Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 256
Offentligt
Til § 2
I lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for
høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., som ændret ved lov nr. 713 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:]
3.
I § 14 indsættes efter stk. 6:
»Stk.
7.
I forbindelse med administrationen af bekendtgørelse om tilskud til energivirksomheders
implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for
husstande, virksomheder mv. kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed, jf. stk. 1 og 2, indsamle, samkøre,
videregive og foretage anden behandling af oplysninger om ansatte i energivirksomhedens lønforhold
fra eIndkomstregistret.
Stk. 8.
Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger indsamlet og behandlet i medfør af denne lov til
brug for Forsyningstilsynets kontrolopgaver i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning
for høje energiregninger for husstande og virksomheder.«
Til lovforslagets almindelige bemærkninger:
[Til 3.1.2.1. Gældende ret]
Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til
energiintensive virksomheder m.v. indeholder bestemmelser, som tillægger Erhvervsstyrelsen en
række kontrolbeføjelser i forbindelse med styrelsens administration af de låne- og tilskudsordninger,
som etableres i medfør af loven, og som bemyndiger styrelsen til at behandle og videregive disse
oplysninger.
[Til 3.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser]
Med bekendtgørelse nr. 943 af 24. juni 2023 om tilskud til energivirksomheders implementerings- og
administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder
mv. fik energivirksomhederne mulighed for at søge tilskud til dækning af de implementerings- og
administrationsomkostninger, de har afholdt i anledning af indefrysningsordningen for høje
energiregninger. En del af disse omkostninger kan bestå af lønudgifter afholdt internt i
energivirksomheden. I tilfælde, hvor der er tvivl om størrelsen af de ansattes faktiske løn, kan
Erhvervsstyrelsen efter gældende ret udbede sig supplerende dokumentation fra energivirksomheden,
herunder stille krav om, at en uafhængig revisor skal erklære sig om rigtigheden af det oplyste.
Sådanne sagsoplysningsskridt kan dog forlænge sagsbehandlingstiden og efter omstændighederne
påføre energivirksomheden udgifter til revisorbistand. Af hensyn til en effektiv og korrekt udbetaling
af tilskudsmidler vurderes det hensigtsmæssigt at give Erhvervsstyrelsen mulighed for selv at
efterprøve det oplyste om internt afholdte lønudgifter i energivirksomheden ved opslag i
eIndkomstregistret.
I forbindelse med den offentlige høring over en række bekendtgørelsesudkast på Erhvervsministeriets
område vedrørende tilskuds- og likviditetslåneordningerne i anledning af indefrysningsordningen for
høje energiregninger fremsatte Forsyningstilsynet ønske om, at Erhvervsstyrelsen kan videregive, de
oplysninger, som styrelsen indsamler og behandler i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse
med indefrysningsordningen for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. til
brug for Forsyningstilsynets kontrolopgaver [i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning
for høje energiregninger for husstande og virksomheder]. Efter forvaltningslovens regler har
Erhvervsstyrelsen efter anmodning allerede mulighed for at videregive oplysninger til
Forsyningstilsynet. Det vurderes dog hensigtsmæssigt at præcisere og tydeliggøre Erhvervsstyrelsens
adgang til at udveksle de oplysninger om energiselskaberne, som styrelsen er i besiddelse af med
Forsyningstilsynet til brug for dets tilsynsopgaver.