ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Rejserapport fra udvalgets rejse til Israel den 12.

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 275
Offentligt

Rejserapport af Erhvervsudvalgets rejse til Israel

Tid:

Sted:

Deltagere:

Den 12.-15. september 2023

Israel (Tel Aviv og Jerusalem)

Hans Andersen (V) fmd., Lars-Christian Brask nfmd. (LA), Mette

Reissmann (S), Betina Kastbjerg (DD) og Steffen Frølund (LA)

Ledsaget af:

Udvalgssekretær Tina Grønlund og udvalgskonsulent Anders

Helmuth Knudsen

26. september 2023

Formål

Rejsen var planlagt med henblik på at få indsigt i, hvorfor Israel de seneste

mange år har været et godt eksempel på at etablere et succesfuldt iværksæt-

termiljø, og et såkaldt økosystem, der har en velfungerende fødekæde fra små

start-ups til store multinationale virksomheder.

Danmark etablerede sit 7. innovationscenter i Tel Aviv i 2016 for bedre at være

til stede i det stærke innovationsmiljø og med sigte på at bygge bro mellem

danske og israelske virksomheder. Udvalget havde i løbet af rejsen følgeskab

af medarbejdere fra innovationscentret, som kunne oversætte nogle af de is-

raelske perspektiver til dansk kontekst.

Regeringen vil i efteråret 2023 indkalde til forhandlinger om en iværksætter-

strategi, hvorved pointer fra rejsen kan tjene til udvalgsmedlemmernes inspi-

ration til nye tiltag.

J.nr.: 23-000695-10

Væsentligste punkter fra besøget

Delegationen indledte besøget med et møde med den nyligt udpegede am-

bassadør Thomas Winkler og medarbejdere fra ambassaden og innovations-

centret. På mødet blev udvalget briefet kort om den politiske og økonomiske

situation i Israel

–

særligt med fokus på retsreformen

–

som den israelske re-

gering har iværksat med massive folkelige demonstrationer til følge. Dertil fik

udvalgets medlemmer mulighed for at spørge ind til programmet for besøget.

Medarbejdere fra innovationscentret gav derudover et hurtigt indblik i Israel

som start-up-nation. Her kom det frem, at venture capital er den primære driv-

kraft med mere end 340 aktive fonde. Villigheden til at investere langt større

beløb i start ups er betydelig større i Israel sammenlignet med Danmark. Utål-

modighed blev beskrevet som en positiv faktor, da israelske iværksættere går

efter hurtig kommercialisering for at vise, at der er et marked. Israel betragtes

af iværksætterne som et for lille marked, hvorved de går efter global lancering

som udgangspunkt. Det giver en stor fordel i jagten efter hurtig skalering. Det

Side 1 | 6

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Rejserapport fra udvalgets rejse til Israel den 12. - 15. september 2023

offentlige og private set-up omkring blev også beskrevet som langt mere flek-

sibelt og risikovilligt med gængse rater på op imod 80 pct. af kapitalindskud,

hvilket er langt over de danske. Det skyldes sandsynligvis delvist, at det ikke

er institutionelle investorer, der driver markedet, men langt overvejende private

fonde.

Israel har qua sin tætte forbindelse til det amerikanske marked en klar fordel,

og ca. 530 multinationale selskaber har etableret en forsknings- og udviklings-

afdeling i Israel. Det blev drøftet, om denne massive tilstedeværelse havde lagt

en dæmper på de helt grønne start-up-miljøer, da de multinationale selskaber

støvsuger markedet for innovative talenter, som her kan få en god løn fra star-

ten af og undgå de usikkerheder, som iværksættere oplever.

Det blev også beskrevet, at der ikke er lagerbeskatning i Israel, og tiltrækning

af udenlandske (med)iværksættere sker ved lukrative medarbejderaktiepro-

grammer. Samtidig har man en meget lempelig gældssanering, hvor iværk-

sættere med 2-3-4 mislykkede start-ups blev betragtet som besiddende vær-

difuld viden, hvor det i Danmark kan være en hæmsko for lysten til at satse på

at blive iværksætter, at en konkurs vil være et gældsåg i lang tid.

Israel har dog også en massiv drivkraft i forsvaret og forsvarsindustrien. Israel

bruger årligt ca. 4,5 pct. af BNP på forsvaret, hvilket svarer til ca. 180 mia. kr.

i 2022 (inklusiv amerikanske bidrag). I kombination med dette har Israel en

lang obligatorisk værnepligt, for mænd 32 måneder og for kvinder 21 måneder,

hvor der er en grundig screening forinden, som håndplukker talenter til elite-

enheder, der bl.a. forsker i og udvikler ny teknologi. En enhed, der kaldes

”8200”, blev nævnt her og flere gange i løbet af besøget som en enhed, der får

unge talenter på 18-19 år ind i et forskningsmiljø, hvor der er en massiv viden.

De talenter får enten en længere lukrativ kontrakt i forsvaret eller kommer ud i

samfundet efter endt værnepligt med nyttig viden, hvorved mange starter en

virksomhed. Det nævntes som en af grundene til, at Israel tiltrækker 40 pct. af

de globale private investeringer i cypersikkerhed.

Mødet på ambassaden blev afsluttet med en præsentation af den danske

iværksætter Peter Bondrup, som er medejer af start-uppen Apereo. Han gav

værdifulde indsigter i, hvordan det er at være iværksætter i Israel. En pointe

var, at danske fonde/investorer er alt for fokuserede på due dilligence, der i

sidste ende kan være så stort et fokus for start-uppens ledelse, at de ikke har

tid til at styre start-uppen. Peter introducerede også udvalget for begrebet om

de 3 T’er; Team-tracktion-technology.

Tirsdagen blev afsluttet med en middag, hvor journalisten Amir Tibon og pro-

fessor Yigal Newman deltog. Begge gav udvalget indsigt i israelske forhold

inden for politik og økonomi.

Side 2 | 6

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Rejserapport fra udvalgets rejse til Israel den 12. - 15. september 2023

Onsdagen begyndte med et besøg i det israelske parlament Knesset. Udvalget

mødte medlemmer fra Knessets økonomiske udvalg, som er Erhvervsudval-

gets israelske pendant.

Formanden for udvalget, David Bitan, forklarede bl.a., at bevillingerne til iværk-

sætteri er meget sparsomme, idet den private kapitals tilstedeværelse nu er så

massiv, at miljøet betragtes som selvbærende. Bitan forklarede dog, at det

store fokus på de foreslåede retsreformer bekymrer mange, da det kan

svække udenlandske investorers lyst til et langsigtet engagement i Israel. Dertil

var der bud efter de dygtigste israelere i udlandet, hvorved man frygtede, at de

ville søge til f.eks. USA. Typisk har Israel været i stand til at tiltrække op imod

15.000 højtuddannede udlændinge om året. Denne talent-strøm kan også

være nedadgående.

Bitan nævnte også, at Israel kan have en udfordring inden for offentlige uddan-

nelses- og forskningsinstitutioner, da akademikerne hellere vil starte en virk-

somhed og gå efter pengene.

Udvalget besøgte derefter Israel Innovation Authority (IIA) ved Neta Gruber

Perry. Her fik udvalget en gennemgang af det offentlige system om det israel-

ske iværksætterøkosystem.

Økosystemet blev allerede etableret i 1993 ved Yozma-programmet, som var

et offentligt venture capitalfondssystem. På sigt er de offentlige aktører købt

ud af fondene, og i dag står private fonde for 90 pct. af forskningsmidlerne,

hvoraf 70 pct. er fra udlandet. IIAs portefølje er på ca. 3,5 mia. kr. årligt, som

investeres i små risikofyldte projekter med et potentiale. Hvis de er succes-

fulde, betales lånet tilbage over tid. Fejler de, konverteres lånet til en donation.

Neta Gruber Perry fortalte også om et initiativ kaldet Earth Tech Alliance, hvor

man meget gerne så dansk deltagelse. Initiativet består i at udvikle cleantech-

løsninger i samarbejder mellem små smarte nationer. Udover Israel deltager

Singapore, Sverige og Finland foreløbigt i alliancen. I Neta Gruber Perrys optik

trives innovationsmiljøer bedst i små eller større ”sandkasser”, som forstås

som åbne samarbejdskonstellationer, hvor teknologi kan testes af konkret med

potentielle kunder. Lige nu har IIA mange investeringer i fødevareproduktion

og droneteknologi, bl.a. til persontransport.

IIA har et aktivt program i forhold til at tiltrække investorer og virksomheder til

Israel, da konkurrencen er hård. Derfor deltager IIA bl.a. ofte i møder i Boston

og andre hubs.

Udvalget markerede i samarbejde med ambassaden 80-året for redningen af

de danske jøder over Øresund med et besøg ved Yad Vashem

–

The World

Holocaust Remembrance Center. Efter en guidet tur lagde udvalgsformanden

en krans i mindesalen ved en mindre ceremoni.

Side 3 | 6

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Rejserapport fra udvalgets rejse til Israel den 12. - 15. september 2023

Torsdag startede med et besøg hos kvantevirksomheden Quantum Machine

(QM). QM arbejder med at gøre kvantecomputere direkte anvendelige i en lang

række sektorer. Potentialet er kæmpestort, da kvantecomputeres analysekraft

er nærmest uendeligt. Derfor vil sektorer som medico, fødevare, industri, fi-

nans og transport/logistik m.v. kunne revolutioneres med kvanteteknologi. QM

brugte et eksempel med vacciner, hvor en effektiv kvantecomputer ville have

kunnet udvikle en COVID-19-vaccine på en uge. Mulighederne ved at kombi-

nere kvanteteknologi og bio-engineering eller AI er enorme. Novo Nordisk Fon-

den er også aktive i at investere i kvanteteknologi.

Prisen på et foreløbig umodent produkt er 110-220 mio. kr., men udviklingsha-

stigheden er støt stigende. QM udvikler også applikationer, der kan skrædder-

sys til fremtidige kunder. QM har ansat 30 topfysikere, så det er en meget vi-

dentung virksomhed. QM har lige opkøbt den danske kvantevirksomhed QDe-

vil, og adspurgt, hvorfor ikke QDevil købte QM, var svaret ganske enkelt, at

QMs havde så meget risikovillig kapital i ryggen, at det var afgørende. Pt.

havde QM mere end 700 mio. kr. i ryggen. Markedet spås til at være fordoblet

på 5 år.

QM fremhævede, at Danmark har potentialet til at blive Europas kvantecen-

trum, hvis der investeres nok i forskningsmiljøerne og investorerne kommer til.

Det skyldes, at Niels Bohr Institutet er førende inden for kvanteforskning. Dan-

mark er i hård konkurrence med Holland, men der er et stort dansk potentiale,

hvis man satser nu.

QM er ejet af israelske og amerikanske venture capitalfonde. Af sikkerheds-

hensyn skal investorkredsen være strategisk godkendt, fordi der også er et

stort militært potentiale, f.eks. ved kryptering i teknologien.

Adspurgt hvad Danmark bør gøre for at komme i front på kommercialiseringen

af kvanteteknologi svarede QM, at man skal skabe et åbent forskningsmiljø i

verdensklasse og lokke de bedste folk til, men også satse på at gøre kvante-

teknologi interessant for studerende. Det er nu grundstenene lægges for et

kvanteeventyr, men om 10-20 år vil der være et stort behov for dygtige fysikere

og udviklere. Og så skal Danmark kombinere private og offentlige interesser i

at få en vækstindustri i Danmark. QM mente, at Danmark havde, hvad der

skulle til.

Torsdagen fortsatte med et besøg hos TAU Ventures ved Nimrod Cohen. TAU

Ventures er en venture capitalfond med mere end 500 mio. kr. i portefølje, der

har til huse på Tel Aviv Universitet. Nimrod er selv serieiværksætter og har

været involveret i mange start-ups.

Lige nu er porteføljen på 25 start-ups i meget tidligt stadie, som alle har vokset

sig større. TAU Ventures investerer altid sammen med andre for at sprede

risikoen og samle så mange dygtige folk om investeringerne som muligt.

Side 4 | 6

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Rejserapport fra udvalgets rejse til Israel den 12. - 15. september 2023

Der er ikke en fast regel for investeringerne, men tommelfingerreglen er 3-6

om året. Der er en bestyrelse, som ikke går op i due dilligence og governance,

men snarere om der er gang i nogle gode start-ups.

Universitetet er døråbneren for TAU Ventures, hvor studerende kan komme

med i samarbejder med start-ups og selv snuse til, om de selv skal være iværk-

sættere.

Nimrod Cohen oplever, at der mangler en professionel struktur i forhold til at

tale åbent om alle de bekymringer, man kan have som iværksætter. Det behov

forsøger han selv at udfylde. Dertil påpeger han, at der generelt mangler risi-

kovillig kapital i verden lige nu.

I forhold til de israelske iværksættere mener Nimrod Cohen, at miljøet for start-

ups er velfungerende, man er god til at lære af sine fejl og komme videre. Der

er også blevet skabt flere større virksomheder, fordi man er blevet mere tål-

modige og ikke sælger tidligt som førhen.

Det sidste besøg var ved Yeda

–

Weizman Institute ved Opher Shapira, der

omhandlede techtranfers og kommercialisering af forskning. Yeda startede al-

lerede i 1959 som det næsttidligste techtransferinstitut i verden. Yeda drives

som en virksomhed med meget stor akademisk frihed og huser alene master-

, Ph. d.- og Post doc-studerende. Der er 300 professorer på 5 fakulteter. Miljøet

er topforskere, som med et israelsk touch mener, at de kan gøre det bedre end

deres nabo. Det er en massiv drivkraft.

Yeda har en stor finansiel muskel, fordi man får royalties fra tidligere opfindel-

ser. Yeda forsøger at udnytte dette fremadrettet, da man har startet en afdeling

som seed inkubatorer sidste år og også vil starte en venture capital-gren op.

Der kommer mange virksomheder ud af Yeda, der er startet 30 virksomheder

på de seneste 5 år, og samlet har Yeda private equity-dele i mere end 50 virk-

somheder. Der kommer ca. 6 patentansøgninger om måneden.

Det er typisk et dilemma for Yeda, at forskere gerne vil publicere artikler så

tidligt som muligt for at høste akademisk anseelse, mens Yeda gerne vil sikre

et patent først.

Yeda har en stor portefølje af patenter, som det løbende vurderes, om de skal

opretholdes. Det skyldes, at patenter er dyre at have, men det er også vigtigt

at håndhæve patentrettigheder. Opher nævner i den kontekst, at det er vigtigt

at huske, at det kun er én pct. af alle patenter, der bliver til penge.

Ca. 90 pct. af indtægterne finansierer fakulteterne og resten går til driften med

juridisk bistand m.v.

Side 5 | 6

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Rejserapport fra udvalgets rejse til Israel den 12. - 15. september 2023

Yeda fokuserer også på branding. Forskningsverdenen er indspist og anseelse

er central, så de lægger af og til forskningsresultater ud til fri afbenyttelse, hvis

de ved, at et forskningsresultat ikke kan kommercialiseres. Pt. har en forsker

ved Yeda meget lovende resultater i forhold til malariabekæmpelse.

Torsdagen blev afsluttet med en middag, hvor udvalget havde inviteret direk-

tøren for QM og fra virksomheden Classiq, der begge er teknologitunge. Der

blev drøftet perspektiver på stærkere samarbejder mellem Israel og Danmark.

Forberedelse og opfølgning

Besøget indbragte en generel viden, der kan bruges i det videre politiske ar-

bejde, særligt med henblik på de politiske forhandlinger om det kommende

iværksætterudspil fra regeringen, og hvilke perspektiver fra Israel, der kan brin-

ges i spil i dansk kontekst nu og i fremtiden.

Spørgsmål, som blev rejst undervejs under besøget, var bl.a.:

•

Er EIFOs mandat til at investere i start-ups for snævert og restriktivt,

og skal der alene være et dansk fokus?

Hvordan får Danmark tiltrukket mere venture capital?

Kan der som led i de ekstra midler, der tildeles forsvaret de kommende

år, være grobund for at lade sig inspirere af, hvordan Israel bruger

forsvaret som teknologidrivende?

Kan der etableres stærkere offentlige og private partnerskaber, så

forskning kan kommercialiseres?

Skal forskere i højere grad sættes sammen med folk med forretnings-

forståelse for at skabe nye start-ups?

Skal udvalget fokusere mere på kvanteteknologi

–

eventuelt i samar-

bejde med Uddannelses- og Forskningsudvalget? Det kunne tage af-

sæt i en konference/høring om kvanteforskning, det kommercielle po-

tentiale, og hvordan Danmark bliver Europas center for kvante.

•

Side 6 | 6