ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 278: Henvendelse af 27/9-23 fra Danish Sound Cluster om opfølgning på foretræde for udvalget den 27. september 2023 vedr. objektive kriterier for sanering af erhvervsstøtteordninger

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 278
Offentligt

Objektive kriterier for sanering af

erhvervsstøtteordninger

Perspektiver og udfordringer for dansk lydindustri på vegne af Danish

Sound Cluster

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 278: Henvendelse af 27/9-23 fra Danish Sound Cluster om opfølgning på foretræde for udvalget den 27. september 2023 vedr. objektive kriterier for sanering af erhvervsstøtteordninger

Indhold

Executive summary

............................................................................................................

Situationsbeskrivelse

.........................................................................................................

2.1 Dansk lydindustri

..........................................................................................................

2.2 Udmeldinger fra Dansk Erhverv

...................................................................................

2.3 Udmeldinger fra Dansk Industri

...................................................................................

2.4 Politiske positioner ift. sanering af erhvervsstøtteordningssystemet

..........................

2.5 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses kommende strategi

.......................................

Udfordringer....................................................................................................................... 6

3.1 Opfattelse af erhvervsstøtteordningerne – dyre og ineffektive?

.................................

3.2 Selskabsskattelettelser frem for erhvervsstøtteordninger – hold diskussionerne

adskilt

.................................................................................................................................

3.3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses argumentation for fravalg af DSC

..................

Opsummering: gevinster ved DSC...................................................................................... 8

4.1 Fremmer vækst, beskæftigelse og eksport

..................................................................

4.2 Fremmer geografisk sammenhængskraft

....................................................................

4.3 Høj selvfinansieringsgrad

.............................................................................................

Policy-anbefalinger

.............................................................................................................

1. Executive summary

Lydindustrien udgør en vigtig del af dansk økonomi. Danske virksomheder inden for

lydteknologi omsætter for 70 mia. kr. årligt (2021), beskæftiger 52.000 ansatte med en høj

gennemsnitsløn og står for over 4% af Danmarks samlede eksport.

Samtidig bidrager de til

forskning og udvikling af nye produkter som bl.a. løser støjproblemer i byer og bygninger,

skaber bedre velfærd for hørehandicappede, og tilbyder oplevelsesformidling inden for

musik, film og gaming.

Den danske lydindustri understøttes af erhvervsklyngen Danish Sound Cluster (DSC), som

faciliterer vidensdeling, bidrager til SMV’ers vækst og styrker samarbejdet mellem danske

lydvirksomheder. Over halvdelen af den danske lydindustris over 600 virksomheder har

deltaget i aktiviteter i regi af DSC, og klyngen har trods sin relativt nylige oprettelse og

beskedne størrelse modtaget et europæisk guldcertifikat for sin indsats. Qua sin placering er

klyngen desuden en kilde økonomisk aktivitet i Midt- og Vestjylland og bidrager dermed til

geografisk sammenhængskraft i Danmark.

Trods klyngens resultater står den ud fra nylige udmeldinger fra Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse til ikke at indgå i det nye klyngesamarbejde fra 2025 (Dette taler

ind i den overordnede debat om sanering af erhvervsstøtteordninger, som for nylig blev sat

på dagsordenen af Dansk Erhvervs forslag om en sanering på 4,5 mia. kr. og regeringens

opdatering af kommissoriet for ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte.

DSC støtter, at vi åbent diskuterer erhvervsstøtteordningerne og hvordan systemet eventuelt

kan forbedres. Men såfremt erhvervsstøtten saneres, er det vigtigt, at det sker på

transparent vis og er baseret på objektive kriterier, så vi får mest muligt ud af den resterende

erhvervsstøtte og belønner høj performance. På den baggrund anbefaler nærværende notat

følgende:

•

Anbefaling 1: En eventuel sanering af erhvervsstøtten bør baseres på objektive

kriterier. Følgende kriterier foreslås som grundlag for sanering af erhvervsstøtten:

Hvad er gevinsten ved den givne erhvervsstøtte sammenholdt med

omkostningerne?

Går erhvervsstøtten til et område, som er strategisk vigtigt for dansk

konkurrenceevne?

Anbefaling 2: Indretningen af fremtidens klynger bør foregå i fuld åbenhed.

•

https://danishsoundcluster.dk/about-us/

2. Situationsbeskrivelse

2.1 Dansk lydindustri

Lydindustrien spiller en central rolle for dansk økonomi og udgør et af landets stærkeste

tech-områder. Danske virksomheder inden for lydindustrien omsætter tilsammen for 70

milliarder kr. årligt (2021); De beskæftiger 52.000 ansatte med en gennemsnitsløn på 1,17

mio. kr. årligt; Og lydindustrien alene står for 4,1% af den samlede danske eksport og udgør

dermed en vigtig del af Danmarks udenrigshandel.

Givet lydindustriens betydelige bidrag til beskæftigelse, eksport mv. er det fra et

samfundsøkonomisk perspektiv afgørende, at der tages initiativer til at fastholde og fremme

danske lydvirksomheders førende position. Dette understøttes i dag af den offentlige

erhvervsstøtte og erhvervsklyngen DSC, som på to år har afholdt et større antal

arrangementer, har fået inddraget over halvdelen af branchens virksomheder og har opnået

betydelig økonomisk finansiering fra betalende medlemmer.

2.2 Udmeldinger fra Dansk Erhverv

Hvorvidt erhvervsstøtten til dansk erhvervsliv og herunder lydindustrien bør reduceres er

kommet i fokus med Dansk Erhvervs nylige forslag om sanering af erhvervsstøtte-

ordningssystemet. Dansk Erhvervs formand Brian Mikkelsen foreslog i juni 2023, at en række

erhvervsstøtteordninger sløjfes for at frigive 4,5 mia. kr. til at sænke selskabsskatten fra 22%

til 19% og indføre en flad aktieavancebeskatning på 27%. Derudover kan forslaget ifølge

Mikkelsen ”finansiere en lettelse af generationsskifteskatten, et retskrav for værdiansættelse

og et permanent FoU-fradrag på 130 procent”.

2.3 Udmeldinger fra Dansk Industri

Også Dansk Industri har meldt sig ind i debatten om sanering af erhvervsstøtteordninger.

Politisk chef i Dansk Industri Emil Fannike Kjær skrev i Altinget i 2022, at ”[vi] bidrager fra

Dansk Industris side meget gerne konstruktivt til at underlægge erhvervsstøtteordningerne

endnu en gennemgang med tættekammen”.

På den baggrund vil Dansk Industri anbefale en

sanering af erhvervsstøtten såfremt man finder frem til ”rene støtteordninger, som tilmed er

ineffektive”.

https://danishsoundcluster.dk/about-us/

https://www.linkedin.com/in/brianamikkelsen/recent-activity/all/

https://www.altinget.dk/erhverv/artikel/di-erhvervsstoetteordningerne-har-ikke-meget-med-erhvervsstoette-

at-goere

Ibid.

2.4 Politiske positioner ift. sanering af erhvervsstøtteordningssystemet

Parallelt med de store erhvervsorganisationers udmeldinger er debatten om erhvervsstøtte

intensiveret på det politiske niveau. SVM-regeringen har meldt ud, at den ønsker at ændre

erhvervsstøtteordningssystemet med et mål om en sanering på 2 mia. kr. årligt.

Regeringens

konkrete initiativer på området vil bl.a. basere sig på anbefalinger fra ekspertgruppen for

fremtidens erhvervsstøtte, som ventes at præsentere disse medio 2023. Erhvervsminister

Morten Bødskov sagde i den forbindelse i juni 2023: ”i Danmark har vi mange forskellige

erhvervsstøtteordninger, og vi bruger mange midler på erhvervsstøtte. Derfor skal systemet

slet og ret give mening. Vi er i regeringen bevidste om, at det ikke er nogen let øvelse at

ændre erhvervsstøttesystemet. Vi ser meget frem til at modtage ekspertgruppens første

anbefalinger medio 2023”.

Også andre partier er kommet med udmeldinger vedrørende erhvervsstøtteordningerne.

Formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape udtalte på vegne af KLAR-alliancen (Det

Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre), at Dansk Erhvervs udspil om at

afvikle en række erhvervsstøtteordninger til gengæld for skattelettelser er en god idé: ”Vi

ved, at vi bliver rigere i Danmark generelt, hvis vi sænker selskabsskatten og giver gode

rammevilkår for virksomhederne (…) vi synes, det er rigtig stærkt, dét der kommer her

[Dansk Erhvervs forslag, red.]”.

Hermed tegner der sig et bredt, politisk flertal for en større

sanering af erhvervsstøtten, såfremt også regeringen vil bakke op om et sådan forslag, efter

ekspertgruppen fremlægger sine anbefalinger.

2.5 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses kommende strategi

En mulig nedprioritering af erhvervsstøtten kan ses helt konkret på lydområdet. DSC er én ud

af i alt 13 erhvervsklynger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som snart vil udgive

sin strategi for 2024-27. Allerede nu har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse lagt op til, at

”lydteknologi (…) ikke skal indgå i det videre arbejde med at udforme strategien”, hvormed

DSC ikke længere vil kunne fortsætte som erhvervsklynge under det nuværende setup.

Ifølge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse taler det for fravalg af lydteknologiområdet, at

”området har relativt få SMV’er (…) og at data indikerer en relativt lav performance hos

klyngeorganisationen”,

om end DSC er en relativt ny organisation og bl.a. har formået at

inddrage en stor del af virksomhederne i industrien og afholdt en række aktiviteter med høj

deltagelse (jf. afsnit 3.3).

https://em.dk/nyhedsarkiv/2023/juni/regeringen-opdaterer-kommissorium-for-ekspertgruppe-for-

fremtidens-erhvervsstoette/

https://em.dk/nyhedsarkiv/2023/juni/regeringen-opdaterer-kommissorium-for-ekspertgruppe-for-

fremtidens-erhvervsstoette/

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16118320/partier-bakker-op-om-at-veksle-erhvervsstoette-til-

skattelettelser/

https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/bestyrelsesmoeder-i-2023

Ibid.

3. Udfordringer

3.1 Opfattelse af erhvervsstøtteordningerne – dyre og ineffektive?

Ved argumentation for sanering af erhvervsstøttesystemet fremhæves det ofte, at

erhvervsstøtteordningerne har en høj økonomisk omkostning for samfundet og er

ineffektive. Kigger vi på omkostningerne til erhvervsstøtte er den samlede erhvervsstøtte

ifølge Erhvervsministeriet i 2023 på 42 mia. kr.

Ifølge politisk direktør i Dansk Industri Emil

Fannike Kjær er den samlede erhvervsstøtte dog på under 20 mia. kr. når man tager højde

for adfærd, tilbageløb og EU-bindinger, og tilmed går en del af pengene ikke til direkte støtte

men i stedet skattefritagelse og lignende for bestemte grupper af virksomheder.

Endelig

har en del af erhvervsstøtten ikke primært et kommercielt fokus, men i stedet et geografisk

eller socialt fokus. Der er derfor ifølge Fannike Kjær en betydelig del af de 42 mia. kr., som

ikke udelukkende går til egentlig erhvervsstøtte.

Hvorvidt erhvervsstøtten er effektiv, afhænger af, hvilket område man kigger på og på hvilke

parametre man måler effekt. På lydteknologiområdet har DSC trods sin korte levetid og lille

sekretariatsstørrelse opnået guldcertificering og opnået resultater på ’world-performance’-

niveau. Tilmed bidrager klyngen til den geografiske sammenhængskraft i Danmark ved at

have sit hovedkvarter i Struer, som har valgt at prioritere lydteknologi som satsningsområde.

Store dele af dansk lydindustri er lokaliseret i Midt-og Vestjylland med et betydeligt antal

arbejdspladser, men også udfordringer med at tiltrække den højtuddannede arbejdskraft,

som branchen efterspørger. Med netværksaktiviteter og tværgående samarbejder arbejder

DSC på at synliggøre karriere- og udviklingsmuligheder i hele Danmark. Efterhånden som

klyngen ’modnes’ vil der forventeligt ses flere resultater af dens indsatser for

lydvirksomheder, hvorfor der ved første øjekast er en betydelig effekt ved klyngens arbejde

sammenholdt med de givne ressourcer.

Ved den fremtidige indretning af erhvervsklyngerne og erhvervsstøttesystemet generelt vil

det ifølge nærværende dokument være fordelagtigt at foretage en nuanceret analyse, som

tager højde de enkelte erhvervsstøtteordningers og tilknyttede organisationers effekt,

betydning for konkurrenceevne mv., jf. Anbefaling 1 i afsnit 5.1.

3.2 Selskabsskattelettelser frem for erhvervsstøtteordninger – hold diskussionerne adskilt

Dansk Erhvervs forslag om at sløjfe en række erhvervsstøtteordninger og bruge de frigivne

midler til selskabsskattelettelser vidner om, at diskussionerne om hhv. selskabsskattelettelser

og erhvervsstøtte er blevet sammenblandet. Selskabsskattelettelser og erhvervsstøtte er dog

forskellige størrelser, som det følgelig vil være fordelagtigt at diskutere adskilt.

https://www.altinget.dk/erhverv/artikel/opsamling-paa-temadebat-her-er-aktoerernes-oensker-til-nyt-

erhvervsstoettesystem

https://www.altinget.dk/erhverv/artikel/di-at-finde-milliarder-paa-erhvervsstoetten-er-et-politisk-

fatamorgana

Ibid.

Selskabsskatten rammer alle selskaber, og en sænkning af selskabsskatten kan skabe bedre

vilkår dansk erhvervsliv, inklusive virksomheder inden for lydindustrien, ved at gøre det mere

profitabelt at drive virksomhed. Hvor høj selskabsskatten skal være er således et spørgsmål

om rammevilkår for erhvervslivet generelt og effekten på de samlede skatteindtægter.

Erhvervsstøtteordningerne er derimod rettet mod bestemte områder og industrier, som vi af

en række årsager har valgt at understøtte med statslige midler – fx pga. lignende

støtteordninger i udlandet der påvirker konkurrencen, sociale, geografiske eller kulturelle

hensyn mv. Af samme årsag vil der ved afskaffelsen af bestemte erhvervsstøtteordninger

være koncentrerede tab hos de påvirkede virksomheder og sektorer, som ikke nødvendigvis

kan få en tilsvarende kompensation ved forbedrede rammevilkår via lavere selskabsskat og

lignende initiativer, hvormed dele af dansk erhvervsliv med særlig betydning for Danmarks

konkurrenceevne, den geografiske og sociale sammenhængskraft mv. kan blive svækket.

Hvis man ønsker at reducere eller afskaffe bestemte erhvervsstøtteordninger, vil det derfor

være centralt, at dette sker efter objektive kriterier, så grundlaget for en evt. sanering står

klart for alle og der ikke er tale om en arbitrær eller politiseret proces, der kan være

kontraproduktiv for f.eks. Danmarks konkurrenceevne eller sammenhængskraft.

3.3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses argumentation for fravalg af DSC

Som nævnt har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse argumenteret for, at DSC ikke skal

indgå som erhvervsklynge når den nye strategi træder i kraft på klyngeområdet fra 2025. Et

af argumenterne herfor er, at DSC har ”relativt få SMV’er, der er kernen i en klyngeindsats”.

Langt størstedelen af de teknologibaserede brancher (fx life science, fødevarer, IT, energi,

m.fl.) er ligesom lydbranchen sammensat af et økosystem af få, store spillere og en

underskov af SMV’ere. DSC kan ikke genkende billedet af, at innovationen i lydbranchen

drives af ganske få, større virksomheder.

DSC har aktuelt 103 klyngemedlemmer, hvoraf 86 er virksomheder. Af disse er hele 83%

SMV’er med mellem 0-250 ansatte. Tilmed har over halvdelen af målgruppens 600

virksomheder deltaget i en eller flere af klyngens aktiviteter, hvilket vidner om en betydelig

deltagelse fra også SMV’er inden for lydindustrien. Fordelingen af medlemsvirksomheder og

aktivitetsdeltagelse fremgår nedenfor:

Tabel 1: Oversigt over medlemmer og aktive fordelt efter virksomhedskategori

https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/bestyrelsesmoeder-i-2023

Yderligere argumenterer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for, at ”data indikerer en

relativt lav performance hos klyngeorganisationen” på baggrund af deltager- og medlemstal,

innovationsudbytte og økonomisk opbakning.

DEB har udarbejdet performanceregnskaber

på alle 13 klynger. Ud fra en samlet score ligger DSC i et pænt midterfelt og falder ikke

igennem på performance. DSC har desuden leveret på alle aftalte måleparametre i

bevillingerne, haft stor tilslutning til sine aktiviteter og høj tilfredshed blandt brugerne.

Klyngen har en stigende finansieringsgrad fra brugerne, og her medio 2023 er den

økonomiske opbakning på niveau med de øvrige klynger.

4. Opsummering: gevinster ved DSC

4.1 Fremmer vækst, beskæftigelse og eksport

DSC understøtter Danmarks lydteknologiske industri ved at facilitere vidensdeling og læring

på tværs af virksomhederne. Det er bl.a. sket via webinarer, innovationsprojekter og fysiske

events med høj deltagelse, og klyngen har haft succes med at inddrage en stor del af

lydindustriens virksomheder i sine aktiviteter. Denne vidensdeling til navnlig SMV’erne er

afgørende på et hightech-område som lydteknologi for at bidrage til udvikling og vækst i

branchen, som kan styrke lydindustrien i Danmark yderligere og understøtte dansk

beskæftigelse, eksport og økonomi.

4.2 Udbygger international styrkeposition

Danmark har gennem de senest 100 år positioneret sig som en af verdens absolut førende

områder for lydteknologi, og hele lydindustrien er med til internationalt at brande Danmark

som et hi-tech område på lige fod med f.eks. vindenergi og bioteknologi. DSC medvirker til at

fastholde og udbygge denne position ved bl.a. at skabe større sammenhængskraft i

branchen og medvirke til ny innovation.

4.3 Fremmer geografisk sammenhængskraft

Qua sit hovedsæde i Struer bidrager DSC desuden til den geografiske sammenhængskraft i

Danmark ved at tiltrække virksomheder og medarbejdere til området, hvilket kan bidrage til,

at Midt- og Vestjylland er og vedbliver med at være en vigtig motor for udviklingen af den

danske lydindustri.

4.4 Har opnået høj selvfinansieringsgrad

Som nævnt har DSC fokuseret på at få betalende medlemmer og har i dag en relativt høj

selvfinansieringsgrad på 20% fra medlemskontingenter og anden privat finansiering. Klyngen

modtager 5 mio. kr. årligt fra offentlige myndigheder, hvilket svarer til blot 3,4% af det

samlede klyngeprogram. De øvrige klynger modtager væsentligt større, offentlig finansiering.

Ibid.

Der vil således kun være en beskeden, økonomisk gevinst ved at fjerne støtten til DSC, og

sammenholdt med de nuværende og forventede, fremtidige gevinster ved en fastholdelse

og videreudbygning af DSC kan det samlede økonomiske resultat ved et sådant initiativ være

negativt.

5. Policy-anbefalinger

Anbefaling 1: Sanering bør ske efter objektive kriterier

Såfremt det besluttes, at erhvervsstøtteordningssystemet skal saneres, bør saneringen ske

efter objektive kriterier så vi undgår en arbitrær eller politiseret proces. Det vil kunne

bidrage til en bedre løsning for dansk erhvervsliv og økonomi og mindske risikoen for

kontraproduktive effekter på bl.a. konkurrenceevneevne ved en sanering af erhvervsstøtten.

Det foreslås i nærværende dokument, at følgende, objektive kriterier danner grundlag for

overvejelserne vedrørende sanering af erhvervsstøtteordninger:

•

Hvad er gevinsten ved den givne erhvervsstøtte sammenholdt med

omkostningerne?

Går erhvervsstøtten til et område, som er strategisk vigtigt for dansk

konkurrenceevne?

•

Anbefaling 2: Indretningen af fremtidens klynger bør foregå i fuld åbenhed

I forlængelse heraf anbefales det, at indretningen af klyngerne fra 2024 og frem sker i fuld

åbenhed, så der er transparens om processen og argumenterne for og imod prioriteringen af

bestemte klynger. Det vil give både interessenter og offentligheden kendskab til hvad der

ligger til grund for indretningen af fremtidens klynger, skabe grundlag for en konstruktiv

debat om samme og kan danne grundlag for en større legitimitet omkring

erhvervsstøtteordningssystemet.