ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Orientering om orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk høringssvar i forbindelse med EU-Kommissionens offentlige høring af EU’s FDI-forordning, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 233
Offentligt

NOTAT

07. august 2023

Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk hørings-

svar vedrørende Kommissionens offentlig høring om FDI-forordnin-

gen.

EU-forordningen om regelsættet for screening af udenlandske direkte in-

vesteringer i Union (FDI-forordningen) trådte i kraft i oktober 2020. FDI-

forordningen danner grundlag for den danske investeringsscreeningslov og

-mekanisme, der skal forhindre trusler mod den nationale sikkerhed eller

offentlige orden i Danmark fra udenlandske direkte investeringer og sær-

lige økonomiske aftaler inden for visse følsomme sektorer. De følsomme

sektorer og aktiviteter i screeningsmekanismen omhandler forsvarssekto-

ren, IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysnin-

ger, produkter med dobbelt anvendelse, anden kritisk teknologi og kritisk

infrastruktur. Disse sektorer er omfattet af et tilladelseskrav, mens loven

også indeholder en frivillig anmeldelsesmulighed for øvrige sektorer. Lo-

ven trådte i kraft i juli 2021.

Kommissionen skal senest den 12. oktober 2023 præsentere en evaluering

af FDI-forordningen mhp. at undersøge dens effektivitet, herunder den sa-

marbejdsmekanisme for medlemsstaternes screeningsmyndigheder, som

indgår i forordningen. I den forbindelse har Kommissionen iværksat en of-

fentlig høring af den nuværende forordning med frist den 14. juli 2023.

Høringen består både af et spørgeskema (”public consultation”) om erfa-

ringerne med de nationale screeningsmekanismer og en åben høring (”call

for evidence”) for bemærkninger og ideer til evt. ændringer af forordnin-

gen.

Kommissionen vil på baggrund af den offentlige høring, drøftelser med

medlemsstaterne samt evalueringen fremlægge et ændringsforslag til en re-

vision af forordningen. Revisionen indgår også som et af værktøjerne i

Kommissionens fremlagte strategi for økonomisk sikkerhed af 20. juni

2023. På baggrund af ovenstående er der udarbejdet dansk høringssvar til

Kommissionens offentlige høring.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Orientering om orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk høringssvar i forbindelse med EU-Kommissionens offentlige høring af EU’s FDI-forordning, fra erhvervsministeren

2/3

Regeringens holdning til Kommissionens offentlige høring af FDI-for-

ordningen

Regeringen støtter grundlæggende, at EU har en mere strategisk tilgang til

økonomisk sikkerhed. I den forbindelse er det vigtigt, at der findes den rette

balance mellem øget beskyttelse samtidig med, at der undgås en fragmen-

tering af den globale økonomi og øget protektionisme. Fra dansk side støt-

tes fokus på brugen og håndhævelsen af de eksisterende værktøjer i

EU’s

værktøjskasse, herunder FDI-forordningen, på en måde, der sikrer lige kon-

kurrencevilkår, og at EU taler med en samlet stemme globalt. Regeringen

støtter således en evidensbaseret analyse af rækkevidden af de eksisterende

værktøjer, herunder FDI-forordningen, mhp. at afklare behovet for evt. ju-

steringer.

Den danske screeningsmekanisme, har et robust og bredt anvendelsesom-

råde. Udover almindelige fusioner og opkøb omfatter den danske meka-

nisme ligeledes drifts-, leverandør- og serviceaftaler, joint ventures og

greenfield-investeringer, samt visse samarbejdsaftaler på forskningsområ-

det. Der er forholdsvis store forskelle i anvendelsesområderne blandt

EU’s

medlemsstater i de nationale screeningsmekanismer, bl.a. pga. afvigelser i

definitioner samt undtagelser for visse sektorer, hvilket øger risikoen for

omgåelse og spekulationer. Regeringen lægger i høringssvaret derfor vægt

på, at der bør arbejdes mod et mere ensartet anvendelsesområde af scree-

ningsmekanismerne på tværs af medlemsstaterne, da dette vil øge sikker-

heden i EU samt sikre lige konkurrencevilkår ift. investeringer fra tredje-

lande.

I høringssvaret foreslår regeringen konkret, at det i forbindelse med revisi-

onen af forordningen og i respekt for medlemsstaternes nationale kompe-

tence på sikkerhedsspørgsmål gøres tydeligere, at en række nærmere defi-

nerede kritiske sektorer bør omfattes i relation til infrastruktur og teknologi,

og at forordningen bør understøtte udarbejdelsen af fælles frivillige

”best

practice”-definitioner herpå. Desuden foreslår regeringen, at det tydeliggø-

res i selve forordningen, at forordningen og samarbejdsmekanismen finder

anvendelse på samtlige typer af økonomiske aftaler og udenlandske direkte

investeringer, som medlemsstaterne omfatter i deres nationale ordninger.

Økonomiske aftaler bør derfor

–

ligesom der i gang gælder for udenlandske

direkte investeringer

–

notificeres i samarbejdsmekanismen, hvis der findes

kritiske forhold heri.

I høringssvaret opfordrer regeringen dog samtidig til, at det kun er sager,

der vurderes kritiske, som bør deles blandt medlemsstaterne i samarbejds-

mekanismen mhp. at lette den administrative byrde for myndighederne for-

bundet hermed. Regeringen finder yderligere, at det vil lette investorernes

administrative byrde forbundet med ansøgninger om tilladelse til investe-

ringer, der berører flere lande, hvis der skabes øget klarhed og ensartethed

3/3

om økonomiske og finansielle definitioner af relevans for forordningens

anvendelsesområde.

Desuden foreslår regeringen i høringssvaret at der oprettes en fælles data-

base over afvisninger og tilladelser, der gives på skærpede vilkår til uden-

landske investeringer, som er behandlet af de nationale screeningsmyndig-

heder. En sådan database findes allerede på området for eksportkontrol, og

det vurderes, at en sådan vil kunne overføres til FDI-området, hvilket vil

lette medlemsstaternes procedurer ifm. undersøgelser af investorer og ri-

siko-aktører samt forebygge omgåelse

blandt EU’s medlemsstaterne.

Re-

geringen overvejer desuden relevansen af en nærmere undersøgelse af

screening af særligt afgrænsede, specifikke offentlige udbud inden for sær-

lige sektorer, hvor udenlandske kontraherende parter inviteres til at levere,

drive eller servicere kritisk infrastruktur, som udgør en sikkerhedsrisiko.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at screening af offentlige ud-

bud forbliver national kompetence.