ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 280: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 259, 260 og 316 om ministeren vil tage initiativ til at implementere de af Produktivitetskommissionen anbefalinger vedrørende Konkurrence, internationalisering og regulering, der ikke er implementeret

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 280
Offentligt

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 259

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. september 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 259 (Alm. del) af 3. juli

2023 stillet efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af FIU alm. del

–

spørgsmål 316 (2018-

2019, 1. samling) oplyse, om andre af Produktivitetskommissionens anbefalinger

er blevet implementeret?

Svar

Produktivitetskommissionen afgav fra foråret 2013 og frem til marts 2014 lø-

bende sine anbefalinger,

jf. vedlagte bilag.

Finansministeriet har indhentet bidrag fra de relevante ministerier mhp. at lave en

samlet status for, hvorvidt de enkelte anbefalinger er adresseret. Ved

’adresseret’

forstås, at anbefalingen er helt eller delvist imødekommet, eller at der pågår et op-

følgende arbejde. Det skal bl.a. ses i lyset af, at flere af anbefalingerne ikke var

egentlige løsningsforslag, som direkte kunne føres over i politiske beslutninger,

men derimod identifikation af barrierer og uhensigtsmæssigheder i forhold til pro-

duktivitet. En stor del af opfølgningen på Produktivitetskommissionens arbejde

består således i at udarbejde egentlige løsningsforslag til brug for politiske drøftel-

ser og beslutninger.

Siden besvarelsen af FIU alm. del

–

spørgsmål 316 (2018-2019, 1. samling), er

[fire] yderligere anbefalinger blevet adresseret. Det drejer sig om anbefaling nr. 13,

14, 18, og 94 jf.

bilag 1.

Det bemærkes omvendt, at ni anbefalinger der blev oplyst som adresseret ved

besvarelsen i 2019, i den nuværende opgørelse angives som

ikke adresseret.

Det drejer

sig om anbefaling

37,

45,

56,

58, 65, 67, 97 og 101.

Det kan fx være anbefalinger,

hvor der er gennemført tiltag, der ikke direkte adresserer den specifikke anbefaling,

men som kan siges på anden vis at adressere samme emne. Således gælder det fx

for anbefaling nr. 6, at der ikke har været gennemført systematiske vurderinger af

erhvervsreguleringen ift. produktivitet, men at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

samt Konkurrencerådet jævnligt undersøger områder mhp. at komme med

anbefalinger, der kan styrke konkurrencen. Det kan også skyldes, at der ved den

tidligere besvarelse pågik et arbejde med implementering/udmøntning af

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 280: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 259, 260 og 316 om ministeren vil tage initiativ til at implementere de af Produktivitetskommissionen anbefalinger vedrørende Konkurrence, internationalisering og regulering, der ikke er implementeret

Side 2 af 10

anbefalingerne, som ikke længere er aktivt. Det er fx tilfældet for anbefaling 58 og

65.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Side 3 af 10

Bilag: Produktivitetskommissionens anbefalinger

Tabel 1

Produktivitetskommissionens hoved- og underanbefalinger

Den danske konkurrencelov bringes på niveau med bedste praksis blandt EU-landene på de områder, hvor det ikke er tilfældet i dag.

Der nedsættes et udvalg, der skal udarbejde forslag til styrkede institutionelle rammer for konkurrence- og forbrugermyndighederne med henblik

på at øge myndighedernes gennemslagskraft og uafhængighed.

Lovgivningen om arbejdsmarkedsklausuler (fx konkurrence-, kunde- og jobklausuler) skærpes, således at virksomhedernes mulighed for brug af

sådanne klausuler begrænses væsentligt.

Nationale produktstandarder så vidt muligt erstattes af internationale standarder.

Der nedsættes et udvalg, der skal fremlægge forslag til en mere effektiv organisering og koordinering af den samlede danske eksportfremmeind-

sats.

Den branchespecifikke erhvervsregulering gennemgås systematisk for at vurdere, om den unødigt hæmmer produktiviteten og unødigt afviger fra

den regulering, der eksisterer hos vores vigtigste handelspartnere. I den forbindelse anbefales bl.a., at ejerskabsrestriktioner i videst muligt om-

fang fjernes.

Danmark i EU-regi arbejder for, at importkvoter og toldsatser på import fra ikke-EUlande fjernes.

Danmark i EU-regi arbejder for, at servicedirektivet implementeres bedre på tværs af EU.

Den branchespecifikke erhvervsregulering gennemgås systematisk for at vurdere, om den unødigt hæmmer produktiviteten og unødigt afviger fra

den regulering, der eksisterer hos vores vigtigste handelspartnere. I den forbindelse anbefales bl.a., at:

Planlovens bestemmelser om placering og størrelse af nye butikker lempes væsentligt, herunder at:

Der gives generel tilladelse til at etablere væsentligt større butikker i Danmark.

Reglerne omkring placering af butikker lempes væsentligt.

Der sikres effektive og ubureaukratiske kvikskranker, hvor potentielle investorer i detailbranchen

–

herunder udenlandske aktører

–

kan få al rele-

vant vejledning og information om regulering mv.

Kommunerne forpligtiges til at inddrage konkurrencemæssige hensyn i forbindelse med planlægningen af detailhandel.

Det undersøges, om der i forbindelse med en lempelse af planloven kan foretages et samtidigt internationalt udbud af et antal områder til etable-

ring af hypermarkeder, baseret på frivillig deltagelse af interesserede kommuner.

Apotekerloven liberaliseres, så der indføres fri etableringsret, krav om farmaceutejerskab ophæves, og der gives mulighed for udnyttelse af eksi-

sterende butikker (tilladelse til butik-i-butik løsninger). 9.c Reguleringen af netværksservicebrancherne ændres for at sikre en mere effektiv konkur-

rence. I den forbindelse anbefales, at

Togdriften på flere regionale og intercity-jernbanelinjer sendes i udbud.

Der sikres fuld gennemsigtighed om omkostningerne ved togdrift på de forskellige dele af banenettet, og der sikres ensartede vilkår for adgang til

nøglefaciliteter som billetsystemer, stationer mv., så alle potentielle konkurrenter i togdriften ligestilles.

Kontrakter ved udbud af busdrift udformes, så busselskaberne tilskyndes til at levere høj kvalitet og sikre, at formålet med den kollektive forsyning

opfyldes. Det kan fx indebære øget anvendelse af ”nettokontrakter”, hvor busselskaberne får lov til at beholde merindtægterne

ved større passa-

gertal, og kontrakter hvor selskaberne i større grad får lov til at tilrettelægge køreplanerne.

Antalsrestriktioner for taxilicenser og geografiske begrænsninger for taxikørslen fjernes. Endvidere indføres effektiviseringskrav i reguleringen af

priserne i taxibranchen.

For at sikre lige konkurrencevilkår for alle aktører på postmarkedet undersøges muligheden for at henlægge administrationen af adresseoplysnin-

ger til et uafhængigt selskab.

Reguleringen af telekommunikationssektoren udformes, så hensynet til lave priser på engrosmarkedet og effektiv konkurrence får tilstrækkelig

vægt overfor hensynet til at sikre tilskyndelsen til investering i ny infrastruktur.

Regulering, der bl.a. forhindrer udnyttelse af stordriftsfordele inden for landtransport og transportrelaterede aktiviteter, lempes under hensyntagen

til arbejdsmiljø og sikkerhed. Det indebærer, at:

Grænserne for lastbilers totalvægt og akseltryk forøges. Forsøget med modulvogntog udvides og gøres permanent. Staten investerer de fornødne

ressourcer i at opgradere vejnettet.

De danske krav vedrørende konstruktion af fx højlagre bringes i overensstemmelse med vores nabolandes.

Regler til registrering og håndtering af farligt gods i godsterminaler og havne harmoniseres med reguleringen af transport af farligt gods.

Behandlingen af byggesager strømlines, og lovgivningen for autorisationer på el-, vvs- og kloakområdet moderniseres. Det indebærer, at:

Ansøgning om byggetilladelse skal foregå efter et kvikskrankeprincip, så virksomhederne kun skal henvende sig ét sted i kommunen for at ind-

hente alle fornødne tilladelser.

Der indføres et ”indre marked” for dansk byggeri: Hvis en bestemt type byggerier blevet godkendt til opførelse i én kommune,

så er den automa-

tisk godkendt til opførelse i en anden kommune, forudsat den ikke strider mod de relevante lokalplaner og deklarationer.

Der indføres en maksimalgrænse for, hvor lang tid kommunerne må bruge på at behandle en byggesag. Grænsen sættes lavere for ukompliceret

byggeri, fx parcelhuse, og højere for kompliceret byggeri, fx erhvervsbyggeri.

Side 4 af 10

Der åbnes for, at Fødevarestyrelsens og Beredskabsstyrelsens godkendelser af byggeplaner kan gives på forhånd på baggrund af plantegninger.

Fleksibiliteten for autorisationer på el, vvs- og kloakområdet øges, så der åbnes op for delautorisationer til mere snævre og rutineprægede opga-

ver. I tilknytning hertil anbefales udvikling af modulopbyggede håndværkeruddannelser med henblik på at opbløde stive faggrænser.

Der udarbejdes samfundsøkonomiske analyser på alle infrastrukturprojekter under hensyn til, at omkostningerne ved at udføre analyserne står i

rimeligt forhold til projektets størrelse.

Der sker en fortsat udvikling af metoden til samfundsøkonomisk projektvurdering. Det indebærer bl.a., at der fortsat arbejdes for bedre opgørelser

af omkostningerne ved trængsel og inklusion af dynamiske effekter.

Tilbageløb fra ubrugte reserver ikke per automatik går til nye infrastrukturprojekter. I de tilfælde, hvor de gør, skal det ske ud fra en samfundsøko-

nomisk prioritering.

13 Investeringer prioriteres efter samfundsøkonomisk afkast. Det betyder en prioritering af

Investeringer i områder med trængsel og i korridorer med meget trafik.

Investeringer, der øger sammenhængen i og mellem områder med stor koncentration af økonomisk aktivitet.

Investeringer i intelligente trafiksystemer (ITS), kørsel i nødspor, rampedosering, etc.

Investeringer i udvidelser af jernbaner og veje med lave anlægsomkostninger.

Politikerne, når de forelægges samfundsøkonomiske analyser af projekter med lavt samfundsøkonomisk afkast, får anvist alternativer med højere

14 afkast, som opfylder omtrent samme formål. Eksempelvis kan afkastet ved en højklasset busløsning og en letbane angives i samme beslutnings-

grundlag.

15 Samfundsøkonomiske konsekvenser af at udelade delelementer af et større projekt så vidt muligt belyses.

16 Der etableres en statslig pulje, som medfinansierer kommuners arbejde med trængselsreducerende tiltag, fx optimering af signalanlæg i lyskryds.

Der udarbejdes en sammenhængende strategi for prioritering af de offentlige investeringer i internationale forbindelser inklusive terminaler og den

tilhørende baglandsinfrastruktur.

18 Der laves forsøg med km-baseret roadpricing.

19 Der indføres brugerbetaling i myldretiden for at køre over større broer og tunneler i perioder med trængsel.

20 Priserne sænkes på Storebælts- og Øresundsforbindelsen i perioder uden trængsel.

21 Staten tilskynder til, at priserne i den kollektive transport i større udstrækning differentieres i forhold til efterspørgslen.

22 Udbygningen af den digitale infrastruktur fortsat baseres på principperne om teknologineutralitet og markedsbaseret udbygning.

Staten i samarbejde med kommunerne definerer krav om samgravning, og den digitale infrastruktur i højere grad indtænkes i planlægningsfasen

ved etablering af nye bolig- og erhvervsområder, eksempelvis ved nedgravning af tomrør.

Den kommende analyse af konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet og mulighederne for at forbedre denne bliver så bred som muligt og

bl.a. adresserer, hvorvidt funktionel separation vil understøtte højere produktivitet gennem forbedret konkurrence.

Energi- og klimapolitikken indrettes, så den fremmer omkostningseffektivitet både i energidistributionen og i selve energiproduktionen, herunder i

forhold til indpasningen af mere vedvarende energi. Elementer i en mere omkostningseffektiv energi- og klimapolitik kan bl.a. være, at

Der opstilles flere vindmøller på land og i mindre omfang anvendes andre mere omkostningsfulde vedvarende teknologier som fx biogas, solcelle-

anlæg og havvindmøller.

Kommende udbud af havvindmølleparker tilrettelægges, så der ikke stilles unødigt restriktive krav til tidshorisonten og finansielle garantier, og at

mølleparkernes størrelse og beliggenhed understøtter lave omkostninger.

Reguleringen af el-netselskaberne ændres, så selskaberne får de rette incitamenter til at gennemføre optimale investeringer, der effektiviserer

driften.

Om Danmark med fordel kan indgå på det svensk-norske marked for grønne certifikater eller på anden vis sikre teknologineutralitet i forhold til

støtte af vedvarende energi.

27 Fordele og ulemper ved at fastholde en vis energiproduktion baseret på gas over en længere periode.

Om den nuværende PSO-støtteordning med fordel kan omlægges, så finansieringen ikke påhviler forbrug af vedvarende energi, og så støtten

indgår på de årlige finanslove på linje med andre offentlige udgifter og indtægter.

Kommissionen anbefaler, at de resultater, uddannelsesinstitutionerne leverer, systematisk offentliggøres på en sammenlignelig måde, så det bli-

ver let for borgerne at vurdere, hvor kvaliteten er høj. Vigtige resultater i folkeskolen og i gymnasiet er resultater i nationale tests, prøvekarakterer

og progression i uddannelsessystemet. På erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser er vigtige resultater beskæftigelse og ind-

komst efter endt uddannelse.

Kommissionen anbefaler, at styringen af uddannelsesinstitutionerne i højere grad sigter mod at sikre høj kvalitet målt på bl.a. elevernes præstatio-

ner og på studerendes indkomst efter endt uddannelse.

Kommissionen anbefaler, at reformer af uddannelsessystemet fremover sigter mod at hæve elevers og studerendes faglige niveau, og at der foku-

seres på de kompetencer, der er anvendelige på arbejdsmarkedet.

Kommissionen anbefaler, at uddannelsespolitikken i højere grad baserer sig på konkret viden, herunder på kvantitative forskningsresultater. På

32 områder, hvor der ikke foreligger entydig evidensbaseret viden om, hvad der sikrer læring i undervisningen, anbefaler Kommissionen, at forsk-

ningsindsatsen opprioriteres.

Kommissionen anbefaler, at systematisk dataindsamling og kvantitativ evaluering tænkes ind i reformer af uddannelsessystemet, så erfaringerne

fremover kan bruges til at forbedre undervisnings- og uddannelsestilbuddene.

Kommissionen ser positivt på den nye folkeskolereform, men anbefaler, at den evalueres grundigt og så hurtigt, som erfaringsindsamling gør det

muligt.

Side 5 af 10

Kommissionen anbefaler, at det undersøges, hvordan indsatsen i dagtilbuddene for at stimulere børns læring kan intensiveres. Der kan fx være

35 behov for at opstille klarere målsætninger for, hvad børn skal kunne, når de når skolealderen, og at måle institutionerne på, hvorvidt de målsætnin-

ger nås.

Tankerne bag den nye læreruddannelse er gode, men Kommissionen anbefaler, at reformen af uddannelsen gøres mere vidtgående, og at imple-

menteringen skærpes betydeligt. Det gælder særligt med hensyn til at:

Håndhæve adgangskravet på uddannelsen, så karaktergennemsnittet for langt størstedelen af de optagne overstiger 7. Det kan ske ved at sætte

en lav grænse for, hvor stort kvote 2-optaget må være i forhold til det samlede optag.

Hæve karakterkravene for at komme ind på undervisningsfag.

Hæve studieintensiteten, så læreruddannelsen svarer til et fuldtidsstudium.

Basere undervisningen på solid evidens for, hvilke pædagogiske metoder der sikrer, at eleverne i folkeskolen lærer mest muligt.

At undersøge om de kompetencemål, lærerstuderende skal opnå gennem uddannelsen, er tilstrækkelige.

At undersøge om det nuværende system med de mange små lærerseminarer er hensigtsmæssigt.

Kommissionen anbefaler at åbne mere op for alternative læreruddannelser. Herunder kan det overvejes at give universiteterne lov til at tilbyde en

kandidatuddannelse som folkeskolelærer, der giver undervisningskompetence i de fag, studerende har læst på deres bacheloruddannelse.

Kommissionen anbefaler, at skolerne øger fokus på elevernes faglige resultater, herunder de nationale tests, eksamenskarakterer og progression i

38 uddannelsessystemet efter folkeskolens afgangseksamen. Konkret anbefaler Kommissionen, at resultaterne offentliggøres i en årlig rapport på

skolernes hjemmeside, hvor resultaterne kan sammenlignes med andre skolers og med udviklingen over tid.

39 Kommissionen anbefaler, at skoleledere og lærere i højere grad belønnes for at bidrage til gode resultater.

Kommissionen anbefaler, at den enkelte lærers præstationer evalueres systematisk med udgangspunkt i elevernes resultater, og at der arbejdes

mere målrettet med at hæve lærernes kompetenceniveau gennem efteruddannelse på områder, hvor der er konkrete behov.

Kommissionen anbefaler, at der fremskaffes mere systematisk viden om, hvordan it kan forbedre indlæringen i folkeskolen. Her kan man bl.a.

inddrage erfaringer fra pionérskoler i fx USA.

Kommissionen anbefaler, at der foretages et gennemgribende eftersyn af ungdomsuddannelserne for at vurdere, hvordan man i fremtiden sikrer,

42 at udbuddet og indholdet af uddannelserne stemmer overens med de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet og med de faglige krav,

der stilles på de videregående uddannelser. Kommissionen anbefaler at fokusere på:

Om optaget på det almene gymnasium er blevet for stort i forhold til optaget på erhvervsuddannelserne og på de erhvervsgymnasiale uddannel-

ser.

Om det vil være mere hensigtsmæssigt at have de forskellige ungdomsuddannelser integreret på samme institution, eller om en anden styrings-

form end selvejende institutioner kan bidrage til bedre koordinering mellem uddannelsesinstitutionerne.

At evaluere gymnasiereformen systematisk for at fastslå hvad konsekvensen har været for studenternes faglige niveau. Det kan fx ske ved at

undersøge, om reformstudenter klarer sig anderledes end andre, når de har deltaget i samme eksamen på en videregående uddannelse. Frafald

på uddannelserne og løn efter endt uddannelse kan også sammenlignes.

Om det faglige niveau på de gymnasiale uddannelser bør være højere.

Hvordan gymnasiet indrettes på en måde, så der skabes en bedre sammenhæng til de videregående uddannelser. Herunder hvordan flere opnår

et adgangsgivende niveau i matematik og de naturvidenskabelige fag.

Hvordan det undgås, at unge tager flere ungdomsuddannelser.

Hvordan det sikres, at unge får en ungdomsuddannelse, mens de stadig er teenagere. Herunder kan det være nyttigt at præcisere målsætningen

om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, med at det skal ske, inden de fylder 2

Om det vil være hensigtsmæssigt at gentænke styrings- og finansieringsmodellerne for ungdomsuddannelserne.

Kommissionen anbefaler, at et eftersyn af ungdomsuddannelsesområdet ikke medfører, at arbejdet med en reform af erhvervsuddannelserne

forsinkes.

Kommissionen anbefaler, at uddannelsessøgende får et bedre grundlag at træffe deres valg af uddannelse på. Det kan ske ved at offentliggøre

sammenlignelige nøgletal, der beskriver uddannelsernes kvalitet og relevans på arbejdsmarkedet. Især er tal for arbejdsløshed, beskæftigelses-

44 område og løn efter endt uddannelse vigtige. Nøgletallene bør offentliggøres på de enkelte uddannelsesinstitutioners hjemmeside og centralt i fx

uddannelsesguiden og på optagelse.dk. De kan endvidere anvendes i ungdomsuddannelsernes studievejledning, og studiesøgende kan med

fordel blive præsenteret for nøgletallene for den uddannelse, de søger, gennem ansøgningsproceduren.

Kommissionen anbefaler, at studiesøgende gives væsentligt stærkere økonomiske tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode muligheder for

beskæftigelse og høj løn. Det kan fx ske ved at omlægge en del af SU’en til statsgaranterede studielån, ved at give lavere SU

til studier med høj

og vedvarende arbejdsløshed, eller ved at indføre en vis brugerbetaling på uddannelserne.

Kommissionen anbefaler, at en mere direkte styring af optag på uddannelser, hvorfra dimittenderne systematisk klarer sig dårligt på arbejdsmarke-

det, overvejes.

Kommissionen anbefaler, at uddannelsespolitikken fokuserer på målsætninger for uddannelsernes kvalitet og for deres anvendelighed på arbejds-

markedet.

Kommissionen anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne gives væsentligt stærkere tilskyndelser til at levere uddannelser, der indebærer høj studie-

48 intensitet og sikrer dimittenderne gode indtjeningsmuligheder. Det vil kræve en radikal gentænkning af styrings- og finansieringsmodellerne for de

videregående uddannelser. Her er vigtige målsætninger, at:

Finansieringssystemet indrettes, så uddannelsesinstitutionerne får klare tilskyndelser til at udbyde uddannelser, der giver dimittenderne høj be-

skæftigelse og løn.

Det sikres, at omfanget af undervisning og hjemmearbejde på alle fuldtidsstudier (60 ECTS/semester) indebærer, at de studerende studerer i et

omfang, der svarer til minimum 37 timer om ugen.

Økonomiske tilskyndelser til hurtig færdiggørelse primært lægges på de studerende.

Færdiggørelsesbonussen i taxametersystemet og i studietidsmodellen afskaffes, da de giver institutionerne uhensigtsmæssige tilskyndelser til at

sænke det faglige niveau.

Side 6 af 10

Styringen af uddannelsesinstitutionerne sikrer, at nye uddannelser kun oprettes, fordi der er et reelt behov på arbejdsmarkedet og ikke som en

konsekvens af forskelle på taxametersatser.

For at mindske bureaukrati og holde fokus på resultater anbefaler Kommissionen, at der løbende foretages kvalitetsvurdering og evaluering af

uddannelser på baggrund af kvantitative nøgletal, herunder dimittendernes indkomst og beskæftigelsessituation.

Kommissionen anbefaler, at det undersøges, om antallet af forskellige uddannelsesretninger med fordel kan beskæres. Undersøgelsen kan bl.a.

50 se på, hvad de mange uddannelser betyder for gennemsigtigheden, kvaliteten og omkostningerne i det danske uddannelsessystem, samt for di-

mittendernes indkomst på arbejdsmarkedet.

Kommissionen anbefaler en undersøgelse af, om opbygningen af de videregående uddannelser sikrer dimittenderne uddannelser med optimal

længde og indhold i forhold til det arbejdsmarked, de skal ud på. Det kan bl.a. overvejes:

Om det vil være hensigtsmæssigt, hvis flere universitetsstuderende afsluttede deres uddannelse med en bachelorgrad.

Om der med fordel kan indføres alternativer til de nuværende toårige kandidatuddannelser i form af kortere, mindre teoretisk orienterede overbyg-

ningsuddannelser.

Om der bør gives mulighed for at læse kandidatuddannelser på deltid på samme vilkår, hvad angår egenbetaling og offentlig finansiering, som på

fuldtidsuddannelser.

Om der er behov for en målrettet indsats for at undgå, at studerende overuddanner sig. Mulige tiltag inkluderer en ændring af uddannelsesinstituti-

onernes tilskyndelser til at holde studerende i uddannelse, brugerbetaling på overbygningsuddannelser og dimensionering af antallet af pladser på

overbygningsuddannelserne.

Kommissionen anbefaler, at resultaterne af universiteternes arbejde med viden- og teknologioverførsel måles primært på omfanget af deres sam-

52 arbejde med virksomhederne om forsknings- og udviklingsaktiviteter, mens antallet af patenter, licensaftaler og spin-off virksomheder tillægges

mindre betydning.

Kommissionen anbefaler, at lovgivningen om universiteternes videnoverførsel ændres væsentligt med henblik på at forenkle og smidiggøre de

juridiske rammer. I den forbindelse anbefales det, at:

Undersøge om man indenfor EU-rettens

rammer kan erstatte retningslinjernes uhåndterlige krav om salg ’på markedsvilkår’ med en mere operati-

onel regel om, at priserne på universiteternes forskningsresultater og forskerydelser til virksomhederne skal fastsættes ud fra universiteternes

marginale omkostninger ved ydelserne, evt. baseret på standardtakster eller andre skabelonagtige regler.

Lægge op til brug af enklere samarbejdsmodeller, herunder fx en model hvor universiteterne mod et engangsbeløb ved opstart af fælles projekter

fraskriver sig alle rettigheder til efterfølgende kommercialisering af eventuelle opfindelser, der måtte udspringe af samarbejdet med virksomhe-

derne, uden at universiteterne derved afskæres fra fortsat forskning inden for det pågældende område.

Kommissionen anbefaler, at den netop vedtagne evaluering af indsatsen for vidensamarbejder følges hurtigt op af et udvalgsarbejde, der efter de

54 ovennævnte principper kan fremlægge konkrete forslag til ændringer i de dele af den nationale lovgivning og de deraf afledte regelsæt, som skøn-

nes at hæmme videnoverførslen fra universiteterne. Udvalget kan blandt andet vurdere:

Hvordan reglerne for prisfastsættelse af universiteternes forskningsresultater og forskerydelser kan forenkles, og hvor stort et spillerum der kan

gives for gratis overdragelse af forskningsresultater.

Om der kan være en fordel ved at supplere de lokale tech-trans-enheder med en national enhed, der kan yde juridisk og anden relevant faglig

bistand til de lokale enheder og hjælpe med at løfte projekter ud af universiteterne, når de er modnet til et vist stadie.

Kommissionen anbefaler, at indsatsen for at måle effekterne af ordningerne i innovationssystemet opprioriteres væsentligt. Opstilling af systemati-

55 ske effektkæder bruges som værktøj til at evaluere og sikre logisk sammenhæng i ordningerne. Effektmålingerne bruges aktivt og kritisk til at vur-

dere, om virkemidler skal stoppes, revideres eller videreføres og eventuelt udvides.

Kommissionen anbefaler, at for at mindske risikoen for støttespild nedsættes tilskudsprocenten i en støtteordning, hvis ordningen til stadighed har

56 væsentligt flere kvalificerede ansøgere, end der er midler til at støtte. Alternativt kan den samlede udgiftsramme for de særligt populære ordninger

udvides, hvis effektmålinger viser, at de har en stor produktivitetsfremmende effekt.

Kommissionen anbefaler, at de igangværende bestræbelser på at fokusere innovationssystemet på færre, større ordninger videreføres, bl.a. med

henblik på at undgå unødigt overlap mellem konkurrerende ordninger i statsligt og regionalt og kommunalt regi.

Kommissionen anbefaler, at der skabes bedre symmetri i skattesystemet og dermed bedre vilkår for investering i innovation ved at fjerne den

såkaldte 60-procents regel for begrænsning af selskabers ret til fradrag for underskud.

Kommissionen anbefaler, at vækstfondens mulighed for at tilbyde de såkaldte Vækstlån til mindre virksomheder videreføres efter udløbet af den

59 nuværende ordning i 2015, hvis situationen på kapitalmarkederne til den tid fortsat gør det vanskeligt for mindre virksomheder med vækstpotenti-

ale at skaffe finansiering.

60 De offentlige udgifter prioriteres med blik for, hvordan de påvirker produktiviteten.

61 De løbende skatter på fast ejendom gradvis øges for at lette skatterne på indkomst. Det kan fx ske ved, at:

Nominalprincippet for ejendomsværdiskatten ophæves.

Ejendomsværdiskatten gradvis hæves til det niveau, der neutraliserer skattefordelen ved rentefradraget.

62 Grundskylden bevares og om muligt tillægges større vægt i den samlede beskatning. Konkret anbefales det, at:

Der sikres en øget præcision i ejendoms- og grundvurderingerne.

Der sikres en tættere kobling mellem de udskrevne skatter på jord og fast ejendom og de aktuelle grund- og ejendomsværdier.

Der sikres en hurtig løbende tilpasning af de afgiftspligtige grund- og ejendomsvurderinger til de aktuelle markedspriser. Regler om loft over den

årlige stigning i ejendomsskatterne kan erstattes af adgang for skatteyderne til at få indefrosset en del af skattebetalingen med et realistisk rentetil-

læg.

63 Det fortsat sikres, at den effektive selskabsbeskatning i Danmark ikke er højere end i vores nabolande.

Der skabes bedre symmetri i erhvervsbeskatningen og dermed bedre vilkår for investering i innovation ved at fjerne den såkaldte 60 pct.-regel for

begrænsning af selskabers ret til fradrag for underskud.

Der nedsættes et sagkyndigt udvalg, som skal udrede, hvordan der kan skabes et mere neutralt og symmetrisk regelsæt for beskatning af er-

65 hvervsindkomst og kapitalafkast, så kapitalen ledes derhen, hvor det samfundsøkonomiske investeringsafkast er størst. Udvalget kan bl.a. vur-

dere:

Side 7 af 10

Om der med fordel kan indføres et fradrag for en normalforrentning af selskabers egenkapital, og hvordan beregningen og administrationen af et

sådant fradrag i givet fald kan gennemføres.

Hvordan beskatningen af selskabsindkomst kan integreres med beskatningen af personers aktieindkomst på en måde, der hverken indebærer

overbeskatning eller underbeskatning af indkomst optjent i selskaber i forhold til anden indkomst.

Hvordan beskatningen af personligt ejede virksomheder kan indrettes, så der så vidt muligt sikres skattemæssig ligestilling mellem lønmodtagere

og selvstændige og mellem personligt ejede virksomheder og selskaber.

Om der med fordel kan indføres en separat proportional beskatning af personers kapitalindkomst med en relativt lav sats, og hvordan eventuelle

uønskede fordelingsvirkninger af et sådant system kan imødegås.

Om der kan være behov for at mindske eller fjerne kildebeskatningen af udenlandske institutionelle porteføljeinvestorer.

De senere års bestræbelser for at nedbringe marginalskatterne og antallet af topskatteydere fortsættes, hvis det nødvendige finanspolitiske råde-

rum kan tilvejebringes. Behovet for personskattelettelser må dog løbende afvejes overfor det behov for lettelser i selskabsbeskatningen, som den

internationale skattekonkurrence måtte medføre. Kommissionen peger samtidigt på, at eventuelle uønskede fordelingsvirkninger af lavere topskat

vil kunne imødegås gennem en skærpelse af ejendomsbeskatningen, fx gennem en ophævelse af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.

Udfordringsretten udvides til at omfatte alle offentlige institutioner, inklusive de statslige. Alle offentlige institutioner får hermed ret til med regel-

67 mæssige mellemrum at søge om fritagelse fra regelsæt, dokumentations- og proceskrav og specifikke lovbestemmelser, som de finder unødigt

snærende.

Alle regeludstedende instanser og politikere i både stat, region og kommune forpligtes til løbende at afskaffe overflødige regler eller omskrive

regler, som er unødigt snærende. Konkret anbefales det, at

Arbejdet med afbureaukratisering og regelforenkling bliver systematiseret, og at alle de regeludstedende instanser og politikere i både stat, region

og kommune bliver forpligtet til løbende at tage stilling til, om nogle af de eksisterende regler kan undværes eller bør omskrives.

Alle regeludstedende instanser forpligtes til at bruge erfaringer fra udfordringsretten og frikommuneforsøgene til at afskaffe overflødige regler eller

omskrive regler, som er unødigt snærende. Det forudsætter, at arbejdet med evaluering af erfaringerne opprioriteres, og at ansvaret for evaluerin-

gen ikke kun hviler på den enkelte kommune.

69 Det vurderes, om lovgivningen på visse områder med fordel kan skrives om fra grunden med sigte på en fundamental forenkling.

Parterne på det offentlige arbejdsmarked indgår mere rammeprægede overenskomster, der giver mulighed for større fleksibilitet i løsningen af de

offentlige serviceopgaver. Konkret anbefales det, at:

Parterne på det offentlige arbejdsmarked indgår bredere overenskomster for større grupper af ansatte, så der skabes mulighed for en mere fleksi-

bel opgavetilrettelæggelse på tværs af fagområder.

Kompetencen til at indgå lokale aftaler om bedre udnyttelse af arbejdstiden decentraliseres, så lederne, medarbejderne og de lokale tillidsrepræ-

sentanter får bedre muligheder for at indgå sådanne aftaler.

Arbejdet med at indsamle og offentliggøre sammenlignelige data for ressourceanvendelse, produktion og resultater i offentlige institutioner opprio-

riteres væsentligt.

En eller flere uvildige instanser gennemfører og offentliggør systematiske benchmarking analyser af produktivitet og effektivitet i opgaveløsningen i

sammenlignelige offentlige enheder. For at opnå så høj kvalitet som muligt, er det vigtigt, at:

Den kommunale konteringspraksis harmoniseres, så de bogførte udgifter på de forskellige serviceområder bliver fuldt sammenlignelige.

Der indsamles gode indikatorer for effekterne for borgerne af den offentlige service

–

hvor disse effekter er specielt svære at måle, indsamles

gode indikatorer for de offentlige enheders produktion, så vidt muligt justeret for kvalitet.

Der indsamles gode eksempler på innovation og effektivisering i de enheder, der ser ud til at klare sig bedst.

73 Offentlige ledere på alle niveauer holdes ansvarlige for deres resultater med regelmæssige mellemrum.

Resultatkontrakter og lignende aftaler ved udløb følges systematisk op ud fra forudbestemte kriterier for at vurdere, om de opstillede mål er blevet

opfyldt.

Resultatkontrakter og resultataftaler indeholder få og tydelige mål relateret til kerneopgaven. Konkret anbefales det, at resultatkontrakterne og

resultataftalerne bliver formuleret, så de:

Tager højde for opgavens karakter og indeholder få og tydelige mål relateret til kerneopgaven og effekter for borgerne.

I højere grad bygger bro mellem overordnede mål og operationelle drifts- og udviklingsaktiviteter, så kontrakterne opleves som nyttige styringsred-

skaber af såvel de offentlige ledere som deres politiske opdragsgivere.

Det overvejes i enhver konkret situation, om kontraktstyring er hensigtsmæssig, eller om styring efter resultater kan tilrettelægges på en enklere

og mindre ressourcekrævende måde.

77 Der indsamles viden om effekterne af kontraktstyring i kommunerne og regionerne.

Kommuner, regioner og ministerier inden for budgetlovens rammer fortsat eksperimenterer med interne opsparings- og låneordninger, der sikrer,

at de enkelte institutioner har mulighed for at foretage omkostningsbesparende og produktivitetsfremmende investeringer.

Udgiftsstyringen i både stat, kommuner og regioner indrettes, så der er gode muligheder for langsigtet planlægning, og at dette tænkes ind ved

den årlige fastsættelse af et nyt fjerdeår for budgetlovens udgiftslofter.

Budgetloven justeres, så sanktioner alene baseres på den aftalte udgiftsramme, og så der er mulighed for en vis overførsel af forbrug mellem

årene i situationer, hvor der er et betydeligt økonomisk råderum. Konkret anbefales det, at:

Udmåling af sanktioner for overskridelse af udgiftsloftet i kommunernes og regionernes regnskaber alene baseres på den udgiftsramme, der er

aftalt med staten.

Kommuner og regioner får mulighed for en vis overførsel af midler mellem årene inden for budgetlovens fireårige udgiftsramme, forudsat at Dan-

mark er kommet i en situation, hvor der er en betydelig sikkerhedsafstand til Finanspagtens grænser for det offentlige budgetunderskud.

Regler for afregning og refusion mellem offentlige myndigheder i højere grad bliver udformet, så de understøtter gode resultater for borgeren.

Konkret anbefales det, at:

Offentlige myndigheder får tilskyndelse til at sikre samfundsøkonomisk effektivitet frem for optimering af egne ressourcer.

Takstfinansieringssystemet fremmer og understøtter effektivt tværgående samarbejde om opgaveløsningen, der i højere grad tager udgangspunkt

i borgernes behov.

Side 8 af 10

Takstfinansieringssystemet indrettes så fleksibelt, at offentlige enheder i regioner og kommuner får mulighed for at indgå aftaler om egne regler for

afregning imellem sig, hvis den centralt fastlagte afregning ikke understøtter samarbejdet mellem dem.

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet fokuserer på de områder, hvor kommunerne har en reel mulighed for at yde en forebyg-

gende indsats. Konkret anbefales det, at

Den kommunale medfinansiering på sygehusområdet begrænses til at omfatte de patienter, hvor kommunerne reelt har mulighed for at påvirke

sundhedstilstanden og forebygge sygdom.

Investeringer i nye it-systemer i højere grad integreres med eksisterende systemer og understøtter tværgående samarbejde, hvor der er behov for

det.

Der gives gode muligheder for at dele data mellem offentlige enheder, så eksisterende love og regler ikke blokerer for tværgående samarbejde i

den offentlige sektor.

Opkvalificeringen af de offentlige ledere fortsætter, men med større vægt på at udbrede kendskabet til forskellige effektiviserings- og økonomisty-

ringsredskaber.

86 Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at sikre god og tydelig ledelse i deres organisation. Konkret anbefales det, at:

Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at opbygge gode ledelseskompetencer i deres organisation, fx gennem ledelsesevaluerin-

ger, feedback og konkrete mål i resultatkontrakter.

Der på toplederniveau kommer større fokus på, at lederuddannelse forankres solidt i den daglige praksis og afspejles i den løbende ledelsesmæs-

sige dialog.

Der iværksættes en undersøgelse af, hvordan der i praksis arbejdes med udvikling af ledelseskompetencer i den offentlige sektor med det formål

at udbrede bedste praksis og sikre, at investeringer i lederuddannelse i højere grad forankres i den daglige drift.

Opkvalificeringen af de offentligt ansatte fortsætter, men i højere grad målrettes og anvendes strategisk på den enkelte arbejdsplads. Det indebæ-

rer bl.a., at:

Offentlige ledere anvender kompetenceudvikling af deres medarbejdere systematisk og strategisk, både gennem det daglige arbejde og ved delta-

gelse i videre- og efteruddannelse, og at kompetenceudvikling i høj grad er relateret til medarbejderens konkrete arbejdsopgaver og institutionens

behov.

Arbejdsmarkedets parter arbejder for at sikre, at de offentlige midler til kompetenceudvikling bliver anvendt der, hvor behovet og effekten skønnes

at være størst.

De offentlige ledere giver deres medarbejdere mulighed for at udøve selvstændige faglige skøn inden for de overordnede rammer, der er gæl-

dende inden for de respektive fagområder.

De offentlige ledere inddrager medarbejdernes viden og kompetencer i arbejdet med at afbureaukratisere og effektivisere den offentlige sektor.

Herunder kan lederne give medarbejderne ret til at udfordre stive regler for arbejdets udførelse.

90 Medarbejderne får medindflydelse på, hvilke mål enheden skal styre efter.

Parterne på det offentlige arbejdsmarked arbejder for, at der i den praktiske anvendelse af de offentlige overenskomster skabes en tættere kobling

mellem medarbejdernes kompetencer og præstationer og deres løn. Det kan ske ved, at:

En større del af lønmidlerne bringes i spil til individuelle lønforhandlinger. Hvis lønmidlerne fra reguleringsordningen og de centrale lønforhandlin-

ger i højere grad fordeles på de enkelte institutioner, og udmøntningen sker lokalt, kan der skaffes flere midler til lokal løndannelse.

Der skabes bedre muligheder for individuelle lønforhandlinger, så rammerne for tilrettelæggelse og afholdelse af individuelle lønforhandlinger på

den enkelte arbejdsplads bliver enklere og gøres mere fleksible.

En god indsats i højere grad belønnes ekstraordinært

–

fx ved at en enkelt medarbejder eller en gruppe af medarbejdere modtager en bonus efter

et tilfredsstillende resultat.

Lade den daglige leder have stor medbestemmelse i lønforhandlingerne, så der sker en reel kobling mellem den enkelte medarbejders løn og

præstation, og så lønforhandlingerne opleves som fair.

Koncernstyreformen i centraladministrationen evalueres for at afdække, om den i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til produktivitet og effektivi-

tet.

94 Den politiske styreform i kommunerne evalueres for at afdække, om den i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til produktivitet og effektivitet.

Det undersøges, om der er muligheder for at effektivisere den offentlige administration ved at etablere yderligere administrative fællesskaber mel-

lem offentlige enheder samtidigt med, at der sikres en klar placering af det politiske ansvar for opgaveløsningen.

Der i styringen af den offentlige sektor er en klar arbejdsdeling mellem de offentlige ledere og deres politiske opdragsgivere, og at lederne får

tilstrækkelige frihedsgrader til at realisere de overordnede mål, som politikerne fastlægger.

97 Offentlige myndigheder skaber konkurrence om alle de offentlige opgaver, der egner sig til konkurrenceudsættelse.

Den enkelte statslige, regionale og kommunale myndighed sætter kvantitative mål for, hvor stor en del af deres serviceydelser der skal udbydes.

Målene sammenholdes med den faktiske udvikling, revideres mindst hvert andet år og offentliggøres med en begrundelse.

Regioner og kommuner med passende mellemrum gennemgår deres opgaveportefølje med henblik på at identificere serviceydelser, der med

fordel kan udbydes.

100 Der afsættes statslige ressourcer til at støtte offentlige myndigheder i at udbyde flere af deres serviceydelser.

Arbejdet med at indsamle og offentliggøre eksempler på udbud af offentlige serviceydelser (herunder bløde velfærdsydelser) fortsættes, men med

øget fokus på at skaffe viden om, hvad der sker med produktiviteten ved udlicitering.

Regionale og kommunale myndigheder, der har svært ved at nå deres mål for udbud af offentlige serviceydelser, får tilbudt en gratis potentialeaf-

klaring og implementeringsplan mod, at materialet bliver offentliggjort og diskuteret på det politiske niveau.

Offentlige myndigheder, der ønsker at udbyde offentlige serviceydelser på områder, hvor der endnu ikke er et modent marked, eller hvor der

endnu ikke er erfaring med offentlig-privat samarbejde, kan søge om tilskud til juridisk bistand og anden ekstern rådgivning.

Det undgås, at lovgivning begrænser de offentlige myndigheders muligheder for at udbyde opgaver på områder, hvor myndighederne vurderer, at

101 udbud kunne give en billigere og/eller bedre opgaveløsning, herunder driften af folkeskoler, skolefritidsordninger, ungdomsskoler, musikskoler,

gymnasier og erhvervsuddannelser. Konkret anbefales det, at:

Lovgivningsmæssige barrierer for udlicitering af driften af skolefritidsordninger, ungdomsskoler og musikskoler fjernes, så de kommuner, der øn-

sker at skabe konkurrence om disse serviceydelser, får mulighed for det.

Side 9 af 10

Der igangsættes en undersøgelse af fordele og ulemper ved at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for udlicitering af driften af folkeskoler, gymna-

sier og erhvervsuddannelser.

Der skabes større klarhed om hvilke opgaver, der kan udbydes uden særskilt lovhjemmel, ved at tydeliggøre, hvor grænsen mellem myndigheds-

opgaver og serviceydelser går (fx inden for sagsforberedelse samt tilsyn og kontrol).

Offentlige ordregivere udformer udbudsmateriale, så det er attraktivt for så mange kvalificerede leverandører at byde som muligt, herunder uden-

102

landske leverandører.

Offentlige ordregivere undgår at tage særlige hensyn til lokale leverandører og undgår at bruge sociale klausuler i offentlige kontrakter og indkøbs-

aftaler.

Offentlige myndigheder løbende overvejer, hvor indkøbs- og udbudsopgaverne løses mest effektivt, herunder om opgaverne skal løses lokalt, via

104

samarbejde med andre offentlige myndigheder eller via centralt indgåede aftaler.

103

105 Centrale aftaler indrettes, så de understøtter produktiviteten i den offentlige sektor. Konkret anbefales det, at:

106

Centrale aftaler indgås for varer og serviceydelser, hvor behovene og/eller indkøbsprocesserne er ens og mulige at standardisere, og hvor der er

tilstrækkelig konkurrence i markedet.

Centrale aftaler, som indgås på vegne af tilsluttede myndigheder, udformes, så de er attraktive for brugerne både med hensyn til pris, kvalitet og

valgmuligheder.

Offentlige ledere på alle niveauer sikrer høj grad af aftaleoverholdelse, så gevinsterne ved centrale aftaler høstes. Det gælder både i forhold til de

aftaler, som myndighederne i kommuner og regioner er forpligtet til at overholde og i forhold til de aftaler, som myndighederne på overordnet ni-

veau selv har valgt at deltage i.

Der udarbejdes en liste med besluttede OPP-projekter af et passende omfang for flere år ad gangen med henblik på at skabe et stabilt marked for

OPP-projekter.

Fritvalgsordningerne indrettes, så lave transaktionsomkostninger og så lige konkurrence som muligt gør det attraktivt for private leverandører at

107

etablere sig på markedet. Konkret anbefales det, at:

108

Reglerne for kommunernes beregninger af fritvalgspriser forenkles med henblik på at gøre det mindre omkostningsfyldt for kommunerne og skabe

større gennemsigtighed for leverandørerne.

Offentlige myndigheder, der vælger at skabe frit valg gennem en godkendelsesmodel, holder transaktionsomkostningerne for de private leveran-

dører lave, fx ved at ensrettegodkendelsesprocesserne og udforme mere standardiseret materiale til godkendelsesprocessen på tværs af myndig-

heder.

Kommuner og regioner sikrer, at borgerne har adgang til sammenlignelige og opdaterede kvalitetsindikatorer på fritvalgsområderne.

Offentlige myndigheder kombinerer frit valg med udbud på fritvalgsområder, hvor der ikke er markedsmæssige forudsætninger for at skabe lø-

bende konkurrence mellem leverandørerne.

109 Tilbudslovens begrænsninger på antallet af bud, der kan indhentes og forhandles ved offentlige bygge- og anlægsopgaver, fjernes.

110

111

Offentlige ordregivere skaber hyppig og dynamisk konkurrence om en opgave under hensynstagen til, at der kan være gevinster ved at indgå

langvarige kontrakter med private leverandører.

Den kommende udbudslov skaber klarhed og fleksibilitet i udbudsprocessen, herunder vedrørende brugen af udbud med funktionskrav og mulig-

hederne for at indgå i dialog med tilbudsgivere.

Tilbudslovens regler for køb af varer og serviceydelser under EU-direktivets tærskelværdier afskaffes, så der er bedre overensstemmelse mellem

112

kontraktsum og udbudsomkostninger.

113 Tildelingsproceduren for deponeringsfritagelse i forbindelse med OPP-projekter gøres hurtigere og mere gennemsigtig.

Offentlige myndigheder og indkøbscentraler har fokus på totaløkonomien frem for kortsigtede besparelser, når de køber ind. Det kan fx ske ved at

114 stille krav til totalomkostninger, når der er store omkostninger forbundet med at bruge, vedligeholde og/eller bortskaffe varen eller serviceydelsen

efter købet.

115

Offentlige ordregivere så vidt muligt erstatter aktivitetskrav og detaljerede krav til produktspecifikationer med funktionskrav i udbudsmaterialet, så

der bliver skabt gode muligheder for nytænkning og innovation.

En central kompetenceenhed får ansvar for at udbrede erfaringerne med innovationsfremmende indkøb og for at yde bistand til kommuner, regio-

116 ner og statslige institutioner, der gerne vil anvende innovationsfremmende offentlige indkøb og offentlig-private innovationspartnerskaber som en

del af deres effektiviseringsindsats.

117

Der igangsættes en evaluering af frit valg, hvor det bl.a. undersøges, hvilke effekter ordningerne har haft på den offentlige sektors produktivitet og

effektivitet, kvaliteten i ydelsen og konkurrencen i markedet.

Erfaringerne fra frikommuneforsøgene med tilkøbsydelser evalueres af en uafhængig central instans, der bl.a. vurderer de potentielle fordele ved

samproduktion af serviceydelser over for risikoen for krydssubsidiering af tilkøbsydelser leveret af offentlige myndigheder. En evaluering bør såle-

118 des vurdere, hvordan de berørte kommuner har prissat de tilbudte ydelser i forhold til de samlede faktiske omkostninger, herunder samtlige faste

omkostninger samt aflønning af kapital, og hvilke foranstaltninger der i øvrigt er sat i værk for at undgå nogen form for krydssubsidiering, herunder

klare retningslinjer for "konkurs", hvis aktiviteterne er underskudsgivende.

119

120

121

Der igangsættes en undersøgelse af, om der er potentiale for at gøre indkøb gennem de offentlige indkøbscentraler mere effektive. Konkret anbe-

fales det, at:

Indkøbscentralerne løbende evaluerer deres indkøbsaftaler, samt at evalueringerne gøres offentligt tilgængelige. Evalueringerne kan med fordel

undersøge, hvilken markedsindflydelse den offentlige sektor opnår ved at samle sine indkøb, brugertilfredsheden, graden af aftaleoverholdelse

samt aftalernes totaløkonomiske besparelser.

Det undersøges, om organiseringen af de nuværende indkøbscentraler, herunder SKI og SI, kan styrkes med henblik på at øge fokus på at høste

produktivitetsgevinster.

OPP-projekter alene anvendes som en samarbejdsform, der kan give en mere effektiv opgaveløsning, og ikke som finansieringsmodel, der giver

et mere fordelagtigt billede af de offentlige gældsforpligtelser.

De danske OPP-kompetencer styrkes og samles centralt i et center med praktisk erfaring, der kan indsamle viden om og erfaringer med OPP

samt yde bistand til offentlige myndigheder, der ønsker at iværksætte OPP-projekter.

122 Regeringens kommende undersøgelse af OPP inddrager relevant erfaring fra sammenlignelige lande.

123 Evaluering af OPP-projekter tænkes ind fra starten, så der kommer et evidensbaseret grundlag at bruge modellen på.

Side 10 af 10

Kilde: Produktivitetskommissionen (2014): Det handler om Velstand og Velfærd, Overblik over slutrapport.

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 259

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

2. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 316 (Alm. del) af 23.

januar 2019 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren oversende status på Produktivitetskommissionens anbefalinger?

Svar

Produktivitetskommissionen afgav fra foråret 2013 og frem til marts 2014 løben-

de sine anbefalinger,

jf. vedlagte bilag

Der er udarbejdet en status for, hvorvidt de enkelte anbefalinger er adresseret.

Ved ’adresseret’ forstås, at anbefalingen er helt eller delvist imødekommet, eller at

der pågår et opfølgende arbejde. Det skal bl.a. ses i lyset af, at flere af anbefalin-

gerne ikke var egentlige løsningsforslag, som direkte kunne føres over i politiske

beslutninger, men derimod identifikation af barrierer og uhensigtsmæssigheder i

forhold til produktivitet. En stor del af opfølgningen på Produktivitetskommissi-

onens arbejde består således i at udarbejde egentlige løsningsforslag til brug for

politiske drøftelser og beslutninger.

Opgørelsen viser, at en stor del af Produktivitetskommissionens 123 anbefalinger

’adresseret’.

Det gælder anbefalingerne nr. 1-12, 15-16, 20-38, 40-65, 67-77, 79,

81-93, 95-105, 107-108, 110-111, 113-123. På den baggrund vurderes det samlet

set, at 110 af de 123 anbefalinger er imødekommet helt eller delvist, eller at der

pågår et opfølgende arbejde herom.

Regeringen har gennemført en række tiltag, der løfter produktivitet og velstand,

herunder konkrete tiltag der følger op på Produktivitetskommissionens anbefalin-

ger. De konkrete tiltag omfatter bl.a. moderniseringen af planloven, afskaffelse af

PSO-afgiften, ny udbudslov, tiltag fra regeringens forsyningsstrategi samt fødeva-

re- og landbrugspakken.

Regeringen arbejder fortsat målrettet på at løfte produktiviteten. Derfor har vi i

februar 2019 fremlagt udspillet

Mindre bureaukrati

–

mere vækst,

der skal gøre det

nemmere at drive virksomhed ved markant at lette erhvervslivets byrder.

Produktivitetskommissionens anbefalinger vil også fremadrettet indgå i regerin-

gens arbejde med at løfte produktivitet og velstand.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Side 2 af 9

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Side 3 af 9

Bilag: Produktivitetskommissionens anbefalinger

Tabel 1

Produktivitetskommissionens anbefalinger

Den danske konkurrencelov bringes på niveau med bedste praksis blandt EU-landene på de områder, hvor det ikke er tilfældet i dag.

Der nedsættes et udvalg, der skal udarbejde forslag til styrkede institutionelle rammer for konkurrence- og forbrugermyndighederne med henblik

på at øge myndighedernes gennemslagskraft og uafhængighed.

Lovgivningen om arbejdsmarkedsklausuler (fx konkurrence-, kunde- og jobklausuler) skærpes, således at virksomhedernes mulighed for brug af

sådanne klausuler begrænses væsentligt.

Nationale produktstandarder så vidt muligt erstattes af internationale standarder.

Der nedsættes et udvalg, der skal fremlægge forslag til en mere effektiv organisering og koordinering af den samlede danske eksportfremmeind-

sats.

Den branchespecifikke erhvervsregulering gennemgås systematisk for at vurdere, om den unødigt hæmmer produktiviteten og unødigt afviger fra

den regulering, der eksisterer hos vores vigtigste handelspartnere. I den forbindelse anbefales bl.a., at ejerskabsrestriktioner i videst muligt om-

fang fjernes.

Danmark i EU-regi arbejder for, at importkvoter og toldsatser på import fra ikke-EUlande fjernes.

Danmark i EU-regi arbejder for, at servicedirektivet implementeres bedre på tværs af EU.

Den branchespecifikke erhvervsregulering gennemgås systematisk for at vurdere, om den unødigt hæmmer produktiviteten og unødigt afviger fra

den regulering, der eksisterer hos vores vigtigste handelspartnere. I den forbindelse anbefales bl.a., at:

Planlovens bestemmelser om placering og størrelse af nye butikker lempes væsentligt, herunder at:

Der gives generel tilladelse til at etablere væsentligt større butikker i Danmark.

Reglerne omkring placering af butikker lempes væsentligt.

Der sikres effektive og ubureaukratiske kvikskranker, hvor potentielle investorer i detailbranchen

–

herunder udenlandske aktører

–

kan få al

relevant vejledning og information om regulering mv.

Kommunerne forpligtiges til at inddrage konkurrencemæssige hensyn i forbindelse med planlægningen af detailhandel.

Det undersøges, om der i forbindelse med en lempelse af planloven kan foretages et samtidigt internationalt udbud af et antal områder til etable-

ring af hypermarkeder, baseret på frivillig deltagelse af interesserede kommuner.

Apotekerloven liberaliseres, så der indføres fri etableringsret, krav om farmaceutejerskab ophæves, og der gives mulighed for udnyttelse af eksi-

sterende butikker (tilladelse til butik-i-butik løsninger). 9.c Reguleringen af netværksservicebrancherne ændres for at sikre en mere effektiv konkur-

rence. I den forbindelse anbefales, at

Togdriften på flere regionale og intercity-jernbanelinjer sendes i udbud.

Der sikres fuld gennemsigtighed om omkostningerne ved togdrift på de forskellige dele af banenettet, og der sikres ensartede vilkår for adgang til

nøglefaciliteter som billetsystemer, stationer mv., så alle potentielle konkurrenter i togdriften ligestilles.

Kontrakter ved udbud af busdrift udformes, så busselskaberne tilskyndes til at levere høj kvalitet og sikre, at formålet med den kollektive forsyning

opfyldes. Det kan fx indebære øget anvendelse af ”nettokontrakter”, hvor busselskaberne får lov til at beholde

merindtægterne ved større passa-

gertal, og kontrakter hvor selskaberne i større grad får lov til at tilrettelægge køreplanerne.

Antalsrestriktioner for taxilicenser og geografiske begrænsninger for taxikørslen fjernes. Endvidere indføres effektiviseringskrav i reguleringen af

priserne i taxibranchen.

For at sikre lige konkurrencevilkår for alle aktører på postmarkedet undersøges muligheden for at henlægge administrationen af adresseoplysnin-

ger til et uafhængigt selskab.

Reguleringen af telekommunikationssektoren udformes, så hensynet til lave priser på engrosmarkedet og effektiv konkurrence får tilstrækkelig

vægt overfor hensynet til at sikre tilskyndelsen til investering i ny infrastruktur.

Regulering, der bl.a. forhindrer udnyttelse af stordriftsfordele inden for landtransport og transportrelaterede aktiviteter, lempes under hensyntagen

til arbejdsmiljø og sikkerhed. Det indebærer, at:

Grænserne for lastbilers totalvægt og akseltryk forøges. Forsøget med modulvogntog udvides og gøres permanent. Staten investerer de fornødne

ressourcer i at opgradere vejnettet.

De danske krav vedrørende konstruktion af fx højlagre bringes i overensstemmelse med vores nabolandes.

Regler til registrering og håndtering af farligt gods i godsterminaler og havne harmoniseres med reguleringen af transport af farligt gods.

Behandlingen af byggesager strømlines, og lovgivningen for autorisationer på el-, vvs- og kloakområdet moderniseres. Det indebærer, at:

Ansøgning om byggetilladelse skal foregå efter et kvikskrankeprincip, så virksomhederne kun skal henvende sig ét sted i kommunen for at indhen-

te alle fornødne tilladelser.

Der indføres et ”indre marked” for dansk byggeri: Hvis en bestemt type byggerier blevet godkendt til opførelse

i én kommune, så er den automa-

tisk godkendt til opførelse i en anden kommune, forudsat den ikke strider mod de relevante lokalplaner og deklarationer.

Der indføres en maksimalgrænse for, hvor lang tid kommunerne må bruge på at behandle en byggesag. Grænsen sættes lavere for ukompliceret

byggeri, fx parcelhuse, og højere for kompliceret byggeri, fx erhvervsbyggeri.

Der åbnes for, at Fødevarestyrelsens og Beredskabsstyrelsens godkendelser af byggeplaner kan gives på forhånd på baggrund af plantegninger.

Side 4 af 9