ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: EU-note om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om CSRD. CSRD-direktivet

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 225
Offentligt

EU-note - intern

Til orientering af Erhvervsudvalget

Direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD)

Sammenfatning

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) trådte i

kraft i januar 2023, og den 9. juni 2023 præsenterede Kommissionen et

udkast til de standarder, som selve bæredygtighedsrapporteringen skal

følge. Selvom reglerne forventes at medføre væsentlige byrder for er-

hvervslivet, så ser Kommissionens udspil til standarder ud til at gøre det

betydeligt lettere end forventet for virksomhederne at følge de nye regler.

Bæredygtighedsrapportering bliver bl.a. underlagt en væsentlighedsvur-

dering. De første virksomheder som skal følge de nye rapportering krav

er såkaldte ”store virksomheder”,

og det skal ske for regnskabsåret, der

starter i 2024. Regler gælder for store virksomheder og for børsnoterede

virksomheder (dog ikke mikrovirksomheder). Regeringen skønner, at reg-

lerne vil omfatte ca. 2.300 danske virksomheder.

29. juni 2023

Kontaktperson

Martin Jørgensen

(3622)

Indledning

Rådet og Europa-Parlamentet blev den 21. juni 2022 foreløbigt enige om di-

rektivforslaget vedrørende virksomhedernes bæredygtighedsrapportering

(Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD),

KOM (2021) 189,

som

blev fremsat af Europa-Kommissionen den 21. april 2021. Enigheden mellem

Rådet og Europa-Parlamentet blev efterfølgende formelt bekræftet af Eu-

ropa-Parlamentet den 11. november 2022 og af Rådet den 28. november

2022. Direktivet om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering trådte i

kraft den 5. januar 2023

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2022/2464

af 14. december 2022 om ændring af

forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU

for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Side 1 | 9

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: EU-note om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om CSRD. CSRD-direktivet

Den 9. juni 2023 kom Kommissionen med et udkast til det første sæt af stan-

darder med konkrete krav til virksomhedernes udarbejdelse af bæredygtig-

hedsrapportering i form af en såkaldt delegeret retsakt

. Udkastet er i høring

frem til den 7. juli 2023, hvorefter forslaget til standarder vil blive færdiggjort

og formelt fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet.

Når Kommissionen formelt har fremsat forslaget, har Rådet og Europa-Parla-

mentet to måneder til at gøre indsigelser. Hvis der ikke gøres indsigelser, vil

retsakten blive vedtaget. Eventuelle indsigelser skal i Rådet vedtages med

kvalificeret flertal og i Europa-Parlamentet med almindeligt flertal.

Bæredygtighedsrapportering

Direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD) bygger på og reviderer

kravene om rapportering om bæredygtighed fra Direktivet om offentliggørelse

af ikke-finansielle oplysninger (NFRD) (2014/95/EU),

der er en del af EU’s

regnskabsdirektiv (2013/34/EU), og som pålægger de største virksomheder

at offentliggøre en redegørelse for samfundsansvar i deres årsrapporter.

Formålet med bæredygtighedsrapporteringen er at sikre, at de europæiske

virksomheder bedre kan bidrage til opnåelse af målene i den grønne europæ-

iske pagt og FN’s Verdensmål. Forslaget skal understøtte EU’s arbejde

med bæredygtig finansiering ved at sikre, at investorer, långivere og

finansielle virksomheder mv. kan få adgang til relevante, sammenlignelige og

troværdige oplysninger om bæredygtighed.

Med CSRD-direktivet

forpligtes store virksomheder og børsnoterede SMV’er

omfattet af årsregnskabsloven, samt visse finansielle virksomheder, til at rap-

portere om bæredygtighed efter obligatoriske EU-standarder. Visse tredje-

landsvirksomheder med væsentlig aktivitet i EU omfattes også.

Virksomhederne skal levere oplysninger, der er nødvendige for at forstå virk-

somhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål. Der skal også leveres

oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighedsspørgs-

mål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation.

Omfanget af bæredygtighedsrapporteringen

Kommissionens udkast til delegeret forordning og tilhørende bilag kan findes på Kommissio-

nens

høringsside.

Kommissionens

høringsside

med yderligere dokumenter. Høringen løber fra den 9. juni til den

7. juli 2023.

Side 2 | 9

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: EU-note om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om CSRD. CSRD-direktivet

Kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering bliver udmøntet i

en række standarder, som vedtages af Kommissionen i form af såkaldte de-

legerede retsakter. Standarderne for bæredygtighedsrapporteringen dækker

følgende områder:

Miljø (E):

•

Modvirkning af klimaændringer, herunder hvad angår scope 1-,

scope 2- og, hvor det er relevant, scope 3-drivhusgasemissioner.

•

Tilpasning til klimaændringer.

•

Vand- og havressourcer.

•

Ressourceanvendelse og den cirkulære økonomi.

•

Forurening.

•

Biodiversitet og økosystemer.

Sociale forhold (S):

•

Lige behandling af og lige muligheder for alle, herunder ligestilling

mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi, uddannelse

og kompetenceudvikling, beskæftigelse og inklusion af personer med

handicap, foranstaltninger mod vold og chikane på arbejdspladsen,

og diversitet.

•

Arbejdsforhold, herunder sikkerhed i ansættelse, arbejdstid, tilstræk-

kelig aflønning, dialog mellem arbejdsmarkedets parter, organisati-

onsfrihed, eksistensen af samarbejdsudvalg, kollektive overens-

komstforhandlinger, herunder andelen af arbejdstagere omfattet af

kollektive overenskomster, arbejdstageres ret til oplysninger, høring

og deltagelse, balance mellem arbejds- og privatliv, og sundhed og

sikkerhed.

•

Respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsret-

tigheder, de demokratiske principper og standarderne i de internatio-

nale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter og FN's andre

centrale menneskerettighedskonventioner.

Ledelsesmæssige faktorer (G):

•

Den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsyns-

organer udfylder med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål.

•

Hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyrings-

systemer vedrørende bæredygtighedsrapporterings- og beslutnings-

processen.

•

Forretningsetik og virksomhedskultur, herunder bekæmpelse af kor-

ruption og bestikkelse, beskyttelse af whistleblowere og dyrevelfærd.

Scope 1 drivhusgasemissioner dækker direkte emissioner fra virksomhedens egne eller kon-

trollerede kilder. Scope 2 drivhusgasemissioner dækker indirekte emissioner i forbindelse med

køb og brug af elektricitet, damp, varme og køling. Scope 3 drivhusgasemissioner dækker an-

dre indirekte emissioner som sker i virksomhedens værdikæde.

Side 3 | 9

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: EU-note om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om CSRD. CSRD-direktivet

•

Virksomhedens aktiviteter og tilsagn vedrørende dens udøvelse af

politisk indflydelse, herunder dens lobbyvirksomhed.

Styringen og kvaliteten af forbindelser med kunder, leverandører og

samfundsgrupper, der er berørt af virksomhedens aktiviteter.

Redegørelse om bæredygtighed udarbejdet efter bæredygtighedsstandar-

derne skal være indeholdt i ledelsesberetningen. Bæredygtighedsrapporterin-

gen skal desuden være i et digitalt maskinlæsbart format, og rapporteringen

er også underlagt en revisionspligt.

Omfattede virksomheder

Alle store virksomheder samt børsnoterede virksomheder (med undtagelse af

børsnoterede mikrovirksomheder

) er omfattede af rapporteringskravet i for-

bindelse med bæredygtighed. Der er ikke rapporteringskrav for små og mel-

lemstore virksomheder (SMV’er)

, der ikke er børsnoterede. Der udarbejdes

særlige rapporteringsstandarder for børsnoterede SMV’er, som først skal rap-

portere fra 2026. Børsnoterede

SMV’er kan

dog benytte sig af en undtagelse

og blive undtaget for direktivets anvendelse indtil 2028

Store virksomheder defineres som virksomheder af interesse for offentlighe-

den med over 500 ansatte

. Øvrige store virksomheder defineres som virk-

somheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to ud af

tre af kriterierne:

•

balancesum: 156 mio. kr. (20 mio. euro),

nettoomsætning: 313 mio. kr. (40 mio. euro) og

antal ansatte: 250.

Mikrovirksomheder defineres i denne sammenhæng som virksomheder, der på balancetids-

punktet ikke overskrider de numeriske grænser for mindst to af følgende tre kriterier:

a) balancesum: 350.000 euro, b) nettoomsætning: 700.000 euro og c) gennemsnitligt antal

medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 10.

Små virksomheder defineres som virksomheder, som på balancetidspunktet ikke overskrider

de numeriske grænser for mindst to af følgende tre kriterier:

a) balancesum: 4 mio. euro, b) nettoomsætning: 8 mio. euro og c) gennemsnitligt antal medar-

bejdere i løbet af regnskabsåret: 50.

Mellemstore virksomheder er virksomheder, som ikke er mikrovirksomheder eller små virksom-

heder, og som på balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for mindst to af

følgende tre kriterier: a) balancesum: 20 mio. euro, b) nettoomsætning: 40 mio. euro og c) gen-

nemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 250.

Jf. artikel 19a, stk. 7 i

direktiv (EU) 2022/2464

Interesse for offentligheden er defineret i artikel 2, stk. 1 i

direktiv 2013/34/EU

og omfatter bl.a.

børsnoterede virksomheder og visse finansielle virksomheder (kreditinstitutter og forsikringssel-

skaber).

Side 4 | 9

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: EU-note om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om CSRD. CSRD-direktivet

Store virksomheder skal rapportere efter direktivet om bæredygtighedsrap-

portering for regnskabsår, der starter i 2024

. Rapporteringsforpligtigelsen for

øvrige store virksomheder vil gælde for det regnskabsår, der starter i 2025 el-

ler senere.

Børsnoterede SMV’er kan som nævnt benytte sig af en undta-

gelse og først rapportere fra 2028.

Ifølge regeringen vil kravene, når de er fuldt indfasede, omfatte ca. 2.300

danske virksomheder (heraf 160 finansielle virksomheder, ca. 130 børsnote-

rede virksomheder og ca. 2.000 ikke-børsnoterede virksomheder).

Økonomiske konsekvenser

Regeringen forventer, at den generelle implementering af CSRD vil medføre

statsfinansielle konsekvenser for 20-40 mio. kr. årligt til blandt andet kontrol,

vejledning og tilsyn.

Regeringen vurderer, at selve implementeringen af CSRD vil medføre væ-

sentlige byrder for erhvervslivet. I forbindelse med Kommissionens fremsæt-

telse af selve CSRD er det skønnet, at de administrative omkostninger i Dan-

mark vil udgøre 1 mia. kr. årligt. Dette vurderes dog at være sat for lavt.

Regeringens foreløbige skøn er, at implementeringen vil udgøre et større mil-

liardbeløb. Skønnet er dog foretaget før Kommissionen har fremsat udkastet

til standarder for bæredygtighedsrapporteringen.

Forslag til standarder

Kommissionen kom den 9. juni 2023 med et udkast til det første sæt af stan-

darder med konkrete krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

Kommissionen skal senest den 30. juni 2023 fremsætte den delegerede rets-

akt med bæredygtighedsstandarderne. Standarderne i forslaget er bygget op

som gengivet i tabellen nedenfor.

Bæredygtighedsrapporteringsstandarder: ESRS (European Sustainability

Reporting Standards)

Generelt

Generelle krav

ESRS 1

Generelle oplysninger

ESRS 2

Miljø (E)

Klimaforandringer

ESRS E1

Forurening

ESRS E2

Vand- og havressourcer

ESRS E3

Biodiversitet og økosystemer ESRS E4

Ressourceanvendelse og cir- ESRS E5

kulære økonomi

Sociale forhold (S)

Egne arbejdstagere

ESRS S1

Arbejdstagere i værdikæden

ESRS S2

Berørte samfund

ESRS S3

Jf. artikel 5 i

direktiv (EU) 2022/2464

om gennemførelse for de forskellige virksomhedstyper.

Side 5 | 9

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: EU-note om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om CSRD. CSRD-direktivet

Ledelsesmæssige faktorer (G)

Forbrugere og slutbrugere

Virksomhedsadfærd

ESRS S4

ESRS G1

Der skal senere udarbejdes sektorspecifikke standarder (der forventes om-

kring 40 sektorspecifikke standarder) for sektorer, der er forbundet med stor

risici for at have en negativ indvirkning på miljøet, menneskerettigheder og

forvaltning.

Disse sektorer omfatter bl.a. landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri; råstofudvin-

ding; fremstillingsvirksomheder; vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndte-

ring og rensning af jord og grundvand; bygge- og anlægsvirksomhed; engros-

handel og detailhandel, reparation af motorkøretøjer og motorcykler; trans-

port og godshåndtering samt fast ejendom

Der skal også

udarbejdes standarder for SMV’ers bæredygtighedsrapporte-

ring og for tredjelandsvirksomheder med erhvervsaktiviteter i EU.

De øvrige standarder skal vedtages af Kommissionen senest den 30. juni

2024.

Betydning af Kommissionens forslag til standarder

Kommissionens udkast til første sæt af standarder for bæredygtighedsrap-

porteringen ser tilsyneladende ud til at gøre rapporteringskravene lettere for

de omfattede virksomheder end først forventet.

Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG), som er en privat

organisation, fik til opgave at udarbejde et udkast til standarderne, hvilket i re-

lation til de ikke-sektorspecifikke standarder skete den 22. november 2022

Kommissionen ændrer udkastet fra EFRAG for bl.a. at sikre større proportio-

nalitet og forenkling af rapporteringskravene. Det sker bl.a. på følgende må-

der:

•

Væsentlighedsvurdering

Alle standarder og alle informationskrav og dataoplysninger inden for

den enkelte standard vil ifølge Kommissionens udkast være gen-

stand for en væsentlighedsvurdering fra virksomhedens side

. Det

Udkastet indeholder i alt 12 standarder med 82 overordnede oplysningskrav med ca. 1.100

datapunkter, som er de enkelte elementer, virksomhederne vil skulle rapportere efter.

Standarderne inden for ESG (miljø, sociale forhold og ledelse) indeholder følgende emner:

Miljø (og klima): Klimaændringer, forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet og økosy-

stemer samt ressourceanvendelse og cirkulær økonomi. Sociale faktorer: Egne arbejdstagere,

arbejdstagere i værdikæden, berørte samfund samt forbrugere og slutbrugere. Ledelse: Virk-

somhedsadfærd.

Med undtagelse af oplysningskravene i standarden om generelle oplysninger (ESRS 2).

Side 6 | 9

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: EU-note om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om CSRD. CSRD-direktivet

er således ikke længere et krav at give oplysninger om disse emner,

hvis de ikke er væsentlige. Ifølge Kommissionen forventes væsentlig-

hedsvurderingen at føre til en signifikant lettelse af rapporteringsbyr-

den for virksomhederne og bidrage til, at standarderne er proportio-

nale.

•

Indfasning af rapporteringskrav

For virksomheder med færre end 750 ansatte foreslår Kommissionen

følgende indfasning:

I det første år standarder skal anvendes, kan følgende undla-

des:

data om såkaldte

”scope

3 GHG emissions

”, hvilket vil

sige drivhusgasemissioner som stammer fra virksomhedens

værdikæde, og som generelt er vanskelig at fastsætte (data-

punkt i ESRS E1). Hertil kommer oplysningskravet om

”egne

arbejdstagere”

(ESRS S1).

I de første 2 år standarder anvendes, kan følgende undla-

des:

oplysninger om biodiversitet (ESRS E4), arbejdstagere i

værdikæden (ESRS S2), berørte samfund (ESRS S3), for-

brugere og slutbrugere (ESRS 4).

Derfor kan visse oplysninger for mange virksomheder udskydes til

2026 og 2027.

For alle virksomheder kan følgende oplysninger udelades i det første

år, virksomhederne anvender standarderne:

Forventede økonomiske effekter i relation til forhold der ikke

vedrører klima (forurening, vand, biodiversitet og ressource-

forbrug) og data relateret til virksomhedernes egne arbejds-

tagere (social beskyttelse, handicap, Work Life balance og

arbejdsrelaterede helbredsproblemer (datapunkter i ESRS

S1).

•

Frivillige dataoplysninger

Kommissionens forslag ændrer også en række af EFRAGs obligato-

riske dataoplysninger til frivillige oplysninger. Det omfatter bl.a. data

om overgangsplaner for biodiversitet (ESRS E4), indikatorer om

”ikke-ansatte”

(f.eks. selvstændige på kontrakter med virksomheden)

blandt virksomhedens egne arbejdstagere (del af ESRS S1). Frivillig-

heden omfatter også forklaringen på, hvorfor virksomheden finder, at

et bæredygtighedsemne ikke er væsentligt for virksomheden.

Yderligere fleksibilitet i oplysningskravene

I forlængelse af at gøre oplysninger om visse data frivillig indfører

Kommissionen også en vis fleksibilitet for nogle af de obligatoriske

•

Side 7 | 9

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: EU-note om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om CSRD. CSRD-direktivet

dataoplysninger. Det gælder bl.a. for informationskravene i relation

til den finansielle effekt af bæredygtighedsrisici, engagement med in-

teressenter og i forbindelse med den metodologi der anvendes ved

væsentlighedsvurderingsprocessen. Kommissionen har endvidere

præciseret dele af de obligatoriske oplysninger, herunder oplysnings-

kravene til korruption og bestikkelse, samt beskyttelse af whistleblo-

wers i forhold til risiko for selv-inkriminering (del af ESRS G1).

Reaktioner

Dansk Industri (DI) har taget godt imod Kommissionens udspil til det første

sæt af standarder for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

DI skriver således i en pressemeddelelse, at det ser ud til, at det bliver bety-

deligt lettere for virksomhederne, at håndhæve de nye regler end frygtet

Hos Dansk Erhverv finder man det også positivt, at der er blevet lyttet til be-

kymringerne, og der således er blevet skruet ned for rapporteringskravene og

at visse krav bliver indfaset

Taksonomi

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juni 2020 den såkaldte taksonomifor-

ordning

. Taksonomiforordningen har fundet anvendelse siden den 1. januar

2022. Med taksonomiforordningen skal bl.a. de virksomheder, som skal of-

fentliggøre en redegørelse om samfundsansvar efter reglerne i direktivet for

ikke-finansiel rapportering (NFRD), fremover rapportere om, hvor miljømæs-

sigt bæredygtige deres økonomiske aktiviteter er efter taksonomiforordnin-

gens regler.

Anvendelsesområdet for Direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle op-

lysninger (NFRD) og bæredygtighedsdirektivet (CSRD) er direkte relateret til

anvendelsesområdet for virksomheders rapporteringskrav under taksonomi-

forordningens artikel 8.

Ifølge taksonomiforordningens artikel 8 så skal de virksomheder, som er om-

fattet af bæredygtighedsrapporteringen

også medtage oplysninger om,

hvordan og i hvilket omfang virksomhedens aktiviteter er forbundet med øko-

nomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold

”DI

glæder sig over mere lempelige EU-krav om bæredygtighed”:

pressemeddelelse fra

DI fra

den 9. juni 2023.

”Endelig:

Nu løfter EU sløret for nye krav til bæredygtighedsrapportering”:

pressemeddelelse

fra Dansk Erhverv den 12. juni 2023.

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2020/852

af 18. juni 2020 om fastlæggelse af

en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU)

2019/2088.

Mere specifikt artikel 19a og 29a i

direktiv 2013/34/EU.

Side 8 | 9

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: EU-note om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om CSRD. CSRD-direktivet

til taksonomiforordningens artikel 3 og 9. Artikel 3 omhandler kriterier for mil-

jømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter og artikel 9 præciserer, hvad

der skal forstås ved miljømål, som i øvrigt omfatter de samme kategorier som

miljødelen i bæredygtighedsdirektivet.

Ikke-finansielle virksomheder skal rapportere om 1) omsætning, 2) kapitalud-

gifter og 3) driftsudgifter, mens finansielle virksomheder skal rapportere om

specifikke nøgleindikatorer relevante for deres virksomhed.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 9 | 9