Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 259
Offentligt
2749230_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
11. september 2023
2023 - 8541
MarRay
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
vedrørende en platform for strategiske teknologier i Europa (STEP)
KOM(2023) 335
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 20. juni 2023 fremsat forslag til en forordning ved-
rørende etableringen af en platform for strategiske teknologier i Europa.
Platformen skal bidrage til at fastholde og udbygge den europæiske indu-
stris styrkepositioner inden for strategisk vigtige teknologier, og at under-
støtte at der opbygges styrkepositioner inden for nye teknologiområder af
central betydning.
Forslaget lægger også op til, at en række af de eksisterende EU-fonde og
programmer ændres, således at de vil kunne anvendes til at kanalisere mid-
ler som støtte til strategiske teknologier.
Forslaget forventes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser via
EU-budgettet. Forslaget ventes overordnet at medføre positive erhvervs-
økonomiske konsekvenser, dog med forbehold for hjemtaget inden for Ho-
rizon Europe-programmet. Forslaget ventes ikke at have væsentlig lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser.
Regeringen støtter ambitionen om at styrke EU's position inden for strate-
gisk vigtige teknologier, særligt i lyset af en skærpet geopolitisk situation
og en global konkurrence om strategiske teknologier. Forslaget må dog
ikke foregribe forhandlingerne af Kommissionens forslag til revision af
EU’s flerårige ramme, ligesom det er vigtigt, at excellence-princippet fast-
holdes i udmøntningen af EU’s støtteprogrammer.
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Orienteringsnotat samt grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til forordning om platform for strategiske teknologier i Europa (STEP)
2/9
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 20. juni 2023 fremsat et forslag til en for-
ordning som skal oprette en platform til finansieringen af innovation og
produktionen af strategiske teknologier for Europa (Strategic Technologies
for Europe Platform, STEP). Forslaget skal bidrage til, at EU kan etablere,
fastholde og udbygge den europæiske industris styrkepositioner inden for
strategisk vigtige teknologier og understøtte EU's position i forhold til nye
teknologier. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 11. juli 2023.
Forslaget er fremsat som del af Kommissionens pakke om midtvejsevalue-
ring af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF), som også indeholder for-
slag til ændring af selve MFF samt forslag til ny Ukraine-facilitet.
Forslaget skal ifølge Kommissionen ses i kontekst af en ændret geopolitisk
virkelighed, hvor EU risikerer at tabe terræn i den globale konkurrence in-
den for en række nøgleteknologier bl.a. på det digitale og grønne område.
Europæiske virksomheder har generelt beklaget, at den regulatoriske pro-
ces i Europa for innovation og produktion af grønne teknologier er for byr-
defuld, og at der kan opnås betydelig statsstøttefordele i andre regioner.
Dette gælder ikke mindst den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA),
som estimeres at uddele op til 370 mia. dollars over de kommende 10 år til
produktion af grønne teknologier.
Som reaktion på IRA, globale udsving i forsyningskæder, og et teknologi-
kapløb mellem USA og Kina mv. har Kommissionen fremlagt EU’s indu-
stripolitik. EU’s industripolitik har til formål at skabe bedre erhvervspoli-
tiske rammevilkår for at fastholde og opskalere virksomheders produktion
af grønne nøgleteknologier i EU. Der er to hovedelementer. Det ene er re-
gulering, forsyningskæder mv., som forslag til forordninger vedr. kritiske
råstoffer, nettonulindustrier og mikrochips omhandler. Det andet er støtte
til virksomheders etablering og opskalering af grønne teknologier. Det
adresseres i de allerede vedtagende lempede og midlertidige statsstøttereg-
ler samt dette forslag til at målrette EU-midler til strategiske teknologier.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen har tidligere varslet en Suve-
rænitetsfond, men Kommissionen har imidlertid skønnet, at det ville tage
for lang tid at etablere en helt ny fond og har derfor i stedet fremsat forlag
til STEP. I dette forslag kanaliseres midler ud via en række eksisterende
EU-programmer, som ændres for at kunne omfatte formålene under STEP.
Kommissionen beskriver i forslaget, at man ser det som en trædesten frem
mod en egentlig Suverænitetsfond, som vil kunne etableres i forbindelse
med den kommende MFF for 2028 – 2034.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artiklerne 164, 173, 175(3), 176, 177,
178, 182(1) samt 191(1) TEUF og skal behandles efter den almindelige
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Orienteringsnotat samt grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til forordning om platform for strategiske teknologier i Europa (STEP)
2749230_0003.png
3/9
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kva-
lificeret flertal.
3. Formål og indhold
I forslaget lægges der op til at oprette en platform for at støtte udviklingen
og produktionen af teknologier inden for en række teknologiområder, som
Kommissionen anser for kritiske og strategisk vigtige.
Konkret vil platformen kunne støtte udvikling eller fremstilling inden for
områderne digitale teknologier, grønne teknologier og bioteknologi.
Teknologi inden for disse områder anses for kritisk, såfremt den enten bi-
drager med et særdeles innovativt element med betydeligt økonomisk po-
tentiale for det indre marked eller bidrager til at nedbringe eller forhindre
strategiske afhængigheder for EU.
Støtten til projekter kan omfatte udvikling og produktion af kritiske tekno-
logier. Derudover kan der ydes støtte til projekter med henblik på uddan-
nelse og videreuddanne, for at sikre de nødvendige kompetencer til pro-
duktionen af strategiske teknologier.
Forslaget indebærer ny finansiering på 10 mia. euro, som kanaliseres ud i
eksisterende programmer. Det lægges op til at tilføre Innovationsfonden 5
mia. euro, Den Europæiske Forsvarsfond 1,5 mia. euro, Horizon Europe
0,5 mia. euro, og InvestEU 3 mia. euro. Midlerne forhandles i regi af Kom-
missionens forslag til revision af MFF
1
.
Herudover forslås det, at 2,13 mia. euro allokeres til European Innovation
Council (EIC) under Horizon Europe. Midler allokeres fra andre dele af
Horizon Europe samt ved genaktivering af midler, som ikke er blevet ud-
betalt, under Horizon 2020.
Der ændres dertil i en række eksisterende EU-programmer, så de også vil
kunne støtte projekter som falder inden for platformens formål. Der åbnes
for fleksibilitet i reglerne for tildeling af støtte via EU's Regionalfond, Fon-
den for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Socialfond Plus til STEP-
projekter. For at skabe incitament for at rette støttemidler mod STEP-for-
mål lægges der op til, at der kan opnås 100 pct. EU-finansiering af projek-
ter. Der er også mulighed for forudbetaling (dvs. udbetaling inden tiltag er
gennemført) i 2024 på 30 pct. af støttemidler fra disse fonde til STEP-for-
mål. Hertil vil der være muligt at støtte andre virksomheder end SMV’er
(fx større virksomheder) i regioner eller lande med velstandsniveau under
EU-gennemsnittet.
1
KOM(2023) 337
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Orienteringsnotat samt grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til forordning om platform for strategiske teknologier i Europa (STEP)
2749230_0004.png
4/9
Forslaget indebærer yderligere fleksibilitet i form af, at lofterne for frivil-
lige overførsler fra EU-landenes genopretningsplaner til InvestEU øges (fra
4 til 10 pct.).
Kommissionen anslår, at de øgede midler samt øgede fleksibilitet kan in-
vesteringer for op mod 160 mia. euro.
Forslaget indebærer derudover, at størrelsen på mulige investeringer under
Horizon Europe’s EIC, øges fra 15 mio. EUR til 50 mio. EUR, hvor Dan-
mark har et mindre hjemtag.
Desuden vil der blive indført en bestemmelse om, at de nye midler, der
kanaliseres via Innovationsfonden til støtte af strategiske teknologier, alene
kan gå til projekter i EU-medlemslande, hvor BNP pr. indbygger ligger
under EU27-gennemsnittet.
Forslaget vil oprette et såkaldt suverænitetsmærke ("Sovereignty Seal”).
Mærket skal fungere som en kvalitetsmarkør og indikere, at et projekt fal-
der ind under de formål, som platformen opstiller vedrørende støtte til stra-
tegisk vigtige teknologiområder. Formålet med mærket er at signalere over-
for private investorer, at et projekt har gennemgået ansøgningsprocessen
for ét af fem omfattede programmer på EU's budget, og det i den forbin-
delse er konstateret, at det efterlever en række minimumskrav. Dertil vil
projekter med suverænitetsmærke kunne opnå støtte fra flere EU-program-
mer.
Kommissionen skal oprette en hjemmeside (Sovereignty Portal), som skal
samle informationer om alle projekter, der har opnået støtte inden for
STEP-formålene, og tilvejebringe information om alle igangværende an-
søgningsrunder om støtte til projekter inden for platformens anvendelses-
område. Portalen vil også indeholde oplysninger om strategiske projekter i
regi af Net-Zero Industry Act og Critical Raw Materials Act
2
.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Foreligger ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at udfordringerne med strategiske afhængigheder
og behovet for styrket produktion af strategiske teknologier går på tværs af
alle medlemslande. Håndtering af disse udfordringer via fælleseuropæiske
initiativer er derfor at foretrække, da der derved kan opnås større skala,
ligesom man derigennem kan undgå fragmenterede nationale indsatser.
2
KOM(2023) 160 og KOM(2023) 161
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Orienteringsnotat samt grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til forordning om platform for strategiske teknologier i Europa (STEP)
2749230_0005.png
5/9
Håndtering på medlemsstatsniveau vil være mindre effektivt samt inde-
bære risikoen for et statsstøttekapløb mellem medlemslandene. Regeringen
er enig i denne vurdering.
Der er tale om et initiativ, der vil supplere evt. nationale initiativer, og med-
lemsstater vil således fortsat kunne gennemføre nationale tiltag for at un-
derstøtte strategiske teknologier under hensyntagen til konkurrencereg-
lerne og statsstøttereglerne.
Derfor finder regeringen, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Lov nr. 2381 af 14. december 2021 om ændring af lov om administration
af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Social-
fond og lov om erhvervsfremme.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om en forordning, som er direkte gældende i dansk ret. Ved
gennemførelsen vil det blive vurderet, hvorvidt der er behov for at supplere
forordningen med nationale regler i forbindelse med den konkrete udmønt-
ning.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser via
EU’s budget som led i Kommissionens forslag til MFF-revision.
Kommissionen forslår, at der i alt tilføres 10 mia. euro til STEP-forslaget i
perioden 2024-2027 (løbende priser), foruden øget dispositionsmulighed
for yderligere 1,2 mia. euro til forskning ved genanvendelse af annullerede
tilsagn. Forudsat en dansk finansieringsandel på ca. 2 pct. af EU's udgifter,
vil Danmarks bidrag til EU-finansieringen gennem STEP svare til ca. 1,9
mia. kr.
Hertil vil forslaget have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-
bidrag, idet forslagene skønnes at fremrykke betalinger fra senere finansår
samt at midler, der enten ville have været annulleret eller faldet til betaling
i efterfølgende år, kan anvendes hurtigere i EU-landene.
Hertil vil der for myndigheder være opgaver forbundet med at varetage op-
gaven som nationalt kontaktpunkt. Omfanget af opgaverne er ikke muligt
at kvantificere på foreliggende grundlag, men vurderes at være beskedne.
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Orienteringsnotat samt grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til forordning om platform for strategiske teknologier i Europa (STEP)
2749230_0006.png
6/9
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter af-
holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De nærmere samfundsøkonomiske konsekvenser kendes ikke, idet der ude-
står en nærmere og i dansk kontekst anvendelig konsekvensanalyse fra
Kommissionen.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget ventes at få betydning for danske virksomheders og forsknings-
institutioners hjemtagsmuligheder og generere øget økonomisk aktivitet for
danske aktører. Det vurderes, at dansk hjemtag fra Horizon Europe kan
blive negativt påvirket af forslaget, da omfordelingen af midler under Ho-
rizon Europe tilgodeser dele af rammeprogrammet, hvor Danmark har et
mindre hjemtag. Dertil kommer, at midlerne vil gå til enkeltmodtagere frem
for forskningskonsortier, hvorfor danske aktører i mindre grad forventes at
byde ind.
Det vurderes, at dansk hjemtag fra Den Europæiske Forsvarsfond kan blive
positivt påvirket af forslaget, da der tilføres 1,5 mia. kr. til fonden. Danske
virksomheder og forskningsinstitutioner har mulighed for at få del i disse
midler gennem ansøgninger om finansiering til udvikling- og forsknings-
projekter i relation til forsvarsteknologi.
Forslaget forventes at medføre administrative lettelser, navnlig i medfør af
forslagets indførelse af et ”Sovereignty Seal”. Konkret vil virksomheder,
som får tildelt et såkaldt ”Sovereignty Seal” kunne opnå lettelser, såfremt
der søges om støtte fra flere af de fem omfattede EU-programmer, da de i
den forbindelse kan anvende suverænitetsmærket som dokumentation for,
at virksomheden lever op til minimumskravene for at opnå støtte fra de
pågældende EU-programmer. Omfanget af de administrative lettelser kan
ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt, men vil så vidt muligt blive af-
dækket i det videre forløb.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes ikke at have øvrige konsekvenser eller påvirke beskyt-
telsesniveauet.
8. Høring
Forslaget til forordning har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærknin-
ger den 7. juli 2023. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Industri (DI),
Dansk Metal og Green Power Denmark.
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Orienteringsnotat samt grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til forordning om platform for strategiske teknologier i Europa (STEP)
7/9
DI
I DIs (Dansk Industri) høringssvar fremhæves vigtigheden af adgang til ka-
pital og finansiering for europæiske virksomheder for at fremme den
grønne og digitale omstilling, styrke konkurrenceevnen og mindske EU's
afhængighed af andre lande. DI støtter EU-Kommissionens forslag om at
etablere STEP (Strategic Technologies for Europe Platform), der sigter
mod at styrke finansieringsmulighederne for virksomheder ved hjælp af ek-
sisterende EU-fonde. DI mener, at det er positivt, at STEP omfatter en bre-
dere tilgang til teknologier og værdikæder end Net Zero Industri Act og at
det er positivt, at eksempelvis bioteknologi er inkluderet i forslaget. Der-
udover påpeger DI, at STEP kan bidrage til mere ensartede konkurrence-
vilkår og mindske behovet for statsstøtte konkurrence mellem medlemslan-
dene. DI mener, at det er vigtigt, at STEP forenkler adgangen til EU-finan-
siering og at et "Suverænitetsmærke" for projekter, der støtter STEP's for-
mål, skal udformes således, at det ikke hindrer de bedste projekter i at
kunne opnå finansiering. DI påpeger også behovet for lige adgang for virk-
somheder i medlemslandene ift. de ekstra midler, der foreslås allokeret til
Innovationsfonden. Her bør det afgørende være det pågældende projekts
kvalitet fremfor hvor det er placeret i Europa, samtidig med, at det bør være
en grundlæggende præmis for det videre arbejde, at danske virksomheder
ikke stilles dårligere end virksomheder i andre medlemslande.
Dansk Metal
Dansk Metal støtter hensigten med forslaget, da man finder det afgørende
at EU investerer i nye teknologier for at bevare og udbygge sin frontløber-
position inden for grønne og digitale løsninger, og at der arbejdes for et
mere resilient Europa for at fastholde og udvikle produktionsarbejdspladser
i EU. Ligeledes bakker Dansk Metal op om hensigten bag oprettelsen af et
suverænitetsmærke for at hjælpe projekter med at få adgang til offentlige
og private investeringer og EU-finansiering. De støtter også oprettelsen af,
en suverænitetsportal, der kan skabe synergier mellem eksisterende EU-
fonde og gøre det nemmere for virksomheder at opnå finansiering. Dansk
Metal fremfører dog, at det kommer an på den faktiske implementering i
de enkelte medlemslande, hvorledes de vil kunne bidrage til formålet i for-
slaget. Endelig fremhæver Dansk Metal, at det er afgørende, at forslaget
styrker EU's konkurrenceevne uden, at det resulterer i, at den interne kon-
kurrence svækkes ved en øget brug af statsstøtte.
Green Power Denmark
Green Power Denmark støtter forslaget, men finder ikke, at det leverer til-
strækkeligt på det investeringsbehov, som den tidligere foreslåede Suveræ-
nitetsfond skulle levere på. Da der er et stort investeringsbehov i hele EU i
forbindelse med den grønne omstilling bør projekter i alle EU-lande kunne
støttes. Derfor er Green Power Denmark imod, at en stor del af midlerne
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Orienteringsnotat samt grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til forordning om platform for strategiske teknologier i Europa (STEP)
8/9
kun skal kunne gå til projekter i lande, der har et BNP under EU-gennem-
snittet. Derudover støtter Green Power Denmark det foreslåede Sovere-
ignty Seal og angiver, at det kan gøre det nemmere for virksomheder at
kombinere midler fra forskellige støtteinstrumenter. Ligeledes støtter
Green Power Denmark den foreslåede Sovereignty Portal, og finder blandt
andet, at den kan gøre det lettere for virksomheder og projektejere at navi-
gere i de mange støtteinstrumenter, der falder ind under STEP. Green Po-
wer Denmark påpeger i den forbindelse, at det er vigtigt, at det nationale
kontaktpunkt får tilstrækkelige ressourcer til at vejlede danske virksomhe-
der. Endelig peger Green Power Denmark på, at man skal passe på med
løsninger, der fortrinsvist kan tilgås af IPCEI-godkendte projekter (vigtige
projekter af fælles europæisk interesse), da danske projekter generelt vil stå
dårligere, idet vi har færre IPCEI-projekter end vores nabolande.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred støtte til at investere i strategiske teknologier via EU-
budgettet. Fra en række medlemslandes side forventes der dog at være et
ønske om at forøge platformens økonomiske størrelse. Andre medlems-
lande ventes at arbejde for, at forslaget ikke fører til forhøjede nationale
bidrag til EU-budgettet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter ambitionen om at styrke
EU's position inden for strategisk vigtige teknologier, herunder både i for-
hold til udvikling og fremstilling af de omfattede teknologier samt øget for-
syningssikkerhed i værdikæder. I lyset af en skærpet geopolitisk situation
og en global konkurrence om strategiske teknologier kan forslaget med-
virke til at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne og et mere robust og
modstandsdygtigt samfund i EU og Danmark.
Det er samtidig væsentligt, at offentlige midler anvendes målrettet og ef-
fektivt. Regeringen finder, at forhandlingerne om STEP ikke bør foregribe
forhandlingerne om revision af den flerårige finansielle ramme (MFF),
hvor regeringen er skeptisk over for en genåbning af MFF-aftalen, herunder
yderst skeptisk over for at justere i de aftalte udgiftslofter. Regeringen fin-
der således, at forslaget i stedet finansieres via omprioriteringer inden for
de nuværende programmer. Forøgelser i rammerne for de enkelte program-
mer bør under alle omstændigheder målrettes dem med højest potentiale
for inddragelse af private investeringer.
Regeringen finder det vigtigt, at midler til at støtte strategiske teknologier
uddeles efter projekternes kvalitet og bidrag til europæisk konkurrenceevne
og den grønne omstilling. Regeringen er derfor kritisk overfor, at forslaget
vil øremærke de yderligere midler, der skal fordeles via Innovationsfonden
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Orienteringsnotat samt grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til forordning om platform for strategiske teknologier i Europa (STEP)
9/9
til projekter i medlemslande, med en BNP pr. indbygger under EU27-gen-
nemsnittet. Det vil umuliggøre dansk hjemtag og betyder, at det ikke nød-
vendigvis er de bedste projekter, der opnår finansiering.
Regeringen finder det væsentligt, at midler fra programmerne anvendes in-
den for rammerne af deres overordnede formål, herunder at midler konkur-
renceudsættes. Regeringen finder det generelt vigtigt at fastholde EU’s am-
bitioner for at støtte excellent forskning.
Regeringen finder det vigtigt at sikre lokalt ejerskab over projekter, hvorfor
princippet om national medfinansiering bør fastholdes, således at der ikke
med forslaget gives mulighed for at opnå 100 pct. EU-finansiering til et
projekt.
Regeringen finder, at der bør være en snæver og evidensbaseret afgræns-
ning af hvilke teknologier og formål, der vil kunne få støtte via forslaget.
Regeringen finder det vigtigt at sikre tæt inddragelse af medlemslandene i
udarbejdelsen af retningslinjer for, hvordan man konkret skal fortolke de
tre overordnede teknologiområder, som forordningen vil dække.
Regeringen finder det vigtigt, at et suverænitetsmærke medfører reelle ad-
ministrative lettelser for virksomheder, og at de omfattede ordninger er til-
strækkeligt sammenlignelige til, at mærket kan finde anvendelse på tværs
af dem. Det nye suverænitetsmærke bør udformes og anvendes i overens-
stemmelse med gældende regler for konkurrenceudsatte opslag under de
enkelte programmer. Dette med henblik på at balancere hensynet til at give
en forenklet adgang til støttekilder under STEP uden uproportionelt at ud-
vande de enkelte programmers tildelingskriterier, herunder f.eks. excel-
lence-kriteriet i Horizon Europe. Excellence-princippet vurderes således
centralt for EU-merværdi såvel som fremtidigt dansk hjemtag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.