Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 219
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udstedelse
af tvangslicens med henblik på krisestyring og om ændring af forord-
ning (EF) 816/2006.
KOM(2023)224
1.
Resumé
Europa-Kommissionen har den 27. april 2023 fremsat forslag om Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om udstedelse af tvangslicens med hen-
blik på krisestyring og om ændring af forordning (EF) 816/2006.
Forslaget er en del af en samlet patentpakke bestående af, foruden nærvæ-
rende forslag, to forslag vedrørende supplerende beskyttelsescertifikater
for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler, to forslag vedrørende enheds-
certifikater for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler, samt et forslag
vedrørende standardessentielle patenter. Forslagene skal bidrage til gen-
nemførelsen af Kommissionens handlingsplan for immaterielle rettighe-
der, hvor navnlig patentrettigheder spiller en central rolle for innovation i
EU og et attraktivt investeringsmiljø.
Formålet med forslaget er at sikre, at EU i krisesituationer har adgang til
kriserelevante produkter. Det skal ske ved at give EU og dets medlemsstater
en effektiv tvangslicensordning til krisestyring, som kan aktiveres i forbin-
delse med en EU-krisemekanisme eller -nødmekanisme. Tvangslicens er en
lovhjemlet indskrænkning i patenthaverens eneret, hvor det gøres muligt
for tredjemand at udnytte indehaverens patent uden patenthaverens sam-
tykke.
Regeringen støtter ambitionen om at styrke EU's krisehåndtering og sikre
adgang til kritiske produkter under en krise på det indre marked.
Regeringen ser et behov for større klarhed og afgrænsning i forslagets cen-
trale begreber og definitioner, samt hvilke beføjelser Kommissionen gives.
Regeringen er forbeholden over for indførelsen af et nyt tvangslicensin-
strument, der risikerer at undergrave incitamenter til at indgå frivillige
aftaler, skabe juridisk usikkerhed og dermed begrænse investeringer og
konkurrence på det danske og europæiske marked.