ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Grund- og nærhedsnotat om ændring af flagstatsdirektivet, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 253
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

1. september 2023

2023 - 10302

hapege

Kommissionens forslag til direktiv om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om op-

fyldelse af kravene til flagstater

KOM (2023) 272

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2023 præsenteret forslag til ændring af flag-

statsdirektivet. Direktivet regulerer flagstaters forpligtelser til at sikre, at

internationale regler for sikkerhed til søs på flagstatens egne skibe er op-

fyldt.

Med forslaget ønsker Kommissionen at opdatere og tilpasse direktivet i

forhold til nye internationale regler og procedurer; at sikre tilstrækkelig

kapacitet hos flagstaterne til at udføre inspektion af egne skibe og monito-

rering af anerkendte organisationer (klassifikationsselskaber), som udfører

arbejdet på vegne af flagstater; at fremme digitale løsninger i forhold til

inspektionsrapporter og brug af udveksling af elektroniske certifikater; og

at sikre en ensartet tilgang til opgørelsen af, i hvilken grad flagstaten opfyl-

der sine forpligtelser.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser til forvaltning

af de foreslåede ændringer, da der bl.a. stilles krav om en øget kontrolind-

sats over for egne skibe samt over for de anerkendte organisationer, som

udfører kontrol på vegne af flagstater. Der stilles også krav om EU-fælles

efteruddannelse af skibsinspektører, som udfører flagstatskontrol. Desuden

kan der forventes en potentiel it-udviklingsudgift for at gøre nationale sy-

stemer kompatible med EU-systemer.

Regeringen hilser forslaget om en revision af flagstatsdirektivet velkomment

sammen med ambitionen om styrket implementering og håndhævelse af

internationale regler for at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed, be-

kæmpelse af forurening og beskyttelse af søfarende. Regeringen er enig i at

fremme digitalisering og grøn skibsfart og reduktion af administrative byr-

der.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Grund- og nærhedsnotat om ændring af flagstatsdirektivet, fra erhvervsministeren

Regeringen finder, at reglerne som udgangspunkt skal følge de internatio-

nale forpligtelser, og at eventuelle supplerende europæiske krav skal være

velbegrundede og stå mål med formålet. Regeringen finder det vigtigt, at

medlemslandene bevarer muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet med

maritim sikkerhed og ønsker derfor, at medlemslandene bevarer fleksibilitet

med hensyn til uddannelse af inspektører og til prioritering af egne ressour-

cer i forhold til tilsyn.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 1. juni 2023 en maritim sikkerhedspakke, der

indeholder forslag til revision af fem retsakter, heriblandt direktiv

2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater.

Hensigten med den maritime sikkerhedspakke er at modernisere og styrke

EU-reglerne for maritim sikkerhed og miljøbeskyttelse. Kommissionen

ønsker med forslagene at tilpasse EU-regelsættet til de internationale be-

stemmelser, der er fastsat i bl.a. FN’s Søfartsorganisation (IMO), samt

styrke sikkerhed til søs, miljøbeskyttelse og digitalisering, og at fremme

tillid og samarbejde mellem medlemslandene, Kommissionen og interes-

senter.

Den danske sprogversion af forslaget blev oversendt til Rådet den 5. juli

2023. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 100, stk. 2, ifølge hvilken der fast-

lægges foranstaltninger på søtransportområdet, og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Forslaget fremsættes som opfølgning på en evaluering, Kommissionen ud-

førte på det maritime transportområde i 2018, samt løbende monitorering af

landes implementering fra Kommissionens side. Evalueringen viste, at

direktivet bidrog til et højt niveau af søfartssikkerhed i EU i kraft af en

harmoniseret gennemførelse og håndhævelse af internationale regler.

Evalueringen viste også, at der i Kommissionens øjne var behov for:

at der skabes klarhed i forhold til implementering af nye

internationale regler på EU niveau,

ii)

en harmoniseret tilgang til flagstaters inspektioner, kontroller,

monitorering af og informationsudveksling om deres skibe,

iii)

at sikre, at de nationale myndigheder har de nødvendige

ressourcer til at opfylde flagstatskravene.

Forslaget er en del af Kommissionens REFIT program, som skal sikre kla-

rere og mere effektiv regulering, som er i tråd med blandt andet den tekno-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Grund- og nærhedsnotat om ændring af flagstatsdirektivet, fra erhvervsministeren

logiske udvikling. Kommissionen peger på, at forslaget introducerer brug af

elektronisk udveksling af information, som vil reducere administrative byr-

der. Det fremhæves også, at forslaget tjener til at implementere EU’s poli-

tiske retning om en kulstofneutral og konkurrencedygtig europæisk mari-

tim transportsektor og bidrager til European Green Deal ved at introduce-

re nye teknologier, som skal effektivisere og dermed gøre maritim trans-

port mere grøn.

Formål og indhold

Formålet med opdateringen af flagstatsdirektivet (2009/21/EF) er at sikre, at

medlemsstaterne effektivt og konsekvent opfylder deres forpligtelser ifølge

FN’s søfartsorganisations (IMO) konventioner om sikkerhed til søs, der

fastsætter en række globale regler for søfarten. Sigtet med direktivet er at

forbedre sikkerheden og forebygge forurening fra skibe, der sejler i inter-

national fart under en medlemsstats flag og dermed sikre kvaliteten af

europæisk skibsfart.

Medlemsstaterne forpligtes blandt andet til at sikre, at procedurer for re-

gistrering og inspektion af skibe overholdes, at skibe overholder interna-

tionale regler og standarder, at kontrol- og overvågningssystemer imple-

menteres, at eventuelle overtrædelser af internationale regler sanktione-

res, samt at en række nærmere angivne retningslinjer for medlemsstater-

nes indsats, hvor et skib tilbageholdes ved havnestatskontrol,

overholdes.

Dette gøres ved, at flagstater udsteder relevante certifikater på baggrund

af flagstatsinspektioner. Flagstater kan uddelegere dette arbejde til orga-

nisationer,

som er anerkendte af EU, men det endelige ansvar for, at ski-

be overholder reglerne, ligger hos flagstaterne.

Formålet med de foreslåede ændringer til direktivet er tillige at opdatere

og tilpasse direktivet til gældende internationale regler for dermed at sik-

re juridisk klarhed og en ensartet tilgang på EU-niveau. Dette gælder sær-

ligt i forhold til IMO’s kode for gennemførelse af retligt bindende IMO

instrumenter (III-koden), hvor de kontraherende lande blandt andet er

forpligtet til at undergå regelmæssige audits i forhold til regelimplemen-

tering.

Havnestatskontrol er medlemsstatens kontrol af fremmedflagede skibe i sine havne

med hensyn til overholdelse af internationale konventioner mv. for skibes sikkerhed,

forureningsforebyggelse samt besætningens leve- og arbejdsvilkår om bord.

Ikke-statslige organisationer, som fastsætter og vedligeholder tekniske standarder for

skibsoperation og konstruktion med henblik på forsikring af skibe (klassifikationssel-

skaber). Organisationerne varetager forskellige godkendelsesopgaver og certifikatudste-

delser på vegne af flagstater.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Grund- og nærhedsnotat om ændring af flagstatsdirektivet, fra erhvervsministeren

Ændringerne skal også sikre tilstrækkelig inspektion af skibe og monito-

rering af anerkendte organisationer, som udfører dette arbejde på vegne af

flagstater. Det indebærer at sikre en mere harmoniseret tilgang til inspek-

tioner og konsistens i forhold til tilsyn med anerkendte organisationer. Til

dette arbejde lægger forslaget op til, at der bevares en kernekapacitet af

teknisk personale i flagstatsadministrationerne. Medlemslandene skal

dermed sikre, at personale, som er involveret i at udføre syn, inspektioner

eller audits af skibe og rederier, har deltaget i en fælles ordning for kapa-

citetsopbygning, som oprettes af Kommissionen efter rådførelse med

medlemsstaterne. Ikke-myndighedspersonel kan anvendes til at bistå med

udførelsen af inspektioner, men der stilles krav til dokumentation af typen

og omfanget af det inspektionsarbejde, der kan udføres, og det skal præ-

ciseres, hvordan dette personel skal kommunikere og rapportere. Flagsta-

ten skal også sikre, at dette personel har tilstrækkelig uddannelse, og at de

overvåges i henhold til deres definerede opgaver.

Ændringerne har også til formål at fremme digitale løsninger. Dette gæl-

der særligt rapportering i forbindelse med skibsinspektioner samt brug af

og udveksling af elektroniske certifikater, som skal ske på måder, der er

kompatible med Det Europæiske Maritime Sikkerhedsagenturs (EMSA)

databaser. Dette tiltag sker på baggrund af et pilotprojekt mellem Søfarts-

styrelsen og EMSA om udvikling og indførelse af elektroniske certifika-

ter.

Ændringerne skal yderligere sikre en ensartet tilgang til forståelsen og op-

gørelsen af, hvor godt flagstater opfylder sine krav som flagstat. Dette inde-

bærer forbedret samarbejde mellem nationale myndigheder, herunder ned-

sættelsen af en EU højniveaugruppe for flagstatsanliggender. Desuden skal

systemet til at opgøre opfyldelsen af krav (performance measurement

scheme) opdateres og moderniseres for en mere effektiv og fortsat forbedret

indsats.

Forslaget indfører et krav om, at administrationerne skal råde over tilstræk-

kelige ressourcer, der svarer til flådens størrelse og type med henblik på at

opfylde forpligtelsen til at udføre supplerende inspektioner af skibe, der

synes af anerkendte organisationer, samt efterleve EU-krav for tilsyn med

og overvågning af anerkendte organisationer. De nærmere bestemmelser

herfor vil blive fastlagt ved en gennemførelsesretsakt.

I forslaget er der tilføjet et anneks til flagstatsdirektivet, som indeholder de

for flagstater relevante dele af IMO’s kode for gennemførelse af retligt

bindende IMO instrumenter (III-koden). Kommissionen tildeles beføjelser

til at udstede delegerede retsakter i forhold at til opdatere annekset i tilfælde

af at nye bestemmelser for flagstater vedtages internationalt, særligt i IMO.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Grund- og nærhedsnotat om ændring af flagstatsdirektivet, fra erhvervsministeren

Forslaget giver på nuværende tidspunkt anledning til en ændring i EU-

budgettet i form af en øget bevilling til EMSA.

Kommissionen foreslår, at

EMSA

tilføres 26 mio. kr. i perioden 2024-2027 samt 50 mio. kr. i perioden

2028-2034. Bevillingen finansieres inden for det eksisterende EU-budget

via omprioritering inden for udgiftsområde 1 (det indre marked, innovation

og det digitale område) fra Connecting Europe Facility.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for transport og

turisme (TRAN).

Nærhedsprincippet

Forslaget skal sikre, at internationale krav til flagstater iværksættes konse-

kvent i alle EU-lande og på et fælles grundlag for at sikre skibsfart af høj

kvalitet og lige markedsvilkår. I lyset af skibsfartens internationale karakter

vurderes det, at formålet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de indivi-

duelle medlemsstater.

Det vurderes derfor, at fælles rammer for krav til flagstater bedst kan opnås

ved tilpasning af fællesskabsreguleringen, nu med mere præcise rammer

herfor.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet

er overholdt.

Gældende dansk ret

Forpligtelserne til at varetage flagstatsopgaverne med henblik på at opfylde

de gældende internationale konventioner, som Danmark er tiltrådt, er indar-

bejdet i gældende dansk ret, hvorfor forslaget vedrører en lang række dan-

ske søfartslove med tilhørende bekendtgørelser og tekniske forskrifter.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at medføre behov for tilpasning

af dansk lovgivning, idet det primært er rettet mod myndighedsarbejde,

som ikke vil skulle reguleres med lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at de foreslåede ændringer til direktivet vil medføre nye

erhvervsøkonomiske konsekvenser for skibsfarten bl.a. i form af betaling

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Grund- og nærhedsnotat om ændring af flagstatsdirektivet, fra erhvervsministeren

af supplerende tilsyn fra Søfartsstyrelsen, ud over de tilsyn som foretages

af de anerkendte organisationer. Disse vurderes dog ikke være af væsent-

lig karakter, ligesom forslaget heller ikke forventes at medføre væsentlige

administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser på ca. 8 mio.

kr. årligt. Der lægges op til en forøget kontrolindsats over for alle danske

skibe, som ikke nødvendigvis kan dækkes fuldt ud af brugerbetaling. Her

ud over skal der gennemføres en yderligere kontrolindsats over for de

anerkendte organisationer, som udfører kontrol på vegne af Danmark.

Ligeledes gøres efteruddannelse i regi af EMSA af skibsinspektører, som

udfører flagstatskontrol, obligatorisk. Indførelsen af en inspektionsdata-

base vil desuden skulle gøres kompatibel med nationale it-systemer, hvil-

ket kan medføre en potentiel it-udviklingsudgift.

En vedtagelse af forslaget, som det foreligger, forventes derfor at medfø-

re væsentlige udgifter til opnormering af antallet og uddannelsen af skibs-

inspektører samt andre udgifter forbundet med efterlevelsen af oven-

nævnte bestemmelser. Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-

retsakter afholdes inden for eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvej-

ledningens bestemmelser herom.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes på EU-niveau at bidrage til forebyggelse af ulykker,

som involverer tab af menneskeliv eller skade på miljøet, som resultat af

den forbedrede sikkerhed.

Forslaget forventes at fremme beskyttelsesniveauet for arbejdstagere i

den maritime transportsektor i Danmark og Europa.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalg for skibsfartspolitik

med frist den 14. august 2023. Der er ved fristens udløb ikke modtaget hø-

ringsvar vedr. forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes specifikke holdning til forsla-

get.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser forslaget om en revision af direktivet om opfyldelse af

krav til flagstater velkomment og bakker op om Kommissionens ambition

om at styrke implementering og håndhævelse af internationale regler.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Grund- og nærhedsnotat om ændring af flagstatsdirektivet, fra erhvervsministeren

Regeringen støtter arbejdet for at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed,

bekæmpelse af forurening og beskyttelse af de søfarende. Regeringen fin-

der, at kvalitetsskibsfart er essentielt i forhold til at styrke sikkerhed til søs

og for at skabe lige konkurrencevilkår globalt.

Regeringen er enig i, at revisionen skal facilitere digitalisering, reducere

administrative byrder og fremme grøn skibsfart. Dertil finder regeringen det

vigtigt, at der skabes størst mulig sammenhæng mellem de forskellige dele

af den maritime sikkerhedspakke.

Grundet søfartens globale karakter finder regeringen, at reglerne som ud-

gangspunkt skal følge de internationale forpligtelser, og at eventuelle sup-

plerende europæiske krav skal være velbegrundede og stå mål med formå-

let.

Regeringen finder det vigtigt at sikre et højt generelt sikkerhedsniveau på

skibe. Regeringen finder det derfor vigtigt, at medlemslandene bevarer mu-

ligheden for selv at tilrettelægge arbejdet med maritim sikkerhed og vil der-

for arbejde for, at medlemslandene bevarer fleksibilitet med hensyn til ud-

dannelse af inspektører og til prioritering af egne ressourcer i forhold til

synsindsatsen.

Regeringen ønsker, at tilgangen til sikkerhedskontrol på skibe skal fremme

en sikkerhedskultur, hvor der er en generel forståelse af vigtigheden af sik-

kerhed, og hvordan den opnås. Tilgangen skal være risikobaseret og tage

højde for det enkelte skibs individuelle operationelle forhold.

Regeringen finder det uhensigtsmæssigt at fastsætte udgifter for EU’s bud-

get fra 2028 og frem, og finder det centralt, at forslaget ikke foregriber for-

handlinger om den kommende flerårige finansielle ramme for EU’s budget,

og at udgifter behandles som led i en samlet prioritering.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.