Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 234
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Kære Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering en kopi af en række
ændringer til konventionen af 6. marts 1948 angående Den Internationale
Søfartsorganisation (IMO), som Udenrigsministeriet den 1. juni 2023 har
meddelt IMO’s Generalsekretær,
at Danmark tiltræder.
Ændringerne omhandler først og fremmest
IMO’s Råd, som Danmark har
været medlem af siden 2001. Medlemmerne af Rådet vælges af
IMO’s
Forsamling for en toårig periode inden for tre landegrupper, hvor Danmark
er valgt i gruppe C. Gruppe C består af lande med en særlig interesse i
søtransport eller skibsfart.
Danmark har aktivt deltaget i de forudgående forhandlinger, der ledte til
Forsamlingens vedtagelse af de omtalte ændringer til IMO-konventionen
den 8. december 2021.
Ændringerne medfører, at:
antallet af medlemslande i IMO’s Råd ændres fra 40 til 52,
antallet af medlemslande i Rådets gruppe A og B ændres fra 10 til
12, imens gruppe C ændres fra 20 til 28,
valgperioden for medlemskab af Rådet bliver fire år,
Rådet vil være beslutningsdygtige, når 34 i stedet for 21
medlemslande er til stede
og den arabiske, kinesiske og russiske konventionstekst vil nu blive
anset som autentiske på lige fod med den engelske, franske og
spanske.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Formålet med ændringerne er bl.a. at sikre, at Rådets sammensætning i
højere grad afspejler IMO’s voksende antal medlemslande
(175) samt en
mere ligelig geografisk fordeling i Rådet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov