ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 261
Offentligt

7. september 2023

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

2023 - 5310

Idakru/anhjch

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om indførelse af den digitale euro, KOM (2023) 0369 samt forordning

om digitale eurotjenester udbudt af betalingstjenesteudbydere, som er

etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, KOM

(2023) 0368.

1. Resumé

EU-Kommissionen fremsatte den 28. juni 2023 et forslag til forordning om

en juridisk ramme for introduktionen af en digital euro. Ifølge Kommissi-

onen er formålet med forslaget at sikre en bred adgang til et simpelt, sik-

kert og billigt digitalt betalingsmiddel i eurolandene, udstedt af Den Euro-

pæiske Centralbank, ECB, og de andre centralbanker i eurozonen.

Forslaget skaber en juridiske ramme for, at ECB, og de andre centralban-

ker i eurozonen, kan udstede en digital euro, hvis og når den ønsker det.

Med den digitale euro vil borgere i eurolandene få adgang til centralbank-

penge i digital form, der på samme måde som eurokontanter vil indebære

en direkte fordring mod ECB. Disse borgere vil bl.a. kunne betale med den

digitale euro i forretninger i eurolandene, gennemføre person-til-person

overførsler og opbevare en vis mængde midler som digitale euro. Den di-

gitale euro kan som udgangspunkt alene distribueres og anvendes i euro-

landene.

Initiativet indgår i en række forslag fra Kommissionen, der har til hensigt

at styrke EU’s strategiske autonomi

på betalingsområdet ift. internationale

private udbydere af betalingstjenester som f.eks. Mastercard og Visa.

Grundet det danske euroforbehold vil forordningen om indførelse af den

digitale euro ikke gælde umiddelbart i Danmark. Forslaget indeholder dog

en mulighed for, at EU-lande uden for euroområdet

–

såsom Danmark

–

kan få adgang til at anvende den digitale euro på frivillig basis, hvis der

inden for de i forordningen fastsatte rammer er indgået en aftale mellem

det pågældende EU-lands centralbank (i Danmark Nationalbanken) og

ECB herom. Indholdet af de i forordningen fastsatte rammer for en sådan

aftale vil skulle afklares nærmere, herunder om de kan rummes inden for

det dansk euroforbehold.

Derudover har Kommissionen fremsat et forslag til forordning om beta-

lingstjenesteudbydere i ikke-eurolande. Formålet med forslaget er at gøre

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

2/17

det muligt for betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande at distribuere og

håndtere betalinger med den digitale euro.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der tages højde for konsekvenser

for både euro- og ikke-eurolande af en digital euro, herunder konsekvenser

af en evt. adgang til at benytte digitale euro som betalingsmiddel for bor-

gere og virksomheder i ikke-eurolande.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at drøftelser om en digital euro fo-

regår blandt alle EU-lande, henset til de mulige konsekvenser for ikke-eu-

rolande.

Regeringen vil arbejde for, at rammerne for aftaler mellem centralbanker

i ikke-eurolande og ECB kan give mulighed for at tage højde for individu-

elle forhold i EU-landene, herunder eventuelle negative konsekvenser.

Dette gælder for så vidt angår beløbsgrænser, gebyrer, krav om at detail-

handlen skal modtage den digitale euro, krav om at kreditinstitutter skal

stille ydelser til rådighed mv, således at ikke-eurolande har mulighed for

at få adgang til digitale euro på rimelige og balancerede vilkår.

2. Baggrund

EU-Kommissionen har den 28. juni 2023 fremsat forslag til to forordninger

om hhv. et juridisk rammeværk for etableringen af en digital euro samt

distribuering af digitale euro i eurolandene fra betalingstjenesteudbydere

med forretning i ikke-eurolande. Forslag om indførsel af en digital euro

fastlægger de regulatoriske rammer for en digital euro og giver ECB, og

de andre centralbanker i eurozonen, mulighed for at udstede en sådan digi-

tal euro, når og hvis de ønsker dette.

Kommissionen har de seneste år arbejdet sammen med ECB og eurosyste-

met om at undersøge mulighederne for introduktionen af en digital euro,

herunder også hvilke tekniske designvalg, der vil være hensigtsmæssige.

En digital euro vil som centralbankvaluta udgøre en økonomisk fordring

mod ECB. Det adskiller sig fra eksisterende digitale bankindskud i euro,

hvor den direkte fordring er mod den bank, hvor indehaveren har konto.

Rådet (ECOFIN)

vedtog den 5. april 2022 rådskonklusioner om EU’s stra-

tegiske autonomi på det økonomiske og finansielle område i en åben øko-

nomi

. Strategien sigter særligt på at fremme en stærkere international rolle

for euroen samt at sikre finansiel stabilitet i eurolandene. Rådet støttede i

den forbindelse arbejdet med at analysere mulighederne for en digital euro

og opfordrede ECB og Kommissionen til at fortsætte deres forberedende

arbejde.

Kommissionen anfører i forslaget, at den digitale euro er blevet udpeget

som et element i Kommissionens strategi til støtte for EU's åbne strategiske

Rådets konklusioner om EU's økonomiske og finansielle strategiske autonomi

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

3/17

autonomi, særligt med henblik på at sikre en stærkere international rolle

for euroen og fremme det europæiske økonomiske og finansielle systems

åbenhed, styrke og modstandsdygtighed. I dag er det primært amerikanske

virksomheder i form af Visa og Mastercard, der stiller betalingsløsninger,

der kan anvendes på tværs af landegrænser, til rådighed for europæiske

borgere.

Forslaget om indførelse af den digitale euro er fremsat med hjemmel i

Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF) artikel 133, mens

forslaget om betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande er fremsat med

hjemmel i artikel 114 i TEUF. Forslagene skal vedtages af både Rådet og

Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget

om indførelse af den digitale euro vedtages efter høring af ECB. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålene med forslagene er at skabe rammerne for, at ECB, og de andre

centralbanker i eurozonen, kan udstede en digital euro, hvis og når ECB på

et tidspunkt vurderer det hensigtsmæssigt. Forslagene skal sikre, at både

fysiske og digitale euro kan anvendes, og skabe rum for adgang til den

digitale euro

–

og på sigt også for borgere i ikke-eurolande på frivillig ba-

sis, hvis ikke-eurolandets centralbank indgår en aftale med ECB herom.

Nedenfor gennemgås det væsentligste indhold i de to forslag.

3.1 Forordning om indførelse af den digitale euro

Status

som

lovligt

betalingsmiddel

(”Legal

tender”)

Forslaget medfører, at den digitale euro skal være et lovligt betalingsmid-

del (”legal tender status”) i eurolandene

og således være et gyldigt beta-

lingsmiddel på linje med fysiske eurosedler og mønter. Elektroniske beta-

linger sker i dag alene med digitale private penge (fx via bankindskud),

men disse har ikke ”legal tender”

status. Digitale euro skal være et digitalt

betalingsmiddel, som generelt skal accepteres som betalingsmiddel i fx fy-

siske butikker i eurolandene samt ved internethandel og andre digitale

transaktioner, hvor betalingsmodtageren er bosiddende i et euro-land.

Der indføres således et ”offentligt” digitalt betalingsmiddel som supple-

ment til kontanter og private digitale penge.

Alle forretningsdrivende i eurolande pålægges at modtage betaling med

den digitale euro undtagen virksomheder med færre end 10 ansatte eller en

omsætning på under 2 mio. EUR, hvis de ikke tilbyder andre digitale beta-

lingsmuligheder til deres kunder, fx kortbetalinger.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

4/17

Distribution i euroområdet

Det er hensigten, at den digitale euro skal distribueres af udbydere af be-

talingstjenester, hvilket som udgangspunkt er pengeinstitutter. Det er så-

ledes ikke ECB, og de andre centralbanker i eurozonen, der skal distribu-

ere den digitale euro direkte til brugerne, men betalingstjenesteudbydere

og kreditinstitutter, der skal fungere som et mellemled mellem ECB og

borgerne.

Det foreslås, at alle betalingstjenesteudbydere, som har opnået tilladelse i

henhold til betalingstjenestedirektivet, skal kunne formidle adgang til di-

gitale euro ydelser, fx oprette en konto til at holde digitale euro, veksle

penge fra en almindelig bankkonto til en konto med digitale euro mv., uden

at det kræver udvidelse af tilladelsen. For at sikre at borgere i euroområdet

får adgang til at holde den digitale euro, foreslår Kommissionen, at det skal

være obligatorisk for kreditinstitutter, der udbyder betalingskonti, at stille

basale ydelser med den digitale euro til rådighed for deres kunder i euro-

landene.

Adgang til den digitale euro kan formidles til følgende:

•

fysiske eller juridiske personer, f.eks. virksomheder, bosat eller

etableret i de EU-lande, hvis valuta er euroen,

fysiske eller juridiske personer, der åbnede en digital euro konto på

et tidspunkt, hvor de boede eller var etableret i et EU-land, hvis

valuta er euroen, men ikke længere er det,

besøgende, fx personer som rejser i turist-, forretnings- eller uddan-

nelsesøjemed,

fysiske eller juridiske personer bosat eller etableret i de EU-lande,

hvis valuta ikke er euroen, under forudsætning af, at ECB og cen-

tralbanken i det pågældende EU-land har indgået aftale herom,

samt at EU-landet har indført de nødvendige love og regler til at

understøtte den digitale euro,

fysiske eller juridiske personer bosat eller etableret i tredjelande,

herunder EØS-lande, under forudsætning af, at EU og tredjelandet

har indgået nærmere aftale herom, samt at tredjelandet og dets cen-

tralbank har foretaget de nødvendige foranstaltninger for indførsel

af den digitale euro.

•

Distribution uden for euroområdet

Forslaget regulerer som udgangspunkt distribution og anvendelse af en

digital euro i eurolandene, således at borgere og virksomheder hjemme-

hørende i EU-lande, som ikke har euroen som valuta (fremover ikke-eu-

rolande), i udgangspunkt ikke har adgang til digitale euro i ikke-euro-

lande. Distribution og anvendelse af digital euro i et ikke-euroland kræver

en anmodning fra det pågældende lands regering og herefter en aftale

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

5/17

mellem ECB og det pågældende lands centralbank. Borgere og virksom-

heder der er hjemmehørende i et ikke-euroland har således i udgangs-

punktet kun adgang til den digitale euro når de besøger euroområdet

Det er en forudsætning for, at en sådan adgang kan opnås, at det pågæl-

dende ikke-euroland anmoder de øvrige EU-lande, Kommissionen og ECB

om adgang til at bruge den digitale euro i ikke-eurolandet. Ikke-eurolandet

skal i den forbindelse påse, at den nationale centralbank overholder ret-

ningslinjer, instrukser mv. fra ECB i forhold til den digitale euro, og at den

nationale centralbank giver ECB alle oplysninger om adgang til og brugen

af den digitale euro i det pågældende ikke-eurolandet. Det forudsættes end-

videre, at ikke-eurolandet vedtager relevant lovgivning til at sikre overhol-

delse af de relevante krav i forordningen.

Dernæst skal der indgås en formel aftale mellem ECB og den nationale

centralbank i ikke-eurolandet. Aftalen skal beskrive de nødvendige foran-

staltninger og procedurer for implementering af brugen af den digitale

euro, og de forhold, der kan medføre, at aftalen kan begrænses, suspende-

res eller afsluttes.

Betalingstjenesteudbydere i det pågældende ikke-euroland skal implemen-

tere grænser for brug og opbevaring af den digitale euro som ikke er højere

end beløbsgrænserne i euroområdet, jf. næste afsnit.

Betalingstjenesteudbydere, der er lokaliseret i et ikke-euroland, har dog

mulighed for at distribuere den digitale euro til de personer anført i de fo-

regående afsnit uden indgåelse af en aftale, jf. forordningsforslaget om di-

gitale eurotjenester udbudt af betalingstjenesteudbydere, som er etableret i

en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, jf. afsnit 3.2.

Loft for borgeres beholdning af den digitale euro

Hensigten med den digitale euro er, at den skal ligne fysiske kontanter mest

muligt. Dermed skal den digitale euro fungere som betalingsmiddel, men

ikke som værdiopbevaringsmiddel (som eksempelvis rentebærende bank-

indskud). Borgere og virksomheder får dermed kun mulighed for at holde

en begrænset mængde af den digitale euro. Det følger også af bestemmel-

serne om værdiopbevaring, at borgere og virksomheder ikke kan få renter

på deres beholdning af den digitale euro.

Ifølge forslaget får ECB bemyndigelse til at fastsætte et loft for borgernes

beholdning af den digitale euro ud fra rammer fastlagt i forslaget. Formålet

med loftet er at sikre, at den digitale euro primært benyttes som betalings-

middel og ikke til værdiopbevaring.

Grænsen skal fastsættes under hensyntagen til det overordnede formål med

den digitale euro, hvor det skal sikres, at indførslen ikke forstyrrer den fi-

nansielle stabilitet i både euro- og ikke-eurolande.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

6/17

Gebyrer

Brug af den digitale euro vil ifølge forslaget ikke være forbundet med ge-

byrer for forbrugerne. Der må således ikke blive opkrævet gebyrer for at

få adgang til den digitale euro via forbrugerens betalingstjenesteudbyder,

ligesom der ikke må blive opkrævet gebyrer for at anvende den digitale

euro i en forretning.

Forslaget indebærer, at forretninger skal betale et gebyr til deres betalings-

tjenesteudbyder for modtagelse af den digitale euro. Dette gebyr må ikke

være højere end tilsvarende gebyrer ved sammenlignelige digitale beta-

lingsmidler, eksempelvis debetkort eller kontooverførsler.

Forslaget giver ECB bemyndigelse til at fastlægge retningsgivende ni-

veauer for dette gebyr eller et konkret gebyrloft.

Tekniske karakteristika

Forordningen fastsætter regler for den tekniske udformning af den digitale

euro.

Det forudsættes, at den digitale euro udformes på en måde, der gør den let

at bruge for borgere og virksomheder, herunder personer med handicap,

funktionelle begrænsninger eller begrænsede digitale færdigheder og ældre

personer.

Distributører af den digitale euro skal understøtte en

såkaldt ’vandfalds-

funktionalitet’. I praksis vil det betyde, at der tilkobles en privat bankkonto

til kontoen med digitale euro. Hvis eksempelvis borgeren gennemfører en

betaling, hvor købsbeløbet overstiger borgerens beholdning af digitale

euro, vil betalingen alligevel kunne gennemføres, såfremt der er tilstræk-

kelige midler på den tilknyttede private bankkonto, idet det manglende be-

løb automatisk kan overføres fra den tilknyttende bankkonto, hvis der er

dækning på denne. Tilsvarende vil borgeren kunne modtage digitale euro i

et omfang, der overstiger loftet, idet det overskydende beløb automatisk vil

blive overført til den tilknyttede bankkonto.

Den digitale euro skal kunne anvendes til både offline, hvor der ikke er

internetadgang, og online transaktioner.

Den digitale euro må ikke være programmerbare penge, således at den kun

kan anvendes til køb af specifikke typer af varer eller tjenesteydelser eller

være underlagt tidsfrister, hvorefter de ikke længere er anvendelige.

Den konkrete udmøntning af disse krav skal udføres af ECB.

Distributionsmåder

Forordningen om indførelsen af den digitale euro fastlægger regler for,

hvordan den digitale euro kan distribueres. Det kræves bl.a., at den løsning,

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

7/17

ECB udvikler, i videst mulige omfang skal fungere sammen med private

betalingsløsninger, og at brugere til enhver tid skal kunne vælge en anden

betalingstjenesteudbyder og flytte sin beholdning af digitale euro til denne

uden omkostninger.

Forordningen om indførelsen af den digitale euro kræver, at

den europæi-

ske digitale identitetstegnebog

kan anvendes til at få adgang til den digitale

euro, når forslaget indføres.

Den europæiske digitale identitetstegnebog

(”Digital Identity Wallet”),

som introduceres med revisionen af eIDAS-

forordningen, forventes færdigforhandlet i efteråret 2023.

Privatliv og databeskyttelse

Forordningen om indførelsen af den digitale euro fastlægger krav til ECB

og de nationale centralbanker i forhold til at behandle persondata i forbin-

delse med afvikling af betalinger med den digitale euro. Det skal sikres,

at hverken ECB eller de nationale centralbanker direkte kan identificere

borgeres individuelle beholdninger af digitale euro. Kravene om privatliv

og databeskyttelse må dog samtidig ikke hindre, at betalingstjenesteudby-

derne kan overholde kravet om beholdningsgrænser for den enkelte bru-

ger, og at brugerne kan skifte mellem forskellige digitale eurokonti.

Forslaget indeholder en tilpasning af privatlivsbeskyttelsen, der har til hen-

sigt at sikre, at brugen af den digitale euro til offline-betalinger har samme

niveau af privatlivsbeskyttelse som brugen af kontanter og således en hø-

jere grad af privatlivsbeskyttelse end onlinebetalinger. Det indebærer, at

der er begrænsninger i forhold til opbevaring af transaktionsdata for off-

line-betalinger, således at hverken betalingstjenesteudbydere, ECB eller de

nationale centralbanker får adgang til disse.

Betalingstjenesteudbydere skal opbevare data om indsættelse og hævning

i opbevaringsløsningen for den digitale euro i overensstemmelse med hvid-

vaskreglerne svarende til det niveau, der i dag gælder for indsættelse og

hævning af kontanter.

Tilsyn

Forslaget fastlægger, at den digital euro vil være underlagt tilsyn af de

kompetente myndigheder, som fører tilsyn med betalingstjenesteudbydere

samt finansielle virksomheder i forhold til bekæmpelse af hvidvask og ter-

rorfinansiering. I Danmark er det Finanstilsynet, der er ansvarlig myndig-

hed på begge områder. Allerede indgåede aftaler mellem tilsynsmyndighe-

der i hjemlande og værtslande opretholdes også i forhold til den digitale

euro.

Euro-landene skal udpege en kompetent myndighed til at påse overholdel-

sen af forpligtelsen til at tage imod betaling med den digitale euro jf. for-

ordningen. Afhængigt af den aftale et ikke-euroland måtte indgå med ECB

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

8/17

om anvendelse af den digitale euro i landet, vil der også skulle udpeges i

myndighed der.

3.2 Forordning om betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande

Forordningsforslaget om betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande har til

formål at fastlægge, hvilke krav betalingstjenesteudbydere i ikke-euro-

lande skal efterleve, når de distribuerer den digitale euro. Det gælder både

i euro- og ikke-eurolande.

Betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolandes distribuering til kunder i ikke-

eurolande er dog under forudsætning af, at centralbanken i ikke-eurolandet

kan indgå en aftale med ECB om distribution, jf. afsnittet om distribution

uden for euroområdet ovenfor.

Derudover fastsætter forslaget regler for tilsynet med og håndhævelsen af

disse krav.

Udbud af betalingstjenesteydelser

Kommissionen foreslår, at betalingstjenesteudbydere, der hører hjemme i

ikke-eurolande, kan tilbyde betalingstjenesteydelser vedr. den digitale

euro til de samme personer, som betalingstjenesteudbydere hjemmehø-

rende i euro-lande, jf. ovenfor afsnit om

’Distribution

i euroområdet’.

Tilsyn

Forslaget fastlægger, at den kompetente myndighed, der er udpeget i over-

ensstemmelse med det nuværende betalingstjenestedirektiv, skal føre til-

syn med overholdelsen af forordningen og med reglerne om distribution,

anvendelse og funktionalitet i forordningen om indførsel af den digitale

euro. I Danmark vil det være Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden i

fællesskab. De kompetente myndigheder skal samarbejde med ECB om

tilsynet.

Endvidere vil betalingstjenesteudbydere i ikke euro-lande fortsat være un-

derlagt hvidvasktilsyn jf. nuværende hvidvaskdirektiv.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget om indførsel af digital euro er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen anfører, at penge-

politik er EU’s eksklusive kompetence for de lande, som har euroen som

valuta. Selvstændige tiltag fra disse lande er derfor ikke mulige og nær-

hedsprincippet finder ikke anvendelse.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

9/17

Angående forslaget til forordning om betalingstjenesteudbydere i ikke-eu-

rolande anfører Kommissionen, at det er nødvendigt på europæisk niveau

at regulere distributionen af den digitale euro fra betalingstjenesteudbydere

i ikke-eurolande for at sikre den frie bevægelighed for betalingstjenester i

hele EU og derved finansiel stabilitet og lige vilkår for alle udbydere af

betalingstjenester.

Regeringen vurderer, at det er væsentligt at sikre ensartede krav og tilsyns-

standarder for betalingstjenesteudbyders distribution og anvendelse af en

digital euro. Regeringen vurderer på den baggrund, at forslaget om forord-

ning om betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark er ikke medlem af euroen. Der er derfor ikke regler om udste-

delse af euro i Danmark. Nuværende brug af euro i Danmark, både fysiske

og digitale, er undergivet aftalefrihed.

Der er for nuværende ingen planer om udstedelse af en borgervendt cen-

tralbankudstedt digital valuta (CBDC) i danske kroner. De regulatoriske

rammer for udstedelse af borgervendt CBDC i Danmark skal i givet fald

ske med respekt for Nationalbanklovens formålsbestemmelse. Hvis en gi-

ven borgervendt CBDC skal have status af gyldigt betalingsmiddel, hvilket

vil betyde, at man som udgangspunkt har ret til at anvende valutaen til køb

af varer og tjenesteydelser, vil dette imidlertid skulle fastsættes ved natio-

nal lov i Danmark.

7. Konsekvenser

7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til forordning om indførelse af den digitale euro er fremsat i med-

før af artikel 133 TEUF, som efter artikel 139, stk. 2, litra f, i TEUF ikke

gælder for EU-lande med dispensation fra den fælles valuta, herunder Dan-

mark (euroforbeholdet). Forordningen vil af den grund

ikke

gælde umid-

delbart i Danmark.

Forordningens artikel 18 giver dog Danmark (det pågældende EU-lands

nationale centralbank) mulighed for på mellemstatsligt niveau at indgå en

aftale med ECB om, at betalingstjenesteudbydere kan distribuere digitale

euro til borgere i Danmark og at den digitale euro kan anvendes i Danmark.

Forordningen fastsætter i den forbindelse nogle rammer for en sådan aftale.

Indholdet af disse rammer vil skulle afdækkes nærmere.

Det vil afhænge af den konkrete aftale, hvilke lovændringer, der kræves.

Forordning om betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande har hjemmel i

artikel 114 i TFEU og vil derfor have direkte virkning i Danmark.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

10/17

7.2 Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser.

Finanstilsynet vil, i det omfang, at der indgås en frivillig aftale om indfø-

relse af digital euro i Danmark, have omkostninger forbundet med tilsynet

med reglerne. Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt

virksomhederne under tilsyn.

Det bemærkes, at udgifter, som følge af EU-retsakter, der medfører stats-

lige merudgifter, skal holdes inden for berørte ministeriers eksisterende be-

villinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om indførelse af digital euro vedrører primært distribuering og

anvendelse af den digitale euro i euroområdet, og de forventede samfunds-

økonomiske konsekvenser i Danmark vil således være begrænsede.

Hvis ECB beslutter at udstede en digital euro, vil forslaget om indførelse

af den digitale euro give danske borgere, der opholder sig i eller besøger

euroområdet, adgang til et nyt betalingsmiddel samt en ny måde at opbe-

vare euro på. Den digitale euro kan derfor, hvis den endelige løsning er

tilstrækkelig attraktiv, udgøre et alternativ til eksisterende løsninger på be-

talingsmarkedet og således give danske borgere flere valgmuligheder, når

de skal foretage betalinger i euroområdet.

Aftale om adgang til den digitale euro i ikke-eurolande

Forslaget giver endvidere mulighed for, at EU-lande, hvis valuta ikke er

euro, kan indgå en aftale om distribuering og anvendelse af den digitale

euro i det pågældende EU-land. Vilkår for anvendelsen vil afhænge af af-

talen mellem centralbanken i det pågældende EU-land og ECB.

I det tilfælde, at Danmark måtte finde det hensigtsmæssigt at anmode om,

at den digitale euro kan anvendes i Danmark, og at Nationalbanken efter-

følgende indgår en aftale med ECB, kan den digitale euro få samfundsøko-

nomiske konsekvenser i Danmark. De mulige samfundsøkonomiske kon-

sekvenser som følge af en sådan aftale vil bl.a. afhænge af, hvordan den

digitale euro endelig designes, herunder loftet på borgeres beholdning af

den digitale euro samt den konkrete aftale mellem Nationalbanken og

ECB.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

11/17

Loft for borgeres beholdning af den digitale euro

Ifølge forslaget skal ECB fastsætte et loft for beholdninger af den digitale

euro. Ved fastsættelse af loftet for anvendelse af den digitale euro i ikke-

eurolande skal ECB rådføre sig med den nationale centralbank. Et potenti-

elt loft for en beholdning af den digitale euro i et ikke-euroland ikke må

være højere end det af ECB fastsatte loft gældende for euroområdet. Sætter

ECB loftet for euroområdet højt, kan danske borgere potentielt få mulighed

for at konvertere store andele af deres nuværende krone-indlån i danske

banker til digitale euro. Danske borgeres adgang til euro i digital form er

dog allerede til stede i dag. Visse danske banker tilbyder danske borgere

eurokonti, og det er muligt at betale i euro via tilknyttede betalingskort.

Samtidig er der som udgangspunkt ikke noget, der hindrer danske borgere

i at oprette eurokonti hos europæiske banker i dag. Den digitale euro ad-

skiller sig dog fra euroindlån ved at være et krav mod ECB og ved ikke at

være forrentet. I drøftelserne op til Kommissionens forslag er et loft på

EUR 3.000 gentagne gange blevet nævnt af ECB, men niveauet er ikke

fastsat i forordningsforslaget.

I den hypotetiske situation at regeringen vælger at anmode om anvendelse

af digital euro i Danmark, at loftet fastsættes meget højt, og at det er nemt

at konvertere store andele af krone-indlån i danske banker til digitale euro,

, kan det potentielt få betydning for den monetære og finansielle stabilitet.

I perioder med finansiel uro kan en mulighed for nemt at overføre private

bankindskud til den digitale euro øge risikoen for systemiske bankruns, en

situation, hvor betydelige indskud trækkes ud af bankerne på samme tid og

overflyttes til digitale euro. Dette kan potentielt påvirke valutakursen samt

den pengepolitiske transmission

–

og i tilfælde af at bankernes indlån re-

duceres meget, kan det føre til stramning af kreditvilkår.

Alt tyder dog på, at ECB vil fastsætte loftet for borgernes beholdning af

den digitale euro på et tilstrækkeligt lavt niveau, så den digitale euro netop

ikke udgør en risiko for den finansielle stabilitet i euroområdet. Så længe

dette hensyn er tilvejebragt for euroområdet, vurderes det ikke, at en even-

tuel aftale om anvendelse af den digitale euro i Danmark vil udgøre en

risiko for monetær og finansiel stabilitet i Danmark. Eventuelle monetære

konsekvenser, som følge af et loft på eksempelvis EUR 3.000 vil således

kunne håndteres inden for rammerne af fastkurspolitikken. Tilsvarende

vurderes pengeinstitutter i Danmark ikke at blive udfordret på deres ind-

lånslikviditet med en sådan beløbsgrænse.

Forpligtelser i forbindelse med anvendelsen af den digitale euro i ikke-

eurolande

Det er uklart, i hvilket omfang en anvendelse af den digitale euro i ikke-

eurolande vil blive underlagt samme bestemmelser, som er angivet i for-

ordningsforslaget. Hvis Danmark vælger at anmode om anvendelse af den

digitale euro i Danmark, kan det sammenholdt med nogle bestemmelser i

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

12/17

forordningsforslaget potentielt føre til uhensigtsmæssigheder

–

fx hvis

danske forretninger forpligtes til at modtage den digitale euro, eller at dan-

ske banker forpligtes til at distribuere den digitale euro, som forordningens

bestemmelser tilsiger i euroområdet. Sådanne bestemmelser vil være for-

bundet med væsentlige omkostninger for private aktører og fremme brugen

af euro på bekostning af den danske krone.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget til forordning om betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande

muliggør, at betalingstjenesteudbydere etableret i Danmark kan distribuere

den digitale euro og tilbyde tilknyttede tjenester til borgere og virksomhe-

der i euroområdet. Da der alene vil være tale om distribuering og anven-

delse af den digitale euro i euroområdet, vil de erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for så vidt angår Danmark være begrænsede. Omvendt kan det

stille danske betalingstjenesteudbydere dårligere i konkurrencen med eu-

ropæiske udbydere, hvis de ikke får mulighed for at distribuere den digitale

euro i euro-zonen.

Aftale om adgang til den digitale euro i ikke-eurolande

Hvis der indgås en aftale mellem Danmark og ECB om distribuering af den

digitale euro til borgere i Danmark, kan dette have konsekvenser for beta-

lingstjenesteudbydere og forretninger i Danmark.

Da de erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af den nærmere af-

tale, er det dog ikke muligt at kvantificere disse nærmere på nuværende

tidspunkt.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger d. 4. august 2023.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Danmarks Nationalbank (Nationalbanken), Finans Danmark (FIDA),

Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv (DE) og Vipps MobilePay.

Danmarks Nationalbank

hæfter sig ved, at Danmark allerede har en vel-

fungerende finansiel infrastruktur med effektive betalingsløsninger. Dan-

ske borgere kan allerede i dag få adgang til eurokonti og eurobetalinger,

såfremt det ønskes. Derudover vurderer Nationalbanken, at indførelse af

digitale centralpenge indebærer både operationelle, økonomiske, juridiske

og finansielle risici.

Nationalbanken efterspørger, at forordningen præciserer besøgende i euro-

landes adgang til og beholdning af den digitale euro, herunder at den rele-

vante bestemmelse alene muliggør besøgendes anvendelse af den digitale

euro i euroområdet.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

13/17

Derudover påpeger Nationalbanken, at der er behov for en tydeliggørelse i

forordningen af, at der bør tages hensyn til nationale forhold og beskyttelse

af EU-landenes finansielle og monetære stabilitet i en aftale mellem et

ikke-eurolands centralbank og ECB.

Afslutningsvist påpeger Nationalbanken, at der er behov for en tydeliggø-

relse i forordningen af, at der ved fastsættelsen af loftet for anvendelse af

den digitale euro i ikke-eurolande bør tages hensyn til nationale forhold og

den nationale centralbanks anbefaling i den henseende.

Finans Danmark

værdsætter, at centralbanker undersøger muligheder og

udfordringer ved digitalisering, men stiller sig uforstående over for beho-

vet for en digital euro. Dette skyldes, at de anser faktorer som effektiv fi-

nansiel regulering og brugervenlige elektroniske betalingsløsninger som

tilstrækkelige for at opnå tillid til private penge. Dertil påpeger FIDA, at

den digitale euro vil virke imod hensigten, da den kræver store investerin-

ger til underliggende infrastruktur fra private aktører, som ellers kunne

have benyttet ressourcerne på at udvikle nye betalingsløsninger.

I forhold til selve designet af den digitale euro har FIDA tre centrale be-

kymringer.

For det første påpeger FIDA, at borgeres indskud i digitale euro vil med-

føre et tab af indlån i banker. Det vil betyde, at banker vil skulle reducere

deres udlån eller hente dyrere finansiering. Det kan have negativ påvirk-

ning på økonomisk vækst gennem hæmmede finansieringsmuligheder.

Samtidigt vurderes det at kunne skabe risici for finansiel ustabilitet, da hus-

holdninger og virksomheder vil kunne overføre bankindskud til digitale

euro i en situation med finansielt stress. Derfor efterspørger FIDA et lavt

beholdningsloft for borgere. Ligeledes hæfter FIDA sig positivt ved, at for-

slaget på nuværende tidspunkt betyder, at digitale euro ikke er rentebæ-

rende, da den digitale euro ikke skal fungere som værdiopbevaring. Der-

udover er det nødvendigt med beløbsloft for transaktioner for at mindske

hvidvaskrisici.

For det andet understreger FIDA vigtigheden af, at den digitale euro kan

indarbejdes i private digitale betalingsløsninger ved, at der indbygges inci-

tament til, at udbydere udvikler og tilbyder brugervenlige betalingsløsnin-

ger til brugere af en digital euro. FIDA bemærker, at krav om gebyrer kan

påvirke dette, ligeledes at pligt til at distribuere gennem ECB vil kunne

udgøre en hindring for dette.

For det tredje bemærker FIDA, at den digitale euro vil kunne have væsent-

lige indirekte effekter på Danmark som et ikke-euroland. Her hæfter FIDA

sig dog ved, at digitale euro primært er rettet mod bosiddende i eurolande,

og at danske borgere, der er besøgende i eurolande over længere tid, vil

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

14/17

kunne oprette en digital eurokonto hos en betalingstjenesteudbyder i euro-

området. FIDA støtter, at brug af digitale euro i ikke-eurolande sker under

forudsætning af en aftale med den nationale centralbank og ECB.

Dansk Industri

støtter forslaget og anser det som positivt, at betalingsom-

rådet digitaliseres yderligere for danske virksomheder.

DI har dertil en række konkrete bemærkninger. DI støtter muligheden for

offline-betalinger, der kan fremme anonymitet af hensyn til privatlivsbe-

skyttelse. DI understreger nødvendigheden af, at den digitale euro kan ind-

arbejdes i private betalingssystemer for at fremme private aktørers innova-

tion. Ift. gebyrer på den digitale euro understreger DI, at det vil udgøre en

omkostning for virksomheder, hvorfor en gebyrgrænse og mulighed for at

skifte mellem udbydere støttes og anses som centralt. DI understreger af-

slutningsvist, at mange danske virksomheder i praksis vil skulle omstille

sig til den digitale euro, hvorfor man efterspørger, at der indgås en formel

aftale om anvendelse af den digitale euro i Danmark med ECB hurtigst

muligt efter en introduktion af en digital euro.

Dansk Erhverv

hilser digitale løsninger velkomment, men påpeger, at der

allerede eksisterer effektive og gode digitale betalingsløsninger i Danmark.

I denne sammenhæng påpeger DE, at indførslen af en digital euro skal ske

med opmærksomhed på flere potentielle faldgruber.

DE problematiserer kravet om pligtmæssig accept, og at den enkelte beta-

lingsmodtager ikke selv vil have mulighed for at vurdere, hvilke betalings-

midler man ønsker at modtage. Såfremt det vil berøre betalingsmodtagere

i Danmark, ønsker DE, at en digital euro indføres på konkurrencedygtige

vilkår. I denne sammenhæng ønsker DE, at betalingsgebyrerne overvæltes

til forbrugere for at skabe incitament til, at den mest økonomisk fordelag-

tige betalingsmetode vælges.

DE ønsker også, at gebyrerne for betalingsmodtagerne minimeres ved, at

der etableres en hensigtsmæssig afregningsmodel. Her er det centralt, at en

model er konkurrencedygtig overfor alternative betalingsmetoder.

Vipps MobilePay

udtrykker støtte til forslagets målsætninger, men påpe-

ger, at der allerede eksisterer veludviklede kommercielle betalingsløsnin-

ger i Europa. Her argumenterer Vipps MobilePay for, at den digitale euro

ikke vil forbedre den eksisterende infrastruktur, men derimod underminere

nuværende og fremtidige løsninger ved at skævvride konkurrencevilkår og

derigennem begrænse innovation på markedet.

Vipps MobilePay har fire mere specifikke bemærkninger:

For det første en bekymring for, at distributions- og inklusionselementerne

i forslaget medfører øgede hvidvaskrisici, da højrisikokunder vil have krav

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

15/17

på at blive inkluderet som kunder. Dette vil også føre til øgede økonomiske

byrder for betalingstjenesteudbydere ifm. kontrol af kundeforhold.

For det andet en kritik af et forbud mod at gemme offline-transaktionsdata,

da manglende indsigt i transaktionsmønstre øger risiko for hvidvask.

For det tredje en bekymring for, at ECB skal fastsætte gebyrgrænser for

betalingstjenesteudbydere, da det vil kunne skævvride konkurrencesituati-

onen på bekostning af mindre og lokale betalingsudbydere.

For det fjerde en bekymring for, at den digitale euro skal distribueres gen-

nem ECB’s platform frem

for markedsudviklede løsninger som Vipps Mo-

bilePay, da det vil kunne hæmme innovation og udvikling og samtidigt

skabe en konkurrenceforvridende situation.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes

holdninger til forslaget. Landene ventes dog generelt at støtte formålet med

og udviklingen af en digital euro mhp. billige og effektive betalingsløsnin-

ger for eurolandene og andre EU-lande, som måtte vælge at have adgang

til en digital euro. EU-landene ventes generelt at lægge vægt på analyse af

mulige konsekvenser af en digital euro. Ikke-eurolande ventes generelt at

lægge vægt på, at en digital euro er operationel med andre potentielle digi-

tale centralbankpenge og undgår utilsigtede konsekvenser for den finan-

sielle stabilitet og pengepolitik i ikke-eurolande.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med at sikre en god og fremtidssikret udvikling

på betalingsområdet i EU. Regeringen finder, at den endelige udformning

af en digital euro skal have en væsentlig merværdi, herunder set i lyset af

eksisterende effektive og velfungerende betalingsløsninger i EU-landene,

som bl.a. findes i Danmark allerede i dag.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i udformningen af en digital

euro tages højde for direkte og afledte konsekvenser for både euro- og ikke-

eurolande, herunder en evt. adgang til at benytte digital euro som betalings-

middel for borgere og virksomheder i ikke-eurolande.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for, at ikke-eurolande, hvis

de hver især ønsker det, kan vælge at anmode om, at borgere i landet kan

få adgang til den digitale euro. Det vurderes umiddelbart, at forslaget dan-

ner et godt udgangspunkt for, at ikke-eurolande kan vælge at få adgang til

en digital euro på frivillig basis. Regeringen har ikke taget stilling til, hvor-

vidt det vil være relevant og om det vil være muligt for Danmark at opnå

adgang til digitale euro. Det vil afhænge af forslaget og den digitale euros

endelige udformning, herunder rammerne for en aftale mellem ECB og det

pågældende euroland. Det bemærkes, at muligheden for at indgå en aftale

om, at betalingstjenesteudbydere kan distribuere digitale euro til fysiske og

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

16/17

juridiske personer, der er bosiddende eller etableret i Danmark, vil skulle

vurderes nærmere, herunder i forhold til euro-forbeholdet, når der er klar-

hed om de i forordningen fastsatte rammer for en sådan aftale.

Regeringen vil arbejde for, at rammerne for aftaler mellem centralbanker i

ikke-eurolande og ECB kan give mulighed for at tage højde for individu-

elle forhold i EU-landene, herunder mulige negative konsekvenser, således

at vilkårene for ikke-eurolandes adgang til digitale euro bliver balancerede

og rimelige. Rammerne for aftalerne skal således bl.a. give mulighed for,

at loftet for beholdning af digitale euro i ikke-eurolande af hensyn til nati-

onale forhold, herunder finansiel stabilitet, skal kunne fastsættes med en

lavere beløbsgrænse end den af ECB fastlagte. Regeringen finder det lige-

ledes vigtigt at ikke-eurolande og ECB kan fastlægge rammer for gebyrer

i forbindelse med en frivillig aftale.

Regeringen vil arbejde for, at erhvervsdrivende i ikke-eurolande ikke, som

for deres respektive nationale valutaer, pålægges at modtage betaling i di-

gital euro, hvis det pågældende ikke-euroland ønsker at indgå en aftale med

ECB om adgang til en digital euro.

Ligeledes vil regeringen arbejde for, at kravet om at kreditinstitutter skal

stille basale ydelser med den digitale euro til rådighed for kunder gøres

frivilligt i ikke-eurolande, hvis der indgås en frivillig aftale mellem ECB

og ikke-eurolandet.

Regeringen finder det vigtigt, at udformningen af en digital euro tager

højde for potentielle risici for hvidvask og terrorfinansiering, herunder i

forbindelse med offlinebetalinger. Forslaget skal ramme en passende ba-

lance mellem forebyggelse af hvidvask- og terrorfinansieringsrisici og da-

tabeskyttelseshensyn.

Regeringen finder det vigtigt på linje med forslaget, at det fremgår af lov-

forslagets lovtekst at en digital euro ikke er rentebærende af hensyn til for-

målet om, at en digital euro skal fungere som et betalingsmiddel og ikke et

værdiopbevaringsmiddel (som eksempelvis rentebærende bankindskud),

samt for at reducere risici ved substitution fra bankindlån til digital euro.

Regeringen vil arbejde for, at en digitale euro skal designes med fokus på

at understøtte innovation på betalingsmarkedet og at den skal implemente-

res på en ikke unødigt byrdefuld måde. Dette indebærer tæt koordinering

mellem udviklingen af den digitale euro og arbejdet med at etablere speci-

fikationer for den europæiske digitale identitetstegnebog i regi af eIDAS-

forordningen.

Regeringen finder det derudover vigtigt, at drøftelser om en digital euro

foregår blandt alle EU-lande, henset til de mulige konsekvenser også for

ikke-eurolande, og at en digital euro tager hensyn til velfungerende digitale

detailbetalingsløsninger samt den monetære og finansielle stabilitet.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 261: Grund- og nærhedsnotat om digital euro, KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

17/17

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat om rådskonklusioner om EU’s strategiske autonomi på det

økonomiske og finansielle område i en åben økonomi er oversendt til Eu-

ropaudvalget d. 24. marts 2022 forud for ECOFIN 5. april 2022

SAU Alm.del - Bilag 188: SAU - Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022 (ft.dk)