ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Notat om Kommissionens delegeret forordning om supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 228
Offentligt

25. juli 2023

TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

…/… af

27.6.2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2020/852, som fastsætter de tekniske screeningskrite-

rier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivi-

tet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse

og beskyttelse af vand- og havressourcer, til omstillingen til en cirku-

lær økonomi, til forebyggelse og bekæmpelse af forurening eller til be-

skyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer og til be-

stemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de

andre miljømål, og om ændring af delegeret forordning (EU)

2021/2178 for så vidt angår offentliggørelse af specifikke oplysninger

om disse økonomiske aktiviteter

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 27. juni 2023 en delegeret forordning, som sup-

plerer en eksisterende forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en

ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen).

Den nye delegerede retsakt finder anvendelse fra den 1. januar 2024, med-

mindre Rådet og Europa-Parlamentet gør indsigelse mod retsakten senest

28. oktober 2023 (med mulighed for 2 måneders forlængelse).

Taksonomiforordningen etablerer et klassifikationssystem, en såkaldt tak-

sonomi, for bæredygtige økonomiske aktiviteter, for at bestemme, om en

investering kan anerkendes som miljømæssig bæredygtig.

Kommissionen bemyndiges i taksonomiforordningen til at vedtage delege-

rede retsakter med tekniske screeningskriterier. De tekniske screeningskri-

terier skal fastsætte, hvilke økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt

til et af seks fastlagte miljømål, uden at gøre væsentlig skade på ét eller

flere af de øvrige miljømål. De tekniske screeningskriterier fastlægges med

udgangspunkt i krav fastlagt i taksonomiforordningen.

Kommissionens nye delegerede forordning fastlægger tekniske screenings-

kriterier fsva. fire af de seks miljømål, der endnu ikke er fastlagt kriterier

for. Det drejer sig om bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og

havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæm-

pelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og

økosystemer.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Notat om Kommissionens delegeret forordning om supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, fra erhvervsministeren

2/13

Den delegerede forordning prioriterer økonomiske aktiviteter og sektorer,

der er identificeret som havende det største potentiale for at bidrage væ-

sentligt til et eller flere af de fire miljømål, og for hvilke det har været

muligt at fastsætte tekniske screeningkriterier på nuværende tidspunkt. Der

fastsættes på den baggrund tekniske screeningkriterier for 35 økonomiske

aktiviteter i 10 sektorer. Der fastsættes ikke tekniske screeningkriterier for

sektorer som landbrug, skovbrug og fiskeri samt visse produktionsaktivite-

ter, da disse ikke har været mulige at færdiggøre uden at forsinke proces-

sen. Screeningskriterier for de resterende økonomiske aktiviteter og sekto-

rer vil blive offentliggjort i en senere delegeret retsakt. Herudover er rap-

porteringsforpligtelserne for de nytilkomne økonomiske aktiviteter klarlagt

i den delegerede forordning om virksomheders rapporteringsforpligtelser

under taksonomiforordningen.

I forlængelse af den delegerede forordning har Kommissionen foretaget

komplementære ændringer i to gældende delegerede forordninger til tak-

sonomiforordningen, der har fastlagt tekniske screeningkriterier fsva. de

to resterende miljømål. Den delegerede forordning, der fastlægger tekni-

ske screeningkriterier fsva. miljømålene om hhv. modvirkning af og tilpas-

ning til klimaændringer, er således blevet udvidet med økonomiske aktivi-

teter inden for produktions- og transportsektorerne.

Den delegerede forordning kan have indirekte positive miljømæssige kon-

sekvenser. Forordningens formål er således at fremme miljømæssig bære-

dygtighed i projekter og investeringsfonde ved at give øget klarhed over,

hvad der kan anerkendes som en miljømæssigt bæredygtig investering.

Regeringen finder, at den delegerede retsakt er en vigtig del af arbejdet

med at udvikle et EU-klassifikationssystem for miljømæssigt bæredygtige

investeringer ved at etablere klare kriterier for økonomiske aktiviteter, som

bidrager væsentligt til mere bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand-

og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og be-

kæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet

og økosystemer. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod

den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende no-

tat lægge dette til grund.

2. Baggrund

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i juni 2020 forordning (EU) 2020/852

om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (tak-

sonomiforordningen). Taksonomiforordningen etablerer et klassifikations-

system, en såkaldt taksonomi, for bæredygtige økonomiske aktiviteter, for

at bestemme, om en investering er bæredygtig.

For at kunne blive klassificeret som bæredygtig skal en økonomisk aktivi-

tet bidrage væsentligt til mindst ét af følgende seks miljømål:

1) Modvirkning af klimaændringer

2) Tilpasning til klimaforandringer

3/13

Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

Omstilling til en cirkulær økonomi

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

En økonomisk aktivitet må samtidig ikke gøre væsentlig skade på nogle af

miljømålene. Endelig skal aktiviteten udøves i overensstemmelse med en

række minimumsgarantier, som omfatter OECD's retningslinjer for multi-

nationale selskaber og FN's vejledende principper om erhvervslivet og

menneskerettigheder, herunder grundlæggende principper og rettigheder

fastsat i regi af Den Internationale Arbejdsorganisation og i de internatio-

nale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter. Endelig skal den

økonomiske aktivitet opfylde de tekniske screeningskriterier.

Økonomiske aktiviteter kan klassificeres som bidragende væsentligt til et

miljømål, enten hvis 1) aktiviteten i sig selv bidrager væsentligt til miljø-

målet, 2) aktiviteten gør det muligt for andre aktiviteter at yde et væsentligt

bidrag (såkaldt mulighedsskabende aktiviteter) eller 3) aktiviteten er en så-

kaldt omstillingsaktivitet.

Kommissionen skal vedtage delegerede retsakter med tekniske screenings-

kriterier for, hvordan specifikke økonomiske aktiviteter kvalificeres som

bidragende væsentligt til miljømålene på baggrund af krav fastlagt i takso-

nomiforordningen. De tekniske screeningskriterier for miljømålene

bære-

dygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til

en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt be-

skyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

skulle ifølge tak-

sonomiforordningen have været vedtaget senest den 31. december 2021,

men Kommissionens arbejde er blevet forsinket.

De tekniske screeningskriterier skal revurderes regelmæssigt på baggrund

af den videnskabelige og teknologiske udvikling.

Med taksonomiforordningen blev der oprettet dels en platform for bære-

dygtig finansiering sammensat af relevante eksperter og interessenter og

dels en medlemsstatsekspertgruppe vedrørende bæredygtig finansiering,

som bl.a. rådgiver Kommissionen om de tekniske screeningskriterier.

Der er ikke krav om, at virksomheders økonomiske aktiviteter skal efter-

leve de tekniske screeningskriterier, men taksonomiforordningen indehol-

der visse rapporteringsforpligtelser. For

visse af de såkaldte ”fuldt

bære-

dygtige”

og ”delvist bæredygtige”

finansielle produkter har finansielle

Omstillingsaktiviteter vedrører kun miljømålet modvirkning af klimaændringer. Omstil-

lingsaktiviteter omfatter aktiviteter, som endnu ikke kan erstattes af teknologisk og øko-

nomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men som understøtter omstillingen til en

klimaneutral økonomi. Omstillingsaktiviteter skal have drivhusgasemissioner svarende til

de bedste resultater i sektoren, skal ikke hindre lavemissionsalternativer og ikke føre til

fastlåsning af kulstofintensive aktiver. Omstillingsaktiviteter skal revurderes mindst hvert

tredje år.

4/13

markedsdeltagere fra 1. januar 2022 bl.a. skullet oplyse, hvordan og i hvil-

ket omfang de underliggende investeringer er i økonomiske aktiviteter, der

kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige. Herudover har virksomheder

omfattet af direktiv 2013/34/EU om ikke-finansiel rapportering (NFRD)

fra 1. januar 2022 skullet rapportere om, hvordan og i hvilket omfang virk-

somhedens økonomiske aktiviteter kvalificeres som miljømæssigt bære-

dygtige.

Platformen for bæredygtig finansiering offentliggjorde den 30. marts 2022

en rapport med anbefalinger til udformningen af de tekniske screenings-

kriterier for miljømålene bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og

havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og be-

kæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet

og økosystemer.

Platformen offentliggjorde desuden en supplerende rap-

port med yderligere anbefalinger den 28. november 2022.

Kommissionen vedtog og offentliggjorde den 13. juni 2023 en delegeret

forordning, der supplerer taksonomiforordningen fsva. tekniske scree-

ningskriterier for bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og hav-

ressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæm-

pelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og

økosystemer. Den delegerede retsakt finder anvendelse fra den 1. januar

2024.

Europa-Parlamentet (med simpelt flertal) og Rådet (med kvalificeret fler-

tal) har mulighed for at gøre indsigelse mod den delegerede retsakts ikraft-

trædelse senest den 28. oktober 2023 med mulighed for 2 måneders for-

længelse.

3. Formål og indhold

Den delegerede forordning fastlægger tekniske screeningskriterier med be-

tingelser for, hvornår økonomiske aktiviteter kvalificeres som bidragende

væsentligt til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havres-

sourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse

af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosy-

stemer, og for, hvornår disse aktiviteter ikke gør væsentlig skade på de øv-

rige miljømål i taksonomiforordningen.

Det bemærkes, at NFRD bliver revideret. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv

2004/109/EF, direktiv 2006/34/EU og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomhe-

ders bæredygtighedsrapportering (CSRD) blev offentliggjort i EU-Tidende den 16. de-

cember 2022. Direktivet er en revision og udvidelse af de nuværende regler i NFRD om

ikke-finansiel rapportering

Rapporten er tilgængelig her: https://finance.ec.europa.eu/system/files/2022-04/220330-

sustainable-finance-platform-finance-report-remaining-environmental-objectives-ta-

xonomy_en.pdf

Rapporten er tilgængelig her: https://finance.ec.europa.eu/system/files/2022-11/221128-

sustainable-finance-platform-technical-working-group_en.pdf

5/13

Kommissionen har udskudt vedtagelsen af tekniske screeningskriterier for

sektorer som landbrug, skovbrug og fiskeri samt visser produktionsaktivi-

teter, da det ikke har været muligt at færdiggøre udarbejdelsen af disse

uden yderligere forsinkelse.

Kommissionen har desuden foretaget komplementære ændringer i to gæl-

dende delegerede forordninger til taksonomiforordningen i forlængelse af

den nye delegerede forordning. Der er tale om en udvidelse af den gæl-

dende delegerede forordning for miljømålene om hhv. modvirkning af og

tilpasning til klimaændringer, med fastlæggelse af tekniske screeningskri-

terier for en række nye økonomiske aktiviteter

–

samt justering af kriteri-

erne for en række eksisterende aktiviteter

–

inden for produktions- og trans-

portsektorerne, bl.a. relateret til skibs- og luftfart. Folketingets Europaud-

valg er orienteret henholdsvis den 29. juni 2021 og den 29. september 2021

om de to gældende delegerede forordninger.

De tekniske screeningskriterier, der fastsætter kriterier for, hvornår økono-

miske aktiviteter bidrager væsentligt til ét af miljømålene, og samtidig ikke

gør væsentlig skade på ét eller flere af de øvrige mål, er fastlagt i bilag I-

IV til den delegerede forordning. Nedenfor er de overordnede kriterier for

hvert miljømål beskrevet, samt en liste over de inkluderede aktiviteter.

Herudover er den gældende delegerede forordning om virksomheders rap-

porteringsforpligtelser under taksonomiforordningen tilpasset, så rapporte-

ringsforpligtelserne for de nytilkomne økonomiske aktiviteter er inklude-

ret.

Tekniske screeningskriterier for bæredygtig anvendelse og beskyttelse af

vand- og havressourcer

En økonomisk aktivitet kan kvalificeres som bidragende væsentligt til en

mere bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, hvis

aktiviteten bidrager væsentligt til at opnå en god tilstand for vandområder,

herunder overfladevand- og grundvandområder. Alternativt kan et væsent-

lig bidrag være at forhindre forringelse af vandområder, der allerede har en

god tilstand. Aktiviteter der væsentligt bidrager til at opnå en god miljøtil-

stand, eller til at forhindre forringelse af god miljøtilstand for havområder,

kan ligeledes anerkendes som miljømæssigt bæredygtigt. Det kan bl.a. ske

ved at beskytte miljøet mod skadelige virkninger af udledning af by- og

industrispildevand, beskytte menneskers sundhed mod negativ indvirkning

af forurening af drikkevand eller at fremme bæredygtig anvendelse af vand

gennem langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer.

Bilag I til den delegerede forordning fastsætter tekniske screeningkriterier

for, hvornår de nedenstående 6 økonomiske aktiviteter bidrager væsentligt

til en mere bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressour-

cer.

6/13

Fremstilling, installation og dertil knyttede tjenesteydelser med

henblik på lækagekontrolteknologier, der muliggør lækagereduk-

tion og -forebyggelse i vandforsyningssystemer

Vandforsyning

Rensning af byspildevand

Bykloakeringssystemer

Naturbaserede løsninger til forebyggelse af og beskyttelse mod

oversvømmelses- og tørkerisici

Levering af datadrevne IT/OT-løsninger til lækagereduktion

Tekniske screeningskriterier for omstilling til en cirkulær økonomi

En økonomisk aktivitet kan kvalificeres som bidragende væsentligt til om-

stillingen til en cirkulær økonomi ved at fremme forebyggelse og genan-

vendelse af affald. Det inkluderer bl.a. at mindske brugen af virgine råva-

rer, øge produkters holdbarhed, reparerbarhed, opgraderingsmuligheder el-

ler genanvendelighed. Et væsentlig bidrag kan også opnås ved at øge ud-

viklingen af affaldshåndteringsinfrastruktur og minimere forbrændingen af

affald.

Bilag II til den delegerede forordning fastsætter tekniske screeningkriterier

for, hvornår de nedenstående 21 økonomiske aktiviteter bidrager væsent-

ligt til omstilling til en cirkulær økonomi.

Fremstilling af plastemballage

Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr

Genvinding af fosfor fra spildevand

Produktion af alternative vandressourcer til andre formål end drik-

kevand

Indsamling og transport af ikke-farligt og farligt affald

Behandling af farligt affald

Nyttiggørelse af bioaffald ved anaerob nedbrydning eller kompo-

stering

Rensning og demontering af udtjente produkter

Sortering og nyttiggørelse af materiale fra ikke-farligt affald

Opførelse af nye bygninger

Renovering af eksisterende bygninger

Nedrivning af bygninger og andre konstruktioner

Vedligeholdelse af veje og motorveje

Anvendelse af beton i bygge- og anlægsarbejder

Levering af datadrevne IT/OT-løsninger

Reparation, istandsættelse og genfremstilling

Salg af reservedele

Forberedelse med henblik på genbrug af udtjente produkter og pro-

duktkomponenter

Salg af brugte varer

"Produkt som en tjenesteydelse" og andre cirkulære brugs- og re-

sultatorienterede tjenestemodeller

Markedsplads for handel med brugte varer med henblik på genbrug

7/13

Tekniske screeningskriterier for forebyggelse og bekæmpelse af forurening

En økonomisk aktivitet kan kvalificeres som bidragende væsentligt til fo-

rebyggelse og bekæmpelse af forurening. Det kan bl.a. være ved at fore-

bygge eller reducere udledning af forurenende stoffer til luft, vand eller

jord. Et væsentlig bidrag kan ligeledes opnås ved at forbedre luft-, vand-

eller jordbundskvaliteten i de områder, hvor den økonomiske aktivitet fin-

der sted. Herudover kan aktiviteter, der væsentligt bidrager til at forhin-

dre/minimere negative indvirkninger på sundhed og miljø og oprydning af

affald anerkendes som en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet.

Bilag III til den delegerede forordning fastsætter tekniske screeningkrite-

rier for, hvornår de nedenstående 6 økonomiske aktiviteter bidrager væ-

sentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

Fremstilling

- Fremstilling af virksomme lægemiddelbestanddele eller aktive

stoffer

- Fremstilling af lægemidler

- Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og oprensning af

jord og grundvand

- Indsamling og transport af farligt affald

- Behandling af farligt affald

- Oprydning af deponeringsanlæg, der ikke opfylder de retlige krav,

og forladte eller ulovlige affaldsdepoter

- Oprydning af forurenede grunde og områder

Tekniske screeningskriterier for beskyttelse og genopretning af biodiversi-

tet og økosystemer

En økonomisk aktivitet kan kvalificeres som bidragende væsentligt til be-

skyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, hvis aktiviteten

bidrager væsentligt til at beskytte, bevare eller genoprette biodiversiteten

eller til at opnå en god tilstand i økosystemer eller beskytte økosystemer,

der allerede er i en god tilstand. Et væsentligt bidrag opnås bl.a. ved beva-

ring og genopretning af natur, bæredygtig arealanvendelse- og forvaltning,

samt bæredygtig landbrugspraksis og skovforvaltning.

Bilag IV til den delegerede forordning fastsætter tekniske screeningkrite-

rier for, hvornår de nedenstående 2 økonomiske aktiviteter bidrager væ-

sentligt til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Bevaring, herunder genopretning, af levesteder, økosystemer og ar-

ter

Hoteller, ferieboliger, campingpladser og lignende indkvartering

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissio-

nens retsakt.

8/13

5. Nærhedsprincippet

Den delegerede forordning følger af taksonomiforordningen, hvori det

fremgår, at hensigten med forordningen ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene hver for sig, da investeringer i finansielle produkter

i høj grad går på tværs af grænser. Det er på den baggrund regeringens

vurdering, at den delegerede forordning er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke regler i dansk ret for, hvad der forstås som miljø- og klimamæs-

sigt bæredygtige investeringer eller finansielle produkter.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den delegerede forordning vil have direkte virkning i medlemsstaterne.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den delegerede forordning vil muliggøre, at staten kan udstede grønne

statsobligationer til flere typer af aktiviteter. Grønne statsobligationer har

hidtidigt haft en lavere rente end konventionelle statsobligationer, og den

delegerede forordning kan derfor medføre en statsfinansiel besparelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den delegerede forordning kan have samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet den forventes at bidrage til en fælles forståelse for, hvad der kan aner-

kendes som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter og derved

understøtte flere miljømæssigt bæredygtige investeringer. Flere bæredyg-

tige investeringer kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

det omfang, omkostningerne ved klima- og miljømæssig belastning redu-

ceres, fx lavere sundhedsomkostninger pga. forurening eller færre økono-

miske tab pga. ekstremt vejr. I det omfang taksonomiforordningen bidrager

til, at der investeres mere i bæredygtige investeringer på bekostning af an-

dre investeringer, der er mere rentable (samme risiko og højere forventet

afkast), kan det medføre et samfundsøkonomisk tab. Omvendt kan takso-

nomiforordningen bidrage til at tiltrække flere investeringer samlet set,

hvilket totalt kan øge det samfundsøkonomiske output.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den delegerede forordning samt de komplementære ændringer i de gæl-

dende delegerede forordninger forventes at medføre væsentlige admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet på over 4 mio. kr.

Erhvervsstyrelsen har derfor i samspil med COWI og Finanstilsynet igang-

sat en undersøgelse, som skal kvantificere de erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, for den retsstatus, som vedtagelsen af den delegerede forordning

samt de komplementære ændringer i de gældende delegerede forordninger

9/13

vil indføre. Undersøgelsen vil samtidigt tage højde for, at antallet af danske

virksomheder, der er omfattet af taksonomiforordningens art. 8 samt de

dertilhørende delegerede retsakter, udvides betragteligt med implemente-

ringen af Bæredygtighedsdirektivet.

Den nye delegerede forordning forventes at medføre administrative konse-

kvenser, idet den fastlægger tekniske screeningskriterier med betingelser

for, hvornår økonomiske aktiviteter kvalificeres som bidragende væsent-

ligt til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer,

omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forure-

ning samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, og

for, hvornår disse aktiviteter ikke gør væsentlig skade på de øvrige miljø-

mål i taksonomiforordningen. Dermed fastlægges de konkrete rammer for,

hvordan de omfattede virksomheder skal screene for og rapportere om

visse af deres økonomiske aktiviteter iht. taksonomiforordningen.

De komplementære ændringer i de gældende delegerede forordninger for-

ventes at medføre administrative konsekvenser, mest nævneværdigt i kraft

af at omfattede virksomheder pålægges at screene og rapportere om flere

økonomiske aktiviteter iht. taksonomiforordningen end de gør i dag.

Omvendt forventes ændringerne også at medføre positive erhvervsøkono-

miske konsekvenser ifm. at investorer fremover vil have færre omkostnin-

ger ifm. at identificere bæredygtige investeringer og for virksomheder til

at opnå finansiering til bæredygtige aktiviteter.

Andre konsekvenser

Den delegerede forordning vurderes at have positive indirekte miljømæs-

sige konsekvenser. Forordningen kan fremme investeringer i miljømæssigt

bæredygtige projekter og investeringsfonde ved at give øget klarhed over,

hvad der kan anerkendes som miljømæssigt bæredygtige investeringer.

8. Høring

Forslagene er sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den finan-

sielle sektor og EU-specialudvalget for miljø med frist for bemærkninger

den 5. juli 2023.

Der er indkommet høringssvar fra Danske Erhverv, FSR

–

danske revisorer,

Dansk Affaldsforening, DI, Dansk Affaldsforening, Novozymes og Tænke-

tanken Hav. Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne hø-

ringssvar.

Dansk Erhverv bemærker, at det er vigtigt, de tekniske screeningkriterier i

den nye delegerede forordning opdateres med kommende EU-regler. Dansk

Erhverv finder i den forbindelse, at emballageforordningen, som er under for-

handling, vil give udfordringer med at imødekomme målene i forhold til kon-

taktfølsom emballage.

pdf (europa.eu)

10/13

Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt, at biobaserede stoffer såsom en-

zymer ikke er taksonomi-medholdelige i forhold til deres anvendelse i plast-

emballage, fordi de klassificeres som luftvejssensibiliserende, da de spiller

en positiv rolle i produktionen af bionedbrydelige og komposterbare embal-

lager.

Dansk Erhverv finder, at kravene til udledning i de nye tekniske screening-

kriterier for luftfart ikke kan opnås, fordi der fastsætteset loft for benyttelse

og iblanding af bæredygtige flybrændstoffer i det såkaldte RefuelEU Avia-

tion-initiativ, og at kravene om ikke at forøge den globale nettobestand af fly

er uhensigtsmæssige, da de vil svække villigheden til at investere i luftfart,

indskrænke europæiske virksomheders konkurrenceevne, og forårsage en

øget skrotning af ellers funktionelle fly til skade for både lokalmiljøet og kli-

maet.

Dansk Erhverv anbefaler på den baggrund en indsigelse fra dansk side imod

ændringerne til den delegerede forordning, der fastlægger tekniske scree-

ningkriterier fsva. miljømålene modvirkning af og tilpasning til klimaæn-

dringer.

FSR - danske revisorer finder anvendelsesdatoen den 1. januar 2024 uhen-

sigtsmæssig, da den betyder, at virksomheder skal rapportere efter de nye de-

legerede forordninger i deres årsrapporter for regnskabsåret 2023. Dette

selvom rapporteringskravene er lempet i 2024 som en overgangsordning.

Dansk Erhverv er enige med FSR

–

danske revisorer heri. Efter FSR - danske

revisorers opfattelse, skal der gå mindst 12 måneder fra vedtagelse af nye

rapporteringskrav til begyndelsen af det regnskabsår, hvor kravene skal være

gældende, for at give virksomhederne tilstrækkelig tid til implementering og

sikre datakvaliteten.

FSR - danske revisorer bemærker, at skemaerne til ikke-finansielle virksom-

heders rapportering er svære at forstå og anvende. FSR - danske revisorer

anbefaler derfor, at man fra dansk side indstiller, at skemaerne gentænkes

inden rapporteringskravene udvides til alle taksonomiens miljømål og flere

virksomheder omfattes af dem.

FSR - danske revisorer ser et generelt behov for præciseringer af rapporte-

ringskravene samt mulighed for at gøre indsigelse mod Kommissionens for-

klaringer og fortolkninger af dem, der ikke har været genstand for en demo-

kratisk proces. FSR

–

danske revisorer ser i særlig grad et behov for at afklare,

hvorvidt virksomhederne kan anlægge et væsentlighedskriterium for oplys-

ningerne i deres rapportering efter taksonomien.

FSR

–

danske revisorer mener på den baggrund, at en indsigelse fra dansk

side imod den nye delegerede forordning og ændringerne til den delegerede

forordning om virksomheders rapporteringsforpligtelser bør overvejes.

Dansk Erhverv er enige med FSR

–

danske revisorer heri.

11/13

DI bemærker, at det er afgørende at sammenhængen til andre rapporterings-

krav indtænkes i regelsættende fra start. DI bemærker her, at rapportering iht.

CSRD og ESRD bygger på væsentlighed, modsat taksonomien, der bygger

på statistiske information og ikke opererer med væsentlighed.

DI bemærker, at det er positivt at nye aktiviteter og teknologier omfattes af

taksonomien. DI bemærker endvidere, at regeringen fortsat bør have det som

en prioritet, at flere grønne teknologier skal omfattes af taksonomien. DI be-

mærker her, at de er ærgerlige over, at landbrug og fødevarer samt kemiske

produkter ikke er omfattet, da dette er området med stor miljøbelastning med

stort behov for omstilling. Det er samtidig styrkepositioner for Danmark. DI

anbefaler i forlængelse heraf, at regeringen angiver ønsker om, at arbejdet i

"Platform on Sustainable Finance" i en kommende mandatperiode fokuserer

på dette aspekt.

DI finder, at ikrafttrædelsen bør udskydes grundet forsinkelse af de delege-

rede retsakter samt implementeringen af ESRS-rapportering. DI bemærker

endvidere, at en ikrafttrædelse 1. januar 2024 vil betyde, at der reelt er tale

om regulering med tilbagevirkende kraft. DI anbefaler derfor, at reguleringen

først træder i kraft for rapporteringer offentliggjort efter 1. januar 2025, da

det i så fald i praksis vil gælde fra regnskabsåret, der starter 1. januar 2024.

DI anbefaler endvidere, at overgangsbestemmelser for de store børsnoterede

virksomheder også skal gælde for unoterede førstegangsrapporterende virk-

somhede for regnskabsåret 2025.

DI anbefaler på den baggrund, at den danske regering støtter vedtagelsen med

en betinget indsigelse om, at infrastrukturen og sammenhængende mellem

kravene i taksonomiforordningen og ESRS sikres.

Dansk Affaldsforening finder det vigtig at sikre sammenhæng til eksiste-

rende regulering. Til kriteriet for ”indsamling

og transport af ikke-farligt

og farligt affald”

gøres der opmærksom på, at det bør yderligere strømlines

med affaldsrammedirektivet og emballagedirektivet. Dansk Affaldsfor-

ening understreger desuden, at den mest optimal indsamling findes lokalt.

Novozymes byder EU-Kommissionens forslag til nye/reviderede delege-

rede retsakter til Taksonomien velkommen. Novozymes anser det for po-

sitivt, at enzymer er undtaget fra kriterierne om fremstilling af plastik, idet

enzymer er biologisk nedbrydelige.

Tænketanken Hav anser taksonomiforordningen som væsentligt for bære-

dygtig udvikling. Tænketanken understreger vigtigheden af transparens og

videnskabelig funderede kriterier, hvilket man umiddelbart ikke mener er

sikret. Ift. prioritering af hvilke aktiviteter der bør inkluderes ønsker Tæn-

ketanken, at målsætninger fra nye internationale aftaler om havmiljø tilgo-

12/13

deses. Dertil anerkendes at udviklingen er kriterier er komplekst hvad an-

går naturressourcer, biodiversitet og økosystemer, og at der derfor bør de-

dikeres den nødvendige opmærksomhed for at sikre fremskridt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre EU-landes offentlige tilkendegivelser om

den delegerede forordning. Det forventes umiddelbart ikke, at der vil være

kvalificeret flertal i Rådet for at gøre indsigelse mod den delegerede for-

ordning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod vedtagelsen af den

delegerede retsakt.

Regeringen støtter taksonomiforordningen, som definerer, hvilke økono-

miske aktiviteter der kan anerkendes som en miljømæssig bæredygtig in-

vestering. Det gør det lettere for investorer at identificere miljømæssigt

bæredygtige investeringer og finansielle produkter, og derved bidrage til at

øge de miljømæssigt bæredygtige investeringer, som er nødvendige for at

nå EU's miljø- og klimamål.

Regeringen bemærker, at der ikke er tale om EU-regulering af, hvilke øko-

nomiske aktiviteter virksomheder m.v. kan udføre eller hvad investorer må

investere i. Der er derimod tale om et værktøj, som skaber gennemsigtig-

hed om økonomiske aktiviteters miljømæssige bæredygtighed.

Regeringen støtter, at de tekniske screeningskriterier er udviklet på linje

med kravene i taksonomiforordningen og omfatter økonomiske aktiviteter

i de sektorer, hvor der er det største potentiale for at opnå EU's klima- og

miljømål. De tekniske screeningskriterier skal navnlig være ambitiøse, evi-

densbaserede og anvendelige for at finde hurtig og bred anvendelse i de

finansielle markeder og samtidig begrænse administrative byrder for finan-

sielle og ikke-finansielle virksomheder.

Regeringen finder, at den nye delegerede retsakt er en vigtig del af arbejdet

med at udvikle et EU-klassifikationssystem for miljømæssigt bæredygtige

investeringer ved at etablere klare definitioner af økonomiske aktiviteter,

som bidrager væsentligt til en mere bæredygtig anvendelse og beskyttelse

af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyg-

gelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af

biodiversitet og økosystemer.

Regeringen støtter endvidere, at de tekniske screeningskriterier vil blive

opdateret jævnligt, så der kan tages hensyn til den seneste viden, teknologi

og regulering. Jævnlige opdateringer skal også sikre, at virksomheders, in-

vestorers mv. erfaringer med anvendelsen af de tekniske screeningskrite-

rier inddrages.

13/13

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Tak-

sonomiforordningen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-

handlingsoplæg den 20. september 2019. Folketingets Europaudvalg er

orienteret henholdsvis den 29. juni 2021 og den 20. september 2021 om de

to gældende delegerede forordninger.