ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 227: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens pakke af forslag vedrørende styrkelse af EU's detailinvestorer (Detailinvestorstrategien), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 227
Offentligt

24. juli 2023

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag om detailinvesteringer, KOM (2023) 278 og

KOM (2023) 279

1. Resumé

Kommissionen har den 24. maj 2023 fremsat en pakke bestående af en de-

tailinvestorstrategi og et forslag om en styrket ramme for detailinvesterin-

ger. Det overordnede formål er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen

af private investorers (detailinvestorers) interesser, så de i højere grad

deltager på de finansielle markeder og opnår værdi herved, modtager

bedre rådgivning, vil kunne træffe bedre investeringsbeslutninger og er

bedre beskyttet på tværs af EU. Konkret ændrer forslaget bl.a.

regler for formidlingsprovision (dvs. betaling fra producenten (ek-

sempelvis en investeringsforening) af investeringsproduktet til for-

midleren af produktet (eksempelvis et pengeinstitut))

procedurer for udvikling og godkendelse af investeringsprodukter

oplysninger om og markedsføring af investeringsprodukter

regler om egnethed- og hensigtsmæssighedstest af kunder

kravene til ansattes kompetencer

regler for styrket tilsyn og standarder for rådgivning

Regeringen støtter generelt pakkens formål og arbejder generelt for en

passende investorbeskyttelse i EU. Forslaget kan bidrage til styrket inve-

storbeskyttelse og til at fremme detailinvestorers deltagelse på de finan-

sielle markeder. Regeringen er åben over for at drøfte en mulig udvidelse

af det eksisterende delvise forbud mod formidlingsprovision, baseret på

konsekvensanalyse og erfaringer med de gældende regler. Regeringen an-

ser det desuden for vigtigt, at der gælder de samme investorbeskyttelses-

regler for produkter med sammenlignelige karakteristika. Regeringen støt-

ter yderligere standardisering af oplysninger og procedurer, for at inve-

storer kan vurdere risici og tilbydes produkter, der er egnede for dem. Re-

geringen støtter ligeledes krav, der sikrer rådgiveres kvalifikationer.

Regeringen er åben over for at drøfte anvendelsen af benchmarks som et

værktøj til at måle værdien af en investering for en investor, og lægger

vægt på, at nye krav skal være praktisk anvendelige, herunder at det skal

overvejes, om det er bedre at fokusere på krav til institutternes metoder og

data end på udarbejdelse af egentlige fælleseuropæiske benchmarks.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 227: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens pakke af forslag vedrørende styrkelse af EU's detailinvestorer (Detailinvestorstrategien), fra erhvervsministeren

2/19

Regeringen er åben over for at drøfte lempede krav for, at en investor kan

blive anset som professionel, såfremt investoren, der ønsker at blive anset

for professionel, er fuldt oplyst om de konsekvenser kategoriseringen inde-

bærer.

Forslaget om en styrket ramme for detailinvesteringer skal forhandles i

Rådet og med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Kommissionen har 24. maj 2023 fremsat en pakke bestående af en detail-

investorstrategi og forslag til en styrket ramme for detailinvesteringer. For-

slaget indeholder ændringer af direktiv om markeder for finansielle instru-

menter

, direktiv om forsikringsformidling

, direktiv om forsikringsvirk-

somhed

og direktiv om kollektiv investering i værdipapirer

samt direktiv

om alternative investeringsfonde

. Dertil kommer ændring af forordning

om dokumenter med central information om sammensatte og forsikrings-

baserede investeringsprodukter til detailinvestorer

Forslaget er et

led i EU’s kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union”

–

CMU). Kapitalmarkedsunionen har til formål at udvikle EU-landenes fi-

nansielle markeder. Det skal styrke EU-landenes økonomier, fremme in-

vesteringer og skabe arbejdspladser, bl.a. inden for den grønne omstilling.

Kommissionen offentliggjorde i 2020 en handlingsplan for kapitalmar-

kedsunionen med en række tiltag, herunder den foreliggende detailinve-

storstrategi.

Ifølge Kommissionen gør husholdninger i EU kun i begrænset omfang

brug af de finansielle markeder. Sammenlignet med institutionelle og pro-

fessionelle investorers omkostninger er omkostningerne for detailinvesto-

rerne i EU ifølge Kommissionen 40 pct. højere.

Formidlingsprovision udgør en væsentlig omkostning for detailinvestorer.

De gældende rammer for formidlingsprovision mv. gennemgås i

bilag 1.

”

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv

2011/61/EU”

–

MiFID

”

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsik-

ringsdistribution

” –

IDD

“Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang

til og udøvelse af forsikrings-

og genforsikringsvirksomhed “

- Solvens II-direktivet

”

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning

af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vær-

dipapirer (investeringsinstitutter)

” –

UCITS

”

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. j/uni 2011 om forvaltere af

alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt

forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010” –

AIFMD

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1286/2014 af 26. november 2014

om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investe-

ringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er)

3/19

Ifølge Kommissionen er kun 45 pct. af europæiske borgere overbevist om,

at den rådgivning, de modtager fra pengeinstitutter og andre finansielle for-

midlere, sker i deres bedste interesse.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 53, stk. 1 og 62 i Traktat om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er

medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Kommissionens detailinvestorstrategi og til-

hørende forslag til at styrke rammen for detailinvesteringer er ifølge Kom-

missionen at sikre varetagelsen af private investorers (detailinvestorers) in-

teresser. Detailinvestorer skal i højere grad gøre brug af de finansielle mar-

keder til gavn for dem selv og den europæiske økonomi. De skal modtage

bedre investeringsrådgivning med henblik på at kunne træffe bedre inve-

steringsbeslutninger og opnå bedre investeringsresultater. Endelig skal de

generelt være bedre beskyttet på tværs af EU.

Formidlingsprovision (”inducements”)

Forslaget udvider det nuværende delvise forbud mod formidlingsprovi-

sion. Ifølge Kommissionen skal det imødegå interessekonflikter ved den

finansielle sektors nuværende forretningsmodeller, hvor fx pengeinstitutter

og forsikringsformidlere ifølge Kommissionen gives et incitament til at

formidle de investeringsprodukter, de tjener mest på frem for at varetage

investors interesse bedst muligt.

Tabel 1

EU-regler vedr. formidlingsprovision

–

i dag og ifølge Kommissionens forslag

Investeringsservice

Porteføljeplejeordninger

og uafhængig rådgivning

Pengeinstitut yder ikke-

uafhængig rådgivning og

formidler investerings-

produkter

Gældende regler

Forbud mod formidlingsprovision

Kommissionens forslag

Forbud mod formidlingsprovision fastholdes

Formidlingsprovision tilladt forudsat

kvalitetsforbedrende service

Formidlingsprovision er tilladt

forudsat kvalitetsforbedrende service

(rådgivning, analyser, netbank mv.)

Revisionsklausul, hvor det tre år efter

forslagets ikrafttrædelse skal evalueres, om

der skal indføres et totalforbud mod

formidlingsprovision

Forbud mod formidlingsprovision

Execution only-handel

Formidlingsprovision kun tilladt hvis

der ydes kvalitetsforbedrende

services (dvs, andre services end

rådgivning, fx adgang til formidlerens

analyser og handel via netbank)

Anm.: Ændringer med Kommissionens forslag er markeret med fed.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Udvidelsen af forbuddet mod formidlingsprovision er i forbindelse med

værdipapirhandel afgrænset til at omfatte såkaldt execution only-handler

–

det vil sige handler, hvor formidleren alene gennemfører en købs- eller

salgsanmodning fra kunden. Ifølge forslaget vil formidlingsprovision såle-

des ikke længere være mulig ved denne type handler. Et pengeinstitut må

4/19

således ikke modtage formidlingsprovision i forbindelse med en transak-

tion, der sker hvis en kunde handler på egen hånd via netbank og uden

forudgående personlig rådgivning fra en medarbejder i et pengeinstitut. I

andre situationer, hvor en medarbejder i et pengeinstitut yder en personlig

rådgivning, vil formidlingsprovision ifølge forslaget fortsat være tilladt. På

forsikringsområdet omfatter forbuddet mod formidlingsprovision handel

med forsikringsbaserede investeringsprodukter uden tilknyttet rådgivning

eller hvor forsikringsformidlere yder uafhængig rådgivning. Forsikrings-

baserede investeringsprodukter er ikke udbredt i Danmark på nuværende

tidspunkt.

Kommissionen foreslår endvidere at styrke kravene til rådgivning i MiFID

og IDD. Forslaget vil fjerne de gældende krav om kvalitetsforbedrende ser-

vice (i MiFID) og ikke-skadelig virkning (i IDD), der anvendes forskelligt

i dag. I stedet indføres et princip i både MiFID og IDD om, at pengeinsti-

tutter, forsikringsformidlere og andre, som yder finansiel rådgivning, skal

handle i deres kunders bedste interesse. Dette gælder allerede i dag, men

det foreslås at indføre nogle gennemgående karakteristika for rådgivningen

for at sikre anbefalinger i kundens bedste interesse. Kundens interesse skal

bl.a. sikres ved, at kunden tilbydes mindst ét finansielt produkt, hvor der

ikke påføres investor ekstra omkostninger (fx direkte køb af obligationer i

stedet for obligationsbaseret investeringsforening med formidlingsprovi-

sion). Dernæst foreslås tiltag til at styrke gennemsigtigheden ved, at kunder

klart skal informeres om, hvad formidlingsprovision er, og hvordan den

påvirker deres afkast.

Kommissionen foreslår, at evaluere reglerne efter tre år med henblik på at

overveje, om der er behov for et totalforbud mod formidlingsprovision.

II.

Produktgodkendelsesprocedurer

Kommissionen foreslår, at reglerne for produktgodkendelsesprocedurer

udbygges med et yderligere krav om

merværdi for kunden (”Value for Mo-

ney”).

Merværdien sikres bl.a. ved, at produktudviklere og distributører

skal identificere alle relevante omkostninger og vurdere, om disse er beret-

tigede og proportionale henset til bl.a. produktets investeringsmål og for-

ventet afkast. Som en del af denne vurdering skal producenten af investe-

ringsproduktet holde omkostningerne op imod en ny fælles standard (et

benchmark) for omkostninger og performance, der er passende for produk-

tet. Produktet skal vurderes at kunne klare sig acceptabelt i forhold til

benchmark. Hvis ikke, skal produktudvikleren og distributøren hver for sig

kunne redegøre for, at omkostningerne alligevel er proportionale i forhold

til det forventede afkast. Kan man ikke det, må det pågældende institut ikke

godkende, at produktet videreformidles på markedet. På forsikringsområ-

det gælder de udvidede krav kun for forsikringsbaserede investeringspro-

dukter.

5/19

De ovennævnte benchmarks skal udarbejdes af Den Europæiske Værdipa-

pir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsyns-

myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

(EIOPA). Det skal ske på basis af rapportering fra produktudviklere og di-

stributører til de nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet)

om investeringsprodukters omkostninger og resultater. Benchmarks skal

udarbejdes, så der tages hensyn til forskellige faktorer, som kan påvirke

omkostninger og afkast, herunder fx risiko, strategi og investeringsmål,

samt om benchmarket skal bruges af produktudvikleren eller distributøren.

III.

Oplysninger og markedsføring

Forslaget indeholder flere ændringer med det formål at gøre information

til detailinvestorer om investerings- og forsikringsprodukter mere simpel,

forståelig og standardiseret end i gældende regler. Reglerne skal generelt

også moderniseres i lyset af en stigende digitalisering og ønsker fra inve-

storer om bæredygtighedsrelateret information.

Kommissionen foreslår bl.a. styrkede krav til investeringsselskabers (pen-

geinstitutter mv.) offentliggørelse og gennemsigtighed om omkostninger

og gebyrer, herunder om formidlingsprovision. Kunden skal løbende (år-

ligt) modtage information, som klart specificerer omkostninger og investe-

ringsresultater. Samtidig styrkes de gældende krav til information til kun-

der om omkostninger mv. relateret til forsikringsbaserede investeringspro-

dukter. ESMA skal udvikle standarder for omkostningsoplysninger til in-

vestorer i forbindelse med investeringsservice, så rapporteringen bliver

mere ensartet på tværs af institutter og øger sammenligneligheden. EIOPA

vil få tilsvarende beføjelser i forhold til forsikringsbaserede investerings-

produkter.

I al informationsmateriale om særligt risikable produkter skal investerings-

selskaber og forsikringsdistributører oplyse om og fremvise standardise-

rede advarsler om risikoen forbundet med produkterne. Forslaget omfatter

investeringsprodukter og forsikringsbaserede investeringsprodukter.

På forsikringsområdet bliver digital levering af oplysninger udgangspunk-

tet frem for papir. Dette gælder allerede ved formidling af værdipapirer.

Samtidig opdateres og samles reglerne om kundeinformation i IDD for at

sikre et bedre overblik over informationsreglerne. Kundeinformationen

skal fremover ikke leveres til professionelle investorer som defineret i Mi-

FID.

Forslaget præciserer produktudviklere og distributørers ansvar for klar og

retvisende markedsføring om investeringsprodukter og forsikringsbase-

rede investeringsprodukter. Forslaget præciserer definitionen af markeds-

føringsmateriale og stiller krav til politikker, organisatoriske og admini-

strative foranstaltninger på området. Nationale tilsynsmyndigheder skal

kunne gribe ind over for markedsføringspraksis, der ikke opfylder kravene.

6/19

IV.

Investorinformationsdokumenter

Forordningen om central information om sammensatte og forsikringsbase-

rede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP-forordningen) inde-

holder krav om udarbejdelse af et dokument med central information til

detailinvestorer for sådanne sammensatte investeringsprodukter. Kommis-

sionen foreslår generelt at øge brugervenligheden

–

bl.a. ved hjælp af lag-

delt information og at gøre visse centrale oplysninger (omkostninger, risici,

anbefalet investeringshorisont mv.) mere synlige i dokumentet. Endelig fo-

reslås det at indføre krav om oplysninger om bæredygtighed.

Forslaget indfører desuden et standardiseret produktark for alle livsforsik-

ringsprodukter (undtagen forsikringsbaserede investeringsprodukter, som

er omfattet af reglerne i PRIIP-forordningen).

Egnethed- og hensigtsmæssighedstest

Forslaget præciserer og styrker gældende krav til værdipapirhandleres (fx

et pengeinstitut) og forsikringsselskabers kendskab til kundens samlede

økonomiske situation, inden kunden modtager rådgivning eller anden in-

vesteringsservice. Kunden skal også oplyses bedre om formålet med eg-

netheds- eller hensigtsmæssighedsvurderingen og skal på anmodning have

adgang til de indsamlede oplysninger ved testen. Derudover stilles der

mere standardiserede krav til, hvordan kunden skal advares om risikoen

ved at afgive en mangelfuld besvarelse (fx at det ikke er muligt for rådgi-

veren at afgøre, hvilke produkter der er egnede til kunden) samt om risi-

koen ved at gå videre med handel i et produkt, som ikke er fundet hensigts-

mæssigt. På forsikringsområdet omfatter ændringerne kun forsikringsba-

serede investeringsprodukter.

Kommissionen foreslår derudover en tilføjelse til egnethedstesten, så råd-

giveren eller porteføljeforvalteren også skal tage hensyn til at sprede inve-

stors investering over flere forskellige produkter (porteføljediversifika-

tion).

Endelig udvides de oplysninger, som skal indhentes ved hensigtsmæssig-

hedstesten, så de også omfatter kundens evne til at bære tab og kundens

risikovillighed (sidstnævnte skal ikke inddrages i dag). Derved kommer

hensigtsmæssighedstesten tættere på at ligne egnethedstesten. Ifølge for-

slaget skærpes det derudover, at et institut alene må gennemføre den på-

gældende handel, hvis kunden trods advarsel imod at investere i produktet

eksplicit udtrykker at ville fortsætte alligevel.

Det foreslås at lempe krav til egnethedstest, når rådgivning ydes af en uaf-

hængig rådgiver om ikke-komplekse finansielle instrumenter. Her behøver

rådgiveren ikke at indhente oplysninger om kundens kendskab og erfaring

eller om kundens samlede portefølje. Det skal tilskynde til brug af uaf-

hængig og billigere rådgivning.

VI.

Øvrige forhold

7/19

a. Kompetencekrav for ansatte

Forslaget overfører kravene til investeringsrådgiveres kompetencer og vi-

den fra retningslinjer udstedt af ESMA til MiFID. Kravene styrkes og ens-

rettes samtidig i overensstemmelse med de gældende krav i IDD til kom-

petencer og viden for ansatte i forsikringsselskaber, forsikringsformidlere

mv.

Derudover udbygges kravene til kompetencer i både IDD og MiFID til at

omfatte bl.a. viden om bæredygtige investeringer og til at vise dokumenta-

tion for rådgiverens kompetencer og viden.

b. Kategorisering af kunder

Forslaget lægger op til at lempe formuegrænsen for, hvornår en investor

efter eget ønske kan blive kategoriseret som en professionel investor (i ste-

det for som en detailinvestor), fra 500.000 EUR til 250.000 EUR. Forslaget

omfatter kun MiFID, da en tilsvarende kategorisering ikke findes i IDD.

Forslaget har dog afledt betydning for IDD, fordi forslaget udvider de typer

kundeinformation efter IDD, som fremover ikke skal gives til professio-

nelle investorer som defineret i MiFID. Der foreslås også at investors ud-

dannelse og erfaring kan åbne mulighed for at blive anset for professionel

investor.

Endelig foreslås ændringer, så virksomheder og andre juridiske enheder

kan kategoriseres som professionelle investorer, forudsat at de er af en til-

strækkelig størrelse

c. Tilsyn

Forslaget tilsigter at styrke tilsynet i lyset af øget digitalisering og grænse-

overskridende formidling af detailinvesteringsprodukter. Der foreslås

øgede tilsynskompetencer og tiltag til at styrke samarbejdet mellem både

nationale og europæiske tilsynsmyndigheder såvel som egentlig håndhæ-

velse af reglerne. Forslaget indebærer for det første styrkelse af værtsmyn-

digheders reaktionsmuligheder ved grænseoverskridende aktivitet i man-

gel af reaktion fra hjemlandsmyndigheder, for det andet ESMA/EIOPAs

egenhændige opstart af samarbejdsplatforme, og for det tredje foreslås det,

at ESMA bl.a. kan anmode hjemlandsmyndigheder om at re-evaluere om

betingelser for en tilladelse til en finansiel virksomhed fortsat er opfyldt.

d. Finansiel forståelse

Forslaget fastlægger overordnede rammer for, at EU-landene nationalt kan

fremme borgeres forståelse af og deltagelse på finansielle markeder.

Kriterier foreslås som værende: en balance på mindst 10 mio. EUR, en årlig omsætning

på 20 mio. EUR og en egenkapital på 1 mio. EUR.

8/19

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentets

holdning til forslaget kendes endnu ikke. Europa-Parlamentet støtter gene-

relt arbejdet med en kapitalmarkedsunion og vedtog en betænkning om ka-

pitalmarkedsunionen 8. oktober 2020.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Forslaget ændrer bestemmelser, som allerede er reguleret på

EU-niveau, ligesom alene EU-regulering kan sikre en fælles regulatorisk

ramme, hvor detailinvestorer har samme beskyttelse på tværs af EU, uaf-

hængigt af investeringsprodukter og -tjenester og under fuld respekt af den

frie etableringsret i EU.

Regeringen vurderer, at strømlining af krav og oplysninger såvel som råd-

givningsprocedurer vil skulle ske på EU-niveau for at sikre et ensartet og

højt niveau af investorbeskyttelse og undgå forvridning af kapitalmarke-

derne på tværs af EU-landene. Regeringen finder på den baggrund, at nær-

hedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

MiFID-reglerne er gennemført i dansk ret i lov om finansiel virksomhed

(FIL), lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

(FMS) og tilhørende bekendtgørelser

Direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet)

er implementeret i dansk ret ved lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde mv. (FAIF-loven). Direktiv om kollektive investeringsinstitut-

ter (UCITS-direktivet) er implementeret i dansk ret ved lov om investe-

ringsforeninger mv. (LIF) og FIL.

Bestemmelserne i MiFID II-direktivet om det delvise provisionsforbud er

i dansk ret implementeret ved bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger mv.

Bestemmelserne i MiFID II-direktivet om produktgodkendelsesprocedurer

er i dansk ret implementeret ved bekendtgørelse om produktgodkendelses-

procedurer.

Bestemmelserne i MiFID II-direktivet egnetheds- og hensigtsmæssigheds-

test er i dansk ret implementeret ved bekendtgørelse om investorbeskyt-

telse ved værdipapirhandel.

Jf.

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0266_EN.html

bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (IBK), bekendtgørelse om

produktgodkendelsesprocedurer (PBK) samt bekendtgørelse om kompetencekrav til an-

satte, der yder investeringsrådgivning og formidler information om visse investeringspro-

dukter.

9/19

Bestemmelserne i bilag II til MiFID-direktivet, der vedrører beløbsgræn-

sen for, hvornår en detailkunde kan blive anset for en professionel investor,

er implementeret i bilag 1 til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved

værdipapirhandel.

Bestemmelserne i IDD om formidlingsprovision, kundeinformation og eg-

nethed- og hensigtsmæssighedstest i relation til forsikringsbaserede inve-

steringsprodukter er implementeret i bekendtgørelse om god skik for for-

sikringsdistributører.

Bestemmelserne i IDD om produktgodkendelsesprocesser er implemente-

ret i lov om forsikringsvirksomhed (for forsikringsselskaber) og i lov om

forsikringsformidling (for forsikringsformidlere).

Bestemmelserne i MiFID om kompetencekrav er implementeret i bekendt-

gørelse om kompetencekrav til ansatte, der yder investeringsrådgivning og

formidler information om visse investeringsprodukter, mens IDDs regler

er implementeret i bekendtgørelse om kompetencekrav og krav til godt

omdømme for ansatte i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og

ansatte hos en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler.

Bestemmelserne i Solvens II-direktivet om information til kunder om for-

sikringsaftaler er implementeret i bekendtgørelse om information om livs-

forsikringsaftaler.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene til ændringer til PRIIP-forordningen vil, idet det er en forord-

ning, være direkte gældende i Danmark.

Forslaget vil nødvendiggøre ændringer i de love og bekendtgørelser, som

er anført ovenfor under afsnit 6.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Evt. afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal holdes inden

for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens

pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser ved at øge investorbeskyttelsen og detailinvestorers tillid til fi-

nanssektorens investeringsserviceydelser. Det kan øge investeringsaktivi-

teten og kanalisere opsparing til investeringsaktiver som investerings-

fonde, aktier og obligationer.

10/19

Øget standardisering af information til investorer skaber bedre sammenlig-

nelighed på tværs af produkter og institutter. Denne øgede transparens for

investorer kan medvirke til øget investeringsaktivitet. Derudover vil yder-

ligere præcisering og harmonisering af investorbeskyttelsesreglerne i EU

skabe yderligere integration af kapitalmarkeder. Det kan øge udbuddet af

finansielle produkter og services i Danmark og skabe øget konkurrence.

Et forbud mod formidlingsprovision for execution only-handler kan sikre

en mere direkte sammenhæng mellem det, kunder betaler, og den investe-

ringsrådgivning, de opnår. Der er dog samtidigt en risiko for, at gennem-

førelsen af et forbud mod formidlingsprovision for execution only-handler,

medfører, at pengeinstitutterne begrænser udbuddet af produkter tilgænge-

lige for execution only, hvorved investorerne får færre valgmuligheder

sammenlignet med, hvordan de i dag handler investeringsforeningsbeviser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens samlede lovpakke forventes potentielt at kunne medføre

væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet på over 4 mio.

kr. De administrative konsekvenser forventes at udgøre omstillingsom-

kostninger i forbindelse med ændringer til eksisterende administrative

setup, herunder forretningsgange, politikker og procedurer. Dog forventes

erhvervslivet også at opleve løbende administrative omkostninger i forbin-

delse med løbende at skulle efterleve nye rapporterings- og dokumentati-

onsforpligtelser.

Forbud mod formidlingsprovision

Forslaget om forbud mod formidlingsprovision ved execution only-hand-

ler forventes at medføre erhvervsøkonomiske omkostninger primært i form

af omstillingsbyrder ved udbud af fonde uden provision.

Desuden vil bortfaldet af formidlingsprovisionen på execution only-hand-

ler medføre et årligt indtægtstab for virksomhederne, der ikke kan anslås

med nogen grad af sikkerhed. Indtægtsfaldet kan helt eller delvist imøde-

gås af sektoren ved indførelsen af andre typer betalinger (eksempelvis plat-

formsgebyrer til banken). Det er også muligt, at distributører (eksempelvis

banker) vil tilpasse deres forretningsmodel og øge deres investeringsråd-

givningsindsats på bekostning af kundernes egne handler på platforme og

dermed bevare kundernes transaktioner i et miljø, hvor formidlingsprovi-

sion fortsat er tilladt.

Det er ikke muligt at estimere de erhvervsøkonomiske konsekvenser af det

delvise forbud mod formidlingsprovision på forsikringsområdet. Det vur-

deres dog umiddelbart, at omfanget af handler omfattet af forslaget, hvor

der betales provision uden tilhørende rådgivning, er begrænset.

Value for money

11/19

Kravet om

’value for money’

forventes at have begrænsede erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, da kravet alene præciserer gældende krav. Indbe-

retningsforpligtelser i forbindelse med ESMA/EIOPAs benchmarks kan li-

geledes have begrænsede administrative konsekvenser for virksomhe-

derne. Omkostninger i forbindelse med ESMA/EIOPA arbejde, herunder

øgede antal årsværk foreslås af Kommissionen finansieret igennem EU-

budgettet.

Øvrige

Derudover vil der være en række omstillingsomkostninger for virksomhe-

derne som følge af ændringerne af krav til bl.a. information til detailinve-

storer (tilpasning af eksisterende systemer), indførslen af et standardiseret

produktark for alle livsforsikringsprodukter på forsikringsområdet, og til-

pasning af egnetheds- og hensigtsmæssighedstest (ændringer af systemer

mv.).

Endelig skal det afklares, om de ændrede kompetencekrav til ansatte, der

yder rådgivning, indebærer en pligt til afholdelse af årlige prøver doku-

menteret med et certifikat. I så fald skønnes dette med nogen usikkerhed at

medføre øgede erhvervsøkonomiske omkostninger på op til 22 mio. kr. år-

ligt. Dertil kommer løbende omkostninger til efteruddannelse for investe-

ringsrådgivere mv. Disse omkostninger har ikke været mulige at estimere,

da det bl.a. afhænger af, hvordan virksomhederne organiserer efteruddan-

nelsen.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger d. 15. juni 2023.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Finans Danmark (FIDA), Forsikring & Pension (F&P) og Den danske

Fondsmæglerforening (FMF).

FIDA støtter formålet om at højne investordeltagelse og sikre høj investor-

beskyttelse samt harmonisering af investorbeskyttelseskravene. FIDA fin-

der dog, at forslagene har stor praktisk betydning og vil kræve stor omstil-

ling for både markedet og investorerne. FIDA advarer mod et for hurtigt

forhandlingsløb med usikkerhed om forståelse og at for meget overlades

til efterfølgende teknisk udmøntning.

FIDA og F&P er bekymrede for, at implementeringsfristerne bliver for

korte, med sammenfald af frister for udarbejdelse af niveau 2 hos

ESMA/EIOPA og reglernes anvendelse i EU-landene, og at dette kan føre

til forsinkelser. F&P fremhæver, at der reelt kun vil være 6 måneders til-

pasningsperiode for branchen, hvilket er uacceptabelt og bør forlænges til

minimum 12 måneder.

12/19

FIDA udtrykker en generel bekymring for forslagets potentielle utilsigtede

konsekvenser, der kan påvirke konkurrencen, prissætningen og produktud-

buddet på markedet negativt til skade for investorerne.

FIDA og F&P finder, at forslaget har for snævert fokus på omkostningsef-

fektivitet med deraf følgende uklarhed om metode til effektivitetsmåling.

Ifølge FIDA bør fokus være på fx kvalitet og værdiskabelse i investerings-

produkter og -services.

FIDA er imod udvidelsen af det delvise forbud mod formidlingsprovisio-

ner og finder, at det i samspil med de øvrige tiltag og administrative byrder

reelt er et de facto totalforbud mod formidlingsprovision. Der er behov for

en rimelig grandfathering-klausul, så eventuelt nye regler ikke får tilbage-

virkende kraft. Ordlyden i revisionsklausulen antyder en forudindtaget

præference for et totalforbud. Tre år vil desuden være for kort tid til at se

de egentlige effekter af den nye regulering.

FIDA udtrykker bekymring for mulig koncentration af kapitalforvaltere,

som ultimativt vil være til skade for detailinvestorerne på grund af risiko

for mindre produktudvalg og -diversitet, mindre innovation, mindre råd-

givningsmuligheder, stigende pris og dårligere konkurrence. FIDA finder,

at intentionen bag best-interest testen allerede synes håndteret i den danske

forståelse af product governance reglerne.

FIDA støtter, at investeringsprodukter skal levere merværdi, men finder

dette allerede opfyldes af kravene til produktstyring i dag, i hvert fald i

Danmark. FIDA anbefaler ikke at udvikle centraliserede Value for Money-

benchmarks, hvor indholdet først fastlægges i niveau 2 og bliver en reel

prisregulering. FIDA er bekymret for ESA’ernes evne til at udvikle rele-

vante benchmarks med tilstrækkelig kompleksitet og granularitet til at

rumme alle typer produkter på detailmarkedet.

FIDA finder, at de nye krav i egnetheds- og hensigtsmæssighedstests vil

øge kompleksitet for investoren og de administrative byrder, herunder van-

skeliggøre ”robot”-løsninger,

brug af fuldmagter mv.

FIDA støtter de øvrige elementer af forslagene, idet de kan bidrage til mere

standardiserede investoroplysninger og bedre beskyttelse mod misvisende

markedsføring og uregulerede rådgivning på sociale medier.

F&P er tilfredse med, at forslaget til ændringer af PRIIPS-forordningen

opretholder gældende undtagelser i definitionen af forsikringsbaserede in-

vesteringsprodukter.

F&P støtter formålet om at styrke forbrugernes tillid til finansielle tjene-

steydelser og fremme deres deltagelse i finansielle markeder. F&P finder

dog, at forslag til ændringer af IDD er for vidtgående og ikke rammer den

rette balance mellem øget forbrugerbeskyttelse, strømlining og at styrke

13/19

forbrugerens ”investeringsrejse”. De mange nye krav hverken reducerer

”information overload” for kunder eller gør adgangen til finansielle tjene-

steydelser enklere. Derimod øges bureaukrati og udgifter for branchen,

hvilket i sidste ende vil medføre dyrere produkter til skade for forbrugeren.

F&P gør opmærksom på, at det foreslåede standardiserede produktfaktaark

for livsforsikringsprodukter i vidt omfang indeholder oplysninger, der i

dag gives på prækontraktuel basis og man skal sikre, der ikke sker gold-

plating nationalt.

F&P er bekymret for, at forslagenes anvendelsesområde bliver udvidet un-

der forhandlingsforløbet til også at omfatte rene livsforsikrings- og skades-

forsikringsprodukter uden tilhørende konsekvensanalyser.

F&P finder, at der de facto er tale om et forbud mod provisioner i forbin-

delse med salg af forsikringsbaserede investeringsprodukter, og at det kan

resultere i et rådgivningshul (advice gap).

F&P støtter ikke et fuldt provisionsforbud, da regulering skal kunne tilpas-

ses forholdene i de enkelte markeder.

F&P støtter, at produkter skal give kunderne værdi, men finder den fore-

slåede tilgang med ”Value for Money” for snæver, idet den

alene baseres

på omkostninger og afkast. Den bør suppleres med kvalitative elementer

som dækninger, garantier og bæredygtighedselementer. F&P bemærker i

øvrigt, at de foreslåede benchmarks vil resultere i priskontrol.

F&P bemærker, at markedsføring af forsikringsbaserede investeringspro-

dukter skal være fair, balanceret, ikke-vildledende mv., men finder de ek-

sisterende regler tager højde for det.

FMF er positiv overfor tiltag, der øger gennemsigtigheden samt styrker in-

vestorernes beslutningsgrundlag og deltagelse i kapitalmarkederne.

FMF vurderer, at forslagene er vidtrækkende og også påvirker mindre fi-

nansielle virksomheder som fondsmæglere. Man bør ikke uforvarende be-

grænse produktudbuddet i dag og dermed valgmulighederne og diversifi-

kationsmulighederne for detailkunderne, hvilket FMF finder at navnlig et

provisionsforbud kunne gøre. Det er vigtigt ikke at hindre velfungerende

løsninger til distribution, formidling og handel i Danmark.

FMF støtter at ændre definitionen af professionelle investorer efter anmod-

ning, som så bedre vil matche investorers egen forståelse.

FMF finder ikke, at forslaget om justering af KID PRIIPS-dokument vil

være gavnlig og ser hellere et kortere og mere overskueligt dokument.

14/19

FMF bemærker, at danske fondsmæglere som andre små finansielle virk-

somheder typisk har et begrænset udbud af services og produkter og ikke

nødvendigvis vil kunne konkurrere på pris. Dette burde ikke afskære fra at

servicere detailinvestorers valg eller præference for specifikke produkter.

FMF understreger, at der skal være enkle og ensartede begreber på mar-

kedsføringsområdet på tværs af relevant lovgivning, herunder klarhed om

hvad der er præmarkedsføring og markedsføring. FMF støtter at regulere

information fra tredjeparter såsom finfluencers, henset til deres evne til at

påvirke detailkunder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes nærmere holdninger til forslaget kendes endnu ikke.

Der ventes generel opbakning til formålet med detailinvestorstrategien og

tilhørende forslag, herunder en stærk investorbeskyttelse i EU og fokus på

at fremme detailinvestorers deltagelse på de finansielle markeder.

Dog kan der ventes delte holdninger om nogle af de specifikke tiltag, fx

anvendelse af benchmarks og udvidelsen af det delvise forbud mod for-

midlingsprovision, hvor nogle lande har udtrykt skepsis over for Kommis-

sionens forslag, mens andre lande har udtrykt åbenhed over for forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfunge-

rende finansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse og den fi-

nansielle stabilitet.

Det er vigtigt for regeringen, at der er en passende investorbeskyttelse i EU

som grundlag for gode investeringsbeslutninger, hvilket det fremsatte for-

slag generelt vil kunne bidrage til. Det er samtidig vigtigt, at informations-

mængden er passende og målrettet forskellige typer af investorer, herunder

at der er gennemsigtighed om investeringsprodukter og omkostninger.

Regeringen er åben over for forslaget om at øge adgangen til produkter

uden formidlingsprovision. Regeringen er således åben over for at drøfte

en mulig udvidelse af det eksisterende delvise forbud mod formidlingspro-

vision til at omfatte et forbud mod formidlingsprovision ved

”execution-

only”-handler

af investeringsbeviser og forsikringsbaserede investerings-

produkter uden personlig rådgivning, baseret på konsekvensanalyse og er-

faringer med de gældende regler. Kundernes behov skal være i fokus, og

der skal være sammenhæng mellem det, kunder betaler, og den investe-

ringsrådgivning, de får.

Regeringen støtter også forslaget om at styrke kravene til, at pengeinstitut-

ter mv., som yder finansiel rådgivning og som modtager formidlingsprovi-

sion, skal handle i investorernes bedste interesse ud fra klart fastlagte kri-

terier.

15/19

Regeringen er åben over for at drøfte udvikling af benchmarks, der skal

indgå i institutters vurdering af, om produkter giver tilstrækkelig værdi for

pengene (”value for money”). Det vil dog forventeligt være vanskeligt i

praksis at udarbejde relevante og tilstrækkelige benchmarks. Brug af

benchmarks bør ikke komme til at udgøre de facto prissætning eller med-

føre, at produkternes omkostninger søger mod en middelværdi for omkost-

ninger frem for den laveste omkostning.

Regeringen støtter tiltag til en mere klar regulering af oplysninger til inve-

storer, herunder yderligere standardisering af de oplysninger, som investor

skal modtage før handel samt den årlige samlede opgørelse af omkostnin-

ger og andre oplysninger om investors beholdning af investeringsproduk-

ter. Regeringen finder det positivt at samle ensartede oplysningsforhold i

samme regulering.

Regeringen vil arbejde for, at informationen om investeringens eller for-

sikringens forbundne risici og omkostninger er forståelige. Der skal tilstræ-

bes en passende informationsmængde, da både for lidt og for meget infor-

mation kan hæmme transparensen og det skal tilstræbes, at informationen

kan anvendes til sammenligning på tværs af produkter. Regeringen støtter

forslaget om målrettede tilpasninger af egnetheds- og hensigtsmæssigheds-

test, så værdipapirhandlere, forsikringsformidlere mv. indhenter relevante

og tilstrækkelige oplysninger om kunden. Det er vigtigt, at tilpasningerne

af de to tests er proportionale med informationsbehovet ved den ydede in-

vesteringsservice, så beskyttelsen er tilstrækkelig og så kunderne investe-

rer i egnede og hensigtsmæssige produkter.

Regeringen er åben over for at lempe reglerne for, hvornår en investor kan

anmode om at blive kategoriseret som en professionel investor (fremfor

detailinvestor), under forudsætning af, at kunden er oplyst om konsekven-

serne af denne kategorisering.

Regeringen støtter formålene i forslagene om forbedringen af kravene til

kompetencer og viden hos rådgivere og formidlere. Regeringen finder det

vigtigt at afklare, hvordan kompetencer og viden løbende skal dokumente-

res, og hvad der nærmere skal dokumenteres igennem det foreslåede certi-

fikat. Det er vigtigt, at de administrative byrder er proportionale med for-

bedringen af kompetencer og viden i sektoren.

Eventuelt øgede kompetencer til europæiske tilsynsmyndigheder på detai-

linvestorområdet skal være baseret på løsning af et klart identificeret pro-

blem og merværdien af at løse det på fælles europæisk niveau.

Regeringen finder det vigtigt, at tidsplanen for implementering af eventu-

elle ændringer er realistisk og hensigtsmæssigt, så tilsynsmyndighederne

og virksomhederne har rimelig tid til at indrette sig på nye regler.

16/19

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

16. juni 2023. Sagen blev efterfølgende taget af dagsordenen for ECOFIN.

17/19

Bilag 1: Gældende rammer for formidlingsprovision, produkt-

godkendelse og -styring, information til investorer mv

Værdipapirhandlere og investeringsrådgivere (i Danmark især pengeinsti-

tutter) er under de gældende regler i MiFID forpligtet til at handle i over-

ensstemmelse med kundens/investors bedste interesse og at oplyse om

modtagelse af formidlingsprovisioner ved formidling af værdipapirer og

eventuelle interessekonflikter. Tilsvarende principper gælder for forsik-

ringsselskaber og forsikringsformidlere ved indgåelse af forsikringsaftaler.

Formidlingsprovision

betales fra eksempelvis fra investeringsforeninger til

pengeinstitutter m.fl. som betaling for, at institutterne formidler og rådgi-

ver om investeringsforeningernes produkter. Investorerne i investerings-

foreningen bærer omkostningerne ved formidlingsprovisionen, der fragår

investorernes afkast fra investeringsforeningen. Provisionen betales årligt

af investorerne i investeringsforeningerne, uagtet om investorerne har

modtaget rådgivning eller ej og uagtet om de har handlet beviser eller ej i

det pågældende år. Omkostningen kan ikke fravælges af investorerne. For-

midlingsprovision er et af flere omkostningselementer for en investor ved

investering via en investeringsforening,

jf. bilag 2.

Lignende forhold gør

sig gældende, hvis et forsikringsselskab eller en forsikringsformidler beta-

ler eller modtager formidlingsprovision.

EU-reglerne på området (fastlagt i MiFID) indeholder i dag et minimums-

krav om et delvist forbud mod formidlingsprovision. Det gældende delvise

forbud indebærer et forbud mod at for pengeinstitutter m.fl. modtager og

beholder provisioner i forbindelse med rådgivning kategoriseret som uaf-

hængig og i forbindelse med porteføljeplejeordninger. Porteføljepleje er,

hvor kunden og fx et pengeinstitut indgår aftale om, at instituttet træffer

investeringsbeslutninger for kunden og udfører handlerne uden kundens

forudgående godkendelse. Kunden har således en begrænset kontrol over

egne investeringer. Forbuddet har til hensigt at sikre, at instituttet ikke va-

retager egne interesser på bekostning af kundens. Danmark har siden 1. juli

2017 haft et delvist forbud mod formidlingsprovision på linje med mini-

mumskravene i EU-reglerne. Der må modtages formidlingsprovision i råd-

givningssituationer kategoriseret som ikke-uafhængig

og i forbindelse

med execution only-handler

, såfremt pengeinstituttet mfl. yder en kvali-

tetsforbedrende service til kunden og denne service er proportionel med

betalingen.

På forsikringsområdet gælder lignende principper for ikke-uafhængig råd-

givning om forsikringsbaserede investeringsprodukter, hvor det er en be-

tingelse, at ydelsen af provision ikke har en skadelig virkning på kvaliteten

af rådgivningen. Danmark har anvendt en hjemmel i IDD til at indføre et

Rådgivning, hvor pengeinstituttet selv anses for at have en økonomisk interesse i for-

midlingen af investeringsprodukter.

Begrebet betegner handler, hvor investorer kan foretage værdipapirhandler på egen

hånd uden, at der forinden foretages personlig rådgivning.

18/19

forbud mod formidlingsprovision betalt af forsikringsselskaber til forsik-

ringsformidlere, der betegner sig som uafhængige.

Reglerne for produktgodkendelse og -styring skal sikre, at institutter og

forsikringsselskaber mv. kun udbyder eller anbefaler et finansielt produkt

eller tjenesteydelse, når det er i kundens interesse.

Produktgodkendelses-

procedurer

er procedurer for fx pengeinstitutter og forsikringsselskabers

udformning af finansielle produkter eller tjenesteydelser i forbindelse med

salg eller rådgivning om finansielle produkter, så de opfylder en bestemt

målgruppes behov, fx en gruppe af detailinvestorer, der har visse fælles

karakteristika. Pengeinstitutter, forsikringsselskaber mv. skal fastsætte en

passende distributionsstrategi, der begrænser salg udenfor målgruppen.

MiFID indeholder krav til

egnethedstest

hensigtsmæssighedstest

i for-

bindelse med, at en kunde modtager investeringsservice, fx rådgivning,

porteføljepleje eller gennemførelse af handelstransaktioner. De to test bru-

ges i forskellige situationer. Hvis fx et pengeinstitut udøver investerings-

rådgivning eller porteføljepleje, skal instituttet forinden gennemføre en eg-

nethedstest af kunden. Her skal instituttet indhente oplysninger om kun-

dens kendskab til og erfaring med de produkter og eller investeringsser-

vice, rådgivningen omhandler, samt vurdere kundens finansielle situation,

evne til at bære finansielle tab, investeringsformål, herunder bæredygtig-

hedspræferencer, og risikovillighed. På den baggrund kan instituttet anbe-

fale de produkter/investeringsservices, der er egnede til kunden.

Hvis instituttet mv. ikke udøver investeringsrådgivning, men blot gennem-

fører handler for en detailkunde, fx via netbank, skal instituttet forinden

bede kunden om at gennemføre en

hensigtsmæssighedstest,

som er en min-

dre test end egnethedstesten. Med denne test skal instituttet alene vurdere,

om et produkt eller investeringsservice er hensigtsmæssigt for kunden hen-

set til kundens kendskab til og erfaring med det ønskede produkt.

Tilsvarende regler om egnethedstests og hensigtsmæssighedstests gælder

for forsikringsselskaber og forsikringsformidlere i forbindelse med rådgiv-

ning om og salg af investeringsbaserede forsikringsprodukter.

MiFID og IDD stiller også krav til, at pengeinstitutter, forsikringsselskaber

mv. skal oplyse kunder om omkostninger og gebyrer, som kunder betaler i

forbindelse med investering. Kunderne skal have oplysningerne både før

salget af et produkt (ex ante) og løbende minimum årligt efter salget (ex

post), så længe investor holder produktet i sin portefølje. For forsikrings-

selskaber gælder dette kun i forhold til forsikringsbaserede investerings-

produkter.

19/19

Bilag 2: Omkostningselementer ved investering via en investe-

ringsforening

Investering via investeringsforeninger har en række omkostninger for en

investor, der fragår investors afkast. Omkostningerne består af tre hoved-

elementer,

jf. figur 1:

•

Porteføljeforvaltning/porteføljerådgivning:

Investors betaling

for forvaltning af afdelingens portefølje af aktiver, dvs. de under-

liggende aktier, obligationer mv., der skaber afkastet.

•

Formidlingsprovision:

Investors betaling for distribution af afde-

lingsbeviser, dvs. for pengeinstitutters rådgivning over for investo-

rer, der køber investeringsbeviser i afdelingen.

•

Administrationsomkostninger:

Investors betaling for det admini-

strative arbejde vedr. driften af investeringsforeningen, dvs. udar-

bejdelse af daglige opgørelser af værdi af afdelingen i investerings-

foreningen, emission/indløsning af investeringsbeviser, kontrolop-

gaver, efterlevelse af lovgivning (compliance), bestyrelsesarbejde

mv.

Alle omkostninger betales direkte af investeringsforeningen til de parter,

som foreningen har outsourcet de respektive opgaver til. Opgaverne er ty-

pisk outsourcet til det pengeinstitut, som er forbundet med investerings-

foreningen.

Figur 0.1

De væsentlige omkostningselementer i en typisk afdeling under en investeringsforening

Investorer

Pengeinstitutter mv.

Virksomheder/projekter

Anm.: En investeringsforenings afdelings beholdninger af aktier, obligationer mv. i en virksomhed/projekter ska-

ber et afkast til afdelingen (blå pil). Investeringsforenings afdeling skaber et afkast, som tilgår afdelingen

og dens kunder (investorer). Afdelingen kan, afhængig af forretningsmodel, betale pengeinstitutter for

porteføljeforvaltning/porteføljerådgivning, formidlingsprovision og administration (røde pile). I sidste

ende betale investeringsforeningens afdelings kunder disse omkostninger, hvor de fragår deres afkast ved

investering i afdelingen.

Kilde: Finanstilsynet.

Det er i sidste ende investorerne i investeringsforeningen, der bærer alle

omkostningerne

–

også selv om omkostningerne i første omgang betales af

investeringsforeningen. Omkostningerne betales som en procentdel af den

samlede formue i afdelingen, og betalingen sker på løbende basis.