Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 249
Offentligt
Bjarne Engelbrecht Larsen
Kampmannsvej 2, 7000 Fredericia
ERHVERVSMINISTEREN
25. august 2023
Henvendelse vedr. sikkerhed ved elbiler
Kære Bjarne Engelbrecht Larsen
Tak for din henvendelse til Erhvervsministeriet og Sikkerhedsstyrelsen,
hvori du beskriver en problemstilling vedr. sikkerheden ved elbiler og
batterierne i elbiler.
Jeg har forelagt dine spørgsmål til Sikkerhedsstyrelsen, som har ansva-
ret for teknisk sikkerhed i Danmark, herunder bl.a. kontrol og tilsyn in-
den for el og forbrugersikkerhed. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med
at elinstallationer, som ladestandere, til både privat og erhvervsbrug er
korrekt installeret. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at risikoen for fare ved
brug af eldrevne køretøjer bør være minimal, så længe man følger pro-
duktets sikkerheds- og brugsanvisning.
Spørgsmål 1:
I din henvendelse spørger du til, om Sikkerhedsstyrelsen eller en anden
myndighed, vil udarbejde bekendtgørelse eller instruktion, der anbefa-
ler ikke at oplade/aflade private elkøretøjer i lukkede og/eller lokationer
op til beboelse/soverum. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at elsikkerheds-
loven, der gælder for elektriske anlæg og elektriske installationer, hvor
der kan opstå fare grundet høj spænding eller stor strømstyrke, gælder
til og med eldrevne motorkøretøjers ladestik.
Under elsikkerhedsloven findes der bekendtgørelser for elektriske in-
stallationer og elektriske anlæg, som henviser til fælles europæiske stan-
darder, som enten er frivillige eller obligatoriske f.eks. HD 60364-7-722
– Forsyning af elkøretøjer.
Sikkerhedsstyrelsen finder det derfor ikke nødvendigt at udarbejde
endnu en bekendtgørelse på området, idet produkterne forventeligt vil
være sikre, hvis forbrugeren efterlever de generelle råd om sikker op-
ladning af elprodukter.
Spørgsmål 2:
Du spørger endvidere ind til, om regeringen vil lovgive imod større op-
hobninger af eldrevne køretøjer i offentlig tilgængelige bygninger. Da
Social- og Boligstyrelsen under Social-, Bolig- og Ældreministeriet er
rette myndighed til at svare på dette, har jeg bedt dem om at svare herpå.
De oplyser følgende angående brandsikkerhed i parkeringsanlæg:
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk