ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 262: Orienteringsnotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september 2023

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 262
Offentligt

NOTAT

Orienteringsnotat til Erhvervsudvalget vedrørende konkurrenceev-

nerådsmøde 25. september

1. Sager til forhandlingsoplæg

Forslag til den maritime sikkerhedspakke

Kommissionen har den 1. juni 2023 præsenteret den maritime sikkerheds-

pakke. Hensigten er at modernisere og styrke EU-reglerne for maritim

sikkerhed og miljøbeskyttelse.

Den maritime sikkerhedspakke indeholder forslag til revision af fire

retsakter på Erhvervsministeriets ressort:

•

Direktiv om opfyldelse af kravene til flagstater

•

Direktiv om havnestatskontrol

•

Direktiv om undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren

•

Forordning om oprettelse af det europæiske agentur for

søfartssikkerhed (EMSA)

Det femte forslag i pakken

–

direktiv om forurening fra skibe og om

indførelse af sanktioner for overtrædelser

–

vil blive forelagt af

miljøministeren.

Kommissionen ønsker med forslagene at tilpasse EU-regelsættet til de

internationale bestemmelser, der er fastsat i bl.a. FN’s Søfartsorganisation

(IMO); at styrke sikkerhed til søs, miljøbeskyttelse og digitalisering; og at

fremme tillid og samarbejde mellem medlemslandene, Kommissionen og

interessenter.

Det Blå Danmarks konkurrenceevne og internationale anerkendelse går

hånd i hånd med Danmarks ry for kvalitetsskibsfart. Det kræver, at EU-

reguleringen er ambitiøs og stemmer overens med den internationale

regulering.

Regeringen hilser derfor formålet med den maritime sikkerhedspakke

velkomment sammen med Kommissionens ambition om at styrke

implementering og håndhævelse af internationale regler. Regeringen er

enig i, at revisionen skal facilitere digitalisering, reducere administrative

byrder og fremme grøn skibsfart. Grundet søfartens globale karakter finder

regeringen, at reglerne som udgangspunkt skal følge de internationale

forpligtelser, og at eventuelle supplerende europæiske krav skal være

velbegrundede og stå mål med formålet. Regeringen finder det vigtigt, at

medlemslandene be-varer muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet med

sikring af maritim sikkerhed og miljøbeskyttelse.

4. september 2023

2023 - 9933

davchi

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 262: Orienteringsnotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september 2023

2/7

Forslag til forordning om en platform for strategiske teknologier i Eu-

ropa

Europæisk industris konkurrenceevne er udfordret af en hurtigt foran-

drende geopolitisk landskab. Europa er for eksempel blevet for afhængige

af enkelte aktører, når det kommer til specifikke råvarer og materialer.

Samtidig står EU over for en bunden opgave om at levere på den grønne

omstilling.

Der er derfor brug for at opskalere og styrke EU's position inden for en

række kritiske teknologier, ikke mindst for at kunne understøtte målsætnin-

gerne om den grønne og digitale omstilling og nedbringe vores strategiske

afhængigheder.

Europa-Kommissionen har derfor fremsat forslag til forordning om Plat-

form for Strategiske Teknologier i Europa, som skal danne en ramme for

investeringer via EU’s budget i innovation og produktion af strategisk di-

gitale-, grønne- og boiteknologi. Forslaget er fremsat som del af Kommis-

sionens pakke vedrørende midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finan-

sielle ramme (MFF).

Forslaget indebærer ny finansiering på 10 mia. euro, som kanaliseres ud i

eksisterende programmer. Midlerne forhandles i regi af Kommissionens

forslag til revision af MFF

. Herudover forslås det, at 2,13 mia. euro allo-

keres til European Innovation Council (EIC) under Horizon Europe.

Der ændres dertil i en række eksisterende EU-programmer, så de også vil

kunne støtte projekter som falder inden for platformens formål. Der åbnes

for fleksibilitet i reglerne for tildeling af støtte via EU's Regionalfond, Fon-

den for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Socialfond Plus til STEP-

projekter, for at skabe incitament for at rette støttemidler mod STEP-for-

mål.

Forslaget vil oprette et såkaldt suverænitetsmærke ("Sovereignty Seal”).

Mærket skal fungere som en kvalitetsmarkør og indikere, at et projekt fal-

der ind under de formål, som platformen opstiller vedrørende støtte til stra-

tegisk vigtige teknologiområder.

Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter ambitionen om at styrke

EU's position inden for strategisk vigtige teknologier, herunder både i for-

hold til udvikling og fremstilling af de omfattede teknologier samt øget for-

syningssikkerhed i værdikæder. I lyset af en skærpet geopolitisk situation

KOM(2023) 337

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 262: Orienteringsnotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september 2023

3/7

og en global konkurrence om strategiske teknologier kan forslaget med-

virke til EU’s langsigtede

konkurrenceevne og et mere robust og mod-

standsdygtigt samfund i EU og Danmark.

Det er samtidig væsentligt, at offentlige midler anvendes målrettet og ef-

fektivt. Regeringen finder, at forhandlingerne om STEP ikke bør foregribe

forhandlingerne om revision af den flerårige finansielle ramme (MFF),

hvor regeringen er skeptisk over for en genåbning af MFF-aftalen, herunder

yderst skeptisk over for at justere i de aftalte udgiftslofter. Regeringen fin-

der således, at forslaget i stedet finansieres eksempelvis via omprioriterin-

ger inden for de nuværende programmer. Forøgelser i rammerne for de en-

kelte programmer bør under alle omstændigheder målrettes dem med højest

potentiale for inddragelse af private investeringer.

Endeligt finder regeringen det vigtigt, at forslaget medfører reelle simplifi-

ceringer for virksomhedernes mulighed for at søge støtte, fx via suveræni-

tetsmærket, for derved at reducere bryder for erhvervslivet.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 262: Orienteringsnotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september 2023

4/7

Net Zero Industry Act

EU-Kommissionen fremsatte den 16. marts 2023 forslag til Net Zero Indu-

stry Act. Forslaget er

et centralt element i EU’s grønne industripolitik og

er kommet som reaktion på den amerikanske Inflation Reduction Act, glo-

bale udsving i forsyningskæder, krigen i Ukraine og det grønne teknologi-

kapløb mellem USA og Kina.

EU’s

industripolitik har til formål at skabe bedre erhvervspolitiske ramme-

vilkår for at fastholde og opskalere virksomheders produktion af grønne

nøgleteknologier i EU. Der er to hovedelementer. Det ene er støtte til virk-

somheders etablering og opskalering af grønne teknologier, som bl.a.

adresseres i de lempede og midlertidige statsstøtteregler. Det andet hoved-

element er regulering, forsyningskæder mv., som NZIA omhandler.

Konkret indeholder NZIA et mål om, at EU-landene i 2030 skal have etab-

leret fremstillingskapacitet

til at dække 40 pct. af EU’s årlige udrulning af

såkaldte net-zero teknologier. Det er teknologier, som anses for at være

særligt kritiske for EU’s konkurrenceevne, indfrielse af klimamålene og

forsyningssikkerheden i det europæiske energisystem

–

blandt andet vind

og solceller. Forslaget indeholder en række administrative og regulerings-

mæssige tiltag for at nå målet

–

såsom hurtigere og mere enkle tilladelses-

procedurer, nye udbudsregler og tiltag til at starte et europæisk marked for

-fangst, -transport og -lagring.

Regeringen finder det i lyset af skærpet global konkurrence vigtigt at øge

indsatsen for at gøre EU mere attraktivt for grønne virksomheder. Samtidig

gør den geopolitiske virkelighed det nødvendigt at mindske EU’s strategi-

ske afhængigheder af tredjelande, når det gælder teknologier, der er kritiske

for EU’s energiforsyning og indfrielse af klimamålene.

Særligt formålet om at forenkle regler og reducere sagsbehandlingstider er

et konkurrenceparameter, som kan styrke EU i det globale teknologikapløb.

Øget miljømæssig bæredygtighed og modstandsdygtighed i offentlige ud-

bud om grønne teknologier kan medføre en betydelig konkurrencefordel

for europæiske virksomheder, fx vindmølleindustrien, som i højere grad vil

kunne konkurrere med virksomheder fra tredjelande.

Derfor lægges der op til, at regeringen overordnet støtter forslaget, som

indeholder flere tiltag, der kan få positiv effekt for europæisk og dansk grøn

industri og konkurrenceevne, men arbejder for at sikre at forslagets om-

kostninger i højere grad står på mål med dets formål.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 262: Orienteringsnotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september 2023

5/7

2. Dagsordenspunkter for rådsmødet

Vedtagelse af Rådets generelle indstilling til Kommissionens forslag

til en designreform

På konkurrenceevnerådsmødet den 25. september 2023 forventes Rådet, at

vedtage politisk enighed om den generelle indstilling for forslaget til en

designreform. Danmark vil støtte dette, fordi det aktuelle kompromisfor-

slag indeholder harmonisering af designreglerne, der gør designregistrering

mindre tungt for SMV’ere og individuelle designere, samt fordi at forslaget

kan styrke konkurrencen på reservedelsmarkedet til gavn for forbrugerne.

Det er i tråd med forhandlingsmandatet, som regeringen indhentede i maj.

Herefter vil Rådet indgå i forhandlinger med Europa-Parlamentet om sa-

gen.

Kommissionen fremsatte d. 28. november 2022 forslag om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design og om ophævelse af Kom-

missionens forordning (EF) nr. 2246/200 om de gebyrer, der er ved regi-

strering af EF-design, samt om ophævelse og erstatning af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre. For-

slaget består af to retsakter, en forordning og et direktiv, og fremsættes som

én sammenhængende pakke.

Pakken indeholder ændringer af både procesmæssig og materiel karakter.

Hovedformålet er at modernisere og yderligere harmonisere den nuvæ-

rende EU-lovgivning om designbeskyttelse ved bl.a. at fjerne hindringer i

det indre marked på designområdet

og gøre det lettere for SMV’er og indi-

viduelle designere at registrere designs.

Forslaget lægger op til at liberalisere markedet for reservedele ved at udfase

designbeskyttelsen af reservedele til bl.a. biler over en 10-årig periode.

Dette vil medføre en øget konkurrence på markedet for reservedele til gavn

for forbrugerne. Herudover lægger forslaget op til at harmonisere proces-

sen hos Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(EUIPO).

Regeringen støtter en modernisering af designreglerne. Regeringen finder

det vigtigt at harmonisere reglerne på designområdet og lette processen for

designbeskyttelse i EU, således at særligt SMV’er og individuelle desig-

nere får bedre adgang til designbeskyttelse.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 262: Orienteringsnotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september 2023

6/7

Opfølgning på EU’s langsigtede

konkurrenceevne og produktivitet i

lyset af Kommissionens meddelelser ’EU’s konkurrenceevne på lang

sigt efter 2030’ og ’30 året for det indre marked’:

Politisk drøftelse af

betydningen af konkurrenceevnetjekket i formuleringen af lovgiv-

ningsforslag.

Der er på konkurrenceevnerådsmødet den 25. september 2023 lagt op til en

drøftelse af ’konkurrenceevnetjekkets’ rolle i formuleringen af ny EU-lov-

givning, og hvordan dette kan være med til at sikre EU’s konkurrenceevne

på lang sigt.

Kommissionen har i juli 2023 udarbejdet et udkast til konkurrenceevne-

tjekket. Det er Kommissionens redegørelse for, hvordan et givent lov-

forslag påvirker europæiske virksomheders konkurrenceevne, og udkastet

baserer sig på fire parametre: Pris- og omkostninger, international konkur-

rence, innovationsevne og et særskilt fokus på SMV’erne.

Drøftelsen tager udgangspunkt i Det Europæiske Råds konklusioner fra

marts og juni 2023, som opfordrede til at styrke det indre marked og den

europæiske konkurrenceevne bl.a. gennem konkrete værktøjer som kon-

kurrenceevnetjekket.

Drøftelsen skal derudover ses i lyset af Kommissionens meddelelser fra

marts 2023 om ’EU’s konkurrenceevne på lang sigt efter 2030’ og ’30 året

for det indre marked’, samt Kommissionens fremsatte målsætning om, at

virksomheders rapporteringsforpligtigelser fra EU-lovgivning skal reduce-

res med 25 pct.

Regeringen hilser drøftelsen velkommen og støtter fuldt ud ambitionen om

at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne gennem konkrete værktøjer

som et konkurrenceevnetjek. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for,

at konkurrenceevnetjekket i tilstrækkelig grad belyser et lovforslags betyd-

ning for EU’s konkurrenceevne, og at der tages højde for dette i fremsæt-

telsen af nye lovforslag. Regeringen støtter derudover målsætningen om en

25 pct. reduktion i virksomhedernes rapporteringsforpligtigelser og vil ar-

bejde for, at der fremsættes ambitiøse tiltag, der kan sikre, at målsætningen

opnås.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 262: Orienteringsnotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september 2023

7/7

Forslag til forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer og

motorer samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder

til sådanne køretøjer med hensyn til emissioner og batteriers

holdbarhed (Euro 7)

Sagen sorterer under Miljøministeriets ressort. Derfor vil miljøministeren

forelægge sagen for Folketinget.