ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 220
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en indefrysningsordning for høje energiregnin-

ger, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for

høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., og lov om

Forsyningstilsynet (ændring af administrationsmodel for indefrysningsord-

ningen).

§1

I lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1387 af 5. oktober 2022, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 3,

indsættes efter »energiregningen«: »i indefrysningsperio-

den«.

§ 4, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »kan«: »i indefrysningsperioden«.

§ 4, stk. 8,

affattes således:

»Staten

afkøber fordringerne på de indefrosne beløb fra energivirksomhe-

derne efter udløbet af indefrysningsperioden i overensstemmelse med lov

om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje ener-

giregninger og til energiintensive virksomheder m.v.«.

§ 10, stk. 3,

indsættes efter »energiregningen«: »i indefrysningsperio-

den«.

§ 11, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »kan«: »i indefrysningsperioden«.

§ 11, stk. 7,

affattes således:

»Staten

afkøber fordringerne på de indefrosne beløb fra energivirksomhe-

derne i overensstemmelse med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med

indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virk-

somheder m.v.«.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

§ 18,

ændres »energivirksomheden« til: »Staten«

§2

I lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v. i forbindelse med

indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virk-

somheder m.v., som ændret ved lov nr. 713 af 13. juni 2023, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 4 indsættes som

§ 4 a:

»4

Efter udløbet af indefrysningsperioden overtager staten indefrosne

krav inklusive tilskrevne renter, der er omfattet af lov om en indefrysnings-

ordning for høje energiregninger, i det omfang energivirksomhederne har

optaget likviditetslån efter nærværende lovs kapitel 2.

Stk. 2. Ved overtagelsen, jf. stk. 1, modregnes fordringernes værdi i det

samlede likviditetslån, energivirksomheden har optaget, inklusive renter på

overtagelsestidspunktet.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om statens overta-

gelse af indefrosne beløb ved indefrysningsperiodens udløb, herunder regler

om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.«

§ 9, stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om energivirksomhe-

ders og energiintensive virksomheders slutafregning ved likviditetslåneord-

ningens ophør, ved indefrysningsperiodens udløb og ved en energivirksom-

heds eventuelle ophør eller opløsning. Der kan i den forbindelse fastsættes

regler om, at visse energivirksomheders og energiintensive virksomheders

slutafregningsopgørelser skal påtegnes af en uafhængig, godkendt revisor.«

§3

I lov nr. 690 af 6. august 2018 om Forsyningstilsynet, som ændret ved § 7 i

lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 2 i lov nr. 898 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændringer:

3, stk. 1, 1. pkt.,

ændres », hvorved der menes kapitel 6 i lov om miljø-

beskyttelse, lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsy-

ning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser

i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf«: til »på forsyningsom-

rådet for el, gas, varme og affald.«

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3.1. Omlægning af indefrysningsordningen

3.1.1. Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.2.1. Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for

høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Forsyningstilsynets opgavevaretagelse

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er at understøtte Statens afkøb af inde-

frosne beløb fra energivirksomhederne, når indefrysningsperioden udløber

den 31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjern-

varme.

Indefrysningsordningen for husholdningers og virksomheders udgifter til el,

gas og fjernvarme er en del af Aftale om Vinterhjælp mellem den daværende

regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokra-

terne, Alternativet og Moderaterne af den 23. september 2022.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

Indefrysningsordningen blev etableret med henblik på at give husholdninger

og virksomheder et pusterum og en sikkerhed i forhold til markante prisstig-

ninger på energi.

Siden Aftale om Vinterhjælp er prisen på energi faldet betydeligt. Aftale-

partierne bag aftalen af 29. marts 2023 om ”Serviceeftersyn og omlægning

af indefrysningsordningen” er derfor enige om, at der er behov for at lave

en omlægning af ordningen.

Med lovforslaget følges der op på aftalen om ”Serviceeftersyn og omlæg-

ning af indefrysningsordningen”.

Lovforslaget indebærer for det første, at Staten afkøber de indefrosne beløb

fra energivirksomhederne, når indefrysningsperioden udløber den 31. okto-

ber 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjernvarme. Herefter

vil Erhvervsstyrelsen forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra hus-

holdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen.

Lovforslaget indebærer for det andet, at energivirksomhedernes forpligtel-

ser tilpasses ift., at Staten afkøber de indefrosne beløb fra energivirksomhe-

derne, når indefrysningsperioden udløber.

Lovforslaget indebærer for det tredje, at det præciseres, at der ikke gælder

et dobbelt hjemmelskrav ift. Forsyningstilsynets opgavevaretagelse med de

forsyningsformer, der allerede følger af lov om Forsyningstilsynet. Det vil

sige el, gas, varme og affald.

2. Lovforslagets baggrund

Aftalen af 29. marts 2023 om ”Serviceeftersyn og omlægning af indefrys-

ningsordningen” er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre

og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det

Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Siden Aftale om Vinterhjælp er energipriserne faldet betydeligt. Derfor har

forholdsvis få husholdninger og virksomheder benyttet sig af indefrysnings-

ordningen. Med få tilmeldte kunder er der en risiko for, at de tilmeldte kun-

der står over for, at energiselskaberne er nødsaget til at hæve deres admini-

strationsgebyrer betydeligt.

Aftalepartierne er derfor enige om at lave en omlægning af ordningen, så

administrationen af ordningen, der i dag varetages af ca. 50 energivirksom-

heder, overgår til Erhvervsstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

Konkret indebærer omlægningen, at Erhvervsstyrelsen afkøber de inde-

frosne beløb fra energivirksomhederne til kurs 100, når indefrysningsperio-

den udløber den 31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023

for fjernvarme. Herefter vil Erhvervsstyrelsen forestå opkrævningen af de

indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordnin-

gen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte

til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrys-

ningsordning – blot med den forskel, at de ikke pålægges gebyrer i afdrags-

perioden. Det sikrer, at ingen af de tilmeldte husholdninger og virksomheder

påføres større omkostninger som følge af, at Erhvervsstyrelsen overtager

administrationen af ordningen. Husholdninger og virksomheder, der er til-

meldt ordningen, vil således fortsat have et afdragsfrit år indledningsvist,

hvorefter de skal afdrage det indefrosne beløb over de efterfølgende op til 4

år. Det vil fortsat være muligt for husholdninger og virksomheder at tilmelde

sig ordningen direkte hos energivirksomhederne frem til indefrysningsperi-

odens ophør, og både husstande og virksomheder kan til enhver tid afmelde

sig ordningen.

3.1. Omlægning af indefrysningsordningen

3.1.1. Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger

3.1.1.1. Gældende ret

Den gældende indefrysningsordning blev indført ved lov nr. 1387 af 5. ok-

tober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, der imple-

menterer den politiske ”aftale om vinterhjælp” af 23. september 2022 ind-

gået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det konservative Folkeparti, Danmarksdemokra-

terne, Alternativet og Moderaterne.

Loven medfører en pligt for energivirksomhederne til at yde indefrysning af

betaling for energiregningen for de aftagere, der er i et direkte kundeforhold

med energivirksomheden. Ordningen giver mulighed for indefrysning i 12

måneder, en afdragspause på et år med en efterfølgende afdragsperiode på

4 år.

Energivirksomhederne er ansvarlige for at opgøre og opkræve det inde-

frosne beløb efter udløbet af indefrysningsperioden og det afdragsfrie år.

Reagerer husstanden eller virksomheden ikke på energivirksomhedens ryk-

kerskrivelser og dermed ikke opfylder sin betalingsforpligtelse, udgør det

væsentlig misligholdelse, og Erhvervsstyrelsen afkøber samlet de fordrin-

ger, som ikke er blevet betalt.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

Energivirksomhederne har ret til at opkræve et gebyr for administration af

indefrysningen både for husstande og virksomheder. Energivirksomheden

kan kun opkræve gebyrer, der modsvarer omkostninger for administration

af ordningen.

3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk

Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enheds-

listen, Radikale Venstre og Alternativet har den 29. marts 2023 indgået en

aftale om ”Serviceeftersyn og omlægning af indefrysningsordningen”.

Aftalepartierne bemærker, at indefrysningsordningen blev etableret med

henblik på at give husholdninger og virksomheder et pusterum og en sikker-

hed i forhold til markante prisstigninger på energi. Siden den politiske aftale

om Vinterhjælp, er energipriserne faldet betydeligt. Derfor har forholdsvis

få husholdninger og virksomheder benyttet sig af indefrysningsordningen.

Med få tilmeldte kunder er der en risiko for, at de tilmeldte kunder står over

for, at energiselskaberne er nødsaget til at hæve deres administrationsgeby-

rer betydeligt. Aftalepartierne er derfor enige om at lave en omlægning af

ordningen, så administrationen af ordningen, der i dag varetages af ca. 50

energivirksomheder, overgår til Erhvervsstyrelsen.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at justere lov om en indefrysningsordning for høje energireg-

ninger, således at energivirksomhedernes rettigheder og forpligtelser tilpas-

ses ift. lovforslagets § 1 om ændring af lov om likviditetslån m.v. i forbin-

delse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiinten-

sive virksomheder m.v.

Med lovforslagets § 2 muliggøres, at Staten afkøber de indefrosne beløb fra

energivirksomhederne til kurs 100, når indefrysningsperioden udløber den

31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjernvarme.

Herefter vil Erhvervsstyrelsen forestå opkrævningen af de indefrosne beløb

fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdnin-

ger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervssty-

relsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning

– blot med den forskel, at de ikke pålægges gebyrer i afdragsperioden. Det

sikrer, at ingen af de tilmeldte husholdninger og virksomheder påføres større

omkostninger som følge af, at Erhvervsstyrelsen overtager administrationen

af ordningen. Husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen, vil

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

således fortsat have et afdragsfrit år indledningsvist, hvorefter de skal af-

drage det indefrosne beløb over de efterfølgende op til 4 år. Det vil fortsat

være muligt for husholdninger og virksomheder at tilmelde sig ordningen

direkte hos energivirksomhederne frem til indefrysningsperiodens ophør, og

både husstande og virksomheder kan til enhver tid afmelde sig ordningen.

3.1.2. Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for

høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

3.1.2.1. Gældende ret

Den gældende likviditetslåneordning blev indført ved lov nr. 1400 af 31.

oktober 2022 om m likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsord-

ning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., der

ligeledes implementerer en del af den politiske ”aftale om vinterhjælp” af

23. september 2022 indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det konservative Folkeparti,

Danmarks-demokraterne, Alternativet og Moderaterne.

Loven hjemler bl.a. energivirksomhederne adgang til at optage statslige

likviditetslån som gør det muligt at yde deres kunder henstand i form af

indefrysning af betaling for energiregningen. Lige som selve indefrysnings-

ordningen består likviditetslåneordningen af en periode, hvor energivirk-

somheden kan optage lån, samt et afdragsfrit år efterfulgt af en afdragsperi-

ode på 4 år.

3.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Som anført ovenfor under pkt. 3.1.1.2 indebærer den begrænsede kundetil-

slutning til indefrysningsordningen for høje energiregninger en risiko for, at

energiselskaberne bliver nødsaget til at hæve deres administrationsgebyrer

over for de kunder, som er tilmeldt indefrysningsordningen. For at fore-

bygge sådanne gebyrstigninger er aftalepartierne enige om at lave en om-

lægning af ordningen, så administrationen af ordningen, overgår til Er-

hvervsstyrelsen.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 2 fastslås det, at Staten afkøber de indefrosne beløb fra

energivirksomhederne til kurs 100, når indefrysningsperioden udløber den

31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjernvarme.

Afkøbet sker ved modregning i det likviditetslån, energivirksomheden har

optaget hos Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen vil herefter forestå admi-

nistrationen af indefrysningsordningen, herunder opkrævningen af de inde-

frosne beløb fra de tilmeldte husholdninger og virksomheder. De tilmeldte

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Er-

hvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrys-

ningsordning – blot med den forskel, at de ikke pålægges gebyrer i afdrags-

perioden. Det sikrer, at ingen af de tilmeldte husholdninger og virksomheder

påføres større omkostninger som følge af, at Erhvervsstyrelsen overtager

administrationen af ordningen. Husholdninger og virksomheder, der er til-

meldt ordningen, vil således fortsat have et afdragsfrit år indledningsvist,

hvorefter de skal afdrage det indefrosne beløb over de efterfølgende op til 4

år

3.2. Forsyningstilsynets opgavevaretagelse

3.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler varetager Forsyningstilsynet en række opgaver på

energiområdet i henhold til bestemmelser herom i lov om Forsyningstilsynet

og sektorlovgivningen.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, i lov om Forsyningstilsynet, at For-

syningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i medfør af denne lov og

sektorlovgivningen, hvorved der menes kapitel 6 i lov om miljøbeskyt-

telse, lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsy-

ning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser

i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf. Forsyningstilsynet va-

retager endvidere opgaver og beføjelser i medfør af EU-regulering.

Bestemmelsen har karakter af en henvisning, og Forsyningstilsynet vil med

den foreslåede formulering til enhver tid skulle varetage de opgaver og be-

føjelser, som er fastsat i sektorlovgivningen. Dette omfatter både national

lovgivning og EU-retsakter, der tillægger de nationale regulerende myndig-

heder beføjelser.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om Forsyningstilsynet,

har alene karakter af en henvisning, der har til hensigt at afgrænse Forsy-

ningstilsynets opgaver til bestemte forsyningsområder. Bestemmelsen er

ikke udtryk for, at der generelt gælder et dobbelt hjemmelskrav ift. Forsy-

ningstilsynets opgavevaretagelse med de forsyningsformer, der allerede føl-

ger af lov om Forsyningstilsynet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at Forsyningstilsynet i

henhold til den gældende bestemmelse kan behandle sager i henhold til lov-

givning, der ligger inden for anvendelsesområdet af de nævnte sektorlove.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

Dette gælder fx lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger og

lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje

energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., der vedrører for-

syningsområderne for el, gas og opvarmet vand.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at der er behov

for at præcisere den nuværende ordlyd af bestemmelsen i § 3, stk. 1, 1. pkt.,

således, at der ift. Forsyningstilsynets opgavevaretagelse og beføjelser hen-

vises generelt til forsyningsformerne inden for el, gas, varme og affald.

En udvidelse af Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser til at omfatte an-

dre forsyningsformer end de omfattede forsyningssektorer, jf. § 3, stk. 1, 1.

pkt., vil dog skulle gennemføres ved lovændring, dels af den relevante sek-

torlovgivning, dels af lov om Forsyningstilsynet.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at præcisere, at Forsyningstilsynet varetager opgaver og befø-

jelser i medfør sektorlovgivningen på konkrete forsyningsområder.

Formålet med den foreslåede præcisering er at tydeliggøre, at der ikke gæl-

der et dobbelt hjemmelskrav ift. Forsyningstilsynets opgavevaretagelse med

de forsyningsformer, der allerede følger af lov om Forsyningstilsynet. Det

vil sige el, gas, varme og affald.

Den foreslåede præcisering indebærer, at der ift. Forsyningstilsynets opga-

vevaretagelse henvises generelt til de omfattede forsyningsområder frem for

konkrete love på forsyningsområdet, herunder fx lov om en indefrysnings-

ordning for høje energiregninger og lov om likviditetslån m.v. i forbindelse

med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive

virksomheder m.v. Den foreslåede præcisering medfører således ikke en

ændring af gældende ret.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes ikke at medføre øvrige økonomiske konsekvenser

for Staten.

En centralisering af administrationen af indefrysningsordningen, hvor Er-

hvervsstyrelsen afkøber alle fordringer efter indefrysningsperioden – og

dermed overtager den samlede administration i tilbagebetalingsperioden vil

kunne sikre ensartet håndtering af kundernes indefrosne beløb og ensartede

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

gebyrer på tværs af alle kunder. Det vil samtidig kunne reducere omkost-

ningerne til myndighedernes løbende håndhævelse og tilsyn samt håndte-

ring af eventuelle forbrugerklagesager.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I forbindelse med overdragelsen af de indefrosne beløb skal energivirksom-

hederne foretage en opgørelse og indberetning af deres samlede indefrys-

ning til slutbrugerne inklusive renter. Det bemærkes dog, at energivirksom-

hederne allerede efter gældende ret har pligt til løbende og mindst en gang

om året afstemme deres likviditetslån med den faktisk ydede indefrysning

til kunderne. Lovforslaget vurderes derfor ikke at have væsentlige økono-

miske eller administrative konsekvenser for energivirksomhederne.

Med statens overtagelse af de indefrosne beløb overgår administrationen af

indefrysningsordningen til Erhvervsstyrelsen. De virksomheder, som er til-

meldt ordningen, skal herefter afdrage på det indefrosne beløb til Erhvervs-

styrelsen på samme betingelser som efter gældende ret. Erhvervsstyrelsen

opkræver ikke administrationsgebyr fra de virksomheder, som har benyttet

sig af indefrysningsordningen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Med statens overtagelse af de indefrosne beløb overgår administrationen af

indefrysningsordningen til Erhvervsstyrelsen. De husstande, som er tilmeldt

ordningen, skal herefter afdrage på det indefrosne beløb til Erhvervsstyrel-

sen på samme betingelser som efter gældende ret. Erhvervsstyrelsen opkræ-

ver dog ikke administrationsgebyr fra energikunderne, som har benyttet sig

af indefrysningsordningen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har EU-retlige konsekvenser, idet Statens indtræden som kre-

ditor for energikunderne ved indefrysningsordningens afslutning skal god-

kendes i overensstemmelse med statsstøttereglerne i de midlertidige krise-

og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte

for økonomien efter Ruslands aggression mod Ukraine” (2023/C 101/03).

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den XX 2023 til den XX 2023

været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

Nej

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 3, stk. 3, at energivirksomheden i forbindelse

med udsendelse af energiregningen skal oplyse om betaling og indefrysning

for den angivne periode og om den akkumulerede indefrysning. Energivirk-

somheden er således omfattet af denne oplysningsforpligtelse i indefrys-

ningsperioden, det afdragsfrie år og i den efterfølgende afdragsperiode på 4

år.

Det foreslås at, i

§ 3, stk. 3,

indsættes efter »energiregningen«: »i indefrys-

ningsperioden«.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysnings-

ordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsord-

ning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.,

hvorefter Staten afkøber alle de indefrosne beløb fra energivirksomhederne.

Herefter vil Erhvervsstyrelsen forestå opkrævningen af de indefrosne beløb

fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdnin-

ger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervssty-

relsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomhedens forplig-

telse til at oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og

om den akkumulerede indefrysning i forbindelse udsendelse af energireg-

ningen ophører ved indefrysningsperiodens udløb.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 3, stk. 6, at en energivirksomhed kan opkræve

et gebyr af en husstand, der anvender indfrysningsordningen. Gebyret må

kun opkræves til dækning af energivirksomhedens administrationsomkost-

ninger som følge af indefrysningsordningen. Bestemmelsen indebærer, at en

energivirksomhed kan opkræve et gebyr til dækning af virksomhedens ad-

ministrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen i hele ord-

ningens levetid.

Det foreslås at, i

§ 4, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »kan«: »i indefrysnings-

perioden«.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af høring af ændring af lov om indefrysningsordning