Vi har undersøgt, om Københavns Universitet og DTU har opfyldt formålene i de

forskellige faser og dermed sikret kommerciel udnyttelse af frembragte opfindelser.

Det har vi gjort ved at undersøge, om universiteterne har tilfredsstillende forretnings-

gange, der understøtter kommerciel udnyttelse af opfindelser, samt om universite-

terne har fulgt forretningsgangene i 27 forskellige opfindelsessager. Information om

og kriterier for udvælgelsen af sagerne fremgår af bilag 2.

De 27 sager indgår ikke i alle dele af vores undersøgelse, da en sag undervejs i sags-

forløbet kan opgives af universitetet eller på anden måde blive irrelevant for dele af

undersøgelsen.

Det skal bemærkes, at det forholdsvist begrænsede antal gennemgåede sager også

har sammenhæng med, at vi har vurderet universiteternes administrationsgrundlag

(forretningsgange mv.) til at være tilfredsstillende, hvilket medfører lav risiko for mang-

lende kommerciel udnyttelse af opfindelser. Den gennemgåede materialemængde

har bestået af op til 150 forskellige dokumenter pr. sag. Det har været dokumenter

som fx underretningsblanketter, tekniske beskrivelser af opfindelser, ansættelses-

kontrakter, dagsordner og mødereferater, tekniske- og markedsmæssige vurderin-

ger af opfindelser, afgørelsesbreve, korrespondancer mellem forsker og universitet,

dokumenter fra forhandlingsforløb mellem universitet og eventuelt privat virksom-

hed, beregninger vedrørende værdiansættelse af opfindelser, fastsættelse af royalty-

satser fra markedskonforme databaser, patentansøgninger, udstedte patenter, salgs-

aftaler, licensaftaler, optionsaftaler, samarbejdsaftaler, interne notater, indstillings-

notater, regnskaber, beregning af nettofortjeneste, korrespondance mellem universi-

tet og privat virksomhed vedrørende opkrævning af betalinger, udtræk fra regnskabs-

systemer, udtræk fra IPR-styringssystemer og dokumenter vedrørende udbetaling af

vederlag til forskere.

Nettofortjeneste

Universiteterne har opnået en

nettofortjeneste ved kommer-

cialisering af en opfindelse,

hvis bruttoindtægterne (bl.a.

indtægter fra salg- og licen-

ser) overstiger universiteter-

nes driftsudgifter (bl.a. udgif-

ter til patentvurderinger og

patenteringsgebyrer).

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af opfindelser |

25. Tabel 3 viser resultaterne af vores undersøgelse.

Tabel 3

Københavns Universitets og DTU’s

forretningsgange og efterlevelse af disse i udvalgte sager

Københavns

Universitet

Har universitetet forretningsgange, der understøtter, at:

Forskeren underretter universitetet om frembringelsen af ny opfindelse, uden

ugrundet ophold (fase

Universitetet vurderer de anmeldte opfindelsers mulighed for

kommerciel udnyttelse (fase

Universitetet udnytter overtagne opfindelser kommercielt

(fase 3)

Universitetet opkræver betaling fra indgåede salgs- og licensaftaler og udbetaler

vederlag til forskeren (fase

Har universitetet efterlevet sine forretningsgange i udvalgte sager:

Forskeren underretter universitetet om frembringelsen af ny opfindelse, uden

ugrundet ophold

(fase 1)

Universitetet vurderer de anmeldte opfindelsers mulighed for

kommerciel udnyttelse (fase

Universitetet overholder en lovfastsat tidsfrist på 2 måneder ved vurdering af

opfindelser, der er opstået uden for forskningssamarbejdet

(fase 2)

Universitetet udnytter overtagne opfindelser kommercielt

(fase 3)

Universitetet opkræver betaling fra indgåede salgs- og licensaftaler (fase

Universitetet udbetaler rimeligt vederlag til forskere ved nettofortjeneste

(fase 4)



I 15 ud af 15 sager



I 14 ud af 14 sager



I 10 ud af 10 sager



I 10 ud af 10 sager



I 9 ud af 9 sager



I 7 ud af 7 sager



I 11 ud af 12 sager



I 11 ud af 11 sager



I 6 ud af 8 sager



I 9 ud af 9 sager



I 6 ud af 6 sager



I 4 ud af 4 sager



DTU



Opfyldt



Delvist opfyldt

Note: Kriterierne for Rigsrevisionens vurdering og baggrunden for variationen af antal sager er beskrevet i bilag 2.

For hvert revisionskriterie har Rigsrevisionen vurderet, om KU og DTU har opfyldt kriteriet.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 3, at Københavns Universitet og DTU har forretningsgange, der

understøtter, at universiteterne opfylder formået med lov om opfindelser ved offent-

lige forskningsinstitutioner. Dermed understøtter forretningsgangene, at universite-

ternes opfindelser nyttiggøres for det danske samfund ved kommerciel udnyttelse.

Det fremgår videre af tabellen, at Københavns Universitet i de gennemgåede sager

på tilfredsstillende vis har fulgt sine forretningsgange i praksis.

Vores gennemgang af

DTU’s

sager viser, jf. tabel 3, at DTU i én ud af 12 sager ikke har

sikret, at forskere har underrettet DTU om frembringelsen af en ny opfindelse. I den

pågældende sag har forskeren først underrettet DTU, efter at forskeren uden om DTU

havde indsendt en patentansøgning. Patentansøgningen var blevet indsendt i samar-

bejde med en privat virksomhed. DTU har oplyst, at den sene underretning skyldtes en

fejltagelse fra forskerens side, som forskeren selv korrigerede ved efterfølgende at

underrette DTU. DTU har videre oplyst, at DTU finder det vanskeligt at overvåge, hvad

de ansatte foretager sig i deres fritid, hvilket betyder, at sådanne eksempler kan op-

stå.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Forskningsinstitutioners kommercielle udnyttelse af opfindelser

Rigsrevisionen bemærker, at hvis forskeren ikke underretter sit universitet om frem-

bringelse af nye opfindelser, kan det i sagens natur have den konsekvens, at universi-

teterne ikke kan sikre, at opfindelser nyttiggøres for det danske samfund ved kommer-

ciel udnyttelse.

DTU har i 2021 undersøgt, om forskere, der har indgået i forskningssamarbejder uden

for DTU-regi, har anmeldt frembringelsen af opfindelser til DTU. Undersøgelsen viste,

at alle relevante opfindelser var blevet anmeldt til DTU. Derudover har DTU indført en

passage i forskernes ansættelseskontrakter, hvoraf det fremgår, at forskerne har pligt

til at underrette universitetet om frembringelse af nye opfindelser.

Vores undersøgelse af universiteternes forretningsgange og praksis har videre vist,

at begge universiteter har klare regler for forskeres bibeskæftigelse, hvoraf det frem-

går, at forskere løbende skal underrette universitetet om eventuelle kommercielle ak-

tiviteter uden for forskerens virke hos universitetet. På den måde vil universitetet som

udgangspunkt blive gjort opmærksom på, hvis en forsker kommercialiserer en opfin-

delse uden om universitet. Endelig har vores undersøgelse også vist, at begge univer-

siteter følger deres respektive forskningsområder tæt, bl.a. ved at overvåge patent-

rapporter, hvoraf der fremgår fremsendte patentansøgninger og udstedelse af paten-

ter inden for deres forskningsområder. Via disse patentrapporter vil universiteterne

også kunne få kendskab til, hvis en forsker kommercialiserer en opfindelse uden om

universitetet.

På den baggrund har Rigsrevisionen ikke fundet anledning til at udtage flere sager til

yderligere undersøgelse vedrørende forskernes underretningspligt.

Vores gennemgang af

DTU’s

sager har videre vist, at i 2 ud af 8 gennemgåede sager

har universitetet ikke skriftlig dokumentation for overholdelse af den lovfastsatte tids-

frist, som følger af § 11, stk. 1 og stk. 3, i lov om opfindelser ved offentlige forskningsin-

stitutioner. Det fremgår af loven og

DTU’s

forretningsgange, at universitetet inden for

2 måneder fra modtagelse af underretningen skal vurdere opfindelsen og træffe be-

slutning om, hvorvidt DTU vil overtage opfindelsen. Tidsfristen kan dog forlænges ef-

ter aftale med forskeren, jf. § 11, stk. 3.

I de 2 sager, hvor DTU ikke har overholdt 2-månedersfristen, har DTU ikke nogen

skriftlig dokumentation for en eventuel aftale om forlængelse af fristen med forske-

ren. DTU har i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at der i begge sager i stedet er

indgået en mundtlig aftale om forlængelse af tidsfristen. Konsekvensen af en mang-

lende overholdelse af 2-månedersfristen er, at forskeren kan kræve alle rettigheder-

ne til opfindelsen, og at DTU i givet fald ikke kan sikre erhvervsmæssig udnyttelse af

den pågældende opfindelse. Undersøgelsen viser dog, at forskerne ikke har benyttet

sig af

DTU’s

manglende skriftlige dokumentation for forlængelse af 2-månedersfris-

ten til at kræve rettighederne til opfindelsen, og at forskerne ikke har haft indvendin-

ger mod den forlængede vurderingsperiode. DTU har oplyst, at DTU fremadrettet vil

skærpe opmærksomheden mod dette forhold, så det sikres, at mundtlige aftaler vil

blive skriftligt dokumenteret.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved statslig investering i virksomheder med vækstpotentiale |

3. Kommerciel udnyttelse

af nye teknologier og inno-

vative løsninger ved statslig

investering i virksomheder

med vækstpotentiale

Delkonklusion

Vækstfonden har sikret en investeringspraksis, der fremmer kommerciel

udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger, og sikret, at fonden

får andel i et eventuelt afkast af sine investeringer.

Vækstfonden har opfyldt sine lovfastsatte formål tilfredsstillende

Undersøgelsen viser, at Vækstfonden har tilfredsstillende forretningsgange, der under-

støtter, at fondens investeringer er i overensstemmelse med Vækstfondens lovfastsat-

te formål. Vækstfonden har fulgt sine forretningsgange vedrørende opfyldelse af fon-

dens lovfastsatte formål i de sager, Rigsrevisionen har gennemgået.

Vækstfonden har sikret, at fonden får andel i et eventuelt afkast af sine investe-

ringer

Undersøgelsen viser, at Vækstfonden har tilfredsstillende forretningsgange, der un-

derstøtter, at fonden får andel i et eventuelt afkast af sine investeringer i virksomhe-

der som muliggjort i lov om Vækstfonden. Vækstfonden har på tilfredsstillende vis

fulgt sine forretningsgange vedrørende opnåelse af afkast i de sager, Rigsrevisionen

har gennemgået.

26. Dette kapitel handler om finansieringsordningers kommercielle udnyttelse af nye

teknologier og innovative løsninger ved investering i virksomheder med vækstpoten-

tiale og om, hvorvidt Vækstfonden har opfyldt sit formål og har sikret, at fonden får an-

del i et eventuelt afkast ved investering i virksomheder.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved statslig investering i virksomheder med vækstpotentiale

Boks 2 viser et eksempel på, at Vækstfonden har fået afkast ved at investere i virksom-

heder.

Boks 2

Eksempel på kommerciel udnyttelse af ny teknologi ved stats-

lig investering i virksomhed

–

Vækstfondens investering i Uni-

versal Robots

Universal Robots blev stiftet i 2005, og 3 år efter i 2008 investerede Vækstfonden for

første gang i Universal Robots.

Virksomheden bestod i 2008 alene af de 3 grundlæggere, 1 medarbejder og 1 robot. Uni-

versal Robots havde udviklet en simpel industriel robot, der var billig i anskaffelse og let

at anvende. Hvor de fleste robotter kræver særlige foranstaltninger,

der ”isolerer” robot-

ten for at undgå ulykker, kunne robotterne fra Universal Robots ofte anvendes side om

side med medarbejderne i produktionen. Dette gjorde Universal Robots til global mar-

kedsleder

inden for området ”collaborative robots”.

Vækstfonden investerede i alt ca. 13 mio. kr. i selskabet. Kapitalindskuddet var med til at

sætte skub i markedsføring og salg.

I de første år efter Vækstfondens investering var selskabet udfordret og opnåede ikke

den forventede vækst, og et behov for yderligere kapital opstod derfor også tidligere

end først estimeret. Vækstfonden foretog derfor en opfølgningsinvestering i 2010, for at

selskabet kunne fortsætte sin drift. Investeringen blev bl.a. brugt til at finansiere en for-

øget salgsindsats samt til at styrke selskabets driftskapital. Efter opfølgningsinvesterin-

gen tog væksten fart, og allerede 5 år senere i 2015 blev selskabet solgt til amerikanske

Teradyne for 1,9 mia. kr. Hovedkvarteret i Odense blev fastholdt, hvor al knowhow og

udviklingen stadig er samlet. Teradyne har efter købet investeret yderligere i udvikling

af Universal Robots på dansk grund, og i dag er der 450 medarbejdere i Danmark og

700 på verdensplan. Vækstfonden endte med et afkast på ca. 806 mio. kr. for den sam-

lede investering på ca. 13 mio. kr.

Fastholdelsen af Universal Robots hovedkontor har været afgørende og en kraftig med-

virkende årsag til, at Danmark har så markant en position inden for robotteknologi i dag.

Dansk eksport af robotter har allerede rundet 1

mia. kr. årligt, og inden for ”collaborative

robots”

havde Universal Robots en andel af verdensmarkedet på 71

ved udgangen af

2017.

Kilde:

Vækstfonden.

Kortlægning af offentlige støtte- og finansieringsordninger

27. Vi har kortlagt de offentlige støtte- og finansieringsordninger for at få viden om, i

hvilket omfang ordningerne giver staten mulighed for at få andel i et eventuelt afkast,

der er genereret på baggrund af offentlige midler fra ordningerne.

Kortlægningen indeholder aktive støtte- og finansieringsordninger pr. 1. januar 2022,

der kan tildele økonomiske midler til virksomheder og forskningsprojekter til udvik-

ling og kommercialisering af nye idéer og produkter. Med støtte- og finansieringsord-

ninger forstår vi her ordninger, der tildeler økonomiske midler i form af lån, tilskud,

garantier, indskud, finansiering af løn mv. Endelig er kortlægningen afgrænset fra til-

skudspuljer fra bl.a. finansloven, medmindre tilskudspuljerne har direkte relation til

emner, som er nævnt i Statsrevisorernes anmodning. Kortlægningens nærmere af-

græsning fremgår af bilag 2.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved statslig investering i virksomheder med vækstpotentiale |

28. Tabel 4 viser resultaterne af kortlægningen.

Tabel 4

Rigsrevisionens kortlægning af aktive offentlige støtte- og finansieringsordninger, der tildeler

støtte og finansiering samt investerer i danske virksomheder (pr. 1 januar 2022)

Type af støtte/

finansiering/investering

Erhvervsministeriet

Vækstfonden

Danmarks Grønne Investeringsfond

EKF – Eksportkreditfond

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

(EUDP)

Tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter inden for

energilagring/energilagringspuljen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Miljøministeriet

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Innovationsfonden

Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Grundforskningsfond

Udenrigsministeriet

IFU – Investeringsfonden for udviklingslande (SME-facilitet)

Krav om økonomisk

modydelse i form af andel

af eventuelt afkast

Nej

Lån, garantier og

egenkapitalinvesteringer

Lån og garantier

Lån, garantier og kautioner

Tilskud, uden krav om

tilbagebetaling

Tilskud, uden krav om

tilbagebetaling

Tilskud, uden krav om

tilbagebetaling

Tilskud, uden krav om

tilbagebetaling

Tilskud, uden krav om

tilbagebetaling

Tilskud, uden krav om

tilbagebetaling

Tilskud, uden krav om

tilbagebetaling

Bevilling

Tilskud

Nej

Danmarks Grundforskningsfond har lovmæssig mulighed at få andel i de kommercielle indtægter, som universiteter mv. får på baggrund af midler

fra Danmarks Grundforskningsfond. Der er dog ikke tale om et lovmæssigt krav, men om en mulighed. Det fremgår videre af en pu blikation fra Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet

fra 2019, at ”de

i praksis opnåede indtægter hidtil har været meget begrænset”.

IFU tilbyder lån, garantier og egenkapitalinvesteringer med mulighed for økonomisk modydelse af eventuelt afkast i udenlandske virksomheder.

Undersøgelsen er dog afgrænset fra støttefinansiering og investering i udenlandske virksomheder. IFU har derudover ét støtte - og finansieringspro-

dukt (SME-facilitet), der tildeler tilskud til danske virksomheder uden mulighed for økonomisk modydelse af eventuelt afkast, og fremgår derfor af

tabellen.

Note: Kortlægningen er nærmere uddybet i bilag 2.

Kilde:

Rigsrevisionen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved statslig investering i virksomheder med vækstpotentiale

Det fremgår af tabel 4, at der er 12 ordninger, hvorfra staten kan tildele økonomisk støt-

te og finansiering samt investere i danske virksomheder. Som det ses i tabellen, er det

kun én ordning, der opkræver en andel af et eventuelt afkast genereret på baggrund

af midler fra ordningen. Det drejer sig om Vækstfonden, der som eneste aktive ord-

ning udnytter sin mulighed for at få ejerandele i de investerede virksomheder og der-

med mulighed for at få andel i en eventuel kommerciel succes. De 11 øvrige ordninger

tildeler støtte og finansiering uden mulighed for at opnå afkast ud over eventuel tilba-

gebetaling af lån og renter. Størstedelen af ordningerne i kortlægningen uddeler ude-

lukkende tilskud uden krav om tilbagebetaling eller anden form for økonomisk mod-

ydelse.

3.1. Vækstfondens formålsopfyldelse og opnåelse af et

eventuelt afkast ved investering i virksomheder

Vækstfonden bliver sam-

menlagt med øvrige fon-

de til Danmarks Eksport-

og Investeringsfond

Pr. 1 januar 2023 bliver Vækst-

fonden, Danmarks Grønne In-

vesteringsfond og EKF– Ek-

sportkreditfond sammenlagt

til en ny fond: Danmarks Ek-

sport- og Investeringsfond.

29. Vi har undersøgt, om Vækstfonden har en investeringspraksis, der fremmer kom-

merciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved investering i virk-

somheder med vækstpotentiale. Konkret har vi undersøgt, om Vækstfonden har sik-

ret, at fondens investeringer er i overensstemmelse med fondens formål, og om fon-

den har sikret, at den får andel i et eventuelt afkast ved sine investeringer.

30. Vækstfonden har eksisteret siden 1992 og er en selvstændig offentlig virksomhed,

der er ejet af den danske stat under Erhvervsministeriet. Vækstfonden er reguleret i

lov om Vækstfonden med tilhørende bekendtgørelser.

31. Vækstfonden yder finansiering til dansk erhvervsliv via forskellige finansierings-

produkter, jf. figur 3.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved statslig investering i virksomheder med vækstpotentiale |

Figur 3

Vækstfondens hovedkategorier af finansieringsprodukter

VÆKSTFONDEN

Egenkapitalinvesteringer

Produktttyper

•

egenkapitalinvesteringer

•

konvertible lån.

Eksempler på produkter

•

egenkapital direkte fra Vækstfonden

•

Early Engagement-konvertibelt lån

(et lån, der efterfølgende kan

konverteres til fx ejerandele).

Investeringer i fonde

Egenkapitalinvesteringer

Produkttyper

Typer af produkter

•

oprettelse af egne fonde

egenkapitalinvesteringer

•

fondsinvesteringer i private fonde.

konvertible lån.

Eksempler på produkter

konkrete produkter

•

Dansk Vækstkapitalfra Vækstfonden

egenkapital direkte (Vækstfonden har

•

oprettet Dansk Vækstkapital (DVK I-III),

Early Engagement-konvertibelt lån

som investerer i fonde bestående af

(et lån, der efterfølgende kan

venture- og buyout-fonde i Danmark

konverteres til fx ejerandele)

og udlandet).

Udlån

Produkttyper

•

vækstkautioner

•

vækstlån til modne virksomheder

og iværksættere

•

vækstgarantier.

Eksempler på produkter

•

startlån

•

Venture Debt (et lån til modne

iværk

sættervirksomheder, som

allerede har sikret sig egenkapital fra

en venturekapitalfond).

Indgår i Rigsrevisionens undersøgelse

Indgår ikke i Rigsrevisionens undersøgelse

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af informationer fra Vækstfonden.

32. Vækstfonden finansierer sine produkter (lån og investeringer til/i private virksom-

heder) via sin egenkapital samt via andre fonde, som Vækstfonden har mandat til at

investere for. Fx har Vækstfonden fået et kapitalindskud på 4 mia. kr. i forbindelse med

etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond og et tilhørende mandat til at inve-

stere i virksomheder med midler fra Danmarks Grønne Fremtidsfond. Når Vækstfon-

den investerer i virksomheder via midler fra Danmarks Grønne Fremtidsfond, sker

det gennem Vækstfondens eksisterende produkter. Vækstfonden skal dog sikre sig,

at disse investeringer opfylder en række krav fra Danmarks Grønne Fremtidsfond

–

bl.a. at investeringen skal fremme grøn omstilling.

33. Vi har i vores undersøgelse af Vækstfonden inddraget 3 af fondens produkter:

•

investeringer i fonde

egenkapitalinvesteringer i virksomheder

Early Engagement-konvertible lån.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved statslig investering i virksomheder med vækstpotentiale

Eksempel på formålskrav

Et eksempel på et formålskrav

til Vækstfondens investeringer

er fra bekendtgørelse nr. 1357

af 14. september 2020 om

Vækstfondens administration

af midlerne under Danmarks

Grønne Fremtidsfond, hvoraf

det fremgår:

”§

2. Finansiering ved anven-

delsen af midler under Dan-

marks Grønne Fremtidsfond

skal ydes på markedsvilkår og

have til formål at fremme nati-

onal og global grøn omstilling,

herunder udvikling og udbre-

delse af nye teknologier, om-

lægning af energisystemer til

vedvarende energi, lagring og

effektiv anvendelse af energi

mv. og fremme af global eks-

port af grøn teknologi, eksem-

pelvis inden for vind- og ener-

gieffektiviseringsløsninger.”

Produkterne er valgt, da Vækstfonden ved disse produkter har mulighed for at få ejer-

andele i de virksomheder, der investeres i, og dermed har mulighed for at opnå afkast

ud over renter.

Derudover har vi undersøgt, om Vækstfonden opfylder formålskrav fra Danmarks

Grønne Fremtidsfond i de tilfælde, hvor Vækstfonden investerer på baggrund af øko-

nomiske midler fra Danmarks Grønne Fremtidsfond.

34. Vi har undersøgt, om Vækstfondens investeringer er i overensstemmelse med fon-

dens formål. Vi har også undersøgt, om Vækstfonden opfylder de specifikke formåls-

krav til bestemte investeringsprodukter, der er fastlagt i tilhørende bekendtgørelser.

Fx er Vækstfondens produkt Early Engagement-konvertible lån, der er et lån, som

Vækstfonden efterfølgende kan konvertere til ejerandele, både reguleret af lov om

Vækstfonden og reguleret ved bekendtgørelse om Vækstfondens matchfinansierings-

ordning.

Derudover har vi undersøgt, om Vækstfondens forretningsgange understøtter, at fon-

den får andel i et eventuelt afkast ved investeringer i virksomheder.

35. Vi har udvalgt 16 forskellige investeringssager, hvor vi har undersøgt, om Vækst-

fonden har fugt sine forretningsgange i praksis. I alle 16 sager har vi gennemgået, om

fonden har opfyldt forretningsgangene vedrørende opnåelse af andel af et eventuelt

afkast. I 10 ud af de 16 sager har vi gennemgået, om fonden har opfyldt forretningsgan-

gene vedrørende indfrielse af formål.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved statslig investering i virksomheder med vækstpotentiale |

36. Tabel 5 viser udvalgte forhold, der har indgået i vores undersøgelse af Vækstfon-

den.

Tabel 5

Forhold, der har indgået i Rigsrevisionens undersøgelse af Vækstfondens formålsopfyldelse

Understøtter forretningsgange opfyldelse af formålskrav?

Gældende generelt for Vækstfonden, jf. lov om Vækstfonden

•

Investeringerne fremmer vækst og fornyelse med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast.

Investeringerne sker i virksomheder med vækstpotentiale.

Investeringerne sker i små og mellemstore virksomheder.

Investeringerne sker i den udstrækning, det private marked normalt ikke vil påtage sig den pågældende aktivitet.

Gældende for specifikke investeringsprodukter

•

Investeringerne fremmer den grønne omstilling

(jf. § 2 i bekendtgørelse om Vækstfondens administration af midlerne under Danmarks Grønne Fremtidsfond).

•

Investeringerne sker i vidensbaserede virksomheder

(jf. § 2 i bekendtgørelse om Vækstfondens matchfinansieringsordning).

Understøtter forretningsgange opnåelse af eventuelt afkast ved investeringer i virksomheder?

Vækstfonden skal vurdere, om investeringerne vil give økonomisk afkast.

Vækstfonden skal vurdere, om investeringsemnet har grobund for at vækste.

Vækstfonden skal forhandle investeringsvilkårene og sikre højst muligt afkast på markedsvilkår.

Vækstfonden skal i sit arbejde med virksomheder, fonden har investeret i, have fokus på, at Vækstfonden opnår afkast

ved exit?

•

Vækstfonden skal ved selve exittet skal have fokus på, at Vækstfonden opnår et afkast?

•

Følges forretningsgangene i praksis i de enkelte investeringssager?

Kilde:

Rigsrevisionen.

Resultatet af vores undersøgelse af Vækstfondens forretningsgange og opfyldelse af

disse er vist i tabel 6.

Tabel 6

Vækstfondens forretningsgange og efterlevelse af disse i udvalgte sager

Har Vækstfonden forretningsgange, der understøtter:

At investeringer i virksomheder er i overensstemmelse med fondens og investeringsproduktets formål

Opnåelse af andel af eventuelt afkast ved investeringer i virksomheder

Har Vækstfonden efterlevet sine forretningsgange i udvalgte sager:

At investeringer i virksomheder er i overensstemmelse med fondens og investeringsproduktets formål

Opnåelse af andel af eventuelt afkast ved investeringer i virksomheder



I 10 ud af 10 sager



I 16 ud af 16 sager



Opfyldt

Note: Kriterierne for Rigsrevisionens vurdering og baggrunden for variationen af antal sager er beskrevet i bilag 2.

For hvert revisionskriterie har Rigsrevisionen vurderet, om Vækstfonden har opfyldt kriteriet.

Kilde:

Rigsrevisionen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Statsrevisorernes anmodning

| Kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger ved statslig investering i virksomheder med vækstpotentiale

Det fremgår af tabel 6, at Vækstfonden har forretningsgange, der understøtter, at fon-

den opfylder lovfastsatte formål fra lov om Vækstfonden og tilhørende bekendtgørel-

ser. Det fremgår videre, at Vækstfonden har forretningsgange, der understøtter, at

fonden får andel i et eventuelt afkast ved sine investeringer i virksomheder. Endelig

fremgår det af tabellen, at Vækstfonden har dokumenteret at have opfyldt sine for-

retningsgange i praksis i de sager, som Rigsrevisionen har gennemgået. Dermed sik-

rer Vækstfonden kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger

ved investering i virksomheder med vækstpotentiale.

Rigsrevisionen, den 1. december 2022

Birgitte Hansen

/Peder Juhl Madsen

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

Statsrevisorernes anmodning |

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Rigsrevisionen skal ifølge Statsrevisorerne

Gennemgå konkrete støtteordninger i perioden 2010-2021

og vurdere, i hvilket omfang statsstøttede opfindelser fører

til patentering og kommerciel udnyttelse.

Vi undersøger

Offentlige forskningsinstitutioners

resultater vedrørende kommerci-

alisering af opfindelser i perioden

2010-2021, herunder frembringel-

sen af opfindelser, patentering,

indgåelse af salgs- og licensafta-

ler, indtjente bruttoindtægter og

samlede økonomiske resultater.

Om Københavns Universitet og

DTU har forretningsgange, der

understøtter, at opfindelser tilble-

vet ved hjælp af offentlige midler

nyttiggøres kommercielt for det

danske samfund, jf. lov om opfin-

delser ved offentlige forsknings-

institutioner.

Om Københavns Universitet og

DTU følger deres forretningsgan-

ge, der understøtter, at opfindel-

ser tilblevet ved hjælp af offent-

lige midler nyttiggøres kommerci-

elt for det danske samfund, jf. lov

om opfindelser ved offentlige

forskningsinstitutioner.

Her besvares spørgsmålet

Kapitel 2, afsnit 2.1.

Kapitel 2, afsnit 2.2.

Gennemgå konkrete støtteordninger i perioden 2010-2021

og vurdere, i hvilket omfang formålene med støtteordnin-

gerne er indfriet.

Offentlige støtte- og finansierings-

ordninger ved udarbejdelse af

kortlægning af relevante ordnin-

ger med angivelse af formål for

ordningerne og ordningernes mu-

lighed for at opnår et afkast stør-

re end af renter.

Om Vækstfonden har forretnings-

gange, der understøtter, at inve-

stering i virksomheder er i over-

ensstemmelse med ordningens

formål.

Kapitel 3, afsnit 3.1.

Bemærk, at Statsrevisorernes

spørgsmål ikke besvares direk-

te, men fungerer som en kort-

lægning af ordningernes for-

skellige typer af økonomisk

støtte, finansiering og investe-

ringer.

Kapitel 3, afsnit 3.2.

Gennemgå konkrete støtteordninger i perioden 2010-2021

og vurdere, i hvilket omfang staten har fået andele i et af-

kast på frembringelse af opfindelser, der har modtaget

statslig støtte.

Offentlige støtte- og finansierings-

ordningers mulighed for at opnå

et afkast større end af renter.

Om Vækstfonden har forretnings-

gange, der understøtter, at staten

opnår et afkast som muliggjort i

lov om Vækstfonden.

Om Vækstfonden følger sine for-

retningsgange, der understøtter,

at staten opnår et afkast som mu-

liggjort i lov om Vækstfonden.

Kapitel 3, afsnit 3.1.

Kapitel 3, afsnit 3.2.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Metodisk tilgang

Bilag 2. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om udvalgte offentlige forskningsinstitu-

tioner og finansieringsordninger sikrer, at opfindelser, nye teknologier og innovative

løsninger nyttiggøres for det danske samfund ved kommerciel udnyttelse, og om sta-

ten får afkast i forbindelse med den kommercielle udnyttelse. Derfor har vi undersøgt

følgende:

Har Københavns Universitet og DTU, der hører under Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, sikret, at opfindelser frembragt på baggrund af offentlige midler nyt-

tiggøres for det danske samfund ved kommerciel udnyttelse, og sikret, at univer-

siteterne får en fortjeneste herfra?

•

Har Vækstfonden, der hører under Erhvervsministeriet, sikret en investerings-

praksis, der fremmer kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løs-

ninger, og sikret, at fonden får andel i et eventuelt afkast af sine investeringer?

•

I undersøgelsen indgår Københavns Universitet og DTU, der hører under Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet. De 2 universiteter er valgt, da det er de 2 forskningsin-

stitutioner, der har frembragt flest opfindelser i perioden 2010-2021 og samlet har

stået for 74

af forskningsinstitutionernes samlede bruttoindtægter i perioden. Den

økonomiske væsentlighed forbundet med de 2 universiteter begrunder, at vi har valgt

disse 2 universiteter til en dybdegående undersøgelse.

Derudover indgår Vækstfonden, der hører under Erhvervsministeriet, i undersøgel-

sen. Vækstfonden er valgt, da fonden er den eneste aktive ordning, der har lovhjem-

mel til at opkræve ejerandele som økonomisk modydelse i forbindelse med sine inve-

steringer, og som i praksis udnytter denne mulighed i forbindelse med tildeling af støt-

te og finansiering eller ved investering i virksomheder.

Undersøgelsens første del vedrører forskningsinstitutionernes (særligt Københavns

Universitet og

DTU’s)

kommercialisering af opfindelser og omhandler perioden 2010-

2021. Perioden er valgt ud fra Statsrevisorernes anmodning.

Undersøgelsen anden del vedrører støtte- og finansieringsordninger (særligt Vækst-

fonden) og omhandler perioden 2018-2021. Perioden er valgt ud fra et aktualitetshen-

syn, da Vækstfondens lovgrundlag blev vedtaget i en ny hovedlov, der trådte i kraft i

2018.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af udvalgte dokumenter fra Københavns

Universitet, DTU og Vækstfonden. Vi har gennemgået dokumenter fra de 3 aktører i

form af nedskrevne forretningsgange, der bl.a. dækker over retningslinjer, vejlednin-

ger, procesbeskrivelser, proceshåndbøger og interne politikker. Derudover har vi gen-

nemgået dokumenter fra konkrete sager for disse aktører. Vi har i sagsgennemgan-

gen undersøgt, om Københavns Universitet, DTU og Vækstfonden i de enkelte sager

har dokumentation for, at de har fulgt deres forretningsgange.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Metodisk tilgang |

Vi har holdt møder med Uddannelses- og Forskningsministeriet, herunder møder med

Københavns Universitet og DTU, samt møder med Erhvervsministeriet, herunder mø-

der med Vækstfonden.

Vi har desuden også som led i undersøgelsen holdt møder med Patent- og Varemær-

kestyrelsen og Tænketanken DEA for at få relevant baggrundsviden om patentering

og kommercialisering af forskning.

Væsentlige dokumenter, systemer og værktøjer

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr.

210 af 17. marts 2009

lov om Vækstfonden, lov nr. 691 af 8. juni 2018, med tilhørende bekendtgørelser

som fx:

•

bekendtgørelse om Vækstfondens matchfinansieringsordning, bekendtgørel-

se nr. 21 af 1. januar 2019, som senere blev erstattet af bekendtgørelse om

Vækstfondens matchfinansieringsordning, bekendtgørelse nr. 175 af 28. febru-

ar 2022

•

bekendtgørelse om Vækstfondens administration af midlerne under Danmarks

Grønne Fremtidsfond, bekendtgørelse nr. 1357 af 14. september 2020

relevante nedskrevne forretningsgange, herunder vejledninger, retningslinjer, inter-

ne politikker, proceshåndbøger mv.

skabeloner og standardkontrakter til fx indgåelse af salgs- og licensaftaler, samar-

bejdsaftaler og investeringsaftaler

skabeloner

til underretningsblanketter ved anmeldelse af opfindelser (”Notification

of Invention” og ”Invention Disclosure”)

værktøjer til vurdering af anmeldte opfindelser, fx NoiIRL

værdiansættelsesværktøjer til immaterielle rettigheder, fx nutidsværdiberegnings-

værktøjer (diskonteret cashflow-beregningsark)

databaser over markedskonforme branchespecifikke royaltysatser

IPR-styringssystemer, fx Inteum

relevante sagsdokumenter fra konkrete sager, fx interne baggrundsnotater, ind-

stillingsnotater, screeningsnotater, due diligence-rapporter, markedsrapporter og

analyser, diverse patentanalyser, patenterbarhedsvurdering, patentansøgninger,

patenter, forhandlingsdokumenter og udspil, mødereferater og diverse email-kor-

respondancer.

Formålet med gennemgangen af dokumenter, systemer og værktøjer har været at un-

dersøge, om Københavns Universitets og

DTU’s

forretningsgange understøtter, at

staten opnår fortjeneste ved kommercialisering af opfindelser som muliggjort i rele-

vant lovgrundlag, herunder om forretningsgangene er i overensstemmelse med bl.a.

lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, budgetvejledningens afsnit

2.3.2. om priser ved salg af varer og ydelser samt vejledning om statsstøttereglerne

for danske forskningsinstitutioner mv. Gennemgangen af relevante sagsdokumenter

fra konkrete sager har haft til formål at undersøge, om universiteterne har fulgt deres

forretningsgange mv. i praksis.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Metodisk tilgang

Derudover har formålet med gennemgangen af dokumenterne, systemer og værktø-

jer været at undersøge, om Vækstfondens forretningsgange understøtter, at staten

får andel i et eventuelt afkast ved investering i virksomheder som muliggjort i relevant

lovgrundlag, herunder om Vækstfondens forretningsgange er i overensstemmelse

med lov om Vækstfonden og tilhørende bekendtgørelser.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via Rigsrevisionens interne procedurer for kva-

litetssikring, som omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og

sparring på forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbej-

dere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for

at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende

revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

Afgrænsning af undersøgelsen vedrørende fordeling af rettigheder til

opfindelser på universiteterne i afsnit 2.1.

Undersøgelsen omhandler ikke fordeling af rettigheder til opfindelser, der opstår i

forskningssamarbejde med øvrige offentlige forskningsinstitutioner. Årsagen til den-

ne afgrænsning er, at formålet har været at undersøge, om staten får en andel i en

eventuel fortjeneste på opfindelser frembragt ved hjælp af offentlige midler. Derfor

er det ikke relevant for undersøgelsen, om det er den ene eller anden offentlige forsk-

ningsinstitution, der får rettigheder og dermed mulighed for fortjeneste, da begge in-

stitutioner er offentlige.

Undersøgelsen omhandler heller ikke universiteternes indtægtsdækkede virksom-

hed og rekvireret forskning. Dette skyldes, at rettigheder til opfindelser, der opstår i

sådan forskning, automatisk tilfalder den part (ofte privat virksomhed), der finansie-

rer forskningsprojektet, og dermed er uden for undersøgelsens fokus.

Definition og afgrænsning af kortlægning af støtte- og finansieringsord-

ninger i kapitel 3

Vi har i undersøgelsen foretaget en kortlægning af aktive offentlige støtte- og finansie-

ringsordninger, som fremgår af kapitel 3.

Vi har på baggrund af Statsrevisorernes anmodning ønsket at skabe et overblik over:

”Aktive

støtte- og finansieringsordninger, der tildeler danske økonomiske midler til

danske virksomheder og forskningsprojekter til udvikling og kommercialisering af nye

idéer og produkter

–

med relation til Statsrevisoranmodningen om statsstøttede op-

findelser”.

Med

aktive

forstås støtte- og finansieringsordninger, der pr. 1. januar 2022 var aktive.

Kortlægningen indeholder dermed ikke historiske ordninger.

Med

støtte- og finansieringsordninger

forstås ordninger, som tildeler økonomiske mid-

ler i form af fx lån, tilskud, garantier, kapitalindskud og finansiering af løn.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Metodisk tilgang |

Med

danske midler

forstås en afgrænsning fra støtte- og finansieringsordninger, der

primært tildeler europæiske midler, fx Horizon2000-midler. Kortlægningen indehol-

der dermed ikke ordninger, der tildeler europæiske midler.

Med

til udvikling og kommercialisering af nye idéer og produkter

forstås tildeling af

økonomiske midler til og i virksomheder, der primært befinder sig i en af de tidlige

iværksætterfaser såsom idé, protoype/poc, seed-stage, early stage, investeringsfase

og TRL-stadie 1-7 samt forskningsprojekter i de tidlige faser.

Med

relation til Statsrevisoranmodningen om statsstøttede opfindelser

forstås støt-

te- og finansieringsordninger, der har relation til de emner, som Statsrevisorerne ek-

splicit nævner i deres anmodning, såsom Power to X, grøn brint og energilagring.

Nærmere foretaget afgrænsning:

Kortlægningen afgrænser sig fra:

tilskudspuljer fra bl.a. finansloven, medmindre de har direkte relation til de emner,

som Statsrevisorerne eksplicit nævner i deres anmodning såsom opfindelser, Po-

wer to X, grøn brint og energilagring.

•

ordninger, der ikke tildeler økonomiske midler, men derimod yder sparring, rådgiv-

ningsservice mv.

•

Resultaterne af kortlægningen er gengivet i kort form i afsnit 2.1.

Baggrund for og uddybning af revisionskriterier, metodisk tilgang og

udvælgelse af sager for undersøgelse af Københavns Universitet og DTU

i afsnit 2.1.

I undersøgelsen af Københavns Universitet og DTU har vi gennemgået universiteter-

nes forretningsgange og dokumentation for, at forretningsgangene er fulgt i de konkre-

te sager.

Revisionskriterier og metode, der ligger til grund for resultaterne i tabel 3

Revisionskriterierne, som ligger til grund for resultaterne, der fremgår af tabel 3:

•

Fase 1: Undersøgelse af, om forskeren underretter universitetet om frembringelsen

af ny opfindelse uden ugrundet ophold Vi har konkret undersøgt, om forretnings-

gange understøtter:

•

at alle forskere er vidende om pligten

at alle forskere er vidende om, hvordan der i praksis skal underrettes.

I denne del af undersøgelsen har vi gennemgået 27 udvalgte sager, hvor vi har under-

søgt, om forretningsgangene er fulgt i praksis.

Baggrunden for denne del af undersøgelsen er, at forskere, der er ansat på offentlige

forskningsinstitutioner, er pålagt skriftligt at underrette deres respektive institut om

frembringelsen af en ny opfindelse, uden ugrundet ophold, jf. § 10, stk. 1-3, i lov om op-

findelser ved offentlige forskningsinstitutioner.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Metodisk tilgang

•

Fase 2: Undersøgelse af, om universitetet vurderer de anmeldte opfindelsers mu-

lighed for kommerciel udnyttelse. Vi har konkret undersøgt, om forretningsgange

understøtter:

at vurderingen som minimum indeholder en juridisk, teknisk- og markedsmæs-

sig vurdering samt vurdering af sandsynligheden for opnåelse af patent

•

at vurderingen foretages inden for 2 måneder, og hvis tidsfristen ikke kan over-

holdes, at der sikres aftale om forlængelse med forskeren (gælder ikke for op-

findelser, der er opstået uden for et forskningssamarbejde)

•

at universitetet skal meddele forskeren påbud mod offentliggørelse og dispo-

nering i vurderingsperioden.

•

I denne del af undersøgelsen har vi gennemgået 25 udvalgte sager, hvor vi har under-

søgt, om forretningsgangene er fulgt i praksis.

Baggrunden for denne del af undersøgelsen er, at universiteterne, jf. § 11 i lov om opfin-

delser ved offentlige forskningsinstitutioner, inden for 2 måneder skal foretage en vur-

dering af den opfindelse, som forskeren har underrettet om (jf. § 11, stk. 1). Fristen kan

dog forlænges efter aftale med forskeren (jf. § 11, stk. 3). Vi lægger til grund, med af-

sæt i lovbemærkningerne til § 11, at universiteternes vurdering af opfindelser som mi-

nimum indeholder en teknisk og markedsmæssig vurdering samt en vurdering af op-

findelsens patenterbarhed. Med afsæt i § 11, stk. 2, har universiteterne mulighed for at

meddele forskeren påbud mod offentliggørelse af opfindelsen i op til 2 måneder. Vi

lægger til grund, at universiteterne udnytter denne mulighed for at meddele forskere

påbud mod offentliggørelse i vurderingsperioden, indtil en patentansøgning er afsendt,

da netop offentliggørelse af opfindelsen kan skade den nyhedsværdi, som er påkræ-

vet, før en opfindelse kan patenteres.

•

Fase 3: Undersøgelse af, om universitetet udnytter overtagne opfindelser kommer-

cielt. Vi har konkret undersøgt, om forretningsgange understøtter:

at der indgives patentansøgning

at der udarbejdes beslutningsgrundlag for valg af kommercialiseringsstrategi

at indgåelse af salgs- og licensaftaler sker på markedsvilkår, herunder om krav

om omfang og dokumentering af forhandlingsforløb, værdiansættelse, fastsæt-

telse af royaltysatser mv. er opfyldt

•

at universitetet arbejder med at videreudvikle opfindelser, der har et stort kom-

mercialiseringspotentiale, men som kræver yderligere modning.

•

I denne del af undersøgelsen har vi gennemgået 19 udvalgte sager, hvor vi har under-

søgt, om forretningsgangene er fulgt i praksis.

Baggrunden for denne del af undersøgelsen er, at det fremgår af § 1 og § 11, stk. 5, i lov

om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, at universiteterne har pligt til at

forsøge at kommercialisere opfindelser, der frembringes af forskere. Derfor lægger vi

til grund, at universiteterne ikke blot patenterer opfindelser, men efterfølgende også

forsøger at udnytte rettighederne ved salg af rettigheder eller indgåelse af licensafta-

ler til eksisterende virksomheder eller nye spinout-virksomheder.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Metodisk tilgang |

I tilfælde, hvor universiteterne kommercialiserer opfindelser ved salg af licenser/pa-

tenter, lægger vi til grund, at forretningsgange er tilrettelagt, så salget sker på mar-

kedsvilkår. Kravet om, at universiteternes salg skal ske på markedsvilkår, har afsæt i

budgetvejledningen (2.3.2. Priser ved salg af varer og ydelser) og i

EU’s statsstøtte-

regler. Med afsæt i vejledning om statsstøttereglerne for danske forskningsinstitutio-

ner lægger vi til grund, at universiteterne opfylder kravet om salg på markedsvilkår

ved at anvende én eller flere af de anbefalede modeller og fremgangsmåder, fx arms-

længdeprincip i forhandling. I tilfælde, hvor universiteterne forhandler efter armslæng-

deprincip, forventer vi, at universiteterne udarbejder og journaliserer skriftlig doku-

mentation for forhandlingsforløbet og forhandlingernes væsentlige indhold (jf. side 25

og 88 i vejledning om statsstøttereglerne for danske forskningsinstitutioner).

Vi lægger desuden til grund, at universiteterne har tilrettelagt deres kommercialise-

ringsforretningsgange ud fra en forståelse af, at opfindelser kan have lange modnings-

perioder. En opfindelses modningsperiode kan bl.a. bestå i teknisk videreudvikling og

kommerciel bearbejdning, førend opfindelsen har et tilstrækkeligt teknisk og kommer-

cielt niveau til at kunne udnyttes kommercielt. Da modningen kan være omkostnings-

krævende, lægger vi til grund, at universiteterne har forretningsgange, der understøt-

ter modning af udvalgte opfindelser med særligt gode kommercialiseringspotentialer.

•

Fase 4: Undersøgelse af, om universitetet opkræver betaling fra indgåede salgs-

og licensaftaler og udbetaler vederlag til forskeren. Vi har konkret undersøgt, om

forretningsgange understøtter:

at universitetet følger aktivt op på modtagelse af betalinger fra indgåede salgs-

og licensaftaler

•

at universitetet beregner opfindelsens nettofortjeneste i overensstemmelse

med lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner

•

at universitetet udbetaler vederlag til forskeren ved nettofortjeneste.

•

I denne del af undersøgelsen har vi gennemgået 15 udvalgte sager

–

i nogle dele af un-

dersøgelsen 11 udvalgte sager

–

hvor vi har undersøgt, om forretningsgangene er fulgt

i praksis.

Baggrunden for denne del af undersøgelsen er, at universiteterne er forpligtet til at ud-

betale et rimeligt vederlag til den forsker, der har frembragt en opfindelse, som uni-

versitetet har overtaget rettighederne til, og som universitetet via kommercialisering

opnår en nettofortjeneste ved, jf. § 12 i lov om opfindelser ved offentlige forskningsin-

stitutioner. Af lovbemærkninger til § 12 fremgår det, at institutionerne ved fastlæggel-

sen af et rimeligt vederlag, skal tage højde for:

at institutionen skal sikre et klart økonomisk incitament til forskere om at frem-

bringe opfindelser med kommercielt potentiale

•

at institutionen, som påtager sig den kommercielle risiko ved at udnytte retten til

opfindelsen erhvervsmæssigt, skal have den største andel af nettofortjenesten.

•

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Metodisk tilgang

Det fremgår videre af § 12, stk. 3, i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitu-

tioner, at institutionerne er forpligtet til at udarbejde regler for beregning af vederlag.

Af lovbemærkningerne fremgår det videre, at der først skal udbetales vederlag til for-

skeren, når kommercialiseringen af opfindelsen har medført indtægter, der overstiger

de afholdte udgifter (nettofortjeneste). Det fremgår videre af bemærkningerne, at ad-

ministrative udgifter til teknologioverførselsafdelingen (løn og generelle driftsudgif-

ter) ikke må indgå i opgørelsen af relevante udgifter.

Vi lægger til grund, at universiteterne har forretningsgange, der understøtter, at insti-

tutionerne også i praksis udbetaler relevante vederlag til forskere.

Før det overhovedet er muligt at betale vederlag til forskere, kræver det, at institutio-

nerne har modtaget betalinger fra deres indgåede salgs- og licensaftaler. Derfor læg-

ger vi til grund, at institutionerne har forretningsgange, der understøtter, at institutio-

nerne modtager betalinger fra indgåede salgs- og licensaftaler.

Udvælgelse af sager i undersøgelsen

Vi har i vores undersøgelse inddraget en række sager fra Københavns Universitet og

DTU. Vi har valgt sagerne ved indledningsvist at identificere hele populationen af sa-

ger fra de 2 universiteter. Konkret er det sket ved at indhente sagslister for:

•

anmeldte opfindelser til hvert universitet i perioden 2010-2021

indgåede salgs- og licensaftaler i perioden 2010-2021

oprettede spinout-virksomheder i perioden 2010-2021.

Rigsrevisionen har i sagens natur ikke kunnet udvælge sager, som ikke har indgået i

universiteternes sagssystemer. Det har den betydning, at hvis en forsker har frembragt

en opfindelse, men aldrig har underrettet universitetet herom, vil opfindelsen ikke væ-

re en del af undersøgelsens population og har dermed ikke kunnet indgå i undersøgel-

sen. På baggrund af universiteternes forretningsgange og en mindre stikprøvekontrol

har vi dog vurderet, at risikoen for, at opfindelser med kommercielt potentiale ikke ind-

går i populationen, er meget lav.

På baggrund af ovenstående sagslister har vi udvalgt sager. Vi har udvalgt varierede

sager, som hver i sær har skullet afspejle nedenstående typer af sager og forløb:

forskellige typer opfindelser (opstået internt på et universitet og i forskningssam-

arbejder)

•

forskellige overtagelsesforløb (universiteterne har ikke overtaget rettigheder til op-

findelser/universiteterne har overtaget rettighederne)

•

forskellige kommercialiseringsforløb (kommercialiseret via spinout, salg af alle

rettigheder, indgåelse af licensaftale mv.).

•

Konsekvensen af, at vi ikke anvender en repræsentativ stikprøve, er, at vi ikke kan ge-

neralisere på baggrund af vores sagsgennemgang. Vi har dog på baggrund af de gen-

nemgåede sager kunnet udtale os om, hvorvidt der er indikationer på/risiko for en kon-

kret problemstilling og manglende overholdelse af universiteternes forretningsgange

mv.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Metodisk tilgang |

På baggrund af ovenstående udvælgelseskriterier har vi udvalgt 15 sager fra Køben-

havns Universitet og 15 sager fra DTU. 3 af de udvalgte sager fra DTU viste sig efter-

følgende at være sager, der ikke var reguleret af lov om opfindelser ved offentlige

forskningsinstitutioner, hvorfor sagerne ikke har indgået i undersøgelsen.

For Københavns Universitet fordeler sagerne sig således:

•

6 sager, hvor universitetet ikke overtager rettighederne

9 sager, hvor universitetet overtager rettighederne og kommercialiserer ved ind-

gåelse af salgs- eller licensaftale, og hvoraf én sag beror på et indgået forsknings-

samarbejde.

For DTU fordeler sagerne sig således:

•

4 sager, hvor universitetet ikke overtager rettighederne

8 sager, hvor universitetet overtager rettighederne og kommercialiserer ved ind-

gåelse af salgsaftale eller licensaftale, hvoraf 2 af sagerne beror på et indgået forsk-

ningssamarbejde.

Baggrund og uddybning af revisionskriterier, metodisk tilgang og ud-

vælgelse af sager for undersøgelse af Vækstfonden i afsnit 3.1.

I undersøgelsen af Vækstfonden har vi gennemgået forretningsgange samt dokumen-

tation for, at forretningsgangene er fulgt i konkrete sager.

Revisionskriterier og metode, der ligger til grund for resultaterne i tabel 6

Revisionskriterierne, der ligger til grund for resultaterne, der fremgår af tabel 6, er føl-

gende:

•

Vækstfonden sikrer via forretningsgange og opfyldelse af disse, at investering i

virksomheder er i overensstemmelse med fondens og det specifikke investerings-

produkts formål. Det gælder:

•

dels ved førstegangsinvesteringer i nye virksomheder

dels ved opfølgende investeringer i virksomheder, som fonden allerede har in-

vesteret i.

Vækstfondens og de specifikke investeringsprodukters formål er identificeret i lov

om Vækstfonden, Bekendtgørelse om Vækstfondens matchfinansieringsordning og

bekendtgørelse om Vækstfondens administration af midlerne under Danmarks Grøn-

ne Fremtidsfond.

•

Vækstfonden sikrer via forretningsgange og opfyldelse af disse, at fonden får an-

del af et eventuelt afkast ved sine investeringer i virksomheder.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Metodisk tilgang

Boks A

Baggrund for de revisionskriterier, der ligger til grund for resultaterne i tabel 6 vedrø-

rende Vækstfondens formålsopfyldelse

Vækstfondens formål fra love og bekendtgørelser

–

uddrag fra lov om Vækstfonden, der definerer Vækstfondens

formål

(Lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden som ændret ved § 11 i lov nr. 1940 af 15. december 2020)

§ 1. Vækstfonden har til

formål at fremme vækst og fornyelse

i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt

sam-

fundsmæssigt afkast.

§ 2. Vækstfondens

målgruppe er virksomheder med et vækstpotentiale,

herunder

især små og mellemstore virksomheder,

virksomheder, der investerer i virksomheder med vækstpotentiale.

§ 7. Vækstfonden udøver kun sine aktiviteter efter §§ 3-5,

i den udstrækning det private marked normalt ikke vil påtage sig

den pågældende aktivitet henset til arten,

omfanget eller risikoen forbundet hermed.

Uddrag fra bekendtgørelse om Vækstfondens matchfinansieringsordning

(Bekendtgørelse nr. 175 af 28. februar 2022)

§ 2, stk. 2, pkt. 2. Et konvertibelt låneprodukt, der målrettes

ventureegnede virksomheder med stort værdipotentiale, men

som fortsat er i den tidlige udviklingsfase.

Lånet skal bidrage til at

modne danske ventureegnede virksomheder

til senere

stadie egenkapitalfinansiering. Vækstfonden matcher privat finansiering fra business angels, venturefonde mv.

§ 2, stk. 3, pkt. 1. Matchlån ydes til

videnbaserede iværksættervirksomheder.

Ved iværksættervirksomheder forstås

unote-

rede, små virksomheder i de første 5 år efter deres registrering.

Ved videnbaseret forstås, at virksomhedernes

aktiviteter i

høj grad er baseret på forskning, innovation eller udviklingsaktiviteter, som defineret i Frascati- eller Oslo-manualen.

Uddrag fra bekendtgørelse om Vækstfondens administration af midlerne under Danmarks Grønne Fremtidsfond

(Bekendtgørelse nr. 1357 af 14. september 2020)

§ 2. Finansiering ved anvendelsen af midler under Danmarks Grønne Fremtidsfond skal ydes på markedsvilkår og have til

formål at fremme national og global grøn omstilling, herunder udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af

energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi mv. og fremme af global eksport af grøn tek -

nologi, eksempelvis inden for vind og energieffektiviseringsløsninger. Fremtidsfondens investeringer/finan siering skal bi-

drage til opfyldelse af Parisaftalens temperaturmål samt realisering af nationale klimamål og skal således aktivt finansiere

og investere i tiltag, der reducerer belastningen for klima, natur og miljø, herunder tiltag rettet mod vandknaphed, fø deva-

remangel og bæredygtig fødevareproduktion.

§ 2, stk. 2. Ved udvælgelsen af projekter og initiativer, der bidrager til den nationale og internationale grønne omstilling, og

som kan finansieres af Vækstfonden i medfør af denne bekendtgørelse, jf. stk. 1, foretager Vækstfonden en samlet v urde-

ring af det kommercielle og det omstillingsmæssige potentiale af det enkelte projekt eller initiativ. Til brug for denne vurd e-

ring inddrager Vækstfonden dels EU’s klassificeringssystem (taksonomi) for bæredygtige økonomiske investeringer og

dels andre vurderingsprincipper og kriterier af relevans for vurderingen af projektet eller initiativets potentiale til at bidrage

til den grønne omstilling. De nærmere kriterier for vurderingen af det omstillingsmæssige potentiale fastlægges ved Politik

for finansiering/investering omfattet af Danmarks Grønne Fremtidsfond.

Note: De kursiverede markeringer er foretaget af Rigsrevisionen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Metodisk tilgang |

Boks B

Baggrund for de revisionskriterier, der ligger til grund for resultaterne i tabel 5 vedrø-

rende Vækstfondens opnåelse af afkast ved sine investeringer

Vi har lagt til grund, at det må anses som værende forventeligt, at Vækstfonden har tilrettelagt sine forretningsgange og sin

virksomhed ud fra, at fonden skal forsøge at få afkast af sine investeringer. Baggrunden for vores vurderingskriterie findes i

lov om Vækstfonden, i lovbemærkningerne og i fondens vedtægter og udbyttepolitik.

Hjemlen til at kræve ejerandele og andel i et eventuelt overskud findes i lov om Vækstfondens § 3, stk. 2, pkt. 4, hvoraf det

fremgår, at Vækstfonden har hjemmel til at finansiere virksomheder og fonde via bl.a. kapitalindskud. Vi udleder desuden af

loven, at Vækstfonden er forpligtet til at forsøge at få afkast af sine investeringer. Det følger af lov om Vækstfonden, lovbe-

mærkninger og af fondens vedtægter:

•

at Vækstfonden skal være selvfinansierende (jf. § 16, lovbemærkninger og fondens vedtægter)

•

at Vækstfonden skal sikre et årligt udbytte til staten (jf. fondens udbyttepolitik med hjemmel i § 18).

Dette kan kun lade sig gøre, hvis Vækstfonden får et økonomisk afkast af sine investeringer. Derfor lægger vi til grund, at

fonden har tilrettelagt sine forretningsgange og sin virksomhed ud fra, at fonden skal forsøge at få afkast af sine investerin-

ger.

Udvælgelse af sager i undersøgelsen af Vækstfonden

Vi har i vores undersøgelse udvalgt en række sager fra Vækstfonden. Vi har valgt sa-

gerne ved indledningsvist at identificere hele populationen af investeringssager fra

Vækstfonden i perioden 2018-2021, hvor Vækstfonden har haft mulighed for at få ejer-

andele i de investerede virksomheder og fonde. Konkret er det sket ved indhentning

af sagslister for:

indirekte investeringer

–

dvs. investeringer foretaget i fonde i perioden 2018-2021

direkte investeringer

–

dvs. investeringer foretaget i virksomheder i perioden 2018-

2021

•

direkte investeringer med exit

–

dvs. investeringer foretaget i virksomheder, hvor

Vækstfonden har solgt sin ejerandel i perioden 2018-2021.

•

På baggrund af ovenstående sagslister har vi udvalgt sager ud fra økonomisk væsent-

lighed og typisk forekommende sager. Baggrunden for udvælgelseskriteriet økonomi-

ske væsentlighed er, at jo større investeringen har været, jo større økonomisk risiko

har investeringen været forbundet med. Vi har ved udvælgelsen ønsket, at sagerne har

skullet repræsentere:

forskellige investeringsprodukter (investeringer i fonde, egenkapitalinvesteringer i

virksomheder og early engagement-konvertible lån)

•

forskellige mandater (fx regulerende specifikke bekendtgørelser)

•

forskellige investeringsforløb (investeringer med opfølgende investeringer, investe-

ringer med exit mv.).

•

På baggrund af ovenstående udvælgelseskriterier har vi valgt 16 virksomheder og fon-

de, som Vækstfonden har investeret i, som fordeler sig på:

•

4 investeringssager i fonde

7 investeringssager i virksomheder

5 investeringssager i virksomheder med exit.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser.. Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser

| Metodisk tilgang

Det skal bemærkes, at de 16 valgte sager ikke er statistisk repræsentative for hele po-

pulationen. Dette har som konsekvens, at vi ikke kan generalisere på baggrund af vo-

res sagsgennemgang. Vi har dog på baggrund af de gennemgåede sager kunnet ud-

tale os om, hvorvidt der er indikationer på/risiko for en konkret problemstilling og

manglende overholdelse af fondens forretningsgange mv.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser |

Bilag 3. Uddybning af forskningsinstitutionernes kom-

mercialisering af opfindelser

Tabel A viser forskningsinstitutioner, der indgår i kommercialiseringsstatistikken, der

afrapporteres fra i afsnit 2.1.

Tabel A

Forskningsinstitutioner, der indgår i kommercialiseringsstatistikken, der afrapporteres fra i af-

snit 2.1.

Universitet

Copenhagen Business School

DTU

IT-Universitetet

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Kilde:

Rigsrevisionen.

Sygehusforvaltning under regionerne

Sygehusforvaltning ved Region Hovedstaden

Sygehusforvaltning ved Region Midtjylland

Sygehusforvaltning ved Region Nordjylland

Sygehusforvaltning ved Region Sjælland

Sygehusforvaltning ved Region Syddanmark

Sektorforskningsinstitut

GEUS

Det skal bemærkes, at den eneste sektorforskningsinstitution (GEUS

–

De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), der indgår i statistikken, ikke

er medtaget i beretningens tal og tabeller, da GEUS ikke har rapporteret tal til stati-

stikken siden 2019. Da beretningens undersøgelsesperiode strækker sig fra 2010 til

2021, er GEUS således er ikke medtaget, da der ikke findes data for den samlede pe-

riode.

Det skal videre bemærkes, at sektorforskningsinstitutionen Statens Serum Institut ik-

ke indgår i kommercialiseringsstatistikken og derfor ikke indgår i beretningens tal og

tabeller. De senest offentliggjorte tal fra Statens Serum Institut dækker perioden 2010-

2016. Der findes således ikke data for den samlede undersøgelsesperiode 2010-2021.

Andre sektorforskningsinstitutter er ikke medtaget, da de ikke indgår i kommerciali-

seringsstatistikken.

Forklaring på anvendte variable og overskrifter i tabeller og figurer i

afsnit 2.1.

I afsnit 2, i tabel 1 og 2 samt i figur 1 anvender vi en række tal fra Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen og fra Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommer-

cialiseringsstatistik, der er tilgængelig via Uddannelses- og Forskningsministeriets

hjemmeside og datavarehus. De tal, vi anvender fra statistikken, beror på en række

variable, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har uddybet i et dokumentati-

onsark, der er tilgængeligt sammen med kommercialiseringsstatistikken. Denne do-

kumentation for de enkelte variable er gengivet nedenfor.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser

Generelt gælder det for statistikken, at den oprindelige kilde til de enkelte tal for

hvert universitet er den respektive forskningsinstitution. Forskningsinstitutionerne

udfylder hvert år et tilsendt spørgeskema, som danner baggrund for statistikken.

Tabel B

Rigsrevisionens

anvendte overskrift

i afsnit 2.1.

Anmeldte opfindelser

Reference til variabel i

kommercialiserings-

statistikken

1. Anmeldte opfindelser

Spørgsmål til institutionen,

hvis svar danner baggrund

for variablen

1. Samlet antal anmeldte

opfindelser fra institutionens

forskere i 2020

3. Hvor mange prioritets-

skabende patentansøgninger har

institutionen indgivet?

Nærmere uddybning

Refererer til antallet af skriftlige underretninger,

som institutionen har modtaget, jf. § 10 i forsker-

patentloven (egne og fælles).

Her tælles kun første indgivelse af patentansøg-

ning. Uanset at der først indsendes en prioritets-

skabende – og efterfølgende en PCT-ansøgning

i samme sag – tælles de indgivne ansøgninger

kun én gang og medregnes i den periode, hvor

den prioritetsskabende ansøgning er indgivet.

Der medregnes alene patentansøgninger, hvor

institutionen i patentansøgningen står som an-

søger/medansøger. Hvor samme opfindelse lig-

ger til grund for flere forskellige ansøgninger,

medregnes hver patentansøgning hver for sig.

Som patentansøgninger indgivet af institutionen

medregnes ikke ansøgninger vedrørende insti-

tutionens opfindelser indgivet af andre instituti-

oner eller af virksomheder. Dvs. at ansøgninger,

hvor en anden part står som ansøger, ikke med-

regnes, uanset om én eller flere af institutionens

forskere er anført som opfinder på patentansøg-

ningen.

Her tælles kun den første udstedelse af en given

patentansøgning og afledte patenter – uanset

om samme ansøgning efterfølgende udstedes i

flere lande. Patenter udstedt i perioden, som tid-

ligere er udstedt i et andet land, medregnes der-

for ikke.

Ved antal salgsaftaler forstås indgåede salgsaf-

taler, hvor ejendomsretten til immaterielle ret-

tigheder er overdraget mod betaling. Også salgs-

aftaler til spinout-virksomheder medregnes, uan-

set at etableringen af sådanne virksomheder og-

så er talt med under spinouts. Definitionen inklu-

derer tillægsaftaler, der vedrører en ny opfindel-

se, som inkluderes i en eksisterende salgsaftale.

Som salgsaftaler medregnes ikke:

•

licensaftaler

•

aftaler om forskningssamarbejde eller rekvi-

reret forskning, hvor institutionen giver en

ekstern part option på senere at indgå købs-

aftale

•

aftaler, hvor institutionen sætter opfindelser i

kommission hos en ekstern formidler med

henblik på kommercialisering

•

afståelse af rettigheder til vedkommende op-

finder til gengæld for vederlag til institutionen,

jf. forskerpatentlovens § 12, stk. 2

•

aftaler med institutionens § 4-selskab.

Patentansøgninger

3. Prioritetsskabende

patentansøgning

Udstedte patenter

4. Patenter

4. Hvor mange patenter er der

udstedt til institutionen?

Salg af rettigheder

9. Salgsaftaler

9. Samlet antal salgsaftaler

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser |

Tabel B (fortsat)

Rigsrevisionens

anvendte overskrift

i afsnit 2.1.

Indgåelse af licensaftaler

Reference til variabel i

kommercialiserings-

statistikken

7. Licensaftaler

Spørgsmål til institutionen,

hvis svar danner baggrund

for variablen

7. Samlet antal licensaftaler

Nærmere uddybning

Ved licensaftaler forstås aftaler om overdragel-

se af udnyttelsesretten (men ikke ejendomsret-

ten) til immaterielle rettigheder. Også licensaf-

taler med spinout-virksomheder medregnes,

uanset at etableringen af sådanne virksomhe-

der også er talt med under spinouts. Definitio-

nen inkluderer tillægsaftaler, der vedrører en ny

opfindelse, som inkluderes i en eksisterende li-

censaftale. Som licensaftaler medregnes ikke:

•

aftaler om salg af patentrettigheder

•

aftaler om forskningssamarbejde eller rekvi-

reret forskning, hvor institutionen giver en

ekstern part option på senere at indgå licens-

aftale

•

aftaler, hvor institutionen sætter opfindelser i

kommission hos en ekstern formidler med

henblik på kommercialisering

•

institutionens aftaler med egne ansatte om

disses adgang til at udstede sublicens til tred-

jemand

•

aftaler om afståelse af rettigheder til vedkom-

mende opfinder til gengæld for vederlag til in-

stitutionen, jf. forskerpatentlovens § 12, stk. 2

•

aftaler med institutionens § 4-selskab.

Ved optionsaftaler forstås en provisorisk licens-

eller salgsaftale, hvor institutionen indgår aftale

med en potentiel licenstager eller køber om in-

den for en nærmere angivet periode at vurdere

en anmeldt opfindelse eller kildekode og for-

handle vilkårene for en licens- eller salgsaftale

med institutionen.

Som optionsaftaler medregnes ikke almindelige

forskningsaftaler, hvor en samarbejdspartner

eller rekvirent gives option på retten til de frem-

tidige opfindelser, der måtte fremkomme via

samarbejdet (aftaler efter forskerpatentlovens

§ 9). Ligeledes medregnes ikke aftaler med insti-

tutionens § 4-selskab.

Som spinout-virksomheder forstås nye virksom-

heder etableret på grundlag af aftaler med insti-

tutionen om overdragelse eller licensering af ret-

tigheder

–

herunder også spinout-virksomheder

etableret på baggrund af aftaler med vedkom-

mende opfinder om selv at udnytte en rettighed

til gengæld for et vederlag til institutionen. Da

der skal foreligge et CVR-nr. for at indgå en juri-

disk bindende aftale, er det den effektive dato

for aftalen om kommerciel udnyttelse, der be-

stemmer periodiseringen.

Indgåelse af options-

aftaler

11. Optionsaftaler

11. Antal optionsaftaler

Oprettelse af spinout-virk-

somheder

13. Spinouts

13. Samlet antal spinouts

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser

Tabel B (fortsat)

Rigsrevisionens

anvendte overskrift

i afsnit 2.1.

Bruttoindtægter

Reference til variabel i

kommercialiserings-

statistikken

15. Bruttoindtægter fra

kommercialisering

(1.000 kr.)

Spørgsmål til institutionen,

hvis svar danner baggrund

for variablen

15. Institutionernes bruttoindtæg-

ter fra kommercialisering

Nærmere uddybning

Her medregnes de kommercielle indtægter, der

er direkte relateret til licens eller overdragelse

af immaterielle rettigheder. Variablen omfatter

alene indtægter faktureret i perioden. Indtæg-

terne opgøres inden fradrag af opfindervederlag.

Som indtægter fra kommercialisering medreg-

nes ikke:

•

tilsagn om fremtidige indtægter

•

indirekte indtægter i form af ekstern forsk-

ningsfinansiering, herunder sponsorater mv.,

der ikke indgår som grundlag for beregning af

institutionernes vederlag til opfindere efter

forskerpatentlovens § 12, stk. 1

•

værdien af modtagne ejerandele, som institu-

tionen har modtaget som betaling for imma-

terielle rettigheder, men endnu ikke har reali-

seret via salg.

Her medregnes institutionens bruttoudgifter til

vurdering, rettighedsbeskyttelse, kommerciali-

sering og brug af konsulenter i forbindelse med

teknologioverførsel.

Som driftsudgifter til teknologioverførsel med-

regnes ikke:

•

institutionens interne omkostninger til drift af

teknologioverførselsenhederne såsom løn,

øvrige personaleomkostninger, kontorhold og

generelle rejser (overhead)

•

betaling for brug af personale ansat ved an-

dre institutioner omfattet af forskerpatentlo-

ven

–

fx hvis et sygehus serviceres af perso-

nale fra teknologioverførselsenheden ved et

universitet

•

institutionens betaling af vederlag til opfinde-

re efter forskerpatentlovens § 12, stk. 1

•

institutionens frikøb eller ansættelse af tek-

nisk og videnskabeligt personale til udvikling

eller modning af opfindelser.

Driftsudgifter

6. Driftsudgifter til teknolo-

gioverførsel (1.000 kr.)

6. Hvad har institutionens drifts-

udgifter været til teknologiover-

førsel (ekskl. løn)?

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser |

Tabel B (fortsat)

Rigsrevisionens

anvendte overskrift

i afsnit 2.1.

Antal årsværk

Reference til variabel i

kommercialiserings-

statistikken

5. Årsværk beskæftiget

med teknologioverførsel

Spørgsmål til institutionen,

hvis svar danner baggrund

for variablen

5. Antal årsværk beskæftiget

med teknologioverførsel ved slut-

ningen af året

Nærmere uddybning

Teknologioverførsel omfatter aktiviteter med

identifikation, dokumentation, vurdering, beskyt-

telse, markedsføring og overdragelse af imma-

terielle rettigheder samt forvaltning af sådanne

rettigheder i almindelighed. Indbefatter desuden

alle aktiviteter knyttet til den daglige drift af en

teknologioverførselsenhed inkl. bistand med for-

handling af aftaler om forskningssamarbejde mv.

Personale til teknologioverførsel omfatter typisk

administrative medarbejdere (AC og HK), men

ikke teknisk og videnskabeligt personale. Der

medregnes alene personale ansat ved den på-

gældende institution, inkl. personer, som udfører

opgaver med teknologioverførsel for andre in-

stitutioner, fx en medarbejder ved et universitet,

der sagsbehandler for et universitetshospital. I

opgørelsen inkluderes også jurister, der arbej-

der med samarbejdsaftaler.

Måleenheden er årsværk. Hvor en medarbejder

alene arbejder på deltid eller alene anvender en

del af sin arbejdstid på aktiviteter med teknolo-

gioverførsel, medregnes kun denne andel. Op-

gørelsen foretages på sidste dato i perioden.

Som personale til teknologioverførsel medreg-

nes ikke:

•

teknisk og videnskabeligt personale, der ar-

bejder med udvikling eller modning af opfin-

delser

•

medarbejdere, der arbejder med projektsty-

ring, fundraising, forskernetværk, virksom-

hedsnetværk etc.

•

personale ansat ved en anden institution eller

eksterne konsulenter, som udfører opgaver

med teknologioverførsel for institutionen.

Kilde:

Rigsrevisionen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser

Overblik over tallene, der indgår i figur 1

De enkelte forskningsinstitutioners kommercialisering af forskning 2010-2021

Anmeldte

opfindelser

DTU

Københavns Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Syddanmark

IT-Universitetet

Roskilde Universitet

Region Sjælland

Copenhagen Business School

1.502

814

793

755

375

342

231

Patent-

ansøgninger

755

283

125

260

142

136

Salgs-, licens- og

optionsaftaler

368

327

491

193

Oprettelse

af spinouts

Brutto-

indtægter

198 mio. kr.

166 mio. kr.

45 mio. kr.

14 mio. kr.

20 mio. kr.

1 mio. kr.

0,5 mio. kr.

1 mio. kr.

1,5 mio. kr.

0 mio. kr.

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiseringsstatistik.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser |

Overblik over hver enkelt forskningsinstitutions nøgletal for kommer-

cialisering af opfindelser i perioden fra 2010-2021

Nøgletal for

DTU’s

kommercialisering af opfindelser 2010-2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

110

125

117

124

144

143

152

169

147

103

Patent-

ansøgninger

114

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

28 mio. kr.

24 mio. kr.

18 mio. kr.

14 mio. kr.

15 mio. kr.

11 mio. kr.

12 mio. kr.

10 mio. kr.

11 mio. kr.

12 mio. kr.

31 mio. kr.

Drifts-

udgifter

14 mio. kr.

15 mio. kr.

21 mio. kr.

20 mio. kr.

27 mio. kr.

29 mio. kr.

16 mio. kr.

14 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

Nøgletal for København Universitets kommercialisering af opfindelser 2010-2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

29 mio. kr.

27 mio. kr.

26 mio. kr.

21 mio. kr.

20 mio. kr.

7 mio. kr.

9 mio. kr.

6 mio. kr.

4 mio. kr.

5 mio. kr.

Drifts-

udgifter

9 mio. kr.

10 mio. kr.

9 mio. kr.

7 mio. kr.

6 mio. kr.

8 mio. kr.

5 mio. kr.

4 mio. kr.

5 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser

Nøgletal for Aarhus Universitets kommercialisering af opfindelser 2010-2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

4 mio. kr.

5 mio. kr.

4 mio. kr.

2 mio. kr.

3 mio. kr.

5 mio. kr.

4 mio. kr.

3 mio. kr.

4 mio. kr.

Drifts-

udgifter

4 mio. kr.

5 mio. kr.

4 mio. kr.

6 mio. kr.

7 mio. kr.

8 mio. kr.

7 mio. kr.

8 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

Nøgletal for Aalborg Universitets kommercialisering af opfindelser 2010-2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

5 mio. kr.

3 mio. kr.

4 mio. kr.

3 mio. kr.

5 mio. kr.

4 mio. kr.

5 mio. kr.

3 mio. kr.

4 mio. kr.

3 mio. kr.

2 mio. kr.

Drifts-

udgifter

1 mio. kr.

2 mio. kr.

1 mio. kr.

2 mio. kr.

1 mio. kr.

2 mio. kr.

3 mio. kr.

2 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser |

Nøgletal for Syddansk Universitets kommercialisering af opfindelser 2010-2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

1 mio. kr.

0,5 mio. kr.

0,3 mio. kr.

1 mio. kr.

3 mio. kr.

2 mio. kr.

0,7 mio. kr.

1 mio. kr.

0,9 mio. kr.

2 mio. kr.

0,2 mio. kr.

Drifts-

udgifter

3 mio. kr.

2 mio. kr.

3 mio. kr.

2 mio. kr.

4 mio. kr.

3 mio. kr.

2 mio. kr.

3 mio. kr.

2 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

Nøgletal for Region Hovedstadens sygehusforvaltnings kommercialisering af opfindelser 2010-2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

3 mio. kr.

2 mio. kr.

3 mio. kr.

0,7 mio. kr.

1 mio. kr.

0,7 mio. kr.

0,8 mio. kr.

0 mio. kr.

1 mio. kr.

3 mio. kr.

8 mio. kr.

6 mio. kr.

Drifts-

udgifter

4 mio. kr.

3 mio. kr.

4 mio. kr.

2 mio. kr.

6 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser

Nøgletal for IT-Universitetets kommercialisering af opfindelser 2010-2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

0,3 mio. kr.

0 mio. kr.

Drifts-

udgifter

0,5 mio. kr.

0,8 mio. kr.

0,5 mio. kr.

4 mio. kr.

0,6 mio. kr.

0,4 mio. kr.

0,1 mio. kr.

0,2 mio. kr.

0,4 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

Nøgletal for Region Midtjyllands sygehusforvaltnings kommercialisering af opfindelser 2010-

2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

0,1 mio. kr.

0 mio. kr.

0,1 mio. kr.

0,2 mio. kr.

0 mio. kr.

0,1 mio. kr.

0 mio. kr.

0,2 mio. kr.

Drifts-

udgifter

0,2 mio. kr.

0,1 mio. kr.

0,2 mio. kr.

0,3 mio. kr.

0,8 mio. kr.

0,4 mio. kr.

0,5 mio. kr.

0,6 mio. kr.

0,5 mio. kr.

0,8 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser |

Nøgletal for Region Nordjyllands sygehusforvaltnings kommercialisering af opfindelser 2010-

2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

0,6 mio. kr.

0 mio. kr.

0,2 mio. kr.

Drifts-

udgifter

0,4 mio. kr.

0,7 mio. kr.

1 mio. kr.

0,5 mio. kr.

0,7 mio. kr.

1 mio. kr.

0,9 mio. kr.

1 mio. kr.

0,8 mio. kr.

0,6 mio. kr.

0,4 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

Nøgletal for Region Sjællands sygehusforvaltnings kommercialisering af opfindelser 2010-2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

0,1 mio. kr.

0 mio. kr.

0,1 mio. kr.

0,2 mio. kr.

Drifts-

udgifter

0,1 mio. kr.

0 mio. kr.

0,1 mio. kr.

0,2 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser

Nøgletal for Region Syddanmarks sygehusforvaltnings kommercialisering af opfindelser 2010-2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

0 mio. kr.

0,1 mio. kr.

0 mio. kr.

Drifts-

udgifter

0,3 mio. kr.

0,4 mio. kr.

0,5 mio. kr.

0,3 mio. kr.

0,5 mio. kr.

0,3 mio. kr.

0,4 mio. kr.

0,3 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

Nøgletal for Roskilde Universitets kommercialisering af opfindelser 2010-2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

0 mio. kr.

0,4 mio. kr.

0,1 mio. kr.

0,4 mio. kr.

Drifts-

udgifter

0,2 mio. kr.

0,3 mio. kr.

0,5 mio. kr.

0,6 mio. kr.

0,4 mio. kr.

0,3 mio. kr.

0,5 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Ordliste.. Ordliste

Uddybning af forskningsinstitutionernes kommercialisering af opfindelser |

Nøgletal for Copenhagen Business Schools kommercialisering af opfindelser 2010-2022

Anmeldte

opfindelser

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Patent-

ansøgninger

Udstedte

patenter

Salg af

rettigheder

Ingåelse af

Oprettelse

licensaftaler optionsaftaler af spinouts

Brutto-

indtægter

Drifts-

udgifter

0,3 mio. kr.

Note: Se tabel B for nærmere forklaring af overskrifterne for nøgletallene.

Bruttoindtægter og driftsudgifter er afrundet til nærmeste million. Beløb under 1 mio. kr. er afrundet til nærmeste hundredetusinde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsels kommercialiserings-

statistik.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

| Ordliste

Bilag 4. Ordliste

Early-engagement lån

Et lån, som Vækstfonden efterfølgende kan konvertere til ejerandele. Lånebetingelserne er regule-

ret af lov om Vækstfonden og af bekendtgørelse om Vækstfondens matchfinansieringsordning.

Den type forskningsinstitutioner, der nævnes i § 6 i lov om opfindelser ved offentlige forskningsin-

stitutioner. Det inkluderer bl.a. universiteter, sektorforskningsinstitutioner og de sundhedsviden-

skabelige forskningsinstitutioner under regionerne (sygehusene).

Et samarbejde centreret omkring konkret forskning indgået mellem universiteterne og eksterne

parter. De eksterne parter kan fx være private virksomheder, andre offentlige institutioner, private

fonde o.l. Der findes forskellige former for forskningssamarbejde, herunder bl.a. rekvireret forsk-

ning og samfinansieret forskning. I et samfinansieret forskningssamarbejde bidrager begge parter

økonomisk til forskningsprojektet, og forskningsresultater tilfalder begge parter. Rettighederne til

eventuelle opfindelser, der opstår i projektet, fordeles efter nærmere aftale.

Her forstår Rigsrevisionen en erhvervsmæssig nyttiggørelse af en patenterbar opfindelse. Kom-

mercialiseringen kan fx ske ved salg af patenter og indgåelse af licensaftaler med private virksom-

heder.

Er indgåelse af licensaftaler. En licens kan sælges til én eller til flere parter. Salg af licens kan ske

tidligt i processen og inden en patentgodkendelse.

Der er opnået en nettofortjeneste når bruttoindtægterne fra kommercialiseringen af opfindelsen

overstiger driftsudgifterne hertil.

Hvis en forskningsinstitution vælger at kommercialisere en opfindelse, og denne kommercialisering

medfører en

nettofortjeneste

er institutionen forpligtet til at betale et

rimeligt vederlag

til forskeren,

der har opfundet opfindelsen, jf. § 12, stk. 1 i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutio-

ner.

Forskningsinstitution

Forskningssamarbejde

Kommercialisering af

opfindelse

Licensering

Nettofortjeneste

Nyttiggøres

Her forstår Rigsrevisionen, at samfundet drager fordel af de investeringer, Vækstfonden foretager,

og at de opfindelser, der opstår på Københavns Universitet og DTU, kommer samfundet til gode.

Rigsrevisionen anvender begrebet opfindelse ud fra den definition, der kan udledes af patentret-

ten. Dvs. at en opfindelse skal:

•

være industriel anvendelig,

•

være ny (have nyhedsværdi)

•

have opfindelseshøjde

•

være beskrivelig og reproducerbar.

Aftale, hvor institutionen indgår aftale med en potentiel licenstager eller køber om at vurdere en

given opfindelse og forhandle vilkårene for en licens- eller købsaftale. Indgås ofte i forbindelse med

opstart af et forskningssamarbejde mellem privat virksomhed og institutionen.

Eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse.

Processen, hvor der er indgivet en anmeldelse på et patent, eller der arbejdes hen imod at indgive

en patentansøgning. Patentering resulterer ikke nødvendigvis i et udstedt patent, da ansøgningen

kan blive afvist, eller man af andre grunde kan vælge at opgive patenteringsprocessen.

Opfindelse

Optionsaftale

Patent

Patentering

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, December 2022 – 8/2022

Ordliste |

Patent og rettigheder

Når en opfindelse patenteres, får patentindehaveren rettigheder til opfindelsen, som omtales intel-

lektuelle rettigheder (IPR – Intellectual property rights).

Det følger fx af patentloven, at ved opnåelse af patentretligbeskyttelse af en opfindelse opnås der:

•

eneret til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt

•

eneret til at fremstille, udbyde, omsætte eller anvende det patentbeskyttede produkt.

Salg af rettigheder og

licenser

De rettigheder, der kan opnås fx via patentlovens § 3, stk. 1, kan frit overdrages/sælges af rettig-

hedshaveren. Det kan enten ske ved salg af patentet, hvor det er hele den patenterede teknologi

og alle de tilhørende rettigheder, der sælges. Eller det kan ske ved at indgå en licensaftale, hvor li-

censmodtageren får retten til at udnytte den patenterede teknologi.

Når opfinder og forskningsinstitution sælger rettighederne til opfindelsen til en ekstern part. Der er

tale om et salg af hele den patenterede teknologi og alle de tilhørende rettigheder. Dette kan ske

tidligt i processen og inden en patentgodkendelse.

Etableringen af en ny virksomhed på baggrund af forskning og opfindelser fra en forskningsinstitu-

tion. Forskeren, der har gjort den eventuelle opfindelse, indgår oftest i spinout-virksomheden.

Her forstår Rigsrevisionen en ordning, der tildeler økonomiske midler i form af fx lån, tilskud, garan-

tier, indskud og finansiering af løn.

Et udstedt patent er, når en patentansøgning er godkendt af Patent- og Varemærkestyrelsen eller

den rette patentinstans i det ansøgte land. For at et patent bliver udstedt så

skal

opfindelsen være

ny i forhold til alt, hvad der er alment kendt på ansøgningsdagen, inkl. opfindelsen selv, have opfin-

delseshøjde og skal kunne udnyttes industrielt. Ved opfindelseshøjde forstås, at opfindelsen skal

adskille sig væsentligt fra, hvad der er kendt teknik på ansøgningsdagen.

Salgsaftale

Spinout-virksomhed

Støtte- og finansierings-

ordning

Udstedt patent