Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 262
Offentligt
NOTAT
Orienteringsnotat til Erhvervsudvalget vedrørende konkurrenceev-
nerådsmøde 25. september
1. Sager til forhandlingsoplæg
Forslag til den maritime sikkerhedspakke
Kommissionen har den 1. juni 2023 præsenteret den maritime sikkerheds-
pakke. Hensigten er at modernisere og styrke EU-reglerne for maritim
sikkerhed og miljøbeskyttelse.
Den maritime sikkerhedspakke indeholder forslag til revision af fire
retsakter på Erhvervsministeriets ressort:
•
Direktiv om opfyldelse af kravene til flagstater
•
Direktiv om havnestatskontrol
•
Direktiv om undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren
•
Forordning om oprettelse af det europæiske agentur for
søfartssikkerhed (EMSA)
Det femte forslag i pakken
–
direktiv om forurening fra skibe og om
indførelse af sanktioner for overtrædelser
–
vil blive forelagt af
miljøministeren.
Kommissionen ønsker med forslagene at tilpasse EU-regelsættet til de
internationale bestemmelser, der er fastsat i bl.a. FN’s Søfartsorganisation
(IMO); at styrke sikkerhed til søs, miljøbeskyttelse og digitalisering; og at
fremme tillid og samarbejde mellem medlemslandene, Kommissionen og
interessenter.
Det Blå Danmarks konkurrenceevne og internationale anerkendelse går
hånd i hånd med Danmarks ry for kvalitetsskibsfart. Det kræver, at EU-
reguleringen er ambitiøs og stemmer overens med den internationale
regulering.
Regeringen hilser derfor formålet med den maritime sikkerhedspakke
velkomment sammen med Kommissionens ambition om at styrke
implementering og håndhævelse af internationale regler. Regeringen er
enig i, at revisionen skal facilitere digitalisering, reducere administrative
byrder og fremme grøn skibsfart. Grundet søfartens globale karakter finder
regeringen, at reglerne som udgangspunkt skal følge de internationale
forpligtelser, og at eventuelle supplerende europæiske krav skal være
velbegrundede og stå mål med formålet. Regeringen finder det vigtigt, at
medlemslandene be-varer muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet med
sikring af maritim sikkerhed og miljøbeskyttelse.
4. september 2023
2023 - 9933
davchi