ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 23: Kopi af Kirkeministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa- Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af forordning (EU) 2018/1724.

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 23
Offentligt

16-12-2022

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets Forordning om indsam-

ling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering

og om ændring af forordning (EU) 2018/1724

KOM (2022) 571

Nyt notat

Notatet sendes tillige til relevante udvalg i Folketinget, når fagudvalgene bliver nedsat.

1. Resumé

Kommissionen har den 7. november 2022 fremsat forslag til forordning om indsamling og vi-

deregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af for-

ordning (EU) 2018/1724.

Forordningens formål er at harmonisere og forbedre rammerne for transparent dataindsam-

ling og datadeling for korttidsudlejning på tværs af EU. Dette sker som led i Kommissionens

bestræbelser på at fremme et afbalanceret og transparent indre marked for korttidsudlejning.

På den baggrund foreslås det i forordningsudkastet blandt andet, at medlemsstater skal kunne

stille krav om indsamling og deling af oplysninger om udlejningsaktiviteter (blandt andet antal

udlejede dage) for udlejningsenheder, herunder værelser og hele boliger, som anvendes til kort-

tidsudlejning.

Såfremt medlemsstaten vælger at stille krav om dataindsamling og datadeling, forpligtes med-

lemsstaten til at udvikle og vedligeholde en national digital registreringsprocedure til brug for

udlejeres registrering og et nationalt digitalt kontaktpunkt til brug for onlineplatformenes vi-

deredeling af oplysninger om udlejningsaktiviteter til myndighederne. Såfremt medlemsstaten

ikke vælger at stille krav om dataindsamling og datadeling, medfører forordningen således in-

gen forpligtelser for medlemsstaten.

Kommissionen har estimeret, at udviklingen af IT-infrastrukturen for en national digital regi-

streringsprocedure og et nationalt digitalt kontaktpunkt vil koste cirka tre millioner euro, sva-

rende til ca. 22 millioner DKK, for hver medlemsstat. Dertil er estimeret vedligeholdelsesom-

kostninger på cirka 96.000 euro, svarende til 700.000 DKK, årligt for hver medlemsstat.

For medlemsstater, der stiller krav om indsamling og deling af data om korttidsudlejning, vil

forordningen medføre følgende:

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 23: Kopi af Kirkeministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa- Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af forordning (EU) 2018/1724.



Alle udlejere skal registrere sig selv og deres udlejningsejendom med et udlejnings-

nummer via en national digital registreringsprocedure.

Udlejningsplatformene skal indsamle og månedligt videredele oplysninger om udlej-

ningsaktivitet (blandt andet antal udlejede dage) via det digitale kontaktpunkt for

samtlige udlejningsnumre, der formidles gennem deres platform.

Myndighederne kan anvende oplysningerne fra det nationale digitale kontaktpunkt til

håndhævelse af national lovgivning om korttidsudlejning og udformning af ny lovgiv-

ning på området.

Der indføres redskaber til sikker og omkostningseffektiv datadeling i overensstem-

melse med GDPR.

Forslaget vurderes at kunne få lovgivningsmæssige, administrative, erhvervsøkonomiske,

statsfinansielle og andre konsekvenser og beskyttelsesniveau, herunder forbrugerbeskyttelse,

for Danmark.

Vælger Danmark ikke at stille krav om dataindsamling og datadeling om korttidsudlejning og

undlader dermed at opfylde dertilhørende forpligtelser til udvikling og vedligehold af national

IT-infrastruktur i medfør af forordningen, vil det desuden få betydning for Bolig- og Plansty-

relsens gældende praksis for tilsyn efter sommerhusloven. Dette skyldes, at styrelsen på nuvæ-

rende tidspunkt anmoder om oplysninger om udlejningsomfang fra udlejningsplatforme, som

de på frivillig basis kan vælge at udlevere til styrelsen. Styrelsen vil som følge heraf fremover

blive afskåret fra muligheden for at anmode om disse oplysninger som led i tilsynet efter som-

merhusloven.

Regeringen er i gang med at undersøge forslaget nærmere, herunder de potentielle konsekven-

ser for Danmark.

Regeringen hilser overordnet forordningen om korttidsudlejning velkommen, særligt med hen-

syn til myndighedernes mulighed for at få adgang til systematiske og konsistente data om kort-

tidsudlejning til at identificere, hvem der udlejer, hvor længe, og hvor ofte. Regeringen støtter

en sammenhængende udlejningspolitik, der skaber transparens på det indre marked, fremmer

mulighederne for dataindsamling og datadeling til brug for håndhævelse og udformning af lov-

givning om korttidsudlejning og medvirker til en balanceret turismesektor

Regeringen vil fast-

lægge en konkret holdning til forslaget efter nærmere undersøgelse af forslagets bestemmelser.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 7. november 2022 fremsendt forslag til

forordning nr. 2022/0358 om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsud-

lejning af indkvartering og om ændring af forordning (EU) 2018/1724.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde, fordi formålet med forordningen er at mindske den administrative byrde forbundet

med registreringskrav for udlejere og at harmonisere rammerne for dataindsamling og datadeling

for onlineplatformene på det indre marked.

Kommissionen har forud for offentliggørelsen af forordningsudkastet gennemført en offentlig hø-

ring af initiativet om korttidsudlejning hos blandt andre offentlige myndigheder (nationalt, regi-

onalt og lokalt), onlineplatforme, udlejere og andre udlejningsudbydere, herunder hoteller. Hø-

ringssvarene viste blandt andet, at en række offentlige myndigheder i medlemsstaterne ønskede

bedre adgang til oplysninger om udlejningsaktivitet til brug for udarbejdelse af ny lovgivning om

korttidsudlejning og tilsyn med gældende regler på området. Den daværende danske regering til-

kendegav i sit høringssvar, at Danmark støttede formålet om at sikre bedre adgang til oplysninger

om udlejningsaktiviteter.

Kommissionen har endvidere udsendt en konsekvensanalyse, som har til formål at illustrere be-

hovet for EU-regulering på området for korttidsudlejning.

I konsekvensanalysen identificeres tre løsningsmodeller, hvoraf model 2 i hovedtræk minder om

indholdet af det offentliggjorte forordningsudkast. Model 1 indeholder alene en henstilling om, at

myndighederne i medlemsstaten kan etablere en frivillig registreringsordning for udlejerne, og at

onlineplatformene ligeledes frivilligt kan videredele oplysninger om udlejningsaktivitet med

myndighederne gennem et digitalt kontaktpunkt. Med de to øvrige modeller foreslås, at en for-

ordning skal fastsætte krav for dataindsamling og datadeling vedrørende korttidsudlejning. For-

skellen på model 2 og 3 er, at der med model 2 alene stilles krav om, at medlemsstaten skal udvikle

et nationalt digitalt kontaktpunkt til onlineplatformes dataindsamling og datadeling, såfremt

medlemsstaten har et ønske om datadeling. Der ligger således en grad af frivillighed inden for

disse rammer. Med model 3 forpligtes samtlige medlemsstater til at udvikle samme digitale kon-

taktpunkt til dataindsamling og datadeling, uanset interesse for datadeling.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 17. november 2022.

3. Formål og indhold

Hovedformålet med forordningen er at harmonisere og forbedre rammerne for dataindsamling

og datadeling inden for korttidsudlejningssektoren på tværs af EU, for derigennem at bidrage po-

sitivt til en afbalanceret turismesektor i det indre marked.

Kommissionen beskriver de udfordringer, som søges løst, således:

1) Ineffektive og uensartede registreringsordninger forvaltet af offentlige myndigheder

(som derfor ikke effektivt kan indhente identificeringsdata om udlejere og annoncer).

2) Mangel på retlige rammer, som er effektive og kan håndhæves, og mangel på standarder

og værktøjer til udveksling af data mellem platforme og offentlige myndigheder.

Kommissionen har ved præsentationen af udkastet på arbejdsgruppemødet for konkurrence og

vækst den 11. november 2022 lagt vægt på, at forslaget har til formål at fremme en transparent og

bæredygtig udvikling af korttidsudlejningssektoren, som udgør en væsentlig del af turismesekto-

ren.

Nedenfor er de væsentligste forslag i udkastet til forordningen om korttidsudlejning gengivet.

Krav ved indsamling og deling af data om korttidsudlejning

Kommissionens forslag introducerer en række forpligtelser i forhold til udlejeres registrering af

udlejningsenheder samt onlineplatformenes dataindsamling og efterfølgende datadeling til of-

fentlige myndigheder i medlemsstaterne, når medlemsstaten stiller krav om en sådan dataind-

samling og datadeling. Hvis medlemsstaten stiller krav herom, er medlemsstaten samtidig for-

pligtiget til at udvikle og vedligeholde en registreringsordning til udstedelse af et udlejningsnum-

mer til udlejere, samt til at udvikle og vedligeholde et nationalt digitalt kontaktpunkt.

Nedenstående uddybning af forordningsudkastets elementer gælder derfor alene, når medlems-

staten stiller krav om indsamling og deling af data om korttidsudlejning i et eller flere fysiske

områder i medlemsstaten.

Definition af korttidsudlejning og onlineplatforme

Forslagets definition af korttidsudlejning omfatter erhvervsmæssig såvel som ikke-erhvervs-

mæssig udlejning af møbleret ejendom mod vederlag til ferie- og fritidsformål m.v., herunder

udlejning af værelser i udlejers egen helårsbolig, udlejers fulde helårsbolig og udlejers sekun-

dære bolig (sommerhus, feriebolig, flexbolig m.v.). Definitionen kan også omfatte udlejning af

en eller flere ejendomme opkøbt og udlejet i investeringsøjemed. Forordningen forudsætter, at

korttidsudlejning er begrænset til et vist antal dage pr. år, med henvisning til nærmere fastlæg-

gelse i medlemsstaternes nationale lovgivning.

Forordningen finder ikke anvendelse for hoteller og lignende turismefaciliteter eller for campe-

ring og lignende afgrænsede arealer til udlejning, da disse ifølge Kommissionen ikke påvirker bo-

ligmarkedet i samme omfang som korttidsudlejningsfaciliteter.

Udstedelse af udlejningsnumre

I forordningsudkastet foreslås, at udlejere forud for udlejning af en eller flere enheder skal regi-

strere sig med oplysninger til identificering af konkrete udlejningsenheder via en digital regi-

streringsordning udviklet af medlemsstaten. Udlejer skal i den forbindelse angive, om der er tale

om udlejning af hus, lejlighed, værelse eller andet. Det skal derudover fremgå af registreringsop-

lysningerne, om den udlejede enhed udgør udlejerens egen bopæl, eller om det er en sekundær

bolig (feriebolig, sommerhus, flexbolig m.v.). Udlejer skal tilsvarende oplyse kapaciteten (maks.

antal gæster) af udlejningsenheden. Medlemsstaten kan stille krav om registrering af yderligere

oplysninger, for eksempel om brand og sikkerhed, hvis der er fastsat regler herom i national lov-

givning.

Medlemsstaten skal udvikle og vedligeholde en registreringsordning til brug for den automatiske

tildeling af et unikt udlejningsnummer for hver udlejningsenhed, som en udlejer måtte registrere.

Medlemsstaten skal sikre, at udlejere med flere udlejningsenheder beliggende i samme medlems-

stat skal kunne genanvende relevante registreringsoplysninger i forbindelse med registrering af

disse enheder.

Udlejer er forpligtet til at videregive registreringsnummeret til den onlineplatform, som vedkom-

mende udlejer enheden fra. Udlejningsnummeret skal fremgå for hver webadresse til annoncen

for udlejningsenheden, ligesom nummeret skal oplyses til enhver, som lejer enheden.

Medlemsstater skal ifølge udkastet føre en liste over udstedte udlejningsnumre.

Dataindsamling og datadeling via nationalt digitalt kontaktpunkt

I forordningsudkastet foreslås, at onlineplatforme skal designe og organisere deres platform på

en sådan måde, at udlejere kan udstille udlejningsnummeret for enheden på webadressen til ud-

lejningsannoncen.

Onlineplatforme, som udlejer enheder beliggende i områder, der er omfattet af kravet om regi-

streringspligt, skal indsamle oplysninger om aktivitetsdata (blandt andet oplysninger om antal

dage udlejet) for de udlejede enheder. Disse oplysninger skal sammen med registreringsnumme-

ret og webadressen for udlejningsannoncen automatisk videredeles til den ansvarlige myndighed

gennem et digitalt kontaktpunkt. Videredelingen skal ske på månedsbasis.

Onlineplatforme med færre end 2500 udlejere pr. måned

er alene forpligtet til at foretage vide-

redelingen af oplysningerne kvartalsvis. Videredelingen kan ske automatisk såvel som manuelt

via et digitalt kontaktpunkt.

Små og mellemstore virksomheder defineret i ”Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikro-

virksomheder, små og mellemstore virksomheder”.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32003H0361

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater, som indsamler oplysninger om udlejningsakti-

vitet ved korttidsudlejning, bliver forpligtet til at udvikle et nationalt digitalt kontaktpunkt. Op-

lysningerne videredelt gennem det digitale kontaktpunkt kan både anvendes til håndhævelse af

forordningsudkastets bestemmelser og udformning af ny lovgivning på området for korttidsud-

lejning i medlemsstaterne. Det er imidlertid uklart, om det er hensigten, at oplysningerne ikke i

øvrigt skal kunne anvendes til retshåndhævelsesformål eller skatte- og toldformål. Medlemsstater

skal føre en liste over de ansvarlige myndigheder, som har adgang til oplysningerne i det digitale

kontaktpunkt i de registreringspåkrævede områder. Medlemsstater skal derudover offentliggøre

en liste over de områder, hvor registreringskravene gælder.

Kontrol med udlejningsnumre

I forordningsudkastet foreslås, at onlineplatformene forpligtes til at føre løbende stikprøvekon-

trol med, om udlejer har foretaget registreringsprocessen og anført udlejningsnummeret på we-

badressen for udlejningsannoncen, hvis dette er påkrævet i området, hvor udlejningsenheden er

beliggende. Medlemsstaten skal sikre, at en sådan stikprøvekontrol kan finde sted gennem det

nationale digitale kontaktpunkt, for eksempel automatisk ved hjælp af en applikationsprogram-

meringsgrænseflade.

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater med hjemmel i national lovgivning skal kunne

kræve, at onlineplatforme fjerner udlejningsenheder fra deres platform, hvis enheden udlejes

uden gyldigt udlejningsnummer.

I medfør af forordningsudkastet skal medlemsstaterne sikre, at de informationer, som angives af

udlejer i registreringsprocessen, er korrekte, og de kan tilsvarende udelukke udlejningsnumre ved

fejl, mangler eller andre uoverensstemmelser. Forud for eventuel udelukkelse af udlejningsnumre

skal der imidlertid foretages en partshøring samt varsling om, at pågældende udlejningsnummer

vil blive udelukket, såfremt udlejer ikke opfylder en række krav defineret af den ansvarlige myn-

dighed.

I forordningsudkastet foreslås i den forbindelse også, at medlemsstaterne skal vedtage national

lovgivning om straf i forbindelse med overtrædelse af forordningens bestemmelser.

EU-koordinering, statistik, evaluering og ikrafttrædelse

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater udpeger en national koordinator, som skal

agere kontaktpunkt for det nationale digitale kontaktpunkt, og tilsvarende deltage i en nedsat

koordinationsgruppe på Kommissions-niveau.

Forordningsudkastet muliggør, at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fast-

sætter fælles tekniske specifikationer og procedurer for de nationale digitale kontaktpunkter og

udvekslingen af data, blandt andet med hensyn til registreringsnumrenes opbygning.

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstaten skal kunne videregive oplysninger om udlej-

ningsaktivitet (uden persondata) til forskningsformål i overensstemmelse med national lovgiv-

ning. Dertil følger en forpligtelse til hver måned at videregive data om udlejningsaktivitet (uden

persondata) opdelt efter nationale, regionale og kommunale områder til nationale statistik-kon-

torer samt EUROSTAT.

I medfør af forordningsudkastet skal medlemsstater løbende monitorere og hvert andet år ind-

rapportere til Kommissionen om erfaringerne med de rammer, som forordningsudkastet fastsæt-

ter. Derudover foreslås i udkastet, at der gennemføres en evaluering af implementeringen af for-

ordningens rammer i medlemsstaterne, som forventes gennemført fem år efter forordningen træ-

der i kraft.

Kommissionen fastsætter i udkastet, at forordningens regler skal anvendes fra den dato, der sva-

rer til 24 måneder efter, at forordningen er trådt i kraft.

Snitflader til anden EU-lovgivning

Forslaget indeholder mulige snitflader til anden EU-lovgivning, herunder blandt andet DAC7

og forordning om digitale tjenester

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) med-

lovgiver. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen udtalelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet (subsidiaritet). Kommissio-

nen bemærker, at forordningens hovedformål om at etablere en harmoniseret ramme for data-

indsamling gennem registrering og datadeling ikke kan løses nationalt af de enkelte medlemssta-

ter. Med en fælles EU-regulering kan offentlige myndigheder indsamle valide data om korttids-

udlejning, og onlineplatformene vil opleve større gennemsigtighed og standardisering i forhold

til myndighedernes anmodninger om at udlevere data.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Nedenfor beskrives relevant national lovgivning på området for korttidsudlejning.

Sommerhusloven

Folketinget indførte i 2019 et udlejningsloft for udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og

fritidsformål m.v. i sommerhusloven

. Udlejningsloftet er fastsat til 70 dage pr. kalenderår, når

udlejningen formidles af en onlineplatform, som automatisk indberetter lejeindtægterne til skat-

temyndighederne, og 30 dage pr. kalenderår for udlejning uden automatisk indberetning.

Udlejning af øvrig fast ejendom m.v.

(feriebolig, flexbolig, enkelte værelser i helårsbolig m.v.) er

omfattet af sommerhuslovens sædvanlige krav om forudgående tilladelse til at foretage erhvervs-

mæssig udlejning til ferie- og fritidsformål m.v., jf. sommerhuslovens § 1. Tilladelsespraksis er

restriktiv og meddeles alene i særligt afgrænsede tilfælde.

Bolig- og Planstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af sommerhuslovens regler, og det påhviler

derfor styrelsen at fremskaffe eller foranledige, at andre fremskaffer de fornødne oplysninger til

at afgøre en sag korrekt. Styrelsen har i dag begrænset adgang til oplysninger om udlejeres udlej-

ningsaktivet, da det er frivilligt for både udlejere og udlejningsplaforme, om de ønsker at videre-

give disse oplysninger til myndighederne. Da der således som udgangspunkt ikke er adgang til

oplysning om udlejningsaktiviteten (opgjort i antal dage), indhentes der i stedet oplysninger om

lejeindtægter optjent ved udlejning af ejendommen hos Skatteforvaltningen, som dog kun i få

sager giver tilstrækkelig dokumentation til at afgøre sagerne.

Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet, som har udvidet EU's ramme for automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennem-

sigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester.

Lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 3.

juli 2013 med senere ændringer (sommerhusloven)

Samme definition af ’’m.v.’’ som i forordningsudkastet. Udlejningen vedrører ikke alene turismeaktiviteter og feriefri-

tidsformål, men inkluderer også korttidsudlejning til forretningsrejse eller studie, som i udstrækning og længde kan

sidestilles med ferie- og fritidsformål.

Hovedformålet med sommerhusloven er at hindre et øget pres på landets rekreative arealer og at

forhindre omgåelse af erhvervelseslovens

begrænsninger i mulighederne for at købe sommerhus

m.v. i Danmark. Sommerhusloven er således en del af den såkaldte værnslovgivning og skal

medvirke til at sikre, at Danmark i overensstemmelse med sommerhusprotokollen

fortsat kan

opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger.

Lov om boligforhold

I lov om boligforhold

findes regler med krav om, at boliger anvendes til helårsbeboelse. Reglerne

administreres af kommunalbestyrelsen.

Skatteindberetningsloven

kan ligeledes være relevant i forhold til forordningsudkastets anven-

delsesområde.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre behov for at ændre en række love og bekendtgørelser, lige-

som der kan opstå behov for at udstede nye love og bekendtgørelser.

Bolig- og Planstyrelsen, som fører tilsyn efter sommerhusloven, anmoder efter gældende praksis

om oplysninger om udlejningsomfang fra udlejningsplatforme, som de på frivillig basis kan vælge

at udlevere til styrelsen. Såfremt Danmark ikke vælger at stille krav om dataindsamling og data-

deling og dermed undlader at opfylde dertilhørende forpligtelser til udvikling og vedligehold af

national IT-infrastruktur i medfør af forordningen, vil styrelsen fremover blive afskåret fra mu-

ligheden for at anmode om disse oplysninger. Dette vil således resultere i, at den administrative

praksis efter sommerhusloven skal ændres.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle lovgivnings-

mæssige og administrative konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forordningsudkastet vurderes ikke i sig selv at føre til væsentlige samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forordningsforslaget vil medføre økonomiske omkostninger for onlineplatfor-

mene. I forordningsudkastet stilles krav om, at onlineplatforme med flere end 2500 månedlige

udlejere foretager automatisk delingen af oplysningerne, mens onlineplatforme med færre end

2500 månedlige udlejere frit kan vælge, om deling af oplysningerne sker manuelt eller automatisk

gennem det digitale kontaktpunkt.

For onlineplatforme med flere end 2500 månedlige udlejere forventer Kommissionen en økono-

misk ”engangsomkostning” på cirka 30.000 euro, svarende til cirka 225.000 DKK for hver onli-

neplatforms udvikling og opkobling af platformenes IT-infrastruktur til et nationalt digitalt kon-

taktpunkt. Kommissionen vurderer dertil, at de årlige omkostninger for onlineplatformenes ved-

ligeholdelse af IT-infrastrukturen anslås til 36.000 euro, svarende til cirka 270.000 DKK. For de

mindre onlineplatforme, som er omfattet af mindre stringente indberetningsforpligtelser, anslår

Kommissionen, at omkostningerne vil udgøre 2.400 euro årligt, svarende til cirka 18.000 DKK.

Lov om erhvervelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2014 (erhvervelsesloven). Erhvervelses-

loven hører under Justitsministeriets ressort.

Protokol (nr. 32) om ejendomserhvervelse i Danmark

Lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold

Skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021 med senere ændringer

Det er den overordnede vurdering, at onlineplatforme, der formidler udlejningsenheder i Dan-

mark, generelt kan forvente at skulle anvende flere ressourcer til indsamling og videredeling af

oplysningerne, da danske myndigheder hidtil har anmodet om disse oplysninger i et begrænset

omfang. Det skyldes, at det for så vidt angår tilsynet efter sommerhusloven er frivilligt for online-

platformene, om de på myndighedernes anmodning ønsker at udlevere udlejningsdata. Online-

platformene har hidtil været tilbageholdende med videredeling af oplysningerne til myndighe-

derne.

Regeringen er derudover opmærksom på, at en del af de onlineplatforme, som vil blive omfattet

af forordnings forpligtelser efter forventet vedtagelse, i løbet af de seneste år også er blevet pålagt

at forholde sig til to nye indberetningssystemer/indberetningsformater på skatteområdet, hen-

holdsvis den deleøkonomiske indberetningsløsning, DEL (2021) og implementering af DAC7

(2023).

Det forventes derudover, at forordningsforslaget vil medføre administrative konsekvenser for den

enkelte udlejer i forbindelse med registreringsprocessen og dermed udstedelsen af det registre-

ringsnummer, som er en forudsætning for at udleje.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle udgifter til oprettelsen og driften af et nationalt

digitalt kontaktpunkt, såfremt der fra dansk side tilvælges at indsamle oplysninger om udlejnin-

gen. Det skyldes, at forslaget medfører, at de enkelte medlemsstater, som indsamler eller forven-

ter at påbegynde indsamling af oplysninger om udlejningsaktiviteter fra onlineplatformene skal

udvikle og vedligeholde et nationalt digitalt kontaktpunkt og en national digital registreringsord-

ning til udstedelse af udlejningsnumre senest 24 måneder efter, at forordningen er trådt i kraft.

Regeringen er i gang med at undersøge de statsfinansielle omkostninger nærmere, herunder om

omkostningerne er i overensstemmelse med Kommissionens beregninger, som for hver medlems-

stat er opgjort til cirka tre millioner euro, svarende til cirka 22 millioner DKK, for udviklingsom-

kostningerne og 96.000 euro, svarende til cirka 700.000 DKK, i årlige driftsomkostninger. Der-

udover undersøges mulighederne for at genanvende eksisterende IT-infrastruktur, som ifølge

Kommissionens beregninger ville kunne medføre en besparelse på cirka 30 %.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de be-

rørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau

Det forventes, at forordningsforslaget vil styrke tilliden til udlejningsmarkedet for både udlejer

og gæster (lejere), da forordningen blandt andet forventes at ville medvirke til en reduktion af

ulovlige udlejningsenheder, give myndighederne mulighed for at regulere udlejningsforhold gen-

nem national lovgivning og eventuelt etablere kontrol over turismeudviklingen i bestemte områ-

der.

Det er derudover forventningen, at forslaget vil styrke myndighedernes muligheder for at påvirke

aftrykket fra korttidsudlejning ved eksempelvis at anvende de indsamlede oplysninger om udlej-

ningsaktiviteter til at vedtage grønne og bæredygtige politiker.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Erhvervsministeriets Specialudvalg for konkurrenceevne, vækst og

forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 21. november 2022. Der er indkommet hø-

ringssvar fra Dansk Erhverv, BL – Danmarks Almene Boliger og Feriehusudlejernes Branchefor-

ening.

Dansk Erhverv hilser det helt overordnet med stor glæde velkomment, at onlinetjenester skal dele

data med myndighederne, hvilket Dansk Erhverv længe har ønsket set i lyset af, at der i 2019 blev

indført et udlejningsloft på 70-100 dage på korttidsudlejning af private boliger. Da udlejning af

værelser ikke er inkluderet i udlejningsloftet, mener Dansk Erhverv, at kontrolopgaven nærmest

er umulig, da myndighederne ikke har adgang til data. Onlinetjenester er dog i besiddelse af disse

data, der vil kunne skabe transparens i forhold til, om der sker systematisk erhvervsmæssig ud-

lejning af lejligheder.

For så vidt angår feriehusudlejning, påpeger Dansk Erhverv, at der i Danmark er rapporterings-

krav for danske feriehusbureauer til blandt andet SKAT. Dansk Erhverv efterspørger dog en tyde-

lig afgrænsning af, hvilken type virksomhed, herunder feriehusudlejningsbureauer, der er omfat-

tet af forslaget.

Feriehusudlejernes Brancheforening oplyser, at de danske feriehusbureauer årligt indberetter de

enkelte feriehuses lejeindtægter, til skattemyndighederne. Endvidere indberetter de på frivillig

basis til Danmarks Statistik, hvilket betyder, at de danske feriehusbureauer indberetter mere sta-

tistik og data end andre overnatningsformer gør. Foreningen ønsker, at der fremover alene skal

indrapporteres data ét sted, hvilket ifølge dem bør være Danmarks Statistik, der derefter sørger

for udveksling af statistik og data til et centralt sted, for eksempel EUROSTAT.

Ferieudlejernes Brancheforening finder det uklart, hvorvidt feriehusbureauer er undtaget for

Kommissionens forslag og foreslår en tydeliggørelse heraf.

BL – Danmarks Almene Boliger (BL) konstaterer, at kortidsudlejning gennem udlejningstjenester

de senere år er blevet særdeles udbredt og foreslår, at bygningsejerne bliver tænkt ind i datade-

lingen og får besked, når deres beboelsesejendomme anvendes til kortidsudlejning. Når en lejer

korttidsfremlejer sin bolig, sker det oftest uden aftale med udlejer, og dermed i strid med lejeloven

og almenlejeloven. Det er dog vanskeligt for udlejer at dokumentere forholdene og sanktionere

lejers ulovlige fremleje.

Med henblik på gennemsigtighed med udbredelsen af udlejning gennem onlineplatforme, finder

BL det hensigtsmæssigt, at Kommissionens forslag bidrager til en standardiseret og effektiv da-

taopsamling, hvilket kan danne grundlag for effektiv håndhævelse af regler og retningslinjer. Det

er dog vigtigt, at der sker en opfølgning for at vurdere kvaliteten af de foreslåede registreringer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes at møde støtte fra en bred kreds af medlemsstater. Mange medlemsstater er

dog stadig i en proces med at vurdere forslagets tekniske og juridiske detaljer nærmere.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder udkast til forordning om dataindsamling og datadeling for korttidsudlejning

velkomment. Det har i mange år været en udfordring for danske myndigheder at opnå adgang til

systematiske og konsistente data om udlejningsaktivitet fra onlineplatforme med henblik på

håndhævelse af national lovgivning om korttidsudlejning. Regeringen støtter derfor overordnet

set Kommissionens målsætning om et velfungerende indre marked for korttidsudlejning med

strømlinet og transparent dataindsamling og datadeling. Regeringen finder det endvidere posi-

tivt, at Kommissionen har haft væsentligt fokus på, at forordningsudkastet alene vedrører kort-

tidsudlejningen af helårsboliger og sekundære boliger, og at udkastet ikke berører de nationale

kompetencer omkring byplanlægning eller anden national lovgivning. Regeringen finder det til-

svarende positivt, at de forpligtelser til udvikling af nationale IT-systemer til registreringsproces-

sen og indsamling og videredeling af data, som forordningsudkastet foreslår, udelukkende vil

gælde i medlemsstater, som vælger at stille krav om udlejningsplatformes indsamling og videre-

deling af oplysninger om udlejningsaktiviteter til myndighederne. Med udkastet ser regeringen

grund til optimisme for udsigten til, at det indre marked for korttidsudlejning kan blive mere

velfungerende.

Krav ved indsamling og deling af data om korttidsudlejning

Harmonisering af reglerne for datadeling er væsentlig i forhold til at sikre bæredygtig korttids-

udlejning i turismesektoren på det indre marked.

Regeringen er som udgangspunkt positivt stemt for udsigten til, at der indføres en række krav og

betingelser i forbindelse med udlejeres mulighed for at udleje enheder via onlineplatforme. Re-

geringen finder, at sådanne krav vil sikre, at nationale myndigheder kan identificere udlejere og

typen af udlejningsenhed (værelse/hel bolig og primær bolig/sekundær bolig) og få adgang til

oplysninger om udlejningsaktivitet, herunder antal udlejede dage, i forbindelse med håndhævelse

af nationale regler om korttidsudlejning, såfremt det er relevant.

Regeringen er opmærksom på, at korttidsudlejning i Danmark er reguleret med sommerhuslo-

vens regler, som gælder for udlejning af al fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v., uanset om

ejendommen er beliggende i byzone, landzone eller sommerhusområder. Den stedsspecifikke

fleksibilitet i forhold til registreringspligt, dataindsamling og datadeling, som forslaget ramme-

sætter, forventes dermed ikke finde anvendelse i Danmark, da den nationale lovgivning om kort-

tidsudlejning som beskrevet gælder hele landet.

Definition af korttidsudlejning og onlineplatforme

Regeringen støtter Kommissionens definition af korttidsudlejning og bakker op om, at forord-

ningens anvendelsesområde dækker bredt for både værelser og helårsboliger uanset om udlejer

har bopæl på ejendommen, eller om ejendommen fungerer som udlejers sekundære bolig. Rege-

ringen finder denne brede afgrænsning positiv, da afgrænsningen findes at være i overensstem-

melse med de danske regler for korttidsudlejning til ferie- og fritidsformål m.v. (sommerhuslo-

ven).

Regeringen er i udgangspunktet positivt stemt for, at forordningsudkastet anvender samme defi-

nitionen af onlineplatforme, som hidtil defineret i EU’s forordning om digitale tjenester

, da det

vurderes at medføre, at onlineplatforme, der formidler udlejningsenheder i Danmark generelt set

er omfattet af forordningsudkastet. Regeringen er imidlertid også opmærksom på, at flere bran-

cheorganisationer har givet udtryk for, at de ikke mener, at forordningsudkastet tydeligt define-

rer, hvilke onlineplatforme er omfattet af forordningsudkastet. Regeringen har af den årsag rettet

henvendelse til Kommissionen, som har bekræftet, at onlineplatforme, der formidler udlejnings-

enheder i Danmark, generelt set er omfattet af forordningsudkastet.

Udstedelse af udlejningsnumre

Regeringen finder det positivt, at forordningsudkastet sikrer, at udlejere fremadrettet ikke risi-

kerer at blive mødt med forskelligrettede oplysningskrav og anmodninger om udlejningsaktivi-

teter fra myndigheder på tværs af kommuner og staten i forbindelse med myndighedshåndhæ-

velse.

Regeringen støtter ligeledes Kommissionens intention om, at der udvikles en ”best practice” for

udvikling og implementering af registreringsproceduren (udstedelsen af udlejningsnumre) og det

nationale digitale kontaktpunkt på tværs af medlemsstaterne, således at værdifulde erfaringer

herom deles.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2022/2065/EU af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjene-

ster og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester)

Dataindsamling og datadeling via et nationalt digitalt kontaktpunkt

Regeringen støtter en transparent dataindsamling og datadeling mellem onlineplatformene og

medlemsstaterne. Regeringen finder det endvidere positivt, at der sigtes mod en vis grad af flek-

sibilitet inden for forordningens rammer, herunder at de enkelte medlemsstater kan tilpasse re-

gistreringsprocessen til eventuel national lovgivning, for eksempel til yderligere registrerings-

krav for så vidt angår eksempelvis brand- og sikkerhedsforhold.

Regeringen er desuden særlig optaget af, at den enkelte medlemsstat selv skal kunne beslutte,

hvordan IT-infrastrukturen i medfør af forordningen skal udformes og understøttes.

Regeringen finder det positivt, at forordningsudkastet åbner mulighed for, at oplysningerne vide-

redelt gennem et digitalt kontaktpunkt både kan anvendes af myndighederne til håndhævelse af

forordningens bestemmelser og udformning af ny lovgivning om korttidsudlejning i medlemssta-

terne. Regeringen finder imidlertid, at det er uklart, om det er hensigten at afskære videredeling

af oplysninger til myndighedsbrug uden for korttidsudlejningsområdet, herunder blandt andet til

håndhævelse af skatte- og straffelovgivningen. Regeringen finder det centralt, at nødvendig vide-

redeling af oplysninger på tværs af forvaltningsområder kan ske inden for forordningens rammer,

og har derfor rettet henvendelse til Kommissionen med henblik på at sikre, at forordningsudka-

stet muliggør en sådan videredeling mellem myndighederne på forskellige lovgivningsområder.

Regeringen finder det endvidere positivt, at oplysninger indhentet gennem det nationale digitale

kontaktpunkt vil være med til at styrke Bolig- og Planstyrelsens mulighed for at føre et effektivt

og tilstrækkeligt tilsyn med overholdelsen af sommerhuslovens regler. Årsagen herfor er, at op-

lysninger om, hvorvidt der er tale om udlejning af hele eller dele af en ejendom, enhedens status

som udlejers primære eller sekundære bolig og oplysningen om udlejningsomfang indberettet

gennem et nationalt digitalt kontaktpunkt, vil kunne indgå i den samlede konkrete vurdering af,

om en udlejning sker i overensstemmelse med sommerhuslovens regler. Disse oplysninger er i

dag tilgængelige for styrelsen i begrænset omfang, da det er frivilligt for udlejere og udlejnings-

platforme, om de ønsker at videredele oplysninger herom, hvilket i mange sager begrænser sty-

relsen mulighed for at oplyse sagen tilstrækkeligt forud for, at afgørelsen træffes.

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Konservativ Folkeparti) tilkendegav under

udvalgsbehandlingen af lovforslaget i forbindelse med indførelsen af reglerne om udlejningsloftet

i 2019

, at

”Det havde været ønskeligt, at antal udlejningsdage også blev indberettet [til myn-

dighederne, red.], men vi arbejder fortsat på i regeringen at sikre, at tilsynsmyndigheden for

eksempel på baggrund af en konkret forespørgsel kan få oplyst antal udlejningsdage hos for-

midleren.”.

Regeringen finder, at de forpligtelser, som indføres med forordningsudkastet synes at imøde-

komme den daværende regerings ønske om bedre rammer for datadeling, som den daværende

regering gav udtryk for i forbindelse med ovennævnte udvalgsbehandling.

Snitflader til boliglovgivning i Danmark

Regeringen finder det generelt positivt, hvis kommunernes tilsynsmuligheder i medfør af lov om

boligforhold styrkes gennem de i forordningsudkastets foreslåede initiativer for datasamling og

datadeling.

Kontrol med udlejningsnumre

Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal fastsætte national lov-

Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 188 stillet af udvalget den 28. marts 2019.

givning til sikring af håndhævelsen af forordningens rammer for onlineplatformenes dataind-

samling og datadeling, og medlemsstaterne gennem national lovgivning skal kunne pålægge on-

lineplatformene at fjerne udlejningslinks uden gyldige udlejningsnumre.

Snitflader til anden EU-lovgivning

Regeringen har ved henvendelse til Kommissionen efterspurgt at få afdækket forordningsudka-

stets forhold til DAC7 (skatteområdet), herunder særligt om de rammer fastsat i forordningen i

forhold til dataindsamling og datadeling, vil blive påvirket af den datadeling mellem onlineplat-

forme og skattemyndighederne i medlemsstaterne, som sker som følge af medlemsstaternes im-

plementering af DAC7. Kommissionen har i deres besvarelse oplyst, at kravene fastsat i DAC7

vedrørende indberetning fra onlineplatformene til skattemyndighederne ikke har indflydelse på

de forpligtelser, som opstilles i forordningsudkastet.

Regeringen er desuden særlig opmærksom på, at det i forbindelse med de kommende forhand-

linger blandt andet skal sikres, at forordningens anvendelsesområde er i overensstemmelse med

reglerne fastsat på skatteområdet i medfør af DAC7.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.